ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på

Transkript

1 En e-bog fra ANIS Se flere titler på Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig.

2 DE MÅSKE KRISTNE Denne bog bygger på samtaler med fyrre nulevende folkekirkemedlemmer om deres livshistorie. Tak af hjertet for jeres historier, jeres tillid og den overvældende åbenhed, I har mødt mig med. Det er dybest set jer, der med jeres liv og fortællinger har skrevet denne bog.

3 Iben Krogsdal DE MÅSKE KRISTNE Forlaget ANIS København 2012

4 De måske kristne Iben Krogsdal Forlaget ANIS, udgave 2012 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center, trykt hos Toptryk Grafisk ISBN-13: Omslag: Freiheit09 Bogen er resultat af et 2-årigt forskningsprojekt, der er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK). Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf fax

5 I NDHOLD Kapitel 1: Introduktion 7 At få viden om enkeltmenneskers religiøsitet 9 Livshistorier: Forandringer over generationer 15 Kristendom i en individualiseret og psykologiseret tidsalder 17 Fortællerne, deres skæbnefortællinger og hvordan det hele gik for sig 20 Bogens opbygning 28 Kapitel 2: Livsforklaringer i skæbnefortællinger 31 At finde forklaringer i livshistorier 31 De ældre generationers syn på deres barndom og opvækst 33 De yngre generationers syn på deres barndom og opvækst 40 De ældre generationer: Forklaringens fravær 50 De yngre generationer: Baggrundskristne, forgrundskristne og spirituelle 64 Fra guds uransagelige veje til selvransagelser 98 Kapitel 3: Religiøse forestillinger, oplevelser og hverdagspraksis 103 Religiøse oplevelser og forestillinger 104 Hverdagspraksis: Påkaldelser og renselser 120 Religiøse oplevelser hos de spirituelle 136 Kapitel 4: Talen om kristendom og kirke 145 Kristendom og kirke som selvfølgelige udgangspunkter for de ældre 147 Livet mellem magt og afmagt 173 Kristendom uddelegeret 190 Kristendom problematiseret 208 Kort oprids: Temaer i tiden 230 Kapitel 5: De måske kristne i selvransagelsernes tidsalder 233 Ordliste 245 Litteratur 249

6 6

7 Kapitel 1: Introduktion Jeg kender en præst, der flere gange har været gæstelærer på Social- og sundhedsskolen i Aarhus, hvor han har undervist i samtalen med alvorligt syge og døende. Hver gang præsten træder ind i en ny klasse, fortæller han først lidt om dagens emne og stiller så spørgsmålet: Hvor mange her er muslimer? En god tredjedel rækker prompte hånden op. Så spørger præsten: Hvor mange her er kristne? Pegefingre letter en smule fra bordene. En underlig forlegenhed breder sig i rummet. En enkelt rækker måske fingeren op. Mange ser spørgende rundt på hinanden, nogle fniser. De undersøger hinanden med øjnene, skutter sig og begynder så lidt efter lidt at række hænderne tøvende op. Ikke i strakt arm, men med små forsigtige bevægelser. De iagttager hele tiden hinanden. Til sidst sidder næsten alle ikke-muslimerne med hænderne halvvejs oppe. På det tidspunkt har de gransket sig selv og hinanden for et svar i et halvt minuts tid. De studerendes tvivl om, hvad de skal svare, kan skyldes blufærdighed i selve situationen; det er bestemt ikke hverdagskost at tale om tro med en præst på en dansk sundhedsuddannelse. Men for mange virker det også, som om spørgsmålet på én gang er for stort, uvant og konfronterende for dem: Om jeg er kristen?! Eleverne ser ikke ud til at have noget færdigt svar. Deres første refleks er at hæve fingrene en smule. Så kommer de i tvivl. Spejler sig i deres medstuderende. For hvad betyder det egentlig at være kristen? Hvilke kriterier skal være opfyldt, for at man er det? Hvad forventes man som kristen at stå inde for og kan man det? Og hvad tænker de andre mon om en, der er kristen? 7

8 KAPITEL 1: INTRODUKTION Selvom de studerende på Social- og sundhedsskolen kun repræsenterer et lille og ret ungt udsnit af danskerne, giver deres tøvende svar på præstens spørgsmål i klasseværelset sandsynligvis et udmærket billede af den generelle tilbageholdenhed, der kendetegner etniske danskere, når talen falder på kristendom som en personlig vedkendelse. Hvor de muslimske studerende er helt på det rene med at være muslimer, er de kristne tilsyneladende i forhandling med både sig selv og andre om, hvor kristne de er. Der ser ud til at være gradueringer involveret. Gradueringer og forsigtighed. De studerendes tøven kan både afspejle en tvivl om graden af tro (er jeg kristen nok til at række fingeren helt op?) og en tvivl om, hvordan man definerer kristendom. Samtidig er de studerende tydeligvis usikre på, hvordan de andre reagerer på håndsoprækningerne. Om jeg er kristen? Øhh det kommer an på I denne bog skal vi se nærmere på almindelige folkekirkemedlemmers måder at forstå og tale om kristendom på. Vi skal se på, hvad der måtte ligge bag den tøvende tilslutning til kristendom, de studerende i klasseværelserne på Social- og sundhedsskolen giver os et indtryk af. Hvad tænkes der i dag om dét at være kristen? Hvilke betydninger lægger forskellige folkekirkedanskere i kristendom, og hvilken rolle spiller kristendommen i deres liv? Denne bog henter sine indsigter i almindelige menneskers fortællinger om sig selv. Den er bygget op omkring fyrre lange livshistorieinterviews med nulevende danskere, der alle har det tilfælles, at de er medlemmer af Den Danske Folkekirke. Det billede, jeg i det følgende vil tegne, er således ikke et generelt billede af nulevende danskernes kristendom. Det er derimod et billede af en særlig gruppe danskere, de folkekirkekristne, og deres tilgange til det, de fleste af os uden at blinke kalder kristendommen i bestemt ental. Det er dermed også et billede af de mange betydninger, moderne folkekirkedanskere lægger i begrebet kristendom, og af de mange tilgange til dét at være kristen, der findes inden for det levende, bevægelige og komplekse felt, vi kalder folkekirken. Et felt, som ikke alene er stort i spændvidde, men som også nu som altid er under forandring. Selvom kirkens medlemstal i årtier har været roligt faldende, særligt i de større byer, er langt størstedelen af danskerne (80,4% i 2011) stadig medlemmer af folkekirken. Man kan derfor med nogen ret hævde, at folkekirken 8

9 AT FÅ VIDEN OM ENKELTMENNESKERS RELIGIØSITET endnu er den vigtigste ramme omkring danskernes religiøsitet, og at hovedparten af danskerne i kraft af deres tilknytning til kirken også vedkender sig at have et vist forhold kristendommen. Spørgsmålet er, hvad dette tilknytningsforhold mere indgående dækker over. I denne bog vil jeg forsøge at kaste lys over folkekirkemedlemmers brug af kristendom som livstolkning i deres egen tilværelse: Hvordan integrerer de forestillinger om kristendom og kirke i deres egne livshistorier? Hvilke forandringer er der sket i almindelige menneskers måder at opfatte kristendom på? Og hvad betyder disse forandringer for folkekirkekristne danskeres forhold til kirken? At få viden om enkeltmenneskers religiøsitet Hidtil har de fleste undersøgelser af danskeres kristendomsforståelser været kvantitative. Religionsforskere har med udgangspunkt i religionshistoriske, religionssociologiske eller teologiske interesser indsamlet informationer om kristendommens former, betydning og indhold gennem spørgeskema-undersøgelser og surveys, der har omfattet tilpas store udsnit af befolkningen til at være repræsentative. Man har i disse undersøgelser stillet mennesker spørgsmål, som man har antaget relaterede godt til tro eller ville være gode måder at måle tro og religiøs praksis på. De indsamlede svar og den efterfølgende systematisering af dem har gjort det muligt at sige noget generelt om både en tids religiøsitet og ikke mindst om de forandringer af kirke- og kristendomsforståelser, der hele tiden finder sted. Spørgeskemaundersøgelser kan en masse, men de kan ikke alt, og spørgeskemametoder har ofte været udsat for kritik: Kan man måle folks religiøsitet via præfabrikerede spørgsmål? Indfanger direkte spørgsmål ikke kun særlige typer af religiøsitet, mens de helt forbigår andre, måske nye eller mindre formulerbare former for religiøsitet? Og kan religiøsitet overhovedet måles og forstås uden for en levet kontekst? Selvom de mange kvalitative undersøgelser kan kritiseres, er der ingen tvivl om, at de har bidraget med en stor del af den viden, vi har om danskernes kristendom i dag. Senest har for eksempel den Europæiske Værdiundersø- 9

10 KAPITEL 1: INTRODUKTION gelse, som er en kortlægning af europæernes værdier gennem de seneste 30 år, vist, hvordan der hele tiden foregår forandringer af danskernes religiøsitet (Gundelach 2011). Både hvad angår indholdet af tro (gudsbilleder og kosmologiske forestillinger), den religiøse praksis (typisk bøn og kirkegang) og holdninger til religion (for eksempel til kirken og religion i det offentlige rum). Det kan imidlertid være uhyre svært gennem standardspørgsmål at indfange variationerne og dybderne i menneskers mangfoldige måder at forstå kristendom og deres egen religiøsitet på. Når man i de religionssociologiske spørgeskemaundersøgelser for eksempel spørger isoleret til, hvad folk tror på, forudsætter man, at troen er en konstant og selvstændig størrelse, der lever sit eget liv hinsides hverdagslivets virvar af kontekster. Man antager, at troen står selv, har sin egen stemme og i øvrigt er et væsentligt aspekt i menneskers religiøsitet. Men tro er mildest talt en snæver ting at måle på, når man vil sige noget om religion. Menneskers religiøsitet udfolder sig i andet end løsrevne tros- og holdningsudsagn; den udfolder sig i vaner, traditioner, opdragelse, hverdagshandlinger, perspektiver på tilværelsen og konkrete forklaringer på konkrete hændelser. Tro er med andre ord kun sjældent sprogligt artikuleret, men er som regel snarere det modsatte, og dermed er det, vi kalder tro, måske kun i ringe grad en tro i betydningen: Særlige, veldefinerede forestillinger om verdens indretning og mening, man bekender sig forholdsvis konstant og utøvende til. Den udbredte tendens til at sætte lighedstegn mellem tro og religion, som har kendetegnet religionsforskningen i den protestantiske del af verden (i den forstand, at dét at være kristen er at være troende, og at dét at praktisere kristendom er at have et trosliv ), har ofte fået forskere til at rette blikket mod noget helt andet end den levede religiøsitet. Blandt de mange, der har forsøgt at sige noget om danskernes religiøse liv og holdninger er der flere, der har taget kvalitative undersøgelsesmetoder i brug (f.eks. Jenkins 2011, Buckser 1997, Iversen 2008). Allerede i 1970 erne foretog Per Salomonsen et indledende studie i brugen af interviews som metode til at skaffe viden om menneskers religiøsitet og viste, at interviewmetoden 10