Naturfagenes egenart

Transkript

1 Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet

2 Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som andre fag ikke kan? Viden: Om grundlæggende forhold i vores natur som de bl.a. formuleres i begreber og teorier. Iagttage, beskrive, analysere og præsentere: Bevidst forholden sig til fænomener i naturen der fremmer nysgerrighed, spørgelyst, systematik En eksperimentel/undersøgende dimension: Design og gennemførelse af eksperimenter, feltarbejde. En særlig erkendelsesform: En reduktionistisk og kausal tilgang til verden (med fokus på sammenhænge), det at man ud fra bestemte præmisser kan afgøre om noget er rigtigt eller forkert, bl.a. baseret på kvantitative målinger og logisk deduktion, verificering/falsifikation. Modelbegrebet: At kende til modellers styrker og begrænsninger. Historisk/filosofisk viden: Naturvidenskabernes historie er langt hen ad vejen også fortællingen om erkendelsens og teknologiens udvikling og ændringerne af vores verdensbillede. En tilgang til verden baseret på rationalitet og demokratiske spilleregler

3 To typer videnskabelige teorier Omhandler Optaget af det Idealet er Målet er Opererer med Opbygget Bedømmes ved Arbejder med Naturvidenskabelig naturkræfter universelle forklaring (årsagsbeskrivelse) sandhed entydighed paradigmatisk verificering/ falsifikation logik/matematik Humanistisk intentionelle tilstande partikulære forståelse (meningstilskrivelse) troværdighed flertydighed valide beskrivelser fortolkning historier

4 Et idealistisk synspunkt Naturvidenskaben (har) en enestående evne til at kunne identificere, hvad vi kan være enige om, så vi overhovedet kan finde en hensigsmæssig måde at udveksle erfaringer og tanker på. Uden naturvidenskaben kunne vi ikke opnå enighed om et fælles grundlag og derfor giver uddannelse og dialog på tværs af de enkelte personers holdninger ikke mening uden en vis naturvidenskabelig skoling. Ikke alle argumenter er lige gode. I alle kulturer formår naturvidenskaben at skelne mellem sand og falsk med de samme argumenter. Det betyder bl.a., at den moderne naturvidenskabelige tænkemåde er en uvurderlig drivkraft, der mere end noget andet har knyttet tænkende mennesker sammen i et globalt fællesskab, mens man i andre filosofier, hvad enten de er videnskabelige, politiske eller religiøse i langt højere grad danner skoler, der bekriger hinanden med såvel ord som våben. Jens Morten Hansen 2001

5 Naturfagene i en tosprogethedsoptik Problemstillingerne er ofte ukontroversielle Arbejdsprocesserne er ofte lige fremmede for alle elever, (naturvidenskabernes sprog er et fremmedsprog for alle) Svarene er uafhængige af kulturelt, politisk osv. ståsted

6 Hvornår har man lært naturfag? videnskabelighedsformål (viderestudier) Når man kan begreberne Når man kan teorierne Når man kan regne opgaverne Når man kan tale fagsproget Når man kan begå sig i laboratoriet/udføre feltarbejde Når man kan stille de rigtige spørgsmål Når man kan bearbejde hverdagslivets problemstillinger som involverer naturvidenskab hverdagskompetenceformål (medborgerskab/dannelse)

7 Naturfagene kan fremme elevernes Viden Faglige kompetencer Almene kompetencer (samarbejde, innovation, kreativitet ) Dannelse (personlighed, medbestemmelsesevne) - hvis undervisningen lægger op til det!

8 En kompetencefremmende naturfagsundervisning lægger vægt på science-in-the-making, de videnskabelige processer, frem for ready-made-science er undersøgelsesbaseret, inquiry based science education, problem based, innovativ etc. inddrager naturvidenskabernes metaaspekter, nature of science, how science works lægger vægt på dialog, argumentation, diskussion etc. arbejder med motivation og interesse gør udstrakt brug af netressourcer og it-værktøjer: Moodle, JiTT, Google, wiki, podcast, Skype, YouTube, Facebook, MySpace, Flickr, Second Life, Messenger kobler forskellige læringsmiljøer (skolen, museer, virksomheder, myndigheder, organisationer )