Handleplan for detailhandelen i Fredensborg Kommune 2015

Transkript

1 Handleplan for detailhandelen i Fredensborg Kommune 2015 Høringsforslag oktober

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Status for detailhandlen i Fredensborg Kommune... 3 Tendenser i detailhandlen på landsplan... 4 Synergi mellem detailhandel og levende bymidter... 4 Opsamling fra processen for planstrategien med betydning for detailhandlen... 5 Handlingsmuligheder for detailhandlen... 6 Tematisering... 6 A: Den fysiske udvikling... 6 B: Samarbejde... 8 C: Erhvervsudvikling

3 Indledning Fredensborg Kommune fik i 2014 udarbejdet en detailhandelsanalyse for at få input til detailhandlens status og fremtid i Fredensborg Kommune. I Erhvervs- og Turismepolitikken er ønsket, at Fredensborg Kommune har et levende byliv med detailhandel, og at kommunen skaber attraktive, spændende og trygge rammer for detailhandlen i de fire bysamfund. Desuden fastslås det i politikken, at Fredensborg Kommune arbejder for at bevare bylivet i de eksisterende bycentre og skabe behagelige og skønne omgivelser til glæde for både borgere og detailhandel. I forlængelse af detailhandelsanalysen og med afsæt i Erhvervs- og Turismepolitikken har administrationen udarbejdet nærværende handleplan for detailhandlen i Fredensborg Kommune. Det er vigtigt at skelne i mellem, hvad kommunen kan og ikke kan i forhold til at understøtte en positiv udvikling i detailhandlen. Kommunen kan selvsagt ikke påvirke de generelle forhold som konjunkturer, købekraft og forbrugsmønstre og trends i detailhandelen som fx udbredelsen af e-handel og koncentration i udvalgsvarerbutikker, som er de forhold, der primært har betydning for i detailhandlen. Som handleplanen beskriver, er kommunens handlemuligheder afgrænset til planlægningen af butikkernes placering, byudvikling og udvikling af attraktive bymidter og erhvervsfremme. Det er desuden vigtigt at have for øje, at kommunen ikke kan sammensætte butiksmikset i bymidterne og centrene eller udvikle service og specialisering eller markedsføre detailhandlen. Det er et område, som ejerne af centrene og butikslokalerne og de butiksdrivende kan løfte. Kommunen kan understøtte og facilitere netværk og samarbejder med detailhandlens parter for at styrke fælles indsatser. En samlet udvikling med indsatser fra både kommunen, detailhandel og turismeaktører kan være med til at skabe levende attraktive bymidter, som kan tiltrække kunder, borgere og gæster. Et gennemgående tema i handleplanen er detailhandlens ansvar for udviklingen. Udviklingen i detailhandlen og fornyelsen i detailhandlen ligger primært hos butikkerne, detailhandels-, erhvervs- og centerforeningerne samt hos ejerne af centre og erhvervslokaler i bymidterne. Disse aktørers engagement og ansvar for udviklingen er, som beskrevet i handlingerne, afgørende for, at der kan ske en positiv udvikling i detailhandlen. Planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune vil jf. udkastet hertil bl.a. forholde sig til udvikling af bymidterne, herunder også fysisk opgradering af udvalgte områder i byerne. Skiltning som skaber sammenhæng, byder velkommen og leder besøgende rundt mellem områdernes tilbud og attraktioner er fx tænkt ind i forslaget om en infrastrukturplan, som indgår i udkastet til planstrategien. Handlinger og anvisning af ressourcer i denne forbindelse sker som del af processen vedr. planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune og behandles ikke yderligere her. Status for detailhandlen i Fredensborg Kommune Detailhandelsanalysen konkluderer, at detailhandlen i kommunens fire handelscentre er presset. Handelsbalancen for detailhandlen i kommunen er langt under forbrugspotentialet, dvs. at forbrugerne i 3

4 kommunen i høj grad vælger handelscentre udenfor kommunegrænsen, når de handler. Eksempelvis er forbruget på beklædning i kommunen på indeks 30, hvilket vil sige at kun 30 kr. af hver 100 kr. som er kommunens forbrugspotentiale, bruges på indkøb i butikker indenfor kommunegrænsen. For dagligvarer er det indeks 69. Til sammenligning er handelsbalancerne for udvalgsvarer positive (dvs. over 100) for Hillerød og Hørsholm kommuners vedkommende. Lyngby-Taarbæks handelsbalance for udvalgsvarer er over 200. I Fredensborg Kommune er detailhandlen presset af de større byer og butikscentre, der ligger i byer, der grænser op til kommunen. At detailhandlen er presset understreges af butiksdøden i kommunen, der over de sidste 5 år har været på 29 %. Ydermere blev der i 2014 registeret ca m2 tomt bruttoareal i kommunens fire byer. Tendenser i detailhandlen på landsplan Fredensborg Kommune er langt fra alene om at have en presset detailhandel. Udviklingen i Fredensborg Kommune følger den landsdækkende tendens i detailhandlen. Som det fremgår i det følgende, er det en generel udvikling i detailhandlen, at udvalgsvarerhandlen i stigende grad koncentrerer sig i de mellemstore byer med indbyggere og i storbyerne. På landsplan forventes antallet af byer med detailhandelscentre at gå fra de nuværende ca. 200 til at samle sig i de største byer. Jf. Miljøministeriets Redegørelse 1 for detailhandelsplanlægning er udviklingen, at detailhandlen for dagligvarer og udvalgsvarer centraliseres i de større byer og i områder uden for de centrale områder af byen. Konkurrencen imellem de mindre byer vil blive hårdere. Samtidig vil detailhandlen med udvalgsvarer i stigende grad blive presset af, at forbrugerne kombinerer sine indkøb i fysiske butikker med e-handel. Både forbrugere og butikker og især kædebutikkerne stiller øgede krav til byernes attraktivitet og opland. De byer, som vil kunne overleve som detailhandelscenter, skal være let tilgængelige og kunne tilbyde fremtidens forbrugere gode oplevelser, kvalitet og kundevenlige åbningstider. Udviklingen i forbrugsmønstre og koncentration af detailhandlen vil sætte sine spor i de mindre byer med et overskud af butikslokaler til følge, som det eksempelvis ses i Fredensborg Kommune. Synergi mellem detailhandel og levende bymidter Kunderne vælger primært deres handelsby efter, om byen har et attraktivt udbud af udvalgsvarerbutikker, selvom også byens øvrige attraktioner har en betydning. I konkurrencedygtige bymidter suppleres detailhandlen af andre tilbud som kulturhuse, biblioteker, museer, caféer, spisesteder, nye former for service- og sundhedstilbud, undervisningssteder osv. Ikke mindst for turistbyerne er det vigtigt, at der er mulighed for andet end shopping. De fleste kommuner udvikler attraktive bymidter og understøtter detailhandelen med opgraderinger af de fysiske byrum og fx trafiksanering. Men som det konkluderes i redegørelsen 1, uanset hvor meget kommunerne satser på at udvikle og forskønne bymidterne, viser undersøgelser dog, at det er butiksudbuddet, der skaber bylivet, 1 Redegørelse for detailhandelsplanlægning 2011 Miljøministeriet, december

5 og at forskønnelse af byrummene ikke kan kompensere for tilbagegang i butiksudbuddet. For at imødekomme transformationen fra at have bymidter, der primært er drevet af detailhandlen til bymidter med mulighed for andre aktiviteter, er udviklingen af attraktive bymidter et gennemgående fokuspunkt i planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune. Opsamling fra processen for planstrategien med betydning for detailhandlen I forbindelse med planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune har der været afholdt bymøder, hvor bl.a. byernes detailhandel var et debatemne. Der gives i følgende skema et kort oprids over detailhandelsmæssige pointer og anbefalinger fra bymøderne for hver af de fire byer i Fredensborg Kommune. By Anbefalinger fra bymøderne vedr. detailhandel Fredensborg Koncentrér handlen i den centrale Jernbanegade Tydeliggør ankomstpunkterne til bymidten. Etabler bus-parkering ved Posthuset. Skab rammer for kultur og turisme så turisterne bruger mere tid i byen. Åbne byen op, og skab en tydelig sammenhæng imellem by og slot. Gør det overskueligt og indbydende at vandre fra gågaden op til bycentret og omvendt. Forbedre gadebelægning og skiltning Humlebæk Styrk sammenhængen mellem bymidtens østlige og vestlige dele omkring stationen med fokus på området Humlebæk Centret, Stationen og området omkring parken Trekanten. Trekanten udnyttes til butikker, servicefunktioner eller aktiviteter. Skab en tydelig velkomst til bymidten. Fang turiststrømmen til Louisiana med skiltning om butikker. Sats på byen som kulturby og hold længere på turisterne. I Humlebæk Centret bør der ske en koncentration af butikkerne, synlighed og tilgængelighed til centret bør styrkes. Skiltning ved Strandvejen til information og henvisning til gangtunnelen. Nivå Nivå Centret trænger til en opgradering. Styrk området som mødested med aktiviteter og mulighed for at mødes. Skab tryghed i centret Koncentrer handlen og riv de tomme butikslokaler ned eller skab værksteder i dem Burg biblioteket som kulturpunkt og mødested. Kokkedal Sikre trygheden Etabler mødesteder Opgrader centret og giv plads til iværksættere og nye butikker Overordnet kan det med baggrund i bymøderne konkluderes, at der er opmærksomhed på at sikre: en skiltning, som kan være med til at synliggøre og formidle den samlede oplevelse i sammenhæng med shopping, attraktioner, faciliteter osv. i de fire bymidter og deres omgivelser. at bymidterne forskønnes og opgraderes. 5

6 Som sagt vil disse input blive behandlet som del af planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune, og er derfor kun medtaget her som opmærksomhedspunkter. Handlingsmuligheder for detailhandlen Handleplanen opstiller en række indsatser og handlinger, som har det formål at understøtte en positiv udvikling af detailhandlen. Handlingerne har bl.a. afsæt i detailhandelsanalysens anbefalinger om fx øget samarbejde og markedsføring. Tematisering Handlingerne kategoriseres nedenfor i tre temaer: A. Den fysiske udvikling med hensyn til at planlægge detailhandlen hensigtsmæssigt B. Samarbejde i forhold til markedsføring, profil af bymidterne osv. C. Erhvervsudvikling udvikling af og udnyttelse af nye forretningsmuligheder i bymidterne Som anført indledningsvis peges der i forbindelse med handlingerne på aktører, som kan varetage forskellige indsatser. Butikkerne og detailhandles- og erhvervsforeningerne er centrale aktører i de foreslåede handlinger. Desuden er andre aktører som kulturinstitutioner, cafeer og restauranter vigtige aktører. Kommunens rolle er afgrænset til planlægningen af butikkernes placering, byudvikling og udvikling af attraktive bymidter og erhvervsfremme. Ejerskabet til initiativer som knytter sig direkte til detailhandlen, bør tages af butikkerne, detailhandelsforeningerne og centerforeningerne samt ejerne af centrene og de øvrige butikslokaler. A: Den fysiske udvikling Der er bymidter i Fredensborg by, Humlebæk og Nivå. Bymidterne har vide rammer for anvendelse med mulighed for mangeartede byfunktioner som butikker, liberale erhverv, restauranter, boliger og offentlige formål, eks. bibliotek, institutioner og kulturtilbud. Jf. Kommuneplanen skal nye butikker som hovedregel lokaliseres i de centrale byområder, der er udpeget til detailhandel. Undtaget herfra er dog butikker med salg af særligt pladskrævende varer såsom biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer og byggematerialer. Sådanne butikker kan placeres udenfor bykernen, eksempelvis i et erhvervsområde. Derudover findes enkelte andre undtagelser, bl.a. muligheden for at planlægge for enkeltstående butikker, som forsyner et lokalområde med primært dagligvarer. 6

7 Handlingsmuligheder vedr. den fysiske udvikling ses i skema 1 og 2. 1: Planlægning og anvendelse Ny anvendelse af butikslokaler og fysisk planlægning Nogle butikskoncepter kan være svære at passe ind i den generelle detailhandelsstruktur, hvor der som nævnt skelnes mellem dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varer. Det gælder f. eks. butikker, der forhandler tilbehør til biler, campingvogne og lystbåde samt udstyr til heste og dyrefoder. Efter planlovens bestemmelser er det ikke butikker, der forhandler pladskrævende varer. Omvendt passer de heller ikke naturligt ind i traditionelt udformede bycentre. Det samme gør sig gældende for visse typer virksomheder med salg af varer via internettet, fx virksomheder som har behov for lagerplads og showroom, men som samtidig ønsker salg til private kunder fra et butikslokale. Der kan derfor være en efterspørgsel efter en planlægning, som skaber rammer for nye anvendelser. Det kunne fx være i forbindelse med en evt. fremtidig planlægning for omdannelse af centrene i Nivå og Humlebæk, således at der skabes rammer for placering af de nævnte butikstyper. Planlægningen er efterspørgselsbaseret og sker bl.a. på baggrund af ønsker fra ejere og andre erhvervsdrivende, som efterspørger nye muligheder. Planlægningen sker i dialog med erhvervsforeningerne, butikkerne, borgere og ejerne og i sammenhæng med planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er planmyndigheden, som skal planlægge for udviklingen. Tidshorisont Skal ses i sammenhæng med den løbende fysiske planlægning At understøtte en langsigt udvikling i rammerne for detailhandel i kommunen, så der skabes kundestrøm og ny anvendelse af evt. tomme erhvervslokaler. en bygger ovenpå en eksisterende indsats. 7

8 2: Planlægning og koncentration Samling og koncentration af udvalgsvarerhandlen Detailhandelsanalysen anbefalede en samling og koncentration af handlen. Kommunens bymidter har med afsæt i planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune mulighed for at udnytte en skærpet profil. Fredensborg og Humlebæk kan eksempelvis få større udbytte af turiststrømmen ved at arbejde med en tydeligere profil. Som anført i detailhandelsanalysen, kan Fredensborg by markedsføre sig på fødevarer, økologi osv. Mens Humlebæk kan markedsføre sig på kultur. Ved at fokusere på de enkelte byers attraktivitet og selvstændige karakter kan der opnås en øget tiltrækning til bymidterne, som pga. en større kundestrøm med besøgende og tilflyttere også vil komme detailhandelen til gavn. En stærk profil af bymidterne kan tiltrække et butiksmiks, der matcher profilerne og styrker bymidterne. At realiserer planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune vil således starte en proces, hvor udvalgsvarerhandlen får gavn af at koncentrere sig i overensstemmelse med tematiseringen i visionen i udkastet til planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune i en dialog med erhvervsforeningerne og erhvervslivet. Tidshorisont I sammenhæng med den løbende planlægning og i sammenhæng med den kommende planstrategi for Fremtidens Fredensborg Kommune Understøtte at udvalgsvarerhandlen bevares i kommunen ved realisere visionerne for de fire bymidter i kommunen, som beskrives i planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune. en bygger ovenpå en eksisterende indsats. B: Samarbejde Detailhandlen i kommunen fordeler sig i bymidter og centre. Fredensborg har en traditionel bymidte, mens Humlebæk har en bymidte omkring Humlebæk Station. Nivå og Kokkedal har detailhandlen i centre. Der er forskelle mellem bymidter og centre, bl.a. er der for bymidternes vedkommende en bred kreds af interessenter, mens centrene styres centralt i samarbejde med en centerforening. Jo flere aktører jo større er behovet for samarbejde. De centrale aktører er butikkerne, ejerne af butikslokaler og centre, og erhvervs- og detailhandelsforeninger. Dertil kommer andre aktører i bymidterne, hvor restauranter, cafeer osv. er vigtige for oplevelsen af en levende bymidte. Desuden er andre aktiviteter som service og liberalt erhverv 8

9 og kulturtilbud vigtige i denne oplevelse. Et samarbejde mellem aktørerne er en forudsætning for at flere af de forslag, der nævnes i detailhandelsanalysen kan realiseres. I de følgende skemaer er anført indsatser, som samarbejdet kan varetage. 3: Samling og synergi Samarbejde mellem alle interessegrupper med henblik på at skabe samling og synergi i detailhandlen i hvert af de fire handelscentre Samarbejdet i detailhandlen i bymidterne og imellem bymidterne kan jf. detailhandelsanalysen fokusere på følgende: Arbejde med kvalitet og oplevelsen i butikkerne Fælles markedsføring også overfor turister Fælles åbningstider Events Styrke butiksmikset Fælles e-handelsplatform Mobile salgsboder til turisternes behov Støtte op om handelsstandsforeningen Skab den virtuelle detailhandelsoplevelse I samarbejde mellem detailhandels- og erhvervsforeningerne kan Fredensborg Kommune i en opstartsfase facilitere et fællesmøde på tværs af kommunens detailhandels- og centerforeninger og butikkerne. Fredensborg: Fredensborg By og Handel Nivå: KFI og Nivå Centerforeningen Humlebæk: Den kommende nye ejer af Humlebæk Centret, centerforeningen og Humlebæk Erhvervsforening Kokkedal Holmegårdscentret: Coop, Q8, K/S Højengen (kommanditselskab) Tidshorisont 2016 Styrket samarbejde i og på tværs af bymidterne, som understøtter en positiv udvikling. en er ikke indarbejdet i de eksisterende indsatser og tilhørende budgetter. 9

10 4: Markedsføring Markedsføring af de fire byer som fire destination Branding af bymidterne i tråd med de visioner der er beskrevet for de fire byer i udkastet til planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune. Brandingen skal også målrettes turister og besøgende og ske i samspil med events, som understøtter brandingen Der skal skabes synergi i markedsføringen i samspil med VisitNordsjælland, kulturforeningerne, borgerforeninger og erhvervsforeninger. I samarbejde mellem detailhandels- og erhvervsforeningerne kan Fredensborg Kommune i en opstartsfase facilitere et samarbejde på tværs af kommunens detailhandelsforeninger og i sammenhæng med VisitNordsjælland. Butikkerne, detailhandels- og centerforeningerne, restauranter, cafeer o.lign. Tidshorisont 2016 en kan ses i sammenhæng med en strategi for at brande Fredensborg Kommunens fire bysamfund i relation til planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune. Styrket markedsføring af de fire byer som resulterer i flere borgere, kunder og gæster en er ikke indarbejdet i de eksisterende indsatser og tilhørende budgetter. Samarbejdet i detailhandlen bør understøttes af netværk med en bred repræsentation, som også inddrager andre aktører som cafeer, restauranter og turismeaktører. I regi af et bredt netværk kan der udvikles en samlet profil for hver bymidte, som har til formål at skabe en stærkere tiltrækningskraft. Handlingen i skema 5 vedrører dette. 10

11 5: Skærpet profil Netværk med aktørerne i de fire bymidterne som understøtter visionerne for hver bymidte. Der etableres netværk med det formål at få bred opbakning i de fire bymidter til en unik profil for hver bymidte i tråd med visionerne i udkastet til planstrategien for Fremtidens Fredensborg. Netværkene skal være omdrejningspunkt for at gøre bymidterne til en samlet oplevelsesdestination, så der skabes sammenhæng. Borgere, kunder og turister skal opleve en sammenhængende og attraktiv by med en unik profil med relation til planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune. I samarbejde med aktøerne kan Fredensborg Kommune i en opstartsfase facilitere netværk. Der kan bygges videre på netværk i Humlebæk og Nivå, som bl.a. er blevet etableret i samarbejde med VisitNordsjælland i forbindelse med Potentialeplanen for Humlebæk og Nivå. Netværk med deltagelse af detailhandels-, center- og erhvervsforeninger, restauranter, cafeer, kulturaktører og foreninger og servicefunktioner samt turismeaktører og aktører fra oplandet med relevans for bymidten. Tidshorisont 2016 Skabe en tydelig og attraktiv profil for bymidterne med afsæt i planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune. en er ikke indarbejdet i de eksisterende indsatser og tilhørende budgetter. Kulturområdet i Fredensborg Kommune har relevans for livet i bymidterne og dermed detailhandlen. Der findes biblioteker i kommunens fire bysamfund, som er med til at understøtte levende bymidter. Det sker bl.a. ved, at der er et flow af borgere på bibliotekerne, og ved at de lokale biblioteker engagerer sig i nærmiljøerne og bidrager til aktiviteter i samarbejde med bymidterne. I det følgende fremlægges handlinger, hvor kulturindsatsen spiller ind. 11

12 6: Puljer til aktiviteter i kommunen Relevante puljer med støttemidler, som fremmer aktiviteter i bykernerne og omkringliggende områder Byrådet i Fredensborg Kommune har afsat midler til bl.a. en Fritidspulje og en Kulturpulje. Hver pulje rummer potentiale til at fremme aktiviteter i bymidterne og i omkringliggende områder, som aktørerne indenfor detailhandel kan undersøge mulighederne for at indgå i. Det er dog ikke det primære formål med nogle af puljerne. Der er retningslinjer for puljer, som skal overholdes. Fritidspuljen har som formål at støtte fritidslivet både i forhold til tilskud til foreningslivet til udstyr, aktiviteter og lign. Heriblandt aktiviteter i det offentlige rum, som skaber liv og inddragelse i både bykerner og landområder. Kulturpuljen har til formål at støtte kulturelle aktiviteter. Aktiviteterne skal være åbne for offentligheden og skal foregå i Fredensborg Kommune. Midlerne fra denne pulje går oftest til foreninger, som skaber aktiviteter og arrangementer i det offentlige rum og som på den måde skaber liv i det offentlige rum - både i bymidter og i landområder. Et af de aspekter Kulturudvalget særligt lægger vægt på i sin vurdering af ansøgningerne, er bl.a. i hvor høj grad, aktiviteterne kommer mange borgere til gode og involverer borgere, der ikke normalt deltager i kulturlivet. Foreningerne kan samarbejde om ansøgninger til puljen som skaber liv i bymidterne. Fredensborg Kommune administrerer puljerne. Kultur, fritids og detailhandels foreningerne samarbejder om ansøgninger. Tidshorisont Løbende Øget samarbejde mellem kultur-, fritids- og bymidterne som skaber aktiviteter i bymidterne. en bygger ovenpå en eksisterende indsats. 12

13 7: Kunst i byrummet Kunst understøtter bymidternes attraktivitet. Fredensborg Kommune afsætter hvert år kr. til indkøb af kunst i det offentlige rum. Midlerne administreres af Kunstfonden, som har kompetencen til indkøb af kunst i det offentlige rum. Erhvervslivet har en repræsentant i Kunstfonden. Med kunst i det offentlige rum har Kunstfonden særligt fokus på kunst, der involverer og inddrager borgere, der færdes og lever omkring kunstværket/skulpturen/installationen el. lign. Et øget samarbejde mellem erhvervslivet og Kunstfonden er en mulighed for at bringe det offentlige rum og bymidterne mere i spil og gøre dem mere attraktive til glæde for både borgere og erhvervsliv. Kunsten skal understøtte visionerne for de fire bymidter, som beskrives i udkastet til planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune, fx Humlebæk som kulturby og udviklingen af fremtidens Fredensborg by. Fredensborg Kommune og erhvervslivet Tidshorisont Løbende Øget samarbejde mellem kultur-, fritids- og erhvervslivet om kunst der skaber liv i bymidterne. en bygger ovenpå den eksisterende indsats. 13

14 8: Bibliotekerne De fire biblioteker i de fire bymidter er med til at understøtte levende bymidter til glæde for borgere, detailhandlen, cafeer osv. Bibliotekerne har ikke noget formaliseret samarbejde med detailhandelen, men i forbindelse med lokale aktiviteter og events har bibliotekerne med jævne mellemrum deltaget med relevante indslag. Som et eksempel på godt samarbejdet har Fredensborg Bibliotek aktivt deltaget i Slotsmarkederne i Fredensborg. Når samarbejdet har været vellykket, skyldes det som regel, at der har været aktiviteter på bibliotekerne, der hænger sammen med handelen. Detailhandles-, erhvervs- og centerforeningerne opfordres til at involvere bibliotekerne i deres arbejde. Detailhandels-, erhvervs- og centerforeningerne i samspil med Fredensborg Kommunes biblioteker Tidshorisont Løbende Øget samarbejde som involverer bibliotekerne, som kan resultere i mere liv i bymidterne. en bygger ovenpå den eksisterende indsats. C: Erhvervsudvikling De mange tommer butikker i kommunens bymidter er en udfordring, men rummer også et potentiale. Hvis detailhandlen i Fredensborg Kommune, som det må antages, følger tendensen på landsplan, er der en ringe sandsynlighed for, at der kommer mange nye udvalgsvarerbutikker i de mindre byer som Fredensborg, Humlebæk, Kokkedal og Nivå. For at imødekomme at bymidter, hvor livet tidligere blev skabt af detailhandel, sygner hen, skal potentialet, som de tomme butikker repræsenterer, anvendes på en ny måde, som gør bymidterne mere attraktive. En alternativ anvendelse kunne fx være åbne værksteder og liberalt erhverv, cafeer og delikatesser. En stærk ny profil for de respektive bymidter kunne tiltrække nye selvstændige erhvervsdrivende til de tomme butikslokaler. Handlinger vedr. erhvervsudvikling ses i skema 9 og

15 9: Innovation Nye forretningskoncepter, nye virksomheder De ledige butikslokaler i byerne i Fredensborg Kommune er en mulighed for at tænke nyt. Butikkerne kan anvendes på en ny og innovativ måde. Det store, men endnu kun delvis høstede potentiale i forbindelse med helårsturismen i Fredensborg og Humlebæk giver grundlag for nye forretningsmuligheder. For at udnytte mulighederne og skabe nye forretninger kan butiksindehavere og ejerne af butikslokaler indhente inspiration ved at inddrage iværksættere og kreative, ildsjæle og ressourcepersoner med kendskab til turisme, forbrugertrends og udviklingstendenser i by- og detailhandelsudvikling. Det kan ske i regi af en tænketank i hver bymidte. Tænketankene skal formulere en udviklingsplan for de tomme lokaler. Udviklingsplanen skal forholde sig til planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune kan være tovholder i en opstartsfase. Ejerskabet til tænketanken ligger hos aktøerne i bymidterne. Tidshorisont 2016 At tiltrække nye selvstændige erhvervsdrivende der kan anvende de tomme butikslokaler til nye forretninger, som kan understøtte bymidterne profil og tiltrækningskraft. en er ikke indarbejdet i de eksisterende indsatser og tilhørende budgetter. 10: Tema-møder Tema-møder Der kan afholdes temamøder med det formål at informere om E-handels perspektiver og muligheder understøtte at ejendoms- og erhvervsmæglerne kan dele deres viden om markedet for butikslokaler med ejerne af erhvervslokalerne og vice versa. Fredensborg Kommune Tidshorisont 2016 At understøtte deling af viden og information om detailhandelsudviklingen og E-handel til erhvervslivet. en er indarbejdet i de eksisterende indsatser og tilhørende budgetter. 15

16 Vi sikrer, at spørgsmålet om kommunikationen er en naturlig del af alle vores beslutninger og indgår i planlægningen af aktiviteter og projekter. 16