Detailhandelsanalyse Billund Kommune. Oktober 2018

Transkript

1 Detailhandelsanalyse Billund Kommune Oktober 2018

2 Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner Analysen viser, at detailhandelen har stor strategisk betydning for Billund Kommune. Generelt er detailhandelen stadig den primære faktor ift. at trække folk til og skabe liv og aktivitet i provinsbyernes bymidter i Danmark. Dette gælder i særdeleshed også Billund Kommune, hvor særligt Grindsted bymidte er afhængig af detailhandelen, da der ikke er mange andre funktioner og attraktioner i bymidten. Men også i kommunens helt små byer lægges der vægt på, at tilstedeværelsen af en dagligvarebutik er afgørende for byernes liv. Detailhandelen spiller således en afgørende rolle ift. at skabe levende og attraktive bymiljøer og landsbyer, som kan understøtte det gode liv og ikke mindst tiltrækningen af nye borgere til kommunen. Analysen viser dog samtidigt, at detailhandelen i stigende grad er udfordret i kommunen pga. af den stigende e-handel og forbrugernes ønsker om stort udvalg og særlige shopping-oplevelser: Overordnet set er detailhandelen både på omsætning og antallet af butikker gået markant tilbage i kommunen de seneste år. Faldet har været relativt større i Billund Kommune end på landsplan og i nærliggende kommuner Det er især udvalgsvarehandelen som er gået tilbage i kommunen, mens dagligvarehandelen ser ud til at være relativ stabil. Grindsted er stadig kommunens vigtigste handelscentrum og oplandsby. Analysen peger dog på, at Grindsted i stigende grad er udfordret som handelsby og levende bycentrum. Byen er bl.a. udfordret af små og utidssvarende butikslokaler og at bymidten byder på få andre funktioner og attraktioner, der kan trække besøgende til. Alt i alt peger analysen på, at den samlede efterspørgsel efter butikslokaler fortsat vil mindskes i Grindsted og at der derfor både vil være behov for at koncentrere den tilbageblevne detailhandel yderligere og dels at bringe nye livgivende funktioner ind i bymidten. Detailhandelen er også gået tilbage i Billund by. Men den voksende turisme og ikke mindst de kommende investeringer i nye lejligheder, butikslokaler og erhvervsbyggerier omkring bymidten gør, at der er stor optimisme omkring den fremadrettede udvikling i detailhandelen. Taget byens relativt lille størrelse og meget store og voksende antal turister i betragtning mangler Billund by dog som bymidte og handelsby en skarpere profil, der i højere grad bliver rettet mod turisternes behov og ønsker til services, butiksudbud og shopping-oplevelser. 2

3 Sammenfatning Fremadrettede anbefalinger Detailhandelens store strategiske betydning for kommunens byer gør, at Billund Kommunen bør arbejde mere strategisk og helhedsorienteret med udviklingen af detailhandelen, samtidigt bør den fremadrettede udvikling af rammerne for detailhandelen kobles tæt til den mere generelle udvikling af byernes og bymidtens profiler og identiteter. Med udgangspunkt i dette peger analysen på tre fremadrettede indsatsområder: Nyt liv til Grindsted bymidte: Skal Grindsted bevare en attraktiv og levende bymidte, er det afgørende, at Billund Kommunen fremadrettet gør en ekstra indsats. Det drejer sig bl.a. om, at der fremadrettet arbejdes på at koncentrere den tilbageblevne detailhandel yderligere, at små butikslokaler sammenlægges og at der findes nye funktioner til de butikslokaler, som eventuelt vil komme til at stå tomme. Men der bør også investeres i og samarbejdes på tværs af byens aktører om flere events og aktiviteter i bymidten, som kan være med til at skabe nyt liv. Tilstedeværelsen af ungdomsuddannelserne i byen bør også udnyttes bedre i arbejdet med at skabe en levende by og bymidte. Skarpere profil til Billunds bymidte: Der er stor optimisme omkring den fremadrettede udvikling af detailhandelen i Billund by. Der er dog behov for, at udviklingen af byen som handelscentrum får en skarpere profil og at denne knyttes tættere til turismen og turisternes efterspørgsel. Det drejer sig både om typen af butikker, services og shopping-oplevelser, der udbydes men også om, at butikkernes åbningstider i højere grad skal tilpasses turisternes behov. Det vil i forlængelse heraf være vigtigt at udvikle forskellige profiler for Billund og Grindsted bymidter, da der ellers er stor risiko for at vækst i Billund vil kannibalisere på detailhandelen i Grindsted. Hold øje med udviklingen i de små landsbyer og støt-op om dagligvarehandelen om nødvendigt: I de små byer i kommunen er dagligvarebutikkerne blandt de vigtigste faktorer i at fastholde byernes attraktivitet. Pt. er der stadig god dækning af dagligvarebutikker i kommunens mindre byer (Filskov, Sønder-Omme, Vorbasse, Hejnsvig og Stenderup). Det er dog sandsynligt, at flere af disse vil blive udfordret på sigt. Vil kommunen holde liv i de små byer, kan det derfor være nødvendigt at tænke i og støtte op om borgerdrevne/borgerinvolverende initiativer ift. at opretholde dagligvarebutikker i landsbyerne. 3

4 1. Indledning Analysens formål og fokus Detailhandelsanalysen giver et overblik over den nuværende udvikling og situation i kommunens detailhandel og undersøger hvordan detailhandelen kan forventes at udvikle sig i fremtiden. Mere præcist undersøger analyse: Hvordan ser den generelle udvikling i kommunens detailhandel ud ift. antal butikker og omsætning? Hvordan klarer detailhandelen sig sammenlignet med detailhandelen på landsplan og i nabokommunerne? Hvilke trends vil påvirke detailhandelen i kommune fremadrettet og hvad vil dette betyde ift. udviklingsmuligheder såvel som udfordringer? Hvad betyder detailhandelen for kommunen på et mere strategisk niveau - hvilken betydning har detailhandelen for kommunens to bycentrene og i landsbyerne? Overordnet er formålet med analysen således at give kommunen et indblik i, hvilke muligheder og udfordringer kommunens detailhandel og byer står overfor, herunder hvordan kommunen fremadrettet kan understøtte en bæredygtig udvikling af detailhandelen og attraktive bymidter og landsbyer. Metode og datagrundlag Detailhandelsanalysen bygger på følgende data: Særkørsler fra Danmark Statistik: Udviklingen i antal butikker og detailhandelsomsætningen i Billund Kommune samt på landsplan og i relevante nabokommuner. Desk research af eksisterende detailhandelsanalyser fra sammenlignelige kommuner og nabokommuner samt generelle landsdækkende trends ift. eksempelvis forbrugerpræferencer og e- handel. Kvalitative interview med udvalgte nøgleinteressenter: Indehavere af butikker i Grindsted og Billund, herunder medlemmer/repræsentanter for handelsstandsforeningerne i de to byer. Repræsentanter fra beboerforeninger i de mindre landsbyer. 4

5 2. Udviklingen i detailhandelen Udviklingen i omsætning og antal butikker i kommunen De overordnede rammer for detailhandelen i kommunen opleves som relativt positiv af de fleste interessenter, men de seneste års udvikling i omsætning og antal butikker tyder på at detailhandelen er udfordret: Butiksdrivende og borgere har overvejende et positivt indtryk af den nuværende situationen i kommunens detailhandel. Dette hænger bl.a. sammen med en relativ stabil dagligvarehandel i Billund og Grindsted og at der stadig er dagligvarebutikker i mange af kommunens mindre byer. Herudover er der i forhold til konkurrerende detailhandelsområder i nabokommuner en fornuftig konkurrencesituation med min. kørsel til det nærmest storcenter/større handelsby (eks. Vejle, Esbjerg, Kolding, Horsens). Både detailhandelsomsætningen og antallet af butikker har dog været for nedadgående de seneste år, og faldet har været relativt større i Billund Kommune end på landsplan og i nærliggende kommuner. Det er særligt antallet af butikker med udvalgsvare (anden detailhandel) som er for nedadgående, mens antallet af butikker med dagligvarer og specialbutikker med fødevare har ligget nogenlunde stabilt Kilde: Danmarks Statistik 2018 Indekseret omsætning i detailhandelen Billund Esbjerg Vejle Kolding Hele landet Udvikling i antal butikker i Billund Kommune Supermarkeder og varehuse Specialbutikker med fødevarer Anden detailhandel Købmænd og døgnkiosker Kilde: Danmarks Statistik

6 2. Udviklingen i detailhandelen Trends og udfordringer som påvirker detailhandelen i kommunen E-handelen vil fortsætte med at vokse markant de næste mange år og særligt tage markedsandele fra udvalgsvarehandelen. Flere af kædebutikkerne i kommunen har allerede i dag succes med at kombinere mulighederne i deres fysiske butik med mulighederne via nethandel. Mange af de mindre enkeltmands- eller familieejedebutikker er dog udfordrede på dette både ift. viden, kompetencer og ressourcer. Nye forbrugerpræferencer: Detailhandelen i de mindre provinsbyer presses også af nye skærpede kundekrav og præferencer ift. stort og dybt udvalg og det, at indkøb i fysiske butikker er gået fra en praktisk fornødenhed til at være et spørgsmål om shopping-oplevelser. Mange kører gerne til de større byer for at få stort udvalg og en samlet oplevelse. Den relativt store afstand til de nærmeste storcentre/større handelsbyer i Billund Kommune mindsker dog i nogen grad denne konkurrence. Planerne om et kommende storcenter i Brande i forbindelse med Bestsellers byggeri vil dog kunne blive en hård konkurrent for særligt Grindsted bymidte. Nye vækstmuligheder for bymidterne: Mens omsætningen i detailhandelen er stagneret og antallet af butikker generelt for nedadgående i Danmark, bruger danskerne til gengæld flere penge på at spise ude og på serviceydelser. Markedet for cafeer, restauranter og personlig pleje vokser derfor og vil også udgøre et vækstpotentiale i Billund Kommune, som også kan kobles til turismeudviklingen. Koncentration og konsolidering: I hele Danmark, såvel som i Billund Kommune ses en tendens til, at der generelt efterspørges færre men til gengæld større butikslokaler. 60% 40% 20% 0% Kilde: ICP 2017 Udvikling i E-handelens markedsandele 20% 16% 10% 1% 2% 2% 6% 50% E-handelens andel af daglivareforbrug E-handelens andel af udvalgsvarefobrug E-handelen har de seneste år særligt taget markedsandele fra de traditionelle butikker inden for udvalgsvarehandelen. En udvikling som mange forudser vil fortsætte de næste mange år frem. Ifølge analyse- og konsulenthuset ICP vil E-handelens andel af udvalgsvarehandelen udgøre min. 30% og helt op til 50% i Særligt udvalgsvarehandelen i de mindre provinsbyer vil på denne baggrund opleve markant nedgang. 6 Kilder: Se bl.a. Bymidter under pres (Cowi 2017), Detailhandelen og Bymidterne (ICP 2017) og FIDH s Halvårsrapport for 2017

7 3. Detailhandelen i kommunens hovedbyer Udviklingen i detailhandelen i Grindsted og Billund by Grindsted Antal butikker Omsætning i 1000 DKK Billund Antal butikker Omsætning i 1000 DKK Kilde: Danmarks Statistik

8 3. Detailhandelen i kommunens hovedbyer Detailhandelen i Grindsted Med knap 70 butikker, heraf en række kædebutikker og 6 supermarkeder, er Grindsted stadig kommunens vigtigt handelscentrum og oplandsby. Analysen peger dog på, at Grindsted i stigende grad er udfordret som handelsby og levende bycentrum: Både omsætningen og antallet af butikker er faldet markant i Grindsted siden Der er i særlig grad udvalgsvarehandelen som er for nedadgående. Mens dagligvarer stadig som hovedregel handles lokalt, oplever man i Grindsted, at udvalgsvarehandelen i stigende grad flyttes til nethandel og de store handelscentre, som kan tilbyde et større og dybere udvalg og/eller særlige shopping-oplevelser. Grindsted bymidte er kendetegnet ved mange mindre butikslokaler. En del af butikslokalerne er for små og utidssvarende ift., hvordan man indretter butikker i dag. På trods af flere tomme butikslokaler i byen har der gennem de seneste år været en række efterspørgsler efter butikslokaler i bymidten, som man ikke har kunnet imødekomme pga. størrelseskrav. Der er derfor fremadrettet brug for at se på mulighederne for sammenlægninger og konsolidering af butikslokaler i bymidten. På sigt vil udvalget af udvalgsvarebutikker i byen desuden blive yderligere udfordret, da mange ejere vil gå på pension og det i dag generelt er vanskeligt at få solgt små udvalgsvarebutikker - særligt i de mindre provinsbyer. Dette skyldes både de dårlige økonomiske udsigter for de små butikker, men også at mange unge ser begrænsede udviklings- og karriereperspektiver i det at eje og drive en lille butik. Som levende handels- og bycentrum er Grindsted desuden udfordret af, at der ikke er andre attraktioner end detailhandelen, som kan trække folk og liv til byen. Der er derfor fremadrettet behov for at der i endnu højere grad investeres i og samarbejdes på tværs af byens aktører om events og aktiviteter i bymidten, som kan være med til at skabe liv. Tilstedeværelsen af ungdomsuddannelserne i byen bør også udnyttes bedre i arbejdet med at skabe en levende bymidte. Det drejer sig både om at få skabt de rette fysiske forbindelser, men også om at tænke i nye funktioner, aktiviteter og events i bymidten som kan henvende sig til de mange elever og studerende. Alt i alt peger analysen på, at den samlede efterspørgslen efter butikslokaler fortsat vil mindskes i Grindsted. Det er derfor afgørende, at der dels arbejdes med at koncentrere den tilbageblevne detailhandel og dels arbejdes med at finde nye livgivende funktioner til de tomme lokaler. Der peges i den forbindelse på, at det bør overvejes på sigt at koncentrere detailhandelen ud mod de store dagligvarebutikker, da dagligvarehandelen fremadrettet vil være den primære kilde til at tiltrække handlende til byen. 8

9 4. Detailhandelen i kommunens hovedbyer Detailhandelen i Billund by Omsætning og antallet af butikker er også faldet i Billund by og bymidten har generelt været inden i en turbulent periode pga. af byggeriet af Lego House og andre kommende byggeprojekter. Der er dog generelt optimisme i byen og tro på vækst fremadrettet: Generelt ses der positivt på de fremadrettede muligheder for vækst i byens handelsog restaurationsliv grundet de mange nybyggerier og kommende investeringer og væksten i turismen. Turismen betyder allerede i dag meget for byens detailhandel og ses også som det primære potentiale ift. yderligere vækst. Der er dog brug for, at udviklingen af byen som handelscentrum får en skarpere profil og at denne knyttes tættere til turismen og turisternes efterspørgsel. Det drejer sig både om typen af butikker, services og shoppingoplevelser der udbydes men også om, at butikkernes åbningstider i højere grad skal tilpasses turisternes behov med udvidede åbningstider om aftenen og søn- og helligdagsåbnet i højsæsonenerne. Det vil i forlængelse heraf være vigtigt at udvikle forskellige profiler for Billund og Grindsted bymidter, da der ellers er stor risiko for at vækst i Billund vil kannibalisere på detailhandelen i Grindsted og herved gøre det vanskeligt at opretholde et levende handelscentrum i Grindsted. KIRKBI A/S første visualiseringen af det planlagte butikstorv i Billund centrum. Butikstorvet skal rumme kvm butiks- og kontorlokaler og 20 lejligheder. 9

10 5. Detailhandelens betydning Detailhandelens strategiske betydning for Billund Kommune Analysen peger på, at detailhandelen er af stor strategisk betydning for Billund Kommune. Ikke så meget ift at skabe arbejdspladser, hvilket den kun gør i begrænset grad, men ift. at skabe attraktive og levende bymiljøer og landsbyer. Hermed spiller detailhandelen også ind på bosætning ift. fastholdelse og ikke mindst tiltrækning af nye borgere til kommunens byer og landsbyer: Generelt er detailhandelen stadig den primære faktor ift. at trække folk til og skabe liv og aktivitet i provinsbyernes bymidter i Danmark. I Billund Kommune er særligt Grindsted bymidte meget afhængig af detailhandelen ift. byliv og attraktivitet, da der ikke er mange andre funktioner og attraktioner i bymidten. I de små byer i kommunen lægges der vægt på, at tilstedeværelsen af mindst én dagligvarebutik er vigtig for at fastholde byernes attraktivitet, herunder tiltrækningen af nye borgere. En dagligvarebutik er med til at skabe landsbyidentitet og stemning og fungerer også som et uformelt dagligt mødested. Omvendt vil lukning af butikker typisk skabe en stemning af afvikling og mismod. De tomme butikslokaler er er ofte svære at afhænde og skæmmer bybilledet og kan være med til at skabe en negativ spiral. Pt. er der stadig god dækning af dagligvarebutikker i kommunens mindre byer (Filskov, Sønder- Omme, Vorbasse, Hejnsvig og Stenderup). Det er dog sandsynligt, at flere af disse vil blive udfordret på sigt. Vil kommunen holde liv i de små byer, kan det derfor være nødvendigt at tænke i og støtte op om borgerdrevne/borgerinvolverende initiativer ift. at opretholde dagligvarebutikker i landsbyerne. I flere af de landsbyer rundt omkring i Danmarks landdistrikter, som har formået at tiltrække/fastholde beboere, har man netop haft fokus på at opretholde byens købmand/supermarked via fælles indsatser (eks. eks. crowdfunding, oprettelse af støtteforening, frivilligt drevne butikker m.v. Købmanden i Alken ved Skanderborg er drevet af frivillige. Den er en blanding af digital og fysisk butik og er blevet et samlingssted i landsbyen. Borgerne viser stor opbakning til butikken og købmanden er i det er i det store hele blevet til på baggrund af borgernes initiativ og frivillige kræfter. Skanderborg Kommune har dog støttet initiativet. på forskellig vis gennem deres Skønpulje, som skal styrke sociale fællesskaber og forskønne lokalmiljøer. Kilde: 10