Pædagogen som didaktiker

Transkript

1 Pædagogen som didaktiker Vingsted, 2017 Anders Skriver Jensen, cand.pæd. og ph.d. i dagtilbudsdidaktik

2 GRUNDLAGET Laboratorium for kritisk demokratisk børnehavepædagogik ( ) Demokrati og læring i hverdagen i børnehaven Didaktik i børnehøjde Barnet i Centrum ( ) Didaktik i vuggestue og dagpleje Barnet i Centrum II ( ) Didaktik i vuggestue og dagpleje Values Education ( ) Værdier, opdragelse og pædagogik Styrket fokus på børns læring ( ) AU Inkluderende læringsmiljøer

3 FORSKNINGEN SIGER... Metaanalyse af daginstitutionsforskning fra : Kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn er den mest betydningsfulde enkeltfaktor! Den voksne bidrager til denne interaktion med: - samtale og spørgsmål - facilitering af barnets interessefelter (nærvær/deltagelsesmuligheder) - deltagelse og involvering - støtte og hjælp - uddannelsesaktiviteter der udvikler sociale, følelsesmæssige og kognitive færdigheder. (Christoffersen, Højen-Sørensen & Laugesen, 2014) AU

4

5 UDFORDRING TIL DIDAKTIKKEN! Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter kan i praksis være svære at kombinere med nærvær og deltagelse. AU

6

7 Läroplanen är betydelsefull. Men den får inte bli en regelbok som man försöker att följa till punkt och pricka. Den ska finnas som en levande fond i bakhuvudet. Gunilla Dahlberg, prof. emerita, Stockholm U. AU

8 Det er sent på foråret, og i vuggestueafdelingen i børnehuset Krudthuset er pædagogerne ved at planlægge et sensommerforløb under overskriften "Fra jord til bord". Til sidste personalemøde gik de i gang med at brainstorme på idéer, og nu er de ved at skrive en plan for forløbet. De gør lidt ekstra ud af det, for de skal præsentere projektet ved den kommunale dagtilbudsdag til efteråret. Her skal de både fortælle om deres intentioner, og vise dokumentation fra forløbet. Flere af kommunens andre daginstitutioner deltager på samme måde med deres projekter, og det er meningen at man skal inspirere hinanden på tværs. Krudthusets pædagoger skriver: Vi lever i en tid hvor den teknologiske og samfundsmæssige udvikling har gjort det svært for mennesker i hverdagen at gennemskue hvor maden kommer fra, hvordan den er fremstillet, og hvad den egentlig består af. Fremtidens mennesker må kende til, og værne om, planter, afgrøder og dyr som grundlaget for liv. Også om 20 år har verden brug for generationer, der aktivt handler for bæredygtig udvikling, herunder alles adgang til god og sund mad, dyrevelfærd, m.m. Børnene skal i perioden august september erfare vigtige forbindelser mellem husdyr, afgrøder og hverdagsmåltider. Som gruppe får børnene erfaringer med at deltage i en fælles praksis, hvor vi sammen udforsker, glæder os over, og sætter krop og sprog på, madens vej fra jord til bord. Forslag til aktiviteter. Hønsehus køkkenhave bondegårdsbesøg. fælles madlavning. bøger/højtlæsning.. virksomheds/fabriksbesøg.. rammeleg. forældreaften.

9 Skole Pædagogen som didaktiker Dagtilbud Elementer til en fælles forståelse af didaktik, læring og læringsmiljøer

10 NØGLEBEGREBER Didaktik i dagtilbud er: at reflektere over, gennemføre og evaluere planlagt pædagogisk praksis. En planlagt pædagogisk praksis er kendetegnet ved: pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. situationsbevidste pædagoger/medhjælpere/dagplejere. Situationsbevidsthed er: evnen til at reagere på barnets begyndelser så der skabes en meningsfuld forbindelse mellem situationen og læreplanen. evne og vilje til at møde barnet - med læreplanen i baghovedet. AU

11 SITUATIONSBEVIDSTHED 1/2 I en vuggestue har "Radiserne" for tiden et tema om former og farver. Temaet er beskrevet i læreplanen med mål, tegn, indhold, metoder/aktiviteter, osv. Pædagogen Lis er gået i forvejen ud til sandkassen, for at gøre klar til formiddagens primære pædagogisk tilrettelagte aktivitet: En fælles leg med skovle, spande og sandforme, som er planlagt i forlængelse af temaet. Pædagogen Karin er i garderoben, og hjælper børnene med at få tøj på. Der er mange ting at se på og tale om i situationen, men med læreplanen i baghovedet fokuserer Karin på Alma og de flotte orange luffer hun netop har fået på. Og hun hjælper Karl med at få sine flotte blå termostøvler på. Med smil, ord og berøring forbinder Karin situationen til læreplanen; hun prioriterer sit fokus, i tråd med børnene i situationen, og læreplanen. Anton kommer smilende til, med sin hue i hånden. Den har grønne og sorte striber. Flere af "Radisebørnene" deltager i farvelegen i garderoben, inden aktiviteten fortsætter udenfor i sandkassen. AU

12 SITUATIONSBEVIDSTHED 2/2 Dagplejeren Cathrine har i god tid planlagt formiddagens indhold: Oplæsning af billedbogen Det lille gedekid, med efterfølgende fælles leg med små figurer som forestiller dyrene fra historien. Målet er at stimulere børnenes sproglige bevidsthed og spirende fornemmelse for tal (historien handler meget om at tælle). Dagplejebørnegruppen består normalt af tre børn som alle er to år: Klara og Sofie (som er tvillingesøstre) og Peter. Men i dag savner Sofie sin tvillingesøster, for Klara er på hospitalet. Sofie virker trist, og siger ikke så meget. Cathrine skifter spor, og bruger i stedet sut, dyner, karbad og massage til at drage omsorg for Sofie, og styrke relationen mellem Sofie og Peter. Det lille Gedekid, og aftalen med konsulenten der skulle komme og filme, bliver indholdet en anden dag. AU

13

14 Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Evaluering Praksis Planlægning Refleksion over fundamentet

15 AU

16 Indhold Børnegruppe Voksen Barn

17 Indhold Børnegruppe Voksen Trivsel, udvikling, læring og dannelse: Barn

18 Basisanalyse - didaktik Indhold Hvad var vi sammen om? (emne/aktivitet, tema) (formål, mål, struktur) Voksen Hvordan bidrog den voksne til dette indhold? Hvilke deltagelsesmuligheder blev skabt? Hvad lærte den voksne? Hvordan bidrog det enkelte barn? Hvad lærte han/hun? Hvilke sider af det enkelte barn kom til syne? Barn Hvilken rolle spillede børnene som samlet gruppe? Udviklede gruppen sig? Hvad skete der mellem børnene? Børnegruppe Biesta, 2011; Broström, 2011; Jensen, 2013

19 Hvis ikke vi som professionelle didaktikere vil ind kampen om indholdet af små børns hverdag, er der andre voksne som vil. Vi skal turde prioritere, vælge og fravælge indhold og erfaringer på barnets vegne! Indhold skal vælges ud fra overvejelser over formål og mål. Hvorfra kommer, og hvem/hvad påvirker, indholdet i barnets frie leg?

20

21 Didaktikkens 4 funktioner... dagtilbud og skole Refleksion Frigørelse Indhold Barnet / Eleven Organisering Tilpasning

22 8 DIDAKTISKE BUD Gør læreplanen til DIT arbejdsredskab Planlæg en rød tråd i indholdet Start enhver planlægning med en situationsanalyse Se det store i det små Skriv ned - det forpligter! Overvind hak-af -didaktikeren Lad forbindelser mellem situation og læreplan vejlede praksis Kend didaktikkens begrænsninger Vuggestue, børnehave, indskoling! AU

23 Planlægning Der hvor vi planlægger den røde tråd i barnets læring og udvikling; formulerer mål og tegn, og fastlægger indhold og tiltag Refleksion Der hvor vi forpligter os på at lade barnet komme til syne/ind i verden; beskriver de åbne, utopiske, kritiske og frigørende pædagogiske dimensioner, herunder formål og dannelse Hvorfor er læreplanen så vigtig? Evaluering Der hvor vi henter værktøjer, principper og procedurer for evaluering; ser/hører/mærker vi tegn på at vi er på vej mod målene? Erobring Der hvor vi kan vise didaktisk mod, og erobre den didaktiske ramme omkring vores praksis; hvor vi kan være didaktikere, og ikke blot teknikere Fundering Der hvor vi fastlægger de værdier og principper der er fundamentet for praksis Kommunikation Der hvor vi kommunikerer skriftligt og fagligt med hinanden, og med relevante partnere, herunder forældre, forvaltning m.m.

24 Hvorfor er læreplanen så vigtig?. fordi den inspirerer og vejleder os til at realisere en sammenhængende, velovervejet og frigørende praksis. Netop sådan en praksis som barnet fortjener! AU

25 Hvornår anvender pædagogen/medhjælperen/dagplejeren sin didaktiske faglighed??

26 ! Pædagogen/medhjælperen/dagpleren anvender sin didaktiske faglighed når hun/han reflekterer over, gennemfører og evaluerer planlagt pædagogisk praksis

27 Hvad kendetegner en planlagt pædagogisk praksis??

28 ! En planlagt pædagogisk praksis er kendetegnet ved pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og situationsbevidste pædagoger / medhjælpere / dagplejere

29 Hvad er situationsbevidsthed??

30 ! Situationsbevidsthed er evnen til at reagere på barnets begyndelser, så der skabes en meningsfuld forbindelse mellem situationen og læreplanen. Kort sagt: Evne og vilje til at møde barnet - med læreplanen i baghovedet

31 Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Evaluering Praksis Planlægning Refleksion over fundamentet

32 OMSORG At yde omsorg er at handle for barnets velbefindende. det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske, og handler pa en sa dan ma de, som det andet menneske har brug for, og som tjener det andet menneskes velbefindende (Agnete Diderichsen) AU

33 PROFESSIONEL OMSORG 1. Behovsomsorg at møde/dække barnets eksisterende behov, f.eks. tilknytning, føde, tryghed, anerkendelse 2. Udviklingsomsorg at skabe relevante udfordringer og nye erkendelsesmuligheder - at vække (nye) behov, facilitere læring og udvikling 3. Opdragelsesomsorg at støtte barnet i at kunne forvalte sine behov, kompetencer, tilegne sig - og reflektere over - værdier... (bl.a. Stig Broström, Per Nygren) AU

34 OPDRAGELSE Dagplejerens/pædagogens direkte eller indirekte udformning af handlinger, som har til hensigt at indføre barnet i værdier, kulturelle normer, m.m., med henblik på at barnets alsidige personlige udvikling (Stig Broström). Opdragelse er et omstridt begreb. Det kan ses som et nødvendigt og rimeligt begreb, men også som et unødvendigt gammeldags og autoritært begreb. Beslægtede begreber er: Inddragelse Guidening Vejledning Indkulturering Socialisering AU

35 LYNQUIZ Hvad vil du kalde en social relation hvor der målrettet ydes støtte til barnets læring og udvikling?.. Bonus-spørgsmål: Kender du sådan en social relation fra praktik/praksis? AU

36 UNDERVISNING Undervisning er en social relation hvor der målrettet ydes støtte til barnets læring og udvikling (Vagn Rabøl Hansen). Denne definition er i god tråd med bl.a. Vygotsky. Er det ønskværdigt at tale om undervisning i vuggestue, dagpleje og børnehave? Begrebet knytter sig traditionelt til skole, elever, skema, m.m. Hvad sker der med vores forståelse af dagtilbudspraksis, hvis vi indfører begrebet? Det er efterhånden uproblematisk at påpege at børn skal lære og udvikle sig mens de er i dagtilbud, men vi savner et godt begreb der kan begribe det den voksne gør med henblik på netop barnets læring og udvikling. Gennem bl.a. pædagogisk tilrettelagte aktiviteter med vægt på fordybelse, udforskning og erfaring, skal dagtilbud fremme børns læring og udvikling af kompetencer, j.f. loven. AU

37 AU

38 Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Evaluering Situationsanalyse Praksis Planlægning Refleksion over fundamentet

39 Planlægning Didaktikeren må fastlægge indhold i temaer og projekter, og konkretisere i gennemtænkte pædagogiske aktiviteter. Mål og tegn formuleres. Ressourcer organiseres. Med situationsanalyse inddrager didaktikeren perspektiver på læring ift. barnet i sin kontekst. Dagtilbudsloven, kommunale dokumenter og den lokale læreplan danner rammen om planlægningen.

40 Situationsanalyse At forholde sig sensitivt og reflekterende til barnet i sin kontekst - med henblik på pædagogisk planlægning behov, interesser, problemstillinger og særlige forhold, udviklingsniveau, aktiviteter og lege, relationer til børn og voksne, hverdagens små sejre Broström & Jensen AU

41 Almen refleksion Formål & fundament Abstrakt diskutérbart Mål AU Planlægning Tegn Konkret målbart

42 FREMSTILLING AF MÅL Et mål er en beskrivelse af en ønskværdig, fremtidig tilstand, som didaktikeren arbejder på at realisere. Formuleres i planlægningsfasen, vejleder løbende praksis og gøres til genstand for refleksion i evalueringsfasen. Et godt mål bidrager med retning og sammenhæng til en pædagogisk proces, og inspirer til handling. Lad et af følgende ord indgå : Er, ved, kan, har erfaring med, har nået, har lavet, kender, osv. Skriv i nutid målet bliver mere tydeligt og forpligtende Angiv en tidsfrist for hvornår målet skal være nået. En frist tvinger dig til at være realistisk og ansporer til handling. Husk at målet skal formuleres positivt altså en beskrivelse af ønskede kvaliteter ved en fremtidig tilstand, og ikke f.eks. mindre larm. AU

43 MÅL: EKSEMPLER Mål for barnet Thomas er tryg ved sine nye omgivelser inden juleferien Mål for børnegruppen Børnene på Troldestuen kan deles om legetøjet frist: december Mål for de(n) voksne Jeg har erfaring med at arbejde systematisk med mål og tegn ultimo januar. Mål for indholdet Vi har gennemført et tværgående projekt om mangfoldighed senest ved påsketid AU

44 FREMSTILLING AF TEGN Et tegn er et konkret sanseindtryk (se, høre, lugte, føle), som didaktikeren skønner kan fungere som indikator på at det pædagogiske arbejde (m. barnet, børnegruppen, den voksne og/eller indholdet) går mod målet. Et godt tegn skal opmuntre og støtte didaktikeren; det skal ikke kontrollere og fremmedgøre barnet. Lav et tegn der kan sanses (ikke fortolkes) af dig eller en kollega; brug primært syns- og høresansen, men også evt. føle- og lugtesansen. Skriv dig selv ind i tegnet ( Jeg hører vi ser ) - du har et ansvar for at sanse tegnene! F.eks.: Jeg ser at Ida bevæger sig til musik Vi hører at børnene snakker om snegle AU

45 TEGN: EKSEMPLER Tegn for barnet Vi ser Thomas, på egen hånd, bevæge sig mellem rød stue, rytmikrummet og blå stue Tegn for børnegruppen Vi hører glade børnestemmer i legestunden efter morgensamling Tegn for de(n) voksne Jeg ser at min logbog indeholder ugentlige optegnelser Tegn for indholdet Vi ser kollegaernes idéer brede sig på post-its på tavlen i personalerummet AU

46 Barnets læring og udvikling - den voksnes udfordring! Et godt læringsmiljø! AU

47 TRÆD UD AF PLANENS SKYGGE! Som didaktiker har du et stort ansvar mht. at skabe den gode læreplan. Hvis mål og tegn ikke bruges med tilstrækkelig omtanke og nænsomhed, gør vi os principielt skyldige i at skabe en snæver læreplan, som hæmmer barnets udvikling og den voksnes tænkning. Husk derfor på, og skeln imellem, alle 3 abstraktionsniveauer (stigen). Brug aldrig tegn som mål i sig selv! Formulér aldrig mål som om det var tegn! Ingen teknik kan fremstille et ønskværdigt mål! AU