Beierholms Faglige Dage Aarhus d. 12. november

Transkript

1 Beierholms Faglige Dage 2014 Aarhus d. 12. november

2 Velkommen Beierholms Faglige Dage, Spor 2

3 Gennem opstart, udvikling og vækst (Se vores kundefilm) Beierholms Faglige Dage, Spor 2

4 Beierholm Vækstkompas Et nyt værktøj, der hjælper din virksomhed med at sikre den rigtige retning gennem udvikling og vækst Beierholms Faglige Dage, Spor 2

5 Program spor 2 Ledelsen Nye penge til vækst hvordan og hvorfra skaffes finansiering til ny vækst? Revisors rolle ved køb af aktivitet, køb af virksomhed, fusioner Hvordan ser Beierholm muligheder for vækst via opkøb, og hvilke aktuelle erfaringer og værktøjer kan vi bringe i spil. Vi har pengene. Vi har nogle betingelser Hvorledes vurderer Sparekassen Kronjylland og Vækstfonden mulighederne for finansiering til opkøb og investering i nye markeder. Hvad skal virksomheden være opmærksom på, og hvor er det typisk, det går galt. Sådan blev det gjort Konkrete eksempler med afsæt i virksomheders fremskaffelse af kapital til nye investeringer. Regeringens vækstplaner Regeringens vækstplan skal hjælpe virksomheder med væksten - på hvilke områder? På hvilke områder er der hjælp at få i forhold til vækst. Seneste regler og praksis. Afrunding, sandwich Beierholms Faglige Dage, Spor 2

6 Revisors rolle ved køb af aktivitet, køb af virksomhed, fusioner Beierholms Faglige Dage, Spor 2

7 Beierholm og gazellerne væksten er på vej! Vækst - synergier Opkøb/fusion Fremtid Strategisk vækst Nutid Strategiske mål Beierholms Faglige Dage, Spor 2

8 Hvorfor købe? Differentiering Opkøbet skal differentiere virksomheden fra de øvrige aktører i markedet Omkostningsførende strategi Opkøbet skal give stordriftsfordele på omkostningssiden Differentieringsstrategi Omkostningsførende strategi Fokusstrategi Opkøbet skal styrke en speciel niche i markedet og derved øge virksomhedens evne til at servicere denne Fokusstrategi Beierholms Faglige Dage, Spor 2

9 Hvorfor købe realisering af synergier er afgørende Værdi A Værdien af en virksomhedshandel er værdien af A og B som selvstændige virksomheder tillagt værdien af de synergier, som forventes at opstå Værdi B Synergier A+B Identifikation og beregning af værdien af synergier er afgørende Samlet værdi Analyser af virksomhedshandler påviser, at den største risiko er: Den sælgende virksomhed i gennemsnit opnår et merafkast på ca. 30% ved handlen Den købende virksomhed opnår i gennemsnit et merafkast på omkring 0% Stor risiko for at forkøbe sig. Brug rådgiver til at assistere Køber betaler typisk en for stor præmie, som følge af: Fejlagtig opfattelse og vurdering af potentialet for at realisere synergier Utilstrækkelig styring/opfølgning af, at synergierne realiseres Beierholms Faglige Dage, Spor 2

10 Hvad skal køber særligt overveje inden købet? Hvordan passer de potentielle virksomheder ind i min virksomhed? Størrelse Organisation Produkter Strategi Kultur Hvilke synergier vil kunne opnås? Hvilke forretningsmæssige problemer skal løses forud for et eventuelt køb? Hvad er virksomheden værd for mig og hvad vil jeg betale for den? Hvordan vil jeg finansiere købet? Hvordan skal den købte virksomhed integreres i min virksomhed? Beierholms Faglige Dage, Spor 2

11 Faserne i en typisk købsproces Købsforberedelse Afgivelse af ikkebindende bud Due diligence Endeligt bud og forhandlinger Opfølgning/ integration Hvorfor købe? Vurdering af kritiske succesfaktorer Værdiansættelse og synergivurdering samt finansieringsmuligheder Udarbejdelse af ikkebindende tilbud Opfyldelse af evt. tilbudsramme Budsum - størrelse og erlæggelse? Planlægning af gennemførelse Hvem, hvad, hvornår? Undersøgelse af kritiske forhold: Udarbejdelse af endeligt tilbud Opfyldelse af eventuel tilbudsramme Budsum - størrelse og erlæggelse? Implementering af integrationsplan Fokus på de kritiske succesfaktorer Udarbejdelse af skattemæssig optimal overtagelsesplan Udarbejdelse af udkast til integrationsplan med fokus på de kritiske succesfaktorer Ledelsens præsentation af virksomheden Betingelser for overtagelsen, herunder garantier og indeståelser Eksklusivitet Historiske resultater quality of earnings og budgetafvigelser Analyse af resultatog balancebudgetter samt pengestrømme Vurdering af budgetter Fokuser på forhold, der understøtter de kritiske succesfaktorer Betingelser for overtagelsen, herunder garantier og indeståelser Realitetsforhandlinger Udarbejdelse og underskrivelse af aftalegrundlag Skattemæssig/juridisk Beierholms Faglige Dage, Spor 2

12 Hvordan identificeres synergierne? Salgssynergier er et resultat af fælles udnyttelse af distributionskanaler (krydssalg) Synergier Omkostningssynergier fremkommer ved, at overlappende funktioner sammenlægges Investerings- / finansieringssynergier Omkostningssynergier Salgssynergier Ledelsessynergier Investeringssynergier skyldes udnyttelse af fælles produktionsanlæg Finansieringssynergier er et resultat af lavere finansieringsomkostninger = 5 Ledelsessynergier kan skabes ved at overføre eksisterende ledelsesressourcer på nye produkter/markeder Beierholms Faglige Dage, Spor 2

13 Grundig analyse er nødvendig Følgende hovedområder skal analyseres: Opkøbsvirksomhedens forretningsområde Kan forretningsområdet opfylde strategien bag opkøbet? Opkøbsvirksomhedens strukturgrundlag Hvordan passer opkøbsvirksomhedens struktur ind i min virksomhed? Beierholms Faglige Dage, Spor 2

14 Passer forretningsgrundlaget - og hvor er synergierne? Forretningsområde Hvordan passer forretningsområdet ind i virksomhedens? Funktionsområde Passer forretningsområdets placering i produktionskæden ind i virksomhedens? Konkurrencegrundlag Hvilke konkurrencefordele vil et opkøb af denne virksomhed give? Virksomhed A Forretningsområde Branche Hovedopgave Kunder Funktioner Behov Produkter Pris/kvalitet Produktion-/produktteknologi Funktionsområde Konkurrencegrundlag Horisontal konkurrence Vertikal konkurrence XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX Beierholms Faglige Dage, Spor 2

15 Passer strukturgrundlaget og hvor er synergierne? Markedsføring/distribution Muligheder for integration af markedsføringsforholdene? Produktionsforhold Mulighed for udnyttelse af produktionsforholdene? Forsyningsforhold Mulighed for udnyttelse af leverandørforholdene? Udvikling Kan udviklingen i opkøbsvirksomheden udnyttes? Kapitalgrundlag Hvordan er kapitalgrundlaget? Organisation og ledelsesforhold Kan organisationen integreres i virksomheden? Virksomhed A Markedsføring XXX Produktionsforhold XXX Forsyningsforhold XXX Udvikling XXX Kapitalgrundlag XXX Organisation og ledelsesforhold XXX Beierholms Faglige Dage, Spor 2

16 Sammenligning af potentielle virksomheder Sammenligning af potentielle virksomheder på vigtige økonomiske nøgletal kan danne grundlaget for en prioritering af virksomhederne De vigtigste nøgletal er typisk: Omsætningsvækst Indtjeningsmargin Skat Investeringer i driftskapital Investeringer i anlægskapital 45% 30% 15% 0% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Omsætningsvækst AAA BBB CCC DDD EEE Produktionsomkostninger AAA BBB CCC DDD EEE Debitordage AAA BBB CCC DDD EEE = Nr Beierholms Faglige Dage, Spor 2

17 Udarbejdelse af integrationsplan Arbejdet med integrationsplanen bør starte, før et indikativt bud er afgivet Integrationsplanen er hele processens kørselsvejledning den skal tilpasses og opdateres løbende Identificer organisatoriske og kulturelle forskelle mellem de to virksomheder Opstil en detaljeret køreplan, der starter ved eller før underskrivelsen af købsaftalen Opstil de økonomiske målsætninger, der skal nås, og hvordan de kan måles Integrationsplan - Hvad er vigtigst at opnå ved opkøbet? - Hvordan opnås de forventede synergier? - Hvem gør hvad, og hvornår? - Hvordan evalueres synergierne? - Hvornår evalueres synergierne? Beierholms Faglige Dage, Spor 2

18 Due diligence - Fokuser på det, der skaber værdi for virksomheden Tilrettelæg due diligence således, at den fokuserer på de kritiske succesfaktorer Lav værdiansættelse på baggrund af disse nye informationer vurder synergierne på ny Finansiel og skattemæssig due diligence Markedsmæssig due diligence It due diligence Undersøg indtjeningskvaliteten, budgetafvigelser og lignende Iværksæt andre typer af due diligence: Juridisk Miljømæssig Markedsmæssig Teknisk It Juridisk due diligence Miljømæssig due diligence Teknisk due diligence Beierholms Faglige Dage, Spor 2

19 Regeringens vækstplaner - og seneste regler og praksis

20 Regeringens initiativer Regeringens produktivitetskommission mener f.eks., at det er muligt med den mest ambitiøse politik at løfte produktivitetsvæksten med, hvad der svarer til op mod 60 mia. DKK frem mod 2020 Regeringen har en målsætning om at øge velstanden med yderligere 14 mia. DKK frem mod 2020 gennem nye tiltag I den samlede vækstplan vil regeringen dog lægge mere vægt på deregulering og øget konkurrence. Her vil man sætte ind med mange mindre branchespecifikke initiativer, der samlet kan få mærkbar indflydelse på produktiviteten. Det kan bl.a. handle om at fjerne særlige danske regler eller standarder, der i praksis hæmmer konkurrencen eksempelvis særlige danske byggestandarder, særlige brandkrav og meget andet. Samtidig vil vækstplanen indeholde en række initiativer, der skal gøre op med en tung, offentlig sagsbehandling over en bred kam Beierholms Faglige Dage, Spor 2

21 Vækstpakke 2014 skatter m.v. Udbyttebeskatning Hovedaktionærordning Højtlønnede Befordringsfradrag Administrative lempelser Rekruttering af arbejdskraft Udbytte fra unoterede porteføljeaktier skal kun medregnes med 70% Udvalg skal komme med ny model for beskatning Grænsen for beskatning efter ordningen nedsættes med DKK til DKK årligt Pendlerfradraget for yderkommuner udvides En række konkrete initiativer til at reducere byrden på erhvervslivet Lempelse af regler Beierholms Faglige Dage, Spor 2

22 Vækstpakke afgifter Forsyningssikkerhedsafgiften VE-brændsler Nedsættelse af elvarmeafgiften PSO-afgiften Forhøjelse af elafgift Afgiften afskaffes, og brændeafgiften opgives Tilpasning til EU-krav Godtgørelsen forøges Nedsættelse med 3 øre/kwh Modsvarer nedsættelsen af PSO-afgiften Beierholms Faglige Dage, Spor 2

23 Finansloven 2015 Centrale elementer i finanslovforslaget for 2015 Et stærkere fællesskab Samlet vækst i det offentlige forbrug på 0,8% i 2015 Sundhedsudspil Investeringer i uddannelse (taxametertilskud m.v.) og SU + reform af erhvervsuddannelserne Flere job Flere danskere kommer i arbejde, og det vurderes, at beskæftigelsen vil stige med personer i 2014 og yderligere personer i 2015 Fortsat vækst i det offentlige forbrug og et højt niveau for de offentlige investeringer (knap 43 mia. DKK i 2015) Aftaler om Vækstpakke 2014 bidrager med over 90 konkrete initiativer til at styrke det langsigtede grundlag for vækst og bidrager til at trække Danmark helt ud af krisen Beskæftigelsesreformen Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingent til DKK årligt fra Beierholms Faglige Dage, Spor 2

24 Beierholms Faglige Dage, Spor 2

25 Metalstøberiet Linimatic fra Helsinge har godt gang i forretningen i Tyskland, hvor store virksomheder som Audi, Mercedes og BMW er vigtige navne på kundelisten. Bilproducenternes efterspørgsel efter Linimatics gearskiftekontakter og justeringsknapper til airconditionsystemerne er stabil, og flere andre tyske kunder, bl.a. inden for belysningsbranchen, sikrer en pæn forretning. Alligevel kan adm. direktør og medejer af Linimatic, Jacob Himmelstrup, ikke lade være med at ærgre sig over et uudnyttet potentiale syd for grænsen. Han ser nemlig muligheder for langt flere tyske kunder til virksomhedens trykstøbte zinkprodukter, men det vil kræve mindst én højtlønnet eksportsælger på tysk jord. Det har den nordsjællandske virksomhed ikke råd til uden yderligere bankfinansiering, og banken vil ikke låne til en salgsoffensiv i Tyskland.»Banker og leasingudbydere siger, at vi kan låne millioner til støbemaskiner, som de kan tage pant i, men vi kan ikke få finansiering til de bløde områder. Andre virksomheder har også problemer med at skaffe finansiering, hvis det skal gå til messedeltagelser i udlandet eller anden form for markedsføring. Hvis man fra politisk hold vil lave nogle nye garantier for den slags banklån i Eksport Kredit Fonden (EKF), vil det batte noget,«siger Jacob Himmelstrup. Han håber nu, at regeringen i den kommende vækstplan, som bliver fremlagt i løbet af foråret, vil tage initiativ til flere nye finansieringsordninger i EKF. Regeringen har nemlig signaleret, at man ønsker nye initiativer målrettet mindre og mellemstore virksomheder i vækstplanen, og det har skabt forhåbninger om mere eksporthjælp til små virksomheder i flere erhvervsorganisationer. Kilde: Berlingske, 23. februar Beierholms Faglige Dage, Spor 2

26 Tendenser 9 bud Begrænset udsigt til reduktion i skattetryk Det vil mest være omlægninger og regelforenkling Kun international konkurrence vil føre til lavere satser Internationale skatteregler er under fortsat udvikling Skattepligt Overskudsfordeling (TP) Regler for omstrukturering er stabile fleksible Generationsskifteregler er under pres Pensionsbeskatningsområdet ændres fortsat Administrative byrder er i fokus Det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark Digitalisering SKAL fungere SKATs systemer SKAL fungere (herunder organisation/ledelse) Sanktioner ved manglende regeloverholdelse Beierholms Faglige Dage, Spor 2

27 Overvejelser før/efter køb af virksomhed Køb aktivitet Overtagelsesaftalen Finansiering Organisatorisk indplacering af tilkøbet Køb selskab Overtagelsesaftalen Finansiering Regnskabsår Sambeskatningsforhold Efter erhvervelse Omstruktureringer Medejerskab til ansatte Beierholms Faglige Dage, Spor 2

28 Virksomhed i udlandet Aktiviteter i udlandet giver ALTID anledning til undersøgelser Egen etablering, joint venture, outsourcing m.v. Hvordan influerer det på virksomheden? Vil mine medarbejdere blive påvirket? Hvordan vil skatter og afgifter blive påvirket? Håndtering af formelle krav og imødegå mulige skattekonflikter Beierholms Faglige Dage, Spor 2

29 Virksomhed i udlandet Etablering af et selskab i udlandet typisk som datterselskab Etablering af fast driftssted i udlandet Etablering af repræsentationskontor i udlandet Agent/samarbejde m.v. OECD-modeloverenskomst og fortolkningsbidrag EU-direktiver og dansk implementering Beierholms Faglige Dage, Spor 2

30 Fast driftssted SKM SR Principper for fastlæggelse af, hvornår der foreligger fast driftssted OECD-vejledning Dansk og udenlandsk praksis Selskabets medarbejder i Danmark udførte ikke arbejde for selskabet på sin private adresse eller i et lejet lagerlokale, dvs. det svenske selskab havde derfor ikke fast adresse i Danmark. Medarbejderen modtog ved besøg hos kunderne ordrer og sendte dem til godkendelse hos det svenske selskab. Der anvendtes standardaftaler og standardpriser ved ordreoptagelse. Skatterådet fandt, at salget blev afsluttet ved ordreafgivelsen, uanset at medarbejderens ordreoptagelser skulle godkendes af det svenske selskab. Udvidelsen har stor betydning i praksis Beierholms Faglige Dage, Spor 2

31 Medarbejdere Udsendelse af danske medarbejdere Ansættelse af medarbejdere i udlandet samt Oplæring af udlændinge i Danmark Fuld skattepligt (social sikring) Begrænset skattepligt Beierholms Faglige Dage, Spor 2

32 Højtlønnede udlændinge Udlændinge kan blive ansat i Danmark i op til 5 år til ca. 32% skat Løn på minimum DKK årligt (DKK /mdr.) Nedsættes til DKK fra 1. januar 2015 Krav om at medarbejderen ikke har været skattepligtig i 10 år Betingelse om at vedkommende ikke må være en del af ledelsen (i 5 år) Registrering hos SKAT Lempelser fra og med indkomståret 2014 Personer, der har været ude af forskerordningen på grund af ophold i udlandet, kan fra og med indkomståret 2014 komme tilbage under ordningen, selvom de kommer til Danmark for den samme arbejdsgiver som før udlandsopholdet Reglen om, at personen ikke inden for 3 år før og 1 år efter ophør af tidligere skattepligt må have været ansat i den virksomhed, hvor den pågældende nu skal ansættes, ophæves med udgangen af Beierholms Faglige Dage, Spor 2

33 Arbejdsudleje igen! Ved arbejdsudleje er der altid tre parter: En dansk virksomhed, der lejer arbejdskraft En arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, der udlejer arbejdskraft En lønmodtager, der er ansat hos arbejdsgiveren, og som ikke bor i Danmark Aftale om ydelse DK A/S Udland Ansat/kontrakt Beierholms Faglige Dage, Spor 2

34 Arbejdsudleje danske stramninger Arbejdsudlejebegrebet blev skærpet med virkning fra den 19. september 2012, når der anvendes udenlandsk arbejdskraft i Danmark, og arbejdet der udføres er en integreret del af den danske virksomhed Aftaler om arbejdsudleje, der er indgået eller ændret fra og med den 19. september 2012 er omfattet Allerede indgåede aftaler omfattes først fra og med den 1. oktober Beierholms Faglige Dage, Spor 2

35 Stramningerne er nu fjernet Styresignal SKM SKAT Styresignalet slår fast, at arbejdsudleje gælder inden for alle brancher, og at de danske regler om arbejdsudleje følger OECDs Modeloverenskomst Det vil i højere grad blive anerkendt, at virksomheder kan bruge underleverandører, herunder inden for samme branche Afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje afgøres ud fra skatteretlige principper, herunder under hensyn til hvem der reelt skal anses for arbejdsgiver for de tjenesteydelser, der udføres for en dansk virksomhed. Dvs. hvem der blandt andet har instruktionsbeføjelserne, kontrol og ansvar for arbejdsstedet, vederlagets sammensætning, sanktionerne og arbejdstider osv. Arbejdsudlejereglerne omfatter også virksomheder, der indgår i en koncern, men beskatning finder ikke sted i en række situationer, f.eks. når ansatte i et udenlandsk selskab deltager i koncerninterne møder og lignende i Danmark eller f.eks. ved tilførsel af specialviden i kortere tidsrum Adgang til genoptagelse for den tidligere periode Beierholms Faglige Dage, Spor 2

36 Arbejdsudleje Forpligtelser for den danske virksomhed ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft i et arbejdsudlejeforhold Pligt til at indeholde 8% i arbejdsmarkedsbidrag og 30% i arbejdsudlejeskat Grundlaget for indeholdelsen udgør Den enkelte medarbejders bruttoløn, hvis det er oplyst fra arbejdsudlejers side ellers Det samlede fakturabeløb Indberetning månedsvis til SKAT på blanket Hvis ikke der indeholdes skat og arbejdsmarkedsbidrag, hæfter den danske virksomhed for skatten direkte over for SKAT Beierholms Faglige Dage, Spor 2

37 Beregning af arbejdsudlejeskatten Eksempel på, hvordan skatten beregnes: Hans bor i Tyskland, og hans tyske arbejdsgiver udlejer ham til dig. Prisen er DKK , som enten kan være vederlag for et antal timers forefaldende arbejde eller vederlag for at udføre et bestemt arbejde Hans får DKK i løn Bruttoindkomst % AM-bidrag % skat af DKK I alt 35,6% af bruttoindkomsten Beierholms Faglige Dage, Spor 2

38 Beregning af arbejdsudlejeskatten Afregningen sker således: Du betaler DKK til udlejer Du afregner til SKAT Udlejer udbetaler løn DKK Udlejers overskud skal der ikke betales skat af til Danmark Beierholms Faglige Dage, Spor 2

39 Digitalisering på skatteområdet! Selskaber er omfattet af obligatorisk digital indberetning Der er få undtagelser for komplekse virksomheder Skattekontoen og det fælles inddrivelsessystem er indført Digital postboks obligatorisk fra 1. november 2013 Senest er DIAS kommet til Beierholms Faglige Dage, Spor 2

40 2014-selvangivelsen Selvangivelsesfrist for indkomståret 2014 er 1. august 2015 for ALLE selskaber uanset regnskabsår Engangsindberetning af skattemæssige underskud Nødvendiggjort af overgang til obligatorisk digital indberetning af selskabsselvangivelser Manglende indberetning inden fristen medfører, at underskuddene bortfalder Adgang til genoptagelse Ingen positiv konsekvens ved genoptagelse af skatteansættelse! Beierholms Faglige Dage, Spor 2

41 DIAS DIAS skal sikre, at SKAT kan håndtere alle selskabers selvangivelser digitalt. Teknisk vil arbejdsgangen fremover være således: Løbende indberetning i DIAS af ændringer i sambeskatningsforhold Indberetning i DIAS af det enkelte selskabs skattepligtige indkomst, herunder indberetning af regnskabsoplysninger m.v. Krav om opdeling af indkomst, hvis delperioder i sambeskatning Der vil være mulighed for at simulere beregninger inden afsendelse DIAS beregner herefter øvrige forhold, eksempelvis: Indregning af delperioder i sambeskatningen Underskudsfremførsel til eget selskab Underskudsfremførsel inden for sambeskatningskredsen Rentebegrænsninger efter SEL 11, 11B og 11C Årsopgørelse udskrives automatisk Adgang til klage over opgørelse m.v Beierholms Faglige Dage, Spor 2

42 Særligt om omstruktureringer Gennemførte omstruktureringer Skattefrie omstruktureringer skal særskilt indberettes Gælder for indkomstårene inkl. Undtagelse: Omstruktureringer, der ikke har betydning for fremførsel af underskud, kan undlades Det har ingen betydning, at der tidligere er sket indberetning der skal igen ske indberetning for at sikre, at SKATs oplysninger bliver så korrekt som muligt Fremtidige omstruktureringer Skattefrie omstruktureringer skal fremover indberettes i DIAS Det er ikke endeligt afklaret, hvorledes disse indberetninger vil erstatte de gældende regler Beierholms Faglige Dage, Spor 2

43 Særligt om underskudsregister SKAT er ikke i besiddelse af fuldstændige oplysninger om selskabers underskud, hvorfor det er pålagt selskaber at foretage samlet indberetning af underskud for perioden inkl. Det gælder for følgende underskud: SEL 12 FBL 3, stk. 2 Det er kun ikke-udnyttede underskud, der skal indberettes Hvert selskab indberetter eget underskud Hvis der kun er tale om selskabets eget underskud i perioden, dvs. der er ingen sambeskatningsforhold, vil indberetning kunne ske med et samlet beløb For sambeskatninger er administrationsselskabet dog pålagt indberetningspligten Der indføres særlig procedure ved køb og salg for at sikre indberetning Beierholms Faglige Dage, Spor 2

44 Særligt om underskudsregister Der forventes at blive adgang til indberetning af underskud i oktober 2014 naturligvis forudsat, at indberetningssystemet bliver færdigt Det kan derfor allerede nu sikres, at følgende er på plads: - Korrekt oversigt over fremførselsberettigede underskud primo indkomståret Korrekt oversigt over ændringer i sambeskatningskredsen i underskudsårene, således at det kan dokumenteres, at underskud er henført til rigtigt selskab og korrekt sub-sambeskatningskreds - Korrekt oversigt over foretagne omstruktureringer i underskudsårene, således at der kan sikres, at underskud fremføres korrekt Seneste frist for indberetning af underskud er 1. august 2015 Det er vigtigt at sikre korrekt grundlag, idet fejl vil medføre, at ikkeindberettet underskud er tabt. Hvis der er usikkerhed om fordelingen m.v., bør det afklares, inden indberetning skal ske Beierholms Faglige Dage, Spor 2

45 Særligt om underskudsregister Det er uklart, hvor fleksibel SKAT vil være ved senere konstatering af fejl i indberetninger Skatteministerens svar på spørgsmål 17 hhv. 19: Hvis et fremførselsberettiget underskud er indberettet med forkerte beløb, og dermed ikke svarer til de oprindelige ansættelser, kan SKAT korrigere beløbene i underskudsregistret det gælder også hvis et selskab har angivet et fremførselsberettiget underskud hos et forkert selskab I tilfælde af fristoverskridelser til SKAT i hvert enkelt tilfælde skulle foretage en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der ses bort fra overskridelsen af fristen Beierholms Faglige Dage, Spor 2

46 Seneste nyt om Skattekontoen Implementeringen af Skattekontoen har ikke være succesfuld Rentetilskrivning giver fortsat SKAT problemer Renteberegninger har været sat på hold i perioder (første gang ved årsskiftet, derefter i maj og juni) Visse selskaber har ikke fået renteberegninger pga. systemusikkerhed Målet er månedlige rentetilskrivninger for alle selskaber Henstand m.v. er fortsat en udfordring Vær fortsat opmærksom på fejl, der opstår - og få dem rettet Beierholms Faglige Dage, Spor 2

47 Spørgsmål? Beierholms Faglige Dage, Spor 2

48 Dukker et spørgsmål op.. så er I altid velkomne til at kontakte os: Martin Rasmussen Statsaut. revisor. Partner Aarhus mrm@beierholm.dk Asger Lehmann Høj Statsaut. revisor. Partner Skattechef asg@beierholm.dk Download Beierholm App Beierholms Faglige Dage, Spor 2

49 Tak for i dag