Delegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq

Transkript

1 Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Delegeretmøde 2013 Fælles udfordringer kræver fælles handling Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq Ilulissat Juni 2013

2 Temaer Vi har fælles ansvar for at løse de kommende års udfordringer og opgaver Handlemuligheder Fælles løsninger Ny politisk platform for handling

3 Vores fælles udfordringer Fremskrivningen fra Økonomisk Råd dækker både kommunerne og Selvstyret De offentlige udgifter er under pres Den demografiske udvikling øger presset

4 Konkretisering af vores udfordringer Antallet af borgere over 65 år fordobles i 2035, det medfører stigende anlægsog driftsomkostninger. Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder falder med 10 %, der bliver færre til at betale for flere. Nettoudvandringen, (Migration), fra Grønland ligger på ca. 400 personer årligt. Kun ca. 50 % af en årgang får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derfor opstår et unødigt stort behov for tilkaldt arbejdskraft og samtidigt en høj ledighedsprocent. Særligt er ledigheden høj blandt unge og i bygderne. Afledte stort træk på sociale ydelser og marginalisering af en stor del af borgerne i den arbejdsdygtige alder

5 Udvikling i fællesskab Den kommunale udfordring: Demografien % 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% F-Byrde Tendensen fortsætter, kommunernes udfordringer skal løses i fællesskab mellem kommunerne og selvstyret. En ny udligningsordning er et væsentligt instrument

6 Bygdegrafik (HRN) Delegeretmøde % 5% 10% 15% 20% 25% F-Byrde 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% F-Byrde

7 Udvikling i fællesskab På anlægsområdet har kommunerne ansøgt over 2 mia. til finansloven I alt Boligområdet De kommunale områder Børn og ungeområdet Kulturområdet Socialområdet Miljøområdet Skoleområdet Kollegier/skolehjem Infrastruktur Byggemodning Selvstyreområder Havneområdet Lufthavne Nukissiorfiit Der er ikke økonomisk råderum til dette, hverken i kommunerne eller selvstyret. Derfor behov for prioritering og koordination, så der er sammenhæng i udviklingen. Der skal skabes et fælles langsigtet grundlag for anlægsinvesteringer. Investeringerne skal understøtte den demografiske udvikling og de politiske mål

8 Vores forslag til svar på udfordringerne Velfærden skal finansieres via vækst, en reelt øget produktion i den private sektor. Prioritering af børn og unge, herunder af førskole- og folkeskoleområdet Øgede investeringer på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet Tidlig indsats på det sociale område prioritering af forebyggelsesindsats Råderummet i de offentlige budgetter skal øges for at kunne investere i fremtiden, herunder gennem reformer, der forbereder på fremtiden. Mere sammenhængende fællesoffentlige indsatser og bedre planlægning Nytænkning og en samlet indsats for en mere effektiv offentlig sektor: mere velfærd for færre penge, blandt via brug af ny teknologi og kompetenceudvikling

9 Effektiviseringsmuligheder = øget handlefrihed Kommunerne og selvstyret har sammen med BDO iværksat en økonomianalyse i selvstyret og kommunerne. Fase 1 af analysen, Effektivisering og udgiftsreduktioner i den offentlige sektor, viser: At der er væsentlige besparelsesmuligheder i den offentlige sektor. At disse muligheder bedst realiseres i samarbejde mellem kommunerne og selvstyret. At der er et særligt behov for at gennemgå effektiviseringsmulighederne, både for selvstyret og kommunerne individuelt, og i særlig grad på de tværoffentlige områder. Delegeretmøde

10 Udvikling i fællesskab Udgangspunktet for strukturreformen var en bedre og mere harmoniseret borgerservice, leveret så tæt på borgeren som muligt. Der sker en vandring af unge og erhvervsaktive fra bygd til by og fra de mindre byer til de større byer. Behov for en åben debat, om hvordan vi indretter serviceniveauet og vores investeringer i samfundet - og dermed om prioriteringerne på centrale områder i en tid med øget pres på det økonomiske råderum. Denne drøftelse skal ske mellem bygderne, kommunerne og selvstyret. Kommende beslutninger bør træffes ud fra objektive kriterier, en fælles forventningsafstemning og ud fra et ønske om en balanceret udvikling med borgerne i centrum - og hvor vi skaber gode fremtidsmuligheder for de unge

11 IKT-løsninger kan styrke udviklingen En forbedret infrastruktur kan medvirke til at: Inddrage borgerne i den politiske dialog og dermed styrke demokratiet. Bedre undervisningstilbud, fjernundervisning og dialog via videoopkobling. Forbedre sundhedsindsatsen, via telemedicin og andre digitale løsninger. Reducere afstande via en ny og bedre fælles platform for videokonferencer. Muliggøre flere tilbud om digitale selvbetjeningsløsninger til borgerne, og bane vejen for en øget fokus på at højne IT-kompetencerne hos borgerne. Vi reviderer IKT strategien, så den afspejler de nye udfordringer og fælles mål. Delegeretmøde

12 IKT kan styrke den offentlige service Borger (Effekter, Succes kriterier, Udbytte, Kompetence udvikling) Organisation ( Økonomisk konsekvenser, Investeringsvurdering, Evaluering, Kommunikation, Kompetence udvikling ) Processer Opgaver Tværsektoriel indsats: Succes ikke alene et spørgsmål om båndbredde og takster Samarbejde mellem Kommunerne, Selvstyret og selvstyrejede selskaber Teknik, organisering, processer, regulering, kompetencer skal hænge sammen IT Delegeretmøde

13 Et nyt fællesoffentligt samarbejde mellem kommunerne, Kanukoka og selvstyret Et samlet land - et samlet folk forudsætter: Udarbejdelse af fælles målsætninger, der kan styrke landets samlede & kommunernes økonomi og en mere effektiv og borgernær offentlige sektor. Et tillidsfuldt samarbejde mellem selvstyret og kommunerne, så de centrale udfordringer kan løses. En klar og enkel rollefordeling i det offentliges opgavevaretagelse. Klare ejerstrategier for de offentligt ejede virksomheder, som understøtter overordnede politiske mål og bidrager til effektive fælles serviceløsninger i hele landet. Delegeretmøde

14 Fundamentet for et styrket samarbejde mellem kommunerne, Kanukoka og selvstyret Indgåelse af en ny samarbejdsaftale, der skal indgås i 2013 Forberedelse heraf via en fælles hvidbog, der beskriver følgende emner: Nye rammer for samarbejdet mellem selvstyret og kommunerne. Nye principper for udligning og bloktilskud mere balanceret udvikling. Forenkling af refusions- og tilskudsområdet klare incitamenter. Ansvarsfordeling på anlægsområdet principper for overførsel af opgaver. Effektivisering & tværoffentlige temaer. Klare principper for opgavevaretagelse. Bedre samspil på lovgivningsområdet. Oplæg til fælles handlingsplan og input til budgetsamarbejdsaftale. Delegeretmøde

15 Et nyt fælles samarbejde Hvidbogen anbefaler blandt andet: En ny forenklet fælles samarbejdsorganisation. Modeller der styrker holdbarheden i den offentlige økonomi. Nye principper for udligningsordningen. Brug af sektorplaner som fælles planlægningsinstrument. Overdragelse af anlægsområder til kommunerne. Analyser med henblik på en effektiv og forenklet opgavevaretagelse. Revision af offentlig hjælp områderne. Fællesoffentlige service- og indkøbssamarbejder. Ny samarbejdsform omkring lovgivningsarbejdet. Delegeretmøde

16 Fire afgørende år Nyvalget i kommunalbestyrelserne og i Inatisartut som afsæt for handling 2013 bør være året, hvor vi konkretiserer planlægningen, klargør beslutningsoplæg og får truffet vigtige beslutninger for vort land Samarbejdsaftalen er vigtig, men vi skal også videre med beslutninger om bl.a: Opfølgningen på Transportkommissionens betænkning Opfølgningen på Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning Ny samlet uddannelsesplan Skabelse af øget beskæftigelse, herunder snarest realisere mineprojekter Aktiv arbejdsmarkedsindsats og skabe et mere rummeligt arbejdsmarked Naalakkersuisut er trukket i arbejdstøjet og rækker hånden frem til samarbejde Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod