Autoanalyse for 2014 Marts 2015

Transkript

1 Autoanalyse for 214 Marts 215

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Produktiviteten i autobranchen Produktivitetsforbedringer hos en mindre bilforhandler Produktivitetsforbedringer hos en større bilforhandler Produktivitetsforbedringer hos én af de største bilforhandlere Analyse af bilforhandlernes økonomi Bedre IT-systemer kan løfte produktiviteten Bedre IT-løsninger er et must Analyse af de mindre bilforhandleres økonomi Analyse af bilimportørernes økonomi Analyse af lastbilforhandlernes økonomi Definitioner på anvendte nøgletal Deloittes branchegruppe for autobranchen Bilbranchen Kontaktpersoner i Deloitte Autoanalyse for 214 3

4 Indledning Mindre forhandlere I lighed med tidligere år har Deloittes markedsgruppe analyseret autobranchen for 213/14. Det er sket i samarbejde med Bilbranchen, og årets analyse sætter fokus på IT-dreven produktivitetsforbedring, og hvorledes tre forhandlere med succes har arbejdet med produktivitetsforbedringer. Årets analyse omfatter såvel bilforhandlere, bilimportører samt lastbilforhandlere for at vise de forskelle, der er i indtjening og udvikling i forskellige dele af autobranchen. Bilforhandlere På trods af endnu et rekordhøjt bilsalg i 214 er indtjeningen pr. medarbejder fortsat på et lavt niveau. En stor del af bilsalget er fortsat de mindste biler, hvor avancen er lav. Dette har været tilfældet de seneste år, og forhandlerne har kunne tilpasse sig den ændrede forbrugeradfærd hos bilkøberne. Årets tal viser en branche, der fortsat er udfordret på indtjeningen og produktiviteten. Analyseresultaterne er inddelt i fire segmenter efter virksomhedsstørrelse således: Mellemstore forhandlere Større forhandlere Største forhandlere Indtjeningen pr. ansat hos forhandlerne har historisk set fulgt hinanden, hvor de mellemstore og større forhandlere har haft en mindre merindtjening pr. ansat i forhold til de største forhandlere. Sammenholdes indtjeningen med forhandlere med overskud, er det vores vurdering, at de største forhandlere snart vil overhale de mellemstore og større forhandlere og få en højere indtjening pr. ansat. I 213/14 er der realiseret et primært resultat pr. ansat på 36 t.kr. (212/13: 34 t.kr.) hos de største forhandlere, 56 t.kr. (212/13: 46 t.kr.) hos de større forhandlere og 57 t.kr. (212/13: 47 t.kr.) hos de mellemstore forhandlere. Vi har i de seneste år set en del opkøb og fusioner, og vi kan se, at antallet af mellemstore og større forhandlere mindskes, mens de største forhandlere er blevet flere og større. Vi oplever, at det primært er de store aktører, der er aktive i opkøb. Det er vores erfaring, at opkøb påvirker resultatet negativt i opkøbsåret, indtil den opkøbte virksomhed er blevet fuldt integreret, og der kan realiseres stordriftsfordele og produktivitetsforbedringer. Dette skal medtages i vurderingen, når der ses på resultatet for de største forhandlere. Pointen er, som det også fremgår af analysens produktivitetscases, at det er dyrt at investere på den korte bane, men nødvendigt for at sikre en indtjening på den lange bane, og her vurderer vi, at de største forhandlere har en fordel i forhold til de mellemstore og større forhandlere. Endvidere ser vi typisk, at indtjeningen pr. ansat i de fleste brancher med mange udbydere typisk vil være aftagende med antallet af ansatte, der må konkurrere på andre parametre ansatte ansatte ansatte 75+ ansatte Årets analyse udviser en positiv tendens i indtjeningen. Således er bilhandlernes indtjening stigende i forhold til året før. Indtjeningen ligger dog fortsat på et lavt niveau, og en fjerdedel af alle forhandlerne realiserer underskud i året. Hos de største forhandlere ses den største forbedring, hvor 6 %-point flere forhandlere har realiseret overskud i forhold til sidste år. For de mellemstore forhandlere ses et markant fald i antallet af forhandlere med overskud, hvor andelen af forhandlere med overskud er faldet med 13 %-point de seneste fire år. Der ses også store regionale forskelle i indtjeningen i branchen. På trods af en stigning i det primære resultat pr. ansat i året til 33 t.kr. fra 24 t.kr. året før, er indtjeningen i Region Hovedstaden fortsat den laveste i branchen. Årsager til den lavere indtjening kan efter vores opfattelse henføres til et øget omkostningsniveau, hvor lokaleomkostninger og lønninger generelt er på et højere niveau samt den kortere afstand mellem forhandlerne, hvilket medfører en øget konkurrence. Den øgede købekraft i regionen ses ikke i indtjeningen hos forhandlerne. Region Hovedstaden er den region, hvor flest forhand lere realiserer underskud. I 213/14 realiserede 3 ud af 1 forhandlere i Region Hovedstaden underskud. Det primære resultat hos de mindste forhandlere har været stabilt omkring 1-11 t.kr. pr. ansat de seneste fire år. På trods heraf realiserer 28% af forhandlerne underskud i år. En del forhandlere kæmper med røde tal på bundlinjen. 4

5 Bilimportører Analysen af bilimportørernes økonomi viser endnu et år med en væsentligt faldende indtjening pr. ansat. Indtjeningen pr. ansat udgør 615 t.kr. i 213/14, og indtjeningen i superåret 211/12 på t.kr. er mere end halveret. På trods af væsentlige fald i det primære resultat pr. ansat er nøgletallet fortsat væsentligt over bilforhandlerne. De seneste års rekordhøje salg ses ikke i indtjeningen hos importørerne. Det gør de seneste års priskonkurrence i det mindste segment til gengæld. Indtjeningen er blevet mindre, og 6 ud af 17 importører realiserer underskud i året. Året før realiserede 3 importører underskud. Importørerne fremhæver den øgede priskonkurrence som årsag i årsrapporterne. Bilimportørerne har fortsat en solid egenfinansieringsandel (4% i 213/14), og likviditetsgraden er konstant omkring 2,. Bilimportørerne har set over et ikke problemer med at betale deres kortfristede gæld. Lastbilforhandlere Analysen af lastbilforhandlernes økonomi viser en indtjening pr. ansat, der har været stigende de seneste tre år. Det primære resultat pr. ansat er steget fra 82 t.kr. i 21/11 til 166 t.kr. i 213/14. En forklaring herpå kan være det stabile salg af lastbiler i perioden, hvor lastbilforhandlerne har tilpasset deres forretning til markedet og gennemført produktivitetsforbedringer. Den stigende indtjening til trods er der fortsat en del lastbilforhandlere, der realiserer underskud. Således realiserer 3 ud af 1 lastbilforhandlere underskud i år, hvilket også har været niveauet i tidligere år. At andelen af lastbilforhandlere med underskud ikke ændres, i takt med at indtjeningen er stigende, kan tyde på, at flere lastbilforhandlere er presset på deres mærke, forretningskoncept eller produktivitet set i forhold til deres kolleger i branchen. Branchen har i 213/14 reduceret lagerbindinger, der udgør 853 t.kr. pr. ansat i 213/14 mod 1.19 t.kr. året før. Reduktionen i lagerbindingerne samt den forøgede indtjening aflæses også i afkastningsgraden samt soliditeten. Afkastningsgraden er i år forbedret fra 7% til 1% i forhold til sidste år. Soliditetsgraden udgør 35% i år, hvor den tidligere har været stabil omkring 3%. Indtjeningen ligger dog fortsat på et lavt niveau, og en fjerdedel af alle forhandlerne realiserer underskud i året. Den øgede soliditet ses også afspejlet i likviditetsgraden, der i år er forbedret fra 1,3 til 1,5 i forhold til sidste år. Udfordringer for branchen i de kommende år Den fortsat lave indtjening og antallet af virksomheder med underskud giver anledning til bekymring. Tallene viser en branche, der fortsat er udfordret. Fortsatte omkostningstilpasninger, effektiviseringer og konsolidering er nogle af værktøjerne, der kan forberede virksomhederne til de kommende år. Samtidig kan et målrettet arbejde være med til at øge produktiviteten og indtjeningen. God læselyst med årets autoanalyse - og en stor tak til Bilbranchen for godt samarbejde, til de eksterne bidragsydere i årets analyse og til Deloittes Markedsgruppe Auto. Lars B. Nielsen Partner og leder af Deloittes Markedsgruppe Auto Tlf [email protected] Thomas Møller Sørensen Branchedirektør, Bilbranchen Tlf [email protected] Autoanalyse for 214 5

6 6

7 Produktiviteten i autobranchen Vi har igen i år beregnet produktivitetstal for de bilforhandlere, som indgår i analysen. Det sker for at sætte fokus på ét af de elementer, der kan medvirke til at forbedre indtjeningen i en branche præget af omstillinger og ændret forbrugeradfærd hos bilkøberne. Produktiviteten bliver målt som den værdi, som skabes pr. arbejdstime. Vi har beregnet produktivitetstallet for de mellemstore, større og største bilforhandlere baseret på regnskaberne for 213/14 og sammenholdt med vores beregning for 212/13. Evnen til at udnytte stordriftsfordele og specialisering kan være forklaringer på, at de større og største forhandlere oplever en fremgang og generelt har en større produktivitet pr. time. På de kommende sider fortæller tre forhandlere om, hvorledes de hver især har arbejdet med produktivitetsforbedringer. Fælles for de tre forhandlere er, at de alle har en høj produktivitet og har realiseret en stor produktivitetsforbedring i 213/14. Produktivitet pr. time i kr /13 213/14 Produktivitet pr. time 212/13 213/ ansatte ansatte Over 75 ansatte Produktiviteten for de større og største forhandlere er steget i 213/14 sammenholdt med året før. Produktiviteten er fortsat højest hos de største forhandlere, hvor der er en produktivitet på 294 kr. pr. time, hvilket er en forbedring på 9 kr. (3%). Tilsvarende ses en produktivitetsforbedring på 12 kr. (4%) til 291 kr. for de større forhandlere. De mellemstore forhandlere mellem ansatte har oplevet en mindre tilbagegang i produktiviteten på 4 kr. (1%) til 267 kr. pr. time. Produktivitetsberegner Kontakt Deloitte for en beregning af dit produktivitetstal og nøgletal i forhold til branchen. Vi stiller gerne op til en uforpligtende drøftelse af netop din virksomhed og dine muligheder for optimering. Du finder din lokale kontaktperson hos Deloitte bagerst i analysen. Uanset din branche kan du beregne din virksomheds produktivitet på nedenstående link. Her kan du også finde inspiration til områder, hvor I kan påbegynde jeres produktivitetsudvikling. pages/produktivvirksomhed.aspx Sådan er produktiviteten pr. time beregnet Udgangspunktet er den enkelte forhandlers resultat før renter. Resultatet er herefter sat op imod den samlede mængde timer, der er tilgået for at opnå resultatet. Dette resultat er tillagt den gennemsnitlige timeløn pr. ansat. De afskrivninger, der er afholdt hos bilforhandleren, er således medtaget i produktiviteten pr. time. Dette for at sikre sammenlignelighed mellem bilforhandlere med eget bilhus og bilforhandlere, der lejer sig ind. Det er endvidere vores vurdering, at afskrivninger varierer marginalt på tværs af forhandlerstørrelse. Autoanalyse for 214 7

8 Produktivitetsforbedringer hos en mindre bilforhandler Navn Andersen Biler Roskilde A/S Ejerforhold Anden A/S Mærker Citroën og Suzuki Ansatte 19 Etableret 213 Produktivitetsfokus Omkostningseffektivisering igennem bedre aftaler med underleverandører Interview Martin Frykmann Bedre aftaler med underleverandører sænker omkostningerne hos Andersen Biler Roskilde En gennemgang af samtlige aftaler med underleverandører øger produktiviteten hos Andersen Biler Roskilde. Fremadrettet er fokus bl.a. på et større brug af sociale medier. Hvordan har din virksomhed opnået produktivitetsgevinster? Omkostningseffektivisering har været vores primære fokusområde i forhold til at højne produktiviteten. Efter Andersen Biler har overtaget afdelingen i Roskilde, har vi gennemgået alle vores aftaler med de forskellige underleverandører. Det gælder alt lige fra kontrakter om portservice til finansieringsaftaler. Konkret sparede vi eksempelvis flere tusinde kroner ved en ny aftale vedrørende vores brandinstallationer. Tilsammen har dette ført til bespa relser på mere end 1. kr. årligt. Hvad har været de største udfordringer i forhold til at opnå produktivitetsgevinster? Det har været en udfordring at skabe gennemsigtighed i processen i forhold til, hvad vi kan tilbyde underleverandørerne og omvendt. Jeg opfatter os dog som attraktive kunder, hvilket stiller os i en gunstig forhandlingsposition ved indgåelse af forskellige aftaler. Hvilke produktivitetsfremmende tiltag vil din virksomhed fokusere på i de kommende år? I de kommende år er det centralt, at vi øger vores salg og deraf styrker vores omsætning. For at indfri denne målsætning har vi de seneste år oprustet digitalt, hvor specielt brugen af sociale medier herunder Facebook har fået større fokus. Ved i stigende grad at møde kunderne online er der kommet flere muligheder for markedsføring. Det er dog min vurdering, at disse nye tiltag ikke kan stå alene, og derfor er vi fortsat at finde på mere traditionelle markedsføringsplatforme. 8

9 Produktivitetsforbedringer hos en større bilforhandler Navn Kolding Biler A/S - Autocentralen.com og Tegllund A/S Ejerforhold Ac Tegllund Holding ApS Mærker Volkswagen Ansatte 33 Etableret 213 Produktivitetsfokus Forbedring af bilsalget ved at ansætte nye medarbejdere og ændre ledelsesstil Interview Anders Jensen Nye ansatte og ny ledelsesstil i Kolding Biler trækker bilsalget op Tegllund A/S har efter overtagelsen af Kolding Biler i midten af 213 optimeret salget igennem en ny ledelsesstil og en større udskiftning af medarbejderstaben. Hvordan har din virksomhed opnået produktivitetsgevinster? Efter Tegllund A/S har overtaget Kolding Biler, er der igangsat en række initiativer for at optimere vores salg. Overordnet har vi fokuseret på to pejlemærker en forbedret kundetilfredshed og et større erhvervssalg. Begge dele er vi langt hen ad vejen lykkedes med ved at udskifte en større del af personalet både på ledelsesog medarbejderniveau. I forlængelse heraf er ledelsen kommet tættere på den daglige drift af virksomheden, hvilket specielt har styrket den interne kommunikation i virksomheden. Til sidst har vores store kendskab og mange netværksforbindelser været et stort aktiv i hele processen. Hvad har været de største udfordringer i forhold til at opnå produktivitetsgevinster? For nogle af vores medarbejdere har den nye ledelsesstil gjort, at de har valgt at søge væk. Jeg oplever dog, at de nuværende medarbejdere har fået en fornyet motivation og tro på, at bilsalget også fremadrettet vil stige for Kolding Biler. Derfor vil jeg generelt sige, at processen er foregået forholdsvis smertefrit. Hvilke produktivitetsfremmende tiltag vil din virksomhed fokusere på i de kommende år? Det næste års tid vil vi have øget fokus på eftermarkedet. Vi har lige ansat en ny værkstedschef og er i gang med at optimere hele værkstedsprocessen, fra bilen kommer ind, til den leveres tilbage til kunden. Dette kommer også til udtryk gennem en række nye investeringer bl.a. en større renovering af værkstedet indeholdende et nyt pladeværksted. Autoanalyse for 214 9

10 Produktivitetsforbedringer hos en af de største bilforhandlere Navn Ejerforhold Mærker Ansatte 332 Etableret 1983 Produktivitetsfokus Interview Autohuset Vestergaard A/S Personvogne Autohuset Vestergaard Personvogne Holding A/S Ford, Fiat, Alfa Romeo, Renault, Volvo, Dacia, Kia, Seat, Mazda, Peugeot og BMW service Koordinering af værkstedsprocesser mellem afdelinger og brug af effektiv timepris hos mekanikerne Ryan Rahbæk Optimering af eftermarkedet hos Autohuset Vestergaard A/S Personvogne Produktiviteten er steget ved at bruge den effektive timepris hos mekanikerne og skabe ens værkstedsprocesser og forståelse heraf på tværs af afdelinger. Hvordan har din virksomhed opnået produktivitetsgevinster? Vi har de seneste år haft stor fokus på værkstedssiden for at forbedre vores produktivitet. Et vigtigt redskab heri har været samtidig styring efter gnsn. udfaktureringspris og den uproduktive tid. Effekten har været, at vi har fået et bedre overblik over, hvad der produceres af hver medarbejder. En anden indsats har været indførelsen af ens værkstedsprocesser på tværs af vores otte afdelinger. Det næste års tid vil vi have øget fokus på eftermarkedet. Vi har lige ansat en ny værkstedschef og er i gang med at optimere hele værkstedsprocessen, fra bilen kommer ind, til den leveres tilbage til kunden. Dette kommer også til udtryk gennem en række nye investeringer bl.a. en større renovering af værkstedet indeholdende et nyt pladeværksted. Herved har vi kunnet overføre de bedste løsninger til alle vores værksteder. Hvad har været de største udfordringer i forhold til at opnå produktivitetsgevinster? Den interne kommunikation har været en udfordring i forhold til at skabe ens værkstedsprocesser. For at løse dette har vores eftermarkedschef faste møder med værkstedscheferne på de enkelte afdelinger, hvor der indgås konkrete aftaler om, hvordan arbejdsgangen skal være. Vores oplevelse er, at det er vigtigt at gå i detaljen ved sådanne møder og samtidig overbevise værkstedschefen om, at de løsninger, vi kommer med, er de rigtige. Hvilke produktivitetsfremmende tiltag vil din virksomhed fokusere på i de kommende år? Ledelse er allerede et strategisk fokusområde i vores organisation og vil de kommende år få endnu større opmærksomhed. Vi har lavet vores egen ledelsesuddannelse for ti af vores medarbejdere, og vi overvejer at starte et nyt hold op i 215. Forløbet har både til formål at forbedre de ledelsesmæssige kompetencer hos vores medarbejdere og skabe en fælles kultur på tværs af afdelinger. 1

11 Autoanalyse for

12 Analyse af bilforhandlernes økonomi Vi har igen i år analyseret bilforhandlernes resultater og udviklingstendenser. Vi har opdelt bilforhandlerne således: Mellemstore bilforhandlere Mellemstore bilforhandlere med ansatte (Udgør ca. 47% af bilforhandlerne i analysen) Større bilforhandlere med ansatte (Udgør ca. 43% af bilforhandlerne i analysen) Største bilforhandlere med over 75 ansatte (Udgør ca. 1% af bilforhandlerne i analysen) 47 % Analysen er baseret på virksomheder registreret som detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Vores analyse omfatter 226 virksomheder med mere end 14 ansatte, som er aktie- eller anpartsselskaber, der offentliggør årsrapporter. Analysen omfatter årsrapporter offentliggjort frem til oktober 214. De mindre autoforhandlere med mellem 2 og 14 ansatte behandles særskilt i efterfølgende kapitel. Analysen opdateres hvert år, og årets tal sammenholdes med vores tidligere analyser. Der er ikke nødvendigvis fuldstændigt sammenfald med de autoforhandlere (selskaber), der har været med i vores tidligere analyser. Selskaberne kan f.eks. have ændret aktivitet, der kan være sket sammenlægning med andre forhandlere, lukning mv. Større bilforhandlere Som tidligere er der ikke udarbejdet omsætningsafhængige nøgletal, da det kun er få bilforhandlere, der oplyser omsætningen. 43 % Største bilforhandlere 1 % 12

13 &!%%" &!%&" &!%'" &!%(" Antal nyregistreringer og bestanden af personbiler 214 blev endnu et år med rekordstort antal indregistrerede personbiler, men som de seneste tre år er der overvejende tale om mindre biler med en tilsvarende lavere avance. Siden 211 er der i gennemsnit kommet næsten 3. flere biler på vejene om året, og som det fremgår af seneste udgaver af Blitz, Bilbranchens kvartalsvise branche- og konjunkturanalyse, skyldes det hovedsagligt tilkøb af minibiler. Husholdningerne tilkøber minibiler, som supplerer snarere end erstatter familiens større familiebil. Skiftet over mod de mindre biler påvirker eftermarkedet - og dermed værkstedsomsætningen - fremadrettet og analysens seneste år. Den effekt kan være en del af forklaringen på den fortsat lave indtjening pr. ansat. Antal nyregistreringer og bestanden af personbiler Antal ny-registreringer og bestanden af personbiler >237.;45678/47.654%?@A%B85C% Nyindregistreringer (v-akse) Bestand (h-akse) 2.3, 2.2, 2.1, 2., 1.9, 1.8, 1.7, 1.6, 1.5, Antal nyregistreringer Bilbestand Overordnede konklusioner Årets analyse udviser en positiv tendens i indtjeningen. Således er bilforhandlernes indtjening stigende i forhold til året før. Indtjeningen ligger dog fortsat på et forholdsvist lavt niveau, og ca. en fjerdedel af alle forhandlerne realiserer underskud i året. Hos de største forhandlere ses den største forbedring, hvor 6 %-point flere forhandlere har realiseret overskud i forhold til sidste år. For de mellemstore forhandlere ses et markant fald i antallet af forhandlere med overskud, hvor andelen af forhandlere med overskud er faldet med 13 %-point de seneste fire år. På trods af endnu et rekordhøjt bilsalg i 214 er indtjeningen pr. medarbejder fortsat på et lavt niveau. En stor del af bilsalget er fortsat mikrobiler, hvor avancen er lav. Dette har været tilfældet de seneste år, og forhandlerne har kunnet tilpasse sig den ændrede forbrugeradfærd hos bilkøberne. I forhold til indtjeningen pr. ansat er det væsentligt at bemærke, at der er tale om resultatet før renter pr. ansat. Branchen har historisk set store pengebindinger i bilhuse og biler, som typisk giver væsentlige renteomkostninger pr. ansat. Tallene viser en branche, der fortsat er udfordret på indtjeningen. Generelt ses en større binding i varelagrene. Det er som sidste år de største forhandlere, der har den største binding i lagre pr. ansat. Der er generelt set en lavere egenfinansieringsandel hos de største forhandlere end hos de mellemstore og større forhandlere. Tilsvarende er likviditetsgraden hos de største forhandlere noget lavere end hos de mellemstore og større forhandlere. Autoanalyse for

14 15-25 ansatte ansatte Over 75 ansatte Likviditetsgrad Likviditetsgrad ansatte ansatte Over 75 ansatte 1. 21/11 Andel med overskud Andel med overskud 1% 8% 6% 4% 2% % ansatte ansatte Over 75 ansatte Andel med overskud ansatte 89% 83% 72% 76% ansatte Afkastningsgrad 89% 86% 82% 81% Over 75 ansatte 12% 7% 7% 71% 77% 1% 8% Primært 6% resultat pr. ansat i t. kr. 1 4% Andel med overskud Ser vi på andelen af bilforhandlere med overskud, viser Andel med overskud det sig, at andelen af mellemstore og større forhandlere 78% med overskud er faldet over de sidste fire år. Flere 76% mellemstore og større forhandlere har underskud 74% end tidligere. 72% 7% De største forhandlere med overskud har tidligere år 68% udgjort omkring 7%. I år ses en forbedring på 6 %- 66% point hos de største forhandlere. Set over en fireårig 64% periode ses den modsatte tendens. Flere og flere af 62% de største forhandlere realiserer overskud og omvendt 6% for de mellemstore og større forhandlere, hvor flere 21/11 realiserer underskud. Primært resultat pr. ansat Det primære resultat pr. ansat viser, hvor Afkastningsgrad stor indtjening før renter den enkelte ansatte har bidraget 12% med i året. Som det også fremgik af grafen for andele med overskud, er der over en fireårig periode set et fald i indtje 1% ningen hos de mellemstore og større forhandlere 8% samt en mindre forbedring i indtjeningen hos de største 6% forhandlere. I forhold til året før er indtjeningen pr. ansat steget i alle tre forhandlersegmenter. 4% % % ansatte ansatte Over 75 ansatte Årets resultat pr. ansat i t.kr Primært resultat pr. ansat ansatte21/11 211/ / / ansatte ansatte ansatte 64 Over 75 ansatte Over 75 ansatte % Indtjeningen pr. ansat hos forhandlerne har historisk set fulgt hinanden, hvor de mellemstore og % større forhandlere har haft en mindre merindtjening pr. ansat i forhold 21/11 til de største forhandlere. Sammenholdes indtjeningen med forhandlere med overskud, er det vores vurdering, at de største forhandlere snart vil overhale de mellemstore og større forhandlere og få en højere Årets resultat indtjening pr. ansat i t.kr. pr. ansat. 8 7 Det indikerer, at bilforhandlere i disse segmenter har 6 nogenlunde samme forretningskoncept, hvor de største bilforhandlere, grundet deres størrelse, 5sandsynligvis har flere forretningssteder (flere bilhuse). De 4 største forhandleres indtjening pr. ansat ligger fortsat på et lavere 3 niveau end indtjeningen for de mellemstore og større 2 forhandlere, men tallene viser, at stordriftsfordele mv. har bidraget til en mere konstant indtjening. 1 De mellemstore og større forhandlere har oplevet et fald i indtjeningen, og spørgsmålet er, om de har mulighed for at 21/11 effektivisere sig til større indtjening? 14

15 Der er i de seneste år sket en del opkøb og fusioner, og antallet af mellemstore og større forhandlere mindskes, mens der er kommet flere af de største forhandlere. Vi oplever, at det primært er de store aktører, der er aktive i opkøb. Det er vores erfaring, at opkøb påvirker resultatet negativt i opkøbsåret, indtil den opkøbte virksomhed er blevet fuldt integreret, og der kan realiseres stordriftsfordele. Dette skal medtages i vurderingen, når der ses på resultatet for de største forhandlere. Pointen er, som det også fremgår af de forskellige produktivitetscases, at det er dyrt at investere på den korte bane, men nødvendigt for at sikre en indtjening på den lange bane. Her har de største forhandlere en fordel i forhold til de mellemstore og større forhandlere. Primært resultat pr. ansat Der ses også store regionale forskelle i indtjeningen i branchen. På trods af en stigning i indtjeningen pr. ansat i året til 33 t.kr. fra 24 t.kr. året før, er indtjeningen i Region Hovedstaden fortsat den laveste i branchen. Årsager til den lavere indtjening kan efter vores opfattelse henføres til et øget omkostningsniveau, hvor lokaleomkostninger og lønninger generelt er på et højere niveau samt den kortere afstand mellem forhandlerne, hvilket medfører en øget konkurrence. Den øgede købekraft i regionen kan ikke opveje dette og ses ikke i indtjeningen hos forhandlerne. Region Hoved staden er den region, hvor flest forhandlere realiserer underskud. I 213/14 realiserede 3 ud af 1 forhandlere i Region Hovedstaden underskud. Primært resultat pr. ansat i t.kr Primært resultat pr. ansat Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midt- og Nordjylland Som tidligere er det fortsat de jyske og fynske forhandlere, der realiserer den bedste indtjening pr. ansat. Begge regioner har oplevet en stigning i indtjeningen i året i forhold til sidste år. Forhandlerne i Region Sjælland tegner sig for den største fremgang i indtjeningen pr. ansat. Således stiger indtjeningen 22 t.kr. i året til 53 t.kr. Dette er dog fortsat lavere end de jyske og fynske kolleger. Autoanalyse for

16 Andel med overskud 1% 8% 6% 4% 2% % ansatte ansatte Over 75 ansatte Andel med overskud 78% 76% 74% 72% 7% 68% 66% 64% 62% 6% 21/11 Afkastningsgrad Afkast af investeret kapital 12% 1% 8% 6% Primært resultat pr. ansat i t.kr. 4% 9 8 2% 7 % ansatte ansatte Over 75 ansatte Afkastningsgrad ansatte 1,3% 8,4% 5,1% 6,2% ansatte 8,2% 7,4% 5,2% 6,1% Årets Over 1 resultat 75 ansatte pr. ansat i t.kr. 2,3% 5,3% 3,4% 3,9% ansatte ansatte Over 75 ansatte 4 Soliditetsgrad Soliditetsgrad 3 35% 2 3% 1 25% 2% ansatte ansatte Over 75 ansatte 15% 1% ansatte ansatte Over 75 ansatte Soliditetsgrad ansatte Varelager pr. ansat t.kr. 28% 27% 3% 3% ansatte 27% 27% 28% 28% Over 6 75 ansatte 24% 22% 2% 19% / ansatte ansatte Over 75 ansatte Likviditetsgrad Afkast af investeret kapital Afkastningsgrad Afkastningsgraden viser afkastet af den investerede 12% kapital. Her ses på det primære resultat i forhold til de samlede aktiver. 1% 8% Der ses en forbedring i afkastet af den investerede kapital i forhold til sidste år. Således stiger 6% Primært afkastningsgraden resultat pr. ansat i t.kr. for de mellemstore og større forhandlere med 1 %-point 4% 12 og for de største forhandlere med ½ %-point. På trods af at afkastningsgraden er forbedret, må 2% 1denne fortsat betragtes som utilfredsstillende set i forhold til den % 8 risiko, der er forbundet med at drive en virksomhed. 21/11 6 Forhandlerne har typisk finansieret 2-3% af aktiverne (soliditetsgraden), så langt de fleste forhandlere 4 er afhængige af finansiering fra leverandører mv. samt Årets resultat pr. ansat i t.kr. 2 bankfinansiering. Rentebetalingen, der ofte er væsent- 8 lig, skal dækkes af dette afkast. 7 21/11 Soliditetsgrad 6 Ved kreditvurderingen af en virksomhed er soliditetsgraden et væsentligt nøgletal. I forhold til en kredit 5 4 Soliditetsgrad vurdering skal soliditetsgraden være så stor som mulig, da det viser, hvor stor en del af virksomheden, 3 4% der er finansieret af ejerne. 2 35% 1 Som det fremgår ovenfor, har soliditeten 3% været nogenlunde stabil de seneste år for de tre forhandlersegmen 21/11 ter. Det ses, at de mellemstore og større 25% forhandlere ligger på omkring 28-3%, men de største forhandlere 2% ligger på omkring 2%. 15% Det er vores erfaring, at de største forhandlere ofte 21/11 kan opnå fornuftige lånevilkår uden at skulle fremvise 2-14 den ansatte samme soliditet som de mellemstore og store forhandlere. En årsag hertil er, at vi ofte ser, at de største forhandlere har finansielt stærke ejere. Derfor sker der en optimering af egen- og fremmedfinansiering. Varelager pr. ansat t.kr Likviditetsgrad /11

17 ansatte Over 75 ansatte ansatte ansatte Over 75 ansatte 4 213/14 5 ansatte Over 75 ansatte 3 Soliditetsgrad 2 35% 1 3% 25% ansatte ansatte Over 75 ansatte 2% Soliditetsgrad 15% 35% 213/14 213/14 213/14 ansatte 5 ansatte 213/14 213/14 213/14 Varelager pr. ansat En væsentlig del af pengebindingen hos bilforhandleren er varelageret. Varelageret har stor effekt på likviditet, finansieringsomkostninger og soliditet. De største bilforhandleres pengebinding i lageret pr. ansat har været stigende de seneste fire år. Der ses også en svagt stigende lagerbinding hos de større og mellemstore forhandlere. For de mellestore forhandlere er der sket en væsentlig reduktion i pengebindingen i lageret i 212/13. Denne reduktion kan skyldes en bevidst strategi, men det er også en mulighed, at lagerreduktionen er sket som følge af ønsker om yderligere konsolidering fra finansieringskilders side. Soliditetsgraden er også steget til 3% for de mellemstore forhandlere, hvilket også er tilfældet i år. Likviditetsgrad Likviditetsgraden viser omsætningsaktiver i forhold til kortfristet gæld. Det er en indikator for, hvorvidt bilforhandleren er i stand til at betale den gæld, der forfalder inden for et år. For bilbranchen er denne relativt uændret i perioden. Vi kan se, at den større soliditet hos de mellemstore forhandlere afspejles i en bedre likviditetsgrad. Tilsvarende ses den mindre soliditetsgrad hos de største bilforhandlere også i likviditetsgraden, der ligger på et forholdsvist lavt niveau over perioden. Årsagen til den lavere likviditetsgrad hos de største forhandlere er, som omtalt under soliditetsgraden, en større grad af optimering af egenog fremmedfinansiering. 1% 3% ansatte ansatte Over 75 ansatte 25% Varelager pr. ansat t.kr. Varelager 2% pr. ansat t.kr % % ansatte ansatte Over 75 ansatte 4 35 Varelager pr. ansat t.kr ansatte ansatte Over 75 ansatte Varelager pr. ansat 21/11 211/12 212/13 212/13 213/14 45 Likviditetsgrad ansatte ansatte Over 75 ansatte ansatte ansatte Over 75 ansatte 1.3 Likviditetsgrad Likviditetsgrad ansatte ansatte Over 75 ansatte Andel med overskud 1.1 1% 1. 8% ansatte ansatte Over 75 ansatte 6% Likviditetsgrad ansatte 1,49 1,51 1,6 1,45 4% ansatte 1,39 1,36 1,35 1,3 Andel med overskud Over 75 ansatte 2% 1% 1,2 1,25 1,2 1,14 213/14 % 8% 6% ansatte ansatte Over 75 ansatte 4% 213/14 Afkastningsgrad 2% 12% % 1% 8% ansatte ansatte Over 75 ansatte 6% 4% Afkastningsgrad Autoanalyse for

18 18

19 Bedre IT-systemer kan løfte produktiviteten I bilbranchen findes et betydeligt potentiale for produktivitets forbedringer gennem bedre integration mellem forskellige IT-systemer. Det kræver først og fremmest strategisk fokus og kulturændring hos forhandlerne. Men ITleverandørerne skal også op i gear, og importørerne spiller også en vigtig rolle. I Bilbranchens medlemsundersøgelse fra efteråret 214 fremgår det, at nye og bedre IT-systemer kan bidrage positivt til virksomhedens produktivitet. Næsten 7% af medlemmerne svarer, at udvikling af IT-systemer i høj eller meget høj grad vil kunne øge produktiviteten i virksomheden. Der findes dermed et stort uudnyttet produktivitetspotentiale i forbedringer af nuværende IT-løsninger hos danske bilforhandlere. En væsentlig årsag er, at forhandlernes IT-systemer i dag ikke snakker godt nok sammen. Mindre end hver fjerde medlem vurderer, at virksomhedens IT-systemer i høj eller meget høj grad er velintegreret med hinanden. Når IT-leverandørerne eller forhandlerne selv formår at skabe bedre integration af forskellige IT-løsninger, er der udsigt til en betydelig produktivitetsfremgang. En fælles IT-platform, der kan sammenkøre data fra de ofte mange bagvedliggende IT-systemer, vil både kunne spare ressourcer og give en langt mere detaljeret viden om kundeporteføljen for nybilsalg og eftermarkedet. Til trods for medlemmernes bevidsthed om IT-systemernes produktivitetsforbedringspotentiale har denne del af forretningen en relativ begrænset bevågenhed. Kun hver tredje medlem svarer, at udvikling af IT-systemer i høj eller meget høj grad er et strategisk fokusområde. Hver tiende medlem prioriterer slet ikke IT på strategisk niveau i virksomheden. En væsentlig del af forklaringen er, at importørerne har stor indflydelse på, hvilke IT-systemer forhandlerne anvender. Næsten 6 pct. af medlemmerne svarer, at importørerne bestemmer, hvilke IT-systemer virksomheden skal anvende. Men forhandlerne har også selv en stor del af ansvaret. På de næste sider kan du i interviewet med Sten Uggerhøj læse om de store produktivitetsgevinster ved at få systemerne til at tale bedre sammen, hvad det kræver af forhandlerne selv, og hvorfor det er så vigtigt, at forhandlerne finder fælles fodslag i udviklingen af ITsystemer med både leverandører og importører. Autoanalyse for

20 Kan IT-systemer øge produktiviteten i virksomheden? Spørgsmål: I hvilken grad passer følgende udsagn om IT-systemer til f.eks. administration, salg og annoncering i din virksomhed? Udvikling af ITsystemer kan øge produktiviteten i virksomheden. 5% Slet ikke 2% I lav grad 24% I nogen grad 42% I meget høj grad 27% I høj grad N:56 Er virksomhedens IT-systemer velintegrerede? Spørgsmål: I hvilken grad passer følgende udsagn om IT-systemer til f.eks. administration, salg og annoncering i din virksomhed? IT-systemerne er velintegrerede med hinanden. 2% Slet ikke 4% I meget høj grad 2% I høj grad 29% I lav grad 45% I nogen grad N:56 2

21 12% Slet ikke 21% I meget høj grad Er IT et strategisk fokusområde i virksomheden? Spørgsmål: I hvilken grad passer følgende udsagn om IT-systemer til f.eks. administration, salg og annoncering i din virksomhed? Udvikling af IT-systemer er strategisk fokusområde i virksomheden. 21% I lav grad 17% I høj grad 29% I nogen grad N:56 Har importørerne indflydelse på virksomhedens IT-løsninger? 14% Slet ikke 6% I lav grad 45% I meget høj grad Spørgsmål: I hvilken grad passer følgende udsagn om IT-systemer til f.eks. administration, salg og annoncering i din virksomhed? Importøren (-erne) bestemmer hvilke IT-systemer, virksomheden skal anvende. 21% I nogen grad 14% I høj grad N:56 Kilde: Bilbranchens medlemsundersøgelse Autoanalyse for

22 Syv ud af ti medlemmer i Bilbranchen vurderer, at udvikling af nye IT-systemer kan øge produktivi teten i virksomheden i høj eller meget høj grad. Alligevel er det kun fire ud af ti, som i samme grad har udvikling af IT-systemer som strategisk fokusområde. Kilde: Bilbranchens medlemsundersøgelse oktober 214 Fotos: Ulrik Jantzen

23

24 Bedre IT-løsninger er et must Navn Ejerforhold Mærker Ansatte 26 Uggerhøj Etableret 1954 Produktivitetsfokus Interview Sten Uggerhøj Citroën, Fiat, Kia, Saab, Opel, Seat, Skoda og Volkswagen Onlineløsninger skal styrke kundedialogen, og bedre integration mellem virksomhedens IT-systemer skal løfte produktiviteten Sten Uggerhøj - Vi vil gerne betjene vores kunder online på samme måde, som når de kommer ind i vores butik Hvad er potentialet for IT-investeringer i din virksomhed? Hvilke digitale tiltag gør Uggerhøj i dag brug af? Bedre IT-løsninger er et must for bilforhandlernes daglige drift. I takt med at forretningsmodellen ændrer sig fra at være produkt- til forbrugerdrevet, vil kunderne kræve hurtigere, nemmere og bedre onlineløsninger. Hos Uggerhøj ønsker vi at sætte kunden i centrum. Vi vil gerne betjene vores kunder online på samme måde, som når de kommer ind i vores butik. Det vil sige, give dem en god behandling. Bedre digitale værktøjer vil ikke kun lette vores arbejdsgange. De vil kunne smidiggøre kundedialogen og hjælpe os til at skabe en tættere relation med vores kunder. Vores verden bliver stadigt mere kompleks, og bilkundernes forventninger til os stiger, i takt med at andre brancher lykkes med at forbedre købsoplevelsen ved at få online og offline touch points til at smelte gnidningsfrit sammen. Bedre IT-systemer vil kunne frigøre en masse ressourcer fra vores back-office til vores kundeorienterede områder. Sådanne digitale tiltag vil derfor både bidrage positivt til omsætning pr. arbejdstime og samtidig forbedre kundeoplevelsen. Vi skal møde kunden der, hvor kunden er. Kunden er på nettet og altid online. Derfor er vi hos Uggerhøj i fuld gang med at teste en online chatfunktion på vores hjemmeside. Her har kunderne mulighed for at gå i dialog med os. Ligesom vores medarbejdere kan logge på chatten, kan de også logge af i løbet af dagen, når de f.eks. har en kunde i vores fysiske butikslokale. Chatten gør os mere tilgængelige, og mindsker risikoen for at tabe kunder, som ikke fandt svar på hjemmesiden. Samtidig fungerer chatten desuden som mødebookingværktøj for vores salgsfolk. Når konceptet er modent, forestiller jeg mig, at vi er online til kl Uggerhøj er også begyndt på at udvikle et online bookingsystem, som skal gøre det nemt og bekvemt for vores kunder at bestille værkstedsbesøg online. Kunderne forventer det allerede af os i dag. Det er efterhånden en helt naturlig del af forbrugernes dagligdag at foretage tidsreservationer online, f.eks. når de går på restaurant, skal til tandlægen eller ud at rejse. Vores branche er allerede bagefter. Set med kundernes briller 24

25 Vi skal møde kunden, dér hvor kunden er. Kunden er på nettet og altid online er det heller ikke til at forstå, hvorfor reparation af ens bil ikke kan bestilles på nettet, når det er muligt at rejse verden rundt med et par klik på sin smartphone. Det er nu, det sker, og vi skal være med helt fremme i digitaliseringen af bilbranchen. Hvilke øvrige digitale initiativer forventer du Uggerhøj vil tage fat på? Vi skal også blive bedre til at bruge vores sociale medier mere aktivt og systematisk. Vi har en masse gode tilbud, fif, historier og gode kundeoplevelser, som er værd at dele med andre. Derudover kunne jeg sagtens forestille mig, at vi på sigt får etableret nummerplade-scannere koblet op på CRM-systemet ved indkørslen til værkstedet. Fremtidens IT-systemer gør personalet bedre forberedt på at imødekomme kundens individuelle præferencer og spørgsmål. Et andet eksempel kunne være at udstyre mekanikerne med GO-PRO-kameraer, når de foretager servicetjek. Kunden får tilsendt et link til videoen med forslag til forbedringer, som kan accepteres med et klik. Jeg har set det hos en forhandler i London. Sådanne tiltag øger både indtjening og kundeloyaliteten. Fremtidens IT-systemer gør personalet bedre forberedt på at imødekomme kundens individuelle præferencer og spørgsmål Hvad har været svært i implementeringsfasen? Det sværeste for os har helt klart været at få ændret vores rutiner og adfærd i virksomheden. Vi skal ikke bare sidde og vente i udstillingen på, at kunderne kommer til os. Vi skal arbejde med vores holdninger og sænke vores barrierer for at tale digitalt med kunderne det er oppe i hovederne på os selv. Måden, vi skal lykkes med det på, er uddannelse, uddannelse og uddannelse. Vi skal arbejde med vores holdninger og sænke vores barrierer for at tale digitalt med kunderne det er oppe i hovederne på os selv Kun hver fjerde bilforhandler vurderer, at deres IT-systemer i høj eller meget høj grad er velintegrerede med hinanden. Hvad fortæller det dig? Det skal nok passe. Det er desværre meget karakteristisk for vores branche, at de forskellige leverandør-, økonomi- og administrationssystemer ikke taler tilstrækkeligt sammen med hverken hinanden eller med de kundeorienterede salgsportaler og CRM-systemer. Der venter et enormt produktivitetsforbedringspotentiale for de virksomheder, som kan få succes med det. Det kræver en kulturændring i branchen - ikke kun blandt medarbejderne, men også i direktionslokalet. Virksomhederne må først og fremmeste prioritere IT og få sat deres digitale strategi højt på dagsordenen. Vi forhandlere kan gøre en række ting selv. En væsentlig barriere for at høste de digitale produktivitetsgevinster i vores branche er mellem ørerne på os selv. Men udbuddet af dygtige IT-leverandører, som forstår vores forretning og kan omsætte vores digitale strategiske udfordring i effektive IT-løsninger, er ikke særlig stort. Vi mangler nogle til at hjælpe os med at løfte den digitale opgave, vi som branche står overfor. Desuden vil et fælles fodslag med importørerne om udviklingen af IT-løsninger gavne hele værdikæden. Vi mangler nogle til at hjælpe os med at løfte den digitale opgave, vi som branche står overfor I første omgang skal vi have bedre IT-strategisk indsigt. Dernæst skal vi enten have udarbejdet konkrete krav s- specifikationer til udbyderne af forskellige IT-systemer eller udvikle dem selv. Kunderne kræver det allerede af os, så omstillingen kan ikke gå hurtigt nok. Autoanalyse for

26 4 12/13 213/14 3 tte Analyse af de mindre Likviditetsgrad 2.2 bilforhandleres økonomi /13 213/14 Analysen er baseret på virksomheder registreret som detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Vores analyse omfatter 252 virksomheder med mellem 2 og 14 ansatte, som er aktie- eller anpartsselskaber, der offentliggør årsrapporter. Analysen omfatter årsrapporter offentliggjort frem til oktober 214. Vi har i lighed med sidste år valgt at behandle autoforhandlerne med mellem 2 og 14 ansatte særskilt. Dette skyldes, at der er stor forskel i forretningsmodellen hos de mindre forhandlere og de lidt større forhandlere. De mindre forhandlere omfatter også en stor andel af rene brugtvognsforretninger, hvor forhandlere med 15 eller flere ansatte som oftest er autoriserede forhandlere med 2/13 et andet 213/14 forretningskoncept. De autoriserede forhandlere er underlagt en lang række yderligere krav og deraf følgende omkostningsstruktur og kan således ikke direkte sammenlignes med de mindre forhandlere. Analysen opdateres hvert år, og årets tal sammenholdes med vores tidligere analyser. Der er ikke nødvendigvis fuldstændigt sammenfald med de autoforhandlere (selskaber), der har været med i vores tidligere analyser. Selskaberne kan f.eks. have ændret aktivitet, der kan være sket sammenlægning med andre forhandlere, lukning mv. Som tidligere er der ikke udarbejdet omsætningsafhængige nøgletal, da det kun er få bilforhandlere, der oplyser omsætningen. 2/13 213/14 Overordnede konklusioner Det primære resultat hos de mindste forhandlere har været stabilt omkring 1-11 t.kr. pr. ansat de seneste fire år. På trods heraf realiserer 28% af forhandlerne underskud i år. En del forhandlere kæmper med røde tal på bundlinjen. Pengebindingen i lagre har været faldende seneste tre år, modsat den øgede pengebinding vi ser hos forhandlere med mere end 14 ansatte. Pengebindingen i lagre udgør omkring 7 t.kr. pr. ansat, og likviditetsgraden ligger pænt omkring 1,8, hvilket indikerer, at forhandlerne kan betale forpligtelserne, når disse forfalder. 26 Soliditetsgraden har tidligere ligget på et stabilt niveau 212/13 213/14 212/13 omkring 32-33%. 213/14 I år er soliditetsgraden faldet 4 %- satte point Over til 28%. 75 ansatte Over 75 ansatte Faldet kan ikke forklares med en yderligere pengebinding i lagre. Det er vores vurdering, at faldet primært kan henføres til, at en stor del af for 1. handlerne 2-14 kæmper ansatte med underskud og dermed påvirker den samlede soliditet negativt. Andel med overskud Andel med overskud 78% 76% 74% 72% 7% 68% 66% 64% 62% 6% Andel med overskud 77% 74% 66% 72% Afkastningsgrad 12% I 213/14 havde 28% af de mindre bilforhandlere underskud. 1% Der er flere virksomheder med underskud blandt de mindre bilforhandlere, end der er blandt bilforhandlere med mere end 14 ansatte. 8% 6% Primært resultat pr. ansat 4% Det primære resultat pr. ansat viser, hvor stor indtjening før 2% renter den enkelte ansatte har bidraget med i året. Her ses en jævn indtjening pr. ansat på omkring 1-11 % t.kr. I 213/14 21/11 er der således en indtjening 211/12 på 16 t.kr. 212/13 213/14 pr. ansat. Primært resultat pr. ansat i t.kr. Årets Primært resultat resultat pr. ansat pr. ansat i t.kr. i t.kr Primært resultat pr. ansat Soliditetsgrad 4% 35%

27 Andel med overskud 2/13 213/14 78% 76% 74% 72% 7% 68% 66% 64% 62% 6% Det bemærkes, at det primære resultat er før renteomkostninger, og at de mindre bilforhandlere ofte har en større pengebinding i lagre, hvilket gør finansieringsbehovet større. Afkast af investeret kapital Afkastningsgraden viser afkastet af den investerede kapital. Her ses på det primære resultat i forhold til de samlede aktiver. Det fremgår, at forrentningen de seneste tre år har ligget på omkring 8%. Soliditetsgrad 2/13 213/14 Soliditetsgraden viser, hvor stor en del af virksomheden, der er finansieret af ejerne. Som det fremgår ovenfor, har soliditeten været nogenlunde stabil de seneste år på omkring 32-33%. I år falder soliditeten med 4 %-point 212/13 213/14 til 28%. Faldet kan ikke forklares med yderligere bindinger i lagre, men skal efter vores opfattelse henføres til, satte Over 75 ansatte at en stor del af forhandlerne realiserer underskud og derved trækker soliditeten ned. Typisk ser vi, at finansieringskilder stiller krav til en soliditet på omkring 3%. De forhandlere, der soliditetsmæssigt ligger i den lave ende, må derfor forvente krav om yderligere reduktion i pengebindingerne, f.eks. lagre og reducerede muligheder for udlodning til ejerne. 212/13 213/14 Over 75 ansatte 12/13 213/14 e Afkast af investeret kapital Afkastningsgrad 12% Primært 1% resultat pr. ansat i t.kr. 12 8% 1 6% 4% 8 2% 6 % 4 2 Afkastningsgrad 2-14 ansatte 9,6% 8,5% 8,1% 8,1% Årets resultat pr. 21/11 ansat i t.kr. 211/12 212/13 213/14 8 Soliditetsgrad 7 Soliditetsgrad 6 4% 5 35% 4 3 3% 2 25% 1 2% 15% Soliditetsgrad 33% 33% 32% 28% Varelager pr. ansat t.kr /13 213/14 atte 4 3 Likviditetsgrad Autoanalyse for

28 212/13 213/14 satte Over 75 ansatte /13 213/14 satte Over 75 ansatte Soliditetsgrad 4 4% 2 35% 3% 25% Soliditetsgrad 2% 4% e 12/13 213/14 Varelager pr. ansat En væsentlig del af pengebindingen hos bilforhandleren er varelageret. Varelageret har stor effekt på likviditet, finansieringsomkostninger og soliditet. 12/13 Det fremgår, 213/14at pengebindingen i lageret pr. ansat har e været faldende de seneste tre år og nu udgør 679 t.kr. Dette niveau er stadig større end for bilforhandlere med mere end 14 ansatte, hvilket efter vores vurdering kan forklares med en forholdsmæssigt større brugtvognshandel hos de mindre bilforhandlere. 12/13 213/14 Likviditetsgraden tte Likviditetsgraden viser omsætningsaktiver i forhold til kortfristet gæld. Likviditetsgraden ligger nogenlunde stabil på omkring 1,8. De mindre bilforhandleres soliditet ligger på et tilfredsstillende og stabilt niveau, som afspejles i likviditetsgraden. 213/14 Årets fald i soliditeten ses opvejet af den lavere 12/13 tte pengebinding, og likviditetsgraden er således fortsat 1,8. 15% 35% 3% Varelager pr. ansat i t.kr. 25% Varelager pr. ansat t.kr. 2% 1 15% Varelager pr. ansat t.kr Likviditetsgrad 6 Varelager pr. ansat Likviditetsgrad Likviditetsgraden /13 213/ Andel 1.2 med overskud 12/13 213/14 12/13 213/14 12/13 213/ % 1. 76% 74% Likviditetsgrad 72% 7% 1,82 1,64 1,81 1,81 68% 66% Andel med overskud 64% 78% 62% 76% 6% 74% 72% 7% 68% Afkastningsgrad 66% 64% 12% 62% 1% 6% 8% 6%

29 Autoanalyse for

30 Analyse af bilimportørernes økonomi re Vi har i år også analyseret bilimportørernes resultater og udviklingstendenser. Analysen er baseret på virksomheder registreret som Engroshandel med person- og varebiler og minibusser. Vores analyse omfatter 16 virksomheder, som er aktieeller anpartsselskaber, der offentliggør årsrapporter. Analysen omfatter årsrapporter offentliggjort frem til oktober 214. Analysen opdateres hvert år, og årets tal sammenholdes med vores tidligere analyser. Der er ikke nødvendigvis fuldstændigt sammenfald med de importører (selskaber), der har været med i vores tidligere analyser. Selskaberne kan f.eks. have ændret aktivitet, der kan være sket sammenlægning med andre importører, lukning mv. 211/12 212/13 213/14 Der er beregnet samme nøgletal som for bilforhandlere. Overordnede konklusioner Analysen af bilimportørernes økonomi viser endnu et år med en væsentligt faldende indtjening pr. ansat. Indtjeningen pr. ansat udgør 615 t.kr. i 213/14, og indtjeningen i superåret 211/12 på t.kr. er mere end halveret. På trods af væsentlige fald i det primære resultat pr. ansat er nøgletallet fortsat væsentligt over bilforhandlerne. 211/12 212/13 213/14 Andel med overskud Andel med overskud 1% 8% 6% 4% 2% % Bilimportører Andel med overskud Afkastningsgrad Bilimportører 79% 95% 84% 63% 18% 16% Primært resultat pr. ansat 14% Det primære resultat pr. ansat viser, hvor stor indtjening 12% før renter den enkelte ansatte har bidraget med i året. 1% Da der er relativt få importører, er det primære resultat 8% pr. ansat opgjort vægtet for bilimportørerne. 6% 4% Indtjeningen pr. ansat toppede i 211/12, og i 213/14 2% er indtjeningen mere end halveret. Da antallet af solgte % biler ikke har ændret sig markant i denne periode, indikerer det en yderligere intensiveret priskonkurrence og Bilimportører lavere avancer som konsekvens heraf. De seneste års rekordhøje salg ses ikke i indtjeningen hos importørerne. Det gør de seneste års priskonkurrence i det mindste segment til gengæld. Indtjeningen er blevet mindre, og 6 ud af 17 importører realiserer underskud i året. Året før realiserede 3 importører underskud. Importørerne fremhæver den øgede priskonkurrence som årsag i årsrapporterne. Bilimportørerne har fortsat en solid egenfinansieringsandel (4% i 213/14), og likviditetsgraden er konstant omkring 2,. Andel med overskud Andelen af importører med overskud ligger på 63% i 213/214, hvilket er et betydeligt fald i forhold til de seneste år. Den betydelige priskonkurrence i mikrobilsegmentet ses i indtjeningen og i andelen af importører med overskud. 211/12 212/13 213/14 stbilforhandlere Der ses store udsving i indtjeningen pr. ansat mellem de forskellige importører og mærkerne imellem. Primært resultat pr. ansat i t.kr. Primært resultat pr. ansat i t.kr Bilimportører Primært resultat pr. ansat Bilimportører $5 3

31 1. t pr. ansat i t.kr. 211/12 212/13 213/14 Afkast af investeret kapital af investeret kapital Lastbilforhandlere Afkastningsgrad Afkastningsgraden viser afkastet af den investerede kapital. Her ses på det primære resultat i forhold til de sam 18% 16% lede aktiver. Som det også fremgår af indtjeningen, er 14% afkastningsgraden faldet de to seneste år. I år er afkastningsgraden 6%, der må anses som mindre tilfredsstil 12% 1% lende. 8% Soliditetsgrad Bilimportørerne har finansieret en pæn del af deres virksomhed, og soliditeten har de seneste år været omkring 4-45%. Til sammenligning har de største bilforhandlere en soliditetsgrad, der er under halvdelen af bilimportørernes. 211/12 212/13 213/14 I 213/14 er soliditetsgraden faldet 3 %-point, hvilket primært må henføres til den store andel af importører, der realiserer underskud. Andel med overskud 1% 8% 6% 4% 2% % 6% 4% 2% % 21/ /12 212/13 213/14 Bilimportører Primært resultat pr. ansat i t.kr /11 211/12 212/13 Bilimportører Afkastningsgrad Mindre Mellemstore21/11 Større211/12 Største 212/13 213/14 Bilimportører forhandlere forhandlere 6,4% forhandlere 15,9% forhandlere 7,3% 6,4% Soliditetsgrad Soliditetsgrad 5% Bilimportører 4% 3% 2% 1% 211/12 212/13 213/14 andlere r /12 212/13 213/14 orhandlere % Bilimportører Soliditetsgrad Bilimportører Varelager pr. ansat t.kr. 39% 45% 43% 4% Bilimportører Likviditetsgrad Autoanalyse for

32 Soliditetsgrad Mindre 5% forhandlere Mellemstore forhandlere Større forhandlere Største forhandlere 4% 3% 2% Soliditetsgrad 1% 5% ndlere ndlere rhandlere rhandlere 211/12 212/13 213/14 Varelager pr. ansat Bilimportørerne har en større pengebinding i lagre end bilforhandlerne, hvilket er naturligt i betragtning af importørens rolle i forhold til bilforhandleren. Pengebindingen har været jævnt faldende de seneste år og udgør 211/ t.kr. i 213/14, 212/13hvilket er det laveste 213/14 niveau i 4 år. Likviditetsgraden viser omsætningsaktiver i forhold til kortfristet gæld. Likviditetsgraden ligger nogenlunde stabil på omkring 1,8. Likviditetsgraden 211/12 212/13 213/14 De mindre bilforhandleres soliditet ligger på et tilfredsstillende og stabilt niveau, som afspejles i likviditetsgraden. Årets fald i soliditeten ses opvejet af den lavere pengebinding, og likviditetsgraden er således fortsat 1,8. 211/12 212/13 213/14 4% 3% Bilimportører Varelager pr. ansat t.kr. 2% Varelager pr. ansat t.kr. 4. 1% % 2.5 Bilimportører Varelager pr. ansat t.kr Bilimportører 2. Varelager pr. ansat 1.5 Bilimportører Likviditetsgrad Bilimportører 1.5 Likviditetsgraden 1. Likviditetsgrad rhandlere 211/12 212/13 213/ Bilimportører /12 212/13 213/14 rhandlere indregistrerede lastbiler indregistrerede lastbiler Bilimportører 13 Likviditetsgrad 11 Bilimportører 1,68 1,8 2,7 2, Antal ny-indregistrerede personbiler Antal ny-indregistrerede personbiler 32

33 Autoanalyse for

34 34

35 Analyse af lastbilforhandlernes økonomi Vi har igen i år analyseret lastbilforhandlernes resultater og udviklingstendenser. Analysen er baseret på virksomheder registreret som Engros- og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne mv., branchekode Vores analyse omfatter 3 virksomheder, som er aktie- eller anpartsselskaber, der offentliggør årsrapporter. Analysen omfatter årsrapporter offentliggjort frem til oktober 214. Analysen opdateres hvert år, og årets tal sammenholdes med vores tidligere analyser. Der er ikke nødvendigvis fuldstændigt sammenfald med de forhandlere (selskaber), der har været med i vores tidligere analyser. Selskaberne kan f.eks. have ændret aktivitet, der kan være sket sammenlægning med andre forhandlere, lukning mv. Branchen har i 213/14 reduceret lagerbindinger, der udgør 853 t.kr. pr. ansat i 213/14 mod 1.19 t.kr. året før. Reduktionen i lagerbindingerne samt den forøgede indtjening aflæses også i afkastningsgraden og soliditeten. Afkastningsgraden er i år forbedret fra 7% til 1% i forhold til sidste år. Soliditetsgraden udgør 35% i år, hvor den tidligere har været stabil på omkring 3%. Den øgede soliditet ses også afspejlet i likviditetsgraden, der i år er forbedret fra 1,3 til 1,5 i forhold til sidste år. Antal nyindregistrerede lastbiler og bestanden af lastbiler Som tidligere er der ikke udarbejdet omsætningsafhængige nøgletal, da det kun er få lastbilforhandlere, der oplyser omsætningen. Overordnede konklusioner Analysen af lastbilforhandlernes økonomi viser en indtjening pr. ansat, der har været stigende de seneste tre år. Indtjeningen er steget fra 82 t.kr. i 21/11 til 166 t.kr. i 213/14. En forklaring herpå kan være det stabile salg af lastbiler i perioden. Den stigende indtjening til trods er der fortsat en del forhandlere, der realiserer underskud. Således realiserer 3 ud af 1 forhandlere underskud i år, hvilket også har været niveauet i tidligere år. At andelen af forhandlere med underskud ikke ændres, i takt med at indtjeningen er stigende, kan tyde på, at flere forhandlere er presset på deres mærke, forretningskoncept eller produktivitet set i forhold til deres kolleger i branchen &!%%" 212&!%&" 213&!%'" 214&!%(" Primært resultat 9:32"%;"+6*"735+,*1"<A=",>53?" pr. ansat Antal!"#$%B"C-5+,D5D>" nyindregistreringer + 16 ton Antal nyindregistreringer - 16 ton I alt Bestand + 16 ton Bestand 16 ton I alt Antal ny-registreringer og bestanden af personbiler 2.3, 2.2, 2.1, 2., 1.9, 1.8, 1.7, , Autoanalyse for ,

36 I 214 faldt salget af lastbiler i forhold til 213 med 622 enheder. Dertil skal dog bemærkes, at stigningen i 213 salget primært skyldes et markant bedre decembersalg i forhold til året før. Nye EU-normer påvirkede salget, hvor der således blev solgt 923 enheder i december 213 (mod 386 i december 214). Med andre ord var der i december 213 tale om en fremrykning af salget, som således ikke er til stede i 214. Tages der højde herfor, har der været et svagt stigende salg af lastbiler de seneste år. Salget af de helt tunge lastbiler over 16 ton var i 214 2% højere end i 211, mens antallet af nyregistre rede lastbiler under 16 ton faldt 1%. i perioden. Samlet er salget stort set uændret i perioden. Til gengæld er bestanden af lastbiler indregistreret i Danmark faldet med 7% i perioden. Det er især de mindre lastbiler under 16 ton, der bliver færre af. I perioden udgjorde salget af nye lette erhvervskøretøjer 11%. af det samlede lastbilsalg, mens de lette køretøjer i gennemsnit udgjorde 26% af den samlede lastbilbestand. Det danske eftermarkedspotentiale afhænger dog i vid udstrækning også af udenlandsk indregistrerede lastbiler, som ikke indgår i denne statistik. Andel med overskud På trods af en stigende indtjening i branchen realiserer 3 ud af 1 forhandlere fortsat underskud. Andel med med overskud overskud 1% 8% 6% 4% 2% % Lastbilforhandlere Andel med overskud Lastbilforhandlere 65% 71% 74% 7% Afkastningsgrad 12% Primært resultat pr. ansat i t.kr. Primært 1% resultat pr. ansat i t.kr. 18 8% % 12 4% 1 Andel 2% med overskud 8 1% 6 % 4 2 8% Lastbilforhandlere 6% Lastbilforhandlere 4% Primært resultat pr. ansat 2% Lastbilforhandlere And 1% 8% 6% 4% 2% % Afk 18% 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% An 1 % Dette tyder på, at der fortsat er en del forhandlere, der er udfordret på deres mærke, forretningskoncept eller produktivitet set i forhold til deres kolleger i branchen. % Lastbilforhandlere Primært resultat pr. ansat Det primære resultat pr. ansat har været stigende de seneste år. Siden bunden på 82 t.kr. i 21/11 er indtjeningen steget til 166 t.kr. pr. ansat. Indtjeningen har været hjulpet af et stabilt salg i perioden og indikerer, at forhandlerne har fået tilpasset deres forretning til det eksisterende marked. Afkastningsgrad Afkastningsgraden viser afkastet af den investerede kapital. Her ses på det primære resultat i forhold til de samlede aktiver. Denne forrentning har de seneste år været stigende, hvilket også ses af indtjeningen pr. ansat. I år udgør indtjeningen omkring 1%, hvilket må anses som tilfredsstillende. 36 Soliditetsgrad % Soliditetsgrad 4% Lastbilforhandlere 5% 35% Afkastningsgrad 3% Lastbilforhandlere 4,6% 4,7% 6,9% 4% 9,6% 25% 2% 15% Afkast af investeret kapital Afkastningsgrad 12% 1% 8% 6% 4% 2% 3% 2% Mindre 12 forhandlere Af

37 fo M for Lastbilforhandlere Lastbilforhandlere Soliditetsgrad Ved kreditvurderingen af en virksomhed er et væsentligt nøgletal soliditetsgraden. I forhold til en kre-ditvurdering skal soliditetsgraden være så stor som mulig, da det viser, hvor stor en del af virksomhe-den, der er finansieret af ejerne. Som det fremgår ovenfor, er soliditeten steget til 35% fra at have været omkring 3% de seneste år. Forklaringen herpå er en mindre pengebinding i lagre og en forøget indtjening. Varelager pr. ansat Lagerbindingerne pr. ansat er faldet væsentligt i året til 853 t.kr. fra 1.19 t.kr. sidste år. Lagerbindingerne har traditionelt været højere end niveauet, vi ser i år. Den lave lagerbinding er tæt på niveau med bunden, vi så i 21/11, hvor finanskrisen lidt forsinket ramte branchen i 21, og salget af lastbiler ramte bunden med 2.75 solgte enheder. Årsagen til faldet i år kan ikke forklares med salget af lastbiler, der har været konstant de seneste år. Derimod kan optimering af processer, herunder lagersystemer, hurtigere levering mv. være forklaringer herpå. Likviditetsgrad Likviditetsgraden viser omsætningsaktiver i forhold til kortfristet gæld, og det er en indikator for, hvorvidt f orhandleren er i stand til at betale den gæld, der forfalder inden for et år. For lastbilforhandlerne er likviditetsgraden steget i året til 1,53 i forhold til 1,36 året før. En forklaring herpå er den forbedrede soliditet, vi har set i år. Umiddelbart bør branchen kunne betale den gæld, der forfalder inden for et år. Soliditetsgrad 4% 35% 3% Soliditetsgrad 25% 4% 2% 35% 15% 3% 1% 25% 5% 2% Soliditetsgrad % 15% 4% 1% 35% Lastbilforhandlere Soliditetsgrad 3% 5% Lastbilforhandlere 3% 28% 3% 35% 25% % 2% Varelager pr. ansat 21/11 t.kr. 211/12 212/13 213/14 Lastbilforhandlere 15% 1.2 1% 1. 5% Varelager pr. ansat t.kr. 8 % Lastbilforhandlere 4 Varelager pr. ansat i t.kr. 8 2 Varelager pr. ansat t.kr Lastbilforhandlere 2 8 Likviditetsgrad Lastbilforhandlere Varelager 4 pr. ansat 2. Likviditetsgrad Lastbilforhandlere Lastbilforhandlere Likviditetsgrad Likviditetsgrad Lastbilforhandlere Lastbilforhandlere Lastbilforhandlere Likviditetsgrad Lastbilforhandlere 1,39 1,27 1,36 1, Autoanalyse for Antal ny-indregistrerede lastbiler Soliditet 5% 4% fo Soliditets 5% 3% 4% 2% 3% 1% Soliditet 2% % 5% 1% 4% 3% Varelag 4. 2% % Varelag % Varelag Likvidite Likviditet Likvidite

38 38

39 Definitioner på anvendte nøgletal Primært resultat pr. ansat (Resultat før finansielle poster, skat og ekstraordinære poster) Antal ansatte Afkast af investeret kapital Resultat før skat Samlede aktiver (fratrukket rentebærende indestående) Soliditetsgrad Egenkapital Balancesum Varelager pr. ansat Varebeholdninger Antal ansatte Likviditetsgrad Omsætningsaktiver Kortfristet gæld Produktivitetstallet (Primært resultat + (gennemsnitlig timeløn * arbejdstimer i gennemsnit * antal ansatte) (Arbejdstimer i gennemsnit * antal ansatte) Produktivitetstallet Den gennemsnitlige timeløn er opdelt i virksomhedsstørrelser således i 213/14: ansatte: timeløn 229 kr., ansatte: timeløn 253 kr., over 75 ansatte: timeløn 271 kr. Gennemsnitlig timeløn er baseret på DI s medlemsdatabase for virksomheder, der er registreret som Bilbranchen for 212 (Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser). Lønbegrebet er fortjeneste inkl. genetillæg, hvilket omfatter løn, overtidsbetaling, genebetalinger, løn under fravær, værdi af personalegoder samt pension fra såvel medarbejder som arbejdsgiver. Arbejdstimer i gennemsnit er opdelt i virksomhedsstørrelser således: ansatte: timer, ansatte: timer, over 75 ansatte: timer. Kilde: Bilbranchens medlemsdatabase og NN-markedsdata. Afskrivninger på kapitalapparatet medregnes normalt i produktiviteten. Afskrivninger varierer marginalt på tværs af forhandlerstørrelse. De er ikke lagt til i produktivitetsligningen ovenfor. Dette er for at sikre sammenlignelighed mellem autoforhandlere med eget bilhus og bilforhandlere, der lejer sig ind. Regionstal Tal for regioner er opdelt efter postnumre således: Region Hovedstaden: Postnummer <3999. Region Sjælland: Postnummer Region Syddanmark: Postnummer Region Midt- og Nordjylland >71 Autoanalyse for

40 Deloittes branchegruppe for autobranchen Branchegruppens formål er at udvikle og levere løsninger, som skaber værdi for vores kunder. Vi tilbyder integrerede rådgivningsydelser, og vores filosofi er, at vi kan tilføre værdi til enhver opgave - lille som stor. Køb & salg af virksomheder Revision & regnskab Branchegruppen består af et tværfagligt team af revisorer og rådgivere med viden og indsigt i autobranchen. Branchegruppens medlemmer betjener dagligt en lang række virksomheder inden for autobranchen. Vores viden og indsigt i autobranchens vilkår vokser derfor dag for dag. Hvad angår fagområder fordeler vi os på alt fra revision, regnskab, økonomi, finansiering, IT-løsninger, skat og moms, køb og salg af virksomheder til anden relateret rådgivning. Fordi vi arbejder tæt sammen med vores kunder i branchen, er vi i stand til at forstå de udfordringer, som virksomhederne står overfor. Og vi kan se de muligheder og løsninger, som kan være med til at gøre en forskel - for såvel den enkelte virksomhed som for branchen som helhed. Analysen er udarbejdet af: Løbende rådgivning Økonomi & finansiering Skat & moms IT-løsninger Lars B. Nielsen Deloitte Vesterballevej 25A 7 Fredericia Tlf [email protected] Christian Hansen Deloitte Ndr. Ringgade 7A 42 Slagelse Tlf [email protected] 4

41 Bilbranchen Bilbranchen er branche- og arbejdsgiverforeningen for virksomheder, der har bilen som det forretningsmæssige omdrejningspunkt. Vi er en af de største arbejdsgiverforeninger i DI, og vi taler på vegne af knap 6 medlemmer, som repræsenterer godt 15. medarbejdere. Bilbranchen er for alle typer virksomheder, der beskæftiger sig med biler og bilrelaterede produkter og ydelser. Vores medlemmer er autoriserede forhandlere af personvogne og lastbiler, værksteder, grossister samt underleverandører. De favner vidt i størrelse, fra de meget store virksomheder til de mindre og mellemstore, der henter forretningsmæssig sparring og viden i foreningen. En full service-forening Vi er en full service-forening med stærke kompetencer inden for arbejdsgiverforhold, erhvervsvilkår og brancheindsigt samlet under ét tag. Det kommer dig som medlem til gode. Et medlemskab af Bilbranchen giver dig adgang til en lang række services og ydelser, som hjælper dig til at drive en lønsom forretning. Medlemsfordele Adgang til rådgivning på en lang række fagområder heriblandt personale- og branchejura, arbejdsmiljø, HR og uddannelse Som medlem kan du frit trække på vores sekretariat, som står til rådighed med rådgivning om arbejdsmiljø, overenskomst-, personale- og branchejura, erhvervsuddannelser og lærlingeforhold og meget mere. Er der brug for flere muskler i en konkret sag, har du adgang til de 17 advokater i DI, som yder juridisk bistand til organisationens medlemmer. Vi afholder løbende seminarer, kurser, konferencer og gåhjemmøder, hvor vi sætter fokus på relevante temaer. Du har også adgang til statistik- og brancheanalyser, lønstatistikker, konjunkturbarometer, prisindeks samt løbende nyhedsinformation om erhvervs- og arbejdsgiverforhold. Kort sagt sørger vi for, at du får indsigt i udviklingen og tendenser i branchen, så du altid har et validt, faktuelt grundlag at træffe dine beslutninger på. Analysen er udarbejdet af: Adgang til relevante brancheanalyser, statistikker, branchenyheder og udviklingstendenser i branchen Adgang til regionale medlemsmøder, forskellige netværk, medlemsarrangementer og konferencer Dækning af DI s konkurrencedygtige overenskomster DI s feriepengegaranti, der giver en betydelig likviditetsgevinst Adgang til Bilbranchens og DI s uddannelsestilbud Thomas Møller Sørensen Branchedirektør Bilbranchen H.C. Andersens Boulevard København V Tlf [email protected] Frederik Funder Konsulent Bilbranchen H.C. Andersens Boulevard København V Tlf [email protected] Anders Fink Kjærgaard Studentermedhjælp Bilbranchen H.C. Andersens Boulevard København V Tlf [email protected] Autoanalyse for

42 Kontaktpersoner i Deloitte Lars B. Nielsen, Revision [email protected] Vesterballevej 25A 7 Fredericia Christian Hansen, Revision [email protected] Ndr. Ringgade 7A 42 Slagelse Mikael Grosbøl, Revision [email protected] Frodesgade Esbjerg Jesper Blom, Revision [email protected] Weidekampsgade 6 23 København S Mads T. L. Albrechtsen, Revision [email protected] Weidekampsgade 6 23 København S Torben Toft Kristensen, Revision [email protected] Gøteborgvej Aalborg SV Kim Laursen, Moms og afgifter [email protected] Papirfabrikken Silkeborg

43 Autoanalyse for

44 Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 15 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca. 2. medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. 215 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited