INDLEDNING:... 1 PROBLEMFORMULERING:...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING:... 1 PROBLEMFORMULERING:... 1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 1:... 1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 2:... 1 EMNEAFGRÆNSNING:... 1 BEGREBSAFKLARING:... 1 KREATIVITET:... 2 VÆRKSTEDSFAGLIGE METODER:... 2 MEDBESTEMMELSE:... 2 KORT OM PICASSOS ( ) KUNSTPERIODER:... 2 ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: HVORDAN KAN DE VÆRKSTEDSFAGLIGE METODER VIDEREUDVIKLES GENNEM INSPIRATION HENTET FRA PICASSOS VÆRKER?... 2 MALCOLM ROSS UDVIDEDE MODEL:... 2 Impuls:... 2 Leg:... 2 Sansning:... 2 Fantasi/indre billeder:... 2 Media:... 2 Håndværksmæssig kunnen:... 3 Kreativitet:... 3 ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: HVILKE PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER ER NØDVENDIGE FOR AT FREMME KREATIVITET?... 4 MODEL FOR FLOW... 4 VYGOTSKIJ... 4 Den aktuelle zone... 4 Zonen for nærmeste udvikling... 4 SMTTE-MODEL... 4 Sammenhæng... 4 Mål... 4 Tiltag... 4 Tegn... 4 Evaluering:... 4 KONKLUSION... 6 LITTERATURLISTE... 7 EMPIRI FRA LOGBOG, BILAG EMPIRI FRA PORTFOLIE, BILAG 2:... 9 BILAG 3:... 10

2 Picasso og billedarbejde Indledning: Vi har igennem vores praktikker, litteratur samt undervisning erfaret, at den kreative proces desværre bliver overtaget af færdigkøbte modeller og skabeloner. Denne negative tendens hæmmer børnenes evne til at udvikle fantasi, hvilket er kreativitetens råstof. 1 Hvis der ikke er kompetence til eller mulighed for at handle kreativt, sker der ingen udvikling, hverken personligt eller set i samfundsmæssigt perspektiv. 2 Vi må som pædagoger være opmærksomme på at møde målgruppen hvor de er, hvilket giver den rette motivation samt engagement fra målgruppens side, endvidere er det vigtigt vi som pædagoger er aktive medspiller i processen, hvilket er altafgørende for at fremme kreativiteten. Igennem vores praktikker og i arbejdet med de værkstedsfaglige metoder og inspiration fra Picassos værker, er vi nu bevidste om, hvor vigtigt det er at have kreative evner, hvilket leder os frem til følgende problemformulering. Problemformulering: Hvorledes kan Picassos værker inspirere til kreativitet? Arbejdsspørgsmål 1: Hvordan kan de værkstedsfaglige metoder videreudvikles gennem inspiration hentet fra Picassos værker? Arbejdsspørgsmål 2: Hvilke pædagogiske overvejelser er nødvendige for at fremme kreativitet? Emneafgrænsning: Vi har som baggrund for denne synopsis ladet os inspirere af Picasso, da han bevæger sig over mange stilarter og dermed øger sanseindtrykkene og inspirationen. I vores arbejde med Picasso har vi været inde omkring flere former for værkstedsfaglige metoder (tegning, modellering, det tredimensionelle og billedskabning med flere forskellige materialer) vi har valgt at lægge fokus på vores arbejde med billeder, da det er her vores interesse er størst. Idet det tyder på at billedarbejde umiddelbart kan benyttes i de fleste pædagogiske sammenhænge, har vi i denne synopsis valgt ikke at fastlægge os på en specifik målgruppe. Dog skal der altid tages højde for målgruppens forudsætninger. Begrebsafklaring: I det følgende bliver de centrale begreber defineret, som de bruges i synopsen. 1 Plant et værksted s Plant et værksted s af 10

3 Kreativitet: Vi har valgt nedenstående definition på kreativitet, hvilket har skabt en del diskussioner, da vi i vores arbejde ikke altid har været nytænkende, men hentet vores inspiration fra Picasso. Til trods for det mener vi dog, at vi har formået at være kreative. Kreativitet er en evne til skabende nytænkning og handling. Det vil sige en evne til at se ting, ideer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller være helt nyskabende. 3 Værkstedsfaglige metoder: Vi forstår værkstedsfaglige metoder som håndværksmæssig kunnen, som vi har tilegnet os ved at eksperimentere med forskellige materialer. Medbestemmelse: Deltagelse i beslutninger og dermed direkte indflydelse på, hvad der skal ske og hvordan det skal gøres. 4 Kort om Picassos ( ) kunstperioder: 1901 Blå periode 1912 Collage 1937 Barbariske periode 1905 Rosa periode 1916 Klassicisme 1946 Efterkrigsårene 1906 Kubismen 1925 Surrealisme 1954 Det sene værk Arbejdsspørgsmål 1: Hvordan kan de værkstedsfaglige metoder videreudvikles gennem inspiration hentet fra Picassos værker? Arbejdsspørgsmål 1 bliver besvaret ud fra Malcolm Ross udvidede model om den pædagogiske praksis, hvor kreativitet ikke oprindelig er tilføjet. 5 Vi indsætter vores eget arbejde med Picasso som inspiration til kreativitet for at illustrere vores læringsproces samt kendskab til værkstedsfaglige metoder. Malcolm Ross udvidede model: Impuls: Er igangsætter af den æstetiske virksomhed. Leg: Er en central rolle for en æstetisk virksomhed, hvilket er en forudsætning for kreativitet. Der skal være tid og rum til legen. Sansning: Er grundlæggende, idet der er direkte sammenhæng mellem sansning og følelsesmæssige indtryk. Fantasi/indre billeder: Er ladet med personlige, betydningsfulde elementer. Media: Er betegnelsen for den udtryksform med tilhørende teknikker, materialer og redskaber. 3 Plant et værksted s Psykologisk pædagogisk ordbog s Plant et værksted s af 10

4 Håndværksmæssig kunnen: Er en forudsætning for at kunne beherske media. Kreativitet: kommer igennem handling, fantasien udtrykkes. 6 Leg: Vi har haft tid til fordybelse i vores arbejde og haft lokaler samt materialer til rådighed. Sansning: Vi har hentet inspiration fra bøger, Internet, videofilm og undervisning til at stimulere sanserne. Fantasi/indre billeder: Igennem vores sanser, arbejder vores fantasi, og der sker en refleksion som bevidst eller ubevidst lagres som senere bliver til udtryk gennem vores handlinger. Leg Håndværksmæssig kunnen: Vi har gennem undersøgelser og eksperimenter opnået en håndværksmæssig kunnen indenfor blandt andet billedskabelse, ostevoks, figur/skulpture, keramik/mosaik samt masker, hvilke er kreative processer. Fantasi Indre billeder Sansning Impuls Håndværksmæssig kunnen Media Kreativitet Impuls: Picassos værker har været vores igangsætter. Kreativitet: De processer vi har været igennem danner tilsammen kreativiteten, hvor vi gennem handling omdanner indre billeder til udtryk. Media: her har vi tilegnet os en viden om forskellige materialer: papirtyper, lærred, papmaché, lerarter, akvarel, oliekridt, blyant, kul, akrylmaling, ostevoks, overfladebehandling m.m. Fra Inspiration: (se bilag 3, for billeder i stører format) Til Produkt: Inspiration 7 er hentet fra Picassos blå periode, samt den kubistiske, formålet har været at skabe personligt udtryk af kubismen. Der er anvendt acrylmaling i blå nuancer, endvidere er de geometriske felter, der kendetegner kubismen optegnet med kul, herefter fremhævet med sort. Herefter forsøgt at variere de mørke og lyse nuancer for at få et spil i billedet. Inspirationen 8 er fra Picassos periode med surrealisme, billedet er hentet fra Internettet. Ønsket var at tage et udsnit fra billedet og gengive dette. Gengivelsen er optegnet med blyant på papir og er derefter malet med akrylfarver dog med lysere/klarer farver end originalen. Inspiration 9 hentet fra Internettet. Ønsket var at skabe farver og motiv så tæt på det originale som muligt. Fremgangsmåde: Baggrund malet i gule nuancer (acrylmaling) Herpå motivet optegnet med blyant. Undersøgelser med de forskellige farver, for at skabe det rigtige udtryk. Herefter tilføjet plante i venstre side samt kjole og fødder. 6 Plant et værksted s af 10

5 Arbejdsspørgsmål 2: Hvilke pædagogiske overvejelser er nødvendige for at fremme kreativitet? Arbejdsspørgsmål 2 kommer primært til at omhandle de pædagogiske overvejelser både med relevant teori, som Vygotskijs zonen for nærmeste udvikling, begrebet flow og medbestemmelse. Disse teorier vil vi anvende i analysearbejdet gennem en SMTTE model, samt inddrage erfaringer fra praksis. Model for flow: 10 Høj Angst Udfordring Flow Optimal læring og trivsel ved den tilpasse udfordring Lav Lav Kompetence Høj Kedsomhed Vygotskij: Den aktuelle zone: Her mestrer barnet selv en række områder. Zonen for nærmeste udvikling (ZNU): Her mestrer barnet tingene i samarbejde med en mere erfaren person, det er her barnets væsentlige udviklingspotentiale er. 11 SMTTE-model: 12 Sammenhæng Sammenhæng: Baggrund, forudsætninger. Mål: Ønsket tilstand. Tiltag: Handlinger. Tegn: Sanse indtryk. Evaluering: Registrering/vurdering. Tiltag Mål Evaluering Tegn Vi vil i SMTTE-modellen inddrage vores praktiske erfaringer og den ovenstående teori. Sammenhæng: Vi har fra vores faglige fordybelse fået en interesse i billedskabelse og har afprøvet dette i vores praktik. Endvidere har vi haft fokus på personlig udvikling af målgruppen. Mål: At fremme målgruppens kreativitet. 10 Æstetik og læring s Plant et værksted s Tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde s af 10

6 Tiltag: Nedenstående tiltag er beskrevet i punktform, da vi vil uddybe det i vores mundtlige fremlæggelse, med udgangspunkt i vores praktiske erfaring. - Iagttagelse/kendskab til målgruppen. - Tage udgangspunkt i målgruppens interesseområder. - Motivation/inspiration. - Skabe mulighed for rum. - Materiale indkøb. - Kendskab til materialer. - Værkstedsfaglige metoder. - Pædagogiske arbejdsredskaber. (Vygotskij, Flow og medbestemmelse) Tegn: Nedenstående eksempler er hentet fra empiri. Tegn på flow:: ( )Alle koncentrerede sig meget og tiden fløj af sted. Pludselig var klokken 17 og oprydningen måtte i gang. 13 ( )A som ellers er meget støjende, negativ og hvæsende var rolig igennem hele processen og sagde til sidst det er da sjovt. 14 Her illustreres to af mange eksempler på flow, som vi oplevede under det kreative forløb. Tegn på Vygotskijs teori: ( )Og bad dem alle om til næste gang og sige hvilket felt de bedst kan lidt og fortælle hvorfor( )Men havde svært ved at forklare hvorfor( )Vi fandt sammen frem til, at det var fordi farverne var klarere i felt nummer et. 15 Ovenstående data viser at målgruppen befinder sig i en zone som de ikke uden hjælp kan beherske. (ZNU) Efterfølgende emperi ugen efter: ( )De var lidt bedre til at sige hvorfor deres valg var netop det felt. 16 Ovenstående eksempel viser at målgruppen nu har tilegnet sig en erfaring, der gør at de har rykket sig fra zonen for nærmeste udvikling til den aktuelle zone. Tegn på medbestemmelse: Jeg har i en periode iagttaget beboerne, de har været meget fokuseret på fotos til deres nye lejlighed igennem blade. Hvilket gav inspiration til den billedskabende proces. 17 Ovenstående eksempel illustrerer medbestemmelse i processen. Evaluering: 13 Empiri fra logbog, Bilag 1, linie Empiri fra portfolie, Bilag 2, linie Empiri fra logbog, Bilag 1, linie Empiri fra logbog, Bilag 1, linie Empiri fra portfolie, Bilag 2, linie af 10

7 I processen er der løbende evalueret med beboerne: ( ) Til slut vurderede vi sammen billedet. 18 Til slut evalueredes processen og målene sammen med det øvrige personale. ( )Jeg fik meget ros og B fortalte at hun havde observeret en positiv forandring på A. J foreslog at lade projektet fortsætte til og med maj måned, for så igen at evaluere. ( ) de har selv lagt op til at tegne ved at finde tusser og papir frem. 19 ( )Vi måtte lave farverne lidt klarere/renere i alle felter.20 Ovenstående eksempler viser at målgruppens kreativitet er blevet fremmet idet de nu søger flere udfordringer. Konklusion: Ved at søge vores inspiration fra Picassos værker er vores sanser blevet stimuleret. Vi har videreudviklet vores kendskab til forskellige materialer og værkstedsfaglige metoder, som fremmer kreativitet. Vi vil hermed konkludere at det er kendskab til forskellige materialer, samt forskellige metoder der er med til at fremme kreativiteten. I arbejdet med kreative billedskabende processer i praksis, har vi anvendt vores teoretiske viden samt erfaringer og fået en indsigt i at tilrettelægge værkstedsfaglige aktiviteter. Når formålet er at udvikle målgruppens kreativitet er det også vigtigt at vi som pædagoger tager højde for medbestemmelse, flow, zonen for nærmeste udvikling, for at understøtte målgruppens udviklingspotentiale optimalt. 18 Empiri fra logbog, Bilag 1, linie Empiri fra portfolie, Bilag 2, linie Empiri fra logbog, Bilag 1, linie 18 6 af 10

8 Bøger: Litteraturliste Austring, Bennyé D.; Sørensen, Merete (2006); Æstetik og læring, Hans Reitzels Forlag (1.udgave, 1. oplag) Redigeret af Foged, Brita; Pedersen, Peter Møller forlaget PUC, CVU Midt-Vest Tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde, (2003) (1. udgave, 2. oplag) Suzanne Ringsted og Jesper Froda, Plant et værksted, Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, 2008 (1.udgave, 1. oplag) Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, 2006, Pædgogisk psykologisk ordbog (15.udgave, 1. oplag) Internetadresser: (hentet den ) af 10

9 Empiri fra Logbog, Bilag 1 Uddrag fra logbog den 25. september 2007: Vi aftalte at male de felter hver især havde lyst til og efter en lidt tid, ca. 4-5 minutter, skulle vi skifte pladser, således at farverne blev jævnt fordelt på lærredet Alle koncentrerede sig meget og tiden fløj af sted. Pludselig var kl. 17 og oprydningen måtte i gang. Uddrag fra logbog d. 9. oktober 2007: Til slut vurderede vi sammen billedet og jeg delte billedet op i 4 felter og bad dem alle om til næste gang, at sige hvilket felt de bedst kan lide og fortælle hvorfor. Jeg kaldte de 4 felter som maleriet var blevet opdelt i, nr. 1, 2, 3 og 4. Robert sagde at han bedst kunne lide nr. 1, men havde svært ved at forklare hvorfor. Jeg spurte ind, er det farverne, formerne, stregerne osv. Vi fandt sammen frem til, at det var fordi farverne var klarere i felt nr. 1 Egon synes også at det var felt nr. 1 som han bedst kunne lide. Men også han kunne ikke forklare uden min hjælp. Han synes at nr. 3 var rodet og kunne ikke lide de lyse penselstrøg som var malet. Alle var enige om, at vi måtte lave farverne lidt klarere/renere i alle felter. Jeg slog et beslag på maleriet så vi kunne hænge det op i opholdsrummet og sammen vurdere billedet. Jeg tog nogle gule memory-sedler og delte ud. Nu skulle de hver især sætte en seddel på det felt, som de synes skulle males om. De var lidt bedre til at sige hvorfor deres valg var netop dét felt. 8 af 10

10 Empiri fra Portfolie, bilag 2: Portfolie d : I dag havde vi valgt at vi skulle male, A som ellers er meget støjende, negativ og hvæsende var rolig igennem hele processen og sagde til sidst det er da sjovt. Det var en rigtig dejlig oplevelse at mærke den måde hun ændrede sig på igennem maleprocessen. Endvidere fik hun skabt et rigtig godt resultat. De andre beboer var også helt fordybet idet og alle formåede at skabe et rigtig godt resultat, samt en super proces hele vejen igennem. K startede med at male hele baggrunden grøn, jeg fortalte ham at han nu kunne male felter i forskellige farver, så det ikke kun var grønt. Han tog en farve og malede igen. Jeg viste ham på mit lærred hvad jeg mente og nu begyndte K at male felter. Portfolie d : Vi er nu i fuld gang med flytningen og jeg har i en periode iagttaget beboerne, de har været meget fokuseret på fotos til deres nye lejlighed igennem blade. Hvilket gav inspiration til den billedskabende proces. Jeg havde bestemt at det der skulle laves skulle tages med udgangspunkt i beboerne, derfor snakkede vi efterfølgende om at vi kunne male, hvilket de var helt med på når nu de så kunne hænge i deres nye lejlighed. De begynder allerede at vælge farver. Portfolie d : I dag havde vi personale møde og mit male forløb skulle evalueres. Jeg fik meget ros og B fortalte at hun havde observeret en positivforandring på A. J foreslog at lade projektet fortsætte til og med maj måned, for så igen at evaluere. Det var dejligt at alle personale syntes det havde været en god proces, de kunne mærke beboerne nød det imens det stod på, der var meget ro omkring dem, endvidere har beboerne efterfølgende snakket meget om det at male billeder, de har selv lagt op til at tegne ved at finde tusser og papir frem. Så alt i alt var det et rigtig godt forløb. 9 af 10

11 Bilag 3: 10 af 10