Udviklingsplan for Lind Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014"

Transkript

1 Udviklingsplan for Lind Skole Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes som forsøg frem til 2012 en kvalitetsrapport hvert andet år, og en udviklingsplan hvert år. Baggrunden for at søge dispensationen er ønsket om at fokusere mere på udviklingen af kerneydelsen og bruge mindre tid på kontrol i forhold til de parametre, der indgår i kvalitetsrapporten. Udviklingsplanen Den enkelte skoles udviklingsplan skal tage udgangspunkt i skolens egne udviklingstemaer, som opfølgning på kvalitetsrapporten, samt i de af byrådet vedtagne politiske målsætninger og årsmål for perioden Den enkelte skole får således et fireårigt perspektiv på initiativer indenfor de politiske målsætninger og årsmål. Dog skal der stadig ske en opfølgning hvert år i form af udviklingsplanen og hvert andet år i form af kvalitetsrapporten. I forhold til opfølgning på målene fra kvalitetsrapporten, udarbejder de enkelte skoler en opfølgning på egne udviklingsmål, f.eks. IT i undervisningen, bevægelse og sundhed, naturfag og teamarbejde. 3 målsætninger i For Udviklingsplanen er der 3 politiske målsætninger, som ønskes behandlet. Det drejer sig om Knæk Kurven Inklusion, 95 % målsætningen og skolens egen opfølgning på Kvalitetsrapporten Således er målsætningen om rekruttering af lærere ikke en del af Udviklingsplanen for

2 Knæk kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud. Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven? LP er en del af skolens kultur Lind Skole er pt. ved det 2. år i LP uddannelsesforløbet. 2 uddannede AKT vejledere Dagligt trivselsbånd på yngste trin Gennemførelse af holddannelse i alle afdelinger. Der er sammensat et korps af holddelingslærere Forsøg med inklusionslærere på ældste trin. Ansættelse af inklusionspædagoger, som har viden om børn med kognitive vanskeligheder. Der har været to foredrag med henholdsvis Lars Mogensen og Rasmus Alenkær under emnerne: Hokus Pokus ro i klassen og konflikthåndtering. Foredrag for alle pædagogiske medarbejdere i foråret 2013 med Trish Nymark om ADHD med fokus på de eksekutive funktioner Hvad er udgangspunktet nu for at arbejde med inklusion? At Lind Skole udvikler LP til noget vi gør frem for noget vi har. At vi inddrager LP i skolens arbejde generelt og udvikler praksis på området. Eksempelvis at alle elevsager hvor BOF og PPR er involveret har været udsat for en LP analyse. At LP gøres synligt for elever og forældre i relation til inklusion. At opnå flere erfaringer med at anvende inklusionslærere og pædagoger i undervisningen. At alle medarbejdere får viden om børn med særlige udfordringer og hvordan man tilrettelægger uv. forløb for dem 2

3 Kvalitetsmål / mål: Hvilke mål ønsker skolen at arbejde med i skoleåret ? Lind Skole ønsker at bevæge sig væk fra en individorienteret tilgang til barnet med fokus på fejlfinding til en mere socialorienteret tilgang med fokus på ressourcer i barnets omverden. At medarbejdere, skoleledelse og skolebestyrelse i samarbejde udarbejder en grundtekst/nogle værdier omkring inklusion på skoleniveau. At alle skolens medarbejdere opnår en bevidsthed omkring forskellen på en løsningsorienteret og en udviklingsorienteret vejlederrolle i forhold til skolens ressourcepersoner og, at medarbejderne agerer herefter. At gøre både CBL og det politiske niveau opmærksom på at Lind Skoles fysiske rammer modarbejder skolens ønske om inklusion, idet skolen ikke råder over tilstrækkeligt med grupperum og opholdsteder. Medarbejderne på Lind Skole uddannes til at håndtere opgaverne omkring inklusion i det omfang det er muligt i forhold til skolens ressourcer. At vi får uddannet endnu en AKT vejleder At vi får uddannet medarbejdere på diplomuddannelse i inklusion. Handleplan / tiltag: Hvilke tiltag sætter skolen i værk for at arbejde hen imod de valgte mål? Der skal bl.a. arbejdes med målsætningen på pædagogiske dage d august Der vil herefter være basis for at udarbejde en handleplan for hvorledes vi kan arbejde videre med at skabe både rammer og forståelse for inklusion på skoleniveau. Skolebestyrelsen ved Lind Skole retter henvendelse til Børne- og familieudvalget i Herning Kommune vedr. skolens udfordringer med de fysiske rammer. At vi på PR møder tematiserer de udfordringer som ADHD og andre diagnoser fører med sig. 3

4 Succeskriterier / tegn: Plan for evaluering og dokumentation: Hvilken forskel ønsker skolen at se, når målene indfries? At elever, forældre og medarbejder anerkender både børn og voksnes forskelligheder og af hjertet arbejder for, at alle børn og voksne, er og kan være en del af fællesskabet på Lind Skole. Hvordan evalueres tiltagene? Både mål og handleplaner evalueres i skolens ressourcecenter og i ledelsesteamet. Gennem møder og samtaler mellem skolens medarbejdere og ledelse. Hvordan dokumenteres udbyttet af tiltagene? Gennem drøftelser i ressourcecentret mellem skolens ressourcemedarbejdere og ledelse. At færre elever drøftes ved ressourcecentermøderne At færre elever udskilles fra almen undervisningen At skolens medarbejdere oplever opbakning og forståelse omkring inklusionsopgaven på alle niveauer. Hvordan kommunikeres resultatet af tiltagene til interessenter (eksempelvis elever, forældre, medarbejdere). Ved at fortælle de gode historier omkring inklusion i relevante mødefora i skoleregi. 95 % målsætningen Årsmål % målsætningen Udfordring: I Herning Kommune er ca. 90 % af en ungdomsårgang i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse i For at understøtte målsætningen er det vigtigt med et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne under partnerskabsaftalen omkring indsatsen for at alle unge når en ungdomsuddannelse (UTA). Én af forudsætningerne for at opnå målsætningen er gode læsekompetencer. Det er ligeledes betydningsfuldt at fokusere på Det gode børneliv, hvor læring og udvikling forudsætter en fortsat pædagogisk kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Mål: at 91 % af en ungdomsårgang er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse at 45 % er sikre og hurtige læsere efter 1. klasse at sprogvurderingerne i børnehaven udpeger både de 5 % af børnene, der har behov for en fokuseret sprogindsats at der i forbindelse med alle skoleudsættelser udarbejdes en handleplan for den pædagogiske indsats med det enkelte barn, der skoleudsættes 4

5 Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring 95 % målsætningen? Udarbejdelse og implementering af Lind Skoles læsepolitik Kursus for alle lærere i faglig læsning Indførelse af linjeklasser i udskolingen Kursusforløb for alle lærere i entreprenant undervisning Forsøg med inklusionslærere i udskolingen i skoleåret Samarbejde mellem dagtilbud og skoler i Lind vedr. sprog og tidlig indsats Hvad er udgangspunktet nu for at arbejde med 95 % målsætningen? Fortsætte og videreudvikle og afprøve de igangværende tiltag i skoleåret og iværksætte de nødvendige justeringer således, at de forskellige tiltag tilpasses den aktuelle virkelighed. At skolens ledelse bliver mere aktiv i forhold til opfølgning og sparring omkring de iværksatte tiltag. Fokus på matematik i udskolingen og en tidlig indsats. Anvende Timms i matematik, hvor matematikvejledere deltager. Kvalitetsmål / mål: Hvilke mål ønsker skolen at arbejde med i skoleåret ? Lind skole ønsker at fastholde og styrke flg. : Inklusion (Beskrives under Årsmål 1. Knæk Kurven) Linjeklasser i udskolingen(international, science og innovativ linje) Entreprenant undervisning i alle klasser/fag. Fremme faglig læsning i alle fag og fastholde fokus på den tidlige læseindsats via bl.a. læseløft, holddannelse. Lærernes anvendelse af digitale læremidler i undervisningen. Arbejde internt med faglig opkvalificering Undersøge muligheden for et evt. samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Læsevejledernes rolle. Så de kommer til at styrke den faglige læsning. Handleplan / tiltag: Hvilke tiltag sætter skolen i værk for at arbejde hen imod de valgte mål? Kvalitetsmålene er omdrejningspunktet for drøftelser i skolens PLC, ressourcecenteret og planlægning af den interne faglige opkvalificering. Skolens medarbejdere, ledelse og 5

6 kommunale konsulenter samarbejder omkring udvikling og indfrielse af diverse tiltag. Dette sker bl.a. ved møder i afdelingen, temadage og faglig opkvalificering Succeskriterier / tegn: Hvilken forskel ønsker skolen at se, når målene indfries? Det er en succes når vi kan se at skolens indsatsområder afspejles i lærernes undervisning af eleverne, og at både skolens medarbejdere og elever oplever, at de iværksatte tiltag giver mening og et godt udbytte i det daglige arbejde/undervisningen. Plan for evaluering og dokumentation: Hvordan evalueres tiltagene? Gennem opfølgning og sparring mellem skolens ledelse og medarbejdere. Ved møder med forældre og elever omkring inklusionsopgaven. Hvordan dokumenteres udbyttet af tiltagene? Færre elever udskilles til specialundervisning Øget trivsel blandt skolens elever (opfølgning via elevsamtaler, elevplaner og skole-hjemsamarbejdet) Når det opleves at anvendelse af digitale læremidler, entreprenante undervisningsforløb og faglig læsning bliver en naturlig del af den daglige undervisning. Og udbyttet heraf afspejler undervisningsdifferentiering samt innovative og kreative læreprocesser. Sprogtests og læsetest dokumenterer eleverne færdigheder indenfor diverse læsestrategier. Tests i matematik: Timms Hvordan kommunikeres resultatet af tiltagene til interessenter (eksempelvis elever, forældre, medarbejdere). Gennem skole-hjem samarbejdet og ved skolens møder generelt. 6

7 Skolens egen opfølgning på kvalitetsrapporten Årsmål 3. Skolens egen opfølgning på Kvalitetsrapporten Begrundelse for målet: Hver skole har udarbejdet en Kvalitetsrapport, og forventes med udgangspunkt heri at følge op med tiltag, der udvikler den pædagogiske kvalitet. Status: Hvilke tiltag har skolen udvalgt på baggrund af kvalitetsrapporten ? At styrke den entreprenante undervisning At Lind Skole bliver en profilskole med en linjeopdelt udskoling et ønske om at udvikle fleksible og motiverende læringsmiljøer i udskolingen, så endnu flere vælger at gennemføre en ungdomsuddannelse. At specialklassen SkoleGården bliver knyttet til skolen rent fysisk. At skolens faglokaler bliver renoverede, og får en størrelse, så der er plads til at rumme hele klasser At Lind Skole får et lokale, hvor alle skolens elever kan samles. At Lind Skole får tilført flere klasselokaler og grupperum. Hvad er udgangspunktet nu for at følge op på kvalitetsrapporten? Flere af de ønskede tiltag er blevet indfriet: Linjeopdelt udskoling, flytte specialklassen SkoleGården til Lind Skoles matrikel, renovere og udvide fysiklokalet. Alle skolens medarbejdere har gennemført et kompetenceudviklingsforløb omkring entreprenant undervisning. Alle målene er ikke indfriet og nye er kommet til(se nedenfor) Kvalitetsmål / mål: Hvilke mål ønsker skolen at arbejde med i skoleåret ? 1. Afdække om tidlig sprogstart engelsk(fra 1. klasse) og tysk(fra 6. klasse) kan blive en mulighed på Lind Skole 2. Udvikle og omdanne skolens udearealer så de tilgodeser flg. værdier: Aktivitet, fællesskab og sociale rum med læring. 3. Øge implementering og anvendelse af den entreprenante undervisning på Lind Skole. 4. Fortsætte arbejdet med at beskrive Lind Skoles udfordringer med de fysiske rammer med henblik på at få tilført flere klasselokaler, grupperum, faglokaler og et samlingslokale. 7

8 5. Udvikle skolens linjeklasser, så der kommer endnu mere entreprenant undervisning - afsøge muligheder for samarbejde med uddannelsesinstitutioner. 6. Udviklingsmodel for PLC Handleplan / tiltag: Hvilke tiltag sætter skolen i værk for at arbejde hen imod de valgte mål? 1. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse. Der indledes drøftelser med grundskolerne Arnborg og Højgård i foråret Der er nedsat en styregruppe, der skal udarbejde en projektbeskrivelse for skolens udearealer. Forud for dette har skolens medarbejdere og skolens elever bidraget med ideer til projektet. 3. Lind Skole har søgt om at én af skolens lærere kan deltage i et comenius forløb omkring entreprenørskab og innovation. Ansøgningen er imødekommet. Alle skolens medarbejdere skal afprøve et entreprenant forløb i skoleåret I det kommende skoleår skal skolens ledelse udarbejde mere specifikke forventninger og fremme opfølgningen på de entreprenante forløb. Der er endvidere lavet en ansøgning om en engelsksproget undervisningsassistent(comenius) 4. Skolebestyrelsen har sendt en skrivelse til Børne- og familieudvalget for at gøre opmærksom på skolens udfordringer med de fysiske rammer. 5. Igangsætte en proces med skolens vejledere og få lavet en model så kvaliteten af vejledning løftes fra rådgivning til skoleudvikling. Succeskriterier / tegn: Hvilken forskel ønsker skolen at se, når målene indfries? 1. At tyskfaget bliver det naturlige valg blandt alle skolens elever. At engelsk bliver alle børns andet sprog og leges ind fra starten, så vores elever opnår sproglig selvtillid, variation i undervisningen, differentiering og faglighed. 2. Når målene om nogle år er indfriet har alle børn og unge ved Lind Skole mulighed for at færdes i et inspirerende og aktivitetsfremmende udemiljø. Flere børn og unge er motiveret til at være ude og deltage i forskellige aktiviteter. Udemiljøet tilgodeser i højere grad muligheder for udeliv og aktiv læring. 8

9 Dette afspejles i det daglige liv på skolen både i pauser og i undervisningen. 3. At undervisningen på skolen i større grad end det er tilfældet i dag afspejler elevernes arbejde med virkelige problemstillinger, hvor de skal udvikle nye ideer til løsninger. 4. Udvidelse af klasselokaler og grupperum vil tilgodese skolens muligheder for at leve op til regeringens og Herning Kommunes krav om inklusion, holddannelse m.m. Desuden vil etablering af et N/T lokale, et billedkunstlokale og et samlingslokale højne kvaliteten i undervisningen. Samlingslokalet er et af målene for at styrke fællesskabet blandt skolens elever, forældre og medarbejdere. Plan for evaluering og dokumentation: Hvordan evalueres tiltagene? Gennem opfølgning mellem skolens medarbejdere, skolebestyrelsen, samarbejdspartnere og skolens ledelse. Bliver der iværksat tidlig sprogstart på Lind Skole, skal der laves en aftale for hvordan vi kan evaluere/måle effekten af den tidlige sprogstart i engelsk og tysk. Hvordan dokumenteres udbyttet af tiltagene? Både udvikling af skolens udearealer og ønsket om flere lokaler m.m. på Lind Skole dokumenteres ved det blotte øje. Hvordan kommunikeres resultatet af tiltagene til interessenter (eksempelvis elever, forældre, medarbejdere). Resultatet af diverse tiltag kommunikeres til skolens interessenter ved skolens almindelige mødevirksomhed, ved pr. møder, informationsskrivelser til forældre og evt. en god historie til avisen. 9

10 Skema til udfyldelse af Udviklingsplanen - Tiltag Hvilke tiltag deltager skolen i / arbejder skolen med i ? Ja Entreprenørskab LP PALS Læsning i alle fag Strategi og handleplan for sprog og læsning Team-samarbejde Ta' Pulsen Undervisningsdifferentiering Internationalisering Linjer i udskolingen Ipads Motivation af drenge Holddannelse Test af Cloud-løsning Undervisningsassistenter Nateku First Lego League Har skolen tilmeldt elever til 'Tilbud til elever med særlige forudsætninger'? JA Andre væsentlige tiltag: Lind Skole har ansøgt om at deltage i et forsøg omkring tablets( Win 8) i en specialklasse 10

11 11

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Udviklingsplan for Skarrild Skole Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger

Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning

Læs mere

Udviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune

Udviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune 2014-2015 Udviklingsplan Skarrild Skole Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Baggrund... 2 Udviklingsplanen... 2 Udarbejdelse af udviklingsplanen for 2014-2015... 2 Årsmål 2014-2017... 4 1.

Læs mere

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune 2014-2015 Udviklingsplan Vestervangskolen Center for Børn og Læring Herning Kommune F:\Dokument\Rapport\Udviklingsplan for 2014-2015 til bestyrelsen.docx Oversigt over målsætninger Fokusområde Status Målsætning

Læs mere

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

for Sinding-Ørre Midtpunkt, 2014-2015 Udviklingsplan for Sinding-Ørre Midtpunkt, skolen Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Skabelon til udviklingsplanen 2014-2015... 2 Oversigt over målsætninger... 2 Oversigt over

Læs mere

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013 Veje til målet Center for Børn og Forebyggelse Vi musta jobbe langsigtet Helhedsorienteret og langsigtet indsats

Læs mere

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013 Center for Børn og Forebyggelse Vi musta jobbe langsigtet Helhedsorienteret og langsigtet indsats inspireret

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Timring Læringscenter

Timring Læringscenter 2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds. Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.

Udviklingsplan 2012. Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds. Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen. Udviklingsplan 2012 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger Børn og unge i Frederikssund Kommune Målsætninger 2014-2017 BAGGRUND I august 2013 vedtog Frederikssund Kommune en ny Børne- og ungepolitik: http://www.frederikssund.dk/generelle-kommuneoplysninger/om-kommunen/politikker/boerne-

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Udviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:

Udviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf: Udviklingsplan 2012 Skarrild Skole Skolevejen 6 6933 Kibæk Tlf: 96287636 E-mail: skarrildskole@herning.dk http://www.skarrild-skole.dk Kvalitetsrapport for Skarrild Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Planens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.

Planens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer. Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Skarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn

Skarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn Sort skrift = gentagelse fra sidste år! Gul = flyttes eller væk! Grøn = nyt forslag til indskrivning! Skarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn U1 Pædagogiske processer skolens udviklingsplan. Titel

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Handleplan for inklusion jan 2018

Handleplan for inklusion jan 2018 Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Kvalitetsaftaler For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Formål med kvalitetsaftaler Mål- og resultatstyring af dagtilbud og skoler Kvalitetsaftaler på to niveauer Med kvalitetsaftalerne sætter Børne-

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere