Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde

Transkript

1 Januar 2012 EVALUERING Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde

2 Indhold Intro 3 Sammenfatning 4 Resultater 11 Resultater af informationsindsatsen...11 Førtidspensionisters interesse for job Profil af de jobinteresserede førtidspensionister Resultat af afklaringsindsatsen...18 Behov for afklaring Førtidspensionisternes forskellige behov for indsats Resultat af jobsøgning og jobformidling...21 Job til førtidspensionister i initiativet Profil af førtidspensionister i skånejob, deltidsjob og fleksjob Førtidspensionister, der ikke kom i job Mini-projekter Variation i resultater i de 13 projekter (16 kommuner)...31 Opfyldelse af måltal Indsats Hvad har virket bedst? 33 Den bedste informationsindsats til førtidspensionister Den bedste afklaring til job for førtidspensionister Den bedste afklaring til jobsøgning/jobformidling Den bedste projektorganisering Cost benefit analyse 40 For personer under 40 år For personer mellem 40 og 50 år Samfundsøkonomisk gevinst

3 INTRO Initiativet Førtidspensionister i job blev igangsat i april 2010 som et led i den tidligere regerings handicapstrategi fra Initiativet, som er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, sluttede i oktober Ifølge den tidligere regerings handicapstrategi har undersøgelser vist, at nogle førtidspensionister gerne vil og også kan arbejde i et vist omfang ved siden af pensionen. Men at kommunerne ikke har procedurer for at tage kontakt til førtidspensionisterne og afdække deres muligheder for at komme i beskæftigelse. Intentionen med initiativet Førtidspensionister i job var derfor at tilbyde alle førtidspensionister under 50 år i et antal jobcentre fem frivillige afklaringssamtaler. Målet var at informere førtidspensionister om muligheden for job ved siden af pensionen og støtte de førtidspensionister, der var interesseret i job, i at finde jobbet. Initiativet har omfattet 13 projekter i 16 kommuner (heraf to samarbejdsprojekter med hhv. to og tre kommuner). Alle projekter har haft en praksisperiode på halvandet år. Rammen for initiativet Med udgangspunkt i aftalen om Handicapstrategien blev der fastlagt en ramme for initiativet - med en række krav til de kommuner, der skulle deltage. Rammen for selve indsatsen for førtidspensionisterne var: 1. En informationsindsats til kommunernes førtidspensionister via breve. Med brevene skulle bl.a. sendes en pjece, der beskriver reglerne for førtidspensionister i job. 2. Et tilbud til førtidspensionisterne om fem afklaringssamtaler. Samtalerne skulle omfatte jobafklaring, støtte til jobsøgning, match til job o.a. Rammen for organiseringen af indsatsen var: 1. Etablering af en indsatsgruppe med deltagelse af ledelsesrepræsentanter fra de involverede afdelinger i kommunen, den frikøbte jobkonsulent samt DISCUS. Indsatsgruppen skulle igangsætte, koordinere og udvikle det lokale projekt. 2. Frikøb af en jobkonsulent til at tage imod henvendelse fra førtidspensionister og gennemføre jobindsatsen. Evalueringen bygger på: kvantitative data fra initiativets eget webregistreringssystem: o profil af de førtidspensionister, der har taget mod tilbuddet om afklaringssamtaler (data registreret ved jobkonsulenternes samtaler med førtidspensionisterne) o indhold i afklaringssamtalerne og støtte til jobsøgning/jobformidling o job, der er etableret i initiativet samt profil af de førtidspensionister, der fik job kvalitative data indsamlet ved interviews med o alle medvirkende jobkonsulenter i de 13 projekter o medlemmer af indsatsgrupperne i de 16 deltagende kommuner o andre aktører, som har gennemført mini-projekter i initiativet en costbenefit analyse af initiativet

4 SAMMENFATNING Målsætninger og resultater i det samlede initiativ Der har været opsat tre mål for det samlede initiativ. Alle tre mål er nået: Mål 1: Målrettet information til alle førtidspensionister under 50 år om muligheden for job ved siden af pensionen og tilbud om afklaring. Resultat: ca førtidspensionister i de 16 kommuner har modtaget brev med informationsfolder og et klippekort med ret til fem afklaringssamtaler. Dvs. at initiativet har lavet en informationsindsats for 26 % af alle førtidspensionister under 50 år i Danmark. Mål 2: Afklaring af interesserede førtidspensionister via tilbud om frivillige samtaler med en jobkonsulent i jobcentret. Resultat: førtidspensionister har taget mod tilbuddet om afklaring. Det svarer til ca. 10 % af målgruppen i de 16 kommuner. Mål 3: 15 % af de førtidspensionister, der tager imod tilbud om afklaringssamtaler, skal opnå beskæftigelse. Resultat: 40 % svarende til 920 førtidspensionister er kommet i job. Det er lykkedes at skabe job Det er lykkedes at skabe job til et bredt udsnit af de førtidspensionister, der har vist sig interesserede i at arbejde. Der er ingen markante forskelle mellem de jobinteresserede førtidspensionister og de førtidspensionister, der er kommet i job. Fælles for begge grupper er, at: 65 % er på ny pensionsordning efter 1.januar (På landsplan er 45 % på ny pensionsordning, Danmarks Statistik) ca. en ud af fire har haft pension i 10 år eller mere Godt halvdelen har ingen uddannelse efter folkeskolen. Heraf har o 35 % afgangseksamen fra den danske folkeskole o 10 % ingen afgangseksamen fra folkeskolen o 8 % har gået i specialskole eller skole i udlandet ca. en ud af tre har en kompetencegivende uddannelse heraf har de fleste en erhvervsfaglig uddannelse det gør sig gældende for en ud af fire. Profilen af de jobinteresserede og profilen af førtidspensionister i job adskiller sig en smule på to punkter: 1. Lidt færre førtidspensionister med en psykisk lidelse har fået job: 47 % af de jobinteresserede har psykisk lidelse som årsag til pensionen, hvorimod 42 % af førtidspensionister i job har en psykisk lidelse

5 2. Yngre førtidspensionister er lidt oftere kommet i job: 52 % af førtidspensionister i job er under 40 år, hvorimod 49 % af de jobinteresserede førtidspensionister er under 40 år. Særligt om de jobinteresserede førtidspensionister under 40 år Karakteristisk for de yngre førtidspensionister under 40 år er, at de i højere grad end de ældre førtidspensionister har en psykisk lidelse (55 %) eller er udviklingshæmmede /hjerneskadede (19 %). Førtidspensionisterne under 40 år har et lavere uddannelsesniveau end førtidspensionister over 50 år: der er 19 % førtidspensionister under 40 år, der har en kompetencegivende uddannelse, mens det gælder for 47 % af de, der er over 40 år. Særligt om jobinteresserede førtidspensionister med psykiske lidelser Sammenlignes førtidspensionister, som har psykiske lidelser med førtidspensionisterne, som har mobilitetsproblemer er forskellene tydelige: Flere førtidspensionister med psykiske lidelser har fået pension efter ny ordning (1.januar 2003), flere med psykiske lidelser er under 40 år og er enlige. Færre med psykiske lidelser har kompetencegivende uddannelse end førtidspensionister med mobilitetsproblemer. Om jobbene til førtidspensionister Der er etableret 920 job i initiativet. Langt de fleste er job med løntilskud, såkaldte skånejob: 87 % (802) af jobbene er skånejob og 11 % (104) er ordinære deltidsjob. Det har ikke været et mål i dette initiativ at få førtidspensionister ud af pension. Alligevel er der etableret 2 % (14) fleksjob, hvor førtidspensionen er gjort hvilende. Jobbene er fundet i private virksomheder ofte i handel/hotel/restauration 70 % af jobbene er etableret i private virksomheder, 25 % i offentlige virksomheder og 5 % i foreninger. 38 % af jobbene er etableret inden for handel, hotel og restauration. 12 % i sociale og pædagogiske institutioner. Resten af jobbene er etableret inden for alle typer brancheområder. Førtidspensionisterne har typisk løst 3 typer opgaver Førtidspensionister har varetaget forskellige typer arbejdsopgaver, oftest inden for kontor, lager, rengøring, pædagogisk arbejde, køkken/kantine og butik. Opgavetyperne kan inddeles i tre: 1. Servicerelaterede arbejdsopgaver typisk medhjælperopgaver, der understøtter øvrige ansattes funktioner, fx tage kopier, aflevere post, feje i gården 2. Delopgaver af de ordinært ansattes arbejdsopgaver og med særlige skånehensyn, fx at rense grønsager i et køkken i eget tempo, at køre bus kun for ældre mennesker pga. forudsigeligheden og roligt tempo 3. Opgaver af samme karakter som kolleger ansat på ordinære vilkår, blot på deltid. Det er fx job, der kræver formel uddannelse som fx tandplejer eller revisor

6 Om førtidspensionister i skånejob Karakteristisk for førtidspensionisterne i de 802 skånejob er, at de er lidt yngre end de øvrige, der er kommet i job flere af dem er under 40 år. Færre har en kompetencegivende uddannelse. Det er typisk jobkonsulenten, der har fundet skånejobbet og er taget med til jobsamtale på den kommende arbejdsplads. Førtidspensionisterne har haft brug for støtte til selve jobsøgningsprocessen - og til at etablere jobbet. Arbejdstiden i skånejobbene er for 30 % timer om ugen og for 27 % 5 10 timer om ugen fordelt på 3 til 4 dage. Gennemsnitstimelønnen i skånejob er 62 kr./time, oftest 50 kr./time. Om førtidspensionister i ordinære deltidsjob Der er færre unge i ordinære deltidsjob end i skånejob den største gruppe i deltidsjob er år. Flere har en kompetencegivende uddannelse. De har oftere selv opsøgt virksomhederne. Et ordinært deltidsjob er oftest på ganske få timer: 28 % arbejder under 5 timer om ugen, 25 % arbejder 5 10 timer om unge, fordelt på 1 til 2 dage om ugen. Gennemsnitstimelønnen i ordinære deltidsjob er 131 kr./time, oftest på kr./time. Om førtidspensionister i fleksjob Førtidspensionisterne i de 14 fleksjob er ældre end øvrige førtidspensionister i job: 10 ud af 14 er over 40 år. Flere har en kompetencegivende uddannelse, og hovedparten har en del arbejdserfaring fra skånejob. Nogle er blevet på samme arbejdsplads, i fleksjob frem for i skånejob, og er gået lidt op i tid. Andre er selv taget til samtale på en virksomhed, efter at jobkonsulenten har taget den første kontakt. 8 af de 14 arbejder timer om ugen, de øvrige derover, oftest fordelt på fem dage om ugen. Gennemsnitstimelønnen for førtidspensionister i fleksjob er 144 kr./time. Særligt om job til førtidspensionister under 40 år De unge førtidspensionister under 40 år har i højere grad end de ældre førtidspensionister haft brug for støtte til at finde job. For flere af de yngre jobsøgende førtidspensionister har jobkonsulenten taget første kontakt til virksomheden og har deltaget i jobsamtalen sammen med den unge. De yngre førtidspensionister er oftere kommet i skånejob end i andre job. Det gælder navnlig for førtidspensionister under 30 år, som sjældent er kommet i andet end skånejob. Brugen af praktik er hyppigst forekommet hos førtidspensionister under 40 år, og i særligt stort omfang hos unge under 30 år. Særligt om job til førtidspensionister med psykiske lidelser Sammenlignet med førtidspensionister som har mobilitetsproblemer har førtidspensionister med psykiske lidelser haft behov for mere hjælp til jobsøgning; de har ikke så ofte kontaktet arbejdspladsen personligt, og de har oftere haft jobkonsulenten med til samtale. De har oftere været i praktik - og af længere varighed end en måned

7 Målsætninger og resultater i de 13 projekter Der har været opsat mål for de 13 projekter i de 16 kommuner, afhængigt af antallet af førtidspensionister under 50 år i kommunen. 8 af de 13 projekter har nået deres mål, og et projekt er meget tæt på målet. to store kommuner havde et mål på hhv. 100 og 150 job et af projekterne har nået målet seks mellemstore kommuner og to samarbejdsprojekter med hhv. to og tre kommuner havde et mål på 60 eller 70 job fire af projekterne har nået målet et af projekterne er meget tæt på at nå målet tre mindre kommuner havde et mål på 30 job alle tre projekter har nået målet Figur 1: Resultater i de 13 projekter Hvilke indsatser er mest virkningsfulde? Inden for de fælles rammer med kravene til indsats og organisering har de 13 projekter haft et spillerum til at afprøve forskellige metoder i deres jobindsats for førtidspensionister. De jobcentre, der har opnået de bedste jobeffekter i forhold til deres målsætning, har arbejdet med indsatsen på følgende måde: Informationsindsats der skal mere end et brev til Den bedste informationsindsats er foregået løbende og drypvis over en længere periode. Dette sikrer, at budskabet kan modnes hos førtidspensionisterne. Den mest virkningsfulde information er en bred informationsindsats via mange kanaler. Fx artikler med gode eksempler i lokalavisen, annoncering i gratisaviser og foreningsblade for førtidspensionister. Der er gode erfaringer med at sende budskabet til førtidspensionisterne gennem frivillige organisationer og netværk af foreninger for førtidspensionister. En anden virkningsfuld information er sket via ambassadører i kommunen. Det politiske niveau, ledelsesniveauet - og praktikerniveauet er blevet orienteret om initiativet og blevet - 7 -

8 anmodet om at sprede budskabet. Der er gode erfaringer med at afholde informationsmøder for medarbejdere i de kommunale afdelinger, som har daglig kontakt med førtidspensionister. På møderne har medarbejderne fået sat ansigt og navn på jobkonsulenten i initiativet, så de ved, hvem de skal henvise interesserede førtidspensionister til. Organisering af indsatsen en bred og engageret indsatsgrupper har rykket Indsatsgruppens sammensætning og gennemslagskraft har vist sig afgørende. De bedste resultater er opnået ved en bredt sammensat indsatsgruppe med ledelsesrepræsentanter fra socialafdeling, pensionsafdeling/borgerservice og i enkelte tilfælde psykiatri. Indsatsgrupperne i de bedste jobcentre har udvist stort engagement og løbende igangsat, ændret og udviklet indsatsen for førtidspensionisterne, fx hvis der har været for få henvendelser fra førtidspensionister. De engagerede indsatsgrupper har kunnet give jobkonsulenten den nødvendige sparring og rådgivning til at drive den daglige indsats. Afklaringssamtaler en proces er igangsat De førtidspensionister, der er kommet ind ad døren hos jobcentrene, har haft forskellige behov for hjælp til afklaring og jobsøgning. Fælles for de fleste jobinteresserede førtidspensionister er, at afklaringen har været en proces af kortere eller længere varighed. Afklaringssamtalerne har fungeret bedst i de jobcentre, hvor jobkonsulenterne har holdt fokus på førtidspensionistens ressourcer og mulighederne for at starte på en frisk. Dagsorden i samtalerne har her været målrettet job og typisk drejet sig om afklaring af jobønsker, kompetencer og skånebehov. Jobcentrene med de bedste resultater har tidligt i alle afklaringsforløb fået lavet en beregning på, hvor meget den jobinteresserede førtidspensionist må tjene ved siden af pensionen for at kunne beholde pensionen. Beregningen har vist sig meget nødvendig for, at førtidspensionisten kan komme videre i afklaringsprocessen. En stor gruppe af de jobinteresserede førtidspensionister har haft urealistiske jobønsker. Denne udfordring har jobkonsulenterne håndteret ved sammen med førtidspensionisten at forsøge at finde en anden jobtype i en lignende branche: et ønske om at blive pilot bliver til et job ved bagagehåndtering i en lufthavn. Jobformidling tre grupper med forskellige behov De jobinteresserede førtidspensionisters behov for støtte kan skitseres i tre grupper: 1. Selvfindere, der både har relevant uddannelse/arbejdserfaring og har erfaring med selv at finde et job. Denne gruppe har brugt samtalerne til at indhente informationer om de økonomiske konsekvenser af et job og om reglerne om løntilskud. Jobbene har selvfinderne fundet via eget netværk eller ved personlig henvendelse til virksomheder. De har ofte fundet ordinære deltidsjob, skånejob med timeløn tæt på overenskomstmæssig løn eller fået deres skånejob konverteret til fleksjob. 2. Samspillere har typisk en forældet uddannelse/arbejdserfaring, eller står over for et brancheskift, fordi de ikke kan holde til at være i deres gamle branche - eller har en afbrudt uddannelse, der ikke umiddelbart kan omsættes til et job. Samspillere er usikre på, hvilke job de kan bestride, og hvordan de finder det. De har typisk haft behov for tre til fem samtaler, hvor de får sparring og støtte til at bruge ressourcer - 8 -

9 og kompetencer i et job. De har haft behov for hjælp til at kontakte virksomheder, evt. etablere en kort afklaringspraktik. Denne gruppe er typisk kommet i skånejob til 50 kr. i timen eller i ordinært deltidsjob med en timeløn tæt på mindstelønnen. Blandt dem, der ikke er kommet i job, har flere valgt frivilligt ulønnet arbejde som et muligt afsæt til et skånejob. 3. Støttekrævende førtidspensionister har ingen eller meget lidt uddannelse eller arbejdserfaring. De har i forvejen støtte til andre dele af deres hverdag. De støttekrævende har ikke umiddelbart kunnet finde eller bestride et job. De fem samtaler har ikke været tilstrækkeligt, og de har haft mulighed for at tilmelde sig mini-projekter i initiativet. De støttekrævende er typisk kommet i skånejob med en række skånehensyn til 50 kr. i timen eller mindre, eller i frivilligt arbejde for at få sociale kontakter til kolleger og noget at stå op til. I en af deltagerkommunerne har nogle førtidspensionister fået deres støttede beskæftigelse konverteret til skånejob (disse job er ikke med i opgørelserne over de samlede resultater i initiativet). Jobkonsulentens indsats kontakt til virksomheder og brug af praktik Stort set ingen job til førtidspensionister er slået op på de tilgængelige jobportaler. Derfor har jobkonsulenterne måttet gå i dialog med den enkelte virksomhed om at finde uløste egnede arbejdsopgaver i virksomheden og konstruere småjobs til førtidspensionisterne. Jobkonsulenterne har benyttet sig af eksisterende virksomhedskontakter - egne og kollegers - og har opsøgt nye og ukendte virksomheder, oftest små private virksomheder. Ca. fire ud af ti førtidspensionister, der er kommet i job, har været i praktik i virksomheden - stort set alle i den virksomhed, hvor de senere er blevet ansat. Praktik i virksomheden er blevet anvendt som et redskab til at lave en forventningsafstemning mellem virksomhed og førtidspensionisten om jobbet. Det har fx omfattet justering af arbejdstid, mængden af arbejdsopgaver og arbejdstempo. Hovedparten af praktikkerne har varet under fire uger, eller i en til tre måneder. De længerevarende praktikker har typisk været for førtidspensionister uden arbejdsmarkedserfaring. En ekstra indsats - miniprojekter I det sidste år af initiativet har jobcentrene haft mulighed for at søge ekstra midler til at gennemføre mini-projekter i jobcenterregi eller med brug af andre aktører med det formål at understøtte jobskabelsen til førtidspensionisterne og supplere jobkonsulentens indsats. 15 mini-projekter er gennemført i initiativet. Mini-projekter med fokus på fastholdelse To af de 15 mini-projekter var rettet mod at fastholde førtidspensionister, der allerede var i job. Et af mini-projekterne har nået sit mål med at fastholde 70 % af 50 førtidspensionister i job i minimum 4 måneder efter at jobbene er etableret. Det andet mini-projekt har ikke nået sit mål om at fastholde ti førtidspensionister i job fire førtidspensionister har fastholdt deres job

10 Mini-projekter med fokus på job 13 mini-projekter var rettet mod at få støttekrævende førtidspensionister i job. Seks projekter har haft fokus på den brede gruppe af støttekrævende førtidspensionister, og syv har haft fokus på støttekrævende førtidspensionister med psykiske lidelser. 12 af miniprojekterne har haft fastlagte mål for antallet af deltagere og/eller antallet af førtidspensionister i job. Et projekt uden fast resultatmål har haft til formål at etablere en jobcafé for førtidspensionister. Det er lykkedes, og den drives videre efter initiativets afslutning. Effekt af mini-projekterne med fokus på job Samlet set har de 12 mini-projekter ikke givet den forventede effekt (se skema 1). Det samlede mål for antal deltagere er næsten nået. Men det dækker over en stor variation: fire mini-projekter har haft flere deltagere end målsat, fire har opfyldt målet, og fire har haft for få deltagere. Det samlede mål for job er ikke nået. 40 førtidspensionister er kommet i job. To mini-projekter har både nået deltagermål og jobmål, og tre mini-projekter har været tæt på at nå deltagermål og jobmål. Skema 1: Mål og resultater for 12 mini-projekter Mål Resultater Antal deltagere 225 deltagere 221 deltagere Antal job 89 job 40 job De mini-projekter, der er lykkedes med at få førtidspensionister til at deltage og har fået nogle videre i job, har nogle fællestræk: aktørerne har haft et indgående kendskab til at lave job til førtidspensionister de har haft realistiske målsætninger for deres projekt (der skulle afvikles over kort tid) de har haft et tæt samarbejde med jobcentret omkring mini-projektet - og de har IKKE haft et færdigt koncept for indholdet i mini-projektet, men lyttet til førtidspensionisternes ønsker til indhold. Mini-projekter med et tydeligt fokus på jobindsats har haft større tilslutning end fx miniprojekter med fokus på sundhed

11 RESULTATER Resultater af informationsindsatsen Ca førtidspensionister i de 16 kommuner har modtaget et eller flere breve med informationsfolder og klippekort med ret til fem afklaringssamtaler. På landsplan svarer dette til 26 % af alle førtidspensionister under 50 år Ramme for informationsindsatsen De medvirkende kommuner skal give målrettet information til alle førtidspensionister under 50 år om muligheden for job ved siden af pensionen og tilbud om afklaring. Informationsindsatsen skal ske via brev til kommunernes førtidspensionister. Brevene er sendt ud af flere omgange. I april 2010 blev de første breve sendt ud til alle førtidspensionister under 40 år i de 16 kommuner. Efter nogle måneder fik denne gruppe endnu et brev om, at tilbuddet om afklaringssamtaler fortsat var gældende. Derefter blev der i efteråret 2010 sendt brev til alle førtidspensionister mellem 40 og 50 år. DISCUS havde på forhånd udarbejdet skabelon til brevet, som kommunerne kunne tilrette med logo, kontaktadresser mv. Informationsfolder og klippekort var ens for alle kommuner. Der er i alt ca førtidspensionister under 50 år i de 16 medvirkende kommuner. De kommuner, der havde tilstrækkelig detaljeret viden om borgernes helbredstilstand, har i få tilfælde valgt ikke at sende breve til alvorligt syge førtidspensionister for ikke at støde førtidspensionisterne og deres pårørende; det kunne fx være terminale cancerpatienter. Enkelte kommuner har indgået aftaler med bofællesskaber og institutioner for evnesvage om, at personalet delte brevene ud og forklarede indholdet for de førtidspensionister, som ikke kunne læse eller havde svært ved at forstå indholdet. Førtidspensionister i målgruppen, der har fået bevilget pension i løbet af projektperioden, har fået folder og klippekort i løbet af deres pensionssag eller ved tilkendelse af pensionen. Tidspunktet for informationen til de nye førtidspensionister har varieret og været op til den enkelte sagsbehandler i pensionssagen og bl.a. afhængigt af borgerens helbredstilstand og interesse for job. Førtidspensionisters interesse for job førtidspensionister har taget mod tilbuddet om afklaringssamtaler og er efterfølgende blevet tilmeldt initiativet som jobinteresserede. De jobinteresserede svarer til 10 % af de førtidspensionister, der har fået tilsendt breve

12 De jobinteresserede udgør 3,8 % af alle førtidspensionister i de 16 kommuner. På baggrund af erfaringer fra et pilotprojekt, var det forventningen, at 3 % af førtidspensionisterne i de 16 kommuner ville kontakte jobcentret med interesse for job. På landsplan har 2,2 % af alle førtidspensionister under 50 år fået afklaringssamtaler. Forud for initiativets start var 13,3 % af alle førtidspensionister i deltagerkommunerne i job, mens det i en række sammenlignelige kommuner var 14,4 % 1 Også før initiativets start har der været interesse for job blandt førtidspensionister i de 16 kommuner. I begrænset omfang var der løbende henvendelser fra jobinteresserede førtidspensionister - de kontaktede jobcentre og ydelsesafdelinger med forespørgsler om job og økonomiske konsekvenser af et job ved siden af pensionen. Af de 16 kommuner var det alene Ballerup og Aarhus, der via deres medvirken i et pilotprojekt forud for dette initiativ, allerede havde et beredskab, når jobinteresserede førtidspensionister henvendte sig. Enkelte kommuner, bl.a. Tønder, Holbæk, Slagelse og Aalborg havde eller havde haft projekter for jobinteresserede førtidspensionister, men ikke et egentligt beredskab. Profil af de jobinteresserede førtidspensionister Alder 84 % af de jobinteresserede førtidspensionister var under 50 år. De unge førtidspensionister under 40 år udgør de 49 %. På landsplan udgør førtidspensionister under 50 år 36 %, heraf er de 14 % førtidspensionister under 40 år. 2 Initiativet har dermed i vid udstrækning ramt målgruppen. Men også førtidspensionister, som ikke har modtaget direkte brevinformation, har henvendt sig som jobinteresserede. 1 E-data se Cost benefit analysen på 2 Danmarks Statistik, 2. kvartal

13 Aldersfordeling jobinteresserede førtidspensionister i initiativet år 4% over 60 år 1% under 25 år 7% år 17% år 11% år 12% år 14% år 18% år 16% 3 16 % af de jobinteresserede er over 50 år og dermed ikke i initiativets målgruppe. De har ikke modtaget brev, men hørt om initiativet på anden vis, fx via den lokale presse eller i eget netværk. Efter aftale mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og jobcentrene fik de samme tilbud om fem samtaler, sparring og støtte til at finde job som førtidspensionister under 50 år. Særligt om de jobinteresserede førtidspensionister under 40 år De yngre førtidspensionister under 40 år har oftere end de ældre førtidspensionister en psykisk lidelse (55 %) eller er udviklingshæmmede /hjerneskadede (19 %). Deres uddannelsesniveau er lavere end førtidspensionister over 50 år. 19% af de unge under 40 år har en kompetencegivende uddannelse, mens det samme gælder for 47 % af førtidspensionisterne over 40 år. 75 % af de yngre førtidspensionister er på den nye pensionsordning. 3 Alle figurer i dette afsnit bygger på data vedr. de jobinteresserede førtidspensionister

14 Årsag til pension Knap halvdelen af de førtidspensionister, der er tilmeldt initiativet, har angivet en psykisk lidelse som hovedårsag til deres pension. Primær årsag til pension hos de jobinteresserede førtidspensionister problemer m. sanser og kommunikation 2% udviklingshæm. el. hjerneskadet 14% psykisk lidelse 47% Sammenlignes førtidspensionister, der har psykiske lidelser med førtidspensionisterne, der har mobilitetsproblemer, er forskellene tydelige: Flere førtidspensionister med psykiske lidelser har fået pension efter den nye ordning (1.januar 2003), flere med psykiske lidelser er under 40 år og er enlige. Færre med psykiske lidelser har en kompetencegivende uddannelse end førtidspensionister med mobilitetsproblemer. mobilitetsproblemer 22% sociale problemer 3% kronisk el. fremadskrid. sygdom 12% Psykisk lidelse figurerer som årsag i alle aldersgrupper af jobinteresserede. For førtidspensionister under 40 år er psykisk lidelse den hyppigst angivne årsag, mens mobilitetsproblemer og psykiske lidelser angives af en lige stor andel førtidspensionister over 50 år. Særligt om de jobinteresserede førtidspensionister med psykiske lidelser På landsplan 4, udgør førtidspensionister, der har fået tilkendt pension på baggrund af en psykisk lidelse og mental retardering, 41 % førtidspensionister, der har fået tilkendt pension på baggrund af en kronisk lidelse eller fremadskridende sygdom, 25 %. 4 Data fra Ankestyrelsen. Årsager til nytilkendelser i perioden

15 Pensionsordning 2 ud af 3 de jobinteresserede er på den nye pensionsordning. På landsplan er 2 ud af 3 førtidspensionister under 40 år på ny ordning, mens det er hver anden førtidspensionist mellem 40 og 50 år. 5 Initiativets målgruppe og dermed overrepræsentation af yngre førtidspensionister kan forklare en del af denne fordeling på hhv. ny og gammel pensionsordning. Alligevel kan det synes overraskende 6, at så stor en del af de jobinteresserede er på ny ordning, da førtidspensionister på den gamle ordning før 1. januar 2003 ikke kan få frakendt førtidspensionen og derfor ikke risikerer at miste pensionen, hvis de arbejder, men får den gjort hvilende, hvis de gennem en længere periode har en indtægt over en vis størrelse. reglerne for tilkendelse af førtidspension blev strammet med den nye pensionsordning, så førtidspensionister med en pension efter de nye regler derfor kunne forventes af have så lille arbejdsevne, at selv et skånejob ikke er en realistisk mulighed. Jobkonsulenterne i initiativet angiver, at de jobinteresserede førtidspensionister på ny ordning - efter en afklaring af retningslinjer omkring arbejde og pension - generelt ikke frygter at miste pensionen ved at få et job nogle få timer om ugen. Enkelte har som erklæret mål på sigt at komme ud af pensionen. Førtidspensionister på hhv. gammel og ny pensionsordning Førtidspensionisterne på den gamle pensionsordning er ældre end førtidspensionister på ny ordning. Tre ud af fire af de jobinteresserede under 40 år er på den nye ordning, mens det gælder for godt halvdelen (56 %) af de jobinteresserede over 40 år. Førtidspensionister, der har fået pension pga. problemer med sanser og kommunikation eller udviklingshæmning/hjerneskade, er hyppigere på den gamle pensionsordning. Mens førtidspensionister, der har fået pension pga. psykiske lidelser, oftere er på den nye ordning. Varighed af pensionen Både førtidspensionister, der lige har fået pension, og førtidspensionister, der har haft pension i mange år, er interesserede i job. halvdelen af de jobinteresserede har haft pension i under 5 år 24 % har haft pension i 5 til 10 år og de øvrige 26 % har haft pension i 10 år eller mere. 5 Danmarks Statistik 6 Lokal integration af førtidspensionister, SFI, Her er markant flere førtidspensionister i job ved siden af pensionen på gl. ordning

16 Jobkonsulenterne fortæller, at de førtidspensionister, der har fået pension for kort tid siden, typisk er interesserede i job, fordi: de umiddelbart før pensionstilkendelsen har været i arbejdsprøvning eller lign. og dermed har en klar opfattelse af, hvad de kan klare i et job og har måske en forbindelse til en arbejdsgiver, der kender dem eller de har en udtalt arbejdsidentitet og frygter, at de uden et job vil få en ringere livskvalitet eller pensionstilkendelsen har givet dem ro omkring deres forsørgelsesgrundlag og dermed overskud til et job. Mens de førtidspensionister, der først søger job efter flere år på pension, typisk begrunder det med at de gennem længere tid har overvejet, om et job kunne være en mulighed for dem, men først nu har fået tilbud om støtte til at finde job eller de har fået det bedre fysisk og/eller psykisk, fx pga. bedre behandlingsmuligheder eller, fordi de har lært at leve med deres funktionsnedsættelse eller de har fået mere overskud i deres privatliv (fx fordi deres børn er blevet større) og ønsker at bruge dette overskud i et job. Uddannelsesniveauet 6 ud af 10 jobinteresserede førtidspensionister har folkeskolen eller mindre som højeste uddannelse hver tredje har en kompetencegivende uddannelse. 7 Højeste uddannelse blandt jobinteresserede førtidspensionister i initiativet mellemlang videreg. udd. 6% lang videreg. udd. 2% kort videreg. udd. erhvervsfaglig 5% udd. 19% gymnasial eksamen skole i 8% andet land 7% afgangseks. fra folkeskole 35% ikke afgangseks. fra folkeskole 10% specialskole 8% 7 Samme fordeling ses i Ankestyrelsens undersøgelse af førtidspensionister i job med løntilskud, oktober

17 Jo ældre førtidspensionisterne er, jo større er sandsynligheden for, at de har en kompetencegivende uddannelse. Mens godt 40 % af de jobinteresserede over 40 år har en kompetencegivende uddannelse, gælder det samme for 19 % af de jobinteresserede under 40 år. Meget få af de jobinteresserede førtidspensionister har ønsket at gå i gang med en uddannelse. Det drejer sig i så fald om korte kurser som fx hygiejnebevis, truckcertifikat mv. Desuden har enkelte ønsket at færdiggøre en påbegyndt uddannelse. På landsplan Førtidspensionister med kompetencegivende uddannelse er underrepræsenterede i initiativet: 32 % mod 44 % på landsplan. (Data fra Ankestyrelsen. Uddannelse ved nytilkendte i perioden Med forbehold, da inddeling i initiativet er forskellig fra inddeling i data fra Ankestyrelsen.) Førtidspensionisters uddannelsesniveau er lavere end blandt borgere på arbejdsmarkedet. Halvdelen af alle førtidspensionister, 51 %, der har fået tilkendt pension i løbet af de seneste år, har alene grundskolen som højeste uddannelse eller slet ingen uddannelse 8, mens det er en ud af fem, 19 %, i arbejdsstyrken. 9 Køn, civilstand og etnicitet Mandlige førtidspensionister er oftere interesserede i job end kvindelige Lidt over halvdelen, 52 %, af de jobinteresserede førtidspensionister, er mænd. På landsplan udgør mænd 45 % af alle førtidspensionister. 10 Førtidspensionister, der bor alene, er oftere interesserede i job 2 ud af 3 jobinteresserede bor alene På landsplan bor 58 % af alle førtidspensionister alene. I initiativet er de jobinteresserede førtidspensionisters etnicitet ikke registreret. En indikation af, hvor mange, der er af anden etnisk herkomst end dansk er, hvor stor en andel, der har gået i skole i et andet land, nemlig 7 %. På landsplan er 17,4 % af alle førtidspensionister af udenlandsk oprindelse Data fra Ankestyrelsen. Uddannelse ved nytilkendte i perioden Danmarks Statistik, Befolkningens højest fuldførte uddannelse Danmarks Statistik, 2. kvartal Danmarks Statistik, 3. kvartal AUK

18 Resultat af afklaringsindsatsen Ramme for afklaringsindsatsen Alle førtidspensionister op til 50 år skulle have tilbud om fem afklaringssamtaler. Samtalerne skulle omfatte jobafklaring, støtte til jobsøgning, match til job o.a. Behov for afklaring Førtidspensionisterne ønsker hyppigst afklaring af jobønsker og af deres behov for skånehensyn De emner, der hyppigst er taget op ved afklaringssamtalerne, er afklaring af jobønsker: 27 % afklaring af skånebehov og ønsker til timetal og mødetidspunkt: 26 % jobsøgningsstrategi og samtale om konkrete jobmuligheder: 15 % afklaring af egne kompetencer: 12 % Førtidspensionisterne har samme ønsker til emner i afklaringssamtalerne, uanset deres alder og årsagen til deres pension. Beregningen af de økonomiske konsekvenser ved et job er sket i kommunernes ydelses- eller pensionsafdeling Jobkonsulentens rolle har her primært været at formidle kontakt til de relevante medarbejdere i ydelses- eller pensionsafdeling. Så selv om afklaringssamtalerne ofte har taget afsæt i en beregning af de økonomiske konsekvenser af et job, er det alene 7 % af afklaringssamtalen, der er gået med selve beregningen. I 5 % af samtalerne har jobkonsulenten aftalt hjemmeopgaver for førtidspensi o- nisten inden næste afklaringssamtale Hjemmeopgaverne har hyppigst været: at kontakte arbejdsgiver at skrive CV og ansøgning at undersøge jobmuligheder i eget netværk at overveje jobønsker og egne kompetencer Ved etableringen af job har førtidspensionisterne især haft behov for jobkons u- lentens indsats til at tage den indledende kontakt til virksomheden Vægtningen af jobkonsulentens indsats ved selve etableringen af jobbet har været: 20 % at tage den indledende kontakt til virksomheden 14 % at deltage i jobsamtale 11 % at udarbejde en opgavebeskrivelse, inkl. skånebehov, timetal mv

19 I godt hvert 3. job har jobkonsulenterne fulgt op på jobbet før den lovpligtige opfølgning på skånejob ½ år efter etablering Jobkonsulenterne har fulgt tidligere op i de tilfælde, hvor de vurderede, at en ekstra opfølgning var nødvendig for at fastholde førtidspensionisten i jobbet. Opfølgning er sket ved at tage på besøg på arbejdspladsen i opstartsfasen at deltage i møder mellem arbejdsgiver og førtidspensionist for at aftale justeringer i jobbet. Der har sjældent været behov for særlige tiltag som fx mentorstøtte eller ko m- penserende ordninger I 45 tilfælde (svarende til 4,8 % af alle job etableret i initiativet) har der været anvendt mentorstøtte I 38 tilfælde (svarende til 4,1 % af alle job etableret i initiativet) er der bevilget en handicapkompenserende ordning. Der har været anvendt virksomhedspraktik forud for godt hvert 3. job 41 % af praktikforløbene har varet i op til en måned 25 % har varet 1-2 måneder Praktikforløbene er etableret som et led i forrevalidering. De længerevarende praktikker har typisk været for førtidspensionister uden arbejdsmarkedserfaring, som havde behov for at afprøve det arbejdsområde, som han/hun ønskede at finde et arbejde inden for. Førtidspensionisternes forskellige behov for indsats Afklaringssamtalerne har vist, at de jobinteresserede førtidspensionister fordeler sig på tre hovedgrupper med forskellige behov for afklaring og støtte: Gruppe 1 er Selvfinderne, gruppe 2 er Samspillerne og gruppe 3 er de Støttekrævende. I alle tre grupper er der både førtidspensionister, der ER kommet i job i løbet af de 1½ år, initiativet har varet, og førtidspensionister, der IKKE er kommet i job i projektperioden. 1. Selvfinderne har typisk en uddannelse og/eller joberfaring fra ordinære jobs. De har også ofte en erfaring med at søge job, som gør dem i stand til at opsøge og gå i dialog med en arbejdsgiver om at få aftaler omkring et job på plads. De er typisk lidt ældre, så de har haft tid til at erhverve sig disse kompetencer og erfaringer. De søger typisk job via personlig henvendelse til virksomheder, jobansøgninger eller andre gænge jobsøgningsmetoder. De er derfor - ligesom andre på det ordinære jobmarked afhængige af jobudbuddet. De har tilmeldt sig initiativet for at få informationer om de økonomiske konsekvenser, hvis de finder et ordinært deltidsjob, om reglerne om løntilskud og administrativ behandling, hvis de finder et skånejob samt administration omkring konvertering af et skånejob til et fleksjob

20 Typisk har de behov for 1-2 samtaler. Deres vigtigste hensyn er lavt timetal og evt. fritagelse for tidspressede opgaver og stramme deadlines. Udover disse hensyn løser de ofte samme arbejdsopgaver som deres kolleger i ordinære job. I initiativet har de typisk fundet ordinære deltidsjob ved siden af pensionen til en overenskomstmæssig løn skånejob med en timeløn omkring den overenskomstmæssige løn fået deres skånejob konverteret til et fleksjob 2. Samspillerne har det tilfælles, at de er usikre på, hvilke job de kan bestride, og hvordan de finder et job. Nogle har forældet uddannelse eller arbejdserfaring og skal måske skifte branche, fordi de ikke kan tåle at arbejde med det, de før har arbejdet med. Andre har en afbrudt uddannelse eller erfaring fra forskellige korte jobs, der ikke umiddelbart kan omsættes til et nyt job. De har tilmeldt sig initiativet for at få hjælp til afklaring af og ideer til, hvordan de kan bruge deres ressourcer og kompetencer i et job. Og til at få støtte til at kontakte virksomheder og evt. komme i en kort praktik for at afklare om den aktuelle jobmulighed er den rigtige. Samspillerne har typisk behov for 3-5 samtaler. Da jobkonsulenten for denne gruppe altid er involveret i etablering af jobbet, får arbejdsgiveren opfattelsen af, at samspillerne ikke kan stå på egne ben, og det afspejler sig i lavere løn. De har - udover lavt timetal behov for en bred vifte af skånehensyn og en individuel tilpasning af jobbet. De kommer typisk i skånejob til 50 kr. i timen ordinært deltidsjob med en timeløn omkring mindstelønnen Blandt dem, som ikke er kommet i job, har nogle valgt et frivilligt ulønnet arbejde som en mulig vej til skånejob. 3. De støttekrævende er motiverede for job, men en række forhold skal falde på plads, inden de kan få et job. Mange af dem modtager i forvejen støtte til andre dele af deres hverdag. Fx en støtte- og kontaktperson, bor i bofællesskab eller de får hjælp fra pårørende. I et vist omfang er det ofte nødvendigt at have denne støtte med over i jobbet. De støttekrævende har tilmeldt sig initiativet for at få afklaring og støtte til at finde job, til at begå sig på en arbejdsplads og evt. også til at fastholde jobbet. De 5 samtaler er ikke tilstrækkeligt, og hvor det var muligt, er de blevet tilmeldt mini-projekter i initiativet. De støttekrævende kommer typisk i skånejob med en række skånehensyn til 50 kr. i timen eller mindre frivilligt arbejde for at få sociale kontakter til kolleger og noget at stå op til. I denne gruppe ligger også de førtidspensionister fra en af deltagerkommunerne, der har fået konverteret deres beskyttede beskæftigelse til skånejob med mentorstøtte og en række skånehensyn

21 Resultat af jobsøgning og jobformidling Job til førtidspensionister i initiativet 41 %, svarende til 920 førtidspensionister, er kommet i job. Målet var, at 15 % af de jobinteresserede førtidspensionister kom i job. Der er kun mindre forskelle i profilen på de jobinteresserede førtidspensionister, førtidspensionister, der er kommet i job - og førtidspensionister, der ikke er kommet i job. Sandsynligheden for job stiger lidt, når førtidspensionisten er under 40 år. Dette kan også skyldes, at breve og klippekort først blev sendt ud til denne gruppe, som derfor har haft længere tid til at finde et job har været på pension i mindre end et år er gift eller samboende. Dette kan skyldes, at de via deres partner har et større netværk, der kan støtte dem i at komme i job. Sandsynligheden for job falder lidt, når førtidspensionisten har fået pension pga. en psykisk lidelse ikke har en afgangseksamen fra folkeskolen jobinteresserede førtidspensionisters beskæftigelsesstatus ved initiativets slutning frivilligt ulønnet arbejde; 87; 4% fra beskyttet til støttet; 76; 3% i job; 920; 41% ikke i job i projektperiode; 1167; 52% 9 ud af 10 job i initiativet er skånejob 802 job (88 %) er skånejob, job med løntilskud til førtidspensionister 104 job (11 %) er deltidsjob på ordinære vilkår ved siden af pensionen 14 (1 %) er fleksjob, hvor førtidspensionisten har fået gjort sin pension hvilende

22 Jobbene er fundet i private virksomheder, ofte i handel/hotel/restauration 70 % er i private virksomheder, 25 % i offentlige virksomheder og 5 % i foreninger 38 % af jobbene er etableret inden for handel, hotel og restauration. 12 % i sociale og pædagogiske institutioner. Resten er etableret i alle typer brancheområder. Fælles for disse brancher er, at arbejdsopgaverne forholdsvis let kan deles ud på job med lavt timetal. I øvrigt er jobbene etableret inden for en bred vifte af brancher. På landsplan 12 er 59 % af førtidspensionister i løntilskud ansat i private virksomheder, 35 % i offentlige virksomheder og 6 % i foreninger Arbejdsopgaver Førtidspensionisterne har typisk løst 3 typer opgaver i deres job a) Servicerelaterede arbejdsopgaver typisk medhjælperopgaver, der understøtter øvrige ansattes funktioner, fx tage kopier, aflevere post, feje i gården. b) Delopgaver af de ordinært ansattes arbejdsopgaver og med særlige skånehensyn, fx at rense grønsager i et køkken i eget tempo, at køre bus kun for ældre mennesker pga. forudsigeligheden og roligt tempo. c) Opgaver af samme karakter som kolleger ansat på ordinære vilkår, blot på deltid. Det er ofte job, der kræver formel uddannelse som fx tandplejer eller revisor. Løn i jobbene Timelønnen er højere i deltidsjobbene på ordinære vilkår end i skånejobbene Skånejob Ordinært job Fleksjob Gennemsnit 62, Højest Lavest Hyppigst Skånejob Ordinært job Fleksjob Rengøringsassistent 72, Service-/lagermedarbejder 57, Køkkenmedhjælp 53, Timelønnen varierer afhængigt af arbejdsopgaver. Faglærte job lønnes generelt højere end medhjælper-/assistentjob Skånejob Ordinært job Pædagog Pædagog medhjælper 56, Ekspedient Butiksassistent/medhjælp 55, I Ankestyrelsens undersøgelse af førtidspensionisters i job med løntilskud (oktober 2011)

23 Profil af førtidspensionister i skånejob, deltidsjob og fleksjob Om førtidspensionister i skånejob Karakteristisk for førtidspensionisterne i de 802 skånejob er, at de er lidt yngre end de øvrige, der er kommet i job flere er under 40 år. Færre har en kompetencegivende uddannelse. Det er typisk jobkonsulenten, der har fundet skånejobbet og er taget med til jobsamtale på den kommende arbejdsplads. Førtidspensionisterne har haft brug for støtte til selve jobsøgningsprocessen - og til at etablere jobbet. Arbejdstiden i skånejobbene er for 30 % timer om ugen og for 27 % 5 10 timer om ugen, typisk fordelt på 3 til 4 dage. Gennemsnitstimelønnen i skånejob er 62 kr./time, oftest 50 kr./time. Om førtidspensionister i ordinære deltidsjob Der er færre unge i ordinære deltidsjob end i skånejob den største gruppe i deltidsjob er år. Flere har en kompetencegivende uddannelse. De har oftere selv opsøgt virksomhederne. Et ordinært deltidsjob er oftest på ganske få timer: 28 % arbejder under 5 timer om ugen, 25 % arbejder 5 10 timer om unge, typisk fordelt på 1 til 2 dage om ugen. Gennemsnitstimelønnen i ordinære deltidsjob er 131 kr./time, oftest på kr./time. Om førtidspensionister i fleksjob Førtidspensionisterne i de 14 fleksjob er ældre end øvrige førtidspensionister i job: 10 ud af 14 er over 40 år. Flere har en kompetencegivende uddannelse, og hovedparten har en del arbejdserfaring fra skånejob. Nogle er blevet på samme arbejdsplads, i fleksjob frem for i skånejob, og er gået lidt op i tid. Andre er selv taget til samtale på en virksomhed, efter at jobkonsulenten har taget den første kontakt. 8 af de 14 arbejder timer om ugen, de øvrige derover, oftest fordelt på fem dage om ugen. Gennemsnitstimelønnen for førtidspensionister i fleksjob er 144 kr./time. Førtidspensionisterne i de ordinære deltidsjob har gennemsnitligt færre ugentlige arbejdstimer end førtidspensionister i skånejob 37 % af førtidspensionister i skånejob arbejder mindre end 10 timer om ugen 53 % af førtidspensionister i skånejob arbejder mindre end 10 timer om ugen Ingen førtidspensionister i fleksjob arbejder under 10 timer om ugen I følge jobkonsulenternes skyldes dette, at førtidspensionister i skånejob har andre skånebehov end blot et lavt timetal, mens førtidspensionister i deltidsjob kompenserer for deres funktionsnedsættelse alene med et lavt timetal. Alder Jo yngre de jobinteresserede førtidspensionister er, jo større er sandsynligheden for, at de kommer i skånejob 21 % i skånejob er 30 år og derunder 5 % i deltidsjob er 30 år og derunder Ingen førtidspensionister under 35 år er kommet i fleksjob

24 De yngre førtidspensionister har sjældnere en kompetencegivende uddannelse og i følge jobkonsulenterne heller ikke så ofte nogen arbejdserfaring. Der er derfor oftere brug for det ekstra sikkerhedsnet, et skånejob udgør. Aldersfordeling i skånejob, deltidsjob og fleksjob 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% skånejob deltidsjob fleksjob over 60 år år år år år år år år under 25 år Det er jobkonsulenternes erfaring, at de 14 førtidspensionister i fleksjob er meget sikre i deres sag. Både hvad angår deres job og helbredstilstand. Flere af dem har fået et skånejob med et relativt højt timetal gennem en længere periode konverteret til et fleksjob. Særligt om job til førtidspensionister under 40 år Førtidspensionister under 40 år har i højere grad end de ældre haft brug for støtte til at finde job. For hovedparten af de yngre har jobkonsulenten taget første kontakt til virksomheden og deltaget i jobsamtalen. De yngre førtidspensionister er oftere kommet i skånejob end i andre job. Det gælder især for førtidspensionister under 30 år, som sjældent er kommet i andet end skånejob. Virksomhedspraktik er hyppigst anvendt til førtidspensionister under 40 år, og i særligt stort omfang hos unge under 30 år. Årsag til pension Når årsagen til pension er mobilitetsproblemer eller kronisk/fremadskridende sygdom, kommer førtidspensionisten oftere i deltidsjob eller fleksjob 26 % af førtidspensionisterne i skånejob har fået pension pga. mobilitetsproblemer 32 % i skånejob har fået pension pga. mobilitetsproblemer 36 % i fleksjob har fået pension pga. mobilitetsproblemer

25 Årsager til førtidspension 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% skånejob deltidsjob fleksjob sociale problemer udviklingshæmmet el. hjerneskadet problemer m. sanser og kommunikation psykisk lidelse kronisk el. fremadskridende sygdom mobilitetsproblemer Førtidspensionister, hvis pension er bevilget pga. udviklingshæmning eller hjern e- skade kommer oftest i skånejob, sjældent i deltidsjob eller fleksjob 19 % af de førtidspensionister, der er i skånejob har fået pension pga. udviklingshæmning eller hjerneskade 4 % af førtidspensionister i deltidsjob 7 % - svarende til 1 førtidspensionist i fleksjob Særligt om job til førtidspensionister med psykiske lidelser Sammenlignet med førtidspensionister med mobilitetsproblemer har førtidspensionister med psykiske lidelser haft behov for mere hjælp til jobsøgning; de har ikke så ofte kontaktet arbejdspladsen personligt, og de har oftere haft jobkonsulenten med til samtale. De har oftere været i praktik - og af længere varighed end en måned. Pensionsordning Sandsynligheden for at komme i enten ordinært deltidsjob eller i fleksjob stiger, når førtidspensionisten er på den gamle ordning 33 % i skånejob er på den gamle ordning 38 % i deltidsjob er på den gamle ordning 43 % i fleksjob er på den gamle ordning

26 Særligt om job til førtidspensionister på gammel pensionsordning Førtidspensionister på den gamle ordning kommer oftere i ordinært deltids- eller fleksjob. De har også hyppigere et højt ugentligt timetal: Halvdelen af de førtidspensionister, der arbejder over 20 timer om ugen, er på den gamle ordning, mens det er hver fjerde, der arbejder under 20 timer om ugen. Varighed af pensionen Førtidspensionister i skånejob har gennemsnitligt været på pension i kortere tid end førtidspensionister i deltidsjob og fleksjob 51 % i skånejob har haft pension i under 5 år 44 % i deltidsjob 36 % i fleksjob Uddannelsesniveau Jo mere uddannelse, jo større sandsynlighed for at førtidspensionisten kommer i et ordinært deltidsjob frem for et skånejob 32 % af førtidspensionister i skånejob har en kompetencegivende uddannelse 50 % i deltidsjob 43 % i fleksjob 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% skånejob deltidsjob fleksjob lang videreg. udd. mellemlang videreg. udd. kort videreg. udd. erhvervsfaglig udd. gymnasial eksamen skole i andet land ikke afgangseksamen fra folkeskole specialskole afgangseksamen fra folkeskole

27 Køn og civilstatus Kvinder kommer oftere i deltidsjob end mænd 59 % af alle deltidsjob er besat af kvinder. Førtidspensionister, der bor sammen med en partner, kommer med større san d- synlighed i deltids- eller fleksjob end førtidspensionister, der bor alene 61 % af førtidspensionister i skånejob bor alene 48 % af førtidspensionister i deltidsjob 21 % i fleksjob Førtidspensionister, der ikke kom i job 52 % af de jobinteresserede førtidspensionister er ikke kommet i job i løbet af projektperioden. Profilen af de førtidspensionister, der ikke kom i job, adskiller sig ikke markant ift. de førtidspensionister, der kom i job Iflg. jobkonsulenterne har nogle af førtidspensionisterne selv valgt at stille jobsøgningen midlertidigt i bero undervejs i projektperioden pga. problemer med helbredet, eller fordi de havde brug for en tænkepause. Andre vil søge job på egen hånd efter projektets afslutning. 7 % af de jobinteresserede førtidspensionister fået andre job, end dem, der var opsat måltal for i initiativet 87 førtidspensionister er kommet i frivilligt ulønnet arbejde 76 førtidspensionister er gået fra beskyttet til støttet job i en af deltagerkommunerne, dvs. til skånejob. Heraf er nogle kommet i job i virksomheder ude i byen, mens de øvrige fortsat er på det beskyttede værksted. 4 % af de jobinteresserede førtidspensionister har fundet et frivilligt, ulø n- net arbejde 7 ud af 10 har selv fundet jobbet 38 % af de frivillige job er fundet i organisationer, foreninger eller lign, hvor en stor del af de øvrige medarbejdere sandsynligvis også er ulønnede Typisk arbejder de 5-10 timer fordelt på 1-2 dage om ugen Om førtidspensionister i frivilligt, ulønnet arbejde Sammenlignet med førtidspensionister i lønnede job er førtidspensionisterne i frivilligt, ulønnet arbejde lidt ældre næsten 2 ud af 3 er over 40 år og har gennemsnitligt været længere på pension. 3 ud af 5 er kvinder og årsagen til deres pension er oftere udviklingshæmning eller hjerneskade, sjældnere mobilitetsproblemer eller psykiske lidelser. Deres uddannelsesniveau adskiller sig ikke fra andre førtidspensionister i initiativet

28 I følge jobkonsulenterne ønskede nogle af førtidspensionisterne et frivilligt job, fordi de mener, et skånejob vil være for meget for dem. Andre ser det som et springbræt til noget mere og en god mulighed for at prøve sig selv af. Enkelte prøver jobbet af i en form for praktik inden for et område, de er meget engagerede i. Endelig er der også førtidspensionister, der har givet udtryk for, at det sociale aspekt er langt det vigtigste for dem i et job, og at de ikke ønsker bøvl med fradrag i pension. Det er muligt at konvertere beskyttede job til skånejob med massiv mentor støtte I 2010 besluttede Slagelse Kommune at konvertere 100 job fra beskyttet beskæftigelse til skånejob. En række af disse job blev også administrativt behandlet af jobkonsulenterne i initiativet, som også hjalp med at kontakte arbejdsgivere mv. 76 af disse borgere blev derfor også registreret sammen med de øvrige jobinteresserede førtidspensionister i Slagelse. 84 % af disse førtidspensionister har fået pension pga. udviklingshæmning eller hjerneskade, og har haft pension siden de fyldte 18 Tre ud af fire har gået på specialskole, mens de højest uddannede i denne gruppe - 3 % - har en erhvervsfaglig uddannelse. De har ikke selv fundet deres job og har alle fået en mentor, som løbende kommer på besøg på arbejdspladsen og støtter førtidspensionisterne i deres job. Sammenlignet med de øvrige førtidspensionister i job, arbejder de mange timer om ugen. Over halvdelen arbejder timer hver fjerde arbejder 30 timer eller mere. De fleste job er i offentlige virksomheder inden for handel, hotel og restauration. Mini-projekter I det sidste år af initiativet har jobcentrene haft mulighed for at søge ekstra midler til at gennemføre mini-projekter i jobcenterregi eller med brug af andre aktører med det formål at understøtte jobskabelsen til førtidspensionisterne og supplere jobkonsulentens indsats. 15 mini-projekter er gennemført i initiativet. Mini-projekter med fokus på fastholdelse To af de 15 mini-projekter var rettet mod fastholdelse af førtidspensionister, der allerede var i job. Et af mini-projekterne har nået sit mål med at fastholde 70 % af 50 førtidspensionister i job i minimum 4 måneder efter etablering af jobbene. Det andet mini-projekt har ikke nået sit mål om at fastholde ti førtidspensionister i job fire førtidspensionister har fastholdt deres job

29 Mini-projekter med fokus på job 13 mini-projekter var rettet mod at få støttekrævende førtidspensionister i job. Seks projekter har haft fokus på den brede gruppe af støttekrævende førtidspensionister, og syv har haft fokus på støttekrævende førtidspensionister med psykiske lidelser. 12 af miniprojekterne har haft fastlagte mål for antal deltagere og/eller antal førtidspensionister i job. Et projekt uden fast resultatmål har haft til formål at etablere en jobcafé for førtidspensionister. Det er lykkedes, og den drives videre efter initiativets afslutning. Effekt af mini-projekterne med fokus på job Samlet set har de 12 mini-projekter ikke givet den forventede effekt (se skema 1). Det samlede mål for antallet af deltagere er næsten nået. Men det dækker over en stor variation: fire mini-projekter har haft flere deltagere end målsat, fire har opfyldt målet, og fire har haft for få deltagere. Det samlede mål for job er ikke nået. 40 førtidspensionister er kommet i job. To miniprojekter har både nået deltagermål og jobmål, og tre mini-projekter har været tæt på at nå deltagermål og jobmål. Skema 1: Mål og resultater for 12 mini-projekter Mål Resultater Antal deltagere 225 deltagere 221 deltagere Antal job 89 job 40 job De mini-projekter, der er lykkedes med at få førtidspensionister til at deltage og har fået nogle videre i job, har nogle fællestræk: aktørerne har haft et indgående kendskab til at lave job til førtidspensionister de har haft realistiske målsætninger for deres projekt, fx at projektet skulle afvikles over kortere tid 3-9 måneder de har haft et tæt samarbejde med jobcentret omkring mini-projektet - og de har IKKE haft et færdigt koncept for indholdet i mini-projektet, men lyttet til førtidspensionisternes ønsker til indhold. Mini-projekter med et tydeligt fokus på jobindsats har haft større tilslutning end fx miniprojekter med fokus på sundhed. Overblik over mini-projekterne i de 16 kommuner Nedenstående skema giver et overblik over mini-projekterne i de 16 kommuner: Hvilken målgruppe førtidspensionister har det enkelte projekt henvendt sig til? Hvilke metoder er anvendt med henblik på skabe job til førtidspensionister eller fastholde førtidspensionister i job? Hvilke resultater har mini-projekterne givet?

30 Skema 2: Målgrupper, metoder og resultater i mini-projekterne MINI-PROJEKTER Målgruppe Metode Resultat Ballerup/Rødovre Mini-projekt Forsøg med anden aktør Handicapidrættens Videncenter Brøndby/Ishøj/Vallensbæk Mini-projekt Guldborgsund Forsøg med anden aktør- PROVI Holbæk FØP med behov for særlig afklaring og støtte til jobsøgning FØP med behov for særlig afklaring og støtte til jobsøgning FØP med manglende kvalifikationer FØP med behov for intensiveret jobsøgning Forløb med afklaringssamtaler ved jobkonsulent, der fungerer som mentor Kursusforløb med jobrelaterede oplæg, idrætsaktiviteter, opfølgning og jobstøtte IT-undervisning Undervisning i sundhed Kombination af individuelt og gruppeforløb Støtte til jobsøgning Mini-projekt Jobinteresserede FØP Parløb mellem jobkonsulent i jobcentret og ekstern jobkonsulent Forsøg med anden aktør Socialt Arbejdsmarkedscenter Ikast-Brande Forsøg med anden aktør Conoscenza Næstved Forsøg med anden aktør Kompetenceporten Slagelse Mini-projekt Forsøg med anden aktør - Nørtoft Trivsel Svendborg Forsøg med anden aktør, Frivilligcenter Sydfyn Thisted Forsøg med anden aktør Institut for Karriereudvikling Tønder Forsøg med anden aktør Jessen og Lund FØP med behov for intensiveret støtte Jobinteresserede FØP med psyko-sociale vanskeligheder Jobinteresserede FØP med psykiske lidelser FØP med svære psykiske lidelser Fastholdelse af FØP, der er kommet i job Jobinteresserede FØP Jobinteresserede FØP FØP med psykiske lidelser FØP tilknyttes konsulent, der støtter via samtaler og praktisk hjælp til jobsøgning Jobcafé Kombination af individuelt forløb og gruppeforløb Kombineret individuelt forløb og gruppeforløb Etablering af praktik Forløb med afklaringssamtaler ved jobkonsulent, der fungerer som mentor Coaching ved opstart i job Etablering af Jobcafé i samarbejde med frivillig forening Kombination af gruppearbejde og individuelle samtaler Holdundervisning kombineret med praktik 25 deltagere 6 i job (+/-) 18 deltagere 10 i job (+) 7 deltagere 1 i job (-) 18 deltagere 1 i job (-) 50 deltagere 10 i job (+) 35 deltagere 3 i job (-) 7 deltagere 4 i praktik 1 i job (+) 23 deltagere 0 i job (-) 15 deltagere 9 i job (+) 6 deltagere 4 fastholdt i job (-) Jobcafé etableret o g i drift (+) 18 deltagere 2 i job (-) 10 deltagere 3 i job

31 Viborg Forsøg med anden aktør Nørremarken, Viborg Aalborg Mini-projekt Aarhus Mini-projekt Jobinteresserede FØP og FØP i job Jobinteresserede FØP med sindslidelser Fastholdelse af FØP, der er kommet i job (+): opstillet resultatkrav opfyldt (-/+): opstillet resultatkrav tæt på at blive opfyldt (max. 10 % fra målet) (-): opstillet resultatkrav ikke opfyldt Deltagelse i netværksgruppe for at styrke selvværd FØP tilknyttes socialpsykiatrisk jobkonsulent, der står for afklaring og støtte Fastholdelsesforløb m. kontrakt mellem borger, konsulent og virksomhed. Løbende samtaler mellem de 3 parter (-) 9 deltagere Brugertilfredshed (+) 40 deltagere 7 i skånejob (-) 60 førtidspensionister 70 % fastholdt (+) Variation i resultater i de 13 projekter (16 kommuner) Opfyldelse af måltal 8 af de 13 projekter har nået deres mål, og et projekt er meget tæt på målet Der har været opsat mål for de 13 projekter i de 16 kommuner, afhængigt af antallet af førtidspensionister under 50 år i kommunen. To store kommuner havde et mål på hhv. 100 og 150 job 1 af projekterne har nået målet Seks mellemstore kommuner og to samarbejdsprojekter med hhv. to og tre kommuner havde et mål på 60 eller 70 job fire af projekterne har nået målet et af projekterne er meget tæt på at nå målet Tre mindre kommuner havde et mål på 30 job Alle tre projekter har nået målet

32 Figur 1: Resultater i de 13 projekter Andelen af de jobinteresserede førtidspensionister, der er kommet i job, varierer fra kommune til kommune flest i to kommuner, hvor ca. hver anden jobinteresserede førtidspensionist er kommet i job færrest i en kommune, hvor ca. hver fjerde jobinteresserede førtidspensionist er kommet i job. I alle kommuner er der etableret flest skånejob, mens andelen af ordinære deltidsjob ved siden af pensionen varierer I de to kommuner, der har etableret flest ordinære deltidsjob, er op mod 25 % af de etablerede job til førtidspensionisterne et ordinært deltidsjob mens det i den kommune, hvor der er etableret færrest deltidsjob, er andelen 1-2 %. Forskellen i resultater kan ikke forklares med forskellig profil blandt de jobinteresserede førtidspensionister i de deltagende kommuner, når det gælder følgende tre parametre andelen af yngre førtidspensionister der lidt oftere kommer i job andelen af førtidspensionister, der har fået pension pga. en psykisk lidelse som lidt sjældnere kommer i job andelen af førtidspensionister med en kompetencegivende uddannelse som lidt oftere kommer i job

33 INDSATS HVAD HAR VIRKET BEDST? Inden for de fælles rammer med kravene til indsats og organisering har de 13 projekter haft et spillerum til at afprøve forskellige metoder i deres jobindsats for førtidspensionister. De jobcentre, der har opnået de bedste jobeffekter i forhold til deres målsætning, har arbejdet med følgende metoder og tilgange. Den bedste informationsindsats til førtidspensionister Der skal mere end et brev til informationsindsatsen har været bred brevet er suppleret af andre indsatser informationsindsatsen er foregået løbende og drypvis over tid informationsindsatsen har haft en række ambassadører Ca førtidspensionister i de 16 kommuner har modtaget et eller flere breve med informationsfolder og klippekort med ret til fem afklaringssamtaler. Brevene er sendt ud af flere omgange. I april 2010 blev de første breve sendt ud til alle førtidspensionister under 40 år i de 16 kommuner. Efter nogle måneder fik denne gruppe endnu et brev om, at tilbuddet om afklaringssamtaler fortsat var gældende. Derefter blev der i efteråret 2010 sendt brev ud til alle førtidspensionister mellem 40 og 50 år. Informationsindsatsen har været bred brevet er suppleret af andre indsatser Den mest virkningsfulde informationsindsats til førtidspensionister er bred og foregår via mange kanaler. Dvs. der skal mere end et brev til at udbrede budskabet. Der er gode erfaringer med: artikler i lokalavisen om førtidspensionister, der er kommet i job. Artiklerne har spredt budskabet om, at det kan lade sig gøre at arbejde ved siden af pension. I artikler, hvor jobkonsulenten er afbilledet, har førtidspensionisterne fået sat ansigt på, hvem de har kunnet henvende sig til. En sidegevinst ved denne information er, at også arbejdsgivere bliver opmærksomme på muligheden for at ansætte en førtidspensionist. annoncering om tilbuddet i gratisaviser, der henvender sig til førtidspensionister. Enkelte kommuner har suppleret med annoncering henvendt til virksomheder om muligheden for at ansætte førtidspensionister. annoncering og artikler med førtidspensionister, der er kommet i job i foreningsblade for førtidspensionister ud over initiativets pjece har flere kommuner selv distribueret en pjece om den lokale indsats blandt førtidspensionister i lokalsamfundet, fx hos borgerservice, på institutioner, på væresteder, på biblioteker o.a. Pjecerne er anvendt på virksomhedsbesøg til at informere om reglerne og mulighederne for at ansætte en førtidspensionist. En kommune har anvendt go-cards en ultra-kort information om tilbuddet som jobkonsulenterne har haft med i tasken og delt ud til møder med samarbejdspartnere som fx bostøttere og andre aktører

34 indslag i lokale tv med gode historier om førtidspensionister, der er kommet i job. En kommune har i samarbejde med en lokal tv-kanal lavet reklamespots med tilbuddet. Flere kommuner har fået bragt historier i regionale tv-nyhedsprogrammer for TV2, og en enkelt har fået bragt et indslag på DR Update alle med konkrete eksempler på førtidspensionister, der er i job. Jobkonsulenterne har oplevet, at den ekstra informationsindsats oftest har givet flere henvendelser fra førtidspensionister. Disse førtidspensionister har specifikt nævnt, at artikler/tvindslag har været medvirkende til, at de har taget kontakt til jobcentret for at få hjælp til jobsøgning. Desuden har flere virksomheder nikket genkendende til muligheden for at ansætte en førtidspensionist, når de er blevet kontaktet af en jobkonsulent. Informationsindsatsen skal være bred, men ikke alle former for information har effekt. Et af de jobcentre, der ikke har opnået gode resultater i initiativet, har gjort forsøg med at sende pressemeddelelser ud om muligheden for at få hjælp til jobsøgning i jobcentret. Dette har ikke ført til flere henvendelser. Et andet jobcenter med samme resultatniveau har forsøgt at informere førtidspensionister via informationsmøder, men kun ganske få førtidspensionister mødte op. Informationsindsatsen er foregået løbende, og drypvis over tid Den bedste informationsindsats er foregået løbende og drypvis over tid, så budskabet om at det er muligt at arbejde ved siden af pensionen er blevet modnet hos førtidspensionisterne. Henvendelserne fra førtidspensionisterne er fortrinsvist kommet umiddelbart efter udsendelserne af brevene. Men en del førtidspensionister har henvendt sig flere måneder efter, de har modtaget brevet fra kommunen. De har haft behov for at lade brevet ligge på bordet, mens de har gjort sig overvejelser om deres muligheder for at arbejde, og ikke mindst om det kunne få indflydelse på deres udbetaling af pension. Den supplerende informationsindsats har fået flere af de tvivlende førtidspensionister til at rette henvendelse til jobcentret. Informationsindsatsen har haft en række ambassadører En virkningsfuld informationsindsats er foregået via ambassadører i kommunen, som har orienteret det politiske niveau, ledelsesniveauet og praktikerniveauet. De jobkonsulenter, der har været frikøbt til at tage imod henvendelser fra førtidspensionister og gennemføre jobindsatsen, har ved igangsættelsen af initiativet orienteret bredt til forskellige niveauer i kommunen. politikerne er orienteret til møder i Arbejdsmarkedsudvalg og LBR, hvor jobkonsulenterne har fået plads på dagsordenen til at præsentere tilbuddet om jobindsatsen for førtidspensionister ledelse på tværs af forvaltningerne/afdelingerne er blevet orienteret, når ledelsesrepræsentanter herfra er mødtes på tværs medarbejdere, der har den daglige kontakt med førtidspensionister er blevet orienteret af jobkonsulenterne til personalemøder i deres afdelinger: pensionsafdelingen, socialforvaltningen og borgerservice. Medarbejderne er blevet orienteret om, hvad tilbuddet til førtidspensionisterne gik ud på. De er blevet forberedt på en øget efterspørgsel fra førtidspensionisterne på jobvejledning. De er blevet oplyst om, at de

35 gerne måtte henvise jobinteresserede førtidspensionister, og tænke jobkonsulenterne ind i jobcentrets samlede indsats. På møderne har medarbejderne fået sat ansigt og navn på jobkonsulenten i initiativet, så de ved, hvem de skal henvise interesserede førtidspensionister til. Informationsindsatsen i kommunen har ikke bare spredt budskabet om mulighederne for at førtidspensionister kan komme i job, men igangsat en proces, der gør op med forestillinger om, at førtidspensionister ikke kan/skal/vil arbejde ved siden af pensionen. Det har betydet, at flere kommunale medarbejdere, der tidligere ikke har betragtet job som en mulighed for førtidspensionister, har henvist førtidspensionister med interesse for job til den jobkonsulent i jobcentret, der arbejdede med jobindsatsen. Nogle jobcentre har gjort jobindsatsen for førtidspensionister til en del af jobcentrets almindelige tilbudspakke, som alle jobkonsulenter/virksomhedskonsulenter dagligt tager med ud på virksomhederne. Det har bl.a. betydet, at virksomheder er blevet mere opmærksomme på at lave ansættelser på få timer, og at de også selv har kontaktet jobcentret om småjobs. Enkelte kommuner har gode erfaringer med at sende budskabet til førtidspensionisterne dels gennem frivillige organisationer, hvor flere førtidspensionister arbejder som frivillige, dels gennem netværk af foreninger for førtidspensionister. Den bedste afklaring til job for førtidspensionister Afklaringssamtaler en proces sættes i gang afklaringssamtaler har haft fokus på ressourcer og muligheder svar på spørgsmål 1: Hvor meget må jeg tjene ved siden af min pension? svar på spørgsmål 2: Hvilket job er realistisk? førtidspensionistens netværk har været inddraget i starten førtidspensionisten er gjort ansvarlig for processen Afklaringssamtaler har haft fokus på ressourcer og muligheder Afklaringsprocesserne for de jobinteresserede førtidspensionister har været af kortere eller længere varighed. Jobkonsulenter fortæller, at mange førtidspensionister har negative oplevelser med i bagagen fra processen op til tilkendelsen af førtidspensionen. En proces, hvor fokus har været på diagnoser og begrænsninger. Derfor har det af og til været en udfordring at dreje fokus væk fra den gamle afklaringsproces, der har afdækket begrænsninger til den nye afklaringsproces, hvor ressourcer og muligheder hos førtidspensionisten skal afklares. Afklaringssamtalerne har fungeret bedst i de jobcentre, hvor jobkonsulenterne konstant har holdt fokus på ressourcer og muligheder for at starte på en frisk. På den måde har de skabt et tillidsfuldt samtaleforum, hvor førtidspensionisten tør fortælle åbent om sine erfaringer og ønsker til job. Med fokus på førtidspensionistens ressourcer er det lykkedes at målrette samtalerne til at handle om job. Dagsordenen har typisk drejet sig om afklaring af jobønsker,

36 kompetencer og skånebehov, samt afklaring af ønsker til timetal og mødetidspunkter i et evt. job. Svar på spørgsmål 1: Hvor meget må jeg tjene ved siden af min pension? Et af de afgørende spørgsmål for de fleste førtidspensionister til den første samtale er: hvor meget må jeg tjene ved siden af min pension? Jobcentrene med de bedste resultater har meget tidligt i afklaringsforløbene fået lavet en beregning på, hvor meget den enkelte jobinteresserede førtidspensionist kan tjene ved siden af pensionen. Beregningen har vist sig meget nødvendig for, at førtidspensionisten kan komme videre i afklaringsprocessen. I flere jobcentre har indsatsgruppen udpeget en medarbejder i pensionsafdelingen eller borgerservice, der har stået for beregningen af indtjeningsmulighederne for førtidspensionister. Efter første samtale med førtidspensionisten har jobkonsulenten taget kontakt til kontaktpersonen, og ofte samme dag har beregningen ligget klar; dermed kunne førtidspensionisten gå videre i afklaringsprocessen. Svar på spørgsmål 2: Hvilket job er realistisk? En stor gruppe af de jobinteresserede førtidspensionister har haft urealistiske ønsker til job. Det kan være ønsker til at varetage en bestemt jobfunktion eller arbejde et bestemt antal timer. En førtidspensionist med arbejdsmarkedserfaring har måske en forestilling om at komme tilbage til deres gamle profession: fx en mand i 40erne med en drøm om at komme tilbage til entreprenørbranchen og bygge broer - på fuld tid. Den udfordring har jobkonsulenterne håndteret ved sammen med førtidspensionisten at trække de realistiske elementer ud af ønsket/drømmen, fx ved at forsøge at finde samme jobtype i en anden branche på få timer om ugen. Et ønske om at blive medhjælper på Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland blev til et job som medhjælper på en maskinstation. En anden løsning på urealistiske jobønsker har været at finde en anden jobtype i en lignende branche: et ønske om at blive kok blev til et job som medhjælper i et køkken. De førtidspensionister, der aldrig tidligere har været på arbejdsmarkedet, mangler billeder på, hvilke job han/hun kan bestride. Fx en ung fyr med hjerneskade og en psykisk lidelse vidste ikke helt, hvad han ville. Han ville bare gerne have et arbejde. Her satte jobkonsulenten en længere proces i gang med flere afklaringssamtaler og med praktik for at afprøve, hvilke arbejdsopgaver han kunne bestride. Førtidspensionistens netværk har været inddraget i starten Flere jobcentre med gode resultater har inddraget førtidspensionistens netværk: familie, venner, støttekontaktpersoner som medspiller i afklaringssamtalerne. Fx en ægtefælle, der var skeptisk over for, at deres kone/mand ønskede at komme ud på arbejdsmarkedet. Fx en støttekontaktperson, der kunne bidrage med informationer om skånehensyn og hjælp ved siden af jobbet. De jobcentre, der ikke har inddraget skeptiske pårørende har oplevet, at førtidspensionisten har trukket sig fra samarbejdet, fordi modstand i baglandet har stukket en kæp i hjulet for at komme videre i processen. Med inddragelse af disse personer i den første afklaringssamtale har jobkonsulenten fået skabt en fælles dagsorden for den videre proces for førtidspensionisten. Ved disse samtaler

37 har jobkonsulenten bl.a. haft fokus på, at det er frivilligt for førtidspensionisten at melde sig til jobindsatsen for førtidspensionister, og har præsenteret nogle eksempler på førtidspensionister, der er kommet i job, og som har forbedret deres livskvalitet herved. Førtidspensionisten er gjort ansvarlig for processen Afklaringssamtalerne har til formål at give førtidspensionistens ejerskab i processen og så vidt muligt styrke deres egen indsats for at finde et job. Den proces har jobkonsulenten igangsat ved så vidt muligt at aftale en ansvars- og opgavefordeling mellem jobkonsulent og førtidspensionist. Ansvars- og opgavefordelingen tog udgangspunkt i førtidspensionistens behov for støtte til jobsøgning jf. de tre gruppe af jobinteresserede førtidspensionister: selvfindere, samspillere og støttekrævende (se under Førtidspensionisterne forskellige behov). Det har fx været jobkonsulentens opgave inden næste samtale at få lavet en beregning på, hvor meget førtidspensionisten må tjene ved siden af sin pension samt undersøge jobmuligheder i jobcentrets virksomhedsnetværk. Det har fx været førtidspensionistens opgave at udarbejde et CV og undersøge jobmuligheder i sit netværk eller kontakte en tidligere arbejdsplads. Den bedste afklaring til jobsøgning/jobformidling Jobkonsulentens indsats Rammen i hvert af de 13 projekter Frikøb af en jobkonsulent (eller flere jobkonsulenter) til at tage imod henvendelse fra førtidspensionister og gennemføre indsatsen. Job til førtidspensionister er småjobs jobkonsulenterne har tænkt kreativt Praktik i virksomheder er anvendt til afprøvning og forventningsafstemning Job til førtidspensionister er småjobs jobkonsulenterne har tænkt kreativt Jobkonsulentens indsats har omfattet formidling af kontakt mellem førtidspensionister og virksomhed, deltagelse i jobsamtalen på virksomhederne, udarbejdelse af opgavebeskrivelse med de aftalte skånehensyn, aftale opgaver, arbejdstider mv. Fordelingen af de forskellige opgaver har været afhængig af, om det er en selvfinder, en samspiller eller en støttekrævende førtidspensionist, der har henvendt sig til jobkonsulenten. Pga. de manglende jobopslag målrettet førtidspensionister har det været et krav til jobkonsulenterne, at de skulle tænke kreativt og opfinde/identificere jobbene i samarbejde med førtidspensionister og virksomheder. Mange virksomheder har ikke prøvet at ansætte medarbejdere i småjobs og har derfor brug for jobkonsulentens hjælp til at få øje på og sammensætte uløste opgaver til et job. Det har fx været opgaver, der var på standby og ikke blev løst, eller støtteopgaver, der kunne tage presset fra kolleger. I den opsøgende kontakt til virksomhederne har jobkonsulenten både benyttet sig af eksisterende virksomhedskontakter egne og kollegers og opsøgt nye og ukendte virksomheder

38 Det har oftest været små private, samt virksomheder, der har erfaring med indslusning af borgere med svage jobforudsætninger eller som har et ønske om at være socialt ansvarlige i deres virksomhedsprofil. Ved jobkonsulenternes henvendelser til virksomhederne har første punkt på dagsordenen ofte været, at førtidspensionisterne er motiveret og arbejder, fordi de ønsker det. Flere af virksomhederne har tidligere stillet deres arbejdsplads til rådighed for virksomhedsaktivering og oplevet borgere, der ikke er motiveret for at være på virksomheden. Praktik i virksomheder er anvendt til afprøvning og forventningsafstemning Virksomhedspraktik er blevet anvendt som et redskab til at lave en forventningsafstemning mellem virksomhed og førtidspensionisten om et muligt job. Det har fx omfattet justering af arbejdstid, mængden af arbejdsopgaver og arbejdstempo. Det har ofte givet et bedre forløb, hvis førtidspensionisten i starten kun har påtaget sig et timetal og arbejdsopgaver, som vedkommende er sikker på at kunne leve op til. Hvis førtidspensionisten har haft ressourcerne, er timetallet senere sat op, og flere arbejdsopgaver er evt. kommet til. Ved at begynde på lavt blus og tage et skridt ad gangen har førtidspensionisten oplevet små sejre og kunnet indfri virksomhedens forventninger. I 341 af de 920 job, svarende til 37 %, er der brugt praktik forud for ansættelsen. Anvendelsen af praktik har været hyppigst ved ansættelse i skånejob (40 %.) og i fleksjob (36 %). Kun i 16 % af de ordinære deltidsjob er der anvendt praktik forud for ansættelse. Førtidspensionister, der er kommet i ordinære job, har ofte en uddannelse, joberfaring og erfaring med selv at søge job, og har derfor typisk ikke haft behov for afklaring. Førtidspensionister, der er kommet i skånejob, har ofte en forældet eller ingen uddannelse, og i mindre omfang arbejdsmarkedserfaring og har derfor behov for at afprøve det arbejdsområde, hvor han/hun ønsker at finde job. Kommunernes brug af praktik har varieret fra at omfatte 15 % til at omfatte 65 % af jobbene. De jobcentre, der har nået deres jobmål, har i varierende omfang anvendt praktik forud for ansættelse. Dog har de to jobcentre, der er nået længst over deres jobmål, systematisk anvendt praktik forud for ansættelsen. Jobkonsulenterne giver udtryk for, at praktikker har gjort det muligt at lave bedre match mellem førtidspensionist og virksomhed. Hovedparten af praktikkerne har været korte praktikker under fire uger, eller 1-3 måneder. De længerevarende praktikker har typisk været for førtidspensionister uden arbejdsmarkedserfaring. Praktik er etableret som et led i en forrevalidering

39 Den bedste projektorganisering Ramme for projektorganiseringen Etablering af en indsatsgruppe med deltagelse af ledelsesrepræsentanter fra de involverede afdelinger i kommunen, den frikøbte jobkonsulent samt DISCUS. Indsatsgruppen skulle igangsætte, koordinere og udvikle det lokale projekt. Frikøb af en jobkonsulent til at tage imod henvendelse fra førtidspensionister og gennemføre jobindsatsen. Hvert af de 13 projekter har haft indsatsgrupper Medlemmerne af indsatsgrupperne har været ledelsesrepræsentanter fra forskellige kommunale afdelinger Møderne er afholdt kvartalsvist. Særligt i opstartsfasen er medlemmerne mødtes lokalt for at planlægge udsendelse af breve til førtidspensionister, den ekstra informationsindsats og arbejdsgangene i jobcentret Indsatsgrupperne i jobcentre med de bedste resultater har udvist stort engagement og løbende igangsat, ændret og udviklet indsatsen. Indsatsgruppen har her sikret fremdrift i det lokale projekt og haft en betydelig aktie i, at det lokale mål er nået. Indsatsgrupperne har undervejs drøftet, hvordan initiativet kunne inddrages i kommunens handicappolitik/målsætninger for førtidspensionister, og hvordan og i hvilken form jobindsatsen efter initiativets afslutning kunne implementeres i jobcentrets tilbudsvifte. Den bredt sammensatte indsatsgruppe har givet jobkonsulenten forskellige fagpersoner at rådføre sig med, og ledelse fra de involverede afdelinger har været med til at sikre ledelsesfokus på jobindsatsen for førtidspensionister både i starten, undervejs og til slut i initiativet. Har jobkonsulenten haft problemer, har de engagerede indsatsgrupper givet jobkonsulenten den nødvendige sparring og rådgivning til at drive den daglige indsats. Eksempler på rådgivning/sparring: Ved dødvande i henvendelser fra førtidspensionisterne er indsatsgruppen kommet med ideer til nye informationsindsatser. Repræsentanterne fra socialafdeling/borgerservice/pensionsafdeling er gået tilbage i deres afdelinger og informeret om jobindsatsen til deres medarbejdere og førtidspensionister. Jobkonsulenter har fået mulighed for at indhente oplysninger om arbejdsgange mv. Især de jobkonsulenter, som var nye i kommunen Der er etableret samarbejde med andre afdelinger/medarbejdergrupper, der er i berøring med førtidspensionister. Fx støtte- og kontaktpersoner fra socialafdelingen. Indsatsgruppen har formuleret ansøgning om midler til mini-projekter. Har flere førtidspensionister mistet deres job, har indsatsgruppen drøftet mulighederne for jobfastholdelse fx ved, at jobkonsulenter foretager hyppigere opfølgningsbesøg, eller førtidspensionisten får et tilbud om at deltage i netværksgrupper med andre førtidspensionister, der er i job. Indsatsgruppen har gennemdrøftet regler/ordninger: fx regler for merbeskæftigelse og muligheder for etablering af praktik og fleksjob, samt muligheder for at konvertere beskyttet beskæftigelse til skånejob

40 COST BENEFIT ANALYSE 13 På grundlag af data om førtidspensionisternes lønindkomster og udgifterne til pension i de 16 deltagerkommuner sammenlignet med 16 kontrolkommuner, er der foretaget en cost benefit analyse af initiativet. Analysen er udelukkende foretaget for førtidspensionister i initiativets målgruppe, dvs. under 50 år. Analysen er udført af Metrica ApS v. professorer i økonomi Michael Rosholm og Michael Svarer. Førtidspensionister under 40 fik brev ved initiativets start og igen efter et par måneder. Derefter blev der sendt breve ud til førtidspensionister mellem 40 og 50 år. De yngste førtidspensionister har derfor haft tilbud om afklaring i længere tid. For personer under 40 år Effekten af initiativet er størst for førtidspensionister under 40 år, hvor en større andel nu er i skånejob. Andelen af førtidspensionister under 40 år i beskæftigelse er faldet i løbet af initiativet i både deltager- og kontrolkommuner, men mindst i deltagerkommunerne nemlig 0,5 %, mens det i kontrolkommunerne er 1,4 %. Både i deltager- og kontrolkommuner var 4,7 % af alle førtidspensionister under 40 år i skånejob ved initiativet start, er det steget 1,1 % i deltagerkommunerne, men faldet med 0,1 % i kontrolkommunerne. Andelen af førtidspensionister i øvrig beskæftigelse er faldet i både deltager- og kontrolkommuner. Faldet er på 2,7 % i deltagerkommunerne og 3 % i kontrolkommunerne. Andelen af førtidspensionister under 40 år i job i hhv. deltager- og kontrolkommuner 14,00% 12,00% 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 12,50% 11,80% 11,20% 10,20% 5,80% 4,70% 4,60% 0,00% apr-10 sep-10 apr-11 sep-11 Deltager - skånejob mv. Deltager - øvrig besk. Kontrol - skånejob mv. Kontrol - øvrig besk. 13 Cost benefit analysen kan downloades i sin helhed på

41 For personer mellem 40 og 50 år Der kan ikke konstateres positive effekter af initiativet på gruppen af førtidspe n- sionister mellem 40 og 50. Andelen af førtidspensionister mellem 40 og 50 år i beskæftigelse er faldet i både deltagerog kontrolkommuner. Initiativet har betydet en mindre stigning i andelen af førtidspensionister mellem 40 og 50 år i skånejob, mens det er faldet ganske lidt i kontrolkommunerne. Til gengæld er andelen i øvrig beskæftigelse faldet lidt mere i deltagerkommunerne. Altså samme tendens som for førtidspensionister under 40 år, men mindre markant. Andelen af førtidspensionister mellem år i job i hhv. deltager- og kontrolkommuner 12,00% 10,00% 9,60% 8,60% 8,90% 8,00% 7,50% 6,00% 4,00% 2,90% 3,30% 2,80% 2,00% 2,60% 0,00% apr-10 sep-10 apr-11 sep-11 Deltager - skånejob mv. Deltager - øvrig besk. Kontrol - skånejob mv. Kontrol - øvrig besk. Den større effekt for de yngre førtidspensionister kan bunde i, at indsatsen overfor dem har varet længere end for førtidspensionister over 40 år. Samfundsøkonomisk gevinst Den samfundsøkonomiske gevinst af initiativet hentes blandt førtidspensionister under 40 år Hvis førtidspensionisterne under 40 år, der har fået job i projektperioden, forbliver i job i to år, giver indsatsen i initiativet en samfundsmæssig nettogevinst. Dette sker ved en reduktion af udgifter til førtidspension samt en øget lønudbetaling. Jo længere tid førtidspensionisten forbliver i job, jo større gevinst. Indsatsen for førtidspensionister mellem 40 og 50 år giver ganske vist en beskeden stigning i beskæftigelsen for denne gruppe, men reduktionen i udgifter og stigning i lønindtægter er ikke tilstrækkelige til at give et samfundsøkonomisk overskud

42 Ved at afsætte kr. årligt til at etablere job til 70 førtidspensionister fo r- venter en kommune efter to års indsats at høste en økonomisk gevin st Holbæk Kommune har besluttet at fortsætte indsatsen på basis af erfaringerne fra initiativet. Beslutningen er taget på grundlag af en beregning på de 80 borgere, der i løbet af initiativet er kommet i job, og at de fortsætter i job. Beregningen tager højde for sparede udgifter til førtidspension og boligstøtte samt øgede skatteindtægter udgift til indsatsen, herunder øgede omkostninger til administration af løntilskud samt opfølgning på skånejob samt højde for udgift til løntilskud Beregningen tager ikke højde for fx sparede udgifter til sundhedsvæsen som følge af bedre helbred eller eventuelle øgede udgifter til sygedagpenge pga. større arbejdsstyrke etc. Indsatsen forventes at betyde øgede udgifter for kommunen i de første to år. Derefter forventes den økonomiske gevinst at være Ca kr. det 3. indsatsår Ca kr. det 4. indsatsår

43 Initiativet Førtidspensionister i job blev igangsat i april 2010 som et led i den tidligere regerings handicapstrategi fra Initiativet, som er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, sluttede i oktober Undersøgelser har vist, at nogle førtidspensionister gerne vil og også kan arbejde i et vist omfang ved siden af pensionen. Men at kommunerne ikke har procedurer for at tage kontakt til førtidspensionisterne og afdække deres muligheder for at komme i beskæftigelse. Intentionen med initiativet Førtidspensionister i job var derfor at tilbyde alle førtidspensionister under 50 år i et antal jobcentre fem frivillige afklaringssamtaler ved siden af pensionen. Målet var at informere førtidspensionister om muligheden for job ved siden af pensionen og støtte de førtidspensionister, der var interesseret i job, i at finde jobbet. Initiativet har omfattet 13 projekter i 16 kommuner (heraf to samarbejdsprojekter med hhv. to og tre kommuner). Alle projekter har haft en praksisperiode på halvandet år. Initiativet har resulteret i at ca førtidspensionister i de 16 kommuner har modtaget brev med informationsfolder og et klippekort med ret til fem afklaringssamtaler. Dvs. at initiativet har lavet en informationsindsats for 26 % af alle førtidspensionister under 50 år i Danmark førtidspensionister har taget mod tilbud om afklaring. Det svarer til ca. 10 % af målgruppen i de 16 kommuner 40 % svarende til 920 førtidspensionister er kommet i job. Det er lykkedes at skabe job til et bredt udsnit af de førtidspensionister, der har vist sig interesserede i at arbejde. For både de jobinteresserede, som har tilmeldt sig initiativet, og de 40 % af dem, der er kommet i job, gælder det, at: 65 % er på ny pensionsordning ca. en ud af fire har haft pension i 10 år eller mere godt halvdelen har ingen uddannelse efter folkeskolen, mens ca. én ud af tre har en kompetencegivende uddannelse. Langt de fleste 920 job er job med løntilskud, såkaldte skånejob. Jobbene er fundet i private virksomheder ofte inden for handel/hotel/restauration. Rapporten kan downloades fra websiden eller på