Affaldsplan

Transkript

1 Ny Tønder Kommune Affaldsplan Udkast til affaldsplanen for harmonisering af affaldssystemet August 2006

2 Ny Tønder Kommune Affaldsplan Tekstudkast til affaldsplan for harmonisering af affaldssystemet August 2006 Dokument nr. p Revision nr. 3 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt FML,NAA AHA FML

3 Affaldsplan Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Baggrund for planen 3 2 Status, udfordringer og mål Økonomi Regeringens målsætning Ny Tønder kommunes målsætning 7 3 Affaldsplan for husholdninger Dagrenovation Organisk dagrenovation Genbrugsindsamling Storskrald Containerpladser Farligt affald og ny batteriindsamling Elektrisk og elektronikaffald Affaldsminimering Information og kommunikation Affaldsstrømme Regulativ Tids- og aktivitetsplan 31 4 Affaldsplan for virksomheder Produktionsaffald, herunder emballageaffald Dagrenovationslignende affald Elektrisk og elektronikaffald Farligt affald Klinisk Risikoaffald Bygge- og anlægsaffald Affaldskonsulenter og virksomhedstilsyn Regulativer 47

4 Affaldsplan Tids- og aktivitetsplan 47 5 Affaldsplan for transportører, behandlingsanlæg og affaldsselskaber Transportører Affaldsselskab Vest I/S Affaldsregion Nord I/S Tids- og aktivitetsplan 58 6 Affaldsplan for kommunal virksomhed Affald fra Vandforsyning Affald fra spildevandsrensning Affald fra kommunale institutioner og kontorer Tids- og Aktivitetsplan 62 7 Perspektiver for affaldshåndteringen Bilag: Økonomi for affaldsplanen 65

5 Affaldsplan Indledning 1.1 Indledning I Ny Tønder Kommunes forslag til affaldsplan for årene , med perspektiv frem til 2016, fremlægges kommunens mål på affaldsområdet, samt hvad man vil gøre for at nå dem. Planen beskriver, hvilke systemer der består og hvilke der skal ændres i forbindelse med sammenlægning af de nuværende kommuner til Ny Tønder Kommune. Planen beskriver ordninger og fraktioner, herunder hvad brugerne selv kan gøre for at mindske affaldsmængden og i det hele taget håndtere affaldet hensigtsmæssigt. Endeligt indeholder planen beskrivelser af affaldsmængder, indsamlingsordninger og behandlingskapacitet, kommunens affaldsprognose samt den kommunale økonomi på affaldsområdet. Læsevejledning Med udgangspunkt i de eksisterende affaldssystemer i sammenlægningskommunerne handler planen om, hvordan disse mål nås og hvilke konsekvenser det vil have indenfor: Husholdninger Erhvervsvirksomheder Den kommunale virksomhed Transportører og affaldsanlæg Derved kan private borgere og virksomheder se hvilke af kommunens målsætninger og initiativer, der gælder for dem. Hvert afsnit indeholder samtidigt en handlingsplan, som beskriver hvornår og hvordan de planlagte initiativer tænkes gennemført. 1.2 Baggrund for planen Der er to grunde til, at Ny Tønder Kommune har lavet en ny affaldsplan. For det første er der behov for en harmonisering af affaldssystemet og serviceniveauet i forbindelse med sammenlægning af Bredebro, Højer, Lø-

6 Affaldsplan gumkloster, Nr. Rangstrup, Skærbæk og Tønder kommuner til den Kommende Ny Tønder Kommune. For det andet er det et lovkrav (Bekendtgørelse om Affald, nr. 619 af 27.juni 2000), at kommunerne fremlægger en ny affaldsplan hvert fjerde år. Affaldsplanen skal tage de udfordringer op, som fremgår af Regeringens Affaldsstrategi Affaldsplanen for Ny Tønder Kommune bliver dermed omdrejningspunkt for implementering af et ensartet affaldssystem i Ny Tønder Kommune og samtidigt udgangspunkt for den næste affaldsplan, der skal udformes i løbet af 2008 med virkning fra 2009.

7 Affaldsplan Status, udfordringer og mål Imellem de nuværende 6 kommuner som skal sammenlægges til Ny Tønder Kommune findes en række markante forskelle i affaldssystemerne. Forskellene er størst mellem på den ene side de 5 vestegnskommuner og på den anden side Nr. Rangstrup Kommune. Men også mellem de 5 vestegnskommuner er forskellene så store, at systemerne ikke umiddelbart kan fortsætte og samtidigt opfylde kravet om et ensartet serviceniveau for borgerne i den nye Tønder Kommune. De nuværende kommuner har flere eksterne samarbejdspartnere som løser en række opgaver for den enkelte kommune Specielt omkring affaldsindsamling. En sammenlægning med tilhørende behov for harmonisering åbner mulighed for at udbyde indkøb og tjenesteydelser i større samlede mængder med deraf følgende gunstige priser. Vestegnskommunerne er interessenter i Affaldsselskab Vest I/S, mens Nr. Rangstrup er medlem i AffaldsRegion Nord I/S. Ny Tønder Kommune vil således være eneste kommune i Affaldsselskab Vest I/S, men overtager samtidigt rettigheder og forpligtelser i AffaldsRegion Nord I/S. Der bliver således behov for en række ændringer og justeringer både i forhold til den fremtidige rolle og organisering af Affaldsselskab Vest I/S som i forhold til det fremtidige forhold til AffaldsRegion Nord I/S. Befolkning Kommune Befolkning 2004 Befolkning 2008 Personer Husstande Personer Husstande Bredebro 3,680 1,550 3,570 1,530 Højer 2,860 1,270 2,685 1,190 Løgumkloster 6,850 2,930 6,755 2,945 Nr. Rangstrup Sommerhuse 9,500 4, ,310 3, Skærbæk 7,300 3,290 7,750 3,305 Sommerhuse 1,590 1,600 Tønder 12,460 5,800 12,235 5,845 Ny Tønder 42,650 20,450 42,305 20,385 Tabel 1 Udviklingstendensen i indbyggertal og husstande igennem de seneste 4 år forventes at forsætte

8 Affaldsplan Økonomi Status De årlige udgifter til affald i de nuværende kommuner ligger gennemsnitligt på ca kr. pr. husstand. Affaldsområdet er brugerfinansieret og skal hvile i sig selv økonomisk. Det betyder, at de offentlige udgifter til affaldshåndtering betales af de virksomheder og borgere, der producerer affaldet. Vurdering Der skal udarbejdes en takstpolitik, som indeholder en detaljeret redegørelse for beregningen af gebyrernes størrelse og forudsætningerne herfor. Udarbejdelse af realistiske takster for de nye affaldsordninger kan først ske, når ordningerne er klar til implementering og der er gennemført beregninger for anlægsinvesteringerne og driftsomkostningerne, herunder resultaterne af licitationer på indkøb af beholdere og indsamlingen af affaldet. Takstpolitikken skal indeholde en klar adskillelse mellem erhvervsordninger og ikke erhvervsordninger. Det skal således sikres, at der ikke finder krydssubsidiering sted eksempelvis ved, at erhverv betaler til ordninger som kun må benyttes af private borgere eller omvendt. Gebyrerne skal i al væsentlighed svare til den ydelse, som leveres eller stilles til rådighed for den enkelte bruger. Dette betyder eksempelvis også, at hvis erhverv fremover skal benytte en eller flere containerpladser i Ny Tønder Kommune, så skal betalingen i grove træk modsvare udgifterne forbundet med bortskaffelsen af en sådan mængde. Mål: Renovationsgebyret søges holdt omkring de nuværende kommuners gennemsnitlige niveau på ca kr. pr. husstand inkl. moms. Sandsynligvis vil affaldsgebyret periodevis være højere, idet der skal spares op til nye initiativer, der kan skabe grundlag for opfyldelse af Ny Tønder Kommunes målsætninger og regeringens affaldsstrategi. Det skal være gennemskueligt for borgerne, hvorledes gebyrerne hænger sammen med de aktuelle affaldsordninger. Initiativ: Kommunen vil udarbejde en gennemsigtig takstpolitik og gebyrstruktur på baggrund af de nye ordninger med tilhørende implementerings- og driftsomkostninger. Kommunen vil gennemføre vurderinger af indsamlingsordningernes serviceniveau og miljøforhold set i forhold til omkostningerne.

9 Affaldsplan Regeringens målsætning Regeringen har vedtaget en Affaldsstrategi Strategien fastlægger mål og sigtelinier og beskriver initiativer, som bl.a. kommunerne skal iværk- sætte de kommende år. De 3 overordnede grundelementer i strategien er: Forebygge tab af ressourcer og mindske affaldets miljøbelastning Afkoble væksten i affaldsmængden fra den økonomiske vækst i samfundet Sikre mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor. Regeringens sigtelinie for 2008 er, at 65 % af alt affald skal genanvendes, mens maksimum 9 % må deponeres og 26 % forbrændes Samlede affaldsmængder, Ny Tønder Kommune 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sigtelinie Deponering Forbrænding Genanvendelse Figur 1 Ny Tønder kommunes samlede affaldsmængders fordeling på behandlingsform i 2004 og den forventede mængde i 2008 sammenlignet med regeringens sigtelinie for Affaldsstrategiens sigtelinier afspejler bl.a. krav opstillet i direktiver fra EU Kommissionen. Med Regeringens Affaldsstrategi er kommunen stillet over for nye udfordringer på affaldsområdet. Det centrale er, at genanvendelse af dagrenovation og af affald fra virksomheder skal øges. Derfor vil kommunen overveje at gennemføre mere detaljerede undersøgelser, der belyser, hvilke affaldstyper der havner i affald til forbrænding, som rettelig burde have været genanvendt. Denne information skal anvendes til at vurdere problemets størrelse samt målrette kommunens information og indsats. 2.3 Ny Tønder kommunes målsætning Målsætningen for Ny Tønder kommunes affaldshåndtering er en del af kommunens samlede miljøpolitik og sigter mod: En effektiv og økonomisk affaldssektor

10 Affaldsplan Ved planlægning af affaldsordninger skal der tænkes i helheder, så ordninger supplerer hinanden. Der bør informeres grundigt om ordningerne via flere medier, så borgere og virksomheder ved, hvordan ordningerne benyttes optimalt. I det omfang det er muligt bør ordninger løbende analyseres økonomisk i relation til effektivitet og evt. sammenlignes på tværs af kommuner (Benchmarking). Borgerne skal modtage en grundig information og vejledning om de ordninger, der stilles til rådighed på affaldsområdet samt, hvordan de udnyttes optimalt. Det skal endvidere være let gennemskueligt for borgerne, hvad der betales for de enkelte serviceydelser. Der skal arbejdes mod konkrete miljømål i overensstemmelse med regeringens affaldsstrategi

11 Affaldsplan Affaldsplan for husholdninger Affaldsplanen for husholdningerne i Ny Tønder Kommune handler først og fremmest om harmoniseringen af de forskellige affaldsordninger, som findes i sammenlægningskommunerne. På det tekniske område har der været nedsat en arbejdsgruppe for affaldsområdet og denne gruppe har gransket affaldssystemerne ud fra såvel økonomiske, miljø- og servicemæssige betragtninger. Arbejdsgruppen har - efter disse affaldstekniske overvejelser - opstillet en række forslag til harmonisering indenfor de enkelte affaldsordninger. Brugerundersøgelse Som en underbygning for arbejdsgruppens vurderinger, specielt omkring de bruger- og servicemæssige forhold, er der gennemført en brugerundersøgelse i form af telefoninterviews samt tilsyn med de nuværende affaldsordninger indenfor dagrenovation, genbrugsindsamling, storskrald og containerpladser. Brugerundersøgelsen giver et billede af borgernes holdninger til deres nuværende affaldsordninger og giver grundlag og perspektiv for beslutningerne om harmonisering af affaldssystemet. I de følgende afsnit redegøres for baggrunden, målene og de kommende initiativer indenfor husholdningernes affaldsordninger i Ny Tønder Kommune

12 Affaldsplan Dagrenovation Status: Dagrenovationssystemerne i de 6 kommuner indeholder en række væsentlige forskelle. Systemerne i Bredebro, Højer og Løgumkloster er primært baseret på papirsække og ugentlig afhentning. Systemerne indeholder også minicontainere og i landområder i Løgumkloster anvendes 2-hjulede containere i stedet for sække. Systemerne i Tønder, Skærbæk og Nr. Rangstrup er baseret på containere og ugentlig afhentning i Skærbæk mens Tønder og Nr. Rangstrup har 14-dags tømning. Nr. Rangstrup skiller sig ud ved at have vægtbaseret afregning mens Tønder skiller sig ud ved at køre med skel-skel-princippet i afhentningen, dog med mulighed for at beholderen hentes og bringes til standplads mod ekstrabetaling. En oversigt over de væsentlige elementer i de nuværende ordninger fremgår af nedenstående tabel. Bredebro Højer Løgumkloster Nr. Rangstrup Skærbæk Tønder Primært udstyr Sække Sække Sække/containere Containere Containere Containere Primært tømningsinterval 7 dage 7 dage 7 dage/14 dage 14 dage 7 dage 14 dage 7 dage efter aftale Tømning Sommerhuse Sæson Sæson Særordninger kan fritages Sommerhuse Afhentningssted Standplads Standplads Standplads Skel Standplads Skel / standplads Brugerundersøgelsen viser en generelt stor tilfredshed med dagrenovationsordningerne i hver af de 6 kommuner. Der er flest tilfredse i Højer Kommune, og færrest tilfredse i Nørre Rangstrup Kommune. Årsagen til den lidt lavere tilfredshed i Nr. Rangstrup kan have sammenhæng med, at borgerne i Nr. Rangstrup får vejet deres affald og betaler efter denne vægt. Set i den sammenhæng er det overraskende at borgerne udtrykker en generelt stor tilfredshed med ordningen.

13 Affaldsplan Brugernes vurdering af dagrenovationsordningen - alt i alt 5 4,3 4,9 4,7 4,6 4,6 4, Nørre Rangstrup Højer Løgumkloster Bredebro Skærbæk Tønder Figur 2 Mål: Indsamling af dagrenovation skal fungere effektivt med et minimum af klager fra borgerne og med et ordentligt arbejdsmiljø for renovationsarbejderne. Det skal ske til den lavest opnåelige pris. Vurdering: Der er betydelige forskelle i enhedsmængder og -økonomi i dagrenovationsordningerne mellem de enkelte sammenlægningskommuner. Specifikke mængder Kg/husstand Kom m uner Bredebro Højer Løgumkloster Nr. Rangstrup Skærbæk Tønder Figur 3 Det er tydeligt, at de laveste dagrenovationsmængder opnås i Nr. Rangstrup kommune hvor affaldet vejes i forbindelse med tømningen og hvor borgene betaler efter dette. På økonomien skiller Tønder Kommune sig ud med den laveste pris pr. indbygger, hvilket kan tilskrives at der er tale om en ordning baseret på containere, 14-dages tømningsinterval og at borgerne selv kører containeren frem og tilbage i forbindelse med tømningen.

14 Affaldsplan Enhedspriser 600 Kr/husstand Bredebro Højer Løgumkloster Nr. Rangstrup Skærbæk 100 Tønder 0 Kom m uner Figur 4 I brugerundersøgelsen blev det undersøgt om, der er væsentlige forskelle i borgernes oplevelser med henholdsvis affaldssække kontra affaldscontainere. Der kan fremføres en række affaldstekniske betragtninger for og imod disse to systemer - men spørgsmålet er om forskellene spejler sig i borgernes opfattelse. Brugerundersøgelsen kunne konkludere følgende: Der er ikke er afgørende forskelle på borgenes vurdering m.h.t. udseende. Men holdningen er lidt mere positiv overfor containere frem for sække/stativer. Der er ikke forskelle i relation til renholdelse og lugt - men lugtgener forekommer lidt oftere hvor der er 14-dages tømning. I forhold til kapacitet og tømningsfrekvens er der ikke afgørende forskelle. Der er ingen forskel i relation til problemer med dyr (ræve, rotter etc.) og der er ikke flere problemer i systemer med sække Der er ingen væsentlige forskelle med hensyn til støj og placering af beholder/sækkemontering i forbindelse med tømningen. I Tønder kører de fleste borgere selv containeren frem inden den tømmes og tilbage, når den er blevet tømt. Brugerundersøgelsen viste, at borgerne i Tønder er indforstået med, at de skal køre beholderen frem og tilbage. Der var kun 3 %, som var negative overfor denne praksis. Borgerne kan, mod ekstrabetaling, tilmelde sig en ordning, hvor containeren tømmes fra standpladsen og bringes tilbage efter tømning. I Tønder Kommune har ca. 10 % af borgerne tilmeldt sig denne ordning. Brugerundersøgelsen og tilsyn med indsamlingen i de nuværende systemer har desuden vist nogle problemstillinger, som vil blive inddraget i implementeringen og opfølgningen på et nyt fælles system for dagrenovation i Ny Tønder Kommune. Disse forhold er: Skraldefolk, som har oplevet skiftet fra sække til containere påpeger, at det medfører en stigende affaldsmængde og en anden sammensætning,

15 Affaldsplan idet borgerne ikke længere skal tage hensyn til, at posen bliver for tung eller revner etc. Fejlsortering i form af haveaffald og genbrugsmaterialer blev konstateret i alle kommuner - men andelen var tydeligt mindre i Nr. Rangstrup, sandsynligvis pga. den vægtbaserede afregning kombineret med en beholder til genbrugsmaterialer ved hver husstand. Et andet gennemgående problem - specielt i kommunerne med containere - er aske fra brændeovne. Uindpakket giver asken betydelige gener i forbindelse med tømning af beholderne og komprimering af affaldet. Der er desuden flere tilfælde af ødelagte containere pga. gløder. Initiativer: Med afsæt i den gennemførte analyse er det besluttet, at dagrenovationssystemet i Ny Tønder Kommune skal baseres på containere med 14 dages tømningsinterval. Borgerne skal som udgangspunkt selv køre containeren frem inden tømning og tilbage til standpladsen efter tømning. Der vil dog være mulighed for at tilkøbe en ekstra ydelse, hvor containeren bliver hentet og bragt til standpladsen i forbindelse med tømning. Der skal være mulighed for sæsontilmelding og 4- hjulede minicontainere skal kunne tømmes med andre tømningsintervaller f.eks. flere gange ugentligt. I forbindelse med implementeringen vil der blive iværksat initiativer til modvirkning af fejlsortering og stigende dagrenovationsmængder i relation til overgangen fra sække til containere i nogle dele af kommunen. Der vil ikke umiddelbart blive indført vægtbaseret afregning af dagrenovationen men der indføres et veje- og registreringssystem til gavn for administration og monitering af systemet. En eventuel senere beslutning om vægtbaseret afregning vil således kunne implementeres enkelt og uden større praktiske indgreb. Implementeringen af det nye dagrenovationssystem vil indeholde en række initiativer, der skal således: Gennemføres EU-Udbud af indkøbet af nye affaldscontainere Gennemføres EU-Udbud af indsamlingen af dagrenovation. Beregnes nye takster for dagrenovationsordningen Gennemføres informationskampagne i forbindelse med omlægningen Konsekvenser: Ved en eventuel indførelse af en vægtbaseret dagrenovationsordning vil den indsamlede mængde forventes at falde kraftigt. Overføres den indsamlede mængde pr. indbygger fra Nr. Rangstrup til de øvrige kommuner vil mængden af dagrenovationsaffald samlet falde med ton/år (~ kr./år i behandlings/statsafgift). På baggrund af erfaringer fra Tinglev vil mængden af dagrenovation i containerpladsens brændbare fraktion samtidig øges i størrel-

16 Affaldsplan sesorden 850 ton brændbart affald (dagrenovation) fra containerpladserne i Ny Tønder Kommune. Det bemærkes, at der er indgået kontrakt med Sydjysk Affaldsvarme om levering af ton brændbart affald fra de 5 Vestegnskommuner Et fald på ton vil sandsynligvis kræve genforhandling af denne kontrakt. Ved evt. indførelse af vægtbaseret afregning af dagrenovation må det forventes, at en øget mængde affald i overensstemmelse med lokale og nationale mål bortskaffes via hjemmekompostering og andre genanvendelsesordninger (metal m.m.). Endvidere vil mere affald bortskaffes via kloak, rastepladser etc. En sådan ordning forventes at kræve øgede ressourcer til tilsyn.

17 Affaldsplan Organisk dagrenovation Status: Nr. Rangstrup udlåner som den eneste kommune kompostbeholdere men der er alligevel en del borgere i de øvrige kommuner, som har en kompostbeholder. Borgere der har kompostbeholder 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 68% Nørre Rangstrup 49% 43% 28% 27% 28% Højer Løgumkloster Bredebro Skærbæk Tønder Figur 5 Holdningen til hjemmekompostering er forholdsvis negativ, idet 21 %, af alle borgere i Ny Tønder, synes, ideen er rigtig dårlig/dårlig. På den positive side kan det dog konkluderes at 43 % af borgerne i Ny Tønder har en hjemmekompostbeholder, og 30 % af resten vil gerne låne en af kommunen, hvis dette bliver tilbudt. I Nørre Rangstrup - som udlåner beholdere og hvor flest borgere har en kompostbeholder, er man også mest positive overfor ideen. Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem, hvor mange der har en kompostbeholder og holdningen til ideen. Vurdering: I Nørre Rangstrup har husstande taget imod tilbudet om lån af kompostbeholder udover de husstande som i forvejen havde opstillet kompostbeholdere. Såfremt en tilsvarende procentdel i de øvrige kommuner ville tage imod et sådant tilbud, ville der skulle købes kompostbeholdere hjem (forventet udgift kr ). Benyttes disse optimalt forventes det, at en husstand kan kompostere omkring 200 kg. affald om året svarende til ton dagrenovation årligt for de husstande. Under ideelle forhold vil investeringen i kompostbeholdere således være tjent ind på 2 år ved besparelsen på forbrændingsudgiften til dagrenovation. Mange vil givetvis benytte kompostbeholderen mindre optimalt. I de senere udgivelser fra Miljøstyrelsen regner man med, at en husstand der hjemmekompostere vegetabilsk køkkenaffald typisk kompostere 50 kg. årligt. Såfremt ordningen er fulgt op af et kraftigt økonomisk incitament som eksempelvis vægtbaseret afregning for indsamling af dagrenovation kan mængden til hjemmekompostering være større (78-94 kg.) pr. år). Ved sidstnævnte må det nok forventes at vare i størrelsesorden 3½ - 4 år før en investering i kompostbeholderne er tjent hjem.

18 Affaldsplan Det kan ikke udelukkes, at hjemmekompostering/udlån af beholdere vil have en positiv effekt i forhold til mængden af haveaffald i dagrenovationen - som konstateret ved tilsyn med indsamlingen i de enkelte kommuner. Mål: Ny Tønder Kommune ønsker at fremme hjemmekompostering. Initiativ: Udlån af kompostbeholdere stoppes. I stedet køber Ny Tønder Kommune større partier af kompostbeholdere hjem, som så sælges videre til borgere, der ønsker en sådan beholder. Tønder Kommune forventer, at kunne få et godt tilbud på beholderne og dermed gøre det attraktivt for borgerne at investere i disse. Borgerne bliver opkrævet et engangsbeløb sammen med forbrugsafgifterne, hvorved udgiften dækkes. Dermed er det gjort gennemskueligt, hvad borgerne betaler for. Brugerundersøgelsen giver anledning til at pege på følgende fokusområder vedr. kompostbeholdere: Hvor stor er risikoen for at det tiltrækker dyr og hvordan modvirkes dette Hvor meget / lidt plads kræver det at hjemmekompostere Hvor stor/lille indsats og tid kræver hjemmekomposteringen. Konsekvenser: Udlånte kompostbeholdere til borgere i Nr. Rangstrup Kommune forbliver hos borgerne og ejerskabet overtages af Ny Tønder Kommune.

19 Affaldsplan Genbrugsindsamling Status: I Bredebro, Højer, Skærbæk, Løgumkloster og Tønder kommuner er der tale om en fortovsindsamling, baseret på gennemkørsel af ruter, som er annonceret forud og hvor borgerne stiller genbrugsmaterialerne ud til fortovet inden afhentning. Ruterne køres hver 14-dag i Tønder by mens de køres hver 8 uge i de øvrige kommuner og landområder i Tønder Kommune. I Nr. Rangstrup startede en ny husstandsindsamling af genbrugelige materialer 1. september Frem til denne dato lignede husstandsindsamlingen den, der er kendt i resten af Ny Tønder Kommune. Nu sker indsamlingen med en todelt 240 l affaldscontainer med 4 ugers tømning. I det ene rum bortskaffes husstandens glas og flasker samt plastdunke og metal, mens det andet er til papir og pap samt plastfolie. Indsamlingen udføres med en todelt renovationsbil og efter indsamlingen sorteres hver af de to indsamlingspuljer op i de enkelte affaldsfraktioner på modtageanlægget. Herefter afsættes hver fraktion til genanvendelse. Vurdering: Brugerundersøgelsen viste, at kun 39 % af borgerne i Tønder benytter fortovsindsamlingen af genbrugsmaterialer hver gang og yderligere 17 % benytter den hver anden gang. I Bredebro, Højer, Løgumkloster og Skærbæk er deltagelsen i ordningen endnu lavere og ligger på ca. 20 %. Undersøgelsen viser samtidigt at ca. 91 % af borgerne i Nr. Rangstrup bruger deres nye genbrugsindsamling altid eller for det meste, mens kun 1 % siger de aldrig bruger det. Der foreligger ikke separate opgørelser af mængder fra fortovsindsamlingen af genbrugsmaterialer så en direkte sammenligning af de to systemers effektivitet mht. mængder er ikke mulig. Men hvis man sammenligner de indsamlede mængder/indbygger på Tønder og Nr. Rangstrup Kommunes containerpladser, giver det et tydeligt billede af, hvor effektivt den containerbaserede genbrugsindsamling er.

20 Affaldsplan Genbrug containerpladser 25 Kg/indb/år Papir og pap Nr. Rangstrup Papir og pap Tønder 4 Glas og flasker Nr. Rangstrup Glas og flasker Tønder Fraktion Figur 6 Containermodellens er en særdeles effektiv indsamlingsordning, hvorved store mængder af genanvendeligt affald er flyttet fra andre ordninger til husstandsindsamlingen. Papir og pap fra husstande - Nr. Rangstrup Tons Husstandsindsamling Organisationer Containerplads Kupler I alt Ordning Figur 7 Glas og flasker fra husstande - Nr. Rangstrup 250 Tons Husstandsindsamling Organisationer Containerplads Kupler I alt Ordning Figur 8

21 Affaldsplan Plastik fra husstande - Nr. Rangstrup 50 Tons Husstandsindsamling Containerplads I alt Ordning Figur 9 Mål: Som en konsekvens af EU's emballageaffaldsdirektiv har regeringen fastsat at 55 % af emballageaffaldet skal genanvendes i med følgende delmål: - Pap og papir: Min. 60 % - Plast: 22,5 % - Metal: 50 % - Glas: 80 % Det er Ny Tønder Kommunes mål, at ligge over samtlige af regeringens udmeldte delmål for emballageaffald. Det er samtidigt kommunens mål, at husstandsindsamling af genbrugsmaterialer skal være den væsentligste ordning for indsamling af fraktionerne papir, plast og glas samt en betydelig ordning for fraktionerne pap og metal. Initiativer: Modellen fra Nr. Rangstrup indføres i hele Ny Tønder Kommune. Spejdere og andre fritids/interesseorganisationer kan forsat indsamle aviser, men der ydes ikke kommunale tilskud hertil. Implementeringen af den nye genbrugsindsamling vil indeholde en række initiativer, der skal således: Gennemføres EU-Udbud af indkøbet af nye affaldscontainere Gennemføres EU-Udbud af indsamlingen af genbrugsmaterialer. Beregnes nye takster for genbrugsordningen Gennemføres informationskampagne i forbindelse med implementering Konsekvenser: Ny Tønder Kommune forventer, at den nye containerbaserede genbrugsindsamling vil medføre, at over 90 % af borgerne vil benytte ordningen. Kommunen forventer samtidigt, at ordningen vil aflaste containerpladserne og medføre en stagnation eller i bedste fald et lille fald i dagrenovationsmængden.

22 Affaldsplan Storskrald Status: Storskraldsindsamlingen i de nuværende kommuner er baseret på en ringeordning, hvor borgerne bestiller afhentning af storskraldseffekter telefonisk. Vurdering: Ordningen er et supplement til containerpladserne. Alle kan benytte ordningen men den primære målgrupper er borgere, som ikke har mulighed for at transportere storskraldsemner til containerpladsen. Brugerundersøgelsen understøtter arbejdsgruppens forslag om at fortsætte med en ringeordning for storskrald. Undersøgelsen afspejler også, at der er tale om en sekundær ordning i borgernes bevidsthed. I sammenligning med containerpladsernes effektivitet og popularitet kan storskraldsindsamlingen ses som en niche-ordning, der giver service- og genbrugsmæssigt backup til containerpladserne. Mål: Regeringens sigtelinie for 2008 er, at 25 % af storskraldet (byggeaffald ikke medtaget) skal genanvendes. Regeringen anbefaler endvidere, at de kommunale storskraldsordninger udbygges til at omfatte langt flere genanvendelige affaldsfraktioner, således at mængderne, der opsamles i de brændbare og ikke-brændbare fraktioner, kan reduceres. Initiativer: Ny Tønder Kommune øger sin information til borgerne om, at de skal sortere deres storskrald bedre ved afleveringen på containerpladsen, således at en større andel genanvendes

23 Affaldsplan Containerpladser Status: De centrale containerpladser i de 6 nuværende kommuner er meget forskellige. Pladserne i Tønder og Toftlund er de store specialindrettede pladser med adskilt borgerkørsel, sænkede containere for tunge fraktioner og relativt lange åbningstider. Pladserne i f.eks. Skærbæk og Bredebro har knapt så gode fysiske rammer og faciliteter, mens pladsen i Løgumkloster er blevet delvist moderniseret og har forholdsvis store arealer til rådighed. Pladsen i Højer er speciel ved, at næsten alle fraktioner afleveres under tag i genbrugshallen. Klunsning er ikke blot tilladt på pladsen i Højer, men er også en grundlæggende del af filosofien bag pladsen og aflønningen af pladsmedarbejderen. Brugerundersøgelsen viser, at borgerne er meget tilfredse med containerpladsordningen. Alle pladser får en høj samlet vurdering i brugerundersøgelsen. Borgernes vurdering af genbrugspladsen - alt i alt 5 4,6 4,6 4,6 4,6 4,5 4, Nørre Rangstrup Højer Løgumkloster Bredebro Skærbæk Tønder Figur 10 Borgerne kommer typisk på containerpladsen 1 gang pr. måned. Det drejer sig i gennemsnit om ca. halvdelen af borgerne. Efter 1 gang pr. måned er den næst hyppigste besøgsfrekvens 1 gang i hvert kvartal. Kun en mindre andel (<10 %) kommer aldrig på containerpladsen. Vurdering: En arbejdsgruppe bestående af pladsfolk og repræsentanter fra Affaldsselskab Vest har anbefalet, at de nuværende minicontainerpladser og grenpladser lukkes og at der i stedet oprettes nærgenbrugsstationer (Igloer til flasker, aviser/ugeblade, dåser og plastdunke). Tilsyn og erfaringerne med disse pladser viser, at der er problemer med nogle af grenpladserne, hvor pladsmandskabet må bruge en del tid på oprydning og renholdelse fordi brugerne afleverer alle affaldsfraktioner blandet.

24 Affaldsplan Til en start fastholdes de centrale containerpladser i de oprindelige kommuner samt pladsen på Rømø. Ny Tønder Kommune vurderer, at der ikke er behov for de nuværende minicontainerpladser. Denne vurdering skal ses i sammenhæng med, at der implementeres en husstandsindsamling af genanvendeligt affald i containere. Denne ordning vil overflødiggøre en bringeordning i form af igloer og vil samtidigt medføre et mindre behov for brug af containerpladserne. I overensstemmelse med kommunens målsætning anses det for er en god idé først og fremmest at satse på effektive indsamlingsordninger for derefter at tilpasse antallet af containerpladser hertil. Med en opgraderet indsamlingsordning af genanvendeligt affald og mere information om storskraldsindsamlingen synes det ikke nødvendigt, at alle nuværende centrale pladser forbliver i drift. Brugerundersøgelsen viser, at der generelt er tilfredshed med containerpladsernes åbningstider - men tilfredsheden er mest udtalt i Tønder og Nr. Rangstrup. Åbner hverdage Åbner weekender Lukker hverdage Tønder 4,7 4,6 4,7 4,6 Nørre Rangstrup 4,3 4,5 4,2 4,5 Skærbæk 4,1 4,5 4,1 4,4 Højer 4,2 4,3 4,4 4,3 Løgumkloster 4,2 4,4 4,3 4,4 Bredebro 3,9 4,3 4,1 4,3 Lukker weekender Mål: Der sigtes mod, at de centrale pladser som udgangspunkt fortsætter som hidtil mens de mindre decentrale pladser lukkes. Ny Tønder Kommune ønsker på sigt at 3-5 moderne specialindrettede centrale containerpladser skal dække behovet for containerpladser i Ny Tønder Kommune. Der sigtes mod etablering af ensartede åbningstider for de centrale containerpladser. Containerpladserne skal være i front indenfor det kommunale område med hensyn til miljørigtig drift og styring. Initiativer: Brugerundersøgelsen viste, at haveaffald er den type affald, som flest borgere (70 %) aflevere på containerpladsen. Derfor kunne de på lang sigt foreslåede 3-5 centrale containerpladser evt. suppleres med en grenpladslignende bemandet ordning i byer med over indbyggere og mere end 7,5 km til nærmeste centrale containerplads. Teknisk Forvaltning analyserer videre på denne mulighed og alternativer.

25 Affaldsplan Arbejdsgruppen peger derudover på at undersøge mulighederne for erhvervsadgang til nogle af pladserne samt eventuelle muligheder for harmonisering og optimering af containerpladserne. Der skal implementeres miljørigtig drift og grønne regnskaber, herunder styring og indberetning af affaldsmængder og affaldsstrømme. Erfaringerne herfra skal hænge sammen med - og kunne anvendes i - andre kommunale driftsområder. Konsekvenser: Teknisk Forvaltning har lavet nogle foreløbige overslag på, hvad det ville koste at gøre containerpladserne tidssvarende med eksempelvis adskilt borgerkørsel, sænkede containere for tunge fraktioner, gode forhold for aflevering af farligt affald m.m. I affaldsplanen indarbejdes etablering/renovering af containerpladser for kr og allerede i taksterne for 2007 påbegyndes en opsparing til dette. Det bemærkes, at Ny Tønder Kommune forventer, at der på sigt kun vil være 3-5 containerpladser i Ny Tønder Kommune Det vil kun være disse pladser der investeres i.

26 Affaldsplan Farligt affald og ny batteriindsamling Status: Farligt affald fra husholdninger indsamles primært via modtagestationerne på de centrale containerpladser Der har hidtil været indgået aftale med 4 malerforretninger (Tønder og Løgumkloster Kommune) om, at maleraffald modtaget fra borgerne indsamles og bortskaffes til SMOK på Kommunens regning. Apotekerne modtager medicinrester fra borgere og bortskaffer dette til SMOK mens, Kommunerne varetager udgifterne i forbindelse med afhentning og bortskaffelse af affaldet. Indsamlingen af medicin er lovbunden for apotekerne (jf. apotekerloven). Vurdering: Separat indsamling af farligt affald er uhyre vigtigt. Hvis selv små mængder ender i dagrenovationen og køres til forbrændingsanlægget, medfører det mærkbar forurening af røggas og restprodukt. Mål: De eksisterende ordninger for indsamling af farligt affald skal intensiveres og kompletteres af nye initiativer og aktiviteter. Den indsamlede mængde af farligt affald fra husstande skal øges, svarende til 10 kg per husstand (landsgennemsnittet). Initiativer: Aftalen vedrørende maleraffald med de 4 malerforretninger i Tønder og Løgumkloster udfases og maleraffald fra private henvises til modtagestationerne på containerpladserne. Der skal tages initiativ til, at der i etageboliger etableres "viceværtsordninger", hvor beboerne kan aflevere deres farlige affald til viceværten. Der skal indføres en husstandsindsamling af batterier således, at borgerne kan aflevere brugte batterier i en plasticpose og få denne medtaget i forbindelse med tømningen af dagrenovationen. Batterier skal af borgeren lægges i en pose, der herefter placeres oven på låget af affaldsbeholderen, skraldestativet eller sækken. Skraldemanden tager poserne og kommer dem i en godkendt spand/beholder på bilen. De indsamlede batterier skal tømmes over i en batteritromle som renovatøren skal aflevere på genbrugsstationen når den er fuld. Kommunen sørger herefter for sortering og bortskaffelse. Renovatøren skal sørge for tilstrækkelig kapacitet således, at der aldrig efterlades en pose med batterier hos borgerne.

27 Affaldsplan Konsekvenser: Når den nye batteriindsamling er implementeret og indarbejdet hos borgerne - forventes dagligt omkring poser med batterier for hver skraldebil og en samlet ugentlig mængde på ca kg pr. bil. Men det forventes, at mængden svinger noget.

28 Affaldsplan Elektrisk og elektronikaffald Status: På containerpladserne kan borgerne aflevere TV, computere, elektronisk legetøj, etc. Vurdering: Hverken bekendtgørelse eller regeringens affaldsstrategi angiver bestemte mængder eller procenter, der skal indsamles - blot at produkterne skal indsamles separat og håndteres miljømæssigt forsvarligt. I 2005 er der indført producentansvar for indsamling af elektrisk og elektronisk udstyr og finansiering heraf. Mål: Ny Tønder Kommune har som mål at indsamlingen primært skal ske via containerpladserne og at der her samarbejdes med producentansvarsordningen. Initiativer: Kommunen vil øge den generelle information om korrekt bortskaffelse af elektrisk og elektronikaffald.

29 Affaldsplan Affaldsminimering Status: I forhold til omfanget af initiativer for opnåelse af affaldsminimering er der betydelige forskelle mellem de nuværende kommuner. I Nr. Rangstrup er der indført vægtbaseret afregning af dagrenovationen kombineret med en ny husstandsindsamling af genbrugsmaterialer og udlån af beholdere for hjemmekompostering. I Højer er containerpladsen bygget op omkring et genbrugsbørs-princip, hvor store dele af de afleverede effekter sættes til salg på pladsen. Affaldsselskab Vest I/S har ved genbrugsafdelingen i Løgumkloster tilknyttet en genbrugsbutik, der årligt ekspederer kunder og omsætter for godt kr. Vurdering: Det er vanskeligt for kommunen at påvirke den samlede mængde affald, der genereres inden for kommunens grænser. Kommunen kan primært forsøge at informere borgerne om vigtigheden af ressourcebesparelser og herunder, at vi frembringer mindre mængder af affald. Visse adfærdsregulerende muligheder findes dog, f.eks. kan der indføres en vægtbaseret afregning af dagrenovationen. Herved vil borgerne opleve en di- rekte økonomisk sammenhæng mellem husholdningens affaldsproduktion og betalingen af renovationsgebyret. Kombineres denne afregningsform med en god indsamlingsordning for genbrugsmaterialer og en hjemmekomposteringsordning vil der kunne forventes såvel en minimering af affaldsmængden og en større mængde genanvendeligt affald fra husholdningerne. Mål: Borgere kommunen skal være bevidste om, at de selv kan medvirke til at minimere mængden af frembragt affald - bl.a. gennem hjemmekompostering af organisk køkkenaffald. Initiativer: Kommunen vil undersøge grundlag og perspektiver for en eventuel indførelse af vægtbaseret afregning for dagrenovation. Kommunen vil fremme øget hjemmekompostering, herunder salg af kompostbeholdere etc. Varer til butikken i Løgumkloster kan dels afleveres direkte til butikken, komme fra storskraldsordningen eller fra de Kommunale containerpladser. Kommunen vil undersøge grundlag og perspektiver for en eventuel indførelse af byttecentraler på containerpladserne. Den kunne omfatte det affald som det ikke umiddelbart vil være relevant at køre til Genbrugsbutikken. Der vil ikke være direkte salg fra de enkelte pladser.

30 Affaldsplan Information og kommunikation Status: På de nuværende kommuners internetportaler kan borgerne i forskelligt omfang hente oplysninger om affald (sortering, ordninger, takster, mv.). Internettet og lokalaviser benyttes til at informere om ændringer eller nye initiativer indenfor affaldsområdet. Det har bl.a. drejet sig om hjemmekompostering eller indførelsen af indsamlingsordningen for genbrugsmaterialer etc. Derudover er der blevet produceret foldere og informationsmateriale og disse er blevet husstandsomdelt i forbindelse med kampagner og implementering af nye ordninger etc. Vurdering: De kommende initiativer på affaldsområdet, hvor en række nye systemer skal implementeres, kræver et højt informationsniveau til borgerne om affald og service i tilknytning hertil. Information er uhyre vigtig for, at implementeringen af de nye systemer kan ske fornuftigt og information og vejledning er altafgørende for opnåelse af den ønskede anvendelse af systemerne og sorteringseffektivitet mv. Mål: Borgerne skal føle sig velinformeret og have nem adgang til nødvendige oplysninger om service, sortering og miljøeffekter. Skolebørn skal have en høj bevidsthed om affald. Renovationsarbejdere og ejendomsfunktionærer, der er i tæt kontakt med borgerne, skal være uddannede til at informere om korrekt sortering af deres affald. Initiativer: Kommunen vil i hele planperioden gennemføre en effektiv informationsindsats overfor husholdningerne. Dels generelt, hvor kommunens hjemmeside for affald vil blive udbygget. Dels målrettet i forbindelse med etablering af nye indsamlingsordninger. Kommunen vil støtte initiativer i kommunens skoler for at øge børnenes bevidsthed om det nødvendige i at værne om vore ressourcer, undgå at skabe affald samt omgås affaldet på en miljørigtig måde. Kommunen vil tage initiativ til at videreuddanne og vejlede renovationsarbejdere, viceværter og mandskab på containerpladsen med henblik på, at de bedre kan vejlede borgerne omkring affaldssortering

31 Affaldsplan Affaldsstrømme Regeringens sigtelinie for 2008 er at 20 % af dagrenovationsaffaldet, 25 % af storskraldet og 95 % af haveaffaldet skal genanvendes. Samlet skal 33 % af husholdningernes affald genanvendes. Iværksættelsen af de ovenfor nævnte initiativer forventes at føre til, at disse sigtelinier nås i Ny Tønder kommune. Ny Tønder kommune, affald fra husholdningerne sammenlignet med regeringens mål Regeringens sigtelinie Mængde Behandlingsform Mængde Behandlingsform Kilde og fraktion Genanv.** Forbr. Deponi 2008 Genanv. Forbr. Deponi ton % % % ton % % % Dagrenovation 11, , Papir 2,703 Flasker/glas 860 I alt 15,039 15,505 Storskrald 6, Pap 240 Plastik 157 Jern& Metal 1,289 Bildæk 33 Bygningsaffald 2,330 Kølemøbler 174 Elektronik 239 Andet Genbrug 203 I alt 11,112 11,940 Farligt affald Haveaffald 1, , I alt ton 27,360 29,710 % Tabel 3 *) Regeringens Affaldsstrategi opererer ikke med specialbehandling. **) Kompostering henregnes under genanvendelse. Affaldsmængder 2004 tons Genanvendelse Forbrænding Deponi Husholdninger i alt Dagrenovation Storskrald

32 Affaldsplan Haveaffald Tabel 4 Affaldsmængder 2008 Genanvendelse Forbrænding Deponi Husholdninger i alt Dagrenovation Storskrald Haveaffald Tabel 5 Plan for husholdningernes affalds fordeling på genanvendelse, forbrænding og deponi, Regulativ Kommunen skal revidere sit husholdningsaffaldsregulativ Dels for at leve op til de af Miljøstyrelsen publicerede standardregulativer og dels for at sikre, at de nye initiativer fra affaldsplanen afspejles i regulativet.

33 Affaldsplan Tids- og aktivitetsplan Aktivitet Dagrenovation Indførelse af nyt dagrenovationssystem 1. sept EU-udbud og informationskampagne Undersøgelse af muligheder og perspektiver for indførelse af vægtbaseret afregning Undersøgelse af sortering og dagrenovationens sammensætning Genbrugsindsamling Indførelse af ny genbrugsindsamling 1. feb EU-udbud og informationskampagne Storskrald Øget information vedrørende bedre sortering af storskrald ved afleveringen på containerpladsen. Containerpladser Harmonisering af containerpladser Analyse af haveaffald contra grenpladser Analyse af erhvervsmæssig adgang til containerpladser Farligt affald Etablering af viceværtordning for farligt affald Indførelse af ny batteriindsamling - EU-udbud og Informationskampagne Affaldsminimering Undersøgelse af grundlag og perspektiver for salg af kompostbeholdere Undersøgelse grundlag og perspektiver for indførelse af byttecentraler på containerpladserne. Øget information til haveboliger om muligheden for at hjemmekompostere Administration og evaluering Udarbejde takstpolitik og gebyrstruktur på baggrund af de nye ordninger. Vurderinger af serviceniveau og miljøforhold set i forhold til omkostningerne. Udbygning af kommunens hjemmeside om affald Revision af regulativ for husholdningsaffald. Indføre ressoucestyringssystem Udarbejdelse af dynamisk affaldsplan

34 Affaldsplan Affaldsplan for virksomheder Affaldsplanen for virksomheder handler først og fremmest om vurderinger og målsætninger i relation til de nationale udmeldinger om indsamlingseffektivitet og genanvendelses procenter. Erhverv Kommune Erhverv 2004 Erhverv 2008 Total Heraf Total Heraf Landbrug Landbrug Bredebro Højer Løgumkloster Skærbæk 1, , Tønder 1, , Ny Tønder 3,949 1,262 4,114 1,262 Tabel 6 (Der foreligger ikke tal for Nr. Rangstrup Kommune) Der er ikke som for husholdninger, store behov for harmoniseringer af affaldsordningerne i forbindelse med dannelsen af Ny Tønder Kommune, men der skal laves et fælles erhvervsaffaldsregulativ med ensartede regler og anvisninger, herunder eksempelvis en samlet plan for erhvervenes adgang til containerpladserne. Nedenfor er vist regeringens sigtelinier for erhvervsaffaldets fordeling på genanvendelse, forbrænding og deponi sammenlignet med den samlede fordeling i Ny Tønder Kommune i 2004.

35 Affaldsplan % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 9% 15% 19 % 45% 20% 72% 65% 50% Mål - Handel Mål - Industri Ny Tønder, 2004 Deponering Forbrænding Genanvendelse Figur 11

36 Affaldsplan Produktionsaffald, herunder emballageaffald Status Virksomhederne i Ny Tønder Kommune omfatter Industri, institutioner samt Handel og Kontor, virksomheder indenfor Bygge og Anlæg samt Landbrug og fiskeri. Håndtering af affald fra virksomhederne i de nuværende kommuner er reguleret gennem kommunale regulativer for Erhvervsaffald. Kommunerne anviser affald fra virksomheder til genanvendelse, forbrænding, særlig behandling og deponering. I nogle af kommunerne kan virksomheder med mindre mængder erhvervsaffald aflevere dette på containerpladsen. Ny Tønder kommune, affald fra erhverv Mængde Behandlingsform Kilde og fraktion Genanv.** Forbr. Deponi ton % % % Ehvervsaffald 6, Papir og Pap 827 Flasker/glas 85 Plastik 127 Madspild 202 Jern& Metal 3,070 Bildæk 71 Kølemøbler 25 Elektronik 15 Andet Genbrug 281 Have Park Affald 9 Farligt affald 1,315 Genbrug I alt 4,712 Forbrænding 1239 Deponering 623 I alt ton 6,574 % Tabel 7 Vurdering Den nationale sigtelinie for 2008 for papir og pap til genanvendelse er på 75 %. Regeringens affaldsstrategi og affaldsbekendtgørelsens 36 angiver endvidere en række nye mål for plastemballage, træemballage, ståltromler, som kan kræve nye initiativer. Mål:

37 Affaldsplan Glas: Minimum 80 % af glasemballagen skal genanvendes i Plast: Indsamling af plastemballager fra erhverv skal styrkes. Det gælder dels plastdunke og -spande, dels transportemballagefolier. 22,5 % af plastemballagen skal genanvendes i Alt efter beslutninger vedr. etablering af containerpladser for erhverv skal potentialet i etablering af en indsamlingsordning (hente- eller bringeordning) af landbrugsfolie vurderes Dette med henblik på tiltag, der kan styrke indsamlingen af plast. Det skal samtidig undersøges om muligheder for samtidig indsamling af andre fraktioner relevant for landbrugssektoren. Eventuelle tiltag skal afstemmes med resultater vedr. evt. etablering af erhvervsaffaldscontainerpladser. PVC Papir og pap PVC-affald, der ikke kan genanvendes, skal anvises til deponering. Kommunens målsætning er at 75 % af papir- og papaffald fra erhverv skal genanvendes i Metal: 50 % af metalemballagen skal genanvendes i Træ: 15 % af træemballagen skal genanvendes i 2008 Generelt: Ifølge regeringens affaldsstrategi skal der samlet opnås en genanvendelse på 65 % af industriaffaldet og 50 % af servicevirksomhedernes affald. Højst 15 % af industriens affald må deponeres mens det for servicevirksomheder er 5 %. Initiativer Kommunen vil sikre, at ovennævnte fraktioner bliver udsorteret af virksomhederne og anvises passende behandling og genanvendelse (bl.a. ved at lave et samlet regulativ for erhvervsaffald). Kommunen vil informere virksomhederne grundigt om evt. nye krav Dette kan ske i samarbejde med behandlingsanlæg. Kommunen vil ved tilsyn på virksomhederne sikre sig, at disse efterlever regulativet. Kommunen vil med en affaldskonsulent gennemføre en målrettet kampagne over for virksomheder med vejledning og rådgivning om sortering og korrekt affaldshåndtering.

38 Affaldsplan Dagrenovationslignende affald Status: Virksomhederne og institutionerne i de nuværende kommuner deltager i forskelligt omfang i de nuværende affaldsordninger. Mange virksomheder afleverer således dagrenovationslignende affald til den kommunale ordning, haveaffald til kompostering og enkelte virksomheder afleverer madaffald i større mængder til bioforgasning. Vurdering: Der skal skabes ensartede ordninger og betingelser for erhvervenes deltagelse i den kommunale indsamling af dagrenovation. Pga. EU's regulering om animalske biprodukter har Miljøstyrelsen ophævet bekendtgørelse om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener. Miljøstyrelsen har gennemført en miljøvurdering af forskellige håndteringsmetoder for madaffaldet (biogas, kompostering og forbrænding). Resultatet af denne vurdering er, at det er bedst miljømæssigt at bioforgasse affaldet, men at forskellen mellem bioforgasning og forbrænding ikke er stor. Merudgiften ved separat indsamling af madaffald fra storkøkkener er dog ifølge Miljøstyrelsen betragtelig. Mål: Alle erhverv, som producerer dagrenovationslignende affald skal som udgangspunkt være tilmeldt dagrenovationsordningen. Initiativer: Erhverv som ikke er tilmeldt dagrenovationsordningen, skal kontaktes og informeres om ordningen.

39 Affaldsplan Elektrisk og elektronikaffald Status Der blev i 2004 indsamlet ca. 16 tons elektronikaffald. Vurdering: Mængden af elektrisk og elektronikaffald vil øges de kommende år. Sammenholdt med regeringens fokus på området vil det betyde, at kommunen skal fokusere på denne affaldsfraktion for at opnå, at større mængder indsamles og bringes til genanvendelse eller specialbehandling. Regeringen har i 2005 indført en producentansvarsordning. Mål: Kommunen vil sikre sig at virksomhederne afleverer deres elektronikaffald korrekt. Initiativer: Kommunen vil gennemføre informationskampagner øge den generelle information om korrekt bortskaffelse af elektrisk og elektronikaffald i henhold til den etablerede producentansvarsordning.