Med olien som isbryder skal væksten bringes

Transkript

1 Side 1 af 5 Med olien som isbryder skal væksten bringes til Arktis Skrevet af: Jørgen Steen Nielsen Oprettet 28/09/ :41 Den 20. august forlader den russiske supertanker Vladimir Tikhonov byen Murmansk med en last på ton gas for at tage den nye åbne rute forbi Nordpolen, gennem Nordøstpassagen til Sydøstasien med Thailand som slutdestination. Leverandør er det russiske gasselskab Novatek, der satser på at sende i alt ton gas forbi Nordpolen i år. Den 26. august forankres Prirazlomnoye-olieplatformen i Barentshavet syd for Novaja Semlja. Prirazlomnoye, ejet af det statslige Gazprom, er en af verdens største offshore-platforme, Ruslands første i Arktis, konstrueret til at kunne arbejde i 50 graders kulde. Boring af 40 brønde i feltet, der menes at rumme 500 mio. tønder olie, starter inden årets udgang. Den 13. september melder det skotske olieselskab Cairn Energy, at man snarest indleder en ny efterforskningsboring på godt 900 meter vand i havet 200 km fra Grønlands hovedstad, Nuuk. Det bliver Cairns ottende boring i grønlandsk farvand. Den 19. september giver den amerikanske miljøstyrelse, EPA, olieselskabet Shell grønt lys til boringer efter olie i Chukchi- og Beaufort-havet ud for Alaska. Rammer selskabet rigtigt, kan det være starten på produktion af de op mod 30 mia. tønder olie og mia. kubikmeter gas, der skønnes at gemme sig i kontinentalsoklen. Arktis er åbnet. To århundreders afbrænding af fossil energi har opvarmet atmosfæren så meget, at isen i nord smelter og åbner for både udvinding og transport af hidtil utilgængelige lagre af fossil energi i den arktiske havbund og undergrund. Olieselskaber, følgeindustrier, fragtfirmaer og regeringer i landene rundt om Nordpolen øjner et nyt industrielt kraftcenter, en ny vækstzone der forskyder global økonomisk magt mod nord. Som Ruslands ministerpræsident, Vladimir Putin, formulerer det:»stater og private selskaber, der vælger de arktiske handelsveje, vil høste markante økonomiske fordele.«putin talte i sidste uge på det andet internationale Arktiske Forum, et møde for forskere, erhvervsfolk, olieselskaber, politikere, medier m.fl., arrangeret og finansieret af den russiske regering og afholdt i Arkhangelsk på randen af Hvidehavet i nord. Arkhangelsk er en slidt, på denne årstid kølig og forblæst by med en stribe lukkede fabrikker og forfaldne ejendomme som mindesmærker over Sovjet-tiden. Vigtigste indtægtskilde er i dag tømmer-, papirmasse- og papirindustri med afsæt i områdets vidtstrakte skove samt skibsbyggeri på det store Sevmash-værft.

2 Side 2 af 5 Men drømmen for guvernør Ilya Mikhalchuk er at udnytte det smeltende Arktis til at gøre Arkhangelsk til det nye dynamiske centrum for olie- og gasbaseret vækst i nord. Arkhangelsk skal være»porten til det ny Arktis«og»indtage sin fortjente plads i udviklingen af Den Nordlige Havrute og de arktiske olie- og gasforekomster,«fastslår guvernøren, der som Putin taler til konferencedeltagerne. Ministerpræsidenten selv betoner, hvordan den nu i sommerhalvåret isfri Nordøstpassage åbner»en international transportarterie, der vil udfordre traditionelle handelsveje hvad angår fragtpriser, sikkerhed og kvalitet.«putin henviser til, at ruten op langs Ruslands arktiske kyst, rundt om Nordpolen og gennem det åbne Beringstræde til Asien er sømil eller en tredjedel kortere end den traditionelle vej til Asien gennem Suez-kanalen. Med bl.a. Novateks gastankskib til Thailand kan der allerede i løbet af dette års isfri måneder blive sendt tons fragt af sted.»og det er bare begyndelsen,«betoner Putin.»Vi indleder et omfattende transportprojekt, der skal sikre den dynamiske udvikling af vore nordlige territorier.«projektet vil indebære udvidelse af eksisterende havne og etablering af nye, oprustning af vej- og jernbanenet, flodtransport, lufthavne og flytrafik i nord. Ni nye isbrydere tre af dem atomdrevne skal bygges, meddeler den russiske leder.»klimaændringer, som gradvist forlænger den sejlbare periode samt tekniske fremskridt baner vej til nye, endnu ikke efterforskede områder længst mod nord, hvor den økonomiske aktivitet ventes at vokse,«siger han.»arktis skal bringes til at fungere,«som en anden taler, professor Braem Lawson, University of Alaska, udtrykker det på konferencen. Og olien er smøremidlet for det hele. Nok til vækst På land i Arktis er der ifølge US Geological Survey (USGS) allerede identificeret 400 olie- og gasfelter med 40 mia. tønder olie plus større mængder gas, tilsammen svarende til 10 pct. af verdens kendte olie- og gasreserver. Men der gemmer sig med en vis sandsynlighed yderligere 90 mia. tønder olie og betydeligt større gasressourcer nord for polarcirklen langt det meste til havs og endnu uden nogen vurdering af, hvor meget af det, der kan udvindes. I dag er det globale olieforbrug 30 mia. tønder pr. år, så de kendte plus skønnede forekomster i Arktis kan altså dække verdens oliebehov i omkring fire år, hvis man antager, at alt lader sig udvinde. De kendte og skønnede arktiske gasforekomster kan dække det globale gasbehov i en lidt længere årrække. At finde og udvinde det hele er imidlertid ikke realistisk, men det er heller ikke pointen i konference-lokalerne i Arkhangelsk. Pointen er, at selv om der i en global forbrugsmålestok ikke er så meget at hente, så er der rigeligt til at fyre op under et industrielt og økonomisk væksteventyr i det hidtil så kolde og utilgængelige nord. Og jo mere af olien og gassen man får fyret af og omdannet til CO2, desto mere tilgængeligt bliver området i kraft af fortsat stigende temperaturer og smeltende is.

3 Side 3 af 5 Sig: Prirazlomnoye Flagskibet for det russiske erobringstogt nord for Polarcirklen er Prirazlomnoye-platformen. Den enorme olieplatform 126 meter høj skal ifølge ejeren, Gazprom, hente op til 45 mio. tønder olie årligt, helt frem til omkring Prirazlomnoye skal være en slags regionalt center, hvortil også olie fra bl.a. de nærliggende Dolginsskoye-felter skal transporteres. Fra Prirazlomnoye går olien så med tankskibe km mod vest til en flydende platform nær Murmansk på nordsiden af Kola-halvøen og herfra videre ad søvejen til f.eks. det europæiske marked. Putin kalder Prirazlomnoye»et vækstpunkt«.»rusland er ved at åbne et nyt kapitel i historien om udnyttelsen af Arktis. Meget snart vil den omfatte sider om opstarten af Shtokman-forekomsten i Barentshavet og udviklingen af ressourcer i Kara-havet og på Yamal-halvøen.«Shtokman-forekomsten, der findes i havbunden nord for Kola-halvøen, betegnes som et af verdens største gasfelter. Det har været kendt i over 20 år, men først nu er betingelserne for at udnytte det til stede. Næsten alle de store multinationale olieselskaber har budt på opgaven, men kontrakten er gået til et konsortium af Gazprom, franske Total og norske Statoil, der venter at starte produktionen i Produktion i 50 år Gradvist skal man nå op på udvinding af 70 mia. kubikmeter gas årligt næsten 10 gange årsproduktionen i den danske del af Nordsøen. På grund af risikoen for kollision med isbjerge skal udvindingen ske fra en flydende og dermed mobil produktionsplatform, forbundet med land via en 550 km lang pipeline på havets bund. Ifølge Putin skal produktionen fra Shtokman-feltet løbe i 50 år. Det statslige olieselskab Rosneft har netop indgået en milliardaftale med Exxon Mobil om samarbejde i det isfyldte Kara-hav, hvor tre identificerede felter ifølge Rosneft kan rumme 36 mia. tønder olie. I forvejen samarbejder Rosneft og Exxon om olieudvinding i Sakhalin 1-projektet i havet ud før Ruslands fjerne østkyst. Tilsammen vil Gazprom og Rosneft få brug for 20 nye boreplatforme i tiden frem til Skizofrenien om energi På konferencen taler russiske ministre, viceministre, guvernører, universitetsledere og videnskabsmænd. Dertil som særlige gæster Islands præsident, prinsen af Monaco, amerikanske og norske fagfolk, en enkelt ngo-repræsentant samt en talsmand for de arktiske folk i Rusland. Flere nævner klimaændringerne, men ikke én berører selve skizofrenien i, at det fossile energiforbrug er årsag til den arktiske opvarmning, der via issmeltning er forudsætning for den ny fossile energiudvinding, som vil bringe såvel vækst som yderligere opvarmning og klimaforandring til Arktis. Islands præsident, Olafur Grimsson, er tættest på.»nye veje til økonomisk fremskridt og vore nationers trivsel åbnes, alt imens vi mindes om, at truslen fra klimaændringer er blevet påtrængende,«siger præsidenten, hvis regering netop har åbnet islandsk farvand for olieefterforskning.

4 Side 4 af 5»Mens isen vil fortsætte med at smelte, må vi håbe, at menneskeheden kommer til fornuft og redder planeten Jorden, så endnu ufødte børn vil kunne glæde sig over skabelsens storhed.«redningen skal man ifølge Grimsson håbe på via en international klima-aftale ikke ved at afstå fra olie- og gasproduktion blandt de smeltende ismasser. Hvad mange talere, inklusive Putin, til gengæld betoner, er, at udvinding og transport af olie og gas samt anden fragttransport i Arktis og gennem Nordøstpassagen skal ske under største hensyntagen til det sårbare miljø. Tankskibstransporterne rundt om Nordpolen er allerede begyndt, og Prirazlomnoye-platformen er klar til at bore. Men de systemer og den kvalitetssikring, der skal hindre forureningskatastrofer ved olie- eller gasudslip i de arktiske farvande, er ikke på plads. Netop Prirazlomnoye-platformen officielt en enestående præstation fra Sevmash-værftet viser sig at have overtaget hele sin overdel fra Nordsø-platformen Hutton, der blev bygget i 1984 og efter 18 års drift lukket ned. Den udtjente overdel solgtes i 2002 til et Gazprom-datterselskab og sidder nu på platformen i Barentshavet. På konferencen siger Sergey Frank, adm. direktør i det største russiske shippingfirma Sovcomflot, der ejer Vladimir Tikhonov-tankeren, at der»i dag er et fuldstændigt fravær af den infrastruktur, der skal gøre udvikling af felterne til havs mulig.«og Eugene Schwartz, direktør for WWF-Rusland og enlig ngo-taler, påpeger, at de arktiske udviklingsprojekter lider under tre mangler: Mangel på viden om den arktiske økologis sårbarhed, mangel på teknologi der kan forhindre eller neutralisere olieudslip samt mangel på politisk lederskab i form af klare krav og regler for olie- og transportindustrien i Arktis. Vent!»At starte olieproduktion fra Prirazlomnoye-platformen strider mod de seneste ordrer fra Ruslands præsident til regeringen,«siger Schwartz med henvisning til, at udvinding i isfyldte farvande ifølge ordren kun må foregå, hvis operatøren har dokumenteret teknologi til at håndtere olieudslip under isen. Sådan teknologi findes ifølge WWF ikke i dag, og»infrastruktur til at reagere på store olieudslip er placeret i Murmansk, km fra Prirazlomnoye.Olien er et midlertidigt gode, fisk er et vedvarende gode jeg har ikke her hørt nogen repræsentanter for fiskeriets interesser til at balancere olieindustriens interesser,«siger Eugene Schwartz. Cheferne for både BP-Rusland og Rosneft skulle ifølge programmet have diskuteret olie-gasprojekterne med WWF-manden, men begge holder sig uden forklaring væk. Til gengæld rejser en herre fra det franske Total sig i salen og klager over de mange regler og den lange myndighedsbehandling, som Shtokman-projektet ifølge olieselskabet er udsat for. Eugene Schwartz afleverer på vegne af fem russiske miljøorganisationer en henstilling til Vladimir Putin om at stille starten af Prirazlomnoye-platformen i bero. Alle officielle udmeldinger er imidlertid, at olien skal begynde at flyde fra det arktiske dyb inden sommer.»som sagt, klimaet ændrer sig, og nye udviklingsmuligheder dukker op. Det er godt og giver samtidig anledning til en vis bekymring. Det er åbenlyst, at intens økonomisk aktivitet ofte har triste konsekvenser,«fastslår Putin i sin udgangsreplik.

5 Side 5 af 5 Han er imidlertid overbevist om, at alle involverede denne gang vil udvise den ansvarlighed, der kan sikre, at det nye væksteventyr realiseres uden skade på det sårbare miljø. For, som han siger,»prisen for en skødesløs og ligegyldig holdning i forholdet til Arktis er meget høj, og konsekvenserne katastrofale.«information var inviteret til konferencen II International Arctic Forum i Arkhangelsk af Det Russiske Geografiske Selskab Kilde: