KENDER DU DINE RETTIGHEDER?

Transkript

1 KENDER DU DINE RETTIGHEDER? Elektrikerlærling din guide til Elektrikeroverenskomsten

2 Hent vores app Sikring2 FAQ Direkte på din Smartphone FORMEL-VÆRKTØJER NYHEDS FEEDS GRATIS SIKRING2 APP Find den her

3 LÆR DINE RETTIGHEDER AT KENDE Når du læser denne guide, har du fået en læreplads eller er i skolepraktik (SKP). Nu venter dig et nyt og spændende kapitel som elektrikerlærling i en elbranche i rivende udvikling. I Dansk El-Forbund står vi 100 procent klar til at hjælpe dig med råd og vejledning igennem hele din læretid. Vi starter allerede i dag, hvor du får denne guide med hjem. I guiden kan du læse om de rettigheder og pligter, som du selv, din arbejdsgiver og dit uddannelsessted skal leve op til, imens du er i lære. Elektrikeroverenskomstens 17: Lærlingeparagraffen Som lærling er du dækket af en lang række rettigheder. Der er særligt en samling af rettigheder, du skal være opmærksom på nemlig Elektrikeroverenskomstens 17. Elektrikeroverenskomsten er forhandlet af Dansk El-Forbund og arbejdsgiverorganisationen, TEKNIQ. Næsten alle lærlinge er omfattet af denne overenskomst. I 17 er alle bestemmelser, som er relevante for lærlinge, samlet. Her kan du læse om alt fra dine krav på tillæg til din pension, ferie osv. Med rettigheder følger forpligtelser Med dine nye rettigheder følger også nye pligter og krav. Og for at få gavn af dine nye rettigheder er det vigtigt, at du både kender og ikke mindst lever op til dine forpligtelser som lærling. Det kan du også læse mere om i denne guide. Du finder også andre krav og love, du selv, din læreplads og din skole skal leve op til. Du kan blandt andet læse om praktikmål og indhold i din undervisning på alle dine skoleforløb. Kontakt din tillidsmand eller lokalafdeling, hvis du bliver i tvivl Hvis noget af det, du læser, giver anledning til spørgsmål, så tag endelig fat i din tillidsmand eller ring til din lokalafdeling (nummeret finder du på bagsiden af denne guide). Her kan du søge hjælp til konkrete spørgsmål om din lønseddel, dine tillæg, din ferie, sygdom eller andet. Dansk El-Forbund er til for dig Dansk El-Forbund er elektrikernes og elbranchens fagforening. Men hvad betyder det så i praksis? Det betyder, at vi er eksperter i dine løn- og arbejdsvilkår. Din overenskomstbestemte løn og arbejdsvilkår er nemlig forhandlet af repræsentanter fra Dansk El-Forbund. Det er en kerneopgave for Dansk El-Forbund at skabe bedre løn og arbejdsvilkår for dig og dine kollegaer. Derudover hjælper vi også ved lønforhandlinger, vi tilbyder mange relevante el-kurser, vi sikrer dig muligheden for efteruddannelse, vi arbejder for et godt arbejdsmiljø osv. Ikke mindst er det også Dansk El-Forbund, som sammen med arbejdsgiverorganisationen, TEKNIQ, har lavet din uddannelse. Derfor kender vi din uddannelse til punkt og prikke. Med venlig hilsen Dansk El-Forbund Ungdom 3

4 GODE GRUNDE TIL AT VÆRE MEDLEM AF 10DANSK EL-FORBUND 1 Du kan få hjælp til alle slags spørgsmål om forhold på din arbejdsplads Hvis du har spørgsmål til løn, tillæg, ferie, arbejdsmiljø m.m. så skriv eller ring endelig til en af de 11 lokale afdelinger (telefonnumrene finder du bag på denne guide). I Dansk El-Forbund forhandler vi de overenskomster, der gælder for elektrikerlærlinge, elektrikere og folk i elbranchen. Dermed er vi eksperter i de forhold, der gælder for dig og dine kolleger. Det er der INGEN andre, der er. Du bliver automatisk dækket af gode forsikringer 3 Som medlem af Dansk El-Forbund, bliver du automatisk omfattet af en gruppelivsforsikring og tilbud om en kollektiv fritidsulykkesforsikring hos ALKA, som dækker ulykker, du skulle komme ud for i din fritid. Derudover tilbyder ALKA også rabat på dine andre forsikringer på lejlighed/hus, bil, indbo osv.. Læs mere om dine muligheder for billige forsikringer på Vi sikrer dig gode rettigheder og arbejdsvilkår gennem overenskomster DIT medlemskab er afgørende 2 Hvis du vil være med til at sikre din og dine kollegers løn, dine tillæg, din pension osv. allerede fra næste overenskomstforhandling, er det afgørende at være medlem af Dansk El-Forbund. En overenskomst kan nemlig kun forhandles, så længe over 50% af elektrikerlærlingene og elektrikerne er medlem. Jo tættere vi kommer på 100 procent organiseret, jo flere krav om fx højere lønsatser, højere overtidstillæg, pension til alle lærlinge kan vi få igennem. DIT medlemskab er derfor afgørende for, at vi kan stå så stærkt som muligt i forhandlingerne med arbejdsgiverne. 4 Du får rabatter og medlemsfordele i mere end butikker med et LO Plus Kort LO Plus Kortet modtager du i dagene efter, at du har meldt dig ind i Dansk El-Forbund. Du kan vælge, om du vil medbringe det fysiske kort, eller du i stedet vil downloade appen. Med LO Plus Kort får du eksempelvis faste rabatter hos flere forskellige rejseselskaber, i elektronikbutikker og i byggemarkeder. 4

5 7 Du kan komme med til FEDE kurser! 5 Vi tilbyder løbende relevante kurser og arrangementer, for lærlinge og ungesvende. Der er både arrangementer i din lokale afdeling samt nationale arrangementer, hvor du møder elektrikere og lærlinge fra hele landet. Dansk El-Forbund Ungdom afholder en lang række kurser og arrangementer, som både har fokus på faglighed og socialt samvær. Hvert år afholder vi blandt andet Boost din Elektrikeruddannelse, hvor man sammen med 180 andre lærlinge får ny viden på kurser i alt fra robotteknik, KNX, IHC og meget mere. Vi er selv elektrikere 6 Dansk El-Forbund er skabt af elektrikere og består af medarbejdere, der selv er uddannet elektrikere. Så når du ringer til os, får du fat i en trikker vi kender faget til fingerspidserne og har dermed også det bedste udgangspunkt for at forstå den udfordring eller arbejdssituation, som du står i. Vi hjælper, hvis du skulle få arbejdsskader eller oplever dårligt arbejdsmiljø Hvis man kommer ud for en arbejdsskade, er der rigtig mange juridiske regler og frister at være opmærksom på. I Dansk El-Forbund kan vi hjælpe dig med anmeldelser, kontakt til forsikringsselskab, advokatbistand og meget mere. Vi har en hel afdeling med bl.a. sagsbehandlere og jurister, som hver dag arbejder for et godt arbejdsmiljø, og som samtidig er eksperter i dine rettigheder ved arbejdsskader eller ved oplevelser af dårligt arbejdsmiljø. Hjælp til at komme i arbejde Du får ret til dagpenge med medlemskab af EL-fagets arbejdsløshedskasse 8 Inden for elbranchen har vi altid haft en utrolig lav arbejdsløshed, men selvfølgelig kan man være uheldig at blive arbejdsløs. For medlemmer af Dansk El-Forbund er det dog oftest en kort oplevelse. En kort oplevelse, fordi vi ude i alle lokalafdelingerne har en god kontakt til de lokale installatører. Derfor er lokalafdelingerne ofte fuldt orienteret om, hvilke virksomheder i området der mangler elektrikere. Ringer du ind og siger, at du er blevet arbejdsløs, vil lokalafdelingen kontakte firmaer, der mangler folk. 9 Som medlem af El-fagets arbejdsløshedskasse har du ret til udbetaling af dagpenge ved arbejdsløshed, efter gældende love og regler. Vi sikrer kvaliteten af din uddannelse 10 Kvaliteten af dit uddannelsesforløb har høj prioritet for Dansk El-Forbund. Elektrikeruddannelsen udgør fundamentet for din videre karriere. Derfor bruger vi hvert år mange ressourcer på at udvikle og ikke mindst opdatere elektrikeruddannelsen og dine muligheder for efteruddannelse som udlært elektriker. På den måde sikrer vi os at både elektrikeruddannelsen, og mulighederne for efteruddannelse altid udvikler sig i takt med de nye teknologier. 5

6 INDHOLD Elektrikeroverenskomstens 17, som omhandler forhold for lærlinge under uddannelse 17.1 Uddannelsesforhold Stk. 1.1 Læremesterens forpligtelser Stk. 1.2 Elektrikernes medvirken Stk. 1.3 Frihed til fagligt arbejde Stk. 1.4 Støtte til fritidsuddannelse Når du er på skole Stk. 2.1 Regler for skoleophold Stk. 2.2 Hjemmeforberedelse Stk. 2.3 Kostskole Befordringsgodtgørelse når du er på skoleophold Stk. 3.1 Afstand, skolevej Stk. 3.2 Betingelse for befordringsgodtgørelse Stk. 3.3 Betingelse for befordringsmiddel Stk. 3.4 Offentlig befordring Stk. 3.5 Eget befordringsmiddel Stk. 3.6 Indkvarterede lærlinge Stk. 3.7 Flere undervisningsafdelinger Stk. 3.8 Forudsætning for udbetaling Stk. 3.9 Behandling af uoverensstemmelser Hvad er din arbejdstid? Stk. 4.1 Den normale arbejdstid Stk. 4.2 Forskudt arbejdstid Stk. 4.3 Fleksibel arbejdstid Stk. 4.4 Overarbejde Stk. 4.5 Udkald Hvad skal du have i løn? Stk. 5.1 Uddannelseslængde og indplacering i lønperioder Stk. 5.2 Lønforhold for voksenlærlinge Stk. 5.3 Restlæreforhold/korte uddannelsesaftaler/delaftaler Stk. 5.4 Afkortning af læretiden Stk. 5.5 Forlængelse af læretiden Stk. 5.6 Ændringer i uddannelsesaftalen Stk. 5.7 Aftale om forpraktik Stk. 5.8 Andre uddannelseslignende ansættelsesforhold Stk. 5.9 Fritvalgsordningen for lærlinge Stk Din pension

7 17.6 Sygdom og barsel Stk. 6.1 Betaling ved sygdom Stk. 6.2 Børns sygdom Stk. 6.3 Barsel Stk. 6.4 Børneomsorgsdage Når du skal arbejde uden for virksomheden Stk. 7.1 Arbejde uden for virksomheden Cykler, motorkøretøj Stk. 8.1 Anvendelse af eget køretøj Dine ferieforhold Stk. 9.1 Ferie med løn og ferietillæg Stk. 9.2 Optjening af ferie Stk. 9.3 Antal feriedage Stk. 9.4 Placering af sommer- og restferie Stk. 9.5 Overførsel af ferie Stk. 9.6 Udbetaling af ferigodtgørelse Stk. 9.7 Udbetaling ved ophævelse og udløb af læreforhold Øvrige fridage Stk Søgnehelligdage, 5. juni og 24. december Stk Feriefridage Stk Session Få tjek på udstyret Stk Værktøj og værnemidler Hvis der opstår uenigheder Stk Regler for behandling af uoverensstemmelser Lov om erhvervsuddannelser Ferieloven Sådan bruger du praktikvejledningen Ny elektrikeruddannelse EUX Svendeprøve til elektriker

8 LÆRLINGEBESTEMMELSER 17 ELEKTRIKERLÆRLINGE 17.1 UDDANNELSESFORHOLD 1.1 Læremesterens forpligtelser Læremesteren skal sørge for, at lærlinge uddannes alsidigt i henhold til gældende uddannelsesregler inden for de arbejdsområder, virksomheden er beskæftiget med. Læremesteren kan desuden efter hvert skoleforløb afholde en samtale med lærlingen om uddannelsens forløb. Samtalen kan desuden inkludere valgfri specialefag samt evt. erhvervs- og studierettet påbygning. Samtalen kan tage udgangspunkt i praktikerklæringen. 1.2 Elektrikernes medvirken Det påhviler elektrikerne at medvirke til lærlingenes faglige uddannelse. 1.3 Frihed til fagligt arbejde Det anbefales, at lærevirksomheden giver lærlinge frihed til at deltage i lokale uddannelses udvalg inden for erhvervsuddannelsens rammer. Frihed skal aftales forud, og der betales ikke løn for fravær til dette arbejde. 1.4 Støtte til fritidsuddannelse Lærlinge har efter 6 måneders beskæftigelse i samme virksomhed (inkl. eventuelle skole ophold) ret til at søge om støtte fra El-Branchens Kompetenceudvikling. Støtten ydes til deltagelse i fritidsuddannelse i samme omfang og på samme vilkår som øvrige medarbejdere under Elektrikeroverenskomsten. Støtteberettigede fritidsuddannelser fastsættes af bestyrelsen for El-Branchens Kompetenceudviklingsfond. Lærlinge kan søge støtte til og deltage i støttet fritidsuddannelse, så længe uddannelsesaftalen er gældende i virksomheden. 8

9 DU ER I LÆRE FOR AT LÆRE KOMMENTAR Læretiden handler om at ruste dig bedst muligt, så både du og din virksomhed skal tage din uddannelse alvorligt. Der er klare love og regler for, hvordan din læremester/virksomhed skal uddanne dig, ligesom Erhvervsuddannelsesloven giver regler og vejledninger for, hvad du skal lære både på skoleophold og i virksomheden. Er du interesseret kan du finde uddannelsesbekendtgørelsen på Undervisningsministeriets hjemmeside. Desuden har din skole altid en lokal uddannelsesplan om indholdet i din uddannelse. Det er dig selv, virksomheden og dens ansatte, som har ansvaret for din uddannelse, mens du er der. Det er en god idé at lave en uddannelsesplanlægning for din læretid. KOMMENTAR Din tillidsrepræsentant skal også hjælpe dig med dine uddannelses- og arbejdsforhold. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er til for at hjælpe dig og andre med, at arbejdet bliver udført korrekt og i overensstemmelse med love og regler på din arbejdsplads. Tillidsrepræsentanten bør én gang årligt opfordre mester til at tage flere lærlinge. En vigtig opgave hos elektrikersvenden er at medvirke til, at du får lært en masse gode fif og bliver faglig dygtig. KOMMENTAR Mens du er i lære, kan du søge om støtte på evu.dk/el Du kan søge støtte til uddannelser, der giver viden og kompetencer, der er relevant for en elektriker. Scan QR-koden for at læse mere om støttemulighederne. 9

10 10

11 17.2 NÅR DU ER PÅ SKOLE 2.1 Regler for skoleophold Lærlinge er i den tid, de deltager i skoleophold på teknisk skole, principielt afgivet til skolen i skoleperioden. Lærlinge har derfor ikke pligt til at arbejde på lærestedet før eller efter den daglige skoletids afslutning og heller ikke på eventuelle enkelte fridage, som skal indhentes gennem ekstraundervisning i den øvrige del af skoleperioden. Under eventuelle ferier i skoleperioden, for eksempel i forbindelse med jul, påske og pinse, har lærlinge, såfremt der arbejdes på lærestedet, pligt til at møde der på de hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage tillægges undervisningstiden. KOMMENTAR Du har ikke pligt til at arbejde i din virksomhed før og efter skoletid under dit skoleforløb med mindre skolen holder lukket fx mellem jul og nytår. Du skal naturligvis bruge tiden på at forberede dig til undervisningen og eventuelt gennemgå det, du har lært. 2.2 Hjemmeforberedelse Lærlinge bør i de perioder, hvor de deltager i undervisningen på teknisk skole, hjemmeforberede sig til undervisningen, såfremt dette er påkrævet. 2.3 Kostskole Når en lærling tager ophold på en kostskole i læretiden, hvor lærlingen er berettiget til optagelse på skolehjem, i henhold til gældende regler om mere end 5 kvarters transporttid hver vej mellem hjem og nærmeste skole, betaler virksomheden udgiften til skolehjemmet. Forlanger virksomheden, at en lærling under skoleophold skal tage ophold på kostskole, efter reglerne om frit skolevalg, hvor det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole i henhold til gældende regler, skal virksomheden godtgøre lærlingen forøgede udgifter i alt til skoleophold og befordring. Virksomheden udbetaler nødvendigt forskud forud for skoleopholdets påbegyndelse. 11

12 Hvis en lærling efter eget ønske tager ophold på kostskole, hvor det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole, i henhold til gældende regler, afholder lærlingen udgifterne til ophold mv. samt befordring. Udgifter, som er afholdt af virksomheden, kan trækkes i lærlingens løn. Refusion af skolehjemsudgifter betales af AUB - Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. KOMMENTAR Forlanger virksomheden, at en lærling under skoleophold skal tage ophold på kostskole, efter reglerne om frit skolevalg, hvor det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole i henhold til gældende regler, skal virksomheden godtgøre lærlingens forøgede udgifter i alt til skoleophold og befordring. Virksomheden udbetaler nødvendigt forskud forud for skoleopholdets påbegyndelse. 12

13 13

14 17.3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE NÅR DU ER PÅ SKOLEOPHOLD 3.1 Afstand - skolevej Virksomheden godtgør lærlingens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted til skole og tilbage til bopæl/indkvarteringssted. 3.2 Betingelse for befordringsgodtgørelse Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at lærlingen ikke kunne deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved lærlingens bopæl end den skole, hvor den pågældende går. 3.3 Betingelse for befordringsmiddel Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler. Hvis benyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende lærling, kan eget befordringsmiddel anvendes efter aftale med virksomheden. 3.4 Offentlig befordring Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktiske afholdte udgifter. Befordringen skal foretages på den efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o.l. 3.5 Eget befordringsmiddel Anvendes eget befordringsmiddel ydes en befordringsgodtgørelse i henhold til den til enhver tid gældende sats* p.t. kr. 0,97 pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. 3.6 Indkvarterede lærlinge Til indkvarterede lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarte ringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt afstandsbetingelsen i denne s stk. 3.1 er opfyldt Bestemmelserne i denne s stk. 3.2 og 3.3 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter dette punkt. * Satsen følger den af Undervisningsministeriet fastsatte sats for beskæftigede deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser. 14

15 3.7 Flere undervisningsafdelinger Er befordring mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingelserne til afstand i denne s stk Forudsætning for udbetaling Udbetaling af befordringsgodtgørelse under skoleophold forudsætter, at der i henhold til Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ydes refusion til hel eller delvis dækning af de af virksomhederne afholdte udgifter. 3.9 Behandling af uoverensstemmelser Uoverensstemmelser om befordringsgodtgørelse under skoleophold for lærlinge kan fagretligt behandles i henhold til Elektrikeroverenskomstens 20. KOMMENTAR Hvis du har mindre end 20 km til og fra skole, skal du selv betale transportudgiften. Har du 20 km eller derover til og fra skole, skal din mester betale. Er du på kostskole, skal du have betalt for transporten også i forbindelse med weekender og ferier. Vær opmærksom på, at AUB-befordringstilskud kan ændres fra år til år. 15

16 EKSEMPEL RET TIL BEFORDRINGSGODTGØRELSE Tur til skole: 27 km Tur fra skole: 27 km Takst i eksemplet: 0,97 øre pr. kørt km (sats 2017) 27 km + 27 km = 54 km 54 km x 0,97 = 52,38 kr. EKSEMPEL INGEN RET TIL BEFORDRINGS GODTGØRELSE Tur til skole: 9 km Tur fra skole: 9 km 9 km + 9 km = 18 km Her skal du selv betale transport KOMMENTAR Vi anbefaler IKKE, at du kører i egen bil. Men hvis du gør, så lav en aftale med din virksomhed og få godtgørelse for hver km, du kører. Bruger du offentlige transportmidler, skal du køre med den billigste og mest hensigtsmæssige transport. Husk at gemme dine bilag og kvitteringer, hvis du lægger ud for noget. 16

17 17

18 17.4 HVAD ER DIN ARBEJDSTID 4.1 Den normale arbejdstid Lærlinges normale arbejdstid er den samme som den, der er fastsat for elektrikerne. Eksempel på normal arbejdstid Kl Normal arbejdstid Frokost Uden for normal arbejdstid KOMMENTAR Alle lærlinge skal have oplyst en gældende arbejdstid, som lægges inden for kl Din normale arbejdstid er 37 timer pr. uge. Din arbejdstid kan fx være fra kl eller fra kl Hvis du arbejder ud over normal arbejdstid, skal du naturligvis have tillæg til din normale løn. Det skal du også, hvis du har specielle arbejdstider eller udkald (vagter). Vær opmærksom på, at overtidsbetaling udregnes efter klokketimer, hvilket betyder, at de to første timer efter normal arbejdstid betales med laveste sats. 4.2 Forskudt arbejdstid Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan tilsiges til at arbejde på forskudt tid efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere. Pr. 1. marts 2017 betales tillæg pr. time.... kr. 31,80 Pr. 1. marts 2018 betales tillæg pr. time.... kr. 32,30 Pr. 1. marts 2019 betales tillæg pr. time.... kr. 32,85 Det forudsættes, at en lærlings arbejde på forskudt tid finder sted sammen med en udlært elektriker, evt. arbejdsgiveren. Eksempel på forskudt arbejdstid Kl Normal arbejdstid Forskudt arbejdstid Frokost Uden for normal arbejdstid 18

19 KOMMENTAR Forskudt arbejdstid skal varsles af din mester mindst 3 hverdage før ellers betragtes det som almindeligt overarbejde. Forskudt arbejdstid kan lægges mellem kl Arbejder du udover dette, skal du have ovenstående tillægssatser til din normale løn. 4.3 Fleksibel arbejdstid Lærlinge kan tilsiges til at arbejde på fleksibel arbejdstid efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere. Placeres arbejdstiden eller dele heraf uden for den normale daglige arbejdstid (kl. 6 og kl. 18) betales et tillæg pr. time for disse timer. Pr. 1. marts 2017 betales tillæg pr. time.... kr. 31,80 Pr. 1. marts 2018 betales tillæg pr. time.... kr. 32,30 Pr. 1. marts 2019 betales tillæg pr. time.... kr. 32,85 Placeres arbejdstiden eller dele heraf på lørdage efter kl. 13, søndags- eller søgnehelligdagsdøgn betales et tillæg pr. time for disse timer. Pr. 1. marts 2017 betales tillæg pr. time.... kr. 54,15 Pr. 1. marts 2018 betales tillæg pr. time.... kr. 55,00 Pr. 1. marts 2019 betales tillæg pr. time.... kr. 55,90 Kl Normal arbejdstid Fleksibel arbejdstid Uden for normal arbejdstid Frokost For lærlinge under 18 år kan den normale daglige arbejdstid, tilrettelagt som fleksibel arbejdstid, ikke overstige 8 timer pr. dag og 40 timer pr. uge. 19

20 KOMMENTAR Fleksibel arbejdstid skal varsles af din mester mindst 5 hverdage før. Fleksibel arbejdstid kan lægges kl Arbejder du ud over dette, skal du have ovenstående tillægssatser til din normale løn. Din arbejdsdag skal mindst være 6 timer og maksimalt 10 timer. Din arbejdsuge må ikke overskride 46 timer. For at kunne have fleksibel arbejdstid skal der være tale om en periode på minimum 2 uger og maksimum 52 uger eksklusive ferie. Er det ikke tilfældet, aflønnes timerne uden for den normale arbejdstid til overarbejdstillæg. 4.4 Overarbejde Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan tilsiges til at udføre overarbejde efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales følgende tillæg pr. overtime: Pr. 1. marts 2017 betales tillæg pr. overtime: Første og anden klokketime efter normal arbejdstid.... kr. 52,75 Alle overtimer derudover.... kr. 84,25 Pr. 1. marts 2018 betales tillæg pr. overtime: Første og anden klokketime efter normal arbejdstid.... kr. 53,55 Alle overtimer derudover... kr. 85,55 Pr. 1. marts 2019 betales tillæg pr. overtime: Første og anden klokketime efter normal arbejdstid.... kr. 54,45 Alle overtimer derudover.... kr. 86,95 Ved opgørelse af betaling for overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgåede tid, ligesom også forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid fradrages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en lærlingen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til virksomheden og godkendt af denne. Eksempel på overarbejde Kl Normal arbejdstid Uden for normal arbejdstid Frokost Overarbejde - sats 1 Overarbejde - sats 2 20

21 KOMMENTAR Hvis lærlingen bliver pålagt arbejde uden for den oplyste arbejdstid, aflønnes det med overarbejdstillæg. Det betyder, at timer uden for den normale arbejdstid aflønnes med 1 x timeløn + tillæg. Lærlingen kan få sine overarbejdstimer overført som afspadsering, men skal altid have sine tillæg udbetalt for overarbejde. Sats 1 er kun gældende de første 2 klokketimer efter normal arbejdstid. Det be tyder, at alle timer før normal arbejdstid samt weekendarbejde aflønnes til sats 2. KOMMENTAR TIL DIG SOM ER I INDUSTRIEN Pr. 1. marts Pr. 1. marts Pr. 1. marts Overtidssatser i industrien er (kr.): Overarbejde på hverdage. Første og anden klokketime 39,25 39,90 40,55 efter normal arbejdstid Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid 62,75 63,75 64,75 Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse 117,35 119,25 121, Udkald Hvis en lærling - inden for de sidste 2 år af vedkommendes uddannelsestid - i virksomheden tilkaldes fra hjemmet uden for normal arbejdstid, betales et udrykningstillæg. Kl Normal arbejdstid Uden for normal arbejdstid Frokost Udkald Pr. 1. marts 2017 betales tillæg pr. udkald.... kr. 84,25 Pr. 1. marts 2018 betales tillæg pr. udkald.... kr. 85,55 Pr. 1. marts 2019 betales tillæg pr. udkald.... kr. 86,95 21

22 Tilkaldelse forud for de sidste 2 år kan ikke finde sted. Herudover betales den medgåede tid som overtid. Lærlinge kan ikke indgå i rådighedsvagt. KOMMENTAR Udkald = udrykningstillæg + overtid 22

23 17.5 HVAD SKAL DU HAVE I LØN? Lærlinge, som har gennemført grundforløb inden lærepladsstart, skifter fra 1. til 2. løntrin efter 6 måneder. Lærlinge, som har gennemført grundforløb med løn fra lærepladsen, skifter fra 1. til 2. løntrin efter 1 år. Såfremt EUX-Grundforløbet er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 de første 6 måneder af læretiden, og dernæst sker indplaceringen i de efterfølgende satser. Lønsatser: Eksempel på placering GF2 ½ år 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Sats 1 Sats 2 Sats 3 Sats 4 Sats Uddannelseslængde og indplacering i lønperioder Elektriker 1: 4 årig uddannelse med 4 moduler (tidl. Specialer: Installationsteknik og Byg ningsautomatik). Hvis lærlingen tidligere har gennemført grundforløbet (GF2) forud for læretidens start, afkortes uddannelsen til 3 ½ år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter sker indplaceringen i et helt år på satserne 2, 3 og 4. Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1i et helt år, for derefter at blive indplaceret 1 år på de øvrige satser (2-4). Elektriker 2: 4 ½ årig uddannelse med 5 moduler (tidl. Specialer: Styrings- og reguleringsteknik og Kommunikationsteknik). Hvis lærlingen tidligere har gennemført grundforløbet (GF2) forud for læretidens start, afkortes uddannelsen til 4 år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter sker indplaceringen i et helt år på satserne 2, 3, 4 og 6 måneder på sats 5. Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i et helt år, for derefter at blive indplaceret 1 år på de øvrige satser (2-4) og de sidste 6 måneder på sats 5. Talentelektriker: Uddannelsesspecialet talentelektriker aftales mellem lærling og virksomhed ud fra lærlingens interesser, evner og virksomhedens uddannelsesmuligheder. Specialet vælges som hovedregel 1 måned efter gennemførelse af hovedforløb 1.HL. Uddannelsen er en 5- moduluddannelse, hvorfor den lønmæssige indplacering sker på samme måde som Elektriker 2. 23

24 EUX-elektriker: 5-årig uddannelse. Hvis lærlingen tidligere har gennemført EUXgrundforløbet forud for læretidens start, afkortes uddannelsen til 4 år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter sker indplaceringen i et helt år på satserne 2, 3, 4 og 6 måneder på sats 5. Hvor EUX-grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i 1½ år for derefter at blive indplaceret 1 år på satserne 2-4 og de sidste 6 måneder på sats 5. Elektrikeruddannelse for studenter: Varighed på grundforløbet for studenter (GF2), varierer alt efter hvilken studentereksamen, lærlingen har. Uddannelsesvarighed på hovedforløbet er 3 år med 4 moduler (Elektriker 1), eller 3,5 år med 5 moduler (elektriker 2). Hvis lærlingen tidligere har gennemført studentergrundforløbet (GF2) forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 2 det første år. Derefter sker indplaceringen i et helt år på satserne 3 og 4. På samme måde for lærlinge med 5 moduler (Elektriker 2), dog indplaceres lærlingen de sidste 6 måneder på sats 5. Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i den del af læretiden, som ligger uden for den angivne tid for hovedforløbet. Installationsmontør: 2 1/2 årig uddannelse (tidl. el-montør). Hvis lærlingen tidligere har gennemført grundforløbet (GF2) forud for læretidens start, afkortes uddannelsen til 2 år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter sker indplaceringen i et helt år på sats 2 og de sidste 6 måneder på sats 3. Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i et helt år for derefter at blive indplaceret 1år på sats 2 og de sidste 6 måneder på sats 3. 24

25 KOMMENTAR De nævnte betalingssatser er mindstebetalinger du må altså gerne få mere end angivet, men ikke mindre. Husk, at hvis du arbejder ud over den normale arbejdstid, skal du have overarbejdsbetaling. Du skal have en lønseddel ved hver lønudbetaling, hvilket normalt er hver 14. dag. Lønsedlen skal indeholde oplysninger om løn, feriepenge, overtidsbetaling (fritvalgskonto), eventuelt akkordoverskud samt fradrag og pension. Gem altid dine lønsedler i mindst 5 år og gem også gerne en kopi af dine uge-/ timesedler. Desuden er det en god idé at føre kalender over, hvor du har arbejdet, og hvad du har lavet. LØNSATSER FOR LÆRLINGE Elektrikeroverenskomst (Beløb i kr.) Sats Lønperioder 1. marts marts marts år*) 62,00 63,05 64, år 70,80 72,00 73, år 84,05 85,50 86, år 100,45 102,15 103,85 5 Over 4 år 116,20 118,15 120,20 *EUX-lærlinge, der ikke har gennemført EUX-grundforløbet før læretidens start, indplaceres under gennemførelse af grundforløbet og de første 6 måneders praktik i alt på sats 1, og dernæst sker indplaceringen i de efterfølgende satser. Industriens Overenskomst (Beløb i kr.) Sats Lønperioder 1. marts marts marts år*) 67,80 68,95 70, år 76,90 78,20 79, år 82,60 84,00 85, år 95,60 97,20 98,90 5 Over 4 år 115,60 117,55 119,55 Såfremt lærlingens tidligere uddannelse/beskæftigelse giver mulighed for afkortning af læretiden (merit) henvises til punkt 5.3 og

26 KOMMENTAR På kan du beregne din løn med 'Løngrisen'. 5.2 Lønforhold for voksenlærlinge, EUV-lærlinge Ved voksenlærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år. Voksenlærlinge er under uddannelsesforløbet omfattet af Elektrikeroverenskomstens 17, herunder også andre løndele. Timelønnen for voksenlærlinge i hele uddannelsesperioden, udgør mindstebetalingen for ikke faglærte medarbejdere i el-faget. Pr. 1. marts kr. 115,65 Pr. 1. marts kr. 117,65 Pr. 1. marts kr. 119,65 Ovennævnte timeløn er betinget af, at virksomheden helt eller delvist får tilskud, efter Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne samt forhøjet lønrefusion under skoleophold fra AUB, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. 5.3 Restlæreforhold/korte uddannelsesaftaler/delaftaler Har lærlingen tidligere gennemført en del af uddannelsen, indplaceres lærlingen på den lønsats, der passer til den resterende læretid. Metode: Ved tvivl om indplacering vil dette kunne beregnes ved at tage udgangspunkt i læretidens afslutningsdato. Herudover må det afklares, hvor langt lærlingen er nået i forløbet, og om det f.eks. er en 4- eller 4½ årig uddannelse. Dette sker ved kontakt til lærlingens skole. Eksempel 1: Hvis lærlingen tidligere har gennemført grundforløb, eks. GF2, og en kort uddannelsesaftale på 1år, vil lærlingen skulle indplaceres på sats 2 de første 6 måneder for derefter at blive aflønnet på de efterfølgende satser. Hvis lærlingen tillige har haft en delaftale på eksempelvis 3 måneder ud over sin korte uddannelsesaftale på 1 år, indplaceres lærlingen på sats 2 i 3 måneder for derefter at blive aflønnet på de efterfølgende satser. Eksempel 2: En lærling, der mangler 2 år, 9 måneder og 20 dage af sin elektriker 2-uddannelse, skal de sidste 6 måneder indplaceres på sats 5 og de forudgående 12 måneder på sats 4 og yderligere 12 måneder på sats 3 og de første 3 måneder og 20 dage på sats 2. 26

27 5.4 Afkortning af læretiden Hvor en tidligere indgået uddannelsesaftale bliver afkortet, afkortes betalingen med de sidste lønsatser for det aktuelle speciale, svarende til den afkortede læretid. Hvor en uddannelsesaftale indgås med kortere læretid på grund af lærlingens tidligere uddannelse eller beskæftigelse, afkortes betalingen med de første lønsatser for den aktuelle uddannelse, svarende til den kortere læretid. 5.5 Forlængelse af læretiden Forlænges læretiden på grund af sygdom i henhold til Lov om Erhvervsuddannelse 58 eller af andre årsager, aflønnes lærlingen i den forlængede læretid med den for det pågældende uddannelsesspeciales sidste lønperiode gældende løn. 5.6 Ændringer i uddannelsesaftalen Ved ændringer af de i uddannelsesaftalen nævnte datoer for uddannelsestidens forløb i forbindelse med denne s stk kan tilbageregulering af læreforholdets startdato foretages. KOMMENTAR Hvis din læretid forlænges, afkortes eller ændres af den ene eller anden grund, så er det en god idé at kontakte din lokalafdeling og få dem til at se på det. Se adresserne på bagsiden. 5.7 Aftale om forpraktik Mellem parterne er der indgået aftale om forpraktik for unge under 18 år på samme vilkår som lærlinge, bortset fra denne s stk. 5 (lønforhold), stk. 9 (ferieforhold) og stk.12 (tvistigheder). Lønsatsen under forpraktik er aftalt til: Pr. 1. marts 2017 pr. time....kr. 66,60 Pr. 1. marts 2018 pr. time....kr. 67,75 Pr. 1. marts 2019 pr. time....kr. 68,90 Derudover henvises til bilag 19 - Aftale om forpraktik i El-branchen, der skal benyttes og indsendes til EVU for registrering. 27

28 ELEKTRIKEROVERENSKOMSTENS BILAG 19 Når der indgås en uddannelsesaftale i forlængelse af en forpraktikaftale, gælder følgende: Læretiden (praktikdelen) kan reduceres med 1 måned, såfremt forpraktikken har haft en varighed på 6 måneder, og den gennemsnitlige arbejdstid har været mindst 25 timer om ugen. De normale prøvetidsbestemmelser i Erhvervsuddannelsesloven kan kun anvendes såfremt lærlingens gennemførelse af grundforløbet rejser tvivl om lærlingens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. 5.8 Andre uddannelseslignende ansættelsesforhold EGU EGU, Erhvervsgrunduddannelse: Elever i praktik under erhvervsgrunduddannelsen aflønnes med minimumssatserne for 1. og 2. årslærlinge, stk For så vidt angår alle andre løndele gælder reglerne i 17 også for EGU-elever, bortset fra stk. 9 (ferieforhold) og stk. 12 (tvistigheder). Feriepenge optjenes efter reglerne i Elektrikeroverenskomstens 16 og tvistigheder behandles efter IGU IGU- Integrationsuddannelse Elever i praktik under integrationsgrunduddannelsen aflønnes med minimumssatserne for 1. og 2. årslærlinge, stk Øvrige satser og bestemmelser følger elektrikeroverenskomstens bestemmelser for svende. Tvi stigheder behandles efter Fritvalgsordning for lærlinge Lærlinge opsparer med virkning fra 1. marts ,95 % af den ferieberettigede løn på en fritvalgskonto. Herudover forhøjes procentsatsen som følger: Pr. 1. marts ,95 % Pr. 1. marts ,65 % Pr. 1. marts ,25 % Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse af fritvalgsopsparingen, idet feriegodtgørelse er indeholdt heri. 28

29 Det opsparede beløb på kontoen udbetales hvert år med sidste lønudbetaling i optjeningsåret. Lærlinge, der er omfattet af arbejdsmarkedspension, jf. denne 1s stk. 7, kan inden den 30. november fremsætte ønske om, at det opsparede beløb - eller en del deraf - i stedet for udbetaling indbetales som et ekstraordinært pensionsbidrag. Er du 1. års lærling (minimum i 2017-satser) (62,00 kr. pr. time x 37 timer) x 52 uger = kr. i årlig løn x 0,0295 i fritvalgskonto = 3.519,00 kr. Er du 2. års lærling (minimum i 2017-satser) (70,80 kr. pr. time x 37 timer) x 52 uger = kr. i årlig løn x 0,0295 i fritvalgskonto = 4.018,00 kr. KOMMENTAR Du skal have satsen af ALT, hvad du har tjent i det foregående år både løn, overarbejde, akkord o. lign. Hvis du er omfattet af en arbejdsmarkedspension, kan du vælge at spare op i den. Ellers vil pengene blive udbetalt ved sidste lønudbetaling i december. Hold godt øje med din lønseddel i december, og tjek at du får udbetalt din fritvalgskonto. Der kan ved afholdelse af børneomsorgsdage udbetales et beløb fra fritvalgskontoen, såfremt lærlingen ønsker det. Udbetalingen kan dog aldrig overstige det opsparede beløb. Ved uddannelsesaftalens udløb udbetales det opsparede beløb ved den næstfølgende lønudbetaling. KOMMENTAR Hvis din virksomhed bliver ramt af konkurs, så kontakt din lokale afdeling. Vi hjælper dig, og kører en sag, hvis der er tale om manglende løn. Vi forsøger at hjælpe dig videre med enten læreplads eller skolepraktik, så du kan gøre din uddannelse færdig. 29

30 5.10. Din pension Pension Lærlinge, der starter i lære efter det fyldte 20. år En lærling, der starter i lære efter det fyldte 20. år, er omfattet af Arbejdsmarkedspension, AMP, i PensionDanmark. Alders- og anciennitetskrav Lærlinge omfattet af Elektrikeroverenskomsten bliver omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser, når de fylder 20 år. Samt har arbejdet under Elektrikeroverenskomsten i 6 måneder eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde. 1 Registrering og dokumentation Arbejdsgiveren skal registrere, hvornår den ansatte lærling har den fornødne anciennitet. Med virkning fra første lønningsperiode herefter, indbetales det overenskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende. Lærlingen skal om nødvendigt dokumentere ansættelse inden for branchen eller tidligere ansættelser. Dokumentationen kan have form af lønsedler eller erklæringer fra tidligere arbejdsgivere. Såfremt lærlingen kan fremlægge sådan dokumentation, skal arbejdsgiveren indbetale det over enskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende med virkning fra ansættelsestidspunktet, eller senest når den fornødne anciennitet er optjent. Pensionsbidrag Pensionsbidraget er fastsat som en procentdel af den A-skattepligtige lønindkomst. Arbejdsgiveren skal betale 2/3, og lærlingen skal selv betale 1/3 af bidraget. Arbejdsgiveren skal tilbageholde lærlingens eget bidrag og indbetale det samlede pensionsbidrag til PensionDanmark en gang hver måned, senest den 10. i efterfølgende måned. Den enkelte har mulighed for at forhøje eget pensionsbidrag. Bidraget udgør: Arbejdsgiverbidraget.... 8,0 /o Arbejdstagerbidraget.... 4,0 /o Det samlede bidrag udgør ,0 /o Lærlinge, der starter i lære før det fyldte 20. år. En lærling, der indgår en uddannelsesaftale forud for det fyldte 20. år, vil, indtil de fylder 20 år, være omfattet af de allerede eksisterende forsikringsordninger i overenskomsten Bestemmelse træder i kraft 1. marts Bestemmelse træder i kraft 1. marts

31 KOMMENTAR Fra 1. marts 2018 skal du have pension fra det fyldte 20. år. Også selvom du skriver under på din uddannelsesaftale, før du bliver 20 år Forsikringsydelser til lærlinge Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning har krav på forsikringsdækning hos PensionDanmark indeholdende følgende forsikringsydelser: Sundhedsordning Invalidesum på kr. Forsikring ved kritisk sygdom på kr. Dødsfaldssum på kr. Ordningen etableres med virkning fra 1. marts 2011 hos PensionDanmark, og ydelserne følger PensionDanmarks vilkår, jf. bilag ATP Lærlinge er omfattet af ATP-loven. KOMMENTAR Hvad skal jeg gøre, hvis ulykken er sket? Se mere på: Hvis du ikke allerede er omfattet af pensions- eller forsikringsydelser, vil du fremover have krav på en invalidesum, dødsfaldssum samt forsikring ved kritisk sygdom. Omkostningerne ved ordningen afholdes af virksomheden. Det betyder: at du kan få kr., hvis du får en kritisk sygdom. at du har ret til kr. ved invaliditet. at dine efterladte får en dødsfaldssum på kr. 31

32 32

33 17.6 SYGDOM OG BARSEL 6.1 Betaling ved sygdom Betalingen for sygedage, der kan kræves dokumenteret ved lægeattest - uden udgift for lærlingen - eller på anden med virksomheden aftalt måde, er de i denne 1s stk. 5 (lønforhold). KOMMENTAR Du skal have fuld løn under sygdom. Husk at meddele virksomheden, at du er syg og er du en god kollega, så giv også gerne din læresvend et ring. 6.2 Børns sygdom Lærlinge kan, når det er nødvendigt, få fri til pasning af syge hjemmeværende børn/ barn under 14 år. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første hele sygedag. Såfremt barnet bliver sygt i løbet af lærlingens arbejdsdag, og lærlingen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag. Der ydes betaling svarende til lærlingens sygdomsbetaling pr. time under forudsætning af, at den dokumentation, virksomheden kræver, foreligger. Fravær på grund af barns sygdom regnes som lærlingens eget sygefravær ved forlængelse af uddannelsestiden, i henhold til Lov om Erhvervsuddannelse side 48. Ændringerne træder i kraft 1. maj 2017 og har virkning for børns sygdom, der opstår fra og med den 1. maj KOMMENTAR Du skal have fuld løn på barnets første sygedag. Husk at meddele virksomheden, at du har et sygt barn - og er du en god kollega, så giv gerne din læresvend et ring. 33

34 Frihed ved barns hospitalsindlæggelse Til lærlinge indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år. Det er en forudsætning, at sådanne medarbejdere har mindst 9 måneders anciennitet i virksomheden. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Lærlingen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Betaling svarende til den pågældende lærlings personlige timeløn, jf. stk. 5. Såfremt virksomheden ikke er berettiget til refusion fra medarbejderens hjemkommune, kan TEKNIQ beslutte at refundere virksomhedens udgift. Bestemmelsen træder i kraft 1. maj KOMMENTAR Du skal have fuld løn, hvis dit barn er indlagt på hospital eller delvist i hjemmet. Husk at meddele virksomheden, at du har et barn, som er indlagt på hospitalet. 6.3 Barsel Lærlinge er ved graviditet, barsel, fædre- samt forældreorlov omfattet af gældende Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Hvis du er på skoleophold, skal du meddele sygdom til skolen og også altid til din arbejdsgiver. 6.4 Børneomsorgsdage Lærlinge med mindst 9 måneders anciennitet, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Lærlinge kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men lærlingen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto, jf , i det omfang, der er dækning på kontoen. 34

35 17.7 NÅR DU SKAL ARBEJDE UDENFOR VIRKSOMHEDEN 7.1 Arbejde uden for virksomheden Med virksomhedens hjemsted (faste adresse) som udgangspunkt ved beregning af udearbejde gælder følgende: Afstand til arbejdspladsen indtil og med 14 km i luftlinje fra virksomheden betales ikke rejsetid og transportudgifter, når lærlingene efter aftale skal møde på arbejdspladsen til den i virksomheden fastsatte arbejdstids begyndelse. Hvor geografiske forhold bevirker, at den nærmeste vej fra virksomheden til arbejdsstedet for øges med mere end 2 km i forhold til luftlinjen, måles afstanden ad nærmest farbare vej mellem virksomheden og arbejdsstedet. Ved tilkaldelse fra arbejdspladsen til virksomhedens hjemsted eller anden arbejdsplads - skal medgået tid og transport betales af virksomheden. Når afstanden fra virksomheden til arbejdspladsen er mere end 14 km i luftlinje, skal rejsetid og transportudgifter (uanset lærlingens bopæl) betales af virksomheden - i alle tilfælde regnet fra virksomhedens adresse til arbejdsstedet og ad den for virksomheden billigste rute med godtgørelse for offentlige transportmidler og med en betaling for rejsetiden. I de sidste 3 halvår af uddannelsestiden pr. time.... kr. 28,80 I den forudgående del af uddannelsestiden pr. time.... kr. 17,80 Firma plads 1 KOMMENTAR Har du mere end 14 km fra virksomheden ud til din arbejdsplads, så skal virksomheden betale din transport. Ligger der en stor sø eller anden forhindring, så ruten til arbejdspladsen ikke længere kan måles i fugleflugt, skal man tage nærmeste farbare vej. Gå eventuelt ind på og se, hvad de foreslår som den nærmeste vej. Vi anbefaler ikke, at du benytter egen bil. Benytter du egen bil, skal du aftale en passende kompensation med din mester, inden du gør dette. 35

36 Eksempel 1: Ingen godtgørelse Eksempel 2: Her godtgøres 14 km 14 km Hjem Hjem 3 km 14 km Firma 14 km Firma plads B plads a 14 km 14 km KOMMENTAR TIL DIG SOM ER I INDUSTRIEN Betaling for ude- og rejsearbejde sker jf. 19 og 20 i Industriens Overenskomst. Hvor en lærling udfører ude- og rejsearbejde, skal de udgifter, dette måtte medføre for lærlingen, afholdes af virksomheden. Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter skal udbetales forud for ude- eller rejsearbejdets påbegyndelse, og lærlingen skal foretage afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden. KOMMENTAR Reglen gælder kun fra dit firmas adresse og frem til din arbejdsplads. Hvis du har mere end 14 km, skal du have betalt transportudgifterne, og den tid du bruger på transport. Da det kun gælder fra dit firmas adresse og frem til din arbejdsplads, skal du altså også have denne betaling, selvom du kun bor 3 km fra arbejdspladsen. Transportudgiften er altid billigste offentlige transportmiddel, hvis ikke andet er aftalt. Transporttiden er den tid, det tager dig at komme fra firmaet til arbejdspladsen. Ventetid ved bus/tog skal medregnes. Hvis du skal møde på plads B til normal mødetid, skal du have betalt den billigste offentlige transport og du skal have et tillæg, pr. time, du bruger. Møder du i firmaet til normal tid og kører med en svend i firmabil til plads A eller B, kører du i arbejdstiden og du skal derfor ikke have betaling. Hvis din virksomhed stiller transport til rådighed fra din bopæl, kan du ikke få transportudgifter betalt, men selvfølgelig transporttiden. Alt sammen gælder selvfølgelig også, når du forlader arbejdspladsen til normal fyraften. 36

37 17.8 CYKLER, MOTORKØRETØJ 8.1 Anvendelse af eget køretøj De i 14, stk. 6 (virksomhedens køretøj, 8 og 9 nævnte bestemmelser er også gældende for lærlinge. Hvor lærlinge efter aftale med virksomheden anvender egne cykler, og der for virksomheden er truffet aftale med elektrikerne om cykelgodtgørelse, gælder denne aftale også for lærlinge, medmindre virksomheden påtager sig vedligeholdelsen af cyklerne. KOMMENTAR Din virksomhed kan ikke forlange, at du selv stiller egen befordring til rådighed inden for normal arbejdstid. Du skal altså ikke medbringe din cykel eller knallert som transportmiddel - med mindre du selv ønsker det. Hvis du vælger at bruge din egen cykel eller knallert, skal virksomheden selvfølgelig betale vedligeholdelse efter aftale. KOMMENTAR Hvis du kører i firmabil, får du ikke transportgodtgørelse. Føreren af firmabilen skal have sin normale løn og overtidstillæg, når han eller hun skal køre bilen uden for normal arbejdstid. Færdselsloven gælder også for firmabiler. Husk at se efter om bilen er i orden. Det er dig, der får bøden, hvis den ikke er det. I værste fald er det også dig, der bliver kvæstet eller kvæster andre. Du skal nægte at køre i en defekt bil. Det er dig, der afgør, om den er defekt. Husk, at du ikke må bruge firmabilen til privat kørsel. Det kan blive meget dyrt for både dig og virksomheden. 37

38 38

39 17.9 DINE FERIEFORHOLD KOMMENTAR Du har krav på 3 ugers sammenhængende ferie i ferieperioden 1. maj 30. september. Den resterende ferie, der udgør 2 uger samt 5 feriefridage kan lægges i restferieperioden 1. oktober 30. april. Restferien kan gives i sammenhæng, men dette er ikke et krav. Når dit uddannelsesforhold slutter, skal du have 12,5 % i feriepenge af optjent løn til det efterfølgende ferieår. Det gælder også, hvis du ikke har afholdt ferie i ferieåret på udlæretidspunktet. Det er altid en god ide, at afholde din ferie, inden du er udlært. Feriefridage skal udbetales, hvis disse ikke afholdes i ferieåret. Virksomheden har 4 uger til at udbetale de resterende feriedage efter 1. maj i nyt ferieår. 9.1 Ferie med løn og ferietillæg Læreforhold er omfattet af ferieloven, således at der for ferie betales løn i henhold til denne s stk. 3a (Lønforhold). Endvidere betales et ferietillæg på 1pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår, jf. bestemmelserne i ferielovens kapitel 4 og overenskomstens 16,3a. KOMMENTAR Du optjener 1% af ALT, hvad du har tjent i det foregående år både løn, overarbejde, akkord o. lign. Husk at tjekke, om du får dit ferietillæg. Tillægget skal senest udbetales i forbindelse med 1. feriedag. Rigtig mange virksomheder vælger dog at udbetale den i forbindelse med lønnen den 1. maj så husk at tjekke din lønseddel. 9.2 Optjening af ferie Ferien udgør 2,08 dag for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår (optjeningsår). Ved be skæftigelse af kortere varighed end 1 måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til beskæftigelsens længde. 39

40 9.3 Antal feriedage Lærlinge har ret til betalt ferie i 5 uger svarende til 25 feriedage i det første og andet hele ferieår efter, at læreforholdet er påbegyndt. Virksomheden betaler løn under ferien i det omfang, lærlingen ikke har optjent ret til løn under ferie eller -feriegodtgørelse. Ferieåret udgør perioden fra 1. maj til 30. april. Er læreforholdet påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har lærlingen en tilsvarende ret til betalt ferie i 5 uger svarende til 25 feriedage i dette ferieår. Er læreforholdet påbegyndt 1.juli eller senere, har lærlingen, i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden 1. oktober og 30. april, ret til betalt ferie i højst 1uge svarende til 5 feriedage i dette ferieår. KOMMENTAR TIL DIG SOM ER I INDUSTRIEN Som industrielektriker har du ikke ferie med løn, men du får 12,5% i feriepenge af din løn. KOMMENTAR Som lærling har du krav på 5 ugers betalt ferie, så længe du er startet i lære inden den 1. juli i et ferieår. Ydermere har alle lærlinge i forbindelse med første hele ferieår krav på 5 feriefridage, dvs. ansat fra før 1. maj. KOMMENTAR Modregning i feriegodtgørelse. Hvis du har optjent feriepenge hos en anden arbejdsgiver, og samtidig har ret til ferie med løn, skal feriepengene fra den tidligere arbejdsgiver modregnes. Hvis de medbragte feriepenge pr. feriedag er mindre end elevløn pr. dag, skal din arbejdsgiver dog supplere op til lærlingelønnen. 40

41 9.4 Placering af sommer- og restferie Af ferien skal mindst 15 dage gives og holdes i sammenhæng i tiden mellem 1. maj og 30. september (ferieperioden) så vidt muligt i forbindelse med 4 søndage, men kan i øvrigt placeres uden for denne periode efter aftale mellem lærlingen og virksomheden. Figur fjernes 9.5 Overførsel af ferie Ved aftale mellem lærling og virksomheden kan overførsel af optjent ferie til efterfølgende ferieår ske efter reglerne i overenskomstens Udbetaling af feriegodtgørelse I henhold til ferielovens 34a og b, kan dele af optjent feriegodtgørelse/-tillæg i særlige tilfælde udbetales til lærlingen. 9.7 Udbetaling ved ophævelse og udløb af læreforhold Ved ophævelse eller normalt udløb af et læreforhold får lærlinge feriegodtgørelse beregnet efter reglerne i ferielovens kapitel 4 og feriekort udstedes, jf. reglerne i overenskomstens 16. Feriegodtgørelse i henhold til nærværende stk. 7 udgør 12,5 %. minus evt. for meget udbetalt ferietillæg, jf. overenskomstens Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, jf. bestemmelserne i ferielovens kapitel 4. KOMMENTAR Vi anbefaler, at du afholder din ferie, inden du er udlært. Direkte på din Smartphone Download app en og få styr på din ferie. 41

42 17.10 ØVRIGE FRIDAGE 10.1 Søgnehelligdage, 5. juni og 24. december 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag) er hele fridage for lærlinge. Betalingen for søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december) er - såfremt disse falder på en arbejdsdag - den i denne s stk. 5 (lønforhold) anførte. Der ydes ikke betaling for søgnehelligdage, som falder på dage, hvor der normalt ikke arbejdes i virksomheden, og som derfor ikke giver anledning til afkortning af den normale løn i den pågældende uge. KOMMENTAR Du har fri på samtlige helligdage og derudover 1. maj, og 5. juni og 24. december. Du får din normale løn på disse dage Feriefridage Lærlinge har ret til feriefridage i samme udstrækning som udlærte elektrikere, jf. 15, fra det første hele ferieår, efter læreforholdet er påbegyndt. Der ydes betaling med lærlingens sædvanlige timebetaling som anført i denne s stk. 5 (Iønforhold). Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, udbetaler virksomheden kompensation svarende til aktuel lærlingeløn under sygdom, pr. ubrugt feriefridag beregnet som 7,4 timer pr. dag. Kompensationen udbetales inden 4 uger efter ferieårets udløb. Ved manglende rettidig udbetaling af kompensation kan bod ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 5 dage efter, at der på et møde mellem organisationerne er givet pålæg om udbetaling af beløbet, medmindre der foreligger gentagne påtaler om brud på denne bestemmelse. Ved uddannelsesaftalens udløb udbetales sædvanlig løn, svarende til lærlingens sygelønsbetaling, for ikke afholdte feriefridage, idet en feriefridag udgør 7,4 timer pr. dag. Antallet af ferie fridagene ved fratræden beregnes forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsen i kalenderåret. 42

43 KOMMENTAR Du har som lærling ret til 5 feriefridage pr. år. Du skal have din normale løn på feriefridagene. Hvis du ikke bruger alle dine feriefridage, skal din virksomhed automatisk udbetale dem i maj måned. Så hold godt øje med dine lønsedler, hvis ikke du har fået brugt alle dine feriefridage Session Virksomheden giver lærlingen den fornødne frihed til at deltage i session. Lærlingen har pligt til straks ved indkaldelsen til session at meddele virksomheden, hvornår sessionen finder sted. Betalingen for den hertil medgåede tid, som skal begrænses til et minimum, er den i denne s stk. 5 (lønforhold) anførte. KOMMENTAR Når du deltager i session, er det kun den tid, du bruger på sessionen, du bliver betalt for. Slutter sessionen før tid, skal du møde i virksomheden, medmindre andet er aftalt. 43

44 44

45 17.11 FÅ TJEK PÅ UDSTYRET 11.1 Værktøj og værnemidler De i 18 nævnte bestemmelser er også gældende for lærlinge. KOMMENTAR Når du modtager værktøj, kvitterer du som regel for modtagelsen. Du har ansvaret for det og kan komme til at erstatte bortkommet værktøj, hvis det kan bevises, at du ikke har opbevaret det på en forsvarlig måde. Din virksomhed skal anvise, hvordan du skal opbevare dit værktøj, og udlevere de fornødne skabe, værktøjskasser eller lign. samt låse til disse. Kun du må have nøgle/nøgler til låsen. Elektrikeroverenskomsten 18. Værktøj, værnefodtøj 1. Virksomheden har pligt til at stille fornødent værktøj til rådighed, og værktøjet skal være i god stand. Elektrikerne skal værne om det udleverede værktøj og drage omsorg for dets vedligeholdelse, herunder sørge for, at skadet værktøj om fornødent hjemsendes til reparation. Virksomhederne vil udlevere værktøjstasker til håndværktøj til elektrikerne ved reparationsarbejde. 2. Virksomheden udleverer værnefodtøj, sikkerhedssko eller sikkerhedstræsko til elektrikere og lærlinge og afholder hermed de forbundne udgifter. Elektrikere og lærlinge skal værne om fodtøjet og sørge for normal renholdelse og vedligeholdelse. Reparation betales af virksomheden efter forudtruffet aftale. Hvor der er risiko for fodskader, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdstøj og personlige værnemidler af 28. august 1992, er de ansatte forpligtede til at anvende det udleverede værnefodtøj. Fornyelse af nedslidt eller ødelagt værnefodtøj, der ikke længere opfylder sit formål, skal aftales med virksomheden. Nedslidt eller ødelagt fodtøj skal afleveres til virksomheden og destrueres. Værnefodtøj i henhold til nærværende aftale skal ikke afleveres ved afgang fra virksomheden, men forudsættes medtaget til brug i nyt ansættelsesforhold. I de første 3 måneder af et ansættelsesforhold er virksomheden ikke forpligtet til at udlevere værnefodtøj, medmindre det følger af ovenstående bekendtgørelse om anvendelse af værnefodtøj, hvor der er risiko for fodskader. 45

46 KOMMENTAR Du afleverer dit værktøj personligt, når du ophører i virksomheden. Få gerne en skriftlig kvittering på, at det er afleveret. Skulle du være uheldig at miste noget værktøj, og virksomheden kræver erstatning for det, så henvend dig til fag foreningen. Det kan være et spørgsmål om, at de tager for meget for det, eller at de ikke er berettiget til at få erstatning, fordi du ikke er skyld i, at det er bortkommet. KOMMENTAR Du skal som udgangspunkt have sikkerhedsfodtøj efter 3 måneders ansættelse. Hvis du arbejder på et sted, hvor der er risiko for fodskader byggepladser, steder hvor du løfter tunge ting mv. skal du fra første dag bruge sikkerhedsfodtøj. Det er virksomheden, der skal udlevere sikkerhedsfodtøjet, også selvom du ikke har været ansat i tre måneder. KOMMENTAR Du har selv ansvaret for din sikkerhed på arbejdspladsen. Det vil sige, at de værnemidler og regler, som findes, skal du overholde. Du må som udgangspunkt aldrig arbejde med spænding på. Det, som kaldes L-AUS-arbejde, er kun en undtagelse, når der ikke kan slukkes for strømmen og det skal være en vigtig årsag. Hvis det bliver nødvendigt at foretage L-AUS-arbejde, skal du være rutineret og erfaren i arbejdsopgaven, således at du kan forudsige de risici, som kan opstå. Til dette arbejde skal du have LAUS-udstyr og have fået en L-AUSinstruktion og bevis. Hvis der skal arbejdes i højder, og der skal bygges stilladser, er det også et krav, at du har haft et stilladskursus. En dygtig håndværker ved, hvordan jobbet skal udføres, og kan planlægge det ikke mindst uden at komme til skade. Stil krav til din arbejdsplads. Er du i tvivl om din arbejdssituation er sikker nok, så tal med din arbejdsmiljørepræsentant 46

47 17.12 HVIS DER OPSTÅR UENIGHEDER 12.1 Regler for behandling af uoverensstemmelser TEKNIQ og Dansk El-Forbund er enige om, at tvistigheder mellem lærling og virksomhed om uddannelsesforhold eller bestemmelser for lærlinge i øvrigt, som indbringes af lærling eller virksomhed eller forelægges af elektrikerfagets faglige udvalg, bør søges løst ved organisationernes medvirken, forinden sagen evt. rejses i Tvistighedsnævnet, jf. Erhvervsuddannelsesloven og bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet. Sagen behandles mellem organisationerne, evt. ved et møde mellem parterne i læreforholdet og repræsentanter for organisationerne. KOMMENTAR Opstår der uoverensstemmelser mellem dig og din virksomhed, bør du altid hurtigst muligt kontakte din tillidsrepræsentant. Hvis du har problemer i din læretid, kan du som medlem af Dansk El-Forbund til enhver tid få hjælp og vejleding. Vi er din professionelle medspiller på arbejdsmarkedet. 47

48 LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev 1. På grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 % af den fastsatte uddannelsestid, 2. Er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter 24, stk. 3 og 4, og 51, stk Har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller 4. Har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold. Stk. 2 Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den. Stk. 3 Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum. 48

49 49

50 FERIELOVEN KAPITEL 4, 23 (UDDRAG) Løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse 23 En lønmodtager, der er antaget månedsvis eller for længere tid, og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, får løn under ferie. Stk. 2 Lønnen under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Hertil lægges værdien af eventuelle personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under ferien. En provisionslønnet har under ferien krav på en kompensation for den provision, der mistes som følge af ferieafholdelsen. Endvidere får lønmodtageren et ferietillæg på 1 pct. af lønnen i optjeningsåret, jf. 26, stk. 1. Stk. 3 Hvis lønmodtagerens gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang på ferietidspunktet afviger med mere end 20 pct. i forhold til optjeningsårets gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang, reguleres lønnen under ferie forholdsmæssigt. Stk. 4 Ferietillæg udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Hvis ferietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræves tilbagebetalt. Stk. 5 En lønmodtager kan før optjeningsårets begyndelse kræve feriegodtgørelse med 12 pct. af lønnen i optjeningsåret i stedet for løn under ferie og ferietillæg, jf. 26. Stk. 6 En lønmodtager, der fratræder, får feriegodtgørelse, jf. 24, for det løbende optjeningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ikke har holdt ferie for endnu. 24 En lønmodtager, der ikke er omfattet af 23, får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret. 25 Hvis en lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har fravær af mere end 3 arbejdsdages varighed på grund af enten sygdom eller tilskadekomst i virksomheden, betaler arbejdsgiveren fra første fraværsdag sygeferiegodtgørelse med 12,5 pct. af en løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet, jf. dog stk

51 Stk. 2 Hvis en lønmodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til feriegodtgørelse af andre ydelser under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem sygeferiegodtgørelsen efter stk. 1 og feriegodtgørelsen af andre ydelser. Stk. 3 Ret til sygeferiegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommen har haft mindst 12 måneders sammenhængende ansættelse hos arbejdsgiveren. Dog medregnes tidligere ansættelse hos samme arbejdsgiver inden for de sidste 24 måneder, hvis fratrædelse ikke skyldtes lønmodtagerens egne forhold. Stk. 4 Sygeferiegodtgørelsen skal højst betales for 4 måneder inden for et kalenderår. Sygeferiegodtgørelse på grund af samme sygdom eller tilskadekomst betales dog højst for 4 måneder i alt. Stk. 5 Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst i virksomheden. 26 Arbejdsgiveren beregner feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen. Værdien af personalegoder beregnes på grundlag af de af Skatterådet fastsatte takster for optjeningsåret. Stk. 2 Arbejdsgiveren beregner desuden feriegodtgørelse og ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til 1. pensionsordninger mv., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger mv., 2. arbejdsmarkedsbidrag i medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag og 3. den særlige pensionsopsparing i henhold til kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 3 Feriegodtgørelse og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over et årsskifte, anses for optjent i det nye år. Stk. 4 Arbejdsgiveren skal ikke beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg. Fravigelsesmuligheder 27 Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at en lønmodtager får løn under ferie, selv om betingelserne i 23, stk. 1, ikke er opfyldt, og at en lønmodtager, der er omfattet af 23, stk. 1, får feriegodtgørelse efter 24 i stedet for løn under ferie. Stk. 2 23, stk. 2, 3, 4 og 5, 25 og 26 kan fraviges ved kollektiv overenskomst. 51

52 KOMMENTAR TIL DIG SOM ER I INDUSTRIEN 14 Ferie Stk. 1 Lærlinge, der er beskæftiget hos medlemmer af DIO 1, er omfattet af 40 i Industriens Overenskomst. Stk. 2 Supplerende feriebetaling Har lærlinge ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle feriedagene i de i Ferielovens 9, stk. 1 og 2 angivne tilfælde, betaler virksomheden den i Lærlingebestemmelsernes 8, stk. 1 fastsatte løn i de resterende antal dage. Undtaget er voksne lærlinge, der aflønnes efter bestemmelserne i Industriens Overenskomst 22. marts Stk. 3 Ferielukning Såfremt en virksomhed holder samlet ferielukket, og den voksne lærling ikke har optjent feriegodtgørelse til hele ferielukningen, betales i henhold til bestemmelserne i Industriens Overenskomst 22, såfremt denne løn er fastsat i uddannelsesaftalen. For voksne lærlinge, der ikke aflønnes i henhold til Industriens Overenskomst 22, men dog betales højere sats end Lærlingebestemmelserne 8, stk. 1, anvendes i denne situation mindstebetalingen i Lærlingebestemmelserne 8, stk

53 SÅDAN BRUGER DU PRAKTIKVEJLEDNINGEN Praktikvejledningen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Vejledningen informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i praktiktiden i virksomheden. Ud over at være et dialogværktøj, er praktikvejledningen også elfagets praktikerklæring jf. BEK nr stk Praktikvejledningen skal udfyldes! Praktikvejledningen fremsendes af erhvervsskolen og udfyldes af praktikvirksomheden i samarbejde med eleven. Praktikvejledningen opbevares af virksomheden, og kopi sendes til erhvervsskolen. Studierettet påbygning Eleven kan vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelsen giver adgang til installatøruddannelsen og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Erhvervsrettet påbygning Eleven og virksomheden kan vælge at supplere uddannelsen med yderligere undervisning i et antal påbygningskurser. Se kursusmulighederne på under el-virksomhedsservice. FAKTA OM VALGFRI SPECIALEFAG Virksomhed og elev vælger i alt 10 kursusdage, som skal afholdes inden starten på 4. skoleperiode. Det samlede udbud af valgfri specialefag kan ses på under el-virksomhedsservice. Der kan frit vælges mellem kurserne på listen. Hvis ikke det ønskede kursus indgår i skolens kursusudbud, er skolen behjælpelig med at finde en anden erhvervsskole, hvor det ønskede kursus bliver udbudt. Afholdes kursus på en anden erhvervsskole, gælder de normale AER-regler om tilskud til transport og indkvartering. 53

54 NY ELEKTRIKERUDDANNELSE En uddannelse flere målgrupper Den nye elektrikeruddannelse udfordrer alle lærlinge på elektrikeruddannelsen efter lyst og evner. Elektrikeruddannelsen består derfor af flere spor: 1. En 4-årig elektrikeruddannelse 2. En 4½-årig elektrikeruddannelse 3. En 2½-årig installationsmontøruddannelse 4. En 5-årig EUX-elektrikeruddannelse 5. En elektrikeruddannelse for unge, der har en gymnasial uddannelse Den nye elektrikeruddannelse er en 4-4½-årig erhvervsuddannelse, der består af en kombination af skoleperioder og praktik. Uddannelsen består af et grundforløb på 20 uger, 3 hovedforløb, praktik og en svendeprøve. Skoleperioderne udgør i alt uger. De første 2½ år er fælles for alle og omfatter grundforløb 2 på 20 uger, 16 ugers H1 og to praktikophold i en virksomhed undervejs. Indholdet har udelukkende el-faglig karakter og består blandt andet af: El-teori og installationsteknik Grundlæggende automatik Kommunikationsnetværk Måleteknik, dokumentation, kvalitetssikring og el-sikkerhed Kundeservice og hele tekniske løsninger Målet med det fælles forløb er, at alle elektrikerlærlinge får en række fælles kompetencer, der gør dem i stand til selvstændigt at udføre grundlæggende installationsarbejde i bolig, erhverv og industri. Kompetencer, der kan stå alene og udgøre et selvstændigt arbejdsområde for en elektriker, og samtidig er det kompetencer, der er universelle for alle elektrikere uanset efterfølgende specialisering. 54

55 ELEKTRIKERUDDANNELSENS STRUKUR GF 2 H 1 H 2 H 3 H 4 Elektrikeruddannelsen 4-4½ år, heraf 55-60skoleuger 20 uger 16 uger 8-12 uger uger Installationsmontør 2 ½ år, heraf 39 skoleuger 20 uger 16 uger 3 uger Talentelektriker 4 ½ år, heraf 60 skoleuger 20 uger 16 uger 12 uger 12 uger EUX-elektriker 5 år, heraf 103,6 skoleuger 40 uger EUX-GF 20 uger 20 uger 20 uger 3,6 uger Elektrikeruddannelse for studenter* 3-3 ½ år, heraf skoleuger 8-12 uger 13 uger 8-12 uger uger * Uddannelsen kan gennem føres som talentspor med samme varighed Grundforløb 2 Særligt EUXgrundforløb Teoriperioder på erhvervs skole med individuelle undervisnings forløb i moduler 3 ugers svendeprøve Teoriperioder på erhvervs skole - fælles for alle Praktikperioder i virksomheden Særlige EUX-fag 55

56 PRAKTIKMÅL I VIRKSOMHEDEN MELLEM GF2 OG H Installationsteknik Eleven kan udføre og servicere mindre elinstallationer og enkle styringer, samt tilkoble 1- og 3 fasede brugsgenstande. Eleven kan udføre grundlæggende el installationer, med kabler og ledninger samt udføre føringsveje for disse, tilslutte tilhørende kabler og ledninger i spændingsløse anlæg. Eleven kan udføre enkle kommunikation/netværksinstallationer. Eleven kan installere forskriftsmæssig beskyttelse mod direkte og indirekte berøring Eleven kan udføre installationer håndværksmæssigt korrekt, herunder vælge og anvende elmateriel efter fabrikantens anvisninger Måleteknik og fejlfinding 1 Eleven kan foretage eftersyn og afprøvning før idriftsætning af elektriske installationer. Eleven kan vælge korrekt måleudstyr, og kan foretage kontrolmålinger, og fejlfinding på elektriske installationer, kredsløb og enkle styringer, med forskellige former for belastninger. Eleven kan udarbejde relevant dokumentation for udført arbejde på elektriske installationer/anlæg Sikkerhed, arbejdsmiljø og værktøjslære Eleven kan anvende og vedligeholde hjælpemidler og håndværktøj korrekt ved udførelse af arbejde på og i nærheden af elektriske installationer/anlæg. Eleven kan udføre arbejdsopgaver efter gældende regler, på eller i nærheden af elektriske installationer/anlæg sikkerhedsmæssigt korrekt, så der ikke opstår farer for personer, husdyr og ejendom. Eleven kan udføre arbejdsopgaver miljømæssigt korrekt efter gældende regler og anvisninger. Eleven kan under opsyn og efter gældende regler udføre arbejde på og nær ved elektriske installationer/anlæg. 56

57 PRAKTIKMÅL I VIRKSOMHEDEN MELLEM H1 OG H Installations- og monteringsteknik Eleven kan udføre almindeligt forekommende installationer, tilslutte til forsyningsnettet og føringsveje i f.eks. bolig, erhverv og/eller industri herunder udvælge komponenter og materialer korrekt under hensyn til driftsforhold og ydre forhold. Eleven kan installere og tilslutte tavler, elinstallationer, enkle intelligente installationer, enkle styringsanlæg, belysning samt brugsgenstande i f.eks. boliger og/eller erhverv. Eleven kan installere og tilslutte enkle automatiske anlæg, motorinstallationer samt ventilationsanlæg i f.eks. bolig og/eller erhverv Måleteknik og fejlfinding 2 Eleven kan planlægge, kvalitetssikre og dokumentere eget arbejde i f.eks. bolig, erhverv og/eller industri. Eleven kan udføre målinger på installationer og enkle anlæg i forbindelse med kvalitetssikring og fejlfinding, samt udarbejde teknisk dokumentation, brugervejledninger og vedligeholdelsesplaner Kundeservice Eleven kan kommunikere med og vejlede kunder og brugere om tekniske løsninger og funktioner med henblik på information eller salg Elsikkerhed Eleven kan udføre sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på eller nær ved elektriske installationer/ anlæg. ELEKTRIKER MODULBASERET SPECIALISERING Efter den fælles grundlæggende eltekniske uddannelse på 2½ år, består skoledelen af elektrikeruddannelsen af mindst to skoleperioder (H2 og H3) med undervisning i moduler samt praktik i en virksomhed. Den modulbaserede specialisering består af 4 eller 5 moduler afhængig af, hvilken uddannelse og varighed lærlingen og virksomheden har valgt. Hvis lærlingen vælger den modulbaserede specialisering på 5 moduler, er der mulighed for at tage denne som talentspor. 57

58 MODULVALG Lærlingen og virksomheden vælger sammen modulerne, så de passer til lærlingens interesser og virksomhedens behov. Der vælges moduler, når uddannelsesaftalen indgås og modulvalget indgår som et bilag til uddannelsesaftalen. Der kan vælges moduler og udformes uddannelsesaftale på elektrikeruddannelsen.dk. Lærlingen kan i samarbejde med virksomheden vælge 1-2 moduler, hvor virksomheden ikke har opgaver. Modulvalget kan frit ændres indtil en måned efter H1, herefter skal ændringen af modulvalget aftales med skolen. Hvis en skole ikke udbyder alle moduler, skal de indgå samarbejdsaftale med andre skoler om sikre, at alle moduler bliver udbudt. Der er 28 moduler af hver 4 ugers varighed. Nedenstående oversigt viser de enkelte moduler fordelt på de fire modultrin. Hvert modul afsluttes med en test eller en prøve, der kan være mundtlig og/eller skriftlig, og omfatter modulets indhold. Modulniveau 1 Avanceret niveau 4 uger Adgangskrav Modulniveau 2 Avanceret niveau 4 uger Adgangskrav Modulniveau 3 Ekspertniveau 4 uger 1.1 Netværks- og datakommunikation 1.2 Automatiske anlæg på maskiner 1.3 Automatiske anlæg i bygninger 1.4 Intelligente bygningsinst. (centrale) og design af enkle brugerflader 1.5 AIA og TV-overvågning 1.6 Design og styring af lys 1.7 Vedvarende energiløsninger 1.8 Elinstallationer i særlige områder w Programmering og opsætning af kommunikationsnetværk Styring og regulering af automatiske anlæg Kommunikationssystemer på 1.3 automatiske anlæg Regulering af klimaanlæg i bygninger CTS-anlæg Intelligente bygningsinst. (decentral) og design af enkle brugerflader Integration af sikringsanlæg 1.* 2.8 El-teknik i velfærdsteknologiske løsninger 1.* 2.9 Elektrisk Støj El-teknik i Kølesystemer El-teknik i elevatorer Hvidevarer Skibsinstallationer * 2.14 Elinstallationer i Offshore Adgangskrav Integrerede kommunikationsnetværk Integration og SCADA af procesanlæg Robot-elteknik Integration og energieffektivisering af Building Management System 2.* 3.5 Cleantech 2.* 3.6 Teknisk entrepriseog projektstyring Modulniveau 3 Højniveaufag 4 uger Integrerede kommunikationsnetværk Integration og SCADA af procesanlæg Robot-elteknik Integration og energieffektivisering af Building Management System 2.* 4.5 Cleantech 2.* 4.6 Teknisk entreprise- og projektstyring 58

59 TALENTSPOR Alle elever, der skal have 5 moduler, kan gennemføre uddannelsens talentspor. Talentsporet forudsætter en ekstra arbejdsindsats og sikrer, at lærlingen får særligt videregående kompetencer. For at gennemføre uddannelsens talentspor skal: 3 af de 5 valgfrie specialefag (moduler) gennemføres på modulniveau 4. Et af de valgfrie specialefag skal være Modul 4.1 Elteknisk entreprise- og projektstyring. En udlært talent-elektriker forventes at være særligt egnet til og interesseret i videreuddannelse og jobs med ledelsesfunktioner. 59

60 MODULBESKRIVELSER MODUL Netværks- og datakommunikation (14853) Opsætning af kommunikationsnetværk med aktive komponenter som eksempelvis switchere og routere, under hensyn til datasikkerhed. Vejledende praktikmål Eleven kan udføre kommunikationsnetværk i bolig og erhverv. Eleven kan projektere kommunikationsnetværk med fiber, kobber og trådløs teknologi, herunder netværkskomponenter og aktive enheder i bolig og erhverv. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 1.2 Automatiske anlæg på maskiner (14854) Opbygning og installation af automatiske anlæg til maskiner. Vejledende praktikmål Eleven kan foretage opbygning, programmering og indkøring af automatiske anlæg på maskiner. Eleven kan vejlede brugeren om virkemåde og vedligehold af det automatiske anlæg. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 1.3 Automatiske anlæg i bygninger (14855) Opbygning og installation af automatiske anlæg i bygninger, fx varme- og ventilationsanlæg. Vejledende praktikmål Eleven kan foretage opbygning, programmering og indkøring af automatiske anlæg i bygninger. Eleven kan vejlede brugeren om virkemåde og vedligehold af det automatiske anlæg. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 60

61 1.4 Intelligente bygningsinstallationer (centrale) og design af enkle brugerflader (14856) Programmering og installation af centralt styrede intelligente bygningsinstallationer, fx belysnings-, varme- og ventilationsanlæg. Vejledende praktikmål Eleven kan installere, montere og programmere på centralt styrede intelligente bygningsinstallationer samt opsætte grafiske brugerflader. Eleven kan opbygge et netværk i boliger til PC er, telefon og radio/tv. Eleven kan vejlede brugeren i daglig anvendelse af anlægget og dets fleksibilitet ved simpel omprogrammering. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 1.5 AIA og TV-overvågning (14857) Programmering og opsætning af alarmer (AIA) og TV-overvågning. Vejledende praktikmål Eleven kan installere og udføre service på AIA- og TVO-anlæg samt instruere slutbrugeren. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 1.6 Design og styring af lys (14858) Design og installation af belysning i bolig, erhverv og industri. Vejledende praktikmål Eleven kan udføre lovgivningsmæssigt korrekte belysningsanlæg, som opfylder kundens krav. Eleven kan anvende systemkomponenter til forskellige styrings- og reguleringsprincipper for belysningsanlæg. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 61

62 1.7 Vedvarende energiløsninger (14860) Design og installation af vedvarende energiløsninger, fx solcelle-, husstandsvindmølleog varmepumpeanlæg. Vejledende praktikmål Eleven kan udføre lovgivningsmæssigt korrekte vedvarende energianlæg, som opfylder kundens krav. Eleven kan anvende systemkomponenter til forskellige styrings- og reguleringsprincipper for vedvarende energianlæg. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 1.8 Særlige installationer og områder (14861) Projektere og udføre installationer i særlige områder, fx svømmebassiner, husdyrsbygninger, fælles adgangsveje, generatoranlæg. Vejledende praktikmål Eleven kan projektere og udføre installationer i særlige områder. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 62

63 63

64 MODUL Programmering og opsætning af kommunikationsnetværk (14862) Opsætning og programmering af større kommunikationsnetværk med egnede sikkerhedssystemer, fx clientservernetværk, firewall og virussikring. Vejledende praktikmål Eleven kan opsætte, konfigurere og oprette brugere på et clientservernetværk. Eleven kan installere, konfigurere og anvende operativsystemer. Eleven kan installere samt vedligeholde egnede sikkerhedssystemer til beskyttelse af data. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 2.2 Styring og regulering af automatiske anlæg (14863) Design og installation af PLC-styringer og reguleringer for procesanlæg. Vejledende praktikmål Eleven kan foretage projektering, programmering, indkøring og montering af styringer og reguleringer samt grafiske brugerflader. Eleven kan vejlede brugeren om anlæggets brug og vedligehold. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 2.3 Projektering og installation af industrielle bussystemer og netværk på automatiske anlæg (14864) Kommunikationssystemer på automatiske anlæg. Vejledende praktikmål Eleven kan opbygge, montere, programmere og indkøre automatiske anlæg med industrielle bussystemer og netværk, samt udføre dokumentation ved anvendelse af IT. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 64

65 2.4 Regulering af klimaanlæg i bygninger (14869) Installation af styrings- og reguleringsanlæg for indeklima i bygninger (HVAC-anlæg). Vejledende praktikmål Eleven kan installere, montere og programmere HVAC-anlæg (varme, ventilation og køling). Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 2.5 CTS-anlæg (14870) Design og installation af CTS-anlæg. Vejledende praktikmål Eleven kan opbygge et CTS-anlæg. Eleven kan idriftsætte og vedligeholde belysnings-, varme-, og ventilationsanlæg ud fra energieffektiviserende hensyn. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 2.6 Intelligente bygningsinstallationer (decentrale) og design af enkle brugerflader (14872) Programmering og installation af decentrale intelligente bygningsinstallationer, fx belysnings-, varme- og ventilationsanlæg. Vejledende praktikmål Eleven kan programmere og installere decentrale bygningsinstallationer med grafiske brugerflader i bolig og erhverv. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 2.7 Integration af sikringsanlæg (14873) Design og integration af sikringsanlæg. Vejledende praktikmål Eleven kan udføre integration af sikringsanlæg (eksempelvis AIA, ADK, TVO, ABA, ARS og ABDL). Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 65

66 2.8 El-teknik i Velfærdsteknologiske løsninger (14874) Installation og integration af velfærdsteknologiske systemer inden for hospitaler, plejehjem mv., fx hjælp til løft, spisemaskiner, automatiske toiletter og kommunikative hjælpemidler. Vejledende praktikmål Eleven kan integrere velfærdsteknologiske løsninger. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 2.9 Elektrisk støj (tidligere Fejlfinding og måleteknik) (14875) Korrekt jording og potentialeudligning/udligningsforbindelser, problematikker ved især høje frekvenser/udligningsimpedanser. EMC Emision/Immunitet forståelse, måling og fejlfinding samt afhjælpning. Overharmoniske strømme og spændinger, forståelse/ betydning, måling, fejlfinding, afhjælpning. Transienter betydning/afhjælpning. Vejledende praktikmål Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet El-teknik i Kølesystemer (14876) Systemforståelse for køleteknisk anlæg med fyldning op til 2,5 kg. Vejledende praktikmål Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet El-teknik i elevatorer (14877) Installation, udskiftning, justering og fejlretning på elevatoranlæg. Vejledende praktikmål Eleven kan medvirke ved udskiftning, justering og fejlretning på komponenter på bestående elevatoranlæg. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 66

67 2.12 Hvidevarer (14878) Installation, vedligeholdelse, fejlsøgning og justering af industrielle komfurer samt køle-, vaske-, opvaskemaskiner samt tørretumblere. Vejledende praktikmål Eleven kan foretage service, installation og tilslutning af hvidevarer. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet Skibsinstallationer (14879) Installation, vedligeholdelse, fejlsøgning af skibes elektriske installationer. Vejledende praktikmål Eleven kan foretage servicering, installation og tilslutning af skibsinstallationer. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet Elinstallationer i Offshore (14880) Sikkerhedsmæssig korrekt installation, vedligeholdelse, fejlsøgning af elektriske installationer, som anvendes offshore. Vejledende praktikmål Eleven kan foretage service, installation og tilslutning af off-shore installationer. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 67

68 68

69 MODUL Integrerede kommunikationsnetværk (14881) Installation og programmering af større integrerede kommunikationsanlæg med fokus på Quality of Service og egnede sikkerhedssystemer. Vejledende praktikmål Eleven kan designe, installere og programmere en integreret kommunikationsnetværksløsning. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 3.2 Integration og SCADA af procesanlæg (14882) Integration af procesanlæg samt opsætning af sporbarhed til et administrativt system. Vejledende praktikmål Eleven kan integrere industrielle procesanlæg med SCADA. Eleven kan vejlede brugeren om anlæggets virkemåde og vedligehold. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 3.3 Robot-elteknik (14883) Projektering og innovativ anvendelse af robotteknologi. Vejledende praktikmål Eleven kan integrere, programmere og installere robotter i et procesanlæg. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 3.4 Integration og energieffektivisering af Building Management Systemer (14884) Integration og design af Building Management Systemer (BMS). Vejledende praktikmål Eleven kan installere og programmere integrationen af IBI-systemer, CTSanlæg og BMS. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 69

70 3.5 Cleantech (14885) Opbygning og indretning af økonomi- og energieffektive bygninger ved brug af energiteknologi og miljørigtige løsninger. Vejledende praktikmål Eleven kan installere, montere, programmere og energioptimere på eksisterende anlæg og installationer Eleven kan installere og programmere på energitekniske installationer og anlæg ud fra dokumentation og brugerønsker Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 3.6 Teknisk entreprise- og projektstyring (14887) Kendskab til værktøjer for teknisk entreprise- og projektstyring. Vejledende praktikmål Eleven kan tilrettelægge egne tidsplaner samt deltage i opstarts-, byggemøder og afleveringsforretninger for egne opgaver. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. 70

71 PRAKTIKMÅL I VIRKSOMHEDEN EFTER MODULPERIODER Installationsteknik (modulniveau 1+2) 1. Eleven kan installere, programmere og idriftsætte elektriske installationer og elektriske anlæg i bolig, erhverv og industri i forhold til valgte moduler. 2. Eleven kan integrere og optimere teknologier, f.eks. velfærdsteknologiske løsninger, i intelligente installationer og anlæg i bolig, erhverv og industri i forhold til valgte moduler Kvalitetssikring og dokumentation 1. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til valgte moduler. 2. Eleven kan udarbejde lovpligtig dokumentation i forhold til valgte moduler. 3. Eleven kan konfigurere, dataopsamle eller -behandle på sikkerheds- eller operativsystemer i forhold til valgte moduler Måleteknik og fejlfinding 3 1. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til valgte moduler Drift og vedligehold 1. Eleven kan vejlede brugeren om virkemåde og vedligehold af det elektriske anlæg i forhold til valgte moduler. 2. Eleven kan tage ansvar for planlægning og styring af eget arbejde, herunder inddrage innovative, tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i opgaveløsningen i forhold til valgte moduler Energieffektivisering 1. Eleven kan energieffektivisere eltekniske installationer eller automatiske anlæg i f.eks. bolig, erhverv og industri i forhold til valgte moduler Kundeservice og planlægning 1. Eleven kan tage ansvar for planlægning og styring af eget arbejde, herunder inddrage innovative, tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i opgaveløsningen i forhold til valgte moduler. 2. Eleven kan udforme hele tekniske løsninger, der tager højde for brugeres/-kundens behov Installationsteknik (modulniveau 3) 1. Eleven har specialiserede el-tekniske kompetencer inden for f.eks. kommunikationsnetværk, procesanlæg, robotteknologi, Building Management Systemer eller cleantech i forhold til valgte moduler. 71

72 EUX EUX-elektrikeruddannelsen er en vekseluddannelse på linje med den ordinære elektriker uddannelse. Lærlingen skifter således mellem at være i praktik i en virksomhed og modtage teoriundervisning på en erhvervsskole. EUX-elektrikeruddannelsen varer 5 år og er dermed længere end den ordinære elektrikeruddannelse. EUX er en erhvervsuddannelse, hvor man samtidig har de gymnasieelle fag som giver den studiekompetence, som skal bruges til en videregående uddannelse. Uddannelsen er derfor bygget op af både gymnasiale og erhvervsfaglige fag. Den vejledende opbygning kan ses her: EUX-elektriker 4 moduler Varighed i alt: 5 år eller 260 uger Skoleperioder: 103,6 uger Praktiktid: 156,4 uger GF 1 GF 2 H 1 H 2 H 3 H 4 Erhvervsfag 12 uger EUX 8 uger Dansk C 2,5 uger Samfundsfag C 2,5 uger Eng. C 3 uger EUD 12 uger EUX 8 uger Mat. C 4 uger Fysik C 2 uger Informationstekno. C 2 uger Praktik EUD 13 uger EUX 7 uger Eng. B 1 uge *Fys. B 3,6 uger *Kemi C 2,4 uger Praktik EUD 4 uger EUD 4 uger EUX 12 uger Dansk A 3,2 uger *Eng. B 3,8 uger *Mat. B 5 uger Praktik EUD 4 uger EUD 4 uger EUX 12 uger Dansk A 3 uger *Teknik A 4 uger *Valgfag fx Mat. A 4 uger *Større skriftlig opgave 1 uge Praktik Svendeprøve 3 uger EUXeksamensprojekt 0,6 uger 32 uger EUD 31,6 uger EUX 20 uger 20 uger 20 uger 20 uger 20 uger 3,6 uger Fælles forløb EUX-fag Modulniveau 1 Modulniveau 2 Svendeprøve I alt 63,6 uger * Faget afsluttes med eksamen på skoleforløbet 72

73 Kort uddannelse for personer med gymnasial baggrund Det særlige forløb får en varighed på 3-3½ år heraf ugers skoleforløb. Kort forløb for elever med gymnasial baggrund, 4 moduler Varihed i alt: 3 år eller 156 uger Skoleperioder: 43 uger Praktiktid: 113 uger GF 2 H 1 H 2 H 3 Valgmodul 4 uger Valgmodul 4 uger 8-12 uger 13 uger Valgmodul 4 uger Valgmodul 4 uger Svendeprøve 3 uger 8-12 uger 13 uger 8 uger 11 uger Fælles forløb Modulniveau 1 Modulniveau 2 Svendeprøve KORT FORLØB for elever med gymnasial baggrund, 5 moduler Varighed i alt: 3½ år eller 182 uger Skoleperioder: 48 uger Praktiktid: 136 uger GF 2 H 1 H 2 H 3 Valgmodul 4 uger Valgmodul 4 uger 8-12 uger 13 uger Valgmodul 4 uger Valgmodul 4 uger Valgmodul 4 uger Udvikling og planlæg 1 uge Svendeprøve 3 uger 8-12 uger 13 uger 12 uger 12 uger Fælles forløb EUD niveau 3 Modulniveau 1 Modulniveau 2 Svendeprøve 73

74 SVENDEPRØVE TIL ELEKTRIKER Svendeprøven har en samlet varighed på 3 uger og består af et praktisk og teoretisk projekt af 80 timers varighed samt af en mundtlig prøve af 20 minutters varighed pr. elev. Arbejdet udføres alene eller i et samarbejde mellem højst 3 elever. Opgaven udformes af skolen og eleven i samarbejde og skal tage udgangspunkt i mindst 3 af den enkelte elevs valgte moduler. Det faglige udvalg udpeger skuemestre og giver skolen meddelelse om udpegelsen. Tidspunkt for bedømmelse af prøven aftales mellem skolen og det faglige udvalg. Hvis svendeprøven aflægges som gruppeprøve skal der være sammenhæng eller overlap mellem et eller flere af de pågældende elevers moduler, der indgår i prøven. Grundlag for svendeprøven Svendeprøvens praktiske projekt skal indeholde følgende elementer: Udformning af projektbeskrivelse inden den praktiske opgave igangsættes (2 dage). Projektbeskrivelsen skal indeholde: Problemstilling og formål med projektet Indhold af projektet, herunder mulige tekniske løsningsmodeller Beskrivelse af opgave eller installationer, der vil blive udført, som kan demonstrere elevens håndværksmæssige kompetencer Forslag til dokumentation, kvalitetskontrol, vedligeholdelsesplan og brugervejledning for de valgte løsninger Oversigt over hver elevs valgfrie specialefag (modulvalg) Angivelse af hver elevs ansvarsdele af projektet Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i det praktiske projekt og skal både indeholde el-faglige og innovative elementer. 74

75 V i BL K E L E r E K tri [ GEt G Y B p Lo modunnelse UDDa r af E s s a m EDEr H G i L mu NE i D V L se VÆLG tjek DEN UD på ELEKtriKErUDDaNNELsEN.DK