Udredning og behandlingsmetoder i ungeprojektet
|
|
- Lene Andresen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udredning og behandlingsmetoder i ungeprojektet Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Selskab for misbrugspsykologis årlige konference
2 Undersøgelsen
3 Undersøgelsens delelementer! Effekt! Måler effekten af indsatsen for 4 forskellige behandlingsmetoder ved lodtrækning. Opfølgning 3, 6, 9 og 21 måneder efter indskrivning.! Effektrapport september! Manual september! Undervisningsvideoer september - november! Implementering! Måler om de forskelle metoder anvendes loyalt (fidelitet) primært ved hjælp af logbog og videooptagelser.! Økonomi! Måler cost-effectiveness af de forskellige behandlingsmetoder.! Cost of illness analysis
4 Design MIKAT MIKAT-G MIKAT-O MIKAT-GO
5 Behandlingsmetoden Grund(unge-)syn Samtaleteknikker Strukturelle elementer
6 Tre overordnede kategorier af metoder! Grundsyn! Den moralske, sygdomsorienterede, helhedsorienterede.! Focus på belønning, straf, dialog, relation, diagnose, omsorg, struktur osv.! Forstående, katalyserende, anvisende tilgang.! Samtaleteknikker! Kognitiv terapi, ACT (Acceptance and Commitment Therapy), motivational interviewing, contingency management, MST, narrativ tilgang, psykodynamisk terapi mfl.! Strukturelle elementer! Sted, tid, antal, hvem, medie, fysisk materiale (fx kontrakt/behandlingsplan, gavekort, tests, manualer, logbog, notater)
7 Nationale retningslinjers definition på social misbrugsbehandling (kort) Social stofmisbrugsbehandling defineres som! sociale indsatser, der retter sig mod at reducere eller bringe et uautoriseret forbrug af psykoaktive stoffer til ophør og! reducere sociale, psykiske og fysiske tilstande, der virker som barrierer for at reducere/bringe et misbrug til ophør og! forstærke de sociale, psykiske og fysiske ressourcer, som kan forøge mulighederne for at reducere/bringe et misbrug til ophør (min tilføjelse) file:///c:/users/au42328/downloads/nationale-retningslinjer-marts2016.pdf
8 Grundsyn 1! Gennem samtale/dialog med den unge systematisk at afdække barrierer og ressourcer med det formål at reducere eller bringe et forbrug af rusmidler til ophør.! På baggrund af denne systematiske afdækning at udarbejde en fælles accepteret behandlingsplan for forløbet inkluderende mål og delmål (herunder reduktion af barrierer, forstærkning af ressourcer med det hovedformål at reducere/bringe et forbrug af rusmidler til ophør)! Arbejde systematisk henimod indfrielse af mål/delmål gennem samtale, træning, koordinerende sags-arbejde mm.
9 Grundsyn 2! Udredende! Helhedsorienteret! Målorienteret! Dialogbaseret/samtalende/trænende/koordinerende! Struktureret! Belønnende
10 Samtaleteknikker Den motiverende samtale (MI).! MI er en samarbejdende, ikke-dømmende, ikke-konfronterende kommunikationsform, der har til formål at reducere ambivalens med henblik på at arbejde hen imod specifikke mål. Kognitiv adfærdsterapi (KAT).! Kognitiv adfærdsterapi er en systematisk struktureret terapiform, der bl.a. har til formål, at den unge blive opmærksom på negative automatiske tanker i problemsituationer og træne den unge i at håndtere problematiske livssituationer. Væsentlige elementer: Dagsorden, opsummering, målorienteret, trænende
11 Strukturelle elementer Bruges af alle.! 12 samtaler tilbydes alle (primærbehandling)! UngMap (hjælperedskab til udredning)! TEM (Trivsels- og Effekt-Monitorering). Særligt for de 4 grupper:! Kontrakt (2 grupper)! Statusbreve (2 grupper)! Påmindelser (2 grupper)! Gavekort (2 grupper)! Opfølgning (primært telefon der fader ud). (2 grupper)
12 De 4 behandlingsmetoder MI/KAT MI/KAT-G MI/KAT-O MI/KAT-GO 12 samtaler (MI, KAT), UngMap, TEM. 12 samtaler (MI, KAT), UngMap, TEM. G=Gavekort på en værdi af 200 DKK ved hvert andet fremmøde. 12 samtaler (MI, KAT), UngMap, TEM. O=opfølgende behandling (3+3 måneder) Kontrakt, Statusbreve, Påmindelser 12 samtaler (MI, KAT), UngMap, TEM. G=Gavekort på en værdi af 200 DKK ved hvert andet fremmøde. O=opfølgende behandling (3+3 måneder) Kontrakt, Statusbreve, Påmindelser
13 Forskelle mellem sociale indsatser Fælles formål (definitonen poå socialt arbejde): At etablere en relaqon, der muliggør frigørelse, idenqtetsudvikling, social forandring og problemløsning, og hvor borgeren får mulighed for selv at være aktør i sin egen udviklingsproces Socialpædagogik Social misbrugsbehandling Psykoterapi - Helhedsorienteret - Hverdagsorienteret - Hierarkisk helhedsorienteret - KonsultaQonsbaseret - Specifikt problemorienteret - KonsultaQonsbaseret
14 Forløbet Anmodning UngMap udredning Lodtrækning s1 s mdr. opfølgning
15 Udredning: UngMap Barrierer Ressourcer
16 UngMap introduktioner 1. Baggrund: UngMap og social misbrugsbehandling 2. Fortolkning af unge-profilen: Alkohol og stoffer 3. Fortolkning af unge-profilen: psykisk/adfærd 4. Fortolkning af unge-profilen: Sociale relationer/velfærd 5. Fortolkning af unge-profilen: Fysisk og egenomsorg 6. UngMap: Elektronisk indberetning. 7. Interviewet: Et eksempel 8. Feedback og formulering af behandlingsplan: Et eksempel.
17 Helhedsorienteret social misbrugsbehandling
18 Helhedsorienteret social misbrugsbehandling
19 Helhedsorienteret social misbrugsbehandling
20 Tabel 1: Alkohol og stoffer
21 Alkohol og stoffer Ressourcer/neutral Barrierer/risiko Cigaretter, dage sidste måned 0 dage 1-30 dage Alkohol genstande om ugen 0-14 kvinder/0-21 mænd Over genstandsgrænserne Cannabis, dage sidste måned 0 dage 1-30 dage Amfetamin, dage sidste måned 0 dage 1-30 dage Kokain, dage sidste måned 0 dage 1-30 dage Ecstasy, dage sidste måned 0 dage 1-30 dage Andre stoffer, dage sidste måned 0 dage 1-30 dage Stofbelastning (0 til 100)(gns. 14,1) 0 0,1 til 100 Misbrug forældre Ingen ja, Far, mor, begge Stofbrugende venner Ingen ja, x af x antal nære venner Stofbrugende kæreste Ikke aktuelt, nej ja Bor med stofbruger Nej Ja
22 Cigaretter Ressourcer/neutral Barrierer/risiko Cigaretter, dage sidste måned 0 dage 1-30 dage 82,6 % ryger cigaretter hver dag 6,7 % har slet ikke røget cigaretter den seneste måned Stoffri 9 måneder efter indskrivning Ingen cigaretter sidste måned 57,9 % Cigaretter sidste måned 36,5%
23 Alkohol Ressourcer/neutral Barrierer/risiko Alkohol genstande om ugen 0-14 kvinder/0-21 mænd Over genstandsgrænserne N=296 Stoffri 9 måneder efter indskrivning Over genstandsgrænserne 25,8 % Under genstandsgrænserne 41,0% Odds ratio=2,00, p=0.03
24 Illegale stoffer Ressourcer/neutral Barrierer/risiko Cannabis, dage sidste måned 0 dage 1-30 dage Amfetamin, dage sidste måned 0 dage 1-30 dage Kokain, dage sidste måned 0 dage 1-30 dage Ecstasy, dage sidste måned 0 dage 1-30 dage Andre stoffer, dage sidste måned 0 dage 1-30 dage (hvilke) Stofbelastning (0 til 100) Gns. 14,1 0 0,1 til 100 Unge med en stofbelastning på 12+ udgør 62,8 % af de 460 unge der deltog i metodeprojektet. Stoffri 9 måneder efter indskrivning Stofbelastning <12 51,8 % Stofbelastning ,6% Odds ratio=2,56, p<0.001
25 Stoffer netværk Ressourcer/neutral Barrierer/risiko Misbrug forældre Ingen ja, Far, mor, begge Stofbrugende venner Ingen ja, x af x antal nære venner Stofbrugende kæreste Ikke aktuelt, nej ja Bor med stofbrugere Nej Ja Begge forældre har/har haft et misbrug (14,4 % af de unge): 27,7 % stoffri 9 mdr. efter ind (39,5 % andre). Ikke signifikant forskel. Bliver ved med at have nære venner der bruger stoffer (43,9 % af de unge): 27,7 % stoffri 9 mdr. efter ind (45,8 % andre). Odds ratio=2,20, p=0.002 Kæreste der ikke bruger stoffer (15,9 % af de unge): ): 44,7 % stoffri 9 mdr. efter ind (36,6 % andre). Ikke signifikant forskel. 44 unge har kæreste der bruger stoffer ved mindst 2 af 4 målepunkter de første 9 måneder efter indskrivning. Kun 15,9 % af disse 44 unge er stoffri 9 måneder efter indskrivning. Odds ratio=3,78, p=0.002 Bliver ved med at bo hos stofbruger(e) (15,2 % af de unge): 22,2 % stoffri 9 mdr. efter ind (41,6 % andre). Odds ratio=2,49, p=0.018
26 Tabel 2. Psyke og adfærd
27
28 P faktor forståelsen Tanke og sanse-forstyrrelser Tankeforstyrrelser, vrangforestillinger, tvangstanker Ser ting, hører ting, mærker noget P faktoren Eksternalisering Retter al frustration og energi udadtil, destruktiv, andres skyld sociale tilpasningsproblemer Internalisering Retter energi indadtil, selvdestruktiv, min egen skyld, lukker sig inde Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
29
30 156 rapporterer de har fået en psykiatrisk diagnose af en psykiater Tanke og sanse-forstyrrelser Tankeforstyrrelser, vrangforestillinger, tvangstanker Ser ting, hører ting, mærker noget P faktoren Eksternalisering Retter al frustration og energi udadtil, destruktiv, andres skyld sociale tilpasningsproblemer Internalisering Retter energi indadtil, selvdestruktiv, min egen skyld, lukker sig inde Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
31 156 rapporterer de har fået en psykiatrisk diagnose af en psykiater Diagnose Tanke og sanse-forstyrrelser (ingen/moderat EXR/INT) Tankeforstyrrelser, vrangforestillinger, tvangstanker N=16 Ser ting, hører ting, mærker noget 31,3 stoffri 9 mdr./ind Eksternalisering Retter al frustration og energi udadtil, destruktiv, andres skyld sociale tilpasningsproblemer Internalisering Retter energi indadtil, selvdestruktiv, min egen skyld, lukker sig inde Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
32 156 rapporterer de har fået en psykiatrisk diagnose af en psykiater Diagnose Tanke og sanse-forstyrrelser (ingen/moderat EXR/INT) Tankeforstyrrelser, vrangforestillinger, tvangstanker N=16 Ser ting, hører ting, mærker noget 31,3 stoffri 9 mdr./ind Eksternalisering Retter Diagnose al frustration + SEP og energi (ingen/moderat udadtil, destruktiv, INT) andres skyld N=26 sociale 34,6 tilpasningsproblemer stoffri 9 mdr./ind Internalisering Retter energi indadtil, selvdestruktiv, min egen skyld, lukker sig inde Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
33 156 rapporterer de har fået en psykiatrisk diagnose af en psykiater Diagnose Tanke og sanse-forstyrrelser (ingen/moderat EXR/INT) Tankeforstyrrelser, vrangforestillinger, tvangstanker N=16 Ser ting, hører ting, mærker noget 31,3 stoffri 9 mdr./ind Eksternalisering Retter Diagnose al frustration + SEP og energi (ingen/moderat udadtil, destruktiv, INT) andres skyld N=26 sociale 34,6 tilpasningsproblemer stoffri 9 mdr./ind Internalisering Retter Diagnose energi + indadtil, SIP selvdestruktiv, (ingen/moderat min EXT) egen skyld, lukker N=30 sig inde 23,3 stoffri 9 mdr./ind Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
34 156 rapporterer de har fået en psykiatrisk diagnose af en psykiater Diagnose Tanke og sanse-forstyrrelser (ingen/moderat EXR/INT) Tankeforstyrrelser, vrangforestillinger, tvangstanker N=24 Ser ting, hører ting, mærker noget 31,3 stoffri 9 mdr./ind Diagnose + SEIP (ingen/moderat EXT) N=40 17,9 stoffri 9 mdr./ind Eksternalisering Retter Diagnose al frustration + SEP og energi (ingen/moderat udadtil, destruktiv, INT) andres skyld N=54 sociale 34,6 tilpasningsproblemer stoffri 9 mdr./ind Internalisering Retter Diagnose energi + indadtil, SIP selvdestruktiv, (ingen/moderat min EXT) egen skyld, lukker N=38 sig inde 23,3 stoffri 9 mdr./ind Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
35 Psykisk/adfærd Ressource/neutral Barrierer/risiko Eksternalisering (0 til 7) Internalisering (0 til 7) Type Psykiatrisk diagnose 4 (forstyrrende i timerne, pjækkede fra skole, bortvist fra skole, vold de sidste 30 dage) 3 (ensomhed, depression, selvmordstanker) SEIP ADHD Kriminalitet 30 dage Ingen Traumatiske oplevelser (0-6) Medicin psykiske problemer Holde aftaler og planlægge (0-10), DK unge 7,7 Koncentration (0-10), DK unge 6,6 Personlig trivsel (0-10), DK unge 7,2 5 (mobning, omsorgssvigt, fysisk overgreb, truet på liv og helbred, andre hændelser (vold i familien)) 30 dage (ritalin) 3 2 4
36 Eksternalisering Eksternalisering (0 til 7) Ressource/neutral Ingen Risiko/barrierer Ballademager/forstyrrende/konflikt lærer/ pjækket i skolen meget eller rigtigt meget, bortvist fra skole, voldelig overfor andre sidste måned, en del til rigtigt meget kontroltab sidste måned. score Antal Samtaler Gruppe Gruppe Gruppe I alt Odds ratio=1,96, p=0.01 Gruppe 3 i forhold til gruppe 1 score Antal Stoffri 9 måneder I alt Odds ratio=1,15, p=0.029 Som skala
37 Internalisering Internalisering (0 til 7) Ressource/neutral Ingen Risiko/barrierer En del til rigtigt meget depression, angst, ensomhed sidste måned Haft selvmordstanker, spiseforstyrrelse, skadet sig selv sidste måned Forsøgt selvmord i sit liv Score antal Samtaler ,7 Gruppe , , , ,1 Gruppe , , , vs 4-7: ttest: t(457) = 2,14, p=0.020 Gruppe 1 i forhold til gruppe 2 Score antal stoffri 9 måneder , , , , , , , ,0 296 Ingen signifikant sammenhæng
38 Internaliserende problemer Internalisering Internalisering Indskrivning 9 måneder efter ind p.værdi Stoffri 3,46 2,65 p=0.009 Bruger stadig stoffer 3,80 3,27 p=0,028 Internaliserende problemer reduceres significant under behandlingsforløbet for både unge der stopper deres forbrug og unge som ikke stopper deres forbrug. De internaliserende problemer kan ikke som de eksternaliserende problemer - direkte knyttes til stofforbruget. Internaliserende problemer kan, omvendt eksternaliserende problemer, signifikant knyttes til fastholdelse/flere samtaler.
39 Type Ressource/neutral Risiko/barrierer Type LAV SIP, SEP, SEIP
40 Type og stoffrihed 9 måneder efter indskrivning
41 Psykiatrisk diagnose Ressource/neutral Risiko/barrierer Psykiatrisk diagnose Ingen ADHD, anden psykiatrisk diagnose Af anden diagnose end ADHD nævnes bl.a. angst, fobier, depression, OCD, ODD (oppositional defiant disorder), adfærdsforstyrrelse, bipolar lidelse, cyklotymi, borderline, personlighedsforstyrrelse, skizofreni, psykose (uspecificeret), Tourettes syndrom, Asberger og autisme.
42 Kriminalitet Ressource/neutral Risiko/barrierer Kriminalitet 30 dage Ingen 1+ dage illegale aktiviteter sidste måned. Kriminalitet udgør sammen med reduktion/ophør med forbrug af rusmidler ofte det primære effekt-mål i internationale og nationale undersøgelser. Reduktion blandt 460 unge: Indskrivning: 21,0 % kriminalitet sidste måned 9 måneder efter indskrivning 13,4 % kriminalitet sidste måned Kriminalitet ved indskrivning forudsiger ikke stofforbrug 9 måneder efter indskrivning. Men for unge der fortsætter deres illegale aktiviteter er det kun 17 % der er stoffri 9 måneder efter udskrivning. Kriminalitet ved indskrivning indikerer færre behandlingssamtaler (6,0 for unge med illegale aktiviteter og 6,8 for unge uden, p=0.07 (ttest), n=460).
43 Traumatiske oplevelser Traumatiske oplevelser (0-5) Ressource/neutral Ingen Risiko/barrierer Mobning, omsorgssvigt, sexuel overgreb, fysisk overgreb, andre hændelser (fx vold i familien) 66,5 % af de 460 unge i Metodeprojektet oplever de er blevet mobbet i skolen. 24,1 % meget/rigtigt meget mobbet. Af unge der er blevet mobbet og som fortsat er påvirket af det, er det 27,3 % der er stoffri 9 måneder efter udskrivning (andre unge 43,2 %). 56,3 % oplever de har været udsat for omsorgssvigt (tendens: færre stoffri 9 mdr. efter indskrivning) 50,7 % har oplevet fysiske overgreb (tendens: færre gennemfører) 16,7 % har oplevet sexuel overgreb (52,4 % af pigerne. Tendens: flere gennemfører/flere samtaler) 32,8 % har oplevet andre traumatiske oplevelser (fx vold i familien) (ingen umiddelbare tendenser)
44 Medicin psykiske problemer Medicin psykiske problemer Ressource/neutral Ingen Risiko/barrierer Ja, liv, 1 til 30 dage (fx ritalin) Medicin psykiske problemer opdeles i liv og dage sidste måned Aldrig fået medicin mod psykiske problemer: 43,6 % stoffri 9 9 mdr. efter ind Har fået medicin, men ikke aktuelt 23,3 % stoffri 9 9 mdr. efter ind Får medicin aktuelt 33,3 % stoffri 9 9 mdr. efter ind
45 Executive funktioner og personlig trivsel Ressource/neutral Risiko/barrierer Holde aftaler og planlægge (0-10), DK unge 7,7 Koncentration (0-10), DK unge 6,6 Personlig trivsel (0-10), DK unge 7, Holde aftaler/planlægge, koncentration og personlig trivsel er alle tre spørgsmål der også anvendes i TEM (Trivsels og Effekt monitorering), som måles ved hver samtale. Høj score i koncentration og aftaler/planlægning (executiv funktion) ved indskrivning kan knyttes signifikant til stoffrihed 9 måneder efter indskrivning. Af de unge der scorer under 12 (koncentration/aftaler sammenlagt) er 29,7 % stoffri. Af de de unge der scorer 12 eller mere sammenlagt er 48,1 % stoffri. Personlig trivsel forøges signifikant mellem indskrivning og 9 måneder efter for såvel unge der fortsætter med stofforbrug og unge der stopper deres forbrug (stopper: 5,5 til 7,0)(fortsat forbrug: 5,2 til 6,2).
46 Tabel 3. Relationer, velfærd og uddannelse
47 Sociale relationer, velfærd og uddannelse Ressource/neutral Risiko/barrierer Nære venner Antal, støtte, konflikt Kæreste Ja, ikke aktuelt, aldrig Mor Dage kontakt, støtte, konflikt Far Dage kontakt, støtte, konflikt Andre personer meget støtte Hvem Trivsel nære relationer (0-10) 0 til 10 Bor med Boet andre steder under opvækst Hovedindtægt Begge forældre, én forælder, alene, med kæreste, med venner, med børn, med kæreste og børn, anden familie, plejefamilie, andre F.eks. på børnehjem, institution, hos plejefamilie eller andet Lommepenge, lønnet arbejde, SU, kontanthjælp, førtidspension m.fl. Uddannelse, arbejde Folkeskole, HF, STX, teknisk, lære, lønnet arbejde, deltidsarbejde mm Skolekompetencer Læse, løse opgaver, målrettet Skolekonflikter Ballademager, konfliker, pjækkeri, bortvist (meget/rigtigt meget) Fravær skole/arbejde sidste md. Dage Hobbyer Musik, game, læse, dans, fodbold og meget andet rivsel job, uddannelse, kollegaer 0 til 10
48 Tabel 4. Fysik og egenomsorg
49 Fysisk, egenomsorg og risikoindeks Ressource/neutral Risiko/barrierer Fysiske problemer sidste måned Dage (10+) Håndkøbsmedicin sidste måned Dage Ordineret medicin fysiske problemer Dage Kondition Meget god, god, vekslende, dårlig, meget dårlig Kvalitet af søvn Meget god, god, vekslende, dårlig, meget dårlig komme op om morgenen Meget god, god, vekslende, dårlig, meget dårlig Rydde op Meget god, god, vekslende, dårlig, meget dårlig Kost Meget god, god, vekslende, dårlig, meget dårlig Risikoindex 1, 2 eller 3
50 Risikoindex: 10 variable (n=460) Stoffri 9 måneder efter indskrivning Andel af unge i behandling Risikogruppe 1 (0-1) 67,1 % 25% Risikogruppe 2 (2) 34,7 % 42% Risikogruppe 3 (3+) 20,2 % 33%
51 Barrierer i behandlingsforløbet: Eksempler årige. 1. Brug af hash 20+ dage i måneden op til indskrivning (65,2) (34/45) 2. Alkohol over genstandsgrænser på 21 mænd/14 kvinder (19,8) (26/41) 3. Psykiatrisk diagnose (33,9) (26/44) 4. Svært internaliserende og eksternaliserende (SEIP) (17,2) (25/41) 5. Været mobbet. Påvirket i dag (30,7) (27/38) 6. Bor med venner ( 8,5) (26/39) 7. Manglende målrettethed i skolen (21,3) (25/41) 8. Megen pjæk/fravær fra skole (19,1) (18/43) 9. Begge forældre misbruger eller har misbrugt rusm. (14,5) (28/40) 10. Opvågning mindst 2 gange om natten (42,2) (30/44)
52 Andre resultater
53 Behandlingslængde
54 Måneder indskrevet - Case Control (DK, kommuner, MP) NCC, n=1840, 5,85 mdr
55 Måneder indskrevet - Case Control (DK, kommuner, MP) NCC, n=1840, 5,85 mdr KCC, n=139, 5,87 mdr
56 Måneder indskrevet - Case Control (DK, kommuner, MP) NCC, n=1840, 5,85 mdr KCC, n=139, 5,87 mdr. MP, n=460, 5,68 mdr
57 Samtaler
58 Antal samtaler MP og KCC Samtaler gennemsnit KCC 5.2 MP KCC, n= ,3
59 Antal samtaler MP og KCC KCC, n=140 Samtaler Gennemsnit KCC 5.2 MP 7,8 (6,6 prim) MP, n= ,1 14,
60 Antal samtaler, påmindelser og gavekort samtaler gennemført! Basis (ingen påmindelser eller gavekort) 5,1 25,4! Påmindelser 6,7 39,3! Gavekort 7,1 46,0! Påmindelser og gavekort 7,7 48,8
61 Reduktion
62 Reduktion og forståelsesmodel! Reduktion før første samtale! 42,7 % hash hver dag Randomisering! 34,1 % hash hver dag UngMap! 28,8 % hash hver dag 1. samtale.! (en reduktion på 33 %)! Der ses således, inden behandlingen egentlig starter, en stærk signifikant reduktion i forbruget af hash.! At konkludere behandlingen er effektiv, fordi man finder en signifikant reduktion i forbrug af stoffer mellem ind og udskrivning, kan derfor være en fejlslutning.! Hvis der ikke har fundet en signifikant reduktion sted, så har behandlingsmetoden ikke været i stand til at fastholde den reduktion, som den indledende motivation hos den unge, i sig selv skaber! Baseline for måling af effekt af behandlingsmetode bør derfor egentlig tidligst være ved første samtale.
63 TEM
64 TEM og ugentlig stoffrihed: n= Stoffri TEM, n= ,2 25,4 26,7 28,3 30,0 33,7 33,7 35,4 36,7 37,4 37,4 37,
65 Samlet trivsel (danske unge 7,45). N= ,8 6,6 6,7 6,8 6,7 6,7 6,7 6,8 6,8 6,9 6,9 6,5 6,4 6,5 6,2 6,2 6 5,8 t1 t2 t3 t4 t5 t6 t7 t8 t9 t10 t11 t12
66 Samlet trivsel: Person t1 t2 t3 t4 t5 t6 t7 t8 t9 t10 t11 t12
67 Tak for opmærksomheden
METODEPROGRAMMET OG HVAD DER KOM UD AF DET!
METODEPROGRAMMET OG HVAD DER KOM UD AF DET! Mads Uffe Pedersen Cener for Alcohol and Drug Research Aarhus University Denmark CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY AND BEHAVIOURAL
Læs mereUNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN
UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN PERSPEKTIVET Nationalt Indkredsning af målgruppe Trivsel Cases Behandling 3 mulige behandlingsstrategier
Læs mereUnges brug og misbrug af rusmidler i ungdomsuddannelser
Unges brug og misbrug af rusmidler i ungdomsuddannelser Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold Datagrundlag Fysisk og mental sundhed blandt unge Sammenhænge
Læs mereUnges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI
Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases
Læs mereHVILKE PSYKISKE DIAGNOSER KAN KNYTTES TIL FORBRUG AF ILLEGALE STOFFER BLANDT UNGE OG HVORDAN VIRKER DEN SOCIALE MISBRUGSBEHANDLING?
HVILKE PSYKISKE DIAGNOSER KAN KNYTTES TIL FORBRUG AF ILLEGALE STOFFER BLANDT UNGE OG HVORDAN VIRKER DEN SOCIALE MISBRUGSBEHANDLING? PSYKISK DIAGNOSE OG BRUG AF STOFFER BLANDT 15-25 ÅRIGE DANSKE UNGE HVOR
Læs mereBehandling af unge der misbruger stoffer
Behandling af unge der misbruger stoffer En undersøgelse af 4 behandlingsmetoders effekt Rapport fra Center for Rusmiddelforskning 2017 Mads Uffe Pedersen, Michael Mulbjerg Pedersen, Sheila Jones, Karina
Læs mereUngmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI
Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og
Læs mereUnge der bruger cannabis
Unge der bruger cannabis Mads Uffe Pedersen Konference om unge og rusmidler Socialstyrelsen 27. april 2015 Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Indhold Hvor mange bruger og misbruger cannabis
Læs mereHvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer?
Hvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer? Forebyggelse og behandling Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold Hvem er de Skole-adfærd Forældres misbrug
Læs mereUdsatte unge med rusmiddelproblematikker
Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs mereEFFEKTIV BEHANDLING AF UNGE, DER MISBRUGER RUSMIDLER
EFFEKTIV BEHANDLING AF UNGE, DER MISBRUGER RUSMIDLER Metodeprogrammet er et initiativ inkluderet i den såkaldte Stofmisbrugspakke, som blev lanceret i 2012 af det daværende Ministerium for Børn, Ligestilling,
Læs mereKAN DE SPOTTES, INDEN DE SMUTTER? OM UNGE, DER AFBRYDER BEHANDLING.
KAN DE SPOTTES, INDEN DE SMUTTER? OM UNGE, DER AFBRYDER BEHANDLING. TEORI 4 TYPER LAV = Lav til moderat problemscore: Score lavt til moderat i eksternalisering og internalisering. SEP = Svært eksternaliserende:
Læs mereMOVE. Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling. Viden til gavn
MOVE Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereUdredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Læs mereHar du været i gang med skole, uddannelse, praktikforløb eller læreplads i løbet af de sidste 30 dage? Ja Nej
UngMap CPR NAVN DATO (DD-MM-ÅÅÅÅ) Socialt Har du været i gang med skole, uddannelse, praktikforløb eller læreplads i løbet af de sidste 30 dage? Hvilken uddannelse er du i gang med? / Hvilken uddannelse
Læs mereHvilke unge får særlige problemer med alkohol og hvordan hjælper vi dem?
Hvilke unge får særlige problemer med alkohol og hvordan hjælper vi dem? Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet UngMap stikprøveundersøgelse 2014 3.064 besvarede UngMap spørgmålene
Læs mereUngMap. En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige.
1 UngMap En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige. Resultater fra den nationale stikprøveundersøgelse 2014 2 1. Forord
Læs mereEFFEKTIV BEHANDLING AF UNGE, DER MISBRUGER RUSMIDLER
STOF nr. 29, 2017 EFFEKTIV BEHANDLING AF UNGE, DER MISBRUGER RUSMIDLER Metodeprogrammet er et initiativ inkluderet i den såkaldte Stofmisbrugspakke, som blev lanceret i 2012 af det daværende Ministerium
Læs mereStatus og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000
Læs mereHVORDAN HJÆLPER VI UNGE, SOM HAR ELLER ER I RISIKO FOR AT UDVIKLE ALKOHOLPROBLEMER?
HVORDAN HJÆLPER VI UNGE, SOM HAR ELLER ER I RISIKO FOR AT UDVIKLE ALKOHOLPROBLEMER? Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet INDHOLD Hvad er et problematisk forbrug af rusmidler?
Læs mereA4.1. (hvis ja A4.2) I hvilket land er din mor født: A4.2. (hvis ja A4.3) I hvilket land er din far født:
Baggrund CPR:_ Navn:_ A3. Hvor er du født? (1) Jeg er født i Danmark (2) Jeg blev født i et andet land A3.1. (hvis ja A3) I hvilket land er du født? A4. Hvor kommer dine forældre fra? (1) De er begge født
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereSociale forhold. 1. Har du været i gang med skole, uddannelse, praktikforløb eller læreplads i løbet af de sidste 30 dage? Ja (skriv hvilken) Nej
CPR (f.eks. 010180-0102) Navn Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Søger alkoholbehandling Søger stofbehandling Sociale forhold 1. Har du været i gang med skole, uddannelse, praktikforløb eller læreplads i løbet af de sidste
Læs mereSkadesreduktion Er det blevet stuerent?
Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereMads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015
Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? Mads Uffe Pedersen KL s Rusmiddelkonference 2015 Centre for Alcohol and Drug Research, Aarhus University Unge sammenlignet med
Læs mereCenter for Misbrugsbehandling og Center Basen
Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2
Læs mereDanRIS 2016 STOF. Ambulant stofmisbrugsbehandling og døgnbehandling Faglig rapport fra Center for Rusmiddelforskning
DanRIS 2016 STOF Ambulant stofmisbrugsbehandling og døgnbehandling Faglig rapport fra Center for Rusmiddelforskning 2018 Mads Uffe Pedersen Michael M. Pedersen Kirsten S. Frederiksen FOR RUSMIDDELFORSKNING
Læs mereKortlægningsskema. 14-17 år
Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:
Læs mereHASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER
Et liv uden styrende rusmidler HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER Behandlingstilbud til unge op til 30 år Novavi Stofrådgivningen Mål og målgruppe Behandlingstilbud til unge op til 30 år Novavi Stofrådgivningen
Læs mereMOVE MANUAL. Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling. Viden til gavn
MOVE Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling MANUAL Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereKortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE
Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED MISBRUGSTEAMET: DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF BEHANDLING: DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE RUSMIDLER: 1 BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Den
Læs mereTerapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose
Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper
Læs mereHvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013
Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE P AR A S O L L E N O G T R O I A Juni 2014 FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor samtlige borgere som benytter og har været inviteret
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereU-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling
U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling Susanna de Lima Oslo 28. april 2016 UNGDOMSCENTRET, AARHUS KOMMUNE, SKANDERBORGVEJ 156, 8260 VIBY J. I Mail: ungdomscentret@aarhus.dk
Læs mereHASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR
HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN
Læs mereASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA
ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet
Læs mereSeminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af
Læs mereMOVE. 21 måneder efter indskrivning
MOVE. 21 måneder efter indskrivning Faglig rapport fra Center for Rusmiddelforskning 2018 Mads Uffe Pedersen og Michael Mulbjerg Pedersen CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING PSYKOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET
Læs mereUnge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre?
Unge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre? BESKÆFTIGELSESTRÆF 8/3, 2 012 HOTEL COMWELL, KOLDING M A D S U F F E P E D E R S E N P R O F E S S O R C E N T E R F O R R U S M I D D E L F O R S K N I N G
Læs mereProjekt Bedre Udredning
Projekt Bedre Udredning Et eksempel på psykiatrisk udredning af personer med psykiske lidelser og misbrug Center for Misbrugsbehandling Aarhus kommune Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereBehandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet
Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg
Læs mereKoordinerende indsatsplan
Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T
AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor
Læs mereSTOFMISBRUG Mandag den 12. marts
STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -
Læs mereProjekt. Forandringens Omveje og Genveje
Projekt Forandringens Omveje og Genveje Et igangværende projekt: Professor, overlæge Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center Bispebjerg (løn søges ikke, er finansieret). Lektor, centerleder og studieleder
Læs mereNATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul 2 NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner
NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner Indskrivning af klienter i alkoholbehandling fra og med. januar 006 skal indberettes elektronisk til Sundhedsstyrelsens
Læs mereVejledning til ansøgning om rådgivning og uddannelse til implementering af metoden MOVE
Enhed: Center for Udsatte Voksne Sagsnr.: 2019-1257 Vejledning til ansøgning om rådgivning og uddannelse til implementering af metoden MOVE Dato: 7. marts 2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2.
Læs merePSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER
PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk KL s Analyseenhed Præsentation af analyseresultater Knap 1 mio. beboere 220.000 beboere 60.000 borgere Almene Områder med
Læs mereAnsøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)
Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation
Læs mereAarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet. -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen
Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen Case Søren, først i trediverne Ballademager som barn I dag stærkt
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereAARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE
1 AARHUS 2015 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE BAGGRUND En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet
Læs mereHVORFOR SØGER DE UNGE IKKE BEHANDLING OG HVORDAN FÅR VI FAT I DEM?
HVORFOR SØGER DE UNGE IKKE BEHANDLING OG HVORDAN FÅR VI FAT I DEM? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet INDHOLD Basismodel Undersøgelsen En definition af skadeligt
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med
Læs mereAnsøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.
Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE STOFFER
FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.
Læs mereAnalyse af borgere i misbrugsbehandling
Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4
Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Kapitel 2: Gennemførte forløb på Pensionatet:...4 Kapitel 2.2: Afbrudte forløb på Pensionatet:...5 Kapitel 2.3: Formålet med indskrivningen
Læs mereUnge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte
Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer
Læs mereHVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING?
HVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING? RUSMIDLER I UNGDOMSÅRENE GENERELLE RISIKOFAKTORER 1. Individuelle faktorer - den unges personlige karakteristika; kognitive: nedsat eksekutiv function
Læs mereEuropASI. European Addiction Severity Index CPR. Navn. Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Skematype. Indskrivning Opfølgning (Angiv måneder siden indskrivning)
EuropASI European Addiction Severity Index CPR Navn Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Skematype Indskrivning Opfølgning (Angiv måneder siden indskrivning) 1. Alkohol-forbrug dage Antal dage hvor du, de sidste 30 dage
Læs mereSYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR
SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET ER PSYKISKE PROBLEMER EN RISIKOFAKTOR FOR KRIMINALITET? MED ANDRE ORD ER DOBBELTDIAGNOSEPATIENTER FARLIGE? DOBBELTDIAGNOSEN The consequences of dual diagnosis
Læs mereCenter for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune
Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden
Læs mereovedstaden Multi Systemisk Terapi
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige
Læs mereUNGE OG FORÆLDRES MISBRUG AF RUSMIDLER
UNGE OG FORÆLDRES MISBRUG AF RUSMIDLER Ph.d.-projekt med afsæt i spørgeskema- og registerdata 2017-2021 FOKUS 1. Hvorfor er det relevant at undersøge? 2. Hvad viser den eksisterende forskning? 3. Hvordan
Læs merePsykiatri og misbrug: Udredning og screening
Psykiatri og misbrug: Udredning og screening KL s Misbrugskonference 2012 Cand.psych. Steen Guldager Socialpsykologisk Center Indhold 1. Lidt forskning 2. Screening a. Anamnesen b. basisscreener 3. Organisering
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereDokumentation i anbringelser
Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren
Læs mereANSØGNINGSSKEMA MÆLKEBØTTEN Behandlingen leveres af CSU Center for Socialt Udsatte, Horsens kommune
ANSØGNINGSSKEMA MÆLKEBØTTEN Behandlingen leveres af CSU Center for Socialt Udsatte, Horsens kommune CSU NR. Navn_ CPR nr. 1. Ansøgningsdato 4. Har du en partner Nej Ja, Ikke samboende Ja, samboende 5.
Læs mereDe friholdte unge på uddannelseshjælp. Et resume
De friholdte unge på uddannelseshjælp Et resume En undersøgelse af friholdelsesårsagerne blandt friholdte unge 18 29 årige på uddannelseshjælp i Holstebro kommune Udarbejdet af socialrådgiver Ester Bertelsen
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereAnsøgningsskema til alkoholbehandling
Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereAFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden
AFDELINGSRAPPORT SUF Stranden Introduktion Denne rapport er udarbejdet på baggrund af datamateriale fra Det Sociale Udviklingsindeks (sui.dk), hvor socialkonsulenterne i Den Sociale Udviklingsfond hvert
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereForældre til psykisk syge børn og unge 2013
Forældre til psykisk syge børn og unge 2013 1. Hvor meget tid bruger du sammenlagt om ugen på at støtte og hjælpe dit psykisk syge barn? 1-10 timer 32,7% 51 10-20 timer 23,7% 37 20-40 timer 14,7% 23 40-50
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereBUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden
Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst
Læs mereUngebehandlingen Sofiehuset
Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende
Læs mereDØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012
AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner
Læs mereR&R2. Erfaringer Odense kommune. efterår efterår 2018
R&R2 Erfaringer Odense kommune efterår 2016 efterår 2018 R&R2 - STATUS EFTERÅR 2018 Hvem henviser: privatpraktiserende psykiatere psykiatrien misbrugscenter sagsbehandlere jobcenter mund til øre Aldersspredning:
Læs mereAutisme Specialisering i Molis
Autisme Specialisering i Molis AutismeSpecialisering AutismeSpecialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle sine faglige kompetencer og kvalifikationer inden for autismeområdet.
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mere