Motorvejen / Diagonalvejen Riis - Give - Billund

Transkript

1 Motorvejen / Diagonalvejen Riis - Give - Billund Åbning 19. november 2007

2 Forord Motorvejen fra Riis til Vibjerg og motortrafikvejen fra Vibjerg til Uhe nord for Billund åbnes for trafik den 19. november Den ca. 11 km lange vejstrækning er sidste etape i udbygningen af Diagonalvejen. De 2,5 km motorvej indgår samtidig i rute 18 s udbygning til motorvej fra Herning til Vejle, med planlagt åbning i Ved kommunalreformen overtog Vejdirektoratet ansvaret fra Vejle Amt for færdiggørelsen af Diagonalvejen. I årene inden har vejbestyrelsesforholdene også skiftet, men samarbejdet om vejprojektet har altid fungeret optimalt. I 1996 vedtog Folketinget en projekteringslov for rute 18, som efter en Vurdering af Virkningerne på Miljøet (en VVM-undersøgelse) i 2004 ledte til vedtagelsen af en anlægslov for strækningen fra Brande til Riis. Den 1. etape fra Give Nord til Riis var på Finansloven fra samme år, hvilket har gjort det muligt at færdiggøre forbindelsen til Diagonalvejen ved Vibjerg allerede i år. Den sidste del til Give Nord åbnes i efteråret Vejle Amt overtog vejbestyrelsen for Diagonalvejen i 1998 og vedtog i 2003 et regionplantillæg for Diagonalvejen syd om Give på baggrund af en VVM-undersøgelse fra Anlægget blev igangsat i 2004 og var langt fremme, da Vejdirektoratet overtog vejen i Med dette vejanlæg er den nordlige forbindelse fra Østjylland til Billund forbedret, strækningen er blevet 5 km kortere og samtidig føres trafikken uden om Give. Det giver en større trafiksikkerhed og fremkommelighed til glæde for alle i regionen. Selve motorvejsbyggeriet begyndte i december 2005, hvor de første broarbejder gik i gang. I maj 2006 påbegyndtes så jord- og belægningsarbejderne, og i november 2007 står vejanlægget nu færdig. Vejanlægget har, som alle store byggerier, budt på en del udfordringer, men det er lykkedes at få vejen færdig til tiden og indenfor budgettet med et resultat, der lever op til Vejdirektoratets intentioner om at skabe en moderne, smuk og sikker vej i harmoni med omgivelserne. Henning Christiansen Vejdirektør Vejdirektør Henning Christiansen

3 Vejprojektet Rute 30, Riis - Vibjerg - Uhe Den nye motorvej mellem Give N og Riis er 4-sporet og knap 6 km lang. De nordligste 3,5 km åbnes i Den er et led i udbygningen af rute 18 fra Herning til Vejle og forbinder den hidtidige afslutning af motortrafikvejen ved Riis med rute 18 ved Give Nord. I de kommende år udbygges rute 18 til motorvej henholdsvis nordpå mod Brande og sydpå mod Vejle. Diagonalvejen syd om Give er en ca. 8,5 km lang 2-sporet motortrafikvej fra Uhe til Vibjerg. Denne vestligste etape markerer afslutningen på Diagonalvejsprojektet mellem Horsens og Billund. Det nyåbnede vejanlæg vil fremover føre rute 30-trafikken sydøst om Give og dermed sparre trafikanterne for en 5 km lang omvej uden om de belastede vejstrækninger ved Hjortsballe og gennem Give. Den nye vejforbindelse har sit udgangspunkt i Riis i forlængelse af Diagonalvejen fra Horsens. Motorvejen føres over Vejlevej og forløber mod vest mellem Riis Bakker og Pilkmosen og syd om Vibjerg, hvor den via et forbindelsesanlæg drejes mod syd ad motortrafikvejen. Herfra forløber Diagonalvejen syd om Give, nord om Farre og krydser Omme Å systemet, inden den tilsluttes rundkørslen ved Uhe i Karskov-krydset ca. 5 km nord for Billund Lufthavn. Diagonalvejen anlægges som en 2-sporet motortrafikvej uden nødspor. Projektet omfatter i alt 6 broanlæg. Der etableres dalbroer ved vandløbene Lindeballe Bæk og Omme Å. Kommunevejene Porshusvej og Østerhovedvej føres over Diagonalvejen. Jernbanen, Vejle - Brande, og Tykhøjetvej føres ligeledes over Diagonalvejen. Ved Tykhøjetvej etableres et hankeanlæg med tilslutning til Diagonalvejen. Tykhøjetvej ombygges på strækningen ved hankene med venstresvingsspor både fra nord og syd. Motorvejen starter i Riis, hvor den nuværende motortrafikvej mellem Riis og Ølholm stopper. Herfra forløber motorvejen mod vest mellem Riis Bakker og Pilkmosen igennem et større område med kronvildt. Ved tilslutningen til Vejle Amts projekt for Diagonalvejen syd om Give mod Billund drejer linjeføringen mod nord og passerer Brande Å og Vejlevej på en 180 m lang dalbro, inden motorvejen slutter i en midlertidig etapeafslutning ved Givevej nordøst for Give. Motorvejsetapens 8 broer omfatter foruden dalbroen underføring af Vejlevej, fauna, Diagonalvejen og Donneruplundvej. Kronvildt, Lille Donnerupvej og Givevej føres over motorvejen. Med den valgte linjeføring for vejene er det tilstræbt at tage størst mulige hensyn til landskab, natur og kulturmiljøer samt ejendomme og virksomheder i området.

4 Trafik i dag På motortrafikvejen Riis Ølholm og på Vejlevej kører der i dag henholdsvis 7000 og 8000 biler pr. døgn og på Diagonalvejen gennem Give kører der biler pr. døgn Trafik efter åbning Der forventes at køre ca pr døgn mellem Riis og Tykhøjetvej og ca 7000 mellem Tykhøjet Rundkørslen ved Uhe (Karlskov) vej og Uhe. Forskellen skyldes at trafik nordfra (Give, Brande og Herning) mod Billund ikke vil køre ned til Riis men fra Give ad Tykhøjetvej. Næste år, når resten af 1. etape åbner, giver beregningerne knap 9000 biler pr døgn frem til Vibjerg, 8000 biler pr. døgn fra Vibjerg til Tykhøjetvej og 7000 biler pr. døgn fra Tykhøjetvej til Uhe.

5 Vejanlæggets historie Diagonalvejen, var oprindelig planlagt som en vejforbindelse diagonalt gennem Jylland fra Esbjerg til Skanderborg/Århus. Fra Esbjerg til Give blev vejanlægget påbegyndt i 30 erne og fuldført i slutningen af 50 erne : Projekteringsloven for den østjyske motorevej. I projekteringsloven for østjyske motorvej fik Trafikministeren også bemyndigelse til at projektere Diagonalvejens videreførelse fra Give, nord om Brædstrup, til den jyske motorvej ved Skanderborg samt at projektere en forlægning af daværende hovedvej A18 fra Give til motorvejen syd for Vejle. 1974: Skitse til Vejplan I perioden frem til midten af 70 erne foregik en livlig debat og planlægningsaktivitet, som mundede ud i, at Vejdirektoratet sammen med Vejplanudvalgene i 1974 udgav Skitse til Vejplan for perioden Diagonalvejens videreførelse til Skanderborg indgik i Skitse til Vejplan. Men som et projekt, der skulle realiseres senere end Konflikter med fredningsinteresserne medførte store betænkeligheder ved linjeføringen nord om Brædstrup. I realiteten var Diagonalvejen til Skanderborg erstattet af den vejstrækning mellem Horsens og Give, som vi i dag kalder Diagonalvejen eller Vestvejen. Strækningen Riis-Uldum skulle anlægges Hele Diagonalvejen var påtænkt færdiggjort inden Udsnit af kortbilaget til projekteringsloven om den østjyske motorvej fra : Debatten om vejudbygningerne i Midt- og Vestjylland sluttede imidlertid ikke. Der kom oliekrise og lavvande i vejpengekassen i slutningen af 70 erne og op gennem 80 erne. Så planerne for Diagonalvejen levede en omtumlet tilværelse op gennem 80 erne og 90 erne. I flere omgange blev der dog vedtaget projekterings- og anlægslove for delstrækninger. Ekspropriationskommissionen nåede at gennemføre linjebesigtigelser for hele strækningen fra Riis til Horsens. På Riis-Uldum nåede kommissionen at gennemføre detailbesigtigelse, at klargøre aftaler om jordfordeling samt at ekspropriere enkelte ejendomme.

6 Den eneste strækning, som det lykkedes at gennemføre, var dog strækningen mellem Horsens og motorvejen, som åbnede i 1990 samtidigt med motorvejen mellem Vejle og Horsens. 1990: De jyske tværveje. Folketinget vedtog projekteringslov for rute 15, 18 og 26 i Fra slutningen af 80 erne kom planerne om Diagonalvejen til at stå i skyggen af debatten om udbygningen af Rute 18, Herning Vejle samt udbygningen af Esbjerg-motorvejen. I flere omgange udgav Vejdirektoratet rapporter om De jyske Tværveje i samarbejde med de berørte amter og kommuner. Rute 18 blev undersøgt i varianter fra A til H. Hvis Diagonalvejen skulle gennemføres inden for en overskuelig årrække, forudsatte det politisk enighed om den såkaldte A-løsning, hvori strækningen Riis - Ølholm indgik. Det var imidlertid ikke muligt at skabe politisk enighed om planerne. Vejdirektoratet har i perioden undersøgt forskellige forslag til linjeføringer for rute 18 Holstebro - Herning - Vejle, udformet som en højklasset vej med forbindelse til motorvej E 45 nord for Vejle. Der blev desuden i samarbejde med Vejle Amt gennemført VVM-undersøgelse for Diagonalvejen mellem Give og E 45 syd for Horsens. Linjevalgsforslag : Folketinget vedtog projekteringsloven for rute 18 i linje A og vedtog samtidig anlægslov for Brande Omfartsvej. 1998: Vejloven i 1998 Med ændringen af vejloven pr. 1. januar 1998 overtog Vejle Amtsråd ansvaret for Diagonalvejen, bortset fra strækningen mellem Riis og Ølholm. Folketinget vedtog i 1998 en anlægslov for Riis-Ølholm som motortrafikvej forberedt for motorvej. 6

7 2000: Vejle Amt iværksatte i februar 2000 VVM-undersøgelse for Diagonalvejen syd om Give. For at skabe sammenhæng i planlægningen gennemførte Vejdirektoratet sideløbende med Vejle Amt en VVM-undersøgelse for strækningen mellem Brande og Riis. Give-Bredsten-Vejle til Riis-Ølholm-Vejle. Folketinget vedtager anlægslov for motorvejen mellem Brande - Riis. 2005: Anlægsarbejdet går i gang. 2001: Januar 2007 Regeringen vedtager at rute 18 fra Herning til Vejle skal udbygges som motorvej. Kommunalreformen fører til, at Vejdirektoratet overtager en række tidligere amtsveje, herunder Diagonalvejen. 2003: Vejle Amt vedtager i september regionplantillæg for Diagonalvejen syd om Give 19. november 2007: 1. del af motorvejen samt Diagonalvejen syd om Give åbner for trafik. 2004: Motortrafikvejen Riis-Ølholm-Uldum blev åbnet for trafik i august 2004 og rute 18 flyttet fra Efterår 2008: Anlægsarbejdet med 1. etape af Brande Riis motorvejen afsluttes. Motorvejen syd om Pilkmosen

8 Omme Å Med anlæggelsen af Diagonalvejen blev der gennemført en naturgenopretning af Omme Å, hvor den krydser vejen. Naboer og miljøorganisationer var opmærksomme på, at motortrafikvejen ikke skulle ødelægge naturen i området, og af hensyn til lodsejere sørgede myndighederne for at samordne ekspropriationerne til begge projekter. Ringkøbing Fjord opfyldte ikke sin målsætning om et varieret plante og dyreliv, og en af de væsentligste grunde var for høj tilførsel af næringsstofferne kvælstof og fosfor. Frem og tilbage Omme Å blev, som et af de sidste større vandløb i Danmark, uddybet og udrettet midt i tresserne. Ligesom det skete for flere af de andre udrettede vandløb, blev de fysiske forhold i åen forringede som følge af reguleringen, og 30 år senere begyndte miljøfolk at se muligheder i at føre vandløbene tilbage i deres naturlige løb. Ved at tilbagelægge Omme Å i et slynget forløb i en naturlig dybde skabtes en naturlig balance mellem vand og land i ådalen. Og der skabes større variation i åen, og en mere sammenhængende natur i ådalen med større artsrigdom til følge. Skånsom vandløbsvedligeholdelse Hensigten var, at åen ville få et naturligt forløb med minimal forstyrrelse. Samtidig blev det besluttet, at den nødvendige vedligeholdelse skulle foregå målrettet og efter behov, frem for vedligeholdes efter bestemte terminer. En række mål for vedligeholdelse af den tilbagelagte å blev fremlagt: Omme Å med stryg Formålet med Omme Å-projektet var at hæve vandstanden, forbedre den fysiske variation i Omme Å samt at reducere tilførslen af næringsstof til Ringkøbing Fjord. u At fremme naturlig meandrering og vand - løbsudvikling i åbent landskab. u At fremme vinteroversvømmelser. u At sikre afgræsning eller høslæt i perioden maj-september. u At sikre forekomsten af gydepladser. u At sikre afvandingen fra marker udenfor projektområdet. u At sikre tekniske anlæg (veje, bygninger) mod oversvømmelser. 8

9 Samarbejde mellem Vejle Amt og lodsejerne Omme Å-projektet blev gennemført efter reglerne i Vandmiljøplan II. I 2003 gennemførte Vejle Amtet en forundersøgelse, som viste, at en gennemførelse af en genslyngning både var teknisk mulig, og at lodsejerne generelt var positive overfor projektet. Projektet berører mere end 20 lodsejere. Nabo stoppede vejplaner med miljøspørgsmål Niels Madsen på Vandmøllegård var ikke imponeret af planerne om en Diagonalvej over Omme Å. Hans klage til Miljøministeren trak projektet ud i syv måneder. I dag glæder han sig over den nye natur omkring ejendommen gerne set fra faunabroen. Gennem 2004 og 2005 blev der ført forhandlinger med lodsejerne i området, og samtidig med at tracéet til åens fremtidige forløb blev fastlagt, gik de omfattende jordfordelinger i gang. Jordfordelingerne skete samtidig for vådområdeprojektet og vejprojektet Diagonalvejen syd om Give. Omme Å blev genslynget på 3,7 km lang strækning og blev forlænget med ca. 600 meter, som en del af et projekt omkring et vådområde ved Omme Å mellem Farre og Ringive. Der indførtes skånsom vandløbsvedligeholdelse, og de rekreative muligheder i området blev forbedret med blandt andet etablering af stier og opholdsarealer ved Farre og Ringive. Projektet vil årligt fjerne ca. 38 tons kvælstof og 210 kg fosfor. Omme Å s meandre Naturen omkring den gamle vandmølle på Sillesthovedvej har taget noget af en drejning de senere år. Omme Å snor sig over markerne, så Niels Madsen på Vandmøllegård har lavet sig en mobil bro, som han kan krydse åen med, når han går tur på sine jorder.

10 Et par vandhuller eller små søer er det også blevet til, siden Omme Å blev omlagt til sit naturlige forløb. - Vi får gode fiskemuligheder i åen, vurderer Niels Madsen, der kalder sig selv et naturmenneske med hang til jagt og fiskeri, Af samme grund var han alt andet end begejstret, da Vejle Amt præsenterede planerne om Diagonalvejen mellem Riis og Uhe. Diagonalvejen løber over Omme Å, og ud for Niels Madsens ejendom tårner en dalbro sig nu op. - Jeg ville ikke, at naturen skulle ødelægges. Så jeg skrev til Miljøministeren og forelagde min sag. Trods mine bestræbelser var der ikke noget at gøre men jeg trak da tingene ud i syv måneder, fortæller Niels Madsen med et lunt glimt i øjet. For skønt han ikke fik stoppet vejanlægget, så fik han en ny natur omkring Omme Å. Og en udmærket erstatning for den del af sine jorde han måtte afstå. Arbejdet med vejen og dalbroen har han fulgt nøje, og nu venter han spændt på, om dyrelivet i området hopper på fidusen med en faunapassage, når også bilerne kører på vejen. - Jeg forestiller mig, at det bliver lidt mere livligt, når arbejdet på vejen står færdigt, siger Niels Madsen. I 1475 hed byen Fary, og i 1688 er Farre sognets største landsby. I 1791 gav kong Christian VII bevilling til bygning af en bro over åen ved Møllegård. Når udtrykket bevilling bruges, betyder det at bygningen af broen så gav tilladelse til opkrævning af bropenge. Ejeren af Mølle-gård, Niels Bentzen, måtte opkræve bropengene, mod at afholde udgifterne til opførelse og vedligeholdelse af broen. Hvis folk ved lavvande forsøgte at krydse åen et andet sted for at undgå at betale bropenge, så gjorde de noget ulovligt. Hvis de blev pågrebet i en sådan ulovlighed, vankede der er bøde på 1 rigsdaler. I 1872 overtog kommunen broen for 40 rigsdaler af Hans Mølgaard. Broen blev istandsat for 54 rigsdaler, og herefter kunne man frit og gratis køre over Farre bro. I måtte man igen reparere broen samt vejen omkring Farre, da trafikken steg voldsomt på grund af jernbanen. I 1889 fik man sit navn i avisen, hvis man betalte mere end 10 kr. i skat. 10

11 Arkæologi og kultur I perioden gennemførte Vejle Museum en lang række arkæologiske undersøgelser forud for anlægsarbejdet. Motorvejsstrækningen, der er ca. 6 km lang, gav arkæologerne mulighed for at undersøge et bredt spor gennem landskabet. De mest interessante resultater stammer fra to udgravninger ved Enggård og Riis Mark. På motortrafikvejsstrækningen blev der kun gjort 2 væsentlige fund ved Omme Å. Eksempel på beskrivelse af fundene ved Enggård ved forlægningen af Oksenbjergevej: I forbindelse med udgravningen ved Enggård, er der blevet afdækket ca m2. Inden for det undersøgte område er der registreret spor efter fem stolpebyggede huse, to større områder med kulturlag samt to ca. øst-vest orienterede grøfter. Fund af keramik fra både kulturlagene og stolpehullerne daterer bebyggelsen til slutningen af middelalderen ( e.kr.). Husene er toskibede, hvilket vil sige, at der inde midt i huset har stået en række stolper, som har været med til at bære taget sammen med stolperne i væggen. Husene var mellem 5 og 8 meter brede, mens længden varierede mellem 15 og 22 meter. De længste huse kunne dog ikke afdækkes i deres fulde længde, idet de fortsatte mod øst uden for det undersøgte område. To af husene lå oven i hinanden, og de foreløbige resultater tyder på, at husene stammer fra et gårdsanlæg bestående af et hovedhus samt et til to udhuse/økonomibygninger i to faser. Grøfterne tolkes som toftegrænser, dvs. indhegningen af gårdsanlægget. Prøvegravning på marken umiddelbart mod øst afslørede anlægsspor fra den samme bebyggelse, så sandsynligvis har der ligget en mindre landsby i området, men det vil den kommende udgravning afslører. Interessant er det, at bebyggelsen daterer sig til en periode, hvor den traditionelle opfattelse er, at Giveegnen endnu ikke er kommet sig efter pesten og landbrugskrisen i 1300-tallet. Generelt er landbebyggelsen fra denne periode ikke særligt velbelyst, så også i denne sammenhæng er lokaliteten interessant. Medvirkende til dette er, at bebyggelserne oftest ligger under de nuværende landsbyer, og at der derfor kun i sjældne tilfælde er mulighed for undersøge dem. Huse med jordgravede stolper er ikke almindelige i denne del af middelalderen både på grund træmangel, men også på grund af gentagne kongelige forbud mod denne byggeskik og påbud om, at huse for at spare på træet, skulle bygges på syld. Kongen ville hellere bruge de sparsomme træressourcer til skibsbyggeri end bondehuse. Gives placering langt fra magtens centrum i København har tilsyneladende gjort, at man ikke tog så tungt på kongelige forordninger. Fra udgravning af et mindre hus ved Enggård, Give sogn. 11

12 Miljø Desuden er der udført en 180 m lang dalbro ved Donneruplund der fører motorvejen over Brande Å og Vejlevej. Landskab og dyreliv Der er etableret tunnel og faunapassager for at mindske vejens barrierevirkning, dvs. for at lette og sikre passagen for dyr og mennesker. Der er i alt placeret 7 faunarør hvor grævling, ræv og padder kan passere under vejanlæggene. De største bygværker på Diagonalvejen er lavet ved dalpassagerne for Lindeballe Bæk og Omme Å, hvor der er bygget broer med længder på henholdsvis 56 m og 295 m. Ved Omme Å er en mindre lokal vej ført med under broen. Der er desuden udført en ekstra bred brooverføring for Porshusvej hvor råvildt kan færdes ved siden af grusvejen. På motorvejen er der udført den hidtil største faunabro af hensyn til krondyrene i spredningskorridoren ved Riis Bakker. Den er opført som en dobbelt buebro, hvor dyrene kan færdes uhindret på tværs af motorvejen. Broen er ca. 50 m bred og er udformet med mindre jordvolde, vildhegn og beplantning der afskærmer og leder dyrene på tværs. Faunabro Padder Der er udført en undersøgelse af behovet for paddehegn og erstatningsbiotoper med henblik på de beskyttede arter i habitatdirektivets artikel 12. Faunabro for kronvildt 12 Det er især spidssnudet frø og stor vandsalamander der er registreret i området. Der vil blive etableret erstatningssøer og opsat ledende paddehegn ved faunapassagerne for at sikre muligheden for udveksling på tværs af vejanlægget. Der er ikke konstateret større paddevandringer i området.

13 Ekspropriation og jordfordeling Motorvejen har berørt mange lodsejere. Nogle har fået eksproprieret hele deres ejendom, nogle har måttet afstå en del af ejendommen, og andre har fået pålagt nogle begrænsninger på ejendommen. Ekspropriationskommissionen har gennemført alle ekspropriationerne på motorvejen og Vejle Amt har gennemført ekspropriationerne på Diagonalvejen. Med undtagelse af 1 ejendom er der opnået forlig ved alle ekspropriationer. Den ene ejendom er behandlet både af taksations og overtaksationskommissionen. For at afhjælpe de gener, der er påført landbrugsejendommene ved gennemskæringen af deres jorde, er der gennemført en jordfordeling. Jordfordelingen har medført, at ejendommene fortrinsvis har jord på samme side af motorvejen som deres bygninger. Arealer til jordfordeling er erhvervet sammen med arealerne til motorvejen ved ekspropriation. Ekspropriation 70 ejendomme har været berørt af ekspropriation. Ud af de 70 ejendomme har det været nødvendigt at ekspropriere 8 hele ejendomme, hvoraf 2 er revet ned, 4 er solgt og 2 sælges efter anlægget er udført. Der er eksproprieret 368 hektar jord i forbindelse med vejprojektet. Heraf er cirka 284 hektar indgået i Jordfordeling og 21 ha sælges senere.de resterende 63 hektar er brugt til selve vejprojektet. Ekspropriationerne af de hele ejendomme har fundet sted både som forlodsovertagelser efter projekteringslovens vedtagelse og som almindelige ekspropriationer efter detailbesigtigelsen. Huset på kanten 13

14 Ægtepar nægtede at flytte for vejen Emmy og Henry Mortensen var rystede, da de blev præsenteret for en total ekspropriation af deres hjem gennem 55 år. Nu bor de på skråningen af Diagonalvejen med en endevæg, der følger vejens kurve. - Det kan ikke passe. Nogenlunde sådan var Emmy og Henry Mortensens første reaktion, da de blev præsenteret for en total ekspropriation af deres hjem og gårdbutik gennem 55 år. Gennem årene har ægteparret lagt kræfter og energi i deres ejendom på Tykhøjetvej, og med ét slag havde de udsigt til at miste alt. Venner og bekendte følte med parret men syntes nok, at de burde takke ja og flytte. Alternativet var at bo på kanten af Diagonalvejen og med Tyktøjetvej som nærmeste nabo. - Jeg har flere gange set landmænd flytte ind til Give for så at være borte et par år senere. Og jeg har altid sagt, at jeg skulle bæres herfra, giver Henry Mortensen som svar på, hvorfor de valgte at bo nærmest Diagonalvejen, mens Emmy Mortensen glæder sig over nuet og de nye omgivelser. - Når folk ser vores hjem i dag, er der ingen der har svært ved at forstå, at vi blev boende, siger hun. Og det er netop hvad Emmy og Henry Mortensen gør i dag. For ægteparret kunne ikke rykke roden op, og de nægtede at flytte uden først at undersøge alle muligheder. -Vi drømte slet ikke om, at det kunne være anderledes end en total ekspropriation efter det første besøg. Men vi fandt en udvej, fortæller ægteparret med tilfredse miner. Løsningen er en meget tydelig af slagsen, både for Emmy og Henry Mortensen, og for bilisterne på vejene. Halvanden meter af parrets stue er skåret af i en skæv vinkel, så husmuren i dag følger Diagonalvejens kurve. Den tidligere så store udestue, som parret brugte til salg af grøntsager er skrumpet med flere meter, og hegnet langs terrassen skiller grund og skrænt. Tykhøjetvej 25 14

15 Kalkstabilisering Vi ser i dag en stigende trafikmængde, og mere tungt gods flyttes over på vejene. Dette stiller større og større krav til vejenes belægninger. For at få stærkere belægninger skal der også bruges flere råstoffer, for at opfylde de større krav til underbundens bæreevne. Alt i alt medfører dette højere priser pr. km vej. Vejdirektoratet interesserer sig derfor for metoder, der kan forstærke råjorden, og specielt metoder der er egnede til forstærkning af bløde lerjords forekomster. Romerne opdagede meget tidligt, at de ved at anvende brændt kalk i deres vejbyggeri fik anvendelige veje, frem for plørede og ufremkommelige stier. I Danmark blev brændt kalk til stabilisering af veje også anvendt i mindre omfang for ca. 30 år siden. Metoden vandt dog af forskellige årsager ikke indpas, måske på grund af vores, i hvert fald dengang, lettilgængelige og store forekomster af sand- og grusmaterialer. Motorvejen er udbudt med anvendelse af kalkstabilisering for at mindske forbruget af bundgrus og samtidig opbygge et stærkere råjordsplanum. Udgiften skønnes på dette projekt neutral på grund af relativt lave priser på bundsikringsgrus, men miljøet og den fremtidige drift og hensynet til vores råstofhusholdning vinder ved tiltaget. Der er desuden i større grad brugt kalkstabilisering til forbedring af indbygningsjorden der ellers skulle have været udsat på grund af for stort vandindhold og ringe styrke. Besparelserne på råstofferne fremkommer ved reduktion af bundsikringslagets tykkelse, hvorved der anvendes mindre mængder sand og grus. Den samlede miljøbelastning reduceres idet behovet for gravearbejde samt transport og udsætning af materialer med dårlig bæreevne reduceres. Derved udledes der mindre CO2 samtidig med, at der er mindre slid på vejene fra tung transport. Kalkmixer på hårdt arbejde Den økonomiske gevinst hentes ved det mindre behov for gravearbejde, transport og udsætning af jord samt råstofforbrug, der i de fleste tilfælde vil give besparelser, som er lang større end omkostningen til kalkstabiliseringen. Når slutresultatet samtidig bliver en bedre og mere holdbar belægning med en længere levetid, er der virkelig tale om en stor samfundsmæssig gevinst. 15

16 Den rigtige vej til Billund Lufthavn Som direktør for Billund Lufthavn igennem 11 år har Jørgen Krab Jørgensen længe sukket efter bedre trafikforhold i området. Derfor er han ikke bleg for at slå ud med armene, når han skal beskrive betydningen af den nye motortrafikvej. - Vejen har meget stor betydning. Ingen tvivl om det. Vi får en mere direkte vej til lufthavnen, siger han. Fra Århus-området skæres der med den nye vej ca. fem km af turen til Billund. Efter man er kørt på motorvejen ved Viby, er der ingen lyskryds eller tværgående trafik, før man når rundkørslen i Karlskov, ca. fem km nord for lufthavnen. Samlet set giver det bedre trafiksikkerhed med færre køer og dermed kortere rejsetid for både bilister og godstransporter, så ikke bare lufthavnen, men også resten af regionen vil nyde godt af de nye adgangsforhold, understreger lufthavnsdirektøren. - Regionen bliver i det hele taget mere tilgængelig. Allerede da jeg startede i lufthavnen i sin tid, var der røster fremme om den kommende vej. Selv om det dengang føltes som om, at vejen lå langt ude i fremtiden, bakkede vi op om beslutningen under hele forløbet. Nu er den her så endelig og klar til at blive taget i brug, siger Jørgen Krab Jørgensen. Han vurderer, at der nu vil være under en times transport fra Århus, ligesom Randers og andre større byer i det østlige Jylland med et slag også er rykket nærmere. Hvilken betydning de nye adgangsforhold vil have for antallet af kunder til lufthavnen, tør Jørgen Krab Jørgensen ikke sige noget om. Den nye terminal ved Billund Omfartsvej (Lufthavnsvej) 16 - Men vores motto er jo Verden direkte, og når vejen er en fordel for kunderne, er den en fordel for os, siger han.

17 Projektering og udførelse Projektering Følgende virksomheder har været involveret i projekteringen: u Skitse- og detailprojekt: Vejdirektoratet, Vejle Amt og Carl Bro as u Æstetik og beplantning: Møller & Grøn borg u Geoteknik: Carl Bro as u Broer: COWI, Gimsing & Madsen og Niras u Afvanding: Vejdirektoratet og Vejle Amt u Miljø: Ejlskov Consult + Carl Bro u Belysning: Hansen & Henneberg u Nødtelefoner: Bravida Danmark as u Arkæologi: Vejle Museum. Belægning Opbygningen af belægningen på motorvejen er beregnet til at kunne holde til den forventede trafik i cirka 20 år. Den består af: u 3,5 cm slidlag udført af skærvemastiks (SMA) u 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB), som er en særlig stabil asfalt, der anvendes for at modvirke, at bilernes kørespor udhuler asfalten u 15 cm grusasfaltbeton (GABII) u 20 cm stabilt grus (SGII) u cm bundsand (BS) Udførelse Følgende virksomheder har været involveret i anlæg af motorvejen: u Broer: MT Højgaard og Jorton u Sporarbejde: Per Aarsleff A/S u Sikringsarbejder: Banedanmark, Entreprise u Jord og belægning: M.J. Eriksson A/S og K.L. Kristensen u Tavler: LMK-VEJservice A/S u Belysning: Energi Horsens u Nødtelefoner: Bravida Danmark as u Beplantning: Bent Nygård Anlæg a/s og HedeDanmark a/s Entrepriserne er gennemført efter offentligt udbud og med valg af det billigste tilbud. Økonomi Den samlede anlægssum for motorvejen fra Give N til Riis udgør 280 mio. kr. og anlægssummen for Diagonalvejen udgør 212 mio. kr. 17

18 Fakta om vejene Motorvejens udseende u Motorvejens standardbredde er 28,0 m. u Motorvejen er opdelt i: w 2 kørebaner a 8,5 m inkl. kantbaner a 0,5 m w 2 belagte nødspor a 2,5 m w 2 nødrabatter a 1,0 m w 2 yderrabatter a 1,0 m w samt skråninger og afvandingskonstruktioner u Midterrabatten varierer i bredde for at sikre, at trafikanterne har gode oversigtsforhold på alle strækninger af vejen. Derfor er vejen på nogle steder bredere end 28 m. Broerne på motorvejen Der er anlagt 4 nye broer på 1.del af motorvejen og 4 på strækningen der åbner i 2008: u Skrårammebro der fører Vejlevej under motorvejen og ramperne. u Faunabro der fører dyrene under motor vejen u Faunabro der fører krondyr og mindre dyr over motorvejen. u Skrårammebro der fører Diagonalvejen under motorvejen u 2-fagsbro støbt med SCC-beton der fører Lille Donnerupvej over motorvejen u Skrårammebro der fører Donneruplund vej under motorvejen u 180 m lang dalro der fører Brande Å og Vejlevej under motorvejen u 2 fagsbro der fører Givevej over motor vejen Motortrafikvejens udseende u Motortrafikvejens standardbredde er 13,0 m. u Motortrafikvejen er opdelt i: w 1 kørebane på 8,0 m inkl. kantbaner a 0,5 m w 2 yderrabatter a 2,5 m w samt skråninger og afvandingskonstruktioner Af hensyn til trafiksikkerheden er der udenpå rabatterne anlagt banketter a 2,5 m Broerne på motortrafikvejen Der er anlagt 6 nye broer på Diagonalvejen samt 3 stitunneler: u 54 m dalbro der fører Lindeballe Bæk under motortrafikvejen. u 295 m dalbro der fører Omme Å under motortrafikvejen u Rammebro der fører Porshusvej og råvildt og mindre dyr over motortrafikvejen. u 3-fagsbro der fører forlagt bane over motortrafikvejen u 3-fagsbro der fører Tykhøjetvej og sti over motortrafikvejen u 3-fagsbro der fører Østerhovedvej over motortrafikvejen 18

19 Sikkerhed og udstyr På vejstrækningerne er der etableret følgende udstyr: u Dobbeltsidet stålautoværn i motorvejens midterrabat. u Enkeltsidet stålautoværn i yderrabatter efter behov. u Retroflekterende vejvisningstavler. u Kantbaner med akustisk effekt med retroflekterende termoplast. u Nødtelefoner for hver ca. 2 km på motorvejen. u Kantpæle med reflekser. u Vildthegn i vejskel efter behov. u Belysning i rundkørsler og stitunneler Jord, sand og grus u Der er i motorvejen tilsammen afgravet, indbygget og udsat ca m3 jord. Det svarer til cirka vognlæs. u Der er i motortrafikvejen tilsammen afgravet, indbygget og udsat ca m3 jord. Det svarer til cirka vognlæs. u Derudover er der i motorvejen tilført og indbygget cirka m3 sand og grus samt t asfalt. u I motortrafikvejen tilført og indbygget cirka m3 sand og grus samt t asfalt. Tilslutningsanlæg Tilslutningerne til motorvejen sker i tilslutningsanlæg, der er udformet som 2-planskryds med ensrettede til- og frakøselsramper til motorvejen. I forbindelse med jordarbejdet er der i dyrkningsskåninger udsat ca m3 generelt den råjord som var uegnet til anden indbygning. Der er anlagt tilslutninger til motorvejen ved Vejlevej ved Riis, ved Givevej samt ved Diagonalvejen mod Billund. Diagonalvejen er tilsluttet rundkørslen ved Uhe med et 5. ben og der er etableret et hankeanlæg ved Tykhøjetvej ved Give Syd. 19

20 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon Telefax Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks Skanderborg Telefon Telefax Udgivet af Vejdirektoratet, november 2007 Tekst: Niels Jørgen Larsen Malene Birgitte Sørensen Andrew Langkjær Tony K. Andersen Kort. Kort- og Matrikelstyrelsen Foto: Barker og Barker Vejdirektoratet Layout: Lene Christina Møller Flemming Byg Oplag: 650 stk. Tryk: Vejdirektoratet, Anlægsområdet vd@vd.dk Vejdirektoratet.dk