Universitetspædagogisk lærebog hvorfor og hvad? Udviklingstendenser i universitetets rolle 17
|
|
|
- Gerda Carstensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold Universitetspædagogisk lærebog hvorfor og hvad? Udviklingstendenser i universitetets rolle 17 Frederik Voetmann Christiansen, Thomas Harboe, Sebastian Horst, Lone Krogh og Laura Louise Sarauw Humboldt og det forskningsbaserede universitet 17 Fra eliteuniversitet til masseuniversitet 20 Nye styringsstrukturer og ledelsesformer 23 Kompetenceorientering af universitetsuddannelserne 33 Afrunding 37 Resurser 38 Litteratur Forskningsbaseret undervisning 43 Nina Bonderup Dohn og Jens Dolin Forskning-undervisning nexus 44 Forskellige tilgange til forskningsbaseret undervisning 47 Forskellige fags forskellige tilgange til forskningsbaseret undervisning 52 Eksempler på forskningsbaseret undervisning 55 Litteratur Undervisning for læring 65 Jens Dolin Eksplicit, implicit og behavioristisk læring 65 Tre tilgange til undervisning 68 Konstruktivisme 70 Situeret læring, mesterlære, praksisfællesskaber 78 Psykodynamisk læringstilgang 81 Progression 82 Er der en best practice? (eller: Kan man evidensbasere undervisning?) 84 Forestillinger og praksis 86 Litteratur 90
2 2.2. Universitetspædagogiske modeller og principper 93 Anne Mette MørCke og Camilla østerberg Rump Instruktioner og handlemuligheder 93 Universitetspædagogiske modeller og principper 94 Taksonomier 100 Resurser 103 Litteratur Undervisningsmiljø 105 Sebastian Horst og Gitte Holten Ingerslev Hvad kan underviseren gøre for at skabe et godt undervisningsmiljø? 106 Læringsteoretiske udgangspunkter for undervisningstilrettelæggelse 110 Forskningsbaseret uddannelse kræver integration med forskningsfaciliteter 112 Resurser 113 Litteratur Deltagerforudsætninger 115 Bjørn Friis Johannsen, Lars Ulriksen og Henriette Tolstrup Holmegaard Udfordringer for underviseren: Hvem er de studerende? 117 Handlemuligheder 123 Rationaler: Hvem er de studerende, og hvad bringer de med sig? 126 Konklusion 130 Resurser 131 Litteratur Kursusbeskrivelser 133 Frederik Voetmann Christiansen, Sebastian Horst og Camilla østerberg Rump Kursusbeskrivelser er en del af studieordningen 133 Hvad skal kursusbeskrivelsen indeholde? 134 Målbeskrivelser og Den danske kvalifikationsramme 135 Hvordan adskille kompetencer, færdigheder og viden? 137 Afrunding 144 Resurser 144 Litteratur 145
3 3.3. Lektionsplanlægning 147 Peter Stray Jørgensen Underviserens udfordringer 147 Underviserens planlægning 148 Handouts som læringsredskaber 157 Rationaler 159 Resurser 160 Litteratur Kursusplanlægning 163 Peter Stray Jørgensen Udfordringer 163 Kursusplanlæggerens handlemuligheder 165 Rationaler 170 Resurser 171 Litteratur Instruktion af skriftlige opgaver 173 Peter Stray Jørgensen Instruktion, handlemuligheder 173 Rationaler 175 Resurser 175 Litteratur Forelæsning 177 Bettina Dahl og Rie Troelsen Introduktion 177 Pædagogiske udfordringer 177 Overvejelser inden man forelæser 180 Aktiviteter mens man forelæser 182 Rationaler 184 Forelæseren som performer 185 Resurser 186 Litteratur 186
4 4.2. Gruppearbejde 189 Gerd Christensen Definition og historik 189 Pædagogiske udfordringer i forbindelse med gruppearbejde 191 Handleforslag 192 Struktur på samarbejdet 195 Rationaler og forskningsunderbyggelse 197 Resurser 199 Litteratur Casebaseret undervisning 201 Lone Krogh, Diana Stentoft, Jeppe Emmersen og Peter Musaeus Casemetoden og dens baggrund 201 Udfordringer i arbejdet med cases 204 Pædagogiske handlemuligheder 207 Rationaler og teoretisk fundering for anvendelse af cases i undervisningen 211 Resurser 214 Litteratur Problemorienteret og projektorganiseret undervisning 215 Lone Krogh og Merete Wiberg Indledning 215 Centrale elementer i problemorienteret projektarbejde 217 Gruppearbejde, projektorganisering og deltagerstyring 218 Problemorientering, kobling af teori og praksis samt tværfaglighed 220 Det eksemplariske princip 224 Rationaler teoretisk fundering for det problemorienterede projektarbejde 226 Litteratur Aktiviteter i og uden for undervisningen 229 Lotte Rienecker, Rikke von Müllen, Peter Stray Jørgensen og Gitte Holten Ingerslev Pædagogiske udfordringer 230 Aktiviteter i undervisningen 231
5 Aktiviteter uden for undervisningen 239 Rationaler 246 Resurser 248 Litteratur Aktiviteter i fagene 251 Lotte Rienecker, Rikke von MülleN, Jens Dolin, Peter Musaeus og Anne Mette MørcKe Aktiviteter i humanioraundervisning 251 Aktiviteter i samfundsvidenskabelig undervisning 253 Aktiviteter i naturvidenskabelig undervisning 254 Aktiviteter i sundhedsvidenskabelig undervisning 255 Litteratur Feedback 259 Lotte Rienecker og Jesper Bruun Hvad er feedback? 259 Pædagogiske udfordringer 260 Pædagogiske forslag 263 Feedback på skriftlige og mundtlige studiepræstationer 264 Automatiseret feedback i et onlinemiljø quizzer og faglige spil 269 Eksperimentér med feedback 272 Undersøgelser af peer-feedback 276 Forskning i brug af onlinefeedback 277 Resurser 278 Litteratur Clickers 281 Helle Mathiasen Hvad er en clicker? 281 Clickers i undervisningen 282 Forskning i clickerbrug i undervisningen 286 Resurser 287 Litteratur 287
6 4.7. Diskussioner og argumentation i undervisningen 289 Mads Thorkild Haugsted og Gitte Holten Ingerslev Intro 289 Udfordring 289 Instruktioner/handlemuligheder 289 Rationaler 295 Resurser 296 Litteratur E-læring 299 Nina Bonderup Dohn, Marianne Thorsen og Søren Larsen Intro: Hvad er e-læring? 299 Pædagogiske udfordringer 300 Handlemuligheder 302 Eksempel: Kvalificering af forberedelse til praktiske øvelser gennem onlinelæringsressourcer 305 Gode råd og handleanvisninger 309 Eksempel: Skabelse af sammenhæng mellem de studerendes læringskontekster gennem brug af blog og wiki 311 Gode råd og handleanvisninger 316 Eksempel: Læring gennem fælles opbygning af viden: Brug af diskussionsfora i ren onlineundervisning 318 Gode råd og handleanvisninger 325 Forskningsunderbygning 326 Ressourcer 327 Litteratur Processtyring og kommunikation i vejledningen 329 Gitte Wichmann-Hansen og Tine Wirenfeldt Jensen Hvilke udfordringer møder vejlederne ofte? 329 Hvilke handlemuligheder har vejlederne? 330 Betydningen af gode samarbejdsrelationer og forventningsafstemning 332 Undervisningsmodel, lærlingemodel eller partnerskabsmodel? 336 Partnerskabsmodellen ja, men hvorfor og hvordan? 337 Metakommunikation 338
7 Rammesætning af den studerendes ansvar 339 Dialogbaseret vejledning 340 Samtalemodellen anvendt i vejledning en case 342 Den personlige dimension og den vanskelige samtale 348 At skabe et læringsrum i vejledning 348 Ressourcer 349 Litteratur Teksten i vejledning vejledning på tekst 351 Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker Vejlederens udfordringer 351 Vejlederens handlemuligheder 354 Rationaler 365 Resurser 366 Litteratur Eksamen 369 Af Hanne Leth Andersen, Bettina Dahl og Jens Tofteskov At eksaminere og bedømme: fokus på den studerendes præstation 370 Eksamensformer 371 Udfordring: indsigt i de valgte eksamensformer 371 Mundtlig eksamen 373 Handleanvisninger 374 Skriftlig stedprøve 381 Handleanvisninger 382 Skriftlig hjemmeopgave 385 Handleanvisninger 386 Bedømmelse og censur 393 Kvalifikationsramme og niveaubeskrivelser 398 Eksamensbetingelser og -kriterier 401 Snyd og plagiat 401 Handleanvisninger 401 Validitet og reliabilitet: Kriterier for valg af eksamensform 403 Resurser 406 Litteratur 408
8 6.2. Evaluering af undervisning 409 Sebastian Horst, Bjørn Friis Johannsen, Jan Alexis Nielsen og Camilla Østerberg Rump Pædagogiske udfordringer 409 Handlemuligheder 412 Rationaler 420 Afrunding 421 Resurser 421 Litteratur Undersøgelse af egen undervisning 423 Jan Sølberg Den refleksive underviser 423 Hvad er interessant for udvikling af ens undervisning? 423 Hvordan kan man undersøge sin egen undervisning? 426 Udvikling som forskning i undervisning 429 Resurser 430 Litteratur Kollegial supervision 433 Hanne Leth Andersen og Lene Tortzen Bager Indledning: Pædagogisk udvikling på egne, fælles præmisser 433 Instruktioner: Ramme, roller, spørgende tilgang 434 Rationaler og forskningsunderbygning 439 Evaluering og udbytte 443 Resurser 443 Litteratur Undervisningsportfolio 445 Bettina Dahl og Lone Krogh Definition af undervisningsportfolio 445 Pædagogiske udfordringer med undervisningsportfolien 446 Instruktioner i at lave en undervisningsportfolio 449
9 Rationale for en undervisningsportfolio 451 Resurser 453 Litteratur Informationssøgning om universitetspædagogiske emner 457 Lotte Rienecker Udfordring: At bringe ny og relevant universitetspædagogisk forskning og viden i spil 457 Instruktioner og handlemuligheder 458 Rationaler 464 Resurser Underviserrollen 469 Rie Troelsen og Jens Tofteskov Gør hvad du kan og ikke hvad din adjunktkursusleder siger 471 Underviserrollen som den professionelle universitetsunderviser 474 Den reflekterende underviser 478 Undervisning er både en sjov og risky business 482 Resurser 483 Litteratur 484 Forfatterprofiler 485 Stikord 491
UniveRSitetS Pædagogik
RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle Universitetspædagogik
UNDERVISERMETROEN FRA UNDERVISER TIL UNDERVISER
UNDERVISERMETROEN FRA UNDERVISER TIL UNDERVISER DUN-konferencen 29. maj 2012 Lene Tortzen Bager, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen UNI VERSITET UNDERVISERMETROEN SPOR OG STOP 2 FORMÅL OG INDHOLD
De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER
De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke
Undervisningslokale Der henvises til timeplanen: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx
Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi Modul (nr. + navn): Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2016 Undervisningssted: København hhv. Aarhus Modulansvarlige Nina Tange Undervisere
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på fire moduler: Introduktion, Læring, kognition og
God VEJLEDNING af specialer, bacheloropgaver og projekter. Lotte Rienecker Gitte Wichmann-Hansen Peter Stray Jørgensen 27.
God VEJLEDNING af specialer, bacheloropgaver og projekter Lotte Rienecker Gitte Wichmann-Hansen Peter Stray Jørgensen 27. marts 2019 Program Intro ved Henrik Schjerning, redaktionschef, Samfundslitteratur
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen [email protected]
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
PBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: [email protected], mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Akademisk Arbejde & Formidling 2013
Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang
HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet
HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål
LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer
Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
Dato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi
Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette
Tekstfeedbackspillet i brug
Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets
Studieintroduktion BA Designkultur BA Designkultur og økonomi. Mads Nygaard Folkmann Studieleder, lektor
Studieintroduktion BA Designkultur BA Designkultur og økonomi Mads Nygaard Folkmann Studieleder, lektor Velkommen! Velkommen! Velkommen! Program Program Studieintroduktion Hvem er vi? Design
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Modul 7 Relationer og interaktioner
Sundhedsfaglig højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2013 Modulets tema og læringsudbytte Relationer og interaktioner Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod
Studieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan
LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole
LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Tabelrapport Januar 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER, PROF.BACH. 2 1 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER,
Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.
PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Semesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
EVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Erhvervsøkonomisk Metode Kursusnavn engelsk: Niveau: Diploma HD 1. del
AARHUS UNIVERSITET HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN KURSUSBETEGNELSE: HD-UDDANNELSE KURSUSBESKRIVELSE ERHVERVSØKONOMI METODE Titel: Erhvervsøkonomisk Metode Kursusnavn engelsk: Niveau: Diploma HD 1. del Kursuskode:
