Kapacitetsanalyse af boliger indenfor det specialiserede voksensocialområde i Faxe Kommune 2017

Transkript

1 Kapacitetsanalyse af boliger indenfor det specialiserede voksensocialområde i Faxe Kommune 2017

2 Indhold 1) Formål ) Resumé og anbefalinger Vækstfaktorer Fremtidig udvikling indenfor midlertidige og længerevarende botilbud Mulige handlescenarier ) Baggrund Faxe Kommunes eksisterende botilbud Socialpædagogisk Center Socialpsykiatri og Neurorehabilitering Faxe Sociale Udviklingscenter Målgruppen Lovgivning på botilbudsområdet Midlertidige botilbud i henhold til Servicelovens Længerevarende botilbud i henhold til Servicelovens Længerevarende botilbud oprettet efter Almenboliglovens 105, stk. 3. med støtte i henhold til Servicelovens 83 (praktisk hjælp og personlig pleje) samt 85 (pædagogisk støtte) Faxe Kommune i forhold til de øvrige kommuner i Region Sjælland ) Vækstfaktorer der påvirker fremtidens boligbehov på det specialiserede socialområde ) Demografi Demografi nationalt Demografi Faxe Kommune Midlertidige botilbud Længerevarende botilbud 108 og Demografisk forventet boligbehov i Faxe Kommune Midlertidige botilbud Længerevarende botilbud 108 og ) Udviklingstendenser i befolkningens adfærd/tilstand Voksne med psykiske og fysiske handicaps Udviklingen i misbrug ) Konsekvenser af behandling og social indsats Downs syndrom

3 7.2 Længere levealder ) Udfordringer på Boligområdet fremadrettet Midlertidige botilbud Længerevarende botilbud

4 1) Formål Udgangspunktet for denne rapport er overordnet, at analysere hvordan Faxe Kommunes fremtidige behov for botilbudspladser er. Ud fra rapportens resultater opstilles der en række scenarier med mulige løsningsforslag eller videre foranstaltninger. 2) Resumé og anbefalinger Rapportens første del giver et overblik over eksisterende botilbud, relevant lovgivning og Faxe Kommune sammenlignet med de øvrige kommuner i Region Sjælland. Rapporten omhandler boligtilbud på det specialiserede voksensocialområde efter Servicelovens (SEL) 107 (midlertidige botilbud) og 108 (længerevarende botilbud), samt længerevarende botilbud i almene boliger efter almenboliglovens (ABL) 105 med støtte efter Servicelovens 83 og 85. Sidstnævnte betegnes sammen med SEL 108 som 108-lignende tilbud. Anden del består af analysen af de faktorer, der har betydning for efterspørgslen for henholdsvis 107 eller 108-lignende boliger. 4

5 2.1 Vækstfaktorer Analysen tager udgangspunkt i de vækstfaktorer der påvirker fremtidens boligbehov. Vækstfaktorerne er i nedenstående tabel opdelt efter deres påvirkning af behovet for boliger, for eksempel betyder en rød pil et øget behov for boliger. Demografi Befolkningens adfærd/tilstand Konsekvenser af behandling og social indsats Flere ældre så sandsynligvis også flere med handicaps Risiko for at erhverve et handicap er stigende med stigende alder Stigning i antal voksne med erhvervet mobilitetshandicap Stigning i antal af borgere med sindslidelser Stigende gennemsnitlig levetid fører til længere gennemsnitlig brug af den enkelte botilbudsplads Faxe Siden 2012 har der været et stigende antal visiteringer til 107 boliger I Faxe Kommune Befolkningens adfærd/tilstand Faxe Andelen af Faxe-borgere i udenbys 107-bolig har været stigende siden 2014 Udviklingen i antallet af psykiske lidelser forårsaget af misbrug er stigende på landsplan, men faldende i Faxe Kommune, dog svagt stigende fra 2014 til 2016 Andelen af Faxe-borgere i udenbys 108-bolig har været stabil Demografi Færre børn, så sandsynligvis også færre børn med handicap Konsekvenser Der fødes færre børn med specifikke diagnoser som Downs Syndrom af behandling og social indsats Faxe Faldende efterspørgsel af 108-lignende boliger siden 2014 Generelt tager analysen udgangspunkt i den historiske udvikling i Faxe Kommune samt nationale tendenser i forhold til ovenstående vækstfaktorer. Demografien er en grundsten i forhold til mange af de andre faktorer. Det betyder, at den udvikling, der er i demografien, har indflydelse på f.eks. antallet af børn der fødes med handicap. Analysen har derfor en grundig gennemgang og behandling af den forventede demografiske udvikling. 5

6 2.2 Fremtidig udvikling indenfor midlertidige og længerevarende botilbud Vækstfaktorerne femhæver de tendenser, der kan ses i de eksisterende data, og er dermed tilbageskuende. Hvis der antages at disse tendenser fortsætter, kan vi formode en fremtidig udvikling af efterspørgslen på henholdsvis midlertidige og længerevarende botilbud: Midlertidige botilbud Faxe Kommune kan, med udgangspunkt i de nationale og de lokale udviklingstendenser, stå med en mindre udfordring på boligområdet inden for de næste 10 år. Dels som følge af den demografiske udvikling i Faxe Kommune, og dels som følge af den forventede udvikling i antal borgere med psykiske og fysiske lidelser på nationalt plan. Der er behov for, at Faxe Kommune selv kan råde over midlertidige botilbud 107, således at det stigende køb i andre kommuner kan nedbringes. I 2016 havde 65 procent af Faxe Kommunes borgere ophold i midlertidige boliger uden for Faxe Kommune. Samlet har Faxe Kommune en dækningsgrad på godt 42 procent. Det vil sige, at Faxe Kommune selv kan dække 42 procent af efterspørgslen efter 107 boliger. Alternativt vil der blive behov for at antallet af visiteringer til midlertidige boliger nedbringes, hvis Faxe Kommune ønsker færre midlertidige boligplaceringer uden for Kommunen. Længerevarende botilbud I 2016 var dækningsgraden for længerevarende botilbud godt 138 procent. Det vil sige, at der er 38 procent flere SEL 108 og ABL 105 boliger i Faxe Kommune end der er efterspørgsel til indenfor kommunens egne grænser. Det betyder dog ikke, at boligerne er tomme, men bosættes af borgere fra andre Kommuner. Men samlet set vurderes der derfor, at antallet af 108 boliger er tilstrækkelig indtil videre. Det anbefales dog at området følges løbende, i det der er mange faktorer der påvirker den kommende efterspørgsel efter længerevarende botilbud, og flere af disse faktorer peger i retning af en stigende efterspørgsel. 6

7 2.3 Mulige handlescenarier Ud fra analysens resultater anbefales et eller flere løsningsforslag: Anbefalinger SEL 107: 1. Tilførsel af flere 107 pladser. Udarbejde en Cost-Benefit analyse for følgende scenarier: a. Nyetablering af boliger b. Etablere flere 107 boliger i eksisterende boligmasse c. Omdanne 108 boliger til 107 boliger 2. Bedre udnyttelse af nuværende 107-pladser. Analyse af arbejdsgange på følgende områder: a. Undersøgelse af årsagen til visitation til udenbys boliger b. Undersøge gennemsnitlig varighed på ophold og belægningsprocenter og udarbejde målsætninger hertil 3. Bibeholde nuværende situation og revurdere analysen om et år med opdateret data. En sandsynlig konsekvens heraf vil være køb af flere 107 pladser udenfor kommunens egne tilbud 4. Bevare det nuværende antal boliger og i stedet se på øget støtte i eget hjem efter 85. Til denne løsning anbefales en undersøgelse af udbuddet af lejeboliger i Faxe Kommune, da det kræver at der er tilstrækkelig og egnet boligkapacitet til målgruppen for 107 boliger Anbefalinger SEL 108 og ABL 105: 5. Antallet af nuværende pladser er tilfredsstillende med revurdering af situationen ved ny analyse om 5 år 7

8 3) Baggrund I kapitlet om baggrunden beskrives udgangspunktet for analysen det vil sige status quo ved analysens opstart for det specialiserede voksensocialområde i Faxe Kommune og den lovgivning, der ligger til grund for området. 3.1 Faxe Kommunes eksisterende botilbud Figur 1 Oversigt over Faxe Kommunes botilbud. Egen sammenstilling vha. GIS Udover de nævnte pladser, er der 3 pladser på Tycho Brahes Vej, der er skærmede enheder. Disse pladser indgår ikke i analysen. 8

9 3.1.1 Socialpædagogisk Center Førslev Bygade SEL pladser Boligerne Førslev er et længerevarende botilbud, hvor der ydes støtte efter servicelovens 108 Boligerne Førslev består af 8 boliger, nogle er et - rums boliger, og andre er to - rums boliger. Alle med eget badeværelse. Alle boliger er beregnet til en person. Der er to fællesrum tilknyttet. Boligerne Førslev henvender sig primært til borgere med fysisk/ psykisk udviklingshæmning. Tycho Brahes Vej 4-6 ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 38 pladser Tycho Brahes Vej 4-6 er et længerevarende botilbud, det er boliger efter boliglovgivningens 105 med støtte efter servicelovens 85. Tycho Brahes Vej består af 38 to-rumsboliger på hver 65 m2 bestående af stue/køkken, soveværelse og bad. Der er fællesrum i tilknytning til boligerne. Alle boliger er beregnet til 1 person. Tycho Brahes Vej 4 henvender sig primært til fysisk/psykisk udviklingshæmmede, mens Tycho Brahes Vej 6 b henvender sig primært til fysisk/psykiske udviklingshæmmede, nogle med psykiatrisk overbygning. Udover det er der tre skærmede boliger på Tycho Brahes Vej 6 a, som dog ikke indgår i denne analyse. 9

10 Hertelsvej ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 21 pladser Hertelsvej er et længerevarende botilbud, det er boliger efter boliglovgivningens 105 med støtte efter servicelovens 85. Hertelsvej består af 21 boliger på hver 65 m2. Indrettet som et- eller to-rumsboliger med eget køkken og bad samt terrasse. Der er fællesrum tilknyttet alle boligerne Hertelsvej henvender sig primært til borgere med fysisk/psykisk udviklingshæmning og/eller social funktionsnedsættelse, herunder psykiatriske diagnoser. Bofællesskab Rådhusvej 67 ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 6 pladser Rådhusvej 67 er et længerevarende botilbud, hvor der ydes støtte efter servicelovens 85. Rådhusvej 67 besår af 6 et-rumsboliger, bestående af stue/køkken, bad og terrasse. Der er fællesrum med køkken og dagligstue samt fælles terrasse i tilknytning til boligerne. Rådhusvej 67 henvender sig til personer med senhjerneskade efter trafikulykker, arbejdsulykker, apopleksi, og til personer med muskelsvind, spastikere og respiratorbrugere. 10

11 Rådhusvej ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 18 pladser Rådhusvej henvender sig primært til borgere med fysisk, psykisk og/ eller social funktions nedsættelse, herunder psykiatriske diagnoser. Rådhusvej er et længerevarende botilbud, hvor der ydes støtte efter servicelovens 85. Rådhusvej består af 18 to værelses boliger, bestående af stue/køkken, soveværelse og bad. Der er ydermere et fælleshus tilknyttet alle boligerne Socialpsykiatri og Neurorehabilitering P86 og Kildebo ligger begge på Præstøvej 86 i Faxe, der rummer i alt 30 boliger. 4 boliger allokeret til merbelægning og akutfunktion. P86 SEL pladser P86 består af 10 to-rumsboliger og 6 etrumsboliger(før to-rumsboliger og 2 et-rumsboliger). Der er fællesrum i tilknytning til boligerne. Ingen af boligerne er beregnet til to personer. Boligerne er midlertidige botilbud efter servicelovens 107. Boligerne er primært beregnet til unge voksne med psykiatriske og/eller sociale funktionsnedsættelser. 11

12 Kildebo, Center for Neurorehabilitering SEL pladser (før pladser) Kildebo består af 10 to-rumsboliger. Der er fællesrum og træningslokale i tilknytning til boligerne. Ingen af boligerne er beregnet til to personer. Boligerne er midlertidige botilbud efter servicelovens 107. Boligerne er primært beregnet til borgere med senerhvervede hjerneskader. Tilbuddet er højt specialiseret og udpeget til at blive VISO-leverandør. T-Huset ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 9 pladser Frederiksgade 8, Haslev Bofælleskabet T-huset består af 9 boliger efter boliglovgivningens 105 med støtte efter servicelovens boliger på m2, bestående af stue/tekøkken, soveværelse, bad og terrasse. 6 boliger på m2, bestående af stue/tekøkken, bad og terrasse. Ingen af boligerne er beregnet til to personer. Tilbuddet henvender sig til borgere, der har behov for et længerevarende døgntilbud på grund af betydelige psykiske funktionsnedsættelser. Typisk vil målgruppen også være præget af moderate fysiske funktionsnedsættelser f.eks. grundet alder, nedslidning, alkoholskader, handicaps eller lignende. 12

13 3.1.3 Faxe Sociale Udviklingscenter Hertelsvej Faxe Kollegiet SEL pladser Hertelsvej 14 og 16 består i hver bolig 6 et-rumsboliger på hver m2. Boligerne deler fælles opholdsrum, køkken og bad. Ingen af boligerne er beregnet til to personer. Boligerne er midlertidige botilbud, efter servicelovens 107. Boligerne er primært beregnet til yngre borgere med fysisk, psykisk og/eller social funktionsnedsættelse, der typisk er i gang med et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, STU. 3.2 Målgruppen 1 Målgruppen, der er omtalt i analysen, er som udgangspunkt voksne borgere med betydelig nedsat funktionsevne og/eller særlige sociale problematikker, der giver betydelige begrænsninger for den enkelte i hverdagen i forhold til almindelige dagligdags aktiviteter og daglig livsførelse. Det vil sige, at borgeren ikke er i stand til selv at kunne klare sig i hverdagen uden socialpædagogisk støtte. Disse borgere er ikke altid i stand til - eller motiveret for - selv at opsøge hjælp og har ofte heller ikke et netværk, der kan og vil opsøge hjælp på borgerens vegne. Det gælder specifikt for borgere, der er i målgruppen til et midlertidigt botilbud i henhold til Servicelovens 107. Her vil der være tale om udsatte borgere med komplekse og varige problemer, der har et væsentligt behov for støtte, men som også har et udviklingspotentiale. Specifikt for borgere, der er i målgruppen til et længerevarende botilbud i henhold til Servicelovens 108, vil der være tale om udsatte borgere med meget komplekse og varige problemer. Disse borgere har desuden et behov for omfattende og/eller særlig tilrettelagt støtte, men som typisk også har behov for omfattende kompenserende ydelser. 1 Fremtidens tilbudsvifte i Kalundborg Kommune, Kalundborg Kommune,

14 3.3 Lovgivning på botilbudsområdet 2 Der er overodnet tre "rammer", hvori botilbud til voksne på det specialiserede socialområde kan være oprettet. Disse tre rammer er principielt opdelt i: Midlertidig botilbud efter Servicelovens 107 Længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 Længerevarende botilbud i boliger oprettet i henhold til Almenboliglovens 105 og med støtte fra henholdsvis Servicelovens 83 (personlig pleje og praktisk hjælp) og fra Service-lovens 85 (Pædagogisk bistand). I det efterfølgende bliver der redegjort for de tre principielle tilbud, altså midlertidige botilbud ( 107), længerevarende botilbud ( 108) oprettet i henhold til Serviceloven og længerevarende botilbud oprettet i henhold til Almenboligloven 105 med støtte fra Servicelovens 83 (personlig pleje og praktisk hjælp) og 85 (pædagogisk bistand) Midlertidige botilbud i henhold til Servicelovens 107 Denne bestemmelse i Serviceloven angiver, at kommunen kan tilbyde midlertidig ophold til personer, der tilhører målgruppen, der er beskrevet i afsnit 3.2 Målgruppen. Det væsentlige ved valg af denne type af tilbud er, at tilbuddet til den pågældende borger ikke skal være længerevarende. Borgeren vil således skulle være i det midlertidige tilbud, indtil formålet med opholdet er opfyldt, eller at det vurderes, at borgeren ikke længere har behov for tilbuddet. Typisk vil et sådan tilbud blive bevilliget til en borger, der har behov for aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder samt udslusning m.v. Det kan også være en borger, der har behov for pleje og/eller behandling, og som derfor ikke kan klare sig uden støtte. Hovedvægten af den støtte som borgeren modtager i tilbuddet vil være i form af pædagogisk bistand i henhold til Servicelovens 85 (pædagogisk støtte) og i mindre omfang i henhold til Serviceloven 83 (personlig pleje og praktisk hjælp). Tilbuddet kan være med eller uden døgndækning, men er som ofte med døgndækning. Det fremgår af Servicelovens 111, at boformer omfattet af Serviceloven ikke er omfattet af lejelovgivningen, hvorfor de aftaler, der normalt reguleres af lejeloven, i stedet for skal fremgå af et boligdokument hvoraf det skal fremgå, hvad der er indeholdt i huslejen, opsigelsesfrister m.v. Der vil typisk være tale om, at betalingskommunen betaler en samlet døgntakst for opholdet. Derudover vil der også være en egenbetaling, hvor hovedreglen er, at borgeren selv betaler for kost og logi m.v. Dog er det således, at såfremt borgeren bevarer egen bolig under opholdet, skal borgeren ikke betale for logi men alene for kost. Der kan ikke søges boligstøtte til boformer efter Servicelovens Fremtidens tilbudsvifte i Kalundborg Kommune, Kalundborg Kommune,

15 Midlertidige botilbud kan alene oprettes i kommunalt ejede eller lejede bygninger. Det er således ikke muligt at oprette et midlertidigt botilbud efter Servicelovens 107 i boliger, der er oprettet efter Almenboliglovens bestemmelser ( 105) Længerevarende botilbud i henhold til Servicelovens 108 Denne bestemmelse i Serviceloven angiver, at kommunen skal tilbyde ophold til personer, der tilhører den beskrevne målgruppe under punkt 3.2 (Målgruppen). Det væsentlige ved valg af denne type tilbud er, at det ved valg af tilbuddet til den pågældende borger er vurderet, at den omfattende hjælp som borgeren har behov for ikke kan dækkes på anden vis. Borgeren vil således som udgangspunkt varigt skulle være i det længerevarende tilbud. Hovedvægten af den støtte som borgerne modtager i tilbuddet vil være i form af pædagogisk bistand i henhold til Servicelovens 85 (pædagogisk støtte) og i nogen udstrækning i henhold til Servicelovens 83 (personlig pleje og praktisk hjælp). Tilbuddet kan være med eller uden døgndækning, men er oftest med døgndækning. Der vil typisk være tale om, at betalingskommunen betaler en samlet døgntakst for opholdet. Derudover vil der også være en egenbetaling, hvor hovedreglen er, at borgeren selv betaler for kost og logi m.v. Længerevarende botilbud kan oprettes i kommunalt ejede eller lejede bygninger samt i boliger oprettet efter Almenboliglovens bestemmelser ( 105). Boliger (kommunalt ejede bygninger), der er bygget efter Servicelovens 108, er ikke omfattede af lejeloven. Det fremgår af Servicelovens 111, stk. 2, at Social- og Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om lejerettigheder. Dette er gjort i bekendtgørelse nr. 397 af 25. maj Heraf fremgår det, at borgere som er placeret i 108-tilbud skal have rettigheder, der på mange måder minder om de rettigheder, som almindelige lejere har - dog uden at borgerne her bliver egentlige lejere. Der skal i stedet oprettes et boligdokument med samme indhold som en lejekontrakt, om indflytningsrapport m.v. Lejerettighederne gælder som et minimumsniveau, og formålet er at opnå så høj grad af ligestilling som muligt mellem den pågældende borger og almene lejere i lejelovens forstand. Det samme gør sig gældende i de tilfælde, hvor botilbuddet oprettes i lejede bygninger. Borgeren kan flytte til en anden bolig - også inden for det samme botilbud. Dette kan ske såfremt borgeren eller værgen ønsker det eller er enige med kommunen om, at det er mest hensigtsmæssigt at flytte til en boform, der bedre tilgodeser borgerens behov. Borgeren har ret til botilbud i en anden kommune, hvis borgeren opfylder kriterierne for optagelse i botilbud i såvel bopælskommunen og den ønskede tilflytningskommune. 15

16 Der kan i ganske særlige tilfælde ske flytning uden at borgeren samtykker, men det kræver, at nogle helt særlige betingelser er opfyldt. Blandt andet at borgerens behov ikke kan dækkes i den boligform borgeren er i. Der kan ikke søges boligstøtte til boformer efter Servicelovens Længerevarende botilbud oprettet efter Almenboliglovens 105, stk. 3. med støtte i henhold til Servicelovens 83 (praktisk hjælp og personlig pleje) samt 85 (pædagogisk støtte) I de tilfælde, hvor tilbuddet er oprettet i boliger efter Almenboliglovens 105, stk. 3, er der i stedet for tale om boliger, hvor lejelovens bestemmelser træder i anvendelse. Det betyder, at den pågældende borger skal have en individuel lejekontrakt med det pågældende almene boligselskab. For borgere, der bor i boformer efter henholdsvis Servicelovens 108 og Almenboliglovens 105, gælder det, at denne gruppe borgere er under en stærk beskyttelse af lejerettigheder, svarende til rettighederne for alle andre borgere. Borgerne har ret til at blive boende i eget hjem uanset boform og til at få den nødvendige støtte i sit hjem. Borgeren har også ret til at afvise støtte. Kommunen kan derfor ikke, mod borgerens vilje, flytte vedkommende til en boform med den støtte, som findes nødvendig. Såfremt borgeren - på trods af, at vedkommende efter andres opfattelse har behov for mere omfattende støtte - ønsker at blive i sin egen bolig eller har et ønske om at gå på gaden, er det borgerens ret, og borgeren kan derfor ikke tvinges ud. Borgeren kan flytte til en anden bolig - også inden for det samme botilbud. Dette kan ske såfremt borgeren eller værgen ønsker det eller er enige med kommunen om, at det er mest hensigtsmæssigt at flytte til en boform, der bedre tilgodeser borgerens behov. Borgeren har ret til botilbud i en anden kommune, hvis borgeren opfylder kriterierne for optagelse i botilbud i såvel bopælskommunen og den ønskede tilflytningskommune. Der kan i ganske særlige tilfælde ske flytning uden at borgeren samtykker, men det kræver, at nogle helt særlige betingelser er opfyldt. Blandt andet at borgerens behov ikke kan dækkes i den boligform borgeren er i. Der kan søges om boligstøtte i boliger oprettet i henhold til Almenboligloven. 16

17 3.4 Faxe Kommune i forhold til de øvrige kommuner i Region Sjælland KORA rapporterne Udgifter, brugerbrugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde samt Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde, blev fremlagt den 29. juni 2016 for Social- og Sundhedsudvalget. Overordnet viser analyserne bl.a., at kommunernes udgifter til voksenområdet pr årig er steget fra 2010 til I samme periode er antallet af botilbudsmodtagere steget, mens enhedsudgifterne til botilbud er faldet. I Region Sjælland er udgifterne til 108-botilbud faldet med 4 % i perioden (uvægtet 3 %), mens udgifterne til 107-botilbud er steget med 18 % (uvægtet 25 %), og udgifterne til 85-støtte er steget med 21 % (uvægtet 25 %). Tabel 1 og figur 2 er uddrag fra omtalte KORA-rapporter og fremhæves særligt, fordi de kan tegne et billede af Faxe Kommune i forhold til de øvrige kommuner i RS17 (de 17 kommuner i Region Sjælland). Tabel 1 giver et overblik over kommunerne i Region Sjællands antal af modtagere af botilbud fordelt efter type støtte. Figur 1 viser andelen af udgifter på botilbudsområdet, der går til køb af plads udenfor egen kommune. Kommunernes antal af modtagere af botilbud og støtte per indbyggere 17

18 Tabel 1- Antal modtagere af botilbud og støtte pr årige indbyggere, 2014 Kilde: Udgifter, brugerbrugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde, KORA 2016, s. 27 På botilbudsområdet ligger Faxe Kommune tæt på regionens gennemsnit. Til gengæld viser tabellen, at Faxe Kommune ligger markant lavere på 85 støtte i eget hjem i forhold til de andre RS17 kommuner. Det skal dog bemærkes, at der i indeværende rapport ikke er analyseret nærmere på 85 støtte i eget hjem. Det vil sige 85 visiteringer, der ikke er relateret til et døgnophold i en 105 bolig efter almenboligloven. Når der ses nærmere på kommunernes andel af køb og salg af pladser, dvs. andelen af borgere i botilbud, der er visiteret til tilbud udenfor egen kommune, så viser KORA rapporten, at Faxe Kommunes købsandel på botilbudsområdet ligger lidt under gennemsnittet i Region Sjælland. 18

19 Figur 2 - Andel af RS17-kommunernes nettoudgifter til botilbudsområdet, der går til køb af pladser hos andre kommuner, regioner og private, Kilde: Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde, KORA 2016, s. 15 KORA rapporterne er overordnede rapporter baseret på nøgletal. For at analysere nærmere på Faxe Kommunes situation og fremtidige udfordringer samt konkretisere Faxe Kommunes situation på det specialiserede Voksensocialområde er denne rapport udarbejdet. I indeværende rapport analyseres der på Faxe Kommunes fremtidige behov for hhv. 107 og 108- lignende botilbud. Som udgangspunkt for analysen er brugt historiske data og nationale tendenser til at vurdere et fremtidigt estimat for boligsituationen i Faxe Kommune. 19

20 4) Vækstfaktorer der påvirker fremtidens boligbehov på det specialiserede socialområde Danmark og dermed også Faxe Kommune er inde i en vækst- og udviklingsperiode på det specialiserede socialområde. Det kan betyde, at der blandt mange andre ydelser, kan blive efterspurgt flere boliger efter servicelovens 105, 107 og 108. Der er dog mange faktorer der kan påvirke denne vækst såvel i positiv som negativ retning. Vækstfaktor Demografi Den demografiske udvikling betyder, at der vil komme færre børn i de næste 10 år, og dermed måske også færre børn med handicap. Den demografiske udvikling betyder, at der vil komme flere ældre i de næste 10 år, og dermed også alt andet lige - flere ældre der har behov for et 107, 105 eller 108 tilbud. Den demografiske udvikling er en grundsten i forhold til den forventede udvikling i mange andre vækstfaktorer. Stigende/faldende efterspørgsel Udvikling i befolkningens adfærd/tilstand Voksne med Handicap Misbrug Flere mennesker får mobilitetshandicap, især i de yngre aldersklasser Flere diagnoser på en række psykiske lidelser, som giver adgang til midlertidig eller varigt botilbud. Konsekvenser af behandling og social indsats Længere gennemsnitlig levetid Fald i specifikke diagnoser som Downs Syndrom Det er altid forbundet med en vis usikkerhed, når der skal analyseres på et forventet fremtidigt boligbehov. Mange faktorer påvirker altså vurderingen, men to af de bedste redskaber til at kvalificere vurderingen er den historiske udvikling i Faxe Kommune samt de overordnede nationale udviklingstendenser. 20

21 5) Demografi Både de forventede nationale tendenser samt den historiske udvikling i Faxe Kommune har indflydelse på boligefterspørgslen i Faxe Kommune. Dette fordi Faxe Kommunes fremtidige behov for boliger påvirkes af såvel efterspørgslen fra udenbys borgere samt andre kommuners boligtilbud til Faxe borgere. 5.1 Demografi nationalt Gennem mange år har der været stor variation i fødselsårgangenes størrelse. Det gør, at Danmarks aldersprofil ændrer sig hele tiden og relativt hurtigt. Som det ses i figur 1, vil der om 10 år være betydeligt flere mennesker mellem 19 og 39 år, end der er i dag. Det samme gør sig gældende for de +60 årige mens antallet af årige vil falde. Endelig vil antallet af 0-18 årige være nogenlunde uændret. Figur 3 - egne data 21

22 5.2 Demografi Faxe Kommune Næsten det samme mønster gør sig gældende for borgere i Faxe Kommune. Her forventes der flere i aldersgruppen år samt +60 årige, mens der vil blive færre 0-18 årige samt årige. Figur 4 - egne data Hvis der er proportionalitet mellem den forventede aldersprofil og udviklingen i antallet af handicappede vil det betyde, at der, alt andet lige, bliver flere borgere i aldersgrupperne år og 60+ år, der vil efterspørge 107, 105 og 108 boliger. Samtidig vil der være færre borgere i gruppen år, der efterspørger en bolig. For at skabe lidt mere konkret indsigt i ovenstående nationale og lokale udviklingstendens, er der nedenfor lavet en analyse af den historiske udvikling af 107,105 og 108 boliger i Faxe Kommune. Analysen af den historiske udvikling i Faxe Kommuner er inddelt i to områder. Midlertidige botilbud 107 og Længerevarende botilbud 108 og Midlertidige botilbud 107 I nedenstående figur 5 og tabel 2 ses den historiske udvikling i efterspørgslen efter midlertidige boligtilbud 107. Antal Faxe borgere i 107 boliger Faxe Udenbys bolig i alt Andel borgere i udenbys bolig 70% 71% 68% 51% 51% 65% 65% Tabel 2 egne data 22

23 Figur 5 egne data Fra 2010 til 2016 er antallet af Faxeborgere, der er flyttet ind i en midlertidig bolig, steget. Siden 2013/2014 har stigningen været relativt stor uden for Faxe Kommune, mens den har været mindre stigende i Faxe Kommune. Samlet har Faxe Kommune visiteret flere og flere borgere til et ophold i en midlertidig bolig. Andelen af borgere der har haft ophold udenbys er siden 2014 steget fra 51 procent til 65 procent i I tabel 3 er efterspørgslen efter 107 boliger opstillet i forhold til alder og sammenholdt med alderssammensætningen i Faxe Kommune. Ultimo år år år 60+ år i alt Antal borgere i 107 boliger Antal indbyggere i aldersgruppen Andel Faxeborgere i botilbud år år år 60+ år i alt Andel borgere i 107 boliger 2,37 76,92 13,61 7,10 100,00 Andel indbyggere i aldersgruppen 21,29 20,06 30,40 28,25 100,00 Tabel 3 egne data Tabel 3 viser, at den aldersgruppe der primært efterspørger 107 boliger er de årige med 76,92 procent. Samtidig er det den gruppe der er mindst repræsenteret i Faxe Kommunes befolkning med 20,06 procent. Figur 2 viste at der inden for de næste 10 år vil komme en del flere borgere i aldersgruppen år, hvilket vil betyde, at der kan forventes en endnu større efterspørgsel efter 107 boliger, da det primært er denne gruppe der bor i 107 boliger. Modsatrettet vil den stigende andel af ældre ikke have helt så stor betydning for efterspørgslen efter 107 boliger. 23

24 5.2.2 Længerevarende botilbud 108 og 105 I tabel 4 og figur 4 nedenfor ses den historiske udvikling i efterspørgslen efter længerevarende botilbud 108 og 105. Antal Faxe borgere i 108 og Faxe Udenbys bolig i alt Andel borgere i udenbys bolig 74 % 73 % 72 % 60 % 67 % 67 % 66 % Tabel 4 egne data Figur 6 - egne data Fra 2010 til 2016 har der været en mindre stigning i antal borgere der er flyttet ind i et længerevarende botilbud. Stigningen har primært været i boliger beliggende i Faxe Kommune, mens antallet af boliger uden for Faxe Kommune har været forholdsvist konstant. Indtil 2014 var efterspørgslen til længerevarende botilbud samlet set stigende, men fra 2014 er antallet faldet lidt igen og er i 2016 på 68 boliger i alt. 24

25 I tabel 5 ses den historiske udvikling i efterspørgslen efter 108 boliger sammenholdt med befolkningen i Faxe Kommune inddelt i aldersgrupper. Ultimo år år år 60+ år i alt Antal borgere i 108 og 105 boliger Antal indbyggere i aldersgruppen Andel Faxeborgere i botilbud år år år 60+ år i alt Andel borgere i 108 og 105 boliger 0,00 30,88 32,35 36,76 100,00 Andel indbyggere i aldersgruppen 21,29 20,06 30,40 28,25 100,00 Tabel 5 egne data Tabel 5 viser, at den aldersgruppe, der primært efterspørger 108 og 105 boliger, er de 60+ årige med 36,76 procent. Samtidig er det den gruppe, der er mest repræsenteret i Faxe Kommunes befolkning med 28,25 procent. Figur 4 viste at der inden for de næste 10 år vil komme en del flere borgere i aldersgruppen 60+ år, hvilket vil betyde, at der kan forventes en endnu større efterspørgsel efter 105 og 108 boliger, da det primært er denne gruppe der bor i 108 og 105 boliger. Det skal dog bemærkes er andelen af borgere der efterspørger 108 og 105 boliger er forholdsvis ligeligt fordelt på alderen år. 5.3 Demografisk forventet boligbehov i Faxe Kommune Den beregnede forventede boligudvikling er udarbejdet ud fra den historiske udvikling i boligefterspørgsel samt befolkningsprognosen i Faxe Kommune. Det vil sige, at beregningerne ikke tager højde for de nationale tendenser og dermed forudsætninger som f.eks. længere levetid, flere udviklingshæmmede ældre, flere med demens, flere for tidligt fødte, flere behandlingsmuligheder m.v Midlertidige botilbud år år år år I alt Tabel 6 egne data Inden for de næste 10 år forventes behovet for et midlertidigt boligtilbud at stige med ekstra 4 boliger fra de nuværende 85 boliger til 89 boliger. Umiddelbart kan det virke som en lille stigning, men når det sammenholdes med, at Faxe Kommune selv kun har 38 midlertidige boligtilbud, samt at nationale tendenser peger i retning af stigende efterspørgsel, er det væsentligt at forholde sig til. 25

26 , midlertidige boliger inkl. Kildebo Dækningsgrad boliger i egen kommune 44,7 43,7 42,7 Tabel 7 egne data Dækningsgraden, som er den andel midlertidige botilbud, der er i Faxe Kommune, vil falde til 42,7 procent fra de nuværende 44,7 procent. En dækningsgrad på mellem procent vurderes at være lav for midlertidige botilbud. En passende målsætning for dækningsgraden kunne være 75 procent. Dette ud fra ønsket om nærhed til lokalmiljøet for borgeren og dermed mere tryghed, kvalificeret rehabilitering med videre Længerevarende botilbud 108 og 105 Forventede efterspørgsel på 105 og 108 boliger fremover år år år år I alt Tabel 8 egne data Inden for de næste 10 år forventes behovet for et længerevarende boligtilbud at stige med ekstra 4 boliger fra de nuværende 68 boliger til 72 boliger. Inden for de næste 5 år vil behovet for længerevarende botilbud være stabilt og på niveau med Udbud af boliger Faxe Kommune og 108, længerevarende botilbud Dækningsgrad 105 og 108, længerevarende botilbud 147,1 149,2 138,2 Tabel 9 egne data Dækningsgraden vil falde til 138,2 procent fra de nuværende 147,1 procent. En dækningsgrad på mellem 147 og 138 procent vurderes, alt andet lige, at være tilstrækkelig for længerevarende botilbud. 26

27 6) Udviklingstendenser i befolkningens adfærd/tilstand 6.1 Voksne med psykiske og fysiske handicaps Udvikling i befolkningens adfærd/tilstand kan være en vækstfaktor i forhold til efterspørgslen efter 107,108 og 105 boliger. Med adfærd og tilstand tænkes der her primært på udviklingen i voksne med psykiske og fysiske handicaps, borgere med mobilitetshandicap samt den adfærdsmæssige forandringer i samfundet der kan ændre på størrelsen af disse grupper. Der findes ikke så mange nye undersøgelser af befolkningens adfærd og tilstand. Socialforskningsinstituttet (SFI) har dog foretaget en undersøgelse af befolkningens adfærd/tilstand i henholdsvis 1995 og Udviklingen i denne periode vurderes stadig at holde retning i årige med alvorlige handicap, fordelt efter forskellig grupper af funktionsnedsættelse Figur 7 - Kilde: SFI's handicapsurvey 2006 I figur 7 ses udviklingen fra 1995 til 2006 for forskellige grupper af funktionsnedsættelse på landsplan. Der er siden 1995 blevet færre mennesker mellem 16 og 64 år, som har høreskader, og flere, som har skader på hænder og arme. Det første kan relateres til arbejdsforhold med bedre beskyttelse mod støj og mindre industriarbejde, og det andet til øget pc-brug. Der er også kommet flere med motoriske handicap i det hele taget, ligesom der er kommet flere med intellektuelle handicap. Ligeledes er antallet af borgere med sindslidelser voksende på nationalt plan i følge psykiatrifonden. Antallet af borgere, der får en psykisk diagnose er stigende. Diagnoserne der er mest i vækst er ADHD, kombinationsdiagnoser (dobbelt- og triplediagnoser) samt de affektive forstyrrelser og borgere med psykiske traumer (PTSD). 27

28 Risikoen for at erhverve et handicap er stigende med stigende alder. I Faxe Kommune forventes en stigning i aldersgruppen 60+ årige og et fald i aldersgruppen år. Sammenlagt kan det derfor være svært at vurdere om det betyder færre eller flere handicappende, men da væksten af +60 årige er større end faldet i gruppen af årige peger det i retning af flere handicappede og helt specifikt ældre handicappede. 6.2 Udviklingen i misbrug Sundhedsstyrelsen har estimeret, at antallet af behandlingskrævende stofmisbrugere i Danmark er stigende. Stofmisbrug kan være årsag til psykiske lidelser, og denne gruppe er derfor kandidater til 107,105 og 108 boliger. Figur 8 - Kilde: Sundhedsstyrelsen Fra 1996 til 2009 har der altså, ifølge sundhedsstyrelsen, været et stigende antal stofmisbrugere i Danmark, som kan betyde stigende efterspørgsel efter 107,108 og 105 boliger. Hvorvidt antallet er stofmisbrugere har været tilsvarende stigende i Faxe Kommune kan ikke dokumenteres, men nedenfor i figur 9 og 10 ses en opgørelse over antallet af kontakter på sygehusene som følge af psykiske lidelser forårsaget af stoffer såvel på landsplan som for Faxe Kommune. Figur 9 og 10 er udarbejdet af Center for Familie, Social og Beskæftigelse på data for DRG-grupperne DF11 DF19 (diagnoserelaterede grupper) i perioden henholdsvis for Danmark og for Faxe Kommune. 28

29 Figur 9 - egen figur efter DRG data, Sundhedsstyrelsen Figur 10 - egen figur efter DRG data, Sundhedsstyrelsen Udviklingen i Faxe Kommune, i perioden viser ikke de tilsvarende tendenser i antallet af sygehuskontakter for psykiske lidelser forårsaget af stofmisbrug som på landsplan. Dog har der siden 2014 været en svag stigende tendens også i Faxe Kommune. 29

30 7) Konsekvenser af behandling og social indsats 7.1 Downs syndrom Borgere med Downs Syndrom kan have brug for en 108 bolig. Inden for de sidste år er der dog født væsentligt færre borgere men denne kromosomfejl, idet der er udviklet en teknik til at konstatere Downs syndrom tidligt i graviditeten, så antallet af fødsler kan begrænses. Samtidig med at teknikken har gjort det muligt at konstatere Downs Syndrom er kvinderne imidlertid også begyndt at få børn i en ældre alder, hvad der gør, at en større andel af børn fødes med Downs. Samlet har de to faktorer længe ophævet hinanden, men siden den nyeste teknik kom i brug i 2005, er andelen af Downs fødsler halveret. Der er dog stadig voksne og især et stigende antal ældre med Downs Syndrom idet den gennemsnitlige levealder er steget betydelig for bl.a. denne gruppe. 7.2 Længere levealder For mere end 20 år siden blev det konstateret, at mennesker med handicap (sindslidelser og udviklingshæmning) levede længere, end man havde oplevet tidligere. Det betyder, at der kommer flere ældre mennesker med medfødt eller tidligt erhvervet handicap, fx udviklingshæmning, som vil være stærkt plejekrævende. Det er en udvikling, som stadig i de kommende år vil sætte sig mere og mere igennem, og som kan betyde et ekstra behov for 107,108 og 105 boliger. Udenlandske undersøgelser viser, at mennesker med mild grad af udviklingshæmning (dvs. IQ på 50-69) nu lever lige så længe som befolkningen generelt, og mennesker med moderat udviklingshæmning (IQ på 35-49) lever næsten lige så længe. Gruppen med alvorlig udviklings-hæmning (IQ på 20-34) har også fået væsentlig længere forventet levealder, mens gruppen med dyb udviklingshæmning (IQ på 0-19) stadig har en forventet levealder, der er år kortere end andre menneskers. Socialforskningsinstituttet har lavet en undersøgelse, der viser, at gennemsnitsalderen for handicappede borgere er steget markant (30-40 år). Det er en stigning, som er mærkbar i kommunerne, og som ifølge udenlandske tal vil stige yderligere med 25 % i de kommende år for de 65+ årige. Udviklingen ser først ud til at stabilisere sig fra omkring 2034 og frem. Dette viser figur 11. Figur 11 Kilde: Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde, Bengtsson, Steen. SFI

31 8) Udfordringer på Boligområdet fremadrettet 8.1 Midlertidige botilbud Faxe Kommune kan, med udgangspunkt i de nationale og de lokale udviklingstendenser, stå med en mindre udfordring på boligområdet inden for de næste 10 år. Dels som følge af den demografiske udvikling i Faxe Kommune, og dels som følge af den forventede udvikling i antal borgere med psykiske og fysiske lidelser på nationalt plan. Der er behov for, at Faxe Kommune selv kan råde over midlertidige botilbud 107, således at det stigende køb i andre kommuner kan nedbringes. I 2016 havde 65 procent af Faxe Kommunes borgere ophold i midlertidige boliger uden for Faxe Kommune. Samlet har Faxe Kommune en dækningsgrad på godt 42 procent. Det vil sige, at Faxe Kommune selv kan dække 42 procent af efterspørgslen efter 107 boliger. Alternativt vil der blive behov for at antallet af visiteringer til midlertidige boliger nedbringes, hvis Faxe Kommune ønsker færre midlertidige boligplaceringer uden for kommunen. 8.2 Længerevarende botilbud I 2016 var dækningsgraden for længerevarende botilbud godt 138 procent. Det vil sige, at der er 38 procent flere SEL 108 og ABL 105 boliger i Faxe Kommune end der er efterspørgsel til indenfor kommunens egne grænser. Det betyder dog ikke, at boligerne er tomme, men bosættes af borgere fra andre Kommuner. 66 % af Faxe Kommunes borgere, der er visiteret til længerevarende botilbud, bor udenfor egen kommune. Dette skønnes at være meget gennemsnitligt og skyldes ikke dækningsgraden. Men samlet set vurderes der derfor, at antallet af 108 boliger er tilstrækkelig indtil videre. Det anbefales dog at området følges løbende, i det der er mange faktorer der påvirker den kommende efterspørgsel efter længerevarende botilbud, og flere af disse faktorer peger i retning af en stigende efterspørgsel. 31