Bilag: Virtuel Peer Learning Design

Transkript

1 Bilag: Virtuel Peer Learning Design Indhold Bilag 31 stk., i alt 145 sider udbudt af Aalborg Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Universitetsskole, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet under IT vest samarbejdet) Dette projekt består af to separate dele En rapport og denne bilagsmappe 1

2 Indhold Bilag A1: Befolkningens brug af Internet Bilag B1: Keith Toppings Peer Learning Model... 5 Bilag C1: Elevopgaven om Producentmarkedet... 6 Bilag D1: Billede af Fronterrum før start... 7 Bilag E1: Instruks til elevers præsentationer... 8 Bilag F1: Powerpoint præsentationer hhx elever Bilag F2: Powerpoint præsentationer hgs elever Bilag G1: Instruks til hgs-eleverne Bilag G2: Instruks til hhx-eleverne / Samarbejdsgrupper Bilag G3: Instruks til hhx-eleverne / Individuelle Bilag H1: Sammentalt spørgeskema hgs Bilag H2: Sammentalt spørgeskema hhx /samarbejdende Bilag H3: Sammentalt spørgeskema hhx / individuelle Bilag I1: Grp. 1 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bilag I2: Grp. 2 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bilag I3: Grp. 3 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bilag I4: Grp. 4 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bilag I5: Grp. 5 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bilag I6: Grp. 6 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bilag J1: SOLO-taksonomi / hhx vejledning Bilag K1: Elev besvarelse hgs, Grp Bilag K2: Elev besvarelse hgs, Grp Bilag K3: Elev besvarelse hgs, Grp Bilag K4: Elev besvarelse hgs, Grp Bilag K5: Elev besvarelse hgs, Grp Bilag K6: Elev besvarelse hgs, Grp

3 Bilag L1: Kvalitative elev interviews med hhx elever Bilag L2: Kvalitative kommentarer fra hgs Bilag M1: Korrelation kommunikation og oplevet Peer Learning hos hgs Bilag N1: Screendump; de seks Fronter-grupperum Bilag O1: Ex: Korreleret analyse Kommunikation og Opgave

4 Bilag A1: Befolkningens brug af Internet Udvalgte tabeller fra Befolkningens brug af internet / Kilde DST.dk 4

5 Bilag B1: Keith Toppings Peer Learning Model Figur: Groups of Processes Influencing Effectiveness (Topping 2001 p. 33 ) 5

6 Bilag C1: Elevopgaven om Producentmarkedet Uge 12 - Opgave omkring producentmarkedet (B2B). Hgs grupper skal aflevere en skriftlig besvarelse mandag den i Fronter og hhx eleverne skal vejlede undervejs. Al kommunikation skal foregå via Fronterrummet Samarbejde mellem 2 skoler. 1. Begrund hvilke delmarkeder nedennævnte artikler handler om, ved hjælp af konkrete henvisninger til artiklerne. 2. Redegør for valgkriterierne på de forskellige delmarkeder ved hjælp af eksempler fra artikler. 3. Analyser købsadfærden når en forretningskunde skal købe flytransport til sine medarbejdere. Underbyg ved hjælp af artikler. Husk at både købstype, købscenter og beslutningsprocessen indgår i købsadfærden. 4. Vurder med udgangspunkt i en eller flere af artiklerne, hvilken betydning relationsmarkedsføring har for en virksomhed. 5. Kom med konkrete forslag til hvordan en af ovennævnte virksomheder kan sammensætte sit parametermix for at ramme en mulig kunde. 6. Vurdér hvorvidt andre forretningsmodeller kan true de(n) pågældende branche(r) Omkring flytrafik (JP , Børsen , temaavis ) 01 Bonusprogram vokser trods krise / 02 Webmøder vil ramme flytrafikken / 03 Japan Airlines mest præcis 04 Lufthansa undgår strejke / 05 Britisk-spansk fusion / 06 Annoncen fra Mediaplanet omkring forretningsrejse(også og svar ) Omkring kloakrenovering (J.P ) 07 Per AArsleff: Der er fuld konkurrence / 08 Konkurrence / 09 Prisen er ikke afgørende Omkring danske fødevarevirksomheder (Børsen ) 10 Danske fødevarefirmaer får billet til milliardmarkeder / 11 Polsk marked trækker i Lykkeberg Omkring underleverandører indenfor industrien (Børsen )12 Underleverandører satser på de nære markeder / 13 Fabrik overlever tabet af Danfoss Husk at læse den skriftlige instruktion! Björn Munkberg & Hanne Flach 6

7 Bilag D1: Billede af Fronterrum før start Screendump fra Fronterrummet ved oprettelse af rummet 7

8 Bilag E1: Instruks til elevers præsentationer Slide 1 - Instruks Slide 2 Ex 1 på lærerpræsentation 8

9 Slide 3 - Ex 2 på lærerpræsentation 9

10 Bilag F1: Powerpoint præsentationer hhx elever 10

11 11

12 12

13 13

14 Bilag F2: Powerpoint præsentationer hgs elever 14

15 15

16 Bilag G1: Instruks til hgs-eleverne Instruks og Vejledning til HGS-elever Vi, Björn og Hanne, vil i forbindelse med en skriftlig opgave på vores Masteruddannelse i IKT og Lærings, afprøve hvordan et samarbejde mellem to forskellige klasser på to forskellige skoler kan foregå ved hjælp af skriftlig kommunikation. Forsøget strækker sig over: Uge 11 - Indledende øvelser, herunder Præsentation i Fronter Uge 12 Selve forsøget med samarbejde og elevopgave Uge 13 Aflevering af skriftlig opgave (mandag 28. marts) I er altså med i et stykke forskning som for os skal afgøre i hvilken grad man kan anvende virtuel vejledning i faget Afsætning/Salg og Service. Vi appellerer til Jer om at være aktivt og positivt deltagende. I forsøget bliver I målt på følgende to faktorer: 1. En evaluering af Jeres skriftlige afleveringer 2. Hvor meget og hvilken kommunikation der er foregået Samarbejdet går ud på følgende: Vi har oprettet et fælles Fronter-rum til formålet: Samarbejdsrum mellem 2 skoler som kan nås via dette link: in.phtml De en-sides PowerPoint-præsentation i har lavet hver i sær, er lagt ind i Fronterrummet, hvor I også skal logge ind og se præsentationerne fra Jeres Partnerklasse. I forsøget arbejder i sammen i små grupper (2 er ideelt) Jeres kommunikation med partnergruppen skal foregå i samtalerummet i fronter, og hvis I udveksler materiale med partnergruppen skal det foregår i de mapper, vi har oprettet til grupperne i arkivet i fronter rummet. I skal benytte mapperne, som passer til jeres gruppenummer. I skal aflevere en skriftlig opgave om producentmarkedet og for at løse denne skal I skal hente rådgivning hos jeres partnergruppe fra den anden skole. Opgaven indeholder 6 delopgaver, som tager udgangspunkt i 13 artikler om B2B (udleveret). Opgaverne 16

17 varierer i sværhedsgrad og bør give nogle faglige udfordringer. I skal altså søge råd og vejledning hos jeres partnergruppe. I forbindelse med løsningen af opgaven, skal I forklare jeres partnergrupper, hvad I vil inddrage i svarene på ene et efter et. Hvis I er i tvivl om noget allerede inden I begynder løsningen af de enkelte opgaver, skal I naturligvis spørge jeres partnergruppe. I må gerne oprette undermapper, som I selv synes eller aftaler med partnergruppen. Blot skal al det materiale, I vælger at udveksle, lægges inde under gruppemappen med Jeres eget nummer. Når I skal samarbejde på tværs af geografien i uge 12 er der mulighed for at mødes online i Fronterrummet: Mandag 21/3 kl. 10:00-12:00 & Onsdag 21/3 kl. 10:00-12:00 Resten af uge 12 kan og må i kommunikere asynkront 24/7 Så der kan lægges og svar ind i Fronterrummet. Men brug nu online-tiden mandag og onsdag fornuftigt. Det er nogle gange meget lettere at kommunikere, når man kan få svarerne og/eller opklare misforståelser m.m. med det samme. I skal aflevere skriftlig besvarelse af opgaven, mandag 28 marts. Besvarelsen skal uploades i jeres gruppe-mappe i det nye fælles Fronterrum. Efterfølgende evaluerer vi forløbet i én salg og service time. God arbejdslyst ønsker Hanne og Björn 17

18 Bilag G2: Instruks til hhx-eleverne / Samarbejdsgrupper Instruks og Vejledning til HHX-elever: Samarbejdsgrupperne Vi, Björn og Hanne, vil i forbindelse med en opgave vi skriver, afprøve hvordan et samarbejde mellem to forskellige klasser på to forskellige skoler kan foregår ved hjælp af skriftlig kommunikation. Uge 11 Indledende øvelser, herunder Præsentation i Fronter udlevering af artikler der skal læses til mandag Uge 12 Selve forsøget med samarbejde og elevopgave Uge 13 Mulighed for at læse de afleverede besvarelser I forsøget bliver I målt på følgende: Hvor meget og hvordan (formuleringer/ forklaringer) I har kommunikeret Samarbejdet går ud på følgende: I skal vejlede omkring en opgave, som jeres partnergruppe skal besvare skriftligt. Formålet er for jeres vedkommende, at I skal få en bedre forståelse af et fagområde ved at vejlede en partnergruppe. På denne måde kommer I igen til at arbejde med producentmarkedet, et lille men for mange et svært tilgængeligt område i afsætning. Vi har udarbejdet en opgave, ligesom der er blevet oprettet et fælles Fronterrum til formålet. Rummet hedder Samarbejdsrum mellem 2 skoler De PowerPoint-præsentation I har lavet hver især, er lagt ind i Fronterrummet, hvor I også kan logge ind og se præsentationerne fra jeres partnerklasse. I skal vejlede jeres partnergruppe omkring løsning af opgaven (2 hgs- og 2 hhx elever) I skal vejlede partnergruppen, hvis de har til opgaven, til teorien eller til hvordan opgaven skal besvares. I skal ikke løse ene for partnergruppen, men optræde som rådgivere, så gruppen kan løse hele opgaven bedst muligt, da det er en skriftlig aflevering for dem. 18

19 Da Björn og jeg også skal kunne følge med i, hvordan vejledningen foregår, er det vigtigt, at al kommunikation med partnergruppen foregår i gruppens samtalerum i fronter. Hvis I udveksler materiale med partnergruppen, skal det foregå i de mapper, vi har oprettet til grupperne i arkivet i fronter rummet. I skal benytte mapperne, som passer til jeres gruppenummer. I må gerne oprette undermapper, som I selv synes eller aftaler med partnergruppen. Blot skal al det materiale, I vælger at udveksle lægges inde under gruppemappen. Når I skal samarbejde på tværs af geografien i uge 12 er der mulighed for at mødes online i Fronterrummet Mandag 21/3 kl. 10:00-12:00 & Onsdag 21/3 kl. 10:00-12:00 Resten af tiden i uge 12, har I mulighed for at kommunikere asynkront (altså forskudt i tid), både i skoletiden og udenfor skoletiden Så der kan lægges svar på, materiale eller fra jer ind i Fronterrummet. Men brug online tiden mandag og onsdag. Der er ofte lettere at kommunikere når der er mulighed for feedback med det samme. Jeres partnergruppe skal oploade besvarelsen til gruppemappen mandag den 28. marts. Så allerede her kan I følge med og se resultatet. Efterfølgende evaluerer vi forløbet i en afsætningstime. God arbejdslyst ønsker Hanne og Björn 19

20 Bilag G3: Instruks til hhx-eleverne / Individuelle Instruks og Vejledning til HHX-elever: Individuel besvarelse Vi, Björn og Hanne, vil i forbindelse med en opgave vi skriver, afprøve hvordan et samarbejde mellem to forskellige klasser på to forskellige skoler kan foregå ved hjælp af skriftlig kommunikation. Bliver resultatet anderledes, end når eleverne udarbejder individuelle skriftlige besvarelser? Uge 11 Indledende øvelser, herunder Præsentation i Fronter, udlevering af artikler der skal læses til mandag Uge 12 Selve forsøget med samarbejde og elevopgave Uge 13 Mulighed for at læse den afleverede opgave/jeres afleverede opgaver I forsøget bliver I målt på følgende faktor En evaluering af den individuelle skriftlige besvarelse af opgaven (bedømmes efter 7-skala) Formålet er, at I skal få en bedre forståelse af et fagområde ved at aflevere en skriftlig besvarelse. På denne måde kommer I igen til at arbejde med producentmarkedet, et lille men for mange et svært tilgængeligt område i afsætning. I skal arbejde individuelt og det er vigtigt, at I ikke taler med nogen omkring opgaven og løsningen af denne. Opgaveformuleringen udleveres mandag den og En Individuel besvarelse afleveres senest kl samme dag Afleveringen skal uploades i Fronterrummet Samarbejdsrum mellem 2 skoler i afleveringsmappen hhx Individuel besvarelse De PowerPoint-præsentation I hver især har lavet, er lagt ind i Fronterrummet, hvor I også kan logge ind og se præsentationerne fra hgs klassen. Fra mandag den 28.marts kan I se hgs besvarelserne, som er et resultat af samarbejdet med hgs- og hhx grupper. Efterfølgende evaluerer vi forløbet i en afsætningstime. God arbejdslyst ønsker Hanne og Björn 20

21 Bilag H1: Sammentalt spørgeskema hgs Spørgeskemaanalyse blev gennemført mandag 28. marts 2011 Spørgeskema HGS i forbindelse med opgaven om Producentmarkedet 01 Hvilket år er du født 1x1983x, 1x1984, 1x1986, 2x1987, 2x 1988, 1x1989, 3x Hvad er dit køn 4 Mand 7 Kvinde 03 Hvordan var din motivation for opgaven efter at du havde fået information og instrukser om den 0 Meget stor 5 Stor 5Middel 1Lille 0 Meget lille 04 Hvordan vil du beskrive kvaliteten af de instrukser og den vejledning du fik inden opgaven 1 Meget god 7 God 3Middel 0Ringe 0 Meget ringe 05 Havde du inden opgaven i uge 12 læst kapitlet om Producentmarkedet 0 Indgåede 4Et par gange 6Ja, OK 0Delvist 1 Slet ikke 21

22 06 Var opgaven let at forstå og at få overblik over 1 Meget nemt 1Ikke svært 7Tilpas 2Delvist 0 Slet ikke 07 Hvordan vil du vurdere opgavens sværhedsgrad 0 Meget svær 4Middelsvær 7Tilpas 0Let 0 Meget let 08 Hvordan vil du vurdere opgavens omfang set i forhold til den tid der var afsat (1 uge) 0 For meget 6Lidt hårdt 2Tilpas omfang 3Tid til det hele 0 Jeg kedede mig 09 Var der tilstrækkeligt med læremidler (bøger/figurer/billeder) for at du kunne udføre opgaven tilfredsstillende 11 Ja 0Nej 10 Hvordan har kommunikation og samarbejde med partnergruppen, fungeret via Fronter 4 Meget god 4God 1OK 0Ringe 2 Meget ringe 11 Hvordan har kommunikation og samarbejde fungeret i dit eget lille tomands-team * 22

23 5 Meget god 4God 0OK 1Ringe 0 Meget ringe 12 Beskriv med procenter forholdet mellem Jeres synkrone (samtidige) og asynkrone kommunikation % Synkron Kommunikation % Asynkron Kommunikation 80.5 % Synkron (Maxima 100, Minima 60) 13 Har Jeres/din kommunikation udelukkende berørt den faglige opgave 10 Ja 1Nej 14 I hvilken grad mener du, at vejledningen fra Jeres/din partnergruppe på Fronter har medvirket til at gøre Jeres/din besvarelse kvalitativ. 2 I høj grad 2Rigeligt 5Lige tilpas 0Mangelfuld 2 Slet ikke 15 Hvad kunne have gjort din viden om Producentmarkedet endnu dybere (max 2 krydser) 6 Video & Film 4Mundtlig kommunikation med partnergruppe 5Traditionel undervisning 2 Videokonference med Partnergruppe 1Selv at vælge partnergruppe 16 Hvordan vil du selv betegne din læringsstil 23

24 3 Lærer Visuelt 0Lærer Auditivt 4 Lærer ved at gøre/røre 4Lærer ved at læse selv 17 Har du oplevet computer-relaterede problemer i uge 12 forsøget (hvis ja beskriv kort) 0 Ja 11Nej 18 Hvis du selv kunne vælge kanal til kommunikation med partnergruppen, hvad ville du have foretrukket 3 MSN 3Skype 0GoogleDocs 3Facebook 4 Fronter 19 Hvordan vil du mene kvaliteten er på Jeres/din afleverede opgave 1 Meget god (12) 5God (10) 4OK (7) 1Ringe (4) 0 Meget ringe (02) * Gruppe 6 var kun en person, derfor kun 10 svar på no Hvilke forslag vil du give, hvis vi skal indføre denne form for Peer-læring som fast ingrediens i undervisningen (her kan du besvare med egne ord) Ideen er god, men der er ikke den store forskel hvis man sparrer med sine klassekammerater. Flere synkrone timer. Jeg vil ikke have at Peer-læringen indføres. Lidt længere tid end kun en (4 dage), for det er ikke nok. Længere tid hvor man er Online på samme tid. Det vil nok egne sig bedst til ikke intensive forløb, som fx en ordinær hg eller hhx. At vurdere partnergruppens niveau før gruppearbejde påbegyndes. Udfaldet af opgaven afhænger meget af læser-responsen. Især hvis man er i tvivl og mangler inspiration eller dyberegående materialer eller nøgleord. Parre grupper som ligger på samme karakterniveau. 24

25 21 Jeg har desuden følgende kommentarer Til trods for at jeg ikke var særlig vild med ideen, udviklede det sig faktisk helt godt. Grundet min personlighed og den måde jeg spekulerer over tingene, har det været svært at give 110% i denne opgave, da jeg for tiden spekulerer mest over praktikplads og eksamensopgave. Jeg har aldrig oplevet en så useriøs og mangelfuld vejledning. Selv i folkeskolens 5. klasser har jeg mødt elever mere dedikerede og klarsynede. Vores samarbejdsgruppe var ekstrem ringe, dette motiverede mig ikke just. Min partner var fraværende under hele opgaven. Vi har nogen gode punkter men er i bund og grund utilfreds med opgavens forløb Kommentarerne er skiftevis røde/sorte for at illustrere at det er udsagn fra forskellige elever 25

26 Bilag H2: Sammentalt spørgeskema hhx /samarbejdende Spørgeskema i forbindelse med opgaven om Producentmarkedet Samarbejde 1. Hvad var din opgave i uge 12? 12 Samarbejde 0 Arbejde selv 2. Hvordan var din motivation for opgaven efter at du havde fået information og instruks om den? 2 Meget stor 7 Stor 1Middel 2Lille 0 Meget lille 3. Hvordan vil du beskrive kvaliteten(var det forståeligt) af de instrukser og den vejledning du fik inden opgaven? 1 Meget stor 7 Stor 3Middel 1Lille 0 Meget lille 4. Havde du inden opgaven i uge 12 genset materiale omkring producentmarkedet (f.eks. lærebog kap 8, noter i forbindelse med kapitlet eller tidligere opgaver løst omkring producentmarkedet)? 7 Ja 5 Nej 5. Havde du inden start uge 12 fået læst artiklerne til opgaven? 8 Ja alle 2 En stor del 1 Ca. halvdelen 0 En enkelt 1 Ingen 6. Var opgaven nem at få overblik over(at forstå)? 2 Meget nem 4 Ikke svært 5Tilpas 1 Delvist 0 Slet ikke 26

27 7. Hvordan vil du vurdere opgavens sværhedsgrad? 0 Meget svær 4Middelsvær 4Tilpas 4Let 0 Meget let 8. Hvordan vil du vurdere opgavens omfang set i forhold til den tid der var afsat? 0 Meget for stor 5Lidt for stor 6Tilpas 1For lille 0 Meget for lille Vi havde ikke tid til at vejlede i sidste opgave Herefter går de der arbejdede individuelt til Hvordan har kommunikation og samarbejde med partnergruppen, fungeret via Fronter? 3 Meget godt 5Godt 1Ok 3Ringe 0 Meget ringe Det var først til sidst, der kom en del Men det skyldes at de var meget lang tid om at svare + de havde ikke så mange, men fronter fungerede godt Det virkede fint med nettet, men forholdet var noget andet Det var først til sidst der kom en del 10. Hvordan har kommunikation og samarbejde fungeret i din egen lille gruppe? 27

28 8 Meget godt 4Godt 0Ok 0Ringe 0 Meget ringe Jeg synes der var utrolig meget spildtid, når man ventede på deres spm. og svar til vores svar Mit samarbejde med klassekammerat fungerede godt! 11. Beskriv med procenter forholdet mellem Jeres synkrone (samtidige) og asynkrone kommunikation % Synkron Kommunikation % Asynkron Kommunikation Fra 10 til 90 med gennemsnit på 50/50 De svarede aldrig i vores undervisningstid Vi svarede hurtigt og kiggede i fritiden så fint 12. Har jeres kommunikation med hgs gruppen udelukkende berørt den faglige opgave? 12 Ja 0Nej 13. I hvilken grad mener du, at samarbejdet med jeres partnergruppe har medvirket til at du selv har fået en større forståelse omkring forhold som vedrører området producentmarkedet? 0 I meget høj grad 1 I høj grad 6Lige tilpas 4Mangelfuld 1 Slet ikke Fik repeteret en hel del det var rigtig godt Man fik da sat det hele lidt i perspektiv, opsummeret det hele. Så det var ok at få genopfrisket, men niveauet var ikke så højt Jeg føler ikke selv jeg har fået så meget fagligt ud af det, men det skyldes nok de få 14. I hvilken grad mener du, at samarbejdet med din partner fra hhx har medvirket til at du selv har fået en større forståelse omkring forhold som vedrører området 28

29 producentmarkedet? 1 I meget høj grad 4 I høj grad 5Lige tilpas 1Mangelfuld 0 Slet ikke (en svarede ikke) 15. Hvad kunne have hjulpet dig til endnu bedre at forstå forhold omkring producentmarkedet? (Sæt max 2 krydser) 5 Video & Film 4Mundtlig kommunikation med partnergruppe 4Traditionel undervisning Muligvis hvis man skulle lave en præsentation af dette marked 3 Videokonference med Partnergruppe 0Selv at vælge partnergruppe 16. Har du oplevet computer-relaterede problemer i uge 12 forsøget 0 Ja 12Nej Vi har jo alle vores egen, så der har ikke været problemer Hvis ja, hvordan 17. Hvis du kunne vælge en af nedenstående muligheder til kommunikation med partnergruppen, hvad vil du så foretrække? 5 MSN 1Skype 1GoogleDocs 1Facebook 0 Fronter Resten havde sat flere krydser og En havde kommenteret direkte /synkron kommunikation kombineret med en asynkron kommunikation Facebook kunne være en mulighed, da begge former for kommunikaition er mulige her. Ulempen ved dette er at ikke alle har facebook + det er let at blive fristet til at være ukoncentreret Nogle havde krydset af flere steder 29

30 18. Hvilke forslag vil du give, hvis vi skal indføre virtuelt samarbejde som fast ingrediens i undervisningen (her kan du besvare med egne ord) Der skal være en Begejstring for dette samarbejde + dem som skal lave opgaven skal være klar på at de skal stille ellers skal vejledergruppen i hvert fald have en opgave så man ikke bare sidder og venter Evt. msn, da du her får hurtigere svar Man skal have samme timer samtidigt - Google Docs ville sikkert også fungere rigtig godt. Det har vi tidligere anvendt I dansk Jeg sys denne form er god Så ville jeg benytte mig af msn, det er meget nemmere Der vil jeg foreslå samarbejde gennem msn idet der er lere muligheder f.eks. mundtlig kommunikation, men også videoconference. Msn er endvidere hurtigere, hvilket letter kommunikationen 19. Hvilen af nedenstående muligheder passer bedst til din måde at lære på? 3 Lærer Visuelt (se) 0Lærer Auditivt(lytte) 1 Lærer ved at gøre/røre 0Lærer ved at læse selv Resten havde sat flere krydser, som oftest Jeg har desuden følgende kommentarer Jeg synes ikke man bør lave sin profil selv- idet man så selv vælger hvordan man vil udstille sig- I stedet synes jeg at læreren skulle sætte os sammen- man skla jo ikke være venner eller noget, så det er jo ligegyldigt at de kender mine interesser osv. Vi skal bare vejlede fagligt 30

31 Det var fint Det at skulle vejlede i og forklare fagligt afsætningsstof var en udfordring, men det var rigtig godt, da man dermed blev tvunget til at tænke over formuleringen af stoffet, på en ny måde Jeg mener, vores gruppe var ok. Kommunikationen var til tider under forkert tone Godt initiativ 21. Hvilket år er du født? 5 i 1991 og 7 i Hvad er dit køn 3 Mand 9 Kvinde Samarbejdsgrupperne skal ikke besvare det sidste 23. Hvordan vil du mene kvaliteten er på din afleverede opgave Meget god (12) God (10) OK (7) Ringe (4) Meget ringe (02) Tak for hjælpen. 31

32 Bilag H3: Sammentalt spørgeskema hhx / individuelle Spørgeskema i forbindelse med opgaven om Producentmarkedet (Individuelle) 1. Hvad var din opgave i uge 12? 0 Samarbejde 12 Arbejde selv 2. Hvordan var din motivation for opgaven efter at du havde fået information og instruks om den? 0 Meget stor 2 Stor 8Middel 1Lille 1 Meget lille 3. Hvordan vil du beskrive kvaliteten(var det forståeligt) af de instrukser og den vejledning du fik inden opgaven? 0 Meget stor 2 Stor 5Middel 4Lille 1 Meget lille 4. Havde du inden opgaven i uge 12 genset materiale omkring producentmarkedet (f.eks. lærebog kap 8, noter i forbindelse med kapitlet eller tidligere opgaver løst omkring producentmarkedet)? 2 Ja 10 Nej 5. Havde du inden start uge 12 fået læst artiklerne til opgaven? 2 Ja alle 1 En stor del 3 Ca. halvdelen 1 En enkelt 5 Ingen 32

33 6. Var opgaven nem at få overblik over(at forstå)? 1 Meget nem 1 Ikke svært 3Tilpas 6 Delvist 0 Slet ikke 7. Hvordan vil du vurdere opgavens sværhedsgrad? 0 Meget svær 5Middelsvær 6Tilpas 0Let 1 Meget let 8. Hvordan vil du vurdere opgavens omfang set i forhold til den tid der var afsat? 3 Meget for stor 4Lidt for stor 2Tilpas 3For lille 0 Meget for lille Herefter går de der arbejdede individuelt til Hvordan har kommunikation og samarbejde med partnergruppen, fungeret via Fronter? Meget godt Godt Ok Ringe Meget ringe 10. Hvordan har kommunikation og samarbejde fungeret i din egen lille gruppe? Meget godt Godt Ok Ringe Meget ringe 11. Beskriv med procenter forholdet mellem Jeres synkrone (samtidige) og asynkrone kommunikation 33

34 % Synkron Kommunikation % Asynkron Kommunikation 12. Har jeres kommunikation med hgs gruppen udelukkende berørt den faglige opgave? Ja Nej 13. I hvilken grad mener du, at samarbejdet med jeres partnergruppe har medvirket til at du selv har fået en større forståelse omkring forhold som vedrører området producentmarkedet? I meget høj grad I høj grad Lige tilpas Mangelfuld Slet ikke 14. I hvilken grad mener du, at samarbejdet med din partner fra hhx har medvirket til at du selv har fået en større forståelse omkring forhold som vedrører området producentmarkedet? I meget høj grad I høj grad Lige tilpas Mangelfuld Slet ikke 15. Hvad kunne have hjulpet dig til endnu bedre at forstå forhold omkring producentmarkedet? (Sæt max 2 krydser) Video & Film Mundtlig kommunikation med partnergruppe Traditionel undervisning Videokonference med Partnergruppe Selv at vælge partnergruppe 16. Har du oplevet computer-relaterede problemer i uge 12 forsøget 34

35 Ja Nej Hvis ja, hvordan 17. Hvis du kunne vælge en af nedenstående muligheder til kommunikation med partnergruppen, hvad vil du så foretrække? MSN Skype GoogleDocs Facebook Fronter 18. Hvilke forslag vil du give, hvis vi skal indføre virtuelt samarbejde som fast ingrediens i undervisningen (her kan du besvare med egne ord) 19. Hvilen af nedenstående muligheder passer bedst til din måde at lære på? 1 Lærer Visuelt (se) 0Lærer Auditivt(lytte) 3 Lærer ved at gøre/røre 0Lærer ved at læse selv 20. Jeg har desuden følgende kommentarer 21. Hvilket år er du født? 1 i i i Hvad er dit køn 6 Mand 6 Kvinde 35

36 Samarbejdsgrupperne skal ikke besvare det sidste 23. Hvordan vil du mene kvaliteten er på din afleverede opgave 0 Meget god (12) 0God (10) 3OK (7) 7Ringe (4) 2 Meget ringe (02) Tak for hjælpen. 36

37 Bilag I1: Grp. 1 Virtuel Kommunikation fra Fronter Dalida Kapetanovic :35 Hej piger :) Vi håber at vi kan få noget hjælp af jer, eftersom vi kun har haft salg & service i to mdr. Første går ud på at finde ud af hvilke delmarkeder de forskellige artikler handler om, og vi er lidt i tvivl med den første artikel: "Webmøder vil ramme flytrafikken". Indlægget er læst af: 16 MVH Amela og Dalida Maria Sindberg Christensen :15 Hej med jer :D Jamen vi håber også meget på at kunne hjælpe jer. Mht. den første artikel er det nødvendigt at i husker at producentmarkedet er karakteriseret ved: - Det består af 3 delmarkeder: (det industrielle: hvor indkøb af varer indgår direkte eller indirekte ved fremstilling af varen) (det offentligemarked: som omfatter alle virksomheder der drives af det offentlige) (mellemhandlermarkedet: hvor der er tale om indkøb af vare til videre salg uden at der sker nogen forarbejdning af produktet men oftest en ompakning) Det vil altså sige at der nødvendigvis ikke kan defineres et delmarked ud fra hver artikel - og mht. til den specifikke artikel i spurgte til er der mere tale om en trussel for flytrafikken og er altså mere en artikel der vil kunne benyttes hvis man skulle have udarbejdet en SWOT-analyse, som ikke er tilfældet denne gang, derfor skal i ikke bruge energi på at tænke mere over delmarkedet til den første artikel. :D Mvh. Maria & Camilla Indlægget er læst af: 16 Amela Softic :29 Mange mange tak for det :) Det er derfor vi ikke kunne få den til at være en af de der 37

38 delmarkeder. Så kan vi heller ikke komme med valgkriterier til artiklel nr.1 " Bonusprogram vokser trods krise"? eftersom den heller ikke har et delmarked. Og kan vi til artikel nr. 6 "Vigtige elementer i den optimale forretningsrejse" sige at valgkriterierne er det med guldkortet, hvor der er mulighed for at komme hurtigt igennem lufthavne og adgang til lounge, og at indsamlede bonus kan bruges til vin også og ikke kun rejser osv. Kan vi sætte det under valgkriterier eller? Friske morgenhilsner herfra. Dalida & Amela. Indlægget er læst af: 12 Amela Softic :04 og så kom vi i tanke om et til :) de tre artikler som omhandler kloakker, er de under det offentlige marked? Indlægget er læst af: 11 Amela Softic :28 Indlægget er læst af: 9 Spørgsmål 3. siger vi skal "analyser købsadfærden når en forretningskunde skal købe "flytransport" til sine medarbejdere. Underbyg ved hjælp af artikler. Huske både købstype, købscenter og beslutningsprocessen indgår i købsadfærden" Hvordan vil I tolke det? Kan I komme med et eksempel måske som kunne hjælpe os på vej :) Camilla Vanggaard Kaag :35 Heeej piger Ang. jeres første mht. artikel nr. 1 "bonusprogram vokser trods krise" er det helt korrekt at det ikke er muligt at komme med valgkriterier eftersom det ikke kan sættes under et delmarked. Mht. et angående valgkriterier til artikel nr. 6 - skal man huske at valgkriterier er forhold, som den købende virksomhed synes er vigtigst i forbindelse med et køb. På producentmarkedet er valgkriterierne ofte rationelle og mere objektive, da indkøbet tager udgangspunkt i virksomhedens behov og mål. 38

39 I vores bog har vi en model over producentmarkedets valgkriterier, som er opdelt på de forkskellige delmarkeder. Denne model har vi uploaded under navnet - valgkriterier på producent markedet - hvis i har nogle til modellen, så skal i endelig spørge eller i finder det relevant at vide hvilke valgkriterier, som er de vigtigste på pågældende delmarked. SAS befinder sig på det industrielle delmarked, hvor varen indgår inddirekte i fremstillingen af køber-virksomheden varer - de vigtigste valgkriterier på dette marked er leveringssikkerhed samt fleksibilitet - derved er det korrekt at guldkortet og bonusordningen er et valgkriterie, idet guldkortet sikrer en fleksibilitet for den rejsende medarbejder... Hvordan går det eller med jeres opgave?? Indlægget er læst af: 9 mvh. camilla og maria Amela Softic :46 Hej piger :) Tak for svaret, det hjalp os rigtig meget. Vi synes det går okay, men det er sådan lidt forvirrende. Vi springer lidt frem og tilbage i opgaven, men det går ihvertfald fremad. Men har i nogle forslag til spg. 3? Mvh. Dalida & Amela. Indlægget er læst af: 9 Maria Sindberg Christensen :48 Ang. 2 med kloarkerne - er vi enige om at kloarkerne befinder sig på det offentlige marked. I kan f.eks. kigge på nedenstående link - som en af vore klassekammerater har henvist til i deres gruppe: Her ses det at Esbjerg forsyning A/S ejes af Esbjerg Kommune, og dermed er der altså tale om det offentlige marked. :) Mht. 3 så har vi uploadet et dokument der omhandler købsadfærden på producentmarkedet. Dokumentet indeholder en oversigt over købstyper, købscenter og andre modeller til emnet. Hvis i har til købsadfærden eller mangler eksempler, 39

40 er i meget velkommene til at skrive :). Vi har desuden også lagt et dokument ind med karakteristika for producentmarkedet. Indlægget er læst af: 9 Amela Softic :11 Okay, mange tak :) - Vi har lige fået at vide, at i ikke har flere salg og service-timer efter dem her, så vi ville bare høre om i måske havde mulighed for at svare på vores efter, hvis vi lægger nogle ind i løbet af dagen? Indlægget er læst af: 9 Mvh. Dalida & Amela. Camilla Vanggaard Kaag :34 Indlægget er læst af: 9 Selvfølgelig skal vi nok svare på jeres - i kan bare skrive her inde når i har nogle så svare vi så hurtigt vi kan :) - vi tænkte faktisk på hvornår er det at i skal aflevere jeres opgave?? :) Amela Softic :44 Det er da lidt sødt af jer må man sige :) vieel dankeee. Indlægget er læst af: 9 Vi skal aflevere opgaven på mandag ;) Camilla Vanggaard Kaag :45 - hvis det er kan i eventuelt lægge jeres besvarelse ind i dette rum, så kan vi læse opgaven igennem inden i skal aflevere :) Indlægget er læst af: 9 Amela Softic :01 40

41 Det kan vi godt sige ;) Et af ene går ud på, at vi skal vurdere hvilken betydning relationsmarkdesføring har for virksomheden? Til det har vi blandt andet skrevet noget i retning af, at relationsmarkedsføring er vigtigt for virksomheden eftersom leverandøren sikres tilfredse og loyale kunder. Indlægget er læst af: 10 Hvad man man ellers skrive som svar til det? Camilla Vanggaard Kaag :20 Ved relationsmarkedsføring forstås et leverandør-kunde samarbejde, som har til formål at udvikle konkurrencedygtige og lønsomme relationer til gavn for begge parter. Det er vigtigt for virksomheden at der bliver opbygget el langsigtet leverandør-kunde forhold, hvor samarbejdet blandt andet drejer sig om produktudvikling samt informationsudveksling. Fordelen ved dette er at der opstår loyalitet mellem parterne i samarbejdet. Relationsmarkedsføring giver altså begge parter i samarbejdet nogle fordele - om man taler derfor om en "vinder-vinder"-situation - går det godt for den ene part vil det typisk også gå godt for den anden part. Nøgleordet i relationsmarkedsføring er med-spil og denne form for markedsføring bygger på gensidig tillid. Ofte vil følgende elementer indgå i et relationsmarkedsføring: - produktudvikling i fællesskab - sammenkobling af slags- og produktionsplaner - rammeaftaler om leveringer - informationsindsamling for hinanden I jeres besvarelse af et kan i også skrive noget om at det er en fordel at bruge relationsmarkedsføring fremfor transaktionsmarkedsføring, ved dette forstås at en ydelse fra af parterne modsvares af en modydelse fra den anden part i transaktionen. - det vil sige målet var at hive en ordre i land og derefter levere den mod betaling. Transaktionssamarbejdet hviler oftest på modstridende interesser mellem køber og leverandør - køber ser leverandøren som en "modspiller", som skal presses til at levere til lave priser. og hvis leverandøren ikke kan leve op til dette, kan man blot finde en ny leverandør. - Her taler man altså om en "vinder-taber"-situation. Mange virksomheder har også idag indset at transaktionsmarkedsføring ikke er løsningen, idet denne form for markedsføring kun bygger på korte leverandør-kunde forhold uden opnåelse af loyalitet. Jeg har lagt et billede ind, som viser forskellen mellem transaktionsmarkedsføring og relationsmarkedsføring... - jeg håber, at dette vil gøre det lidt nemmere for jer at besvare et :) Indlægget er læst af: 7 Opdater 100 Antal elementer 1 Bidrag 1-15 af 15 41

42 Bilag I2: Grp. 2 Virtuel Kommunikation fra Fronter Claus Andsersen :04 Hej HHX gruppe 2. Vi ser frem til et givtigt og frugtbart samarbejde i den kommende uge. Vores første går på opgavekilderne. Blot for at være på den sikre side, vil vi høre om i har haft gennmlæst de 13 artikler som danner grundlag for vores opgavebesvarelse her på HGS? Med venlig hilsen Carina og Claus Indlægget er læst af: 17 Jonas Nybro Laugesen :10 Hejsa, Vi håber også på et godt samarbejde. Vi har fået en samling med artikler, vi har bare kun fået 7 artikler, den første hedder bonusprogram vokser trods krise..? Indlægget er læst af: 17 Mvh Jonas og Anne-Mette :) Claus Andsersen :17 Tak for jeres hurtige svar :-) Vi er i fuld gang med at udarbejde til jer. De følger snarest muligt. C&C Indlægget er læst af: 17 Jonas Nybro Laugesen :20 Vi har læst alle 13 artikler og diskuteret hvilke delmarkeder som de forskellige artikler 42

43 omhandler. Indlægget er læst af: 17 hvad er i kommet frem til? Carina Andersen :26 Omkring flytrafik; O1) Bonusprogram vokser trods krise: Konsumentmarkedet. SAS har formået at fastholde passagererne, selv om konkurrenterne ofte flyver billigere. Det skyldes ikke mindst bonusprogrammet. 02) Webmøder vil ramme flytrafikken: Industrielle marked. Hele det her område med virtuelle møder er der blevet talt om i et par år, og der er ikke nogen tvivl om, at det er et af de helt store fokusområder i alle DBTA s medlemsvirksomheder. 03) Japan Airlines mest præcis: Ikke muligt at finde eksempler pga. artiklens lave tekstindhold. 04) Lufthansa undgår strejke: Industrielle marked. Lufthansa undgår en kostbar pilotstrejke, der kunne have drænet kassen i Europas største flyselskab med op mod 750 mio. kr. 05) Britisk-spansk fusion: Industrielle marked. Besparelserne ved sammenlægningen af de to selskaber ventes at udgøre op imod! 06) Annoncen fra Medieplanet omkring forretningsrejse: Industrielle marked. Ifølge Allan Petersen ( følger virksomhedens rejsepolitik tæt ) det er foreløbigt det vi er kommet frem til omkring lufttrafik artiklerne. C&C Indlægget er læst af: 15 Jonas Nybro Laugesen :41 Når man omtaler delmarkeder taler man om producent markedet derfor er konsumentmarkedet ikke et delmarked. På producentmarkedet er der 3 delmarkeder - det industrielle (indkøb af varer der indgår direkte eller indirekte ved fremstilling af virksomhedens varer) - det offentlige (omfatter alle virksomheder der drives af det offentlige dvs. stat, regioner og kommuner) - mellemhandlermarkedet (her er der tale om indkøb af varer til videresalg, her sker der ingen forarbejdning, der kan ske ompakning) artikel 1 er derfor det industrielle marked da der er tale om andre virksomheders brug af 43

44 SAS.. artikel 2 - vi er helt enige specielt idet i indrager DBTA. De mindre 3 artikler øverst mener vi ikke kan relateres til et delmarked idet artiklerne ikke indeholder informationer om hvilket marked det er.. det kan altså både være producentmarkedet og konsumentmarkedet, at de befinder sig på. Indlægget er læst af: 15 Carina Andersen :45 Omkring kloakrenovering; 07) Per Aarsleff: Der er fuld konkurrence: Offentlige marked. Med hensyn til tildelingskriterierne for rammeaftaler er der tale om, at kunderne ønsker det økonomiske mest fordelsagtige og derfor vil måle på andre parametre end prisen. 08) Konkurrence: Offentlige marked. Det at være billigst er ikke nok. Når der udbydes rammeaftaler vægter prisen ofte kun med 40 til 60 %. Resten afgøres af kvalitet og mere bløde værdier som organisation. 09) Prisen er ikke afgørende: Offentlige marked. Kvalitet vil fylde omkring halvdelen i vores vurdering. Indlægget er læst af: 15 Claus Andsersen :47 Tak for feedback omkring luftfartsartiklerne :-)! Ovenover har vi lagt de ting vi er kommet fremtil omkring artiklerne mht. kloakrenovering. Mvh. C&C Indlægget er læst af: 15 Jonas Nybro Laugesen :50 Artikel 6..Vi er enige i at der er tale om det industrielle marked. vi mener dog der kan inddrages eksempler fra teksten fra direktøren for Top Toy, Henrik 44

45 Gjørup - han forklarer hvad han som direktør lægger vægt på som kunde hos flyselskab (vi befinder os stadig på producentmarkedet og det industrielle delmarked). Derudover er der gennemgående tale om forretningsrejser i artiklen. Mvh J&AM vi holder lige en frokostpause er tilbage 11:15 :) Indlægget er læst af: 15 Claus Andsersen :11 Hej Jonas og Anne-Mette. Håber i har haft en dejlig frokost. Vi har ikke salg og service mere idag mandag, men håber at i har mulighed for at kigge på resten af vores konklusioner vedrørende artiklerne, således at vi kan kigge på jeres besvarelser når vi har faget igen tirsdag morgen. PS: god arbejdslyst Mvh. Claus & Carina Omkring danske fødevarevirksomheder; 10) Danske fødevarevirksomheder får billet til milliardmarkeder: Mellemhandlermarked. Vi har tillid til kæden. 11) Polsk marked trækker i Lykkeberg: Mellemhandlermarked. Vi har også lært, at det er nødvendigt at tilpasse et produkt rent smagsmæssigt. Omkring underleverandører indenfor industrien; 12) Underleverandører satser på de nære markeder: Industrielle marked. Det er helt nødvendigt at være OBS på kunderne og holde øje med, hvor markedet er på vej hen, så man er klar til at slå til, når nye muligheder åbner sig. 13) Fabrik overlever tabet af Danfoss: Industrielle marked. For Stantræk er det vigtigt, at vi i dag har fået en stor risikospredning på kundesiden, hvor vi tidligere var afhængige af Danfoss. Indlægget er læst af: 15 Jonas Nybro Laugesen :28 45

46 Artikler om kloakrenovering: Artiklerne fra Per Årsleff omhandler det industrielle marked og ikke det offentlige marked idet virksomheden er en selvstændig virksomhed og ikke en offentlig eget virksomhed. For at det skal være det offentlige delmarked skal der være tale om virksomheder som drives af det offentlige. Jævnfør nedenstående link er vi enige om at der må være tale om det offentlige marked i artiklen Prisen er ikke afgørende. Esbjerg forsyning A/S ejes af Esbjerg Kommune, og dermed er der tale om det offentlige marked. Indlægget er læst af: 14 Jonas Nybro Laugesen :38 Omkring fødevare artiklerne: Polsk marked trækker i Lykkeberg: Hun forklarer at Netto i Tyskland for Lykkeberg a/s har betydet at virksomheden er kommet ind med sine sildeprodukter i en række andre tyske kæder. Dette citat mener vi beskriver bedre hvilke delmarked der er tale om: mellemhandlermarkedet. Danske fødevarevirksomheder får billet til milliardmarkeder Vi er igen enige i at artiklen omhandler mellemhandlermarkedet. Vi har dog fundet et citat som vi mener passer bedre som eksempel: De 50 særligt udvalgte danske fødevarevirksomheder også er velkommen til via Netto at lære de to store markeder at kende. Og dermed bruge nettobutikkerne som springbræt til at trænge ind hos andre kæder Indlægget er læst af: 14 Jonas Nybro Laugesen :45 Vi er enige i jeres svar til artiklerne omkring underleverandørerne :) vi har ikke afsætning imorgen tirsdag men i må jo bare skrive i forumet og så skal vi nok svare på et senere tidspunkt. 46

47 Indlægget er læst af: 14 Venlig hilsen Jonas og Anne-Mette. :) Jonas Nybro Laugesen :00 I forbindelse med opgave 2 har vi oploadet en pdf-fil i vores grupperum.. Figuren kan i bruge til at redegøre for de forskellige valgkriterier. I forbindelse med opgave 3 mener vi at i kan tage udgangspunkt i artiklen "Vigtige elementer i den optimale forretningsrejse". Herunder kan i tage udgangspunkt i "Spørgsmål og Svar" fra direktøren i Top Toy. Han svarer på hvad der betyder noget for virksomheden og hvad der betyder noget for medarbejderne. Direktøren besvarer mere eller mindre alle elementer som skal bruges i forbindelse med analyse af købsadfærden. Indlægget er læst af: 14 Håber det gav lidt inspiration til de næste opgaver - God arbejdsløst :) Claus Andsersen :32 Hej Anne-Mette og Jonas. Mange tak for jeres feedback og forslag. Som i nok har bemærket så har vi lagt to wordfiler op. Den ene wordfil omhandler opgave 2 hvor vi skal redegøre for valgkriterierne på de forskellige delmarkeder. Den anden wordfil omhandler vores forsøg på at besvare opgave 4 og 5. Det vil være en stor hjælp hvis i har mulighed for at kigge på dem og melde tilbage hvad i synes. På forhånd tak Claus og Carina Indlægget er læst af: 13 Jonas Nybro Laugesen :45 Hej C&C :) I forbindelse med det industrielle marked er det nogle gode eksempler. Under det industrielle marked, fleksibilitet vil det være ideelt at omtale produktionen i virksomheden ud fra værdikæden. dvs. istedet for at bruge benævnelsen produktionsstruktur - så brug fremstillings processen i værdikæden. Fagudtrykkene dækker mere præcist og trækker 47

48 niveauet op - brug af fagudtryk giver bedre karakter :) Under mellemhandlermarkedet og levering skal i fokusere på leveringsservice - dvs. virksomhedens evne til at levere rettidigt og efter ordrens indhold. Vi mener det i skriver omhandler justering af parametermix i forbindelse med eksport. det er irrelevant i denne henseende. i skal fokusere på det faktum at mellemhandlermarkedet er afhængig af leveringen fra det industrielle delmarked. det koster mellemhandlermarkedets virksomheder dyrt hvis de ikke er i stand til at levere deres ordrer rettidigt. dermed er det også afgørende vigtigt for en virksomhed på det industrielle delmarked at være i stand til at overholde leveringen. Distribution hører ikke ind under markedsføring - distribution er varens fysiske gang fra sælger til køber. inden for parametermixet er der de 4 p'er, herunder findes promotion (markedsføringsdelen), prisen, produkt og place (distribution).. der er flere promotionformer, bl.a. reklame. under promotion mener vi at i skal tage udgangspunkt i artiklen Bonus program trods krise... denne artikel omhandler promotionforen sales promotion. vi oploader lige en figur som viser de forskellige promotionformer. pas på med at omtale sprog som en del af promotion - det er snarere inden for eksportbarrierer man beskæftiger sig med det. Under det offentlige delmarked mener vi at det er bedre helt at udelade dette delmarked - da det ellers bliver lidt noget snik snak.. :) hvis i vil inddrage dette delmarked ville vi foreslå artilen med esberg forsyning og tage udgangspunkt i leveringservice samt tillid - husk at bruge fagudtryk. AM&J Indlægget er læst af: 13 Carina Andersen :15 Hejsa.. tak for jeres formulerede svar.. Vi regner med at lægge noget ind løbende og håber i vil være behjælpelige med svar.. venlig hilsen C&C Indlægget er læst af: 13 Jonas Nybro Laugesen :46 Hej! I opgave 5 under promotion, ville det være oplagt at kommentere på hvilke promotionformer de kan bruge. f.eks. sales promotion: tilbud og rabatordninger. Reklame: annoncer, TV-spots, brochurer. On-line markedsføring: internet, e-handel. Herunder kan i kort kommentere, at når en virksomhed sælger sine produkter/ydelser på 48

49 Indlægget er læst af: 13 internettet (e-handel), så befinder de sig på trin 3 på e-handelstrappen. I forbindelse med servicevirksomheder benytter man 7 P'er, har I lært om de 7 P'er? Hvis ikke, så skal I nok bare bruge de 4 P'er :) Carina Andersen :50 hejsa vi sender hermed lidt læsestof og håber på feedback.. Analyser købsadfærden når en forretningskunde skal købe flytransport til sine medarbejdere. Underbyg ved hjælp af artikler. Husk at både købstype, købscenter og beslutningsprocessen indgår i købsadfærden. Købsadfærd er kundens handlemåde i forbindelse med købet. Købsadfærden på producentmarkedet omhandler det indbyrdes forhold mellem to virksomheder, der handler med hinanden. Det er nødvendtigt for virksomheden at iagttage og analysere kundens købsadfærd for at få indblik i, hvornår og hvordan kunden kan påvirkes til at købe virksomhedens produkter. Virksomhedens indkøbsopgaver kan opdeles i 3 købstyper. Rutinekøb Genkøb hos leverandør der tidligere har leveret produktet. Købet er af lille risiko, da man ved hvad man får. Få deltagere i købscentret. Ifølge artiklen Vigtige elementer i den optimale forretningsrejse og og svar ; Mange af de indkøb som virksomheden gennemfører er præget af rutine, Endvidere lægger vi vægt på, er det er nye og behagelige flyvemaskiner der anvendes. Og der skal være masser af friske aviser hvis man har været væk længe. Modificeret genkøb Der ønskes mere information om produktet der skal købes. Der er måske købt for længe siden, og man overvejer forskellige forhold, såsom f.eks. Teknologiske forhold, priser, udbyder. lounge faciliteter med en god placering, og med mulighed for bad, god mad samt med gode kontorfaciliteter er med til at effektivisere forretningsrejsen. Endelig skal det være kontorfaciliteter sådan, at eventuel ventetid kan bruges til at tjekke og udføre de nødvendige arbejdsopgaver. Endvidere lægger vi vægt på, er det er nye og behagelige flyvemaskiner der anvendes. Nykøb Køb af et nyt produkt. Køberen har brug for meget information, og købscentret vil være stort. F.eks. Komponenter til nyt produkt. Her tænker vi i perspektivet af hvis man skulle rejse til en ny desination. Dernæst lægger vi vægt på nem check in og en fast track sercurity kontrol. Det er rigtig vigtigt, at der ikke spildes for meget tid, og at det ikke er for besværligt at komme frem til flyet. Købscenteret I forbindelse med analysen vil vi her kort fortælle om de forskellige funktioner som kan forekomme i købscenteret i en købsproces. Alle funktioner behøver dog ikke være tilstede i 49

50 købscenteret hver gang. Det kommer helt an på hvilken købstype måder anvendes, samt om hvordan man i den enkelte virksomhed vælger at organisere købsprocessen. Endelig skal det også bemærkes, at samme person kan have flere roller i virksomhedens købsproces. Gatekeeper: Kontrol/styring af informationer som tilgår købscenteret. Funktionen er tiltænkt som en slags stopklods, således at det er funktionen der styrer hvilke informationer som skal inddrages i købsbeslutningsprocessen. Influent: Den eller de personer som påvirker købsbeslutningen. Nogen steder vil man også kunne sige at de influerer på virksomhedens købsbeslutning. Godkender: De personer som enten må eller skal tillade et køb før det bliver gennemført. Køber: Med andre ord kan man kalde denne funktion for den praktiske gris -funktion. Dette skal forstås på den måde at pågældende sørger for at søge efter udbydere, indhente tilbud, samt den endelige praktiske gennemførsel af bestillingen Bruger/Disponent: Den person eller gruppe som skal bruge produktet når dette er bestilt og skal leveres. Beslutningsprocessen: FASER: Problemerkendelse; Eksempelvis en forretningsrejse til Amerika. (flybillet). Produktspecifikation; I flybilletten, her lægger vi vægt på loungefaciliteter i ventehal, businessclass, komfortabel flysæde som kan indstilles til soveposition. Vi forventer en god kvalitet i mad og drikke. Arbejdsmuligheder. Søgning efter potentielle leverandører/ Indhentning af tilbud; Indhentning af tilbudsmuligheder. Vurdering og forhandling samt valg af leverandør; Endelig ordreafgivelse. Ordrerutine; 50

51 Bekræftelse af ordre. Levering og kontrol; Modtagelse af ordre. Indlægget er læst af: 13 Jonas Nybro Laugesen :55 det ser fint ud :) I kunne dog godt uddybe beslutningsprocessen lidt yderligere Indlægget er læst af: 14 Carina Andersen :07 Hejsa.. Vi oplever store udfordringer med opgave 6.. har i nogle gode inputs? herunder følger det vi indtil videre har skrevet til opgave 6: Vurdér hvorvidt andre forretningsmodeller kan true de(n) pågældende branche(r) Luftfart; Discountselskaber satser på business-class, måske også via long-travels. Kloak; Ændring af udbudsregler fx, a la svensk model. Skaber større chancer hos de mindre virksomheder. Industri; Underleverandør. Kinesiske virksomheder placerer serviceenheder i ex. Europa. venlig hilsen C&C Indlægget er læst af: 14 Claus Andsersen :28 Hej Jonas og Anne-Mette Carina og jeg er nu blevet færdige med opgavebesvarelsen, og vi vil hermed gerne benytte lejligheden til at sige tak til jer to, for den sparring vi har haft med jer i denne uge. Vi håber i 51

52 også har kunnet bruge vores forespørgsler til at se på ting med nye og friske synsvinkler. Vi håber i får nogle gode og udbytterige eksamensresultater, når i når så langt. Med venlig hilsen Carina og Claus Indlægget er læst af: 9 Opdater 100 Antal elementer 1 Bidrag 1-23 af 23 52

53 Bilag I3: Grp. 3 Virtuel Kommunikation fra Fronter Martin Jensen :28 Hej drenge. Vi ser frem til vores samarbejde og forventer at i vejleder os til et 12-tal. Nu har vi jo kun haft salg og service i 2 måneder, men med jeres store erfaring inden for faget er vi sikre på at det her bliver stort! :-) Indlægget er læst af: 14 Martin Jensen :58 Hvilke delmarkeder mener i at artikel 3, 4 og 5 handler om? Indlægget er læst af: 14 Sebastian Robert Kersting :28 Hej. Jeg vil så vidt muligt forsøge at hjælpe jer, så i får et super godt udgangspunkt for jeres aflevering! I artikel 3 tages der ikke udgangspunkt i noget delmarked, da der blot tales om en kåring. I artikel 4 tages er der heller ikke noget omkring et bestemt delmarked, idet det jo blot handler om en strejke I artikel 5 tages der heller ikke udgangspunkt i noget delmarked, da det blot handler om en fusion. Altså ved delmarkeder så forstås der, at der er mange forskellige virksomheder, der er vidt forskellige hvadd angår arbejdsområder og mål.. Derfor skal man se det i et større perspektiv, idet ikke alle artiklerne kan opdeles i bestemte delmarkeder.. Dog vil jeg mene, at SAS er under delmarkedet det industrielle marked, idet SAS sælger varer der enten indgår direkte eller indirekte ved fremstillingen af virksomhedens varer.. SAS er jo ikke offentligt ejet, så det kan ikke være det offentlige marked, og de er heller ikke mellemhandlere, så derfor heller ikke på mellemhandlermarkedet. ud fra udlukkelsesmetoden så passer det meget godt :)' fyr den af! :) Indlægget er læst af: 14 Martin Jensen :33 53

54 Vi er enige i at de tre artikler ikke kan sættes ind i et bestemt delmarked. Hvad forstår du ved et: Redegør for valgkritierne på de forskellige delmarkeder ved hjælp af eksempler fra artikler? Det vi er i tvivl om er valgkritierne. Vi fyrer den max af :) Indlægget er læst af: 14 Sebastian Robert Kersting :40 Altså ved valgkriterier, så forstås der en række relevante forhold, som køberne finder vigtige i forbindelse med et køb. Der er en række valgkriterier på henholdsvis alle dekmarkeder, men idet jeg har konstateret at det er på det industrielle marked så vil jeg liste vigtige faktorer op, som der menes er valgkriterier. PÅ det industrielle marked: - Leveringssikkerhed - Pris - Uddannelse - Fleksibilitet - Kvalitet - Problemløser - Serviceniveau Indlægget er læst af: 14 Et eksempel kunne være hvis der nævntes noget om hvordan SAS uddanner deres personale, dette kunne hermed være et valgkriterie. Martin Jensen :34 Tak for det gode svar. Indlægget er læst af: 14 Kunne du evt. komme med et eksempel på relationsmarkedsføring? Sebastian Robert Kersting :21 Relationsmarkedsføring er et udtryk for et stærkt, solidt, konkurrencedygtigt leverandørkunde samarbejde, hvor der udvikles stærke relationer, som gavner begge parter. Essensen ved relationsmarkedsføring er efter mit indtryk det faktum, at der opstår et meget loyalt mellem parterne. Derfor bygger dette relationssamarbejde i høj grad på gensidig 54

55 respekt, hvilket selvfølgelig er utrolig fordelagtigt for begge parter. Følgende citerer jeg et citat fra vores afsætningsbog: Legetøjsvirksomheden LEGO ønsker at skære 9000 af virksomhedens leverandører væk. Der er tale om en omlægning af indkøbene, således at Lego kan skære flere tusinde leverandører væk. De tilbageblevne leverandører bliver knyttet tættere til virksomheden, således at der ikke tales om et leverandør-kunde forhold med om et relationsarmarbejde. Leverandørerne får indblik i Lego's produktionsplaner og Lego får indblik i leverandørernes produktion. Herved er det ret entydigt, hvordan dette samarbejde priveligerer begge parter, idet de får noget for noget. Derfor er begge parter vindere i denne situation. Indlægget er læst af: 11 Jeg håber det var dette i mente med et :) Robert Schjelde :47 Indlægget er læst af: 11 Vi i gruppen er yderst tilfredse med det gode svar. Godt eksempel du har fra jeres bog af. Relationsmarkedsføring har dermed stor betydning for virksomheder! Har du et foreslag til hvordan en anden forretningsmodel kunne true f.eks. flybranchen, og hvilken forretningsmodel mener du at SAS har? Frederik Busk Nielsen :33 Hey Dude Jeg melder mig hermed ind i kampen :D Vi har problemer med at definere, hvad der menes med en bestemt forretningsmodel, idet vi ikke har beskæftiget os med dette. Jeg kan se at der under mappen UV materiale HGS er vedhæftet et dokument hvor det er meget godt beskrevet. Vi mener dog, at man ikke kan sige at SAS har eller følger en bestemt forretningsmodel. Dog kan vi relatere det en smule til noget vi har beskæftiget os med. Først og fremmest kan i sammenligne det med noget Red ocean kontra Blue ocean. med en blue ocean strategi menes der en at forsøger at være unikke på markedet og derved ungå konkurrence, da de forsøger at være de eneste der udbyder denne service. Hermed er det SAS's intention at skabe et marked som ikke "eksisterer" i dag, idet det i det blå ocean er der hvor efterspørgslen bliver skabt med henblik på at skabe både stor og hurtig vækst. Ved b.la Deres store kunde loyalitet, og stiftelsen af progammet "Eurobonus. Derudover kan dette omkring forretningsmodellen også relateres til Porter 5 Forces. Her foretages en brancheanalyse, hvor SAS hermed kan identificere en lang række forskellige markedskræfter, som både kan være fremmende og hæmmende for SAS. Link til model: 55

56 DIsse ovennævnte ting er hermed med til at skabe værdi for kunden, idet virksomheden har øget fokus på at bevæge sig ud i det blå ocean, samtidig med at de har et up to date overblik over den eksisterende konkurrencesituatiion, hvilket vi tror er vigtig når vi omtaler flybranchen. Håber i kan bruge dette svar. Indlægget er læst af: 10 Frederik Busk Nielsen :39 For at komme tilbage til overnævnte vedrørende hvilken trusler SAS har fra deres konkurrenter. Vi mener at sas i høj grad har tabt markeds-dele til lavpris flyselskaber såsom Ryan Air, der benytter sig af konkurrencestategien "omkostningfokus". Her tænkes dog udelukkende på konsument markedet. Indlægget er læst af: 10 Opdater 100 Antal elementer 1 Bidrag 1-11 af 11 56

57 Bilag I4: Grp. 4 Virtuel Kommunikation fra Fronter Dines Brøndel :47 Hvilke delmarked befinder SAS sig på? Hvilket delmarked befinder en virksomhed sig på, når de både producerer og servicerer? F.eks. Biotech. Findes der en konkurrent til SAS, som ikke er et flyselskab? Indlægget er læst af: 18 Svar fra moderator Cecilie Falk Christensen :24 SAS befinder sig på det industrielle delmarked, da de er en producentvirksomhed (under tjenesteydelser), hvor at de yder serviceydelser til fx forretningsmænd, som derfor bruger rejsen indirekte i deres virksomheds drift. Indlægget er læst af: 18 Indlægget er læst af: 18 Indlægget er læst af: 18 Dines Brøndel :57 Vil I mene en anvendelse af lokale forretningsmænd (ansat af virksomheden) til forretningsmøder o. lign. ville kunne true fly-branchens nuværende forretningsmodel, hvis virksomheden vil bevare nærheden til kunder og forretningsparntnere? f.eks. i Østen. Lisbeth Werner Frisdahl :18 SAS befinder jeg på konsumentmarkedet. Konsumentmarkedes defineres således: konsumentmarkedet omfatter alle de personer og husstande, der efterspørger produkter og tjenesteydelser til egen forbrug. Lisbeth Werner Frisdahl :19 Mulige konkurrenter til SAS Indlægget er læst af: 18 Alle former for rejser er konkurrent til SAS, herunder kan skibsfart (krydstogt mv.), busrejser og togrejser nævnes Lisbeth Werner Frisdahl :21 57

58 du bedes uddybe soørgsmålet ang. forretningsmænd. Indlægget er læst af: 18 Dines Brøndel :25 Indlægget er læst af: 18 Svar fra moderator I forhold til forretningsmænd: hvis de udstationerede dem i landet, hvor mødet afholdes - frem for at lade dem rejse frem og tilbage. Hvor de kunne have en daglig funktion i virksomheden og samtidig kunne deltage i planlagte møder. Lisbeth Werner Frisdahl :33 videokonferancer er en klar trussel til rejse selvskaber, i og med de mister en masse kunder. Forretnings folk rejser ofte, og det ikke altid på den billige afgang. se artikkel Webmøder vil ramme flytrafikken, første kolonne. Indlægget er læst af: 17 Dines Brøndel :27 vi ved godt at skib, tog osv er konkurrenter... vi tænkte nærmere om du kunne komme på noget relevant i forhold til samme fart, hurtigere osv.??????? Indlægget er læst af: 18 Svar fra moderator Cecilie Falk Christensen :31 Der findes ikke andre konkurrenter til SAS, som ikke er tog, bus osv.. Der er ikke noget som har samme fart og er hurtigere også videre, medmindre det er en rumraket. Indlægget er læst af: 17 Dines Brøndel :35 en rumraket?! ej... tænk internet, skype osv. evt. udstationeret personale i diverse lande... men vi ville bare høre som du kan se har vi selv en ide om et seriøst svar Indlægget er læst af: 17 Svar fra moderator Lisbeth Werner Frisdahl :41 som tidligere svaret, er video konferancer en stor trussel til rejseselskaber. i artiklen som 58

59 vi tidligere nævne står det således: "formaden for de danske forretningsrejsendes organisation, Dansh Buisness Travellers Associasation (DBTA), jens Listrop, er overbevids om, at videokonferencerne også vil betyde et merkant fald i forbruget af flybilletter." Indlægget er læst af: 17 Svar fra moderator Dines Brøndel :44 hvad med ang. en udstationeret medarbejder? vi vil jo gerne skrive andet end ordret fra artiklerne Indlægget er læst af: 17 Svar fra moderator Cecilie Falk Christensen :51 I 1 står der at der skal bruges konkrete henvisninger fra artiklerne. En udstationerede medarbejdere vil også være trusler, i og med at de så ikke længere vil rejse så meget frem og tilbage. Deres kontakt hjemtil vil foregå via skype osv. Som henvisning til Businessclass artiklen ''Vi tror ikke at eksterne møder kan erstattes af videokonferrencer, men der vil være en række interne møder, hvor videokonferrencer kan erstatte rejser.'' Grunden til at de eksterne møder ikke kan erstattes er fordi relationen til kunden i dag er rigtig vigtig. Derfor vil udstationerede medarbejdere være trusler, i det at de kan erstatte rejsen via videokonferencer. Indlægget er læst af: 17 Indlægget er læst af: 16 Svar fra moderator Dines Brøndel :01 Erstatte dem via videokonferencer? Idéen med at have dem udstationerede ville vel være at de så kunne møde op til de møder der afholdes i deres region, for netop at bibevare nærheden til diverse samarbejdspartnere? Lisbeth Werner Frisdahl :05 ja, men vil kontakten hjem til vil jo stadig foregå via nettet. Indlægget er læst af: 16 59

60 Indlægget er læst af: 16 Svar fra moderator Dines Brøndel :11 Privatlivet er jo ligegyldigt i forhold til emnet. kommunikation hjemad ville jo typisk foregå i fritiden og udenfor arbejdspladsen. Hvis du tænkte referater etc i forhold til møder så ville tilbagemelding for det meste ske til hovedkontoret i regionen. Lisbeth Werner Frisdahl :17 jeg mener også deres kontakt til firmaet og andre kunder. Indlægget er læst af: 16 Lisbeth Werner Frisdahl :24 hvordan går det med opgaven? Indlægget er læst af: 9 Svar fra moderator Louise Nielsen :41 det går okay... det er kun 1 og 2 vi nørder lidt med... kan ik rigtig starte på dem Indlægget er læst af: 8 Lisbeth Werner Frisdahl :48 Indlægget er læst af: 8 Svar fra moderator Det er en rigtig god ide at tage udgangspunkt i de artikler som vi tidligere henviste til, ligeledes finder vi moddellen om producentsmarkedets valgkriterier meget relevant for opgave 2. Hvis i har samme udgave af bogen som vi sidder med, kan i finde den på side 302. Louise Nielsen :50 vi har ikke samme bog, de andre faldt måske bare mere naturligt... sys de er dødsyge de artikler Indlægget er læst af: 8 60

61 Louise Nielsen :01 Indlægget er læst af: 8 kan i gi et eksempel til en forretningsmodel? 6... vi har skrevet lidt men ku da godt bygge på.. Lisbeth Werner Frisdahl :22 Indlægget er læst af: 7 nej nej, men vi har en udgave a jeres bog nemlig, prøv a se efter.. det er svært at definere en forretningsmodel, specielt at sige en virksomhed har EN forretningsmodel. Vi kan godt forstå hvis i har problemer med at finde en. og ja artiklerne er rimelig kedelige:) Opdater 100 Antal elementer 1 Bidrag 1-25 af 25 61

62 Bilag I5: Grp. 5 Virtuel Kommunikation fra Fronter Begge ZBC-deltagere var til Jobsamtale Onsdag den 23/3 og kunne ikke deltage i Synkron kommunikation denne dato Ina Jensen :06 Godmorgen er I friske? Indlægget er læst af: 17 Ina Jensen :22 Vi vil gerne have jeres svar på hvilke delmarkeder man kan inddele de artikler vi har fået, i? Indlægget er læst af: 17 Camilla Nielsen :19 kan vi få en beskræftigelse på at I er tilstede??? Indlægget er læst af: 16 Rikke Hedegaard Larsen :32 Hej Ina og Camilla Vi har lavet vores svar til artiklerne omkring flytrafik fra avisen Børsen, sektion erhverv fra fredag d. 16 april Men vi vil gøre opmærksom på, at vi skal fungere som vejledere for jer, derfor vil det være mere optimalt hvis I laver jeres svar, og sender dem til os, hvor vi så kan kommentere på dem, vejlede jer osv. Vh. Ditte og Rikke Japan Airlines mest præcis: det industriellle markes, fordi der er tale om serviceydelser som indgår inddirekte i virksomhedens drift. Lufthansa undgår strejke: se ovenstående svar. 62

63 Britisk- Spansk fusion: se ovenstående svar. Webmøder vil ramme flytrafikken: Travelbrokere er på det industrielle marked, idet de fungerer som rådgivere for virksomheder omkring rejse. F.eks om der vil opnås fald i rejsende pga. videokonferencer vil blive mere anvendt, for at bespare flybilletter. Luftfartsbranchen = det industrielle marked pga. service ydelser. Bonusprogram vokser trods krise: det industrielle marked. Indlægget er læst af: 16 Camilla Nielsen :40 Hejsa Ditte & Rikke. Tak for oplysningerne. Vi ved godt I skal være vores vejledere. men derfor kunne I godt komme med nogle ideer til os??? Har I evt. nogle svar til de restende artikler?? Mvh Ina og Camilla Indlægget er læst af: 15 Rikke Hedegaard Larsen :49 Hvad er jeres forslag til de øvrige artikler? Så skal vi nok komme med ideer :) I øjeblikket kigger vi på artiklen "Vigtige elementer i den optimale rejse" Her fremgår virksomheden Cathay Pacific som en meget serviceminded virksomhed, der i høj grad har viden om hvad deres kundekreds vil have. Virksomheden har lavet en grundig markedsundersøgelse af deres målgruppes behov og giver deres forslag til hvad tiden trends inden for forretningsrejser kommer til at indebære. Vi mener, at denne artikel igen handler om delmarkedet det industrielle marked, da vi igen har med serviceydelser at gøre. Det offentlige delmarked er udelukket, fordi flybrancehn ikke er drives af det offentlige. I tilfælde af, at flybranchen samarbejder med hotelbranchen (pakkeløsninger m. hotel og fly som bestilles samlet) så befinder vi os stadig på det industrielle marked, idet begge parter 63

64 samarbejder om at tilbyde gode serviceydelser. Vi går nu videre med artiklerne omkring kloakrenovering. Vh. Ditte & Rikke Indlægget er læst af: 15 Camilla Nielsen :52 Hej Er det rigtig forstået at Kloakbranchen er under det offentlige delmarkede??? og at danske fødevarevirksomhederne er under mellemmarkedet?? underleverandører indenfor industrien hører under det industielle?? Mvh Ina og Camilla Indlægget er læst af: 15 Camilla Nielsen :59 Hejsa :) Indlægget er læst af: 15 Vi er gået i gang med 3 - og arbejder med købstyperne, men er i tvivl om, hvem og hvad der er informationsvogter /gatekeeper, i denne type?? Ina Jensen :00 1. Analyser købsadfærden når en forretningskunde skal købe flytransport til sine medarbejdere: Hvad angår købstyper, kan flyrejser være alle 3 former. Nykøb hvis det er første gang virksomheden køber en rejse til en medarbejder. Modificeret genkøb hvis rejsevilkårene/betingelserne har ændret sig siden sidst købte rejse. Og rutinekøb hvis den gentagende gange er den samme type og form for flyrejse. Købscenteret opdels i 5 roller. Influent som har indflydelse på 64

65 virksomhedens beslutning. I dette tilfælde hvilken type billet, afgange m.m. der passer ind i medarbejderens ærinde med rejsen.godkenderen som skal acceptere rejsens indhold; udrejse/hjemrejse, komfort, pris, hurtig boarding m.m. alt sammen til fordel for virksomhedens udbytte af pågældende rejse. Jf. annoncen fra Mediaplanet omkring forretningsrejse. Som bruger skal pågældende købte rejse også være realistisk i forhold til de krav der bliver stillet til den efterfølgende arbejdsproces. Man skal bare gøre sig klart, at det kan blive dyrt at spare så meget, at den rejsende er træt og umotiveret, når han skal tjene penge til virksomheden. Som det sidste ønsker den rejsende business class som standart på de lange rejser.. det har også betydning, at der optjenes air miles, som de har ret til selv at forbruge. Køber for flytransport for en virksomhed kan være indkøbsafdelingen (sekretærer) eller lignende. Eller i mindre virksomheder, ejeren selv. Informationsvogter?? Dette er hvad vi har skrevet om købstyperne indtil videre. Spørgsmål 3 Indlægget er læst af: 15 Rikke Hedegaard Larsen :02 Indlægget er læst af: 15 Kloakbranchen mener vi ikke er under det offentlige delmarked, idet det i de læste artikler er private selskaber som er inden i branchen. Eksempelvis entreprenørfirmaet Per Aarsleff, Berotech, Inpipe og øvrige spildevandsselskaber. Selskaberne arbejder for det offentlige eksempelvis Favorskov kommune, men de DRIVES ikke af dem. De befinder sig på det industrielle marked, hvor deres kloakrenovering fungerer som en serviceydelse inddirekte i virksomhedens drift. Dette er vores mening i hvertfald :) men hvis i kan argumentere for det andet, er det vel også OK. Ina Jensen :04 65

66 Indlægget er læst af: 15 Vi kommer nok til at sende jer en masse asynkront - da vi begge skal til jobsamtale på onsdag i det tidsrum hvor vi kan kommunikere synkront. Vi håber derfor at i med jævne mellemrum vil kontrollere fronter og komme med svar. Rikke Hedegaard Larsen :08 Danske fødevarevirksomheder er under mellemhandler markekdet. Lykkeberg A/S --> Netto eller BIlka --> slutforbrugeren Og underleverandører inden for industrien hører under det industrielle marked, fordi de laver produkter som indgår enten direkte ell. inddirekte i produktionen. Så da er vi enige :) Indlægget er læst af: 15 Vi kigger lige på spm. 3 nu. Rikke Hedegaard Larsen :21 Indlægget er læst af: 15 Informationsvogteren mener vi kan være direktøren eller chefen for det handlende virksomhed. Eksempelvis hvis en medarbejder fra Arla har fået til opgave at bestille flytransport for sine øvrige medarbejdere, så bliver denne købsansvarlige for flyrejsen kontrolleret af chefen og direktøren for Arla, således rejsen ikke kommer til at overstige budgettet. Informationsvogteren sørger for at der ikke bliver frådset med pengene og, at medarbejderen som har fået til ansvar at købe denne rejse lader informationerne gå videre til købscenteret. Rikke Hedegaard Larsen :23 Influent: direktøren og de øvrige medarbejdere som også skal med på rejsen, da de højst sandsynligt har nogle krav eller meninger omkring pris, service, standard mv. Indlægget er læst af: 15 Rikke Hedegaard Larsen :29 Mht. informationsvogteren kunne det også være den medarbejder som har fået tildelt opgaven om at bestille flytransport, der skal fungere som informationsvogter. Idet direktøren på en måde har lagt ansvaret fra sig, da han har udvalgt denne person til opgaven. Det er hermed medarbejderens opgave, at gå til indkøbsafdelingen og fortælle 66

67 Indlægget er læst af: 15 om de krav og betingelser der er krævet. Chefen/direktøren og indkøbsafdelingen er derfor godkendere til inkøbet af rejsen. Ina Jensen :42 i 4 har vi valgt at arbejde med annoncen fra media planet - vi har skrevet nedenstående: Vurder hvilken betydning relationsmarkedsføring har for en virksomhed Med udgangspunkt i annoncen fra mediaplanet. Her fremgår virksomheden Cathay Pacific som en meget serviceminded virksomhed, der i høj grad har viden om hvad deres kundekreds vil have. Virksomheden har lavet en grundigmarkedsundersøgelse af deres målgruppes behov og giver deres forslag til hvad tiden trends inden for forretningsrejser og hvad det kommer til at indebære. I artiklen fremgår det hvilke behov og ønsker kunden har til flytransport. Ved en glad, udhvilet, serviceret flykunde har virksomheden en medarbejder som er oplagt til at yde det optimale for virksomheden. En såkaldt WIN-WIN situation. Den rejsende ønsker tidsbesparende foranstaltninger. De ønsker fx dedikeret business class check in og/eller online check in. Fast track igennem security den rejsende prioriterer også lounge faciliteter højt gode badefaciliteter mad af god kvalitet. Endelig skal der være kontorfaciliteter Har i nogle foreslag til hvordan vi kan sammensætte et parametermix til ovenstående? Indlægget er læst af: 13 Rikke Hedegaard Larsen :57 Hej Ina & Camilla 67

68 Vi har et forslag til jer. Vi mener, det vil være bedst for jer hvis i bruger de 7 P'er (produkt, price, promotion, place, people, proces and physical evidence dvs. produkternes håndgribelighed). Vi har været søde og givet vores forslag til hvordan man kan sammensætte et parametermix for at ramme Cathay Pacifics forretningskunder. Hvis i ønsker at der skal mere ind under punkterne er der stadig en masse at tage fat på. Vh. Ditte & Rikke Produkt: Vi tager her udgangspunkt i flyet og loungens indretning som er en del af serviceydelsen (at komme fra A til B). Funktionen af selve serviceydelsen er en behagelig rejse fra A til B. Produktets design er topmoderne (loungen og flyets indretning). Designet bærer meget præg af en første klasses rejse, da de har sørget for god benplads og 1,5 mands senge. I loungen er der både badefaciliteter og mulighed for at få mad af god kvalitet. Derudover er der også gode arbejdsvilkår, da den forretningsrejsende har mulighed for at gå på nettet og tjekke s og udføre de nødvendige forretningsopgaver inden afrejse. Kunderne hos Cathay Pacific har gode muligheder for at udnytte ventetiden. Derudover tilbyder virksomheden også hurtig boarding, som er værdifuldt for en forretningsrejsende med en stram tidsplan. Hurtig boarding er en fordel for den virksomhed den forretningsrejsende er ansat i, fordi der på den måde går mindst mulig arbejdstid til spilde med transport. Kort sagt er den vigtigste del af deres serviceydelse tilbuddet om hurtig boarding og et fast security check. I forbindelse med serviceydelser er det vigtigt, at hele ydelsen lever op til de forventninger kunderne har til mærket. I dette tilfælde hvad forventer en forretningsrejsende af et flyselskab. 68

69 Price: Prisen fungerer som en kvalitetsindikator. I forbindelse med prisfastsættelsen er det vigtigt at virksomheden tager til overvejelse hvor eller lav prisen bør være, da en lav pris kan medføre at kunderne ikke anser deres serviceydelse som en kvalitetsprodukt. For at leve op til deres samlede serviceydelse beskrevet under produkt, så skal de prisfastsætte prisen højt for stadig at virke first class minded. Dog bør de stadig tage til overvejelse, at de skal kunne konkurrere med øvrige business flyselskaber der tilbyder samme produkt. Place:Cathay Pacific fungerer primært som direkte distribution, dvs. direkte fra producent til forbruger. Produktionen og forbruget sker samtidigt. Lige så snart den forretningsrejsende sidder i loungen, så er produktionen i gang. Derfor er det vigtigt virksomheden overvejer hvor f.eks. loungen skal placeres og hvordan flyet indrettes bedst muligt efter kundernes behov. Promotion:En måde Cathay Pacific kunne fange forretningskunden på, ville være ved at ligge flyers og broucherer ud på diverse virksomheden. Denne form for reklame sikrer at de pågældende virksomheder har mulighed for at orientere sig omkring flyselskabet uden selv at skulle tage kontakt. Anden promotionform der kunne anvendes er sales promotion. Cathay Pacific kan eksempel gå ind og tilbyde rabatordninger hvis den pågældende virksomhed vælger at benytte deres selskab, hver eneste gang de skal på forretningsrejse. Eksempelvis 10% i afslag i pris. For at gøre opmærksom på Cathay Pacifics eksistens, kunne de vælge at give et sponsorat til diverse firmafester eller kurser. PeopleFront-system (synligt for kunden) Medarbejderen skal først og fremmest være klædt meget formelt for at signalere kvalitet og professionalisme. Desuden bør personalet have gode sprogkundskaber dvs. de skal kunne kommunikere høfligt og vide hvordan man tiltaler kunderne bedst muligt. Ydermere skal medarbejderne være i stand til at tale tysk og engelsk, således 69

70 budskaber kan forstås hos begge parter. Der skal være plads i loungen til mange mennesker uden at den føles proppet, derudover skal luften være frisk og indbydende. De aviser som der ligger til rådighed, skal være up to date og der skal også være mulighed for arbejdsro. Backup-system (usynligt for kunden) Mht. IT og andre service systemer bør de fungere for at det tekniske og administrative personale kan udføre sit arbejde med bedst mulig resultat. Det er essentielt, at der er styr på reserveringer og antal af bestillinger, således virksomheden undgår komplikationer i form af f.eks. dobbelt bookning. Det er vigtigt at backup-systemet fungere optimalt for at frontsystemet kan yde den bedst mulige service for kunden. ProcesDet er nu muligt for de forretningsrejsende selv at checke ind i lufthavnen, på den måde undgår de kø ved skrankerne. Med andre ord er processen fra ankomst til lufthavn til flyafgang blevet væsentlig kortere. Her er der tale om en tidsbesparelse som tidligere nævnt er værdifuld for de forretningsrejsende. Physical evidencedet er vigtigt når der er tale om serviceydelser at kunden føle produktet. Dette kan Cathay Pacific føre ud i livet ved at lave et form for medlemskort til forretningskunderne. Dette medlemskort giver kunderne fordele og skannes hver gang der bookes billetter. Kunden kan vinde konkurrencer, optjene point og få rabat på madordninger. Jo oftere man rejser med Cathay Pacific desto mere fordele for kunden ud af det. Ved at kunden har dette kort, bliver produktet mere håndgribeligt. Indlægget er læst af: 10 Opdater 100 Antal elementer 1 Bidrag 1-18 af 18 70

71 Bilag I6: Grp. 6 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bettina Hansen :12 Hej Simone og Sabine Jeg har et par til jer. Er der forskel på parametermix i forhold til B2B og B2C? Gælder relationsmarkedsføring både for B2B og B2C? Er der overhovedet tale om et delmarked i artiklen Japan airlines mest præcis? Kan i komme med eksempler på eventuelle forretningsmodeller? Det var alt for nu, men der kommer helt sikert flere :) VH Bettina Indlægget er læst af: 13 Simone Karoline Knudsen :36 Hej Bettina Der er ikke forskel på parametermixet i B2B og B2C, dog skal du lægge mærke til, hvis produktet virksomheden sælger er en serviceydelse altså fx flyveture, så skal du anvende de 7 p'er frem for de 4'er. De 4 p'er anvender man til håndgribelige produkter, såsom stole, cykler m.v.. Relationsmarkedsføringen anvendes både i B2B og B2C. Ved B2C opstår det kun, hvis virksomheden har en-til-en markedsføring, hvilket betyder at virkomheden har et samarbejde med kunden, hvor de tilbyder at opfylde kundens INDIVIDUELLE behov og ønsker. Det eneste delmarked, der fremkommer i den artikel må være mellemhandlermarkedet, hvor flyselskabet får fx flystole, mad til passagerne osv. af en leverandør, som videresælger disse produkter til flyselskabet og flyselskabet "sælger" så disse ting videre til passagerne uden forarbejdning. Et eksempel på en forretningsmodel er: Figuren ligger under vores gruppemappe. Indlægget er læst af: 13 Hilsen Simone og Sabrina 71

72 Simone Karoline Knudsen :50 Vi vender tilbage om lidt, da vi har pause nu :) Indlægget er læst af: 13 Bettina Hansen :09 Tak for det gode svar. Det hjælper virkelig meget, især da jeg kke umiddelbart ville have brugt de 7 p'er. I artiklen Bonusprogram vokser trods krise er jeg i tvivl om hvorvidt SAS er det industrielle marked og Eurobonus er mellemhandlermarkedet. Så er selve bonussen forbrugeren får, konsumentmarkedet. Eller hvad mener i om det? I forhold til artiklen Kampen om kloakkerne, ville jeg jo mene at både det offentlige marked og det industrielle marked bør nævnes, men kan der godt være 2 delmarkeder? Hilsen Bettina Indlægget er læst af: 13 Bettina Hansen :15 Jeg skal have erhvervøkonomi nu, så er ikke online mere. Indlægget er læst af: 13 I må have en fortsat god dag :) Simone Karoline Knudsen :28 Hej Bettina. I Bonusprogram vokser trods krise, vil vi mene, at SAS er det industrielle marked, eftersom det ligesom er det firma, der står som sælgende firma, Eurobonus er mellemhandlermarkedet, idet de "sælger" disse bonuspoint til SAS, hvor SAS "sælger" det videre til konsumentmarkedet, altså passagerne. I Kampen om kloakkerne er virksomhederne det industrielle marked, hvor de sælger til det offentlige marked, som her i Danmark er dem, der står for kloakrenoveringer. 72

73 Vi uploader nogle noter til producentmarkedet til dig - de ligger samme sted som det andet dokument, vi uploadede til dig. Har du fundet det dokument? Og hvordan går det med din opgaveskrivning? Indlægget er læst af: 12 Hilsen Sabrina og Simone Bettina Hansen :20 Hej Sabine og Simone. Håber i har det godt :) Jeg har fundet dukomenterne, de er rigtig gode. Jeg har lavet opgave 1 om delmarkeder færdig og er stadig i gang med de andre. Jeg oploader delmarkeder, hvis i måske vil komme med kommetarer til. I delmarkeder er jeg gået i dybden med hver artikel, men i opgave 2 vil jeg bare forklare valgkritierierne overordnet og så hive eksempel ud fra artiklerne, er det ikke rigtigt forstået, tro i? hilsen bettina Indlægget er læst af: 8 Simone Karoline Knudsen :35 Hej Bettina Det hele ser rigtig godt ud, vi har lige kigget på din opgave omkring delmarkederne og der bliver gået meget i dybden med det hele, hvilket er meget fint. Vi vil mene at opgave 2 er rigtig forstået. Indlægget er læst af: 7 Hilsen Simone og Sabrina Bettina Hansen :21 Med hensyn til opgave 5 Har i eventuelt et forslag på sammensætning af parametermix til Detailvirksomheden Netto. eller uddybning af de 6 p'er og ting i ville lægge vægt på. 73

74 Har i eventuelt et forslag til forretningsstrategi? Indlægget er læst af: 7 Simone Karoline Knudsen :44 Hej Bettina Vi har en rapport omkring Netto som vi engang har lavet, der står en masse af de oplysninger i, som du søger. Men du skal kun bruge de 4 p'er fordi det IKKE er serviceprodukter. Vi har ikke haft så meget omkring forretningsstrategier, så den kan vi desværre ikke hjælpe så meget med. Det handler om der er nye konkurrenter der kan komme ind med nye idéer, som så bliver en trussel for virksomheden, og kan tage noget af deres markedsandel ved deres nye idé, som går ud på at differentiere sig. Indlægget er læst af: 7 Hilsen Simone og Sabrina Simone Karoline Knudsen :44 Rapporten bliver lagt ind i mappen om 2 sek. Indlægget er læst af: 7 Bettina Hansen :45 Vi har ikke flere salg og service timer i ugen, men hvis jeg bliver i tvivl om noget, er det så okay at jeg stadig stiller jer herinde?. Indlægget er læst af: 7 Bettina Hansen :54 74

75 Okay, vi har nemlig arbejdet med 6P modellen som omhandler detailhandlen. Det var den jeg tænkte jeg ville bruge. Oploader den lige, så vi ikke snakker forbi hinanden. Indlægget er læst af: 7 Simone Karoline Knudsen :55 Ja du kan stadig fortsætte med at stille :) Indlægget er læst af: 7 Simone Karoline Knudsen :57 Du skal bare bruge de 6 p'er som i arbejder med, det er fordi vi ikke benytter os af denne model. Indlægget er læst af: 8 Opdater 100 Antal elementer 1 Bidrag 1-16 af 16 75

76 Bilag J1: SOLO-taksonomi / hhx vejledning Kopi fra Hhx bekendtgørelsen Undervisningsvejledning Afsætning A Hhx - Juli 2008 bilag 8 pp Taksonomi De skriftlige prøver knytter sig til et eller flere emner inden for kernestoffet. Spørgsmålene i den skriftlige prøve er udarbejdet inden for rammerne af nedenstående formuleringsformer, og struktureret i forhold til Biggs og Collis SOLO-taksonomi (Structure of the Observed Learning Outcome). Biggs og Collis model fokuserer på elevernes udbytte af undervisningen, som det kommer til udtryk i løsningen af bestemte opgaver, snarere end en generel karakterisering af en elevs kognitive niveau (F. eks som det kommer til udtryk i Blooms taksonomi). Biggs og Collis opererer med 5 niveauer, hvoraf de 3 er relevante i forhold til den skriftlige prøve i afsætning A. Fagenes mål er beskrevet som kompetencemål. SOLO-taksonomien giver anvisninger på, hvordan der kan stilles, som på forskellige taksonominiveauer prøver elevernes kompehhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 31tencer i forhold til de for fagene opstillede mål. Kompetencebegrebet knytter sig på linie med SOLOtaksonomien til udbyttet af undervisningen, som dette kommer til udtryk ved løsningen af forskellige opgaver (Qvortrup, Det lærende samfund, 2001, definerer kompetencer som evnen til at kunne bruge sin viden og færdigheder til at skabe ny viden). Det multi-strukturelle niveau Eleverne skal kunne behandle kendte problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en ny kontekst. Flere data inddrages, men i forhold til afgrænsede og uafhængige problemstillinger. Der stilles krav om skridtvis opgaveløsning. Eleverne skal optimere, beregne, beskrive, karakterisere, redegøre, definere m.fl. Beregne/illustrere/indtegne/opstille m.fl. -eleverne skal udføre en simpel behandling af afsætningsøkonomiske data. Eleverne skal foretage simple beregninger, opstille 76

77 tabeller, indtegne eller illustrere ved hjælp af diagrammer eller kurver og derved behandle afsætningsøkonomiske data. Karakterisere eleverne skal beskrive væsentlige kendsgerninger omkring en virksomhed og dens markedsmæssige situation. Eleverne skal med faglige termer beskrive det, der er særpræget ved virksomhed, - en konkurrencemæssig situation eller andre afsætningsøkonomiske forhold. Redegøre - eleverne skal give en samlet struktureret fremstilling af kendte afsætningsøkonomisk forhold og problemstillinger. Eleverne skal finde de væsentligste elementer i et afsætningsøkonomisk materiale og præsentere disse i struktureret form, således at eleverne viser, at der er fortaget et valg af stoffet under hensyntagen til det stillede eller en given problemstilling. Redegørelse anvendes ofte ved begrebsafklarende, men også i forhold til afklaring af afsætningsøkonomiske problemstillinger. Det relationelle niveau Eleverne skal behandle flere kendte komplekse problemstillinger med anvendelse af flere data og teori fra faget, men i en ny kontekst. Eleverne skal forklare, analysere, sammenligne, kombinere, sammenfatte m.fl. Forklare - eleverne skal med brug af faglige termer anskueliggøre et komplekst afsætningsøkonomisk forhold, en teori eller en model. En forklaring knytter sig specifikt til et afgrænset forhold og kræver anvendelse af faglig sprogbrug. Forklaringens genstand skal være klart defineret, med høj grad af nuancering. Forklaringen er som udgangspunkt afdækkende i en ny sammenhæng mens redegørelsen er strukturerende i en velkendt sammenhæng. Analysere -eleverne skal, ved hjælp af fagets metoder og modeller samt gennem undersøgelse og bearbejdning af afsætningsøkonomisk information udarbejde en systematisk fremstilling af en afsætningsøkonomisk problemstilling. Analysens formål er at anvende metoder, modeller og teori, som redskaber til at undersøge og afdække afsætningsøkonomiske problemstillinger, det vil sige, at der er knyttet et hvorfor til analysen. I afsætning vil en analyse ofte beskæftige sig med, hvordan afsætningsøkonomiske begivenheder påvirker virksomheden, og hvilke konsekvenser det kan have for virksomheden. Det udvidede abstrakte niveau 77

78 Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 32Eleverne skal behandle nye komplekse problemstillinger med anvendelse af teori. Eleverne skal forholde sig reflekterende, generalisere, udvikle, vurdere, syntetisere m.fl. Diskutere eleverne skal belyse en afsætningsøkonomisk problemstilling ved at sætte forskellige synspunkter og argumenter op over for hinanden, som fortrinsvis er fagligt funderede. Der vil være tale om at opstille argumenter og synspunkter op over for hinanden. En diskussion munder ikke nødvendigvis ud i en konklusion men har sin primære betydning via argumentationen og dennes kvalitet, det vil sige den interne logik/konsistens. Eleverne skal vise, at de kender forskel på at forholde sagligt og loyalt til et materiale og at forholde sig subjektivt til materialet. I en diskussion er eleverne ikke afskåret fra at fremsætte personlige synspunkter eller holdninger, men det skal ske som resultat af en belysning af synspunkter og argumenter. Herved kan eleverne bidrage med deres egne velbegrundede synspunkter og argumenter. Vurdere - eleverne skal ud fra faglige kriterier tage stilling til, hvordan undersøgte afsætningsforhold må forventes at påvirke virksomhedens udvikling. Vurderingen betoner de faglige kriterier i en stillingtagen til et afsætningsøkonomisk forhold. Det er vigtigt, at eleven benytter fagets faglighed som en central del af vurderingen og derved legitimerer vurderingen og dens gyldighed. Vurderingens primære formål er ikke at tilkendegive synspunkter eller holdninger, men synspunkter eller holdninger kan komme til udtryk som resultat af en fagligt velbegrundet vurdering. Perspektivere- eleverne skal tage stilling til konsekvenserne af en begivenhed set i et internationalt forbruger- og virksomhedsmæssigt perspektiv. I perspektiveringen forventes eleverne at kunne redegøre for, hvilke konsekvenser en afsætningsøkonomisk problemstilling kan tænkes at have i fremtiden eller i en bredere sammenhæng f.eks. fra det lokale til det nationale, eller fra det nationale til det globale. Der kan også være tale om nye muligheder, udfordringer eller trusler, der åbner sig som konsekvens af en behandlet problemstilling. Eleverne bør overveje, hvilke problemstillinger der ligger i forlængelse af den behandlede problemstilling. 78

79 Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 33Oversigt over begreberne i SOLO_taksonomien 79

80 Bilag K1: Elev besvarelse hgs, Grp. 1 Farvemarkering i bilaget: Gul baggrund indikerer at teksten er dannet på basis af kommunikation med tutorer- Grå baggrund indikerer direkte afskrift af kommunikationen fra tutorer- Brun tekst er kommentarer. Opgave omkring producentmarked (B2B) 1. Hvilke delmarkeder artiklerne handler om Bonusprogram vokser trods krise tilhører det industrielle marked eftersom SAS er det sælgende firma og Eurobonus er på mellemhandlermarkedet, da Eurobonus sælger de her bonuspoint til SAS, hvor SAS derefter sælger det videre til konsumentmarkedet, som er passagerne. Webmøder vil ramme flytrafikken I denne artikel er der tale om en trussel for flytrafikken og er mere en artikel, som kan bruges til at lave SWOT-analyse dvs, strengths (stærke sider), weaknesses (svage sider), opportunities (muligheder), threats (trusler) så den tilhører ikke nogle delmarked. En lignende kommentar findes fra tutorgruppen(i1) :15 nederst Japan Airlines mest præcis Her kan vi læse, at det japanske flyselskab er kåret som verdens mest præcise flyselskab, så der er tale om en kåring her. Denne artikel tilhører ingen delmarked. Lufthansa undgår strejke Piloterne i Lufthansa vil strejke, fordi parterne ikke kunne blive enige om tarifferne, der er tale om en strejke, der er ingen delmarked her heller. Britisk-spansk fusion Her kan vi læse, at British Airways og Iberia har underskrevet den endelige aftale om en fusion, så derfor er der ingen delmarked her. Vigtige elementer i den optimale forretningsrejse Tilhører det industrielle marked. Cathay Pacific lægger stor vægt på service-ydelser, og har en stor viden omkring hvad deres kunder ønsker. De har lavet en markedsundersøgelse, og ud fra undersøgelsen er de kommet frem til hvad en forretningsrejse kommer til at indebære. 80

81 Der er fuld konkurrence + Om kloakkerne + Prisen er ikke afgørende I disse tre artikler er der tale om private selskaber som er inde i kloakbranchen fx entreprenørfirmaet Per Aarsleff, Inpipe, Berotech og andre spildevandsselskaber. Disse firmaer arbejder for det offentlige fx kommunen, men de drives ikke af kommunen, så derfor befinder disse tre artikler sig på det industrielle marked, da deres kloakrenovering fungerer som en serviceydelse indirekte i virksomhedens drift. Danske fødevarefirmaer får billet til milliardermarked Er på mellemhandlermarked, da der er indkøb af varer til videresalg uden at varerne bliver forarbejdet. Polsk marked trækker i Lykkeberg Til denne artikel kan man både snakke om det industrielle marked og mellemhandlermarked. Den kan tilhøre det industrielle marked eftersom fødevarevirksomheden Lykkeberg producerer fiskekonserves. Artiklen kan også være på mellemhandlermarked, da Lykkeberg med deres produkter er kommet ind i en tysk kæde. Underleverandører satser på de nære markeder industrielle marked. Der bliver produceret produkter som indgår enten direkte eller indirekte i produktionen, så derfor er artiklen på det industrielle marked. Fabrik overlever tabet af Danfoss industrielle marked. 2. Valgkriterierne 81

82 Ovenstående figur er fra tutorgruppe. Lagt som fil i gruppens arkiv Bilag N1. 3. Købsadfærden Artikel: Vigtige elementer i den optimale forretningsrejse. Ifølge Allan Petersen handler det dybest set fra virksomhedens side ofte om pris. Man ønsker naturligvis at kontrollere og nedbringe sine omkostninger i disse tider. I dette eksempel er der tale om rationelle - og overvejede køb eftersom der i virksomhederne bliver tænkt meget over pris og omkostninger ved køb af flytransport til sine medarbejdere. Købstypen er modificeret genkøb. Modificeret genkøb er når en vare købes som kendes fra tidligere køb, men at der i mellemtiden er sket en udviklingen af varen. 4. Relationsmarkedsføring Artikel: Polsk marked trækker Lykkeberg I artiklen får vi at vide, at Dansk Supermarked via. Nettokæden sammen med DI Fødevare og Dagligvareleverandører har inviteret Lykkeberg A/S til Berlin for at gå direkte i dialog med indkøbere Netto i Tyskland og Netto i Polen. Her kan man tydeligt se at sammenarbejdet går i gang, og at dette får Lykkeberg A/S ind på markedet i 82

83 Tyskland og Polen. Ved relationsmarkedsføring sikres leverandøren, som i dette tilfælde er Lykkeberg A/S, tilfredse og loyale kunder, og man kan vidst roligt sige at kunderne fra Polen er tilfredse og loyale eftersom de tager hele turen fra Polen til Danmark med bus, hvor de bliver sat af ved Netto-butikker, hvor de køber Lykkebergs marinerede sild, som ikke kan fås bedre andre steder i verden ifølge artiklen. Ved relationsmarkedsføring forstås en leverandør-kunde samarbejde, hvis formål er at udvikle konkurrencedygtige og lønsomme relationer til gavn for begge parter. Det er vigtigt for virksomheden at der bliver opbygget el langsigtet leverandør-kunde forhold, hvor samarbejdet blandt andet drejer sig om produktudvikling samt informationsudveksling. Fordelen ved dette er at der opstår loyalitet mellem parterne i samarbejdet. Relationsmarkedsføring giver altså begge parter i samarbejdet nogle fordele - om man taler derfor om en "vinder-vinder"-situation - går det godt for den ene part vil det typisk også gå godt for den anden part. Ovenstående er kopieret direkte fra samtalerummet og sagt af tutorgruppe(i1) :20 5. Parametermix Vi har valgt at fokusere på firmaet SAS, som er et luftfartsselskab. Ud fra de oplysninger vi har fra artiklen, kan vi udarbejde deres nye parametermix således: Produkt: Tilbyde forskellige grader af businessclass, hvor den ene businessclass er som før, men hvor den anden grad af businessclass har ekstra service. Dette vil tiltrække flere kunder, idet man tilbyder noget ekstra. En ny mulig kunde kunne f.eks. være en person der går meget op i at få ekstra service, hvilket er grunden til at den originale businessclass er blevet fravalgt, idet den ikke har det ekstra man er interesseret i. Ved at tilbyde en anden form af businessclass, vil det muligvis tiltrække flere kunder men på den anden side vil det give flere omkostninger, eftersom det også 83

84 koster penge at lave denne businessclass. Men de penge man har givet til disse omkostninger får man tilbage, når målet med at tiltrække flere kunder, er opfyldt. Pris: Ved indførelse af en ekstra ydelse, vil det forårsage flere omkostninger for virksomheden. Men ved at SAS tilbyder denne form for businessclass til deres nye kunder, vil det være mest hensigtsmæssigt at kræve at kunderne bliver bundet til at kun bruge SAS i en hvis periode og ikke andre flyselskaber. Dette vil give SAS muligheden for at fastholde deres nye kunder, og undgå at de ikke bliver fristet af andre virksomheder. Eftersom kunderne bliver bundet til at kun bruge SAS i en vis periode, mener vi ikke at der skal ændres noget ved prisen. Distribution(place): I stedet for kun at tilbyde korte destinationer, kunne de også tilbyde lange destinationer - dette vil yderligere tiltrække flere kunder, som har interesse i at flyve til andre destinationer. Promotion: Markedsføringen for det nye produkt kan være på nettet, idet vi mener at det er mest fordelagtigt, eftersom de fleste folk ofte anvender nettet til at finde flybilletter. 6. Forretningsmodel En forretningsmodel er kort fortalt en overordnet beskrivelse af, hvad en virksomheds værdier og aktiver består i. Den redegør for, hvilke produkter eller services der udbydes, og hvordan de distribueres til kunderne, hvilke markeder man vil servicere, og virksomhedens konkurrencefordele. En forretningsmodel beskriver med andre ord, hvad kunden opnår af håndgribelige resultater ved at benytte virksomhedens produkter eller services. Generelt set er flyselskabet SAS, en virksomheden under konstant konkurrence. Dvs. at SAS befinder sig i Red ocean, hvilket betyder at de er under hård konkurrence med andre flyselskaber. Disse andre flyselskaber er altid i gang med at udforme en ny markedsstrategi, hvilket har til formål at stjæle markedsandel fra SAS. 84

85 Hvis vi tager udgangspunkt i vores besvarelse af 5., kan man sige, at med vores parametermix så kan vi få SAS til at befinde sig i Blue ocean, dvs., at de skiller sig ud fra andre, at de er unikke og at ingen andre har det samme produkt som dem. Ved at være i Blue ocean har man ingen konkurrenter. 85

86 Bilag K2: Elev besvarelse hgs, Grp. 2 Farvemarkering i bilaget: Gul baggrund indikerer at teksten er dannet på basis af kommunikation med tutorer- Grå baggrund indikerer direkte afskrift af kommunikationen fra tutorer- Brun tekst er kommentarer. Uge 12 - Opgave omkring producentmarkedet (B2B). Hgs grupper skal aflevere en skriftlig besvarelse mandag den i Fronter og hhx eleverne skal vejlede undervejs. Al kommunikation skal foregå via Fronterrummet Samarbejde mellem 2 skoler. 7. Begrund hvilke delmarkeder nedennævnte artikler handler om, ved hjælp af konkrete henvisninger til artiklerne. Omkring flytrafik; O1) Bonusprogram vokser trods krise: Industrielle marked. SAS har formået at fastholde passagererne, selv om konkurrenterne ofte flyver billigere. Det skyldes ikke mindst bonusprogrammet 02) Webmøder vil ramme flytrafikken: Industrielle marked. Hele det her område med virtuelle møder er der blevet talt om i et par år, og der er ikke nogen tvivl om, at det er et af de helt store fokusområder i alle DBTA s medlemsvirksomheder. 03) Japan Airlines mest præcis: Ikke muligt at finde eksempler pga. artiklens lave tekstindhold. 04) Lufthansa undgår strejke: Industrielle marked. Lufthansa undgår en kostbar pilotstrejke, der kunne have drænet kassen i Europas største flyselskab med op mod 750 mio. kr.. 05) Britisk-spansk fusion: Industrielle marked. Besparelserne ved sammenlægningen af de to selskaber ventes at udgøre op imod! 86

87 06) Annoncen fra Medieplanet omkring forretningsrejse: Industrielle marked. Ifølge Allan Petersen ( følger virksomhedens rejsepolitik tæt ) Hgs eleverne har her valgt at skrive som de selv foreslog i første omgang i samtalerummet, selv om tutorerne skrev noget andet til dem(i2) :26 sidste afsnit. Se Bilag O1, som viser kommunikationen sammenholdt med resultatet i elevopgaven. Omkring kloakrenovering; 07) Per Aarsleff: Der er fuld konkurrence: Offentlige marked. Med hensyn til tildelingskriterierne for rammeaftaler er der tale om, at kunderne ønsker det økonomiske mest fordelsagtige og derfor vil måle på andre parametre end prisen. 08) Konkurrence: Offentlige marked. Det at være billigst er ikke nok. Når der udbydes rammeaftaler vægter prisen ofte kun med 40 til 60 %. Resten afgøres af kvalitet og mere bløde værdier som organisation. 09) Prisen er ikke afgørende: Offentlige marked. Kvalitet vil fylde omkring halvdelen i vores vurdering. I forbindelse med arbejdet omkring disse artikler, kan vi konstatere at vores opfattelse differentiere fra vores vejledergruppe på HHX. De mener at artikler omfatter det industrielle marked, da det er privatejet virksomheder. Vi mener det omhandler det offentlige marked da anlæg og renovering af kloaker i Danmark så vidt vi ved er et kommunalt anliggende. Og da artiklerne tager udgangspunkt i kloakrenovering, er det vores opfattelse at det omhandler det offentlige marked. Omkring danske fødevarevirksomheder; 10) Danske fødevarevirksomheder får billet til milliardmarkeder: Mellemhandlermarked. De 50 særligt udvalgte danske fødevarevirksomheder også er velkommen til via 87

88 Netto at lære de to store markeder at kende. Og dermed bruge nettobutikkerne som springbræt til at trænge ind hos andre kæder 11) Polsk marked trækker i Lykkeberg: Hun forklarer at Netto i Tyskland for Lykkeberg a/s har betydet at virksomheden er kommet ind med sine sildeprodukter i en række andre tyske kæder. Ovenstående er citater som tutorgruppen anbefaler at anvende(i2) :38 Omkring underleverandører indenfor industrien; 12) Underleverandører satser på de nære markeder: Industrielle marked. Det er helt nødvendigt at være OBS på kunderne og holde øje med, hvor markedet er på vej hen, så man er klar til at slå til, når nye muligheder åbner sig. 13) Fabrik overlever tabet af Danfoss: Industrielle marked. For Stantræk er det vigtigt, at vi i dag har fået en stor risikospredning på kundesiden, hvor vi tidligere var afhængige af Danfoss. 2. Redegør for valgkriterierne på de forskellige delmarkeder ved hjælp af eksempler fra artikler. Industriel delmarked Leveringssikkerhed: Ud fra den korte beskrivelse i nedennævnte artikel, ses her et eksempel på at man her får en kort information hvem der er kåret som det mest præcise flyselskab i hhv. Europa, Nordamerika og globalt. Dette kan af aktørerne på det industrielle marked bruges til at afgøre om disse selskabers præcision, gør dem attraktive som transportleverandør. Altså om de skal vælges fordi de er gode til at levere varen, som i dette tilfælde er transport af enten personer eller fysiske genstande. Artikel 03: Japan Airlines mest præcis 88

89 Pris: Prisen er i visse dele af virksomhedens omkostninger, et parameter som man er opmærksom på. Især i tider som præges af lavkonjunkturer, som fx vi selv oplever i disse år, er man meget bevidst om det er muligt at få samme basisydelse til en lavere pris. Til at eksemplificere dette har vi valgt følgende artikel: Artikel 01: Bonusprogram. Uddrag fra artiklen Langt de fleste virksomheder har i de seneste år strammet kraftigt op på deres rejsepolitikker, så medarbejderne altid skal benytte den billigste løsning Kvalitet: Betydningen af kvalitet i en virksomhed som bevæger sig på det industrielle delmarked, gør at virksomheden i forbindelse med køb, især nykøb eller modificeret genkøb som vi vil komme nærmere indpå senere i opgaven, i sine overvejelser inddrager om man ser kvaliteten af den pågældende vare eller ydelse kvalificerer til køb af produktet. Til dette valgkriterium vil vi nævne denne artikel: Artikel 02: Webmøder vil ramme.. Uddrag: Vi tror ikke på at eksterne møder kan erstattes af videokonferencer, men der vil være en række interne møder, hvor videokonferencer kan erstatte rejser Sådan som vi forstår teksten i det ovennævnte uddrag, går der ifølge citatkilden, noget kvalitet tabt, når eksterne møder ændres fra fysisk mødeaktivitet til videokonference. Driftsikkerhed: Når industrivirksomheden på producentmarkedet, skal vælge leverandør af et specifikt produkt, som både kan være en ydelse og/eller, en fysisk vare, er driftssikkerheden en parameter som vejer forholdsvis tungt i overvejelses-vægtskålen. Er man sikker på at det nye produkt vil kunne levere en stabil og tryg drift, eller vil der opstå udfordringer, 89

90 enten af logistikmæssig- eller anden art, som kan besværliggøre den daglige forretningsgang i virksomheden. Som artikeleksempel hertil er valgt Lufthansa-artiklen. Artikel 04: Lufthansa undgår strejke Grundet den korte notitsform artiklen er skrevet i, har det været svært for os at udvælge en specifik passus, men ud fra en betragtning af hele teksten, er det vores opfattelse, at denne beretning viser eksemplet på at en af de store udbydere af luftfart i Europa, her Lufthansa nu igen kan fortælle sine erhvervskunder at driften er oprettet igen til normalt niveau og at de derfor trygt kan benytte Lufthansa igen. Lidt populært sagt fra en dansk synsvinkel, kan man sige at Lufthansa nu igen kan gå tilbage til den velkendte tyske metode med Ordnung muss sein!. Fleksibilitet: Afhængig af hvordan man vælger at fastlægge værdikæden i virksomheden kan fleksibilitet hos produktleverandøren, være et vigtigt parameter hos købsvirksomheden. Såfremt der opstår udfordringer med produktet, forventer man så at kunne trække på leverandøren indenfor en hurtig tidsramme, eller vælger man selv at have personale som kan varetage løsningen af udfordringerne. Hvis man eks. køber en produktionslinje, forventer man så support fra leverandøren, eller vælger man at have sit eget interne smedekorps. Som brug til at vise dette er vores øjne faldet på den nævnte artikel herunder. Artikel 12: Underleverandører satser på de nære markeder Uddrag: så søger langt de fleste underleverandørvirksomheder i vid udstrækning nye kunder på de nære markeder, hvor de kan slå på deres fleksibilitet og netop nærhed Problemløser: Som en del af processen i forbindelse med det køb, som en virksomhed foretager sig på producentmarkedet, skal man også i overvejelserne inddrage om produktet løser, eller skaber nogle problemer? Hvis vi bliver i luftfartsbranchen kan man jo i den 90

91 pågældendes virksomhed beslutningsmyndighed, medtage refleksioner om rejsen kunne erstattes af en video og/eller tele-konference. Ved at vælge konferencen kunne en problemløsning jo fx være at det medvirkede til at nedbringe transportomkostninger o.l. Til dette punkt vil vi gerne fremhæve artiklen om webmøder. Artikel 02 Webmøder vil lamme. Uddrag fra artiklen: Mange virksomheders rejsepolitik er skrevet om. Hvor man tidligere bare kunne bestille en flybillet, skal så skal man i dag svare på, om det kunne klares over en videokonference Service: Service er som regel et af de mere såkaldte bløde parametre eller kriterier som virksomheden kan vælge at medtage i processen omkring købet af produktet. Skal servicen komme til udtryk gennem den måde som virksomheden behandles på af leverandøren, fx i form af relationer eller gratis tillægsydelser? Eller skal servicen i stedet forekomme i en form så medarbejderen eller medarbejderne som bruger produktet, opfatter det som en slags lille ekstra bonus til dem selv. For nu at blive i luftfarts-branchen, da mange industrielle artikler omhandler dem, så kan man jo argumentere for at en lidt dyrere flyrejse måske er at foretrække frem for den allerbilligste med et såkaldt lavpris-selskab. Dette kunne fx være at den dyrere rejse indeholdt lidt ekstra i oplevelsen til medarbejderen, måske mad eller, som er meget udbredt, tildeling af bonuspoint eller andre særlige brugerfordele. Som eksempel skal her inddrages artikel 01, som omhandler bonusprogrammer. Artikel 01: Bonusprogram vokser trods krise Tekstuddrag.. Det er blevet væsentligt nemmere at udnytte den indsamlede bonus. Point kan også omsættes til eksempelvis vin Mellemhandlermarkedet Fortjeneste 91

92 For enhver virksomhed er et af formålene, selvfølgelig, at tjene penge. Uden indtægter er det ikke muligt at betale omkostninger eller levere et overskud til ejeren eller ejerne af virksomheden. Hver gang man derfor skal i gang med at producere eller sælge et produkt skal en virksomhed derfor overveje om anstrengelserne opvejes af gevinsterne. Altså om man får den ønskede indtjening i forhold til produktionsomkostninger. Hvis man fx vil ind på et nyt marked kan det være formålstjenstligt at vide hvor meget omsætningen er på det respektive marked, så man derved kan se hvor meget man teoretisk kan indtjene. Som et eksempel vil vi fremhæve artikel 10 Danske fødevarefirmaer. Uddrag Der er tale om to markeder med et samlet potentiale i dagligvaresektoren på 1700 mia. kr I den nævnte tekst refereres der til dagligvaremarkedet samlet for både Tyskland og Polen, som kan være af stor interesse for danske levnedsmiddelproducenter. Levering Hvis man som virksomhed vælger at købe eller forhandle nogle produkter, kan det også være vigtigt at man får en ordentlig levering af varen, så den fanger kunders interesse, og øger efterspørgslen af det pågældende produkt. Hvis nu fx Netto i tyskland vælger at føre en bestemt fødevare vil det være vigtigt at smagen er tilpasset de kunder som skal købe produktet. Hertil har vi udvalgt artikel 11 Polsk marked trækker i Lykkeberg..Vi har også lært at det er nødvendigt at tilpasse et produkt, rent smagsmæssigt til det, folkene på det nye marked gerne vil have Promotion: Kært barn har mange navne. Nogen gange hedder det markedsføring, reklame, distribution eller, som vi har valgt i dette tilfælde, Promotion. Uanset hvad man måtte kalde det, så kan promoveringen af et produkt have betydning for om virksomheden vælger at købe lige netop den vare eller ydelse i stedet for konkurrentens. Fremstår 92

93 promoveringen for eksempel seriøs og velovervejet, eller er den blot blevet hastet igennem? Fortæller den på en god måde om hvilke egenskaber/fordele produktet har, eller bliver der blot nævnt en hel masse ting uden nogen kontekst. Hos nogen kan sproget, promoveringen foregår på, også have afgørende betydning. Til at illustrere vil vi gerne frembringe følgende tekstuddrag fra Artikel 11 Polsk marked trækker i Lykkeberg Det at kunne tale tysk, eller i hvert fald have salgsfolk der kan tale tysk, er helt afgørende hvis man vil noget på det store tyske marked Hgs eleverne har her udeladt et afsnit efter råd fra tutorgruppen. I en fil med forslag til besvarelsen af opgaven, kommenterer tutorgruppe(i2) :45 i sidste afsnit af samtalen, at det er bedre at udelade et afsnit omkring det offentlige marked, hvilket hgs eleverne efterfølgende har gjort. Et par andre anbefalinger fra tutorgruppen i samme samtale følges ikke. 3. Analyser købsadfærden når en forretningskunde skal købe flytransport til sine medarbejdere. Underbyg ved hjælp af artikler. Husk at både købstype, købscenter og beslutningsprocessen indgår i købsadfærden. Købsadfærd er kundens handlemåde i forbindelse med købet. Købsadfærden på producentmarkedet omhandler det indbyrdes forhold mellem to virksomheder, der handler med hinanden. Det er nødvendtigt for virksomheden at iagttage og analysere kundens købsadfærd for at få indblik i, hvornår og hvordan kunden kan påvirkes til at købe virksomhedens produkter. Virksomhedens indkøbsopgaver kan opdeles i 3 købstyper. Rutinekøb: Genkøb hos leverandør der tidligere har leveret produktet. Købet er af lille risiko, da man ved hvad man får. Få deltagere i købscentret. Ifølge artiklen Vigtige elementer i den optimale forretningsrejse og og svar ; 93

94 Mange af de indkøb som virksomheden gennemfører, er præget af rutine, Endvidere lægger vi vægt på, er det er nye og behagelige flyvemaskiner der anvendes. Og der skal være masser af friske aviser hvis man har været væk længe. Modificeret genkøb: Der ønskes mere information om produktet der skal købes. Der er måske købt for længe siden, og man overvejer forskellige forhold, såsom f.eks. Teknologiske forhold, priser, udbyder. lounge faciliteter med en god placering, og med mulighed for bad, god mad samt med gode kontorfaciliteter er med til at effektivisere forretningsrejsen. Endelig skal det være kontorfaciliteter sådan, at eventuel ventetid kan bruges til at tjekke og udføre de nødvendige arbejdsopgaver. Endvidere lægger vi vægt på, er det er nye og behagelige flyvemaskiner der anvendes. Nykøb: Køb af et nyt produkt. Køberen har brug for meget information, og købscentret vil være stort. F.eks. Komponenter til nyt produkt. Her tænker vi i perspektivet af hvis man skulle rejse til en ny desination. Dernæst lægger vi vægt på nem check in og en fast track sercurity kontrol. Det er rigtig vigtigt, at der ikke spildes for meget tid, og at det ikke er for besværligt at komme frem til flyet. Købscenteret: I forbindelse med analysen vil vi her kort fortælle om de forskellige funktioner som kan forekomme i købscenteret i en købsproces. Alle funktioner behøver dog ikke være tilstede i købscenteret hver gang. Det kommer helt an på hvilken købstype måder anvendes, samt om hvordan man i den enkelte virksomhed vælger at organisere købsprocessen. Endelig skal det også bemærkes, at samme person kan have flere roller i virksomhedens købsproces. Gatekeeper: 94

95 Kontrol/styring af informationer som tilgår købscenteret. Funktionen er tiltænkt som en slags stopklods, således at det er funktionen der styrer hvilke informationer som skal inddrages i købsbeslutningsprocessen. Influent: Den eller de personer som påvirker købsbeslutningen. Nogen steder vil man også kunne sige at de influerer på virksomhedens købsbeslutning. Godkender: De personer som enten må eller skal tillade et køb før det bliver gennemført. Køber: Med andre ord kan man kalde denne funktion for den praktiske gris -funktion. Dette skal forstås på den måde at pågældende sørger for at søge efter udbydere, indhente tilbud, samt den endelige praktiske gennemførsel af bestillingen Bruger/Disponent: Den person eller gruppe som skal bruge produktet når dette er bestilt og skal leveres. Beslutningsprocessen: FASER: Problemerkendelse; Eksempelvis en forretningsrejse til Amerika. (flybillet). Efter ovenstående afsnit anbefaler tutorgruppe at uddybe yderligere, hvilket ikke sker(i2) :55 Produktspecifikation; I flybilletten, her lægger vi vægt på loungefaciliteter i ventehal, businessclass, komfortabel flysæde som kan indstilles til soveposition. Vi forventer en god kvalitet i mad og drikke. Arbejdsmuligheder. 95

96 Søgning efter potentielle leverandører/ Indhentning af tilbud; Indhentning af tilbudsmuligheder. Vurdering og forhandling samt valg af leverandør; Endelig ordreafgivelse. Ordrerutine; Bekræftelse af ordre. Levering og kontrol; Modtagelse af ordre. 4. Vurder med udgangspunkt i en eller flere af artiklerne, hvilken betydning relationsmarkedsføring har for en virksomhed. På dette punkt af opgavebesvarelsen, har vi valgt at tage udgangspunkt i de to artikler omkring danske fødevarevirksomheder. Ud fra disse to artikler får læseren en beskrivelse fra to sider, dels fra den industrielle part leverandøren f.eks. Lykkeberg, og dels fra mellemhandler synsvinklen her repræsenteret ved Netto. Gennem det gode producent-kunde forhold der er mellem fødevarevirksomhederne og Netto Danmark, opnår fødevareproducenterne en fordel i forsøget på at komme ind på markeder hvor Nettos datterselskaber er repræsenteret. De, altså fødevareproducenterne, skal stadigvæk selv sælge produkterne til de lokale indkøbere, men takket være initiativet fra Netto International, får de mulighed for eksempelvis at omgå eventuelle gatekeepers, en af bestanddelene i det man kalder købscenteret. Desuden kan de danske fødevarevirksomheder, qua deres samarbejde med Netto i Danmark, vise indkøberne at de er vant til at håndtere markedsflows indenfor discountsektoren. Vores vurdering er derfor, at relationsmarkedsføring skaber en fordel for virksomheden, så længe den holder sig for øje at dens produktudvalg, herunder både varer og 96

97 kundeservice overfor afsætningsmodtagerne, hele tiden skal tilpasses de behov den enkelte erhvervskunde har. Hvis virksomheden ikke formår dette, og begår den fejl at hvile i troen på at man ikke behøver udvikle noget, risikerer den at miste markedsandele, som følge af den globaliserede udvikling der er en realitet i nutidens samfund. 5. Kom med konkrete forslag til hvordan en af ovennævnte virksomheder kan sammensætte sit parametermix for at ramme en mulig kunde. Firmaeksempel: SAS, luftfarts branchen Produkt: tilbyde forskellige gradinddelinger af Business-class, dette afspejler sig naturligvis i prisen Pris: Faste standardpriser uanset konjunkturer Eller via prisaftale tilbyde en lavere pris til virksomheden. Til gengæld forpligter virksomheden sig til at bruge SAS som transport-leverandør indenfor aftalt afgrænset periode Place: tilbyde rutediversitet, altså både have korte, mellemlange og lange destinationer i ruteprogrammet (ved korte, mellemlang og lang menes her rejsetid) Det kan også være fx hurtigt at spotte hvor den nærmeste fremtids vækstmarkeder er og tilbyde flyvninger dertil. Eller måske, tilbyde flyvninger i små chartrede fly, såkaldte corporate jets. Promotion: Her kan det blandt andet være ved den personlige kontakt ved eksempelvis forskellige erhvervsmesser, eller gennem forhandlingsforløb. Endelig kan man også forsøge at slå kraftigt på tilbudet om at firmaet kan bestille online, således at de slipper for at bruge ventetid i telefonen. People: 97

98 Det er vigtigt at virksomheden formår at ansætte og uddanne de rigtige mennesker ligesom virksomheden altid skal sikre sig, at de ansatte agerer i overensstemmelse med virksomhedens interesser. Hvis kunderne bliver mødt af en sur eller inkompetent medarbejder kan det hurtigt ødelægge salget eller kundens tilfredshed med ydelsen. Det er derfor vigtigt at medarbejderne er rigtigt klædt på til opgaven og føler ansvar for deres arbejde. Prisen er ikke afgørende af Niels Sandøe; Om en organisation har 1000 eller 100 ansatte er ikke afgørende for vores vurdering. Vi lægger vægt på, at en organisation er skruet rigtigt sammen, så den kan håndtere opgaven. Process: Punktet Process omhandler nogle af de systemer som virksomheden har udviklet for at servicere kunden bedre og samtidigt gøre livet nemmere for kunden. Det kan f.eks. være forhold som mulighed for selvbetjening på internettet, automatisk betaling, SMSservice mv. Webmøder vil ramme flytrafikken; Mange virksomheders rejsepolitik er skrevet om. Hvor man tidligere bare kunne bestille en flybillet, så skal man i dag svare på, om det kunne klares over en videokonference. Physical Environment: Physical Evidence omhandler de fysiske rammer kunden oplever i forbindelse med servicen eller produktet. Udstråler virksomheden kvalitet og seriøsitet? Artiklen vigtige elementer i den optimale forretningsrejse Der skal også helst være gode badefaciliteter, og man skal kunne få mad af en god kvalitet. 6. Vurdér hvorvidt andre forretningsmodeller kan true de(n) pågældende branche(r) Luftfart; Discountselskaber satser på business-class, måske også via long-travels. 98

99 Kloak; Ændring af udbudsregler fx, a la svensk model. Skaber større chancer hos de mindre virksomheder. Industri; Underleverandør. Kinesiske virksomheder placerer serviceenheder i ex. Europa. Som en slutbemærkning vil vi gerne takke Jonas og Anne-Mette, vores HHX-vejledere, for et godt samarbejde i denne korte uge. Vi håber at de har oplevet det på samme positive måde som os. 99

100 Bilag K3: Elev besvarelse hgs, Grp. 3 Farvemarkering i bilaget: Gul baggrund indikerer at teksten er dannet på basis af kommunikation med tutorer- Grå baggrund indikerer direkte afskrift af kommunikationen fra tutorer- Brun tekst er kommentarer. Opgave omkring producentmarkedet (B2B) 1. Begrund hvilke delmarkeder nedennævnte artikler handler om, ved hjælp af konkrete henvisninger til artiklerne. Omkring flytrafik: Artikel 1: SAS har produktet Bonusprogram, hvilket er en service ydelse, på det industrielle marked. Rejsemæglervirksomheden Travelbroker er også mellemhandler, da de er et konsulentfirma og derfor rådgiver om rejser og ikke decideret sælger dem. På konsument markedet har vi de kunder der benytter sig af bonusprogrammet. De er begge på producentmarkedet. Artikel 2: På producentmarkedet har vi producenter af diverse videokonferenceudstyr (Bl.a. web cam, mikrofoner og head set). På den anden side har vi firmaer der i højere grad benytter videokonferencer, for på den måde at spare på rejseudgifterne. Artikel 3, 4 og 5: Flyselskaberne er igen mellemhandleren og disse tre artikler har med fly præcision, fly strejke og fly fusion at gøre. Det påvirker slutbrugeren og har derfor at gøre med konsumentmarkedet. Artikel 6: Vi mener Cathay Pacific er på det industrielle marked da de, som SAS, yder en serviceydelse til forretningsrejsende. Derudover har vi som eksempel Top Toy, som handler forretningsrejser hos Cathay Pacific. Derfor bevæger vi os stadig på producentmarkedet, da det er B2B. Top Toy er mellemhandler. Omkring kloakrenovering: Artikel 7, 8 og 9: Entrepenør firmaet Per Aarsleff sælger en ydelse til kommunen, der skal have foretaget kloakrenovering. Vi bevæger os derfor på det offentlige marked, fordi er repræsenteret og de skal bruge en service ydelse fra entrepenørfirmaet. Per Aarsleff er på det industrielle marked, fordi de leverer ydelsen. Omkring danske fødevarevirksomheder: 100

101 Artikel 10 og 11: Netto er på det industrielle delmarked, den danske fødevare industri. Samtidig hører vi om det polske og tyske marked. Butikkerne er mellemhandlere. Omkring underleverandører indenfor industrien: Artikel 12 og 13: Underleverandører er på det industrielle marked, både de danske og de asiatiske. Danfoss, Grundfos, Vestas og Siemens er danske producenter på det industrielle delmarked. I artikel 13 er Stantræk A/S er underleverandøren og Danfoss producenten, begge på det industrielle delmarked. 2. Redegør for valgkriterierne på de forskellige delmarkeder ved hjælp af eksempler fra artiklerne. Valgkriterier på det industrielle delmarked: Artikel 6: Cathay Pacific oplever at virksomhederne går mere og mere op i miljø, og bruger det som et valg kriterier. Artikel 8: Direktør Johs. Mortensen siger Det at være billigst er ikke nok. Når der udbydes rammeaftaler vægter prisen ofte kun med 40 til 60 pct. Resten afgøres af kvalitet og mere bløde værdier som organisation. Her vægtes prisen ikke som det altafgørende, men virksomhederne sætter også pris på kvalitet. Artikel 13: Stantræk A/S er underleverandør til førende danske virksomheder indenfor f. eks. elektronik, bil og maskinindustrien. Stantræk A/S er dog blevet valgt fra af blandet andet Danfoss, fordi de har valgt at flytte deres produktion til Kina pga. prisen. Derfor er valgkriteriet helt afgjort pris. Samme kvalitet til billigere pris. Artikel 12: Underleverandører søger kunder tættere på deres egen virksomhed, for at lægge vægt på valgkriteriet fleksibilitet. En underleverandør i Aalborg vil hurtigere kunne komme med hjælp til en virksomhed i f. eks. Aarhus i modsætning til en underleverandør i Asien. Dermed er også serviceniveauet og leveringssikkerheden langt større. Men som nævnt ovenfor, kan det svært at konkurrere med de asiatiske priser. Det kunne se ud som om svaret i spm. 2 er formuleret efter kommentar fra tutorgruppe(i3) Hgs spørger :33 og hhx svarer :40 101

102 3. Analyser købsadfærden når en forretningskunde skal købe flytransport til sine medarbejdere. Underbyg ved hjælp af artikler. Husk at både købstype, købscenter og beslutningsprocessen indgår i købsadfærden. For at analysere købsadfærden har vi valgt at kigge på interviewet med Direktør i Top Toy, Henrik Gjørup. Købstype: En forretningsrejse er for det her firma et rutinekøb, da det lader til at være noget man ofte benytter sig af. Købscenter og beslutningsproces: Det er vores umiddelbare indtryk at beslutningen omkring forretningsrejser bliver foretaget af ledelsen og de ligeledes bestemmer hvilkere brugere der skal være på denne rejse. Direktør Henrik Gjørup lægger stor vægt på at forretningsrejserne bliver så ubesværede som muligt og dermed sætter han pris på hans kollegaers velbefindende og optimale arbejdsbetingelser. 4. Vurder med udgangspunkt i en eller flere af artikler, hvilken betydning relations markedsføring har for en virksomhed. Som helhed synes vi godt at man kan sige at relationsmarkedsføring generelt har en stor betydning for en virksomhed. I artikel 12 tager vi udgangspunkt i underleverandører, der søger kunder tæt på sin egen virksomhed. Da de store firmaer som Danfoss, Grundfos og Vestas skifter til billigere underleverandører som f.eks. i Asien, så er det vigtigt for de underleverandører som har mistet sine store kunder, at finde nye, og skabe gode relationer til de nye kunder. Det er vigtigt at markedsføre sig på en måde, så man som underleverandør virker loyal, stabil og fleksibel for at kunne anskaffe sig nye kunder. Hermed er det også vigtigt at virksomheden får indblik i underleverandørens produktion, og omvendt, at underleverandøren får muligheder for at følge med i virksomhedens produktion. Ordet relationsmarkedsføring fører os lidt tilbage til 2, hvor der bliver spurgt om valgkriterier. Vi mener i gruppen, at det er vigtigt for en underleverandør at markedsføre sig under nogle bestemte valgkriterier. De skal relationsmarkedsføre på baggrund af deres fleksibilitet, øgede serviceniveau og høje leveringssikkerhed, hurtigere levering osv. Vi mener ikke at det kan svare sig at markedsføre sig på baggrund af de priser som underleverandører i Danmark kan tilbyde i forhold til underleverandører i Kina. Det kunne se ud som om svaret i spm. 4 er formuleret efter kommentar fra tutorgruppe. Jævnfør kommunikation(i3) :21 og :47 5. Kom med konkrete forslag til hvordan en af ovennævnte virksomheder kan sammensætte sit parametermix for at ramme en mulig kunde. 102

103 Et forslag til en mulig sammensætning af parametermix for virksomheder der sælger forretningsrejser kunne være: Først og fremmest gælder det om at ramme kundens behov, og det imødekommer man bedst ved at have et stort sortiment, og sørge for at det vidner om kvalitet og høj service. Derefter er prisen vigtig, måske kan man gå ud fra at det er det væsentligste. Firmaerne vil formentlig gerne kunne sende deres medarbejdere på forretningsrejser til fornuftige priser, for derved at kunne sikre økonomisk ansvarlighed. Det er også vigtigt at have en prisramme der huskes og rygtes blandt virksomheder. På den måde skaber man sig også et brand og får større mulighed for at få en stor kundekreds og måske også loyale kunder. En god idé i forhold til at promovere sit produkt vil selvfølgelig være at have konsulenter der besøger virksomhederne og ansigt til ansigt fortæller hvorfor netop de er de rigtige at vælge når der skal bestilles forretningsrejse. Det er vigtigt fordi de gør sig særdeles synlige og genkendelige, igen for at på den måde skabe et rygte og et brand. Til slut, for at kunne yde en høj og hurtig service, både ved forespørgsler og salg er det vigtigt at firmaet er nemt at komme i kontakt med. Det gør de ved at have telefonlinjer, bestillingssider via nettet og selvfølgelig konsulenter, der med kort varsel kan besøge den pågældende virksomhed der ønsker at bestille en forretningsrejse. 6. Vurdér hvorvidt andre forretningsmodeller kan true de(n) pågældende branche(r) Vi har i samarbejde med Frederik og Sebastian (IBC), fundet frem til følgende eksempel på at en konkurrencemodel. som i det her tilfælde, truer SAS. Her fremgår det direkte at hgs gruppen har lyttet til tutorgruppen Ryan-Air benytter sig af strategien omkostningsfokus. For at holde priserne nede (lavere end SAS priser) minimerer de deres omkostninger, uden at det går udover kvaliteten på deres produkt. SAS kan ikke tilbyde priser på samme lave niveau som Ryan-Air, men har dog stadig loyale kunder, blandt andet pga. deres bonusprogram (Artikel 1). Ryan-Air truer SAS på priser, mens SAS truer Ryan-Air på fordele og bonusser. Generelt truer de små flyselskaber de store fordi de kan tilbyde langt billigere rejser på de korte ture. 103

104 Bilag K4: Elev besvarelse hgs, Grp. 4 Farvemarkering i bilaget: Gul baggrund indikerer at teksten er dannet på basis af kommunikation med tutorer- Grå baggrund indikerer direkte afskrift af kommunikationen fra tutorer- Brun tekst er kommentarer. Delmarkeder SAS befinder sig på det industrielle marked da det har med serviceydelser at gøre. Kloakrenovering som Inpipe Danmark og biotech befinder sig også på det industrielle marked da de er privat finansieret og derfor ikke ryger over i den offentlige. Lykkeberg A/S. befinder sig på mellemhandlermarkedet da de er underleverandører til f.eks netto (Netto er en privat ejet virksomhed.) Parametermix For at ramme potentielle kunder kunne en virksomhed som SAS prøve at lokke dem til ved brug af følgende ting: 1: flere afgange på de ønskede forretningsruter 2: Quick check-in over tlf eller nettet. Samt Quickboarding, så man indgår at skulle vente 3: SAS kunne tilbyde lejlighed sammen med rejsen, så den rejsende forretningsmand har et sted at hvile sig før han tager haster afsted til møder og slipper for at skulle stå for booking på egen hånd 4: Areal til at sove på på flyet (stillezone), så han kan møde frisk på til næste dag. 5: Minimum mellemlandinger 6: Pointsystem til rabatter og frynsegoder til både virksomhedsejeren og den rejsende Relationsmarkedsføring Det kan være vigtigt for en virksomhed at fokusere og brande sig via relationsmarkedsføring, da det kan adskille dem fra konkurrenterne eks : kloakrenoverings artiklen der er fri konkurrence på det åbne marked for 104

105 strømpeforing af kloakrør.. - for rammeaftaler er der tale om at kunderne ønsker det økonomisk mest fordelagtige og derfor vil måle på andre parametre end prisen Gode relationer/relationsmarkedsføring kan være forskellen mellem make or breake for en virksomhed. En fabrik i Kina kan måske levere det samme produkt som inpipe Danmark dog til en billigere penge men så er det om man vil løbe risikoen med deres leveringssikkerhed, tidsfrist og håndværk. På den måde kan inpipe Danmark løbe med ordren hvis deres relationsmarkedsføring er i top. SAS kan ligesom Inpipe Danmark have gavn af en god relationsmarkedsføring, folk der flyver meget vil gerne kunne føle sig trygge ved deres flyselskab. SAS nævner selv i deres tv-spot så godt som hjemme ment på den måde at trygge vante faste rammer er noget de går op i. SAS er ikke noget specielt billigt flyselskab og selvom du kan købe selvsamme rejse billigere i et andet flyselskab vælger folk som har fløjet med SAS før at betale det ekstra og flyve med SAS igen, dette skyldes SAS`s gode relationsmarkedsføring, deres design er strømlignet og genkendeligt kunderne føler sig trygge og ved hvad de kan forvente. Hvad angår købsadfærden så vil de fleste køb være et modificeret genkøb eller et rutinekøb. I selve købsprocessen indgår en influent, en gatekeeper, en godkender, en køber og en bruger. Trusler Nedenstående svarer til noget Tutorgruppen skrev(i4) :41 Internettet er en klar trussel for SAS med hensyn til deres forretnings rejsende, hvorfor flyve halvvejs rundt om jorden hvis du kan holde en video konference over nettet på hjemmekontoret der bliver både sparet tid og penge? For ikke at gå på kompromis med personlig kontakt kunne man vælge at ansætte en medarbejder i det land man samarbejder meget med. Man eliminere flyrejserne ved at den ansatte bor og lever i det land man samarbejder med, den ansatte kan herefter reportere hjem til chefen ved hjælp af skype, , webmøde osv. Vi vurderer ikke transport til lands og vands for at være en trussel for flytrafik da flytrafik er meget billigere, hurtigere og i høj grad tilgængeligt. Ovenstående er modsat noget tutorgruppen sagde(i4) :19 105

106 Bilag K5: Elev besvarelse hgs, Grp. 5 Farvemarkering i bilaget: Gul baggrund indikerer at teksten er dannet på basis af kommunikation med tutorer- Grå baggrund indikerer direkte afsktift af kommunikationen fra tutorer- Brun tekst er kommentarer. Artikelcitat Opgave omkring producentmarkedet (B2B) uge Begrund hvilke delmarkeder nedennævnte artikler handler om, ved hjælpe af eksempler fra artiklerne. 2. Redegør for valgkriterierne: (samlet besvarelse) Luftfartsbranchen = det industrielle marked pga. service ydelser Direkte fra Tutorgruppe(I5) :32 I tilfælde af, at flybranchen samarbejder med hotelbranchen (pakkeløsninger m. hotel og fly som bestilles samlet) så befinder vi os stadig på det industrielle marked, idet begge parter samarbejder om at tilbyde gode serviceydelser. Direkte fra tutorgruppe(i5) :49 Artikel: Bonusprogram vokser trods krise: Det industrielle marked serviceydelse, i form af bonus point. SAS har et af de stærkeste bonusprogrammer. Eurobonus er et stærkt aktiv for SAS, og det er med til at holde på kunderne i et ekstremt vanskeligt marked. Bonusprogrammet er et middel i konkurrencen som andre forhold, og det benytter vi os selvfølgelig af. Artiklen: Webmøder vil ramme flytrafikken: Det industrielle marked serviceydelse, i form af flyrejser. Travelbrokere er på det industrielle marked, idet de fungerer som rådgivere for virksomheder omkring rejse. Fx om der vil opnås 106

107 fald i rejsende pga. videokonferencer vil blive mere anvendt, for at bespare flybilletter. Artiklen: Japan Airlines mest præcis / Lufthansa undgår strejke / Britiskspansk fusion: Det industrielle marked, fordi der er tale om serviceydelser som indgår ind direkte i virksomhedens drift. 2 ovenstående markeringer direkte fra tutorgruppe(i5) :32 Artiklen: Annoncen om Mediaplanet: Det industrielle marked, jf. ovenstående uddybninger. Vi mener, at denne artikel igen handler om delmarkedet det industrielle marked, da vi igen har med serviceydelser at gøre. Kloakrenovering = det industrielle marked Artiklen: Per Aarsleff: Der er fuld konkurrence / konkurrence / prisen er ikke afgørende: Selskaberne, Per Aarsleff, NCC Construction, Berotech, Inpipe Danmark og Sax & Bro - arbejder for det offentlige eksempelvis Favorskov kommune, men de DRIVES ikke af dem. De befinder sig derfor i stedet på det industrielle marked, hvor deres kloakrenovering fungerer som en serviceydelse indirekte i virksomhedens drift. Direkte fra tutorgruppe (Bilag I5) :02 I den ene opgave var man inviteret sammen med tre andre firmaer herunder Inpipe Danmark til at give tilbud på renovering af kloarkrør i Favrskov kommune. Rammeaftalen udbyder ikke løsning af enkeltopgaver eller beder om enkelte produkter. Det handler i stedet om samarbejde med den rigtige organisering til opnåelse af mest mulig ledniningsrenovering med den optimale effekt. Artikel citat 107

108 Danske fødevarevirksomheder = mellemhandler markedet Artiklen: danske fødevarefirmaer får billigt til milliardmarkeder / polsk marked trækker i Lykkeberg: Essensen af mellemhandler markedet er, at der indkøbes varer til videresalg uden der sker yderligere forarbejdning. Det omfatter typisk grossister og detailhandlere. Lykkeberg A/S --> Netto (detailhandler) --> slutforbrugeren Direkte fra tutorgruppe(i5) :08 Netto International har i tæt samarbejde med DI fødevarer og dagligvareleverandørerne i Danmark inviteret 50 virksomheder i den danske fødevareindustri med til et større arrangement hos Nettokoncernen i Berlin. Vi kender mange af de mindre og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren i Danmark og nu giver vi dem chancen for, at de kan komme ind på vores hylder. > Det nye produkt, man vil have ind på butikkernes hylder, skal også kunne skabe tilvækst og ny værdi for kæden. Der skal i den grad være tale om et produkt, som kan giver konkurrerende kæder på markedet baghjul. I den her situation skal produktet medføre, at Netto kan øge sin indtjening. Artikelcitat Underleverandører indenfor industrien = det industrielle marked Artiklen: Underleverandører satser på det nære markeder / fabrik overlever tabet af Danfoss: Producerer produkter som indgår enten direkte eller indirekte i produktionen hos andre virksomheder. Stantræk der som underleverandør leverer løsninger indenfor bearbejdning af pladematerialer i metal. 108

109 Eksempelvis være klar til at arbejde med produktmodning så arbejdes konstant lettes eller gøres billigere for kunden 3. Analyser købsadfærden når en forretningskunde skal købe flytransport til sine medarbejdere: Hvad angår købstyper, kan flyrejser være alle 3 former. Nykøb hvis det er første gang virksomheden køber en rejse til en medarbejder. Modificeret genkøb hvis rejsevilkårene/betingelserne har ændret sig siden sidst købte rejse. Og rutinekøb hvis den gentagende gange er den samme type og form for flyrejse. Købscenteret opdels i 5 roller. Influent som har indflydelse på virksomhedens beslutning. I dette tilfælde hvilken type billet, afgange m.m. der passer ind i medarbejderens ærinde med rejsen. Influenten i dette tilfælde er direktøren og de øvrige medarbejdere som også skal med på rejsen, da de højst sandsynligt har nogle krav eller meninger omkring pris, service, standard mv. Direkte fra tutorgruppe(i5) :23 Godkenderen som skal acceptere rejsens indhold; udrejse/hjemrejse, komfort, pris, hurtig boarding m.m. alt sammen til fordel for virksomhedens udbytte af pågældende rejse. Jf. annoncen fra Mediaplanet omkring forretningsrejse. Chefen/direktøren og indkøbsafdelingen er derfor godkender til indkøbet af rejsen. Direkte fra tutorgruppe (bilag I5) :29 Som bruger skal pågældende købte rejse også være realistisk i forhold til de krav der bliver stillet til den efterfølgende arbejdsproces. Man skal bare gøre sig klart, at det kan blive dyrt at spare så meget, at den rejsende er træt og umotiveret, når han skal tjene penge til virksomheden. Som det sidste ønsker den rejsende business class som standart på de lange rejser.. det har også betydning, at der optjenes air miles, som de har ret til selv at forbruge. 109

110 Køber for flytransport for en virksomhed kan være indkøbsafdelingen (sekretærer) eller lignende. Eller i mindre virksomheder, ejeren selv. Informationsvogter kan være direktøren for den handlende virksomhed eller det kunne det også være den medarbejder som har fået tildelt opgaven om at bestille flytransport, der skal fungere som informationsvogter. Idet direktøren på en måde har lagt ansvaret fra sig, da han har udvalgt denne person til opgaven. Det er hermed medarbejderens opgave, at gå til indkøbsafdelingen og fortælle om de krav og betingelser der er krævet. Informationsvogteren sørger for at der ikke bliver fråset med pengene og, at medarbejderen som har fået til ansvar at købe denne rejse lader informationerne gå videre til købscenteret. Direkte fra tutorgruppe( bilag I5) :29 4. Vurder hvilken betydning relationsmarkedsføring har for en virksomhed Med udgangspunkt i annoncen fra mediaplanet. Her fremgår virksomheden Cathay Pacific som en meget serviceminded virksomhed, der i høj grad har viden om hvad deres kundekreds vil have. Virksomheden har lavet en grundigmarkedsundersøgelse af deres målgruppes behov og giver deres forslag til hvad tiden trends inden for forretningsrejser og hvad det kommer til at indebære. I artiklen fremgår det hvilke behov og ønsker kunden har til flytransport. Ved en glad, udhvilet, serviceret flykunde har virksomheden en medarbejder som er oplagt til at yde det optimale for virksomheden. En såkaldt WIN-WIN situation. Den rejsende ønsker tidsbesparende foranstaltninger. De ønsker fx dedikeret business class check in og/eller online check in. Fast track igennem security den rejsende prioriterer også lounge faciliteter højt gode badefaciliteter mad af god kvalitet. Endelig skal der være kontorfaciliteter Artikelcitat 5. Kom med konkrete forslag til hvordan en af ovennævnte virksomheder kan sammensætte sit parametermix for at ramme en mulig kunde Grundparameter: 110

111 Omfatter de handlingsparametre som udgør grundlaget for, at forbrugeren foretrækker det ene produkt frem for det andet. Kontaktparameter: Handlingsparameter som informerer målgruppen om at man har et godt parametermix til dem. Disse 2 kombineret udgør det samlede parametermix: Produkt Vi tager her udgangspunkt i flyet og loungens indretning som er en del af serviceydelsen (at komme fra A til B). Funktionen af selve serviceydelsen er en behagelig rejse fra A til B. Produktets design er topmoderne (loungen og flyets indretning). Designet bærer meget præg af en første klasses rejse, da de har sørget for god benplads og 1,5 mands senge. I loungen er der både badefaciliteter og mulighed for at få mad af god kvalitet. Derudover er der også gode arbejdsvilkår, da den forretningsrejsende har mulighed for at gå på nettet og tjekke s og udføre de nødvendige forretningsopgaver inden afrejse. Kunderne hos Cathay Pacific har gode muligheder for at udnytte ventetiden. Derudover tilbyder virksomheden også hurtig boarding, som er værdifuldt for en forretningsrejsende med en stram tidsplan. Hurtig boarding er en fordel for den virksomhed den forretningsrejsende er 111

112 ansat i, fordi der på den måde går mindst mulig arbejdstid til spilde med transport. Kort sagt er den vigtigste del af deres serviceydelse tilbuddet om hurtig boarding og et fast security check. I forbindelse med serviceydelser er det vigtigt, at hele ydelsen lever op til de forventninger kunderne har til mærket. I dette tilfælde hvad forventer en forretningsrejsende af et flyselskab. Promotion En måde Cathay Pacific kunne fange forretningskunden på, ville være ved at ligge flyers og brocherer ud på diverse virksomheder. Denne form for reklame sikrer at de pågældende virksomheder har mulighed for at orientere sig omkring flyselskabet uden selv at skulle tage kontakt. Anden promotionform der kunne anvendes er sales promotion. Cathay Pacific kan eksempel gå ind og tilbyde rabatordninger hvis den pågældende virksomhed vælger at benytte deres selskab, hver eneste gang de skal på forretningsrejse. Eksempelvis 10% i afslag i pris. Eller for at gøre opmærksom på Cathay Pacifics eksistens, kunne de vælge at give et sponsorat til diverse firmafester eller kurser gode sager m.m. Pris Prisen fungerer som en kvalitetsindikator. I forbindelse med prisfastsættelsen er det vigtigt at virksomheden tager til overvejelse hvor eller lav prisen bør være, da en lav pris kan medføre at kunderne ikke anser deres serviceydelse som et kvalitetsprodukt. For at leve op til deres samlede serviceydelse, beskrevet under produkt, så skal de prisfastsætte prisen højt for stadig at virke first class minded. Dog bør de stadig tage til overvejelse, at de skal kunne konkurrere med øvrige business flyselskaber der tilbyder samme produkt. 112

113 Place Cathay Pacific fungerer primært som direkte distribution, dvs. direkte fra producent til forbruger. Produktionen og forbruget sker samtidigt. Lige så snart den forretningsrejsende sidder i loungen, så er produktionen i gang. Derfor er det vigtigt virksomheden overvejer hvor f.eks. loungen skal placeres og hvordan flyet indrettes bedst muligt efter kundernes behov. Direkte fra tutorgruppe(i5) :57 6. Vurder hvorvidt andre forretningsmodeller kan true de(n) pågældende branche(r) Som nævnt i annoncen fra media planet, er der risiko for at en del af kunderne forsvinder ved en bredere udbredelse af fx videokonferencer. Især i denne finanskrise periode, er der en del virksomheder som er nødsaget til at spare på bl.a. den konto som hedder flyture. Til trods for at videokonferencer er langt billigere, har det også sine begrænsninger i forhold til at få det til at passe sammen, repræsentanterne imellem. Her tænker på bl.a. på tidsforskellen som kan gøre et optimalt tidspunkt for begge parter, vanskeligt. Et andet minus ved videokonferencer, er den manglende fysiske kontakt som er selvfølgelig. Af Camilla B. Nielsen og Ina S. Jensen HGS

114 Bilag K6: Elev besvarelse hgs, Grp. 6 Farvemarkering i bilaget: Gul baggrund indikerer at teksten er dannet på basis af kommunikation med tutorer- Grå baggrund indikerer direkte afsktift af kommunikationen fra tutorer- Brun tekst er kommentarer. Japan Airlines mest præcis: Delmarkeder i artiklerne Omkring flytrafik Det industrielle marked præger Japan Airlines, da de som det nævnes i artiklen ( Det japanske flyselskab er blevet kåret som verdens mest præcise flyselskab ) er det mest præcise flyselskab. Flyselskabet levere transport til og fra Japan til såvel leisure (private turister) som corporate(forretningsrejsende) og må derfor anses som en del af transport, derved en indirekte del af produktionen (Altså uden en rejse ville der ikke være nogen produktion af produktet.) Lufthansa undgår strejke: Da Lufthansa også er en transport virksomhed, hører virksomheden ind under det industrielle marked, da piloterne er en forudsætning for at flyet letter, og derfor en direkte komponent. Når der er uenighed og piloterne strejker ( Piloterne ville strejke, fordi parterne ikke kunne blive enige om tarifferne ) standses hele producentmarkedet. Og det endelige produkt, flyrejsen, aflyses. Britisk-spansk fusion: I denne artikel er det mellemhandlermarkedet, der er tale om. Dette ses ved at der slås to virksomheder sammen, British Airways og Iberia. ( Koncernen bag det britiske og det spanske flyselskab bliver et af verdens største flyvirksomheder ) Det er i realiteten indkøb af varer til videresalg fra begge firmaer, men uden at der sker en forarbejdning. Flyene letter som de gjorde før, og det er ikke tydeligt udfra artiklen om de skifter navn. Samtidig er det som nævnt i de forrige artikler det industrielle marked, da transport af corporate(forretningsfolk) finder sted. Dog hovedsagligt mellemhandlermarkedet. Webmøder vil ramme flytrafik: I denne artikel omhandler det mellemhandlermarkedet, da de forretningsrejsende er de omhandlende personerne i denne artikel og som Jan Damsgaard, leder af CBS s afdeling for anvendt informations- og kommunikationsteknologi påstår; ( vi har 114

115 simpelthen for travlt til at flyve. ) Derved er det Flyselskaberne der taber både salg af billetter osv. Bonusprogram vokser trods krisen: Eurobonus er en del af SAS, og derfor hører det ind under det industrielle marked. Det er et produkt som SAS selv er ejer af, men som samtidig forbedrer kvaliteten i forhold til produktet, flyrejsen. ( Eurobonus er et stærkt aktiv for SAS, og det er med til at holde på kunderne i et ekstremt vanskeligt marked. ) Men når SAS sælger flybilletter til Corporate, går det stadig ind under det industrielle marked. Hvorimod hvis SAS sælger flybilletter med Eurobonus til leisure havner det pludselig i mellemhandlermarkedet, da der som oftest er et rejsebureau indblandet. ( Det tilgodeser især pendlerne og andre, som rejser meget ofte på de korte indenrigsruter ) Vigtige elementer i den optimale forretningsrejse: I denne artikel er der mere tale og effektivisering og kvalitet af et produkt. Det handler om at forbedre de rejsendes komfort i form af faciliteter og services. Derfor må det omhandle det industrielle marked, da det det er anskaffelser der indgår indirekte i selve ydelsen. ( Priority bording for business eller First Class er noget af det der også er med til at lette rejsen ) ( ligesom de stiller krav om komfort under rejsen. ) Spørgsmål og svar: Hvis man anskuer artiklen som en forretningsrejse, er dette delmarked, mellemhandlermarkedet. ( Når vi skal på lange forretningsrejser ) Da man skal bruge et flyselskab til transport for at fuldføre en eventuel ordre. Men hvis man ser på de hovedpunkter i forhold til servicen som direktøren fra Top-Toy lægger vægt på, må det være en del af det industrielle marked ligesom forrige artikel.( lægger vi vægt på nem security og en fast track security kontrol. ) Per Aasleff der er fuld konkurrence: Omkring kloakrenovering Da selve konkurrencefordelen kan ses på som en komponent og det stadig er en service, der leveres til det offentlige marked. Da det som oftest er det offentlige marked, der er tale om vedrørende rammeaftaler og licitation. ( Rammeaftalen udbyder 115

116 ikke løsning af enkeltopgaver eller beder om enkelte produkter ) Det kan dog også ske ved større private byggerier. Kampen om kloakkerne: Her er tale om at kloakselskaberne, Per Aasleff og de mindre virksomheder, er på det industrielle marked. Disse kloakvirksomheder sælger så service videre til det offentlige marked, kommunerne, staten og regioner. (Små firmaer opgiver at byde på kommunale opgaver inden for kloakrenovering ) Prisen er ikke afgørende: Favrskov og Esbjerg forsyning må påregnes at være offentlige instanser, og går derfor ind under det offentlige marked. (Esbjerg forsyning og Favrskov forsyning endte tidligere i år med kun en budgiver på renovering af kloakrør, selv om de fire firmaer begge steder var indbudt til at byde ) Per Aasleff, kloakvirksomheden, såvel som de små virksomheder er på det industrielle marked, da jeg anser konkurrencen som komponent. Omkring underleverandører indenfor industrien Fabrik overlever tabet af Danfoss: Både Stantræk og Danfoss befinder sig på det industrielle marked. Stantræk er produktionsudstyr-producent. Danfoss er kunden af Stantræk s produkter( Da Danfoss blev virksomhedens største kunde, var det bevidst, men også særdeles farligt ), og disse produkter indgår i Danfoss produktion. ( Stantræk der som underleverandør leverer løsninger indenfor bearbejdning af pladematerialer i metal.) Endelig bliver det færdige produkt solgt videre til konsumentmarkedet eller en virksomhed. Underleverandører satser på de nære markeder: Hvad enten det gælder nye eller gamle kunder( Danfoss, Grundfos, Vestas, Siemens og andre industrivirksomheder skifter til billigere underleverandører i Asien.) af producenterne, af komponenterne, befinder de sig på det industrielle marked. Underleverandørerne sælger nemlig kun til yderligere produktion ( Kun få danske underleverandører tager risikoen og følger med deres kunder ), som eksempelvis medfører endnu en produktion eller ender som det færdige produkt. Polsk marked trækker i Lykkeberg: Omkring danske fødevarevirksomheder 116

117 Fødevarevirksomheden Lykkeberg er på det industrielle marked, da de er producent af marinerede sild.( der er kendt for at producere fiskekonserves ) Disse produkter sælger de så videre til en detailvirksomhed, i dette tilfælde Netto, som derved er på mellemhandlermarkedet, da de sælger varer videre til den private forbruger, altså konsumentmarkedet.( der efterhånden er i hvert fald 5 mio. af den polske befolkning, der har råd til fødevarer af høj kvalitet. ) Danske fødevarefirmaer får billet til milliardmarkedet: Her er tale om mellemhandlermarkedet ( Vi er købmænd, og er hele tiden på jagt efter nye varer og nye leverandører til vores tyske og polske butikker. ), da Netto-koncernen har indbudt producenterne, det industrielle marked, til at komme og overbevise dem om hvorfor disse varer skal være på hylderne i butikken. ( I den her situation skal produktet medføre, at Netto kan øge sin indtjening. ) Valgkriterier på de forskellige delmarkederne Producentmarkedets valgkriterier Det industrielle marked Mellemhandlermarkedet Det offentlige marked Leveringssikkerhed Pris (I forhold til kvalitet) Uddannelse Fleksibilitet Kvalitet (som aftalt) Problemløser Serviceniveau Driftsikkerhed Leveringsservice + sikkerhed Dækningsbidrag Returordning Tilskud til markedsføring (reklame-tilbud) Betalingsbetingelser Omsætningshastighed Tillid Fortjeneste Leveringssikkerhed Pris (overholdelse af budgetter) Rabatordninger Garantiordninger Service (herunder forbedret service til borgerne) Referencer Tryghed Kvalitet Elektronisk bestilling Opmærksomhed på miljøet og certifikater burde skrives på alle 3. Det industrielle markeds valgkriterier: Underleverandører satser på de nære markeder. For de store industrivirksomheder, kunderne til underleverandørerne, er prisen et rigtigt stort kriterium for valg af underleverandører. Dette skyldes den økonomiske krise som også har ramt de større industrivirksomheder. Derfor bruger de nu i stedet i større grad underleverandører fra Asien, som er meget billigere end de danske. ( industrivirksomheder skifter til billigere underleverandører i Asien.)( under krisen blev 117

118 posen virkelig rystet og kunderne fokusere benhårdt på omgående at finde billigere leverandører ) Som man kan læse i artiklen kan underleverandørerne så vælge at flytte produktion med kunden ( får de hidtidige danske leverandører ingen garanti for at kunne levere fremtidig, selv om de rykker med ud.) Men de fleste søger de nære markeder, så som Tyskland og Sverige.( søger langt de fleste danske underleverandører i vid udstrækning nye kunder på de nære markeder, hvor de kan slå på fleksibilitet og nærhed.) Derfor er underleverandørerne nødt til at gøre sig attraktive overfor potentielle nye kunder. De kunder følger jo også de ovennævnte valgkriterier.( skal man klare sig som leverandør, så er man nødt til at investere i effektivisering, automatisering osv.)( kan tilbyde priser på interessant niveau.)( De skal være vågne og meget fleksible.)( konstant være i dialog med deres kunder.) Mellemhandler-markedets valgkriterier: Danske fødevarevirksomheder får billet til milliardmarkedet. På mellemhandler markedet er det vigtigt for detailvirksomheden at man har tillid til producenten/leverandøren. (... De fleste af dem samarbejder vi rigtig godt med i Danmark.... ) Dette gælder begge veje da leverandøren også skal have tillid til detailvirksomheden, for at opretholde et godt samarbejde. ( Vi kender Netto, som en stor og reel spiller. Vi har tillid til kæden. ) For leverandørerne er det en god ide at imødekomme indkøberne, og møde dem på deres præmisser. Derfor er det godt at lægge en eventuel plan inden man mødes og aftaler forretninger. ( Det at kunne tale tysk eller i hvert fald have salgsfolk, der kan tale tysk, er helt afgørende, hvis man vil noget på det tyske marked, ) Leveringssikkerhed og leveringsservice er også rigtig vigtigt, da detailvirksomheden skal være sikker på at der er varer på hylden hver dag. ( der ikke er den store forskel på, om produkterne skal leveres til vores lager i Danmark eller til vores lagre i Tyskland og Polen, ) Dette er der sikkert allerede blevet tænkt på inden virksomhederne er blevet inviteret til at mødes med indkøberne. 118

119 Men vigtigst af alt set fra detailvirksomhedens synspunkt er at sikre en fortjeneste. Derfor skal der være en efterspørgsel efter produktet, ellers kan det være lige meget med at have det på hylderne. ( er i stand til at tilbyde os noget nyt og dermed være med til at gøre os stærkere ) ( I den her situation skal produktet medføre, at Netto kan øge sin indtjening. ) Prisen er ikke afgørende. Det offentlige markeds valgkriterier: På det offentlige marked er prisen ikke afgørende, da prisen bare skal være indenfor de budgetter der er fastlagt af staten, regionerne eller kommunerne. ( prisen vil fortsat kun være et delelement. ) Det der spiller mere ind er kvalitet, og herunder også en forbedret service i forhold til borgerne. Da de er brugere af f.eks. kloakkerne i denne artikel. De skal fungere og holde i lang tid, da de er skatteborgerne, dvs. os alle i landet, der betaler. ( vi gerne vil have en vis garanti for, at arbejdet kan holde i 75 til 100 år ) Derfor er det også vigtigt med tryghed og referencer til at man ved at arbejdet bliver gjort ordentligt. Hvilket jo netop er problemet i denne artikel, da de små ikke kan konkurrere med den store kloakvirksomhed. (Andre parametre som kvalitet og vurdering af bud-giverens organisation ) Købsadfærden vedrørende flytransport En forretningskunde skal købe flytransport til sine medarbejdere: Valgkriterier: I artiklen & svar kan vi se at direktøren Henrik Gjørup fra Top-Toy lægger vægt på fleksibilitet og service niveau, når han eller en af hans ansatte skal ud på forretningsrejse. ( rejsetiden, antal mellemlandinger og rejsetidspunktet er det vigtigste. ) ( nem check in og en fast track security kontrol. ) ( nye og behagelige flyvemaskiner ) Købstype: 119

120 I samme artikel kan vi se at Top-Toy ofte tager på forretningsrejse, derfor kunne man godt tænke sig det ville være et rutinekøb, men da der også sker udvikling indenfor flyselskaber. Eksempelvis i form af lounge områder( Det vigtigste er; at der er plads og luft. Og så skal der være masser af friske aviser, hvis man har været væk længe. ), må der i dette tilfælde være tale om modificeret genkøb. Da det kan være en fordel for Top-Toy at tjekke markedet en gang imellem, for at se om det er bedre muligheder. Købscenter: Bruger er i dette tilfælde medarbejderen, der skal foretage forretningsrejsen. Informationsvogter vil være sekretæren, der kan give adgang til direktøren. Køber ville nok være en afdelingsleder i så stor en virksomhed som Top-Toy. Godkender: Kan være direktøren Henrik Gjørup. Influenten: kan både være medarbejderen, der kommer med ønsker. Men også direktøren der bestemmer, i forhold til eventuelt økonomi. Beslutningsprocessen: Problemerkendelse: Henrik Gjørup, direktør for Top-Toy har en medarbejder, der skal på forretningsrejse i Kina, og skal derfor finde et passende flyselskab til forretningsrejsen. Produktspecifikation: Kortest mulig rejsetid Få eller helst ingen mellemlandinger Rejsetidspunkt: :00 Gode muligheder for at komme til og fra lufthavnen Nem check-in Fast track igennem security God service Nye og behagelige flyvemaskiner. Søgning efter potentielle leverandører: Henrik Gjørup vil finde syv flyselskaber som lever op til kravene, dette vil han gøre ved at tjekke op på internettet. Indhentning af tilbud: 120

121 Han vil indhente tilbud fra fem af flyselskaberne, da han så har mulighed for bedre at sammenligne tilbuddene. Vurdering og sammenligning Er service behovene dækket? Lever selskabet op til miljøcertifikaterne? Hvad er deres omtale? Er afgangene regelmæssige? Udfra disse vurderinger vælger Henrik Gjørup SAS, som lever op til de fleste af kravene og beslutter sig til at købe sin flyrejse hos dem. Ordrerutine: Flyrejsen købes på internettet med firmakoder, som giver firmaet point. Transport og kontrol: Flyrejsen bliver brugt af den medarbejder, som efterfølgende kommer med en melding om hvorvidt behovene var dækket. Polsk Marked trækker i Lykkeberg Relationsmarkedsføring Lykkeberg A/S har været rigtig heldige i forhold til relationsmarkedsføring med Netto i Tyskland. De er nemlig kommet ind på det tyske marked og har nu mulighed for at komme ind på det polske. Dette er alt sammen sket via Netto, som har solgt mange af Lykkebergs produkter, marinerede sild. Det at Dansk supermarked har via Netto inviteret producenter til at snakke med indkøberne for både Netto Tyskland og Netto Polen er en win-win situation for både Netto og de inviterede. Netto kan byde ind på deres markeder med noget nyt og konkurrencedygtigt og derved øge deres omsætning. Og leverandørerne kan få flere ordrer og derved sælge mere. Forretningsmodeller 121

122 Blue/red ocean modellen, vil kunne gå ind og true en hvilken som helst branche. Det Røde hav er symboliseret ved at være de markeder vi kender, der er konkurrenceprægede og blodige. Det blå hav er symboliseret ved at være nye produkter, tanker eller lign., hvor man er den eneste der gør det på den måde. Man skal dog være hurtig, da der ofte er nogle der fanger ideen og også vil sælge den. Og derved går vi stille og roligt over i det røde hav, hvor konkurrencen opstår og chancen for at overlev bliver mindre. 122

123 Bilag L1: Kvalitative elev interviews med hhx elever Samarbejdsgrupper. Spørgeguide: Vi vil gerne have uddybet lidt i relation til det spørgeskema du besvarede. Prøv at uddybe omkring: 1. Hvordan var dine forventninger til opgaven inden du gik i gang? 2. Havde du gjort noget for at være klar til at gå i gang med opgaven mandag i uge 12? a. Hvordan? 3. Hvordan foregik samarbejdet med hgs gruppen? a. Hvad var godt? b. Hvad var dårligt? 4. Prøv at forklare hvordan I kommunikerede med hgs gruppen? a. talte I pænt til hinanden? b. talte I grimt til hinanden? 5. Prøv at beskrive hvordan samarbejdet fungerede med din partner. 6. Var du inde og se hvordan det foregik i de andre samarbejdsgrupper? 7. Er der noget i hele dette forløb som gør, at du har fået mere forståelse af hvad producentmarkedet handler om? 8. Var Fronter nemt at anvende? 9. Kan du tænke dig andre muligheder, hvis et samarbejde skal foregå virtuelt? 10. Har du i øvrigt kommentarer til dette forløb? Interview nr /04/2011 KL.11:35 (08:04) med Annemette fra samarbejdsgruppe 2 Du har svaret på et spørgeskema omkring det her forløb, jeg vil godt prøve at høre din egen forklaring til hvad forventningerne var til denne her opgave inden du gik i gang. JA. Jamen. Jeg ved ikke om jeg havde så mange forventninger til det, men altså jeg tænkte sådan lidt det ville blive en udfordring, hvordan skal man lige formulere det her så de forstår det og man er ikke vant til sådan at skulle lære fra sig indenfor afsætning i hvert fald. Og slet ikke når du skal gøre det på skrift, det er jo sådan lidt specielt måde og ikke kan snakke med dem sådan fysisk. Så det er lidt noget andet. Man skulle jo skrive til dem på en lidt anden måde end når man skriver en aflevering. Ja 123

124 Jeg tror ikke jeg havde så mange forventninger til det ud over det at det ville da blive en udfordring i hvert fald at få det ligesom kommunikeret ud. Hvordan havde du gjort dig klar til at gå i gang der mandag? Jamen vi havde jo altså læst de der artikler der, og så ellers havde vi faktisk ikke øøø vi havde jo faktisk ikke lavet så maget andet forberedelse, vi havde sat os ind i hvad det var det handlede om og jeg tror sådan set ikke vi havde heller ikke behøvet at gøre så meget mere, for det kom rimeligt hurtigt i gang idet de havde nogle til os, øøøø og vi var sat ind i stoffet og det var ikke noget nyt sådan for os på den måde, og så vi vidste hvad artiklen gik ud på så var det rimeligt hurtigt at komme i gang. Okay så vil du sige lidt om samarbejdet hvordan foregik det det, hvad var godt og hvad var dårligt? Ja. Altså jeg synes de var vildt søde dem som vi øøø de skrev sådan på en ordentlig måde til os og meget sådan, de virkede meget sådan hvad skal man sige engagerede, der var mange andre grupper jeg hørte så at de snakkede om, nej nu skriver de det og der var sådan det synes jeg overhovedet ikke det var slet ikke min oplevelse. Så det fungerede godt og i fik talt pænt til hinanden og der var ingen problemer der? Det eneste der var, de sendte sådan noget til os ind til videre, der var sådan helt, hvor i deres formuleringer kunne man tydeligt se, at der var de ikke var vant til at skrive på den der afsætningsmåde og de eksempler de kom med, det var fint nok de kom med nogle eksempler, men det var bare slet ikke eksempler de passede ikke sammen med det de skulle underbygge. og det var sådan lidt altså, øøø da kunne det have været godt hvis man havde siddet fysisk over for dem for hvad mener I lige med det? Det var lidt svært at vide nogen gange, hvad det lige var de Var det fordi I kommunikerede skriftligt at det var svært at blive kloge på hinanden? Ja så krævede det lige lidt ekstra. Hvad mener de lige med det? Da havde det jo nok været lidt nemmere hvis man havde siddet overfor dem, så kunne man lige bede dem forklare det med nogle andre ord, men altså vi fandt jo ud af det, det var ikke værre end det var til at.. Hvordan gik samarbejdet så med din partner i gruppen? Det gik fint. I er jo vant til at arbejde sammen. 124

125 Var I inde og se på, hvad der foregik i de andre samarbejdsgrupper, eller var du inde og se på det? Nu spørger jeg jo dig. Ja vi snakkede lidt med de andre, øø Der var nogen de havde jo sådan skrevet meget lange beskeder og det var jo sikkert fint nok, jeg tror også vi kom også til at skrive nogen der var blev lidt lange. Nogen blev korte og nogen blev lange. Det afhænger jo af hvad... Ja, du var ikke løbende inde og se hvad foregik i de andre rum? Gjorde du det bagefter eller??. Ja men vi snakkede lidt sammen med de andre grupper sådan undervejs, jeg kunne jo godt se der var en forskel hvordan man kommunikerede eller hvad man skal sige. Ja. Har du efterfølgende så været inde og se deres opgavebesvarelse? Nej det har jeg faktisk ikke. For de har sendt det meste, det sendte de til os løbende. Så vi vidste sådan løbende hvad de skrev. Selve besvarelsen, det var ikke kun at de bare stillede et de sendte også opgaven og sådan længere tekster... Så I var simpelthen inde og rette direkte i det de havde skrevet? Ja og læse det. Ja okay. Er der noget i dette forløb som gør, at du har fået mere forståelse af, hvad producentmarkedet handler om? Har du fået noget ud af det? Ja jeg har fået det ud af det at det var en god måde sådan at repetere på det. Altså det er lang tid siden vi har haft det synes jeg, så det var sådan lige jeg skulle lige hen og have fat i bogen mange gange for sådan lige at finde ud af det. Men jeg synes det var en god måde at få det repeteret på i hvert fald. Godt nok sådan, men der er ikke sådan noget du er blevet klogere på eller det er mere du har fået genopfrisket det.? Jeg vil sige hver gang man sådan genopfrisker det så bliver man klogere på alligevel for så husker jeg det bedre. Jeg kan ikke lige komme i tanke om noget nu, men der har jo sikkert været et eller andet der sådan lige har været et nyt perspektiv på, det har der da helt sikkert været. 125

126 Jo men det kunne være du havde set noget af det nogen af de andre grupper havde skrevet og sagde nå ja sådan kunne man også skrevet og sagde nå ja sådan kunne man også godt?, det havde jeg ikke lige tænkt på. Nej det ved jeg ikke om der var. Nej det var ikke lige den vej rundt. Var fronter let at anvende? Jeg tror også jeg skrev det i det der spørgeskema. Det var nemt nok, men man kunne måske godt have haft et medie hvor det var gået hurtigere. Google doc har jeg skrevet i mit spørgeskema, men det tror jeg er meget forskelligt, nogen de kan simpelthen ikke, størstedelen inde i klassen, de bryder sig ikke om at bruge det. Men jeg synes det er virkeligt godt. Jeg har lige lavet et dansk projekt mig og Rikke, Jeg sad der hjemme og hun sad derhjemme og lynhurtigt så fik vi lige lavet det, det var helt vildt godt, fordi det går simpelthen så stærkt, når du kan sidde der og alle kan skrive, og I kan også chatte ved siden af, er der ikke noget med det? Ja der er sådan en bjælke hvor man kan køre en chat, så kan man skrive et eller andet lige er det okay eller hvad siger du til det eller prøv lige at kigge på det jeg har skrevet der og.. Så I sidder og skriver parallelt simpelthen? Ja. Hvis man skal bruge det i denne her forbindelse så kan man sige at de skriver deres opgave inde i google docs, og så kan vi sidde og følge med i hvad de sådan skriver og så kan de stille et til os i chatrummet, der er ved siden af. Du kan se chatrummet ved siden af dokumentet. Det er det der er smart så kan de jo stille et, skrive et eller andet ude i chatten og så kan vi jo svare eller eller så kan vi sige prøv lige at kigge i jeres dokument nu eller et eller andet. Men det ville vel typisk så blive kortere svar der ville komme fra jer. Jo der ville der måske nok, men ellers så kunne man også bare gå ind i dokumentet og skrive direkte, og så kunne de jo bare slette det igen. Ja ja den mulighed er der jo også. Har du øvrige kommentarer til det her forløb? 126

127 Nej jeg synes det har været en sjov måde, noget helt andet jo, fint når man en gang imellem laver noget der er helt anderledes. Godt tak skal du have. Interview nr /4/2001 kl. 10:39(06:16) med Lisbeth fra samarbejdsgruppe 4 Vi har nogle uddybende omkring det spørgeskema her og vi vil gerne høre lidt om, med dine egne ord, hvad dine forventninger var til opgaven, inden du gik i gang. Jeg havde regnet med at vi nærmest selv skulle lave opgaven også, ikke at vi skulle lave den, men jeg havde regnet med, at de skulle have os med hele vejen. At de ligesom sagde. Det har vi fundet ud af her og ligesom tog os med og vi kunne evaluere undervejs. Og vi kunne bidrage så godt som vi nu kan, og at vi var meget ind over, altså at vi fik mulighed for ligesom og hjælpe dem rigtig meget, specielt hvis de ikke havde så megen viden om det i forvejen. Jeg synes også at deres opgave den kunne ligesom have været blevet meget bedre, hvis de ligesom havde taget os med. Okay så det var sådan det du forventede, hvad havde du selv gjort for at være klar til mandag uge 12 eller havde du gjort noget? Jeg havde læst det hele og så havde jeg gjort noget, prøvet og set hvilke modeller jeg synes der ville være gode på de forskellige og ligesom overstreget de ting som jeg synes der var relevante for. Jo men du havde jo ikke fået ene endnu, men havde du været inde og forestille dig ene eller hvad havde du gjort der? Det var noget vi gjorde undervejs der, jeg havde været inde og sådan og understrege- det gør man jo altid, Jeg havde været inde og understrege med kugle pen. Det plejer jeg at gøre bagefter og så når jeg får opgaven og så gør jeg med forskellig farver når jeg får opgaven til de forskellige, fordi så skal du ikke sidde og læse det for at vide det. Så har opgave 1 måske grøn. 127

128 Det var en god måde at gøre det på. Så du havde været inde og læse artiklerne. Hvordan gik samarbejdet med gruppen? Altså jeg blev skuffet. Ja De var sådan meget, vi skulle kun bruges i yderste nødstilfælde. De skrev sådan meget sådan kort og præcist og de skulle bare vide det her og hvis vi ikke svarede det de havde forventet, så var det ligesom bare, så kunne de ikke bruge os mere og vi kom lidt skævt ind på hinanden sådan rimeligt hurtigt og så var det sådan stop, så holdt det ikke mere. Var det fordi I kom til at skrive noget grimt til hinanden, eller gik I fejl af hinanden sprogligt eller kan du sige hvad det var? Altså tonen var de startede bare kort ud med et sådan bom. Det var ikke sådan de andre havde været - vi ser frem til jeres samarbejde og sådan hej og sådan noget. Det var bare hvad gør vi her, hvad med det? Sådan bla bla et eller andet. Ja og så svarede vi egentlig bare sådan i nogenlunde samme tone og så fik vi rigtig flabede svar sådan et eller andet senere hen, hvor jeg bare tænkte hold da op. Ja. Så I kom til at tale grimt til hinanden på et tidspunkt! Ja flabet. Okay og så har jeg sådan set fået svar på det næste. Hvordan fungerede samarbejdet så med din partner? Det fungerede rigtig godt, men det ved vi, vi arbejder tit sammen, vi altså - jamen det var fint, vi er gode til at supplere hinanden, sådan lidt jeg kigger lige i den her bog så kigger du lige i den her bog, jamen jeg kan lige skrive lidt ned, hvis du lige fortæller mig og sådan noget. Så når de andre så spurgte gik I så alligevel ind og prøvede at svare på noget af det? Det gjorde vi meget og vi lavede direkte henvisninger til artiklerne og vi kom med nogen opgaver og vi lavede sidehenvisning til deres egen bog, som de egentlig bare ikke tog til sig fordi de mente ikke vi havde deres bog selvom vi havde lånt en og sådan noget - jeg tror ikke rigtig de forstod det. Vi lagde meget i det. For vi ville jo gerne hjælpe dem. Eller jeg lagde i hvert fald. 128

129 Var I inde og se hvordan det foregik i de andre samarbejd grupper? Ja Sådan løbende eller? Ja egentlig bare i det første kvarter vi havde af de der to timer, for der svarede de ikke rigtig sådan så hurtigt. Så kunne vi gå ind og læse, hvad de andre havde skrevet sådan lidt. Jeg troede jeg kunne finde lidt inspiration for jeg fik et sådan jeg ikke var helt sikker på. Gik kommunikationen for langsomt? Nej overhovedet ikke det gik fint men lige pludselig så holdt de helt op med at have et. Så hørte vi ikke rigtig mere fra dem. Okay er der så noget i hele det her forløb som gør at du siger, at nu har jeg fået en bedre forståelse af producentmarkedet? Ingenting? Jeg vil, jeg ville synes, at jeg har fået meget ud af det, hvis vi altså havde brugt samarbejdet mere. Vi havde læst opgaven. Vi skal ikke selv svare på den, men vi skal egentlig bare selv svare på det, de spørger om. Nogen kom ind i lokalet og forstyrrede Okay øøøh ja kunne du tænke dig andre muligheder hvis et sådant samarbejde skal foregår virtuelt? Jeg synes det var udmærket.. fint altså jeg havde lidt forestillet mig, at vi selv ville måske altså snakkede om at bruge messenger fordi den svarer hurtigere og det ville jeg foreslå, hvis kommunikationen havde været sådan mere, fordi det er nemmere, hvis at vi ligesom havde været sammen om at lave den har opgave, sådan som jeg troede, man skulle. Fordi så havde vi også lært af opgaven, hvis vi skulle ligesom være med til at fyldiggøre en besvarelse og det føler jeg hvis den var entydig hele vejen igennem at man ikke havde så megen kommunikation, som jeg ihvertfald havde troet at man skulle. Og det kunne du ikke gøre i Fronter eller hvad? Det kan man sagtens, sagtens, men jeg synes man har bedre overblik. Ja Men det er også fordi jeg er vant til at bruge den, jeg tror bare det er et om det. Ellers kunne jeg forestille mig man brugte google docs, for der kan du se, hvad de skriver. 129

130 Ja Og gå ind og skrive alle sammen. For eksempel hvis der bare er to der er på. Der er både en chat, hvor man kan snakke med hinanden, men så kan jeg måske også gå ind og dreje noget over og sige den her sætning gav ikke rigtig mening eller pas lige på her eller et eller andet, det synes jeg det fungerer rigtig godt sådan har vi brugt det i dansk. JA så det havde været bedre den vej rundt? Det kommer an på hvor meget man skal deltage for jeg synes det var fint bare sådan at være backup til dem for det synes jeg det var okay nu gror vi fast. Der fungerede det egentlig meget okay. Det der er træls med er, at du skal ud og opdatere for at se du har fået noget, du kan ikke blive derinde og så popper den bare op. Det er derfor jeg vil bruge messinger. Okay, har du ellers kommentarer til dette her forløb? Jeg synes det er et rigtig godt initiativ det giver noget anderledes end bare det samme, og det samme og det sammen jeg synes det er rigtig godt, det synes jeg. Godt nok. Tak skal du have. Interview nr /04/2011 kl. 11:25 (08:06) med Sebastian fra samarbejdsgruppe 3 I forbindelse med det her arbejde omkring producentmarkedet, da udfyldte du et spørgeskema, så vil vi godt have uddybet lidt mere. Hvordan var forventningerne til opgaven inden du gik i gang? Altså jeg synes det var lidt ææh forventningerne på den måde jeg havde egentlig ikke rigtig nogen forventninger - øøh forstået på den måde, at det var os der skulle hjælpe dem. Øøh jeg vidste - jeg anede egentlig ikke rigtig hvad det var jeg ville få af. Jeg anede ikke hvad det var, de ville finde på at stille. Men jeg var sådan ret nysgerrig. Jeg synes det var ret spændende at se, hvad det er de egentlig ville komme med osv. Ja også hvad deres forventninger var, om hvordan de forholdt sig til det og så videre, for der kunne godt være at nogen af dem de ville bare have at vide, hvad ville jeg svare til det. Og det viste sig så, at det var det overhovedet ikke, så jeg havde, mine forventninger, de var sådan lidt blandede. 130

131 Havde du gjort noget for at være klar inden? Ja selvfølgelig kiggede jeg i bogen omkring producentmarkedet, det var en ret god måde for mig også selv lige at repetere det på, på en måde, bare lige genopfriske det. Ja Fordi det synes jeg er ret vigtigt. Det har jeg i hvert fald personligt brug for, bare lige at genopfriske det, lige have set på det igen ikke læse det i de mindste detaljer, så da var det også godt nok for mig at jeg lige fik genopfrisket det. Så det gjorde du inden? Ja de gjorde jeg. Havde du også nået at fået læst artiklerne eller tog du dem?. Nej dem tog jeg ikke, da var jeg lige som lidt mere afventende. Jeg læste nogen af den jeg læste ikke dem alle sammen. Men da det så var vi sad og ventede på at de svarede, så sad jeg jo selvfølgelig og læste dem der. Så passede det meget godt? Ja Okay. Hvordan foregik samarbejdet med denne her hgs gruppe? Hvad var godt og hvad var dårligt? Jeg synes egentlig det gik rigtig rigtig godt. For det første så skriver de jo i starten at de så rigtig meget frem til samarbejdet, og de ville rigtig gerne bestræbe sig efter det 12 tal der. Uha Så vi sagde, vi håber vi kan give jer vejledning til det 12 tal. Så det synes jeg var en rigtig måde at starte det på, at de lige præsenterede dem selv og så videre. Det var rigtig rigtig godt, så det synes jeg det gik rigtig godt. De stillede også nogen ganske udmærkede, der var ikke noget der overhovedet. Der var ikke nogen dumme, jeg synes også at de stillede nogen meget brede, så vi kunne give dem en masse input og så videre. Det synes jeg fungerede rigtig fint. 131

132 Altså måske det eneste, der måske ikke var så godt var, at der var nogen forskydning i timerne, så det måske ikke lige hang sammen nogen gange sådan når vi havde tiden, så havde de vist færdig med tiden eller et eller andet. Der var lige lidt til sidst der gik galt. Ja Ellers ikke andet, så synes jeg egentligt det var meget meget positivt, meget positivt. Men I kommunikerede mest mens timerne var? Ja helt sikkert. Jeg har svaret dem. De havde sådan skrevet et svar og så svarede jeg dem om aftenen, men det var kun en gang, men ellers foregik det i timerne. Ja prøv at forklare, hvordan I kommunikerede med hinanden. Du har været lidt inde på det. Jeg tænker sådan mere på måden I taler til hinanden på. For det første så. --- de havde skrevet sådan noget med at de havde gjort sig nogen overvejelser og så ville de godt komme og høre vores bud på, hvad det var om vi måske kunne give et eksampel, og så sendte vi, altså ud fra den viden vi har og så videre, så ville vi så vidt muligt give et rigtig godt svar. Også når vi kunne komme ud over selve et, at tænke de kunne tænke i nogen andre baner og så videre, tænkte det var det vi prøvede at leve op til. Okay, hvordan vil du så beskrive samarbejdet med din partner? Altså, Frederik var jo syg den første dag, så der kørte jeg det jo så selv. Det så jeg ikke som noget problem overhovedet så, men anden dag da gik det rigtig godt. Da var det så fint at vi kunne sparre med hinanden. For hvad jeg synes, det er jo ikke nødvendigvis det rigtige. Så det var rigtig fint at vi lige supplerede hinanden på den måde. Der brugte I hinanden? Da brugte vi hinanden. Der kunne jeg komme med nogen inputs og han kunne komme med nogen inputs, så fandt vi egentlig ud af det sammen, hvordan det egentlig så skulle formuleres. Okay ja, har du været inde og se på hvad der foregik i de andre samarbejdsgrupper? Ja, nogenlunde altså, jeg har ikke læst det igennem også videre, men jeg så lige, ville se hvordan debatten var derinde og så videre, og ved at jeg har set i de andres, hvad hedder det, samarbejdsrum, og så videre, så fik jeg også et indtryk af hvordan deres samarbejde det fungerede. Jeg synes der var nogen af dem de var meget specielle. Der var nogen der bare startede lige på og hårdt. Hvad er jeres. Det er ikke så godt. Det er jeg rigtig rigtig glad for, at det gjorde de ikke ved os. De var meget meget høflige anlagt og så videre, så det var rigtig positivt. 132

133 Jeg læste det ikke igennem men skimmede det overordnet. Og det var så både løbende eller var det også efterfølgende opgavebesvarelsen? Jeg har set vores opgave fra den gruppe som vi.. Jeg kan også godt se at de har ladet sig inspirere af det vi har skrevet, for det er ikke, jeg føler ikke det er helt håbløst det vi har skrevet. Nej. Så kommer det spændende. Er der noget i det her forløb som gør at du har fået mere forståelse af hvad producentmarkedet er? ÆÆH Sjovt nok, altså nu ææh gen opfriskede jeg det jo også meget ved jeg lige kiggede i bogen, så jeg lige så hvad det er for nogle væsentlige modeller vi har at gøre med og så supplerede jeg med hvad er det nu - for nogen jeg synes der er svære og så genopfriskede jeg dem lige på den måde. Men ellers synes jeg også det var lidt spændende for de stillede noget omkring nogen forretningsmodeller og så videre og det har jeg aldrig nogensinde hørt noget om før. Nej Så det gav så også anledning til at jeg undersøgte det yderligere. Og det synes jeg egentlig var meget spændende fordi de spurgte for eksempel hvilken forretningsmodel fører SAS, og så kiggede jeg jo hen og det synes jo var et meget bisart og så gik jeg ind og kiggede på det og det er jo klart man kan jo ikke give et definitivt svar på,hvad det er for en forretningsmodel de fører. Jeg synes det var skide spændende for det har jeg aldrig set før, og så se hvad det er for nogle forholde der påvirker hvordan ens forretningsmodel den er og så videre. Så på den måde gav det mig også anledning til at jeg lærte noget mere, så ikke mindst at de lærte noget, lærte jeg også noget ved at kigge på det. Godt nok. Så det synes jeg fungerede Kan du tænke dig andre muligheder hvis sådan et samarbejde her skal foregå virtuelt, nu har vi jo brugt Fronter. Æææh jeg synes egentlig fronter det fungerede rigtig, rigtig fint. En anden måde det kunne være facebook og messanger. 133

134 Jeg vil helst foreslå messanger. Der er kommunikationsformen den er meget mere hurtig. Og så skriver vi jo løbende og så behøver svarerne eller ene jo egentlig ikke nødvendigvis at være så lange. Det kunne være hvis man nu stiller de overordnede inde på fronter så har man måske lidt mere tid til at svare fyldestgørende på det, men får man dem igennem Messanger eller sådan noget, der kan man stille de der hurtige var det hedder det eller sådan et eller andet og så lige? Ja det var det, eller et eller andet og så supplere lige med noget hurtigt, der kunne det være rigtig fint. Det kunne også give anledning til at de stillede nogle lidt mere, nogle lidt hurtigere flere, sådan nogen kortere, hvorimod på Fronter der stillede de lidt mere lange, hvor vi så kan give et lige længere svar. Det var lidt mere udførligt når de endelig spurgt om noget? Ja Ja lige præcis, hvis det nu var på Messanger så kunne man måske lige rette dem ind igen, for eksempel, hvis jeg synes er det en god ide, at vi skrev om det ja, det var en rigtig fin ide og så måske følge hinanden lidt nærmere, hvis man kan sige det på den måde. Det var for tungt at arbejde i Fronter.? Er det det du siger? Nej ikke for tungt, det synes jeg overhovedet ikke, jeg tror bare, at hvis det var man gjorde det over Messanger, så kunne det blive lidt mere fleksibelt, for så kunne man sådan hele tiden spørge hinanden okay nu skriver vi om det her, kan man godt sige det her, og så måske kan vi bare lige hurtigt sige ja det kan I sagtens og så videre. Jo men her blev det nogle, I blev stillet, hvor I skulle tænke lidt over hvad I svarede, inden I svarede! Det synes jeg var fint. Det synes jeg var rigtig rigtig fint. Den måde det fungerede på og det hele det var super godt. Der var ikke noget at sætte nogen finger på. Jeg skal bare høre din ærlige mening. Der var ikke nogen problemer der, med at se svarene eller noget som helst, det fungerede bare, som det skulle. Har du øvrige kommentarer til det her forløb? Jeg synes egentlig det var ret spændende. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg synes, det var sjovt og at prøve det på den måde. Ææh Det var sådan en god måde. Jeg lærte også noget af det, helt bestemt, men jeg tror også, det er lidt, hvad man selv gør det til. Hvis jeg nu havde haft en anden indstilling til det, så havde jeg måske ikke fået så meget ud af det. 134

135 Men ved at jeg lige har genopfrisket det lidt og sådan noget, da øvede jeg mig også selv, men også bare den måde jeg formulerede det til dem på og så videre, også med at prøve på at formulere det på en hensigtsmæssig måde, sådan at de også forstår det, og kan bruge set på en god måde. Ja Men også ved at så lærte jeg også noget af dem ved, at de havde noget teori som vi ikke havde kendskab til, så da synes jeg også det var ret sjovt, at omsætte det, til det vi har, eller noget af det der er tilsvarende, så på den måde så føler jeg næsten, at jeg har lært lige så meget som de har bare på nogle andre punkter. Det var godt. Tusinde tak. Meget positivt overrasket over det. Det var dejligt at høre tusinde tak skal du have. 135

136 Bilag L2: Kvalitative kommentarer fra hgs Kvalitative kommentarer fra hgs i gruppe interview gennemført onsdag 30. marts 2011, på baggrund af spørgeskemaundersøgelse, Der var afsat to timer til denne efterbehandling Der var 10 deltagende elever, som fik udleveret sammenstillingen af spørgeskemaet men hvor kommentarerne ( 20 og 21) var pillet ud. Undervisers mundtlige indgangs/kommentarer er vist med rød farve, derefter resumé af elevernes kommentarer med sort Spørgeskema HGS i forbindelse med opgaven om Producentmarkedet 03 Hvordan var din motivation for opgaven efter at du havde fået information og instrukser om den 0 Meget stor 5 Stor 5Middel 1Lille 0 Meget lille Halvdelen siger stor motivation for opgaven, kan nogen uddybe? - Altid spændende at være i et forsøg - Jeg troede selve opgaven var spændende - Man blev revet med af din entusiasme 04 Hvordan vil du beskrive kvaliteten af de instrukser og den vejledning du fik inden opgaven 1 Meget god 7 God 3Middel 0Ringe 0 Meget ringe Specielt til de tre som svarer mindre end god Hvad kunne have gjort instruksen bedre? - Det var svært at få overblik over hvad det hele gik ud på - Nej tværtimod Der var både skriftlig og mundtlig instruktion - Nå ja jeg var fraværende til den mundtlige introduktion 05 Havde du inden opgaven i uge 12 læst kapitlet om Producentmarkedet 0 Indgåede 4Et par gange 6Ja, OK 0Delvist 1 Slet ikke 06 Var opgaven let at forstå og at få overblik over 1 Meget nemt 1Ikke svært 7Tilpas 2Delvist 0 Slet ikke Her vil jeg gerne have Jeres uddybende kommentarer? - Det tog lidt tid inden jeg fandt ud af at 2 små tekster i toppen også var artikler - Ja ene var klart formulerede 136

137 - Spørgsmålene ligner ikke dem du plejer at stille - Ja nemt når man lige fik læst artiklerne 07 Hvordan vil du vurdere opgavens sværhedsgrad 0 Meget svær 4Middelsvær 7Tilpas 0Let 0 Meget let Hvorfor er der ingen som svarer let her? - Jamen det var ingen let opgave - Der var ingen genveje til de lette svar - Opgaven involverede både kommunikation, analyser og læsning og skrivning - Svært i starten og så blev det lettere - HHX erne vidste ikke noget om forretningsmodeller 08 Hvordan vil du vurdere opgavens omfang set i forhold til den tid der var afsat (1 uge) 0 For meget 6Lidt hårdt 2Tilpas omfang 3Tid til det hele 0 Jeg kedede mig Det hænger lidt sammen med forrige Nogen kommentarer? - Jeg måtte bruge weekenden for at bliver færdig - Ja der var mange detaljer at holde styr på - Du (Björn) havde været overfladisk ved gennemgangen af stoffet - Ja, men vi havde for lidt tid til kommunikation med hhx erne - Det tog lang tid inden jeg kunne forbinde servicevirksomheder med producentmarkedet 09 Var der tilstrækkeligt med læremidler (bøger/figurer/billeder) for at du kunne udføre opgaven tilfredsstillende 11 Ja 0Nej I et andet efterspørger i videomateriale, men svarer suverænt 11x ja? - Som sædvanligt blev vi næsten overinformeret af dig - Ja det er kunsten at vælge - Og vi fik endda andre modeller fra hhx - Havde du glemt 7P modellen 10 Hvordan har kommunikation og samarbejde med partnergruppen, fungeret via Fronter 4 Meget god 4God 1OK 0Ringe 2 Meget ringe I sagens natur er det her af meget stor betydning for hele forsøget Jeg har allerede hørt at elev1 og elev 2 (gruppe 4) havde problemer med kommunikation med partnergruppen Så jeg håber at alle har noget at byde ind med? - Vi fik stor hjælp af hhx erne - De var meget hjælpsomme - Nogen gange forstod de ikke hvad vi spurgte om - Jamen det var ærgerligt vi havde så lidt online tid (der menes synkron tid) 137

138 - De var meget detaljerede - Jeg stiller ved peer-læring om det virker - Vi stillede de ikke kunne svare på - De var hurtige på tasterne - Hun sagde hun ikke måtte hjælpe os med opgaven - Det er deres skyld hvis jeg får en god karakter 11 Hvordan har kommunikation og samarbejde fungeret i dit eget lille tomands-team * 5 Meget god 4God 0OK 1Ringe 0 Meget ringe Selvom jeg har kunnet observere noget af Jeres interne kommunikation og arbejde, vil jeg alligevel gerne have et par kommentarer I øvrigt er der en lille pudsighed; En elev har svaret ringe og partneren har svaret enten meget god eller god Er det misforstået loyalitet? - Jamen nu har vi arbejdet sammen så mange gange så det kører bare - Fint, men vi kunne jo selv vælge partnere - Bedre end jeg havde troet fordi jeg var sammen med en anden end jeg plejer - Vi har kendt hinanden i 15 år, så det er altid godt samarbejde - Det var mig som skrev ringe og jeg forstår ikke hvordan han kan mene noget andet - Jeg var som en sekretær, men det er min egen fejl * Gruppe 6 var kun en person, derfor kun 10 svar på spørgmål no Beskriv med procenter forholdet mellem Jeres synkrone (samtidige) og asynkrone kommunikation % Synkron Kommunikation % Asynkron Kommunikation 80.5 % Synkron (Maxima 100, Minima 60) Flere af Jer har allerede giver Jeres mening til kende - At der skulle have været mere tid til synkron kommunikation med hhx erne Men kan nogen uddybe omkring det her med synkron og asynkron kommunikation? - Det skulle have været en time om dagen i stedet for - Jeg fik ikke skrevet noget asynkront fordi jeg ikke vidste hvornår jeg ville få svar tilbage - Så sidder man der og logger på hele tiden Ikke smart - Men det er nemmere (at kommunikere) når man er online på samme tid - Mandag og onsdag var dumme dage Vi var online lige efter vi havde fået opgaven - Ja der gik lang tid inden vi kunne stille det første - De rykkede os for - Det skulle have været alle fag i forsøget (elev mener egne 3 fag) Man fik ikke taget sig sammen til at arbejde efter skole Jeg fik kommunikeret rigtig meget på online tiden 138

139 13 Har Jeres/din kommunikation udelukkende berørt den faglige opgave 10 Ja 1Nej 14 I hvilken grad mener du, at vejledningen fra Jeres/din partnergruppe på Fronter har medvirket til at gøre Jeres/din besvarelse kvalitativ. 2 I høj grad 2Rigeligt 5Lige tilpas 0Mangelfuld 2 Slet ikke Det ser ud til at flertallet herinde mener at hhx erne har andel i eventuelt pæne resultater, kan I beskrive hvordan de har medvirket til at gøre Jeres opgaver kvalitative? - De kom med ekstra materiale - Hun skar tingene ud i pap - Jamen de har lært nogen andre ting - Desværre kunne de ikke hjælpe, de var ikke så gode til at tænke ude af boxen - Jeg tror også at de lærte noget af os - Vi havde positive diskussioner om emnerne - I starten forstod vi ikke hinanden, men så tog det fart - De gjorde sig umage - Du sagde at Peerer var ligeværdige og sådan virkede det også - Jeg fik den hjælp jeg havde brug for 15 Hvad kunne have gjort din viden om Producentmarkedet endnu dybere (sæt max 2 krydser) 6 Video & Film 4Mundtlig kommunikation med partnergruppe 5Traditionel undervisning 2 Videokonference med Partnergruppe 1Selv at vælge partnergruppe Der er kun en som mener, at det havde hjulpet hvis man selv kunne vælge partnergruppe og overhalvdelen nævner muligheden for flere kommunikationsformer med hhx erne. Endelig nævner 5 af Jer at traditionel UV havde hjulpet på læringsdybden. Så hvad er op og ned her? - Du gav os jo selv muligheden for at sætte flere krydser og det er ikke et enkelt svar - Mundtlig kommunikation er det hurtigste, altid - Jeg tænker næsten altid i billeder så elsker video til skole og privat - Jeg lærer bedst ved at høre på i almindelig undervisning - Vi kommunikerede faktisk med hhx erne via andre kanaler (facebook) - Det har meget med ens egen lærestil at gøre - Det er nemmere at relatere til film - Vi skulle have været bedre til at aftale mødetidspunkter (med hhx) 16 Hvordan vil du selv betegne din læringsstil 3 Lærer Visuelt 0Lærer Auditivt 4 Lærer ved at gøre/røre 4Lærer ved at 139

140 læse selv I forrige var der 5 som nævnte traditionel UV, men ingen svarer her auditivt er det ordet som giver problemer? - Jeg foretrækker altid almindelig Undervisning, men du bruger jo hele tiden Powerpoint og det er da visuelt - For resten, glemte før at nævne virksomhedsbesøg som god undervisning - Det er nemmest at forstå det man kan se - Jeg ville sætte kryds ved alle fire - At læse selv kræver faktisk noget fx fantasi - Jeg er et rørebarn, men det hjælper jo ikke på producentmarkedet 17 Har du oplevet computer-relaterede problemer i uge 12 forsøget (hvis ja beskriv kort) 0 Ja 11Nej Type 18 Hvis du selv kunne vælge kanal til kommunikation med partnergruppen, hvad ville du have foretrukket 3 MSN 3Skype 0GoogleDocs 3Facebook 4 Fronter Her er der nogen som har sat mere end et kryds, men 9 stemmer på værktøjer som kan bruges ved online kommunikation Har Fronter ikke fungeret og hvad med Google Docs, kender I det? - Fronter fungerede fint, du sagde også at vi ikke måtte kommunikere på andre kanaler - Jeg bruger Google Docs sammen med mine venner, det er rigtigt smart - Google Docs, nej tak Michael fraråder det (Michael er deres IT-lærer) - Det er så nemt at chatte i MSN - Man skal kunne se hvem der er Online (og hvornår) - Facebook er nok ikke velegnet for så bliver man distraheret - Skype kan det hele, overføre filer, chat og rigtig tale - Jeg ville ikke have valgt Fronter 19 Hvordan vil du mene kvaliteten er på Jeres/din afleverede opgave 1 Meget god (12) 5God (10) 4OK (7) 1Ringe (4) 0 Meget ringe (02) 140

141 Bilag M1: Korrelation kommunikation og oplevet Peer Learning hos hgs Tabel: Indikation på Peer Learning Korrelation af spørgeskema Spørgsmål 10, 11, 14 og Tutees (hgs-elever) ZBC Hgs-elever Sp.11 Kommunikation eget team Sp.10 Kommunikation med Peers Sp.14 Grad af oplevet Peer Learning Ringe God Meget god Meget Ringe Slet ikke Meget Ringe Slet ikke God God God Meget god God God God God Meget god Lige tilpas Lige tilpas Lige tilpas Meget god Meget god Meget god Meget god Meget god - Bemærk Grp 4 Grp 4 Grp 6 Var alene Rigeligt I høj grad I høj grad Rigeligt Meget god Lige tilpas OK Lige tilpas 141

142 Bilag N1: Screendump; de seks Fronter-grupperum 142

143 143

144 Bilag O1: Ex: Korreleret analyse Kommunikation og Opgave Bilaget illustrerer eksempler på hvordan analyserne er foretaget. Her som ex på at hgselever bliver retledt af hhx-elever i den virtuelle kommunikation og ændrer besvarelse (gul baggrund). Men også at de vælger at fastholde deres fejl (grøn baggrund) Carina Andersen :26 Omkring flytrafik; O1) Bonusprogram vokser trods krise: Konsumentmarkedet. SAS har formået at fastholde passagererne, selv om konkurrenterne ofte flyver billigere. Det skyldes ikke mindst bonusprogrammet. 02) Webmøder vil ramme flytrafikken: Industrielle marked. Hele det her område med virtuelle møder er der blevet talt om i et par år, og der er ikke nogen tvivl om, at det er et af de helt store fokusområder i alle DBTA s medlemsvirksomheder. 03) Japan Airlines mest præcis: Ikke muligt at finde eksempler pga. artiklens lave tekstindhold. 04) Lufthansa undgår strejke: Industrielle marked. Lufthansa undgår en kostbar pilotstrejke, der kunne have drænet kassen i Europas største flyselskab med op mod 750 mio. kr. 05) Britisk-spansk fusion: Industrielle marked. Besparelserne ved sammenlægningen af de to selskaber ventes at udgøre op imod! 06) Annoncen fra Medieplanet omkring forretningsrejse: Industrielle marked. Ifølge Allan Petersen ( følger virksomhedens rejsepolitik tæt ) det er foreløbigt det vi er kommet frem til omkring lufttrafik artiklerne. C&C Indlægget er læst af: 15 Screendump Hgs grp. 2 fremsender foreløbig besvarelse for vejledning Jonas Nybro Laugesen :41 Når man omtaler delmarkeder taler man om producent markedet derfor er konsumentmarkedet ikke et delmarked. På producentmarkedet er der 3 delmarkeder - det industrielle (indkøb af varer der indgår direkte eller indirekte ved fremstilling af virksomhedens varer) - det offentlige (omfatter alle virksomheder der drives af det offentlige dvs. stat, regioner og 144

145 kommuner) - mellemhandlermarkedet (her er der tale om indkøb af varer til videresalg, her sker der ingen forarbejdning, der kan ske ompakning) artikel 1 er derfor det industrielle marked da der er tale om andre virksomheders brug af SAS.. artikel 2 - vi er helt enige specielt idet i indrager DBTA. De mindre 3 artikler øverst mener vi ikke kan relateres til et delmarked idet artiklerne ikke indeholder informationer om hvilket marked det er.. det kan altså både være producentmarkedet og konsumentmarkedet, at de befinder sig på. Indlægget er læst af: 15 Screendump Hhx grp. 2 retleder vedr den foreløbige besvarelse Screendump fra opgavebesvarelse Grp 2 145