Input til miljøscreening af lokalplan D1 omkring DTU Diplom: Naturforhold

Transkript

1 Input til miljøscreening af lokalplan D1 omkring DTU Diplom: Naturforhold NOTAT Dato: 2. udg. 25. oktober Tekst: Anne-Marie C. Bürger, John Frisenvænge og Martin Hesselsøe Foto og kort: John Frisenvænge og Anne-Marie C. Bürger Rekvirent: Ballerup Kommune (Thomas Christensen) AMPHI Consult har siden 1993 arbejdet med rådgivning, planlægning og naturpleje indenfor biologi, miljø og natur. Læs mere Amphi Consult v/martin Hesselsøe ApS, Njalsgade 76 (boks 55), 2300 København S, Amphi Consult v/martin Hesselsøe ApS, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M, Amphi Consult v/peer Ravn, Finlandsvej 6,4200 Slagelse, Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted,

2 Indhold 1. INDLEDNING EKSISTERENDE VIDEN FRA LOKALPLANOMRÅDET Arealer omfattet af naturbeskyttelse Arter fra offentlige databaser Udvalgte kommentarer fra forhøring Padder Krybdyr BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET Den geografiske afgrænsning Historisk perspektiv Naturindhold VURDERING AF MULIGE PÅVIRKNINGER Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Internationalt beskyttede arter (bilag IV-arter) Nationalt naturbeskyttede områder Nationalt fredede arter Ikke-beskyttede naturværdier AFVÆRGEFORANSTALTNINGER FOR SPIDSSNUDET FRØ Generelt om habitatdirektivets artsbeskyttelse Fleksibilitet i beskyttelsen Anbefalinger YDERLIGERE UNDERSØGELSER KONKLUSION HENVISNINGER BILAG 1. DATA FRA DANMARKS SVAMPEATLAS BILAG 2. UDVALGTE KOMMENTARER TIL FORHØRING AF LOKALPLAN D BILAG 3. PLANTELISTE FRA LOKALPLANOMRÅDE D1 D

3 1. Indledning I efteråret 2017 har Ballerup Kommune udsendt forhøring om lokalplan D1 vedr. området omkring DTU Diplom (tidl. Ingeniørhøjskolen i København). Det drejer sig om en kommende planlægning for campusområde. Området er markeret med gult i kort 1. Kort 1. Lokalplan D1 for Ballerup Kommune ses markeret med gult (Ballerup Kommune 2017). For at få opdateret viden om naturen i lokalplanområdet, har kommunen bedt Amphi Consult om at lave en naturregistrering samt indsamle eksisterende offentlig tilgængelig information om naturen. Registreringerne har dels specifikt fokus på beskyttede arter og naturtyper og dels generelt fokus på naturværdier uanset beskyttelsesstatus. Biolog John Frisenvænge og biolog Anne-Marie C. Bürger fra Amphi Consult udførte denne opgave ved en besigtigelse d Resultaterne herfra præsenteres i indeværende notat. 3

4 2. Eksisterende viden fra lokalplanområdet 2.1 Arealer omfattet af naturbeskyttelse Der ligger ingen internationalt beskyttede naturområder (Natura 2000-områder) i, eller i nærheden af, planområdet. Lokalplanområdet ligger op til Sømosen, som både har 3-beskyttede arealer og er fredet (kort 2). Der ligger ingen beskyttede sten- og jorddiger, arealer beskyttet efter naturbeskyttelselovens 3 eller fredede arealer inden for planområdet. Søbeskyttelseslinjen som den fremgår af miljøportalens arealinformation vises på kort 2. Store dele af nyere opført byggeri ligger inden for beskyttelseslinjen. Den eksisterende planlægning har således i forvejen dispenseret til byggeri inden for søbeskyttelseslinjen flere steder omkring Sømosen. Dele af planområdet ligger inden for den søbeskyttelseslinje, som kan ses på Arealinformation (kort 2). Søbeskyttelsesl inje beskyttede Fredet område Kort 2. Sømosen, som ligger op til lokalplanområdet, har en søbeskyttelseslinje (det blå skraverede på øverste kort), der dækker en del af lokalplanområdet. Endvidere har Sømosen både 3-beskyttede arealer (skraverede arealer på kort nederst tv.) og er fredet (skraveret areal på kort nederst th.) (Arealinfo ). 4

5 2.2 Arter fra offentlige databaser Fra lokalplanområdet foreligger der ingen artsregistreringer i naturdatabasen på Danmarks Miljøportal (screenet d ). En søgning i DOFbasen d gav fugleregistreringer fra Sømosen, og intet fra selve lokalplanområdet (kort 3). Kort 3. I DOFbasen ( ) ligger der registreringer af fugle fra Sømosen, men intet fra selve lokalplanområdet. En søgning i Danmarks Svampeatlas d , for Sømoseområdet i perioden , gav 99 registreringer, hvoraf 3 arter er fundet inden for lokalplanområdet (kort 4 og appendiks 1). Der er tale om Bævrende Åresvamp, Vårmusseron og Almindelig Agerhat. Ingen af disse arter er rødlistede. Kort 4. I Danmarks Svampeatlas ligger der 99 registreringer af svampe fra Sømoseområdet ( ). Tre af disse er fra selve lokalplanområdet. 5

6 2.3 Udvalgte kommentarer fra forhøring Af de mange kommentarer fra forhøringen der ligger på Ballerup Kommunes hjemmeside, er der i appendiks 2 gengivet et begrænset udvalg. Kommentarerne som gengivet i appendiks 2 vurderes at være centrale i forhold til denne opgave. Overordnet set omhandler de fleste kommentarer om bekymring for, at de rekreative arealer begrænses eller at der tages plads fra naturen, på bekostning af områdets biodiversitet. Konkret nævnes der, at der er set havørne, såvel i 2016 som 2017, på det areal hvor der planlægges byggeri. Samme steds oplyses der også om hundredevis af gæs om foråret med deres gæslinger. Det oplyses tillige, at de levende hegn tiltrækker fugle til området og giver et rigt dyreliv. På de frie arealer mellem de levende hegn, er der læ og her trives forskellige andre dyr med tilknytning til mosen (foto 1). Endelig bemærkes, at Sømosen er vokset mere end forventet, og oversvømmer i lange perioder store dele af den eksisterende sti, bl.a. i det område hvor der er tænkt bygget boliger. Foto 1. Lange levende hegn med lysåbne arealer her i mellem gør, at der er et varieret dyreliv i lokalplanområdet (oplysning fra fordebatten). 6

7 2.4 Padder I nærheden af lokalplanrådet er der ved tidligere undersøgelser udført af Amphi Consult fundet to paddearter som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse (bilag-iv arter). Stor vandsalamander er i 2005 fundet i et vandhul på golfbanen, 1,3 km nord for Sømosen. Arten er hidtil kun fundet i Hjortespringkilen men ikke i vandhuller syd for Klausdalsbrovej. Stor vandsalamander trives ikke i vandhuller med fisk, og Sømosen forventes ikke at være velegnet som ynglested. Spidssnudet frø er fundet ynglende i to vandhuller nord for Sømosen, og arten er desuden hørt kvække fra selve Sømosen. Et mindre antal frøer yngler sandsynligvis på lavvandede steder i rørsump og i kanten af øer, der er dannet af trærødder. På grund af de rige fiskebestande er frøbestandene med stor sandsynlighed små. I 2015 fandtes enkelte ægklumper af spidssnudet frø desuden i et temporært vandhul syd for Sømosen. Der vurderes at være tale om et koloniseringsforsøg udført af dyr som stammer fra Sømosen. 2.5 Krybdyr Markfirben foretrækker soleksponerede områder, især med sydvendte skråninger. Lokalplanområdet har ingen velegnede levesteder for arten. På grund af den tætte bebyggelse i området og intensiv rekreativ brug af ubebyggede arealer, så anses sandsynligheden for forekomst af arten for at være meget lille. 7

8 3. Beskrivelse af lokalplanområdet 3.1 Den geografiske afgrænsning Lokalplanområdet omfatter ca. 10 hektar landområder vest og syd for Sømosen (kort 1 og kort 5). Området er opdelt i to dele, som ved Amphi Consults besigtigelse er benævnt Somo_01 og Somo_02. I det følgende bruges så betegnelserne delområde 1 og delområde 2. Delområde 1 (Somo_01) ligger syd for Sømosen og øst for DTU Diplom. Delområde 2 (Somo_02) ligger vest for Sømosen og nord for DTU Diplom. Somo_02 Somo_01 Kort 5. Lokalplanområde D1 med angivelse af delområder, der blev besigtiget af Amphi Consult d Baggrundskort fra Ballerup Kommune (2017). 8

9 3.2 Historisk perspektiv Lokalplanområdet bestod i 1954 af agerjord, en opbevaringsplads med læhegn samt lidt bebyggelse mod Sømosen (kort 6). I 1995 bygges DTU Diplom (DTU Diplom 2017), og ved samme lejlighed etableres lokalplanområdet som et landskabeligt område, med beplantninger på forhøjninger i form af lange levende hegn, pyramideformede jordplateauer, og større lysåbne partier, hvor vegetationen klippes med jævne mellemrum. Området benyttes dels som rekreativt areal, dels som testområde for DTU. Endvidere er der i forår-sommer 2016 etableret shelters (foto 2), madpakkehus, motionsplads, leg & motorik Kort 6. Undersøgelsesområdet som det så ud i 1954 (øverst tv.), 1995 (øverst th.), 2004 (nederst tv.) samt 2016 (nederst th.) Fra Arealinfo ( ). Foto 2. Lokalplanområdet benyttes også rekreativt. Bl.a. er der opstillet 2 shelters i området i

10 3.3 Naturindhold Vegetation og terræn Lokalplanområdets træbevoksninger omfatter et antal parallelt anlagte levende hegn, af varieret længde og med mange forskellige frugt- og bærbærende træarter (Skov-Æble, Pære, Slåen, Kirsebær, Ask, Syren, Hassel, Almindelig Eg og Hvidtjørn). På de lysåbne arealer imellem disse, er anlagt flere pyramideformede jordhøje, som nu delvist er bevokset med krat. Dertil kommer enkelte større, gamle træer, der står selv eller i mindre grupper, og som er rester af tidligere bevoksninger. Her vokser bl.a. Ask med en stammediameter på 80 cm og en gruppe af Hestekastanje med stammediameter på 70 cm. Endvidere enkeltstående Kirsebær, Mirabelle og Vorte-Birk. Terrænet i lokalplanområdet er højest mod vest og skråner jævnt ned mod Sømosen (kort 7). Samtidig er det bakket, og flere steder ses lavninger i det åbne areal. Lavest og fugtigst er der dog tættest på Sømosen. De levende hegn er anlagt på forhøjninger i forhold til det omkringliggende terræn, og plantet med 8-12 rækker træer. De lysåbne arealer slås med mellemrum. Ved besigtigelsen var der dog opvækst af Engriflet Hvidtjørn og Øret Pil, hvilket indikerer, at arealerne ikke slås hvert år. Endvidere var vegetationen over 50 cm på begge delområder. Foto 3 og 4 giver et indtryk af vegetationshøjden i begge delområder. Kort 7. Højdekurver omkring lokalplanområde D1, DTU Diplom og Sømosen. De fugtige lavninger domineres af vådbundsarter som Kryb-Hvene, Eng-Rottehale, Lav Ranunkel og Lådden-Dueurt. De tørrere partier domineres af almindelige plantearter som Draphavre, Almindelig Hundegræs, Rød Svingel, Fløjlsgræs, Ager- og Horse-Tidsel samt Stor Nælde. 10

11 Af luftfotos (kort 2) ses, at Kæmpe-Bjørneklo har været massivt til stede i den nordvestlige del af delområde 2 (Somo_02). Arten er også forsøgt bekæmpet med forskellige metoder, og det er delvis lykkedes. Ved besigtigelsen stod arten stadigvæk spredt flere steder i den lysåbne vegetation, dog kun med blade. Af andre invasive plantearter i lokalplanområdet kan nævnes en stor bestand af Sildig Gyldenris samt Spiræa hist og her. Ved besigtigelsen blev der registreret i alt 79 forskellige plantearter (appendiks 3), heraf 47 i delområde 1 (Somo_01) og 70 i delområde 2 (Somo_02). Der er ikke fundet sjældne, rødlistede eller fredede plantearter. Dog bør mere almindelige, men dog bemærkelsesværdige arter nævnes som Almindelig Røllike, Almindelig Hvene, Stortoppet Hvene, Skov-Jordbær, Hvid Snerre, Prikbladet Perikon, Eng-Brandbæger, Almindelig Kællingetand, Humle-Sneglebælg, Mark-Rødtop, Knold-Rottehale, Lancet- Vejbred, Almindelig Syre, Græsbladet Fladstjerne, Bugtet Kløver, Hyldebladet Baldrian og Muse-Vikke. I mindre områder forekommer en eng-vegetation som svarer til 3 beskyttede arealer. Disse områder er dog langt mindre end størrelsesgrænsen på 2500 m 2, og arealerne ligger ikke i tilknytning til andre beskyttede naturtyper. På den baggrund konkluderes det, at der ikke forekommer arealer inden for lokalplanområdet, som er omfattet af de generelle bestemmelser i Naturbeskyttelseslovens 3. Foto 3. Delområde 1 (Somo_01) af lokalplanområde D1. Med høj vegetation og levende hegn. 11

12 Padder Lokalplanområdet er bevokset med halvlangt græs og urter og tætte træbevoksninger. Dele af området er egnet som levested for padder på land. Det gælder særligt de laveste og mest fugtige dele af området, som ligger nærmest Sømosen. På grund af spredningsbarrierer og store afstande til andre ynglesteder, forventes det primært at spidssnudet frø fra ynglebestanden i Sømosen kan forekomme i planområdet. Flagermus Sømosen, inkl. projektområdet, er et velegnet jagtterræn for flagermus, og der kan forventes forekomst af 5-6 arter i området. På nær enkelte træer, som stammer fra tidligere anvendelse af området, er træerne imidlertid så unge, at de endnu ikke har potentiale som yngle- eller rastested for flagermus. De ældre træer omfatter en Ask nær randområdet til Sømosen og en gruppe Hestekastanje i den vestlige del af delområde 2 (Somo_02). Der sås ved besigtigelsen i oktober 2017 ingen hulheder i disse træer, som kunne anvendes af ynglende eller rastende flagermus. Foto 4. Delområde 2 (Somo_02) af lokalplanområde D1, med areal der ligger op til. 12

13 4. Vurdering af mulige påvirkninger Dette afsnit kan anvendes som foreløbigt input til miljøscreening af planforslaget. Det må understreges at vurderingerne er udført på det grundlag som har vært tilgængeligt. Derfor er dele af vurderingerne baseret på vurdering af potentielle forekomster af særlige arter. Vurderingerne er også udført uden kendskab til det endelige planforslag, men forholder sig alene til den oplyste udstrækning af planområdet. I de tilfælde hvor vurderingerne fører til mulige påvirkninger af særligt beskyttede naturtyper og/eller arter, er relevante afværgeforanstaltninger defineret efterfølgende. 4.1 Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Planområdet ligger langt fra nærmeste Natura 2000 områder. Det vurderes derfor, at planforslaget ikke kan medføre væsentlige påvirkninger af internationale naturbeskyttelsesområder. 4.2 Internationalt beskyttede arter (bilag IV-arter) Habitatdirektivet fasætter en generel international beskyttelse af yngle- og rasteområder for arter opført på direktivets bilag IV (såkaldte bilag IV arter). Blandt de internationalt beskyttede arter vurderes det, at projektet potentielt kan påvirke padder og flagermus der måtte leve i området. Øvrige internationalt beskyttede arter, forventes ikke at være afhængige af planområdet. Det er derfor disse artsgrupper (padder og flagermus) der fokuseres på i det følgende. Padder I nærheden af lokalplanområderne er fundet to internationalt beskyttede arter (bilag-iv arter). Stor vandsalamander er i 2005 fundet i et vandhul på golfbanen, 1,3 km nord for Sømosen. Arten er hidtil kun fundet i Hjortespringkilen men ikke i vandhuller syd for Klausdalsbrovej. Stor vandsalamander trives ikke i vandhuller med fisk, og Sømosen forventes ikke at være egnet som ynglested. Spidssnudet frø er fundet ynglende i to vandhuller nord for Sømosen, og arten er desuden hørt kvække fra selve Sømosen (kort 8). Et mindre antal frøer yngler sandsynligvis på lavvandede steder i rørsump og i kanten af øer, der er dannet af trærødder. På grund af de rige fiskebestande er frøbestandene med stor sandsynlighed små. I 2015 fandtes enkelte ægklumper af spidssnudet frø desuden i et temporært vandhul syd for Sømosen. Der vurderes at være tale om et koloniseringsforsøg udført af dyr som stammer fra Sømosen. Lokalplanområdets bevoksning med halvlangt græs og urter og tætte træbevoksninger, gør disse egnede som levesteder for padder på land. På grund af spredningsbarrierer og store afstande til ynglesteder forventes der primært at forekomme spidssnudede frøer fra ynglebestanden i Sømosen. Flagermus Sømosen, inkl. lokalplanområdet, er et velegnet jagtterræn for flagermus, og der kan forventes forekomst af 5-6 arter i området. På nær enkelte træer, som stammer fra tidligere anvendelse af området, er træerne imidlertid så unge, at de endnu ikke har potentiale som rastested for flagermus. De ældre træer omfatter en Ask nær randområdet til Sømosen (foto 4) og en gruppe Hestekastanje i den vestlige del af delområde 2 13

14 (Somo_02). Der er ikke ved besigtigelsen observeret hulheder, som kan anvendes af rastende eller ynglende flagermus. Det konkluderes derfor, at lokalplanområdet med stor sandsynlighed ikke rummer yngle- og rastesteder for flagermus. Kort 8. Kendte ynglesteder for spidssnudet frø i området omkring lokalplanområdet. Data indsamlet i perioden Baggrundskort er fra Geodatastyrelsen: ortofoto_foraar. Foto 4. Enkeltstående ældre træer i lokalplanområdet. Her en Ask (th.) og Kirsebær (tv.). 14

15 Planens potentielle påvirkning af internationalt beskyttede arter Lokalplanområdet ligger inden for 100 m af Sømosen, hvor spidssnudet frø er registreret. Padder, der yngler i mosen har let adgang til at vandre ind i lokalplanområdet (kort 9). Derudover findes inden for ca. 500 m flere mindre søer, hvoraf spidssnudet frø er fundet ynglende i flere. Universitetsbygningerne udgør en barriere for paddevandringer i forhold til en permanent sø og en temporær sø ca. 300 og 400 m syd for lokalplanområdet. Nord for Sømosen ligger derimod i en afstand af ca. 400 m fire søer, hvorfra ynglende padder har mulighed for at vandre til lokalplanområdet. Spidssnudet frø foretrækker imidlertid levesteder tæt på ynglestederne, og det vil kun være en mindre del af ynglebestandene nord for Sømosen, som opholder sig inden for lokalplanområdet. De fugtige områder i kanten af Sømosen vurderes at have den største betydning som levesteder for frøer, der yngler i mosen. De nærmeste dele af lokalplanområdet indgår som en naturlig del af disse levesteder (kort 9). Det er usikkert, i hvor stort omfang Sømosens rørsumpe fungerer som levesteder for frøerne, når de fouragerer på land. Det vurderes at de lavtliggende dele af lokalplanområdet nærmest Sømosen har væsentlig større betydning som levesteder for spidssnudet frø, end de højerliggende og mere tørre områder længst væk fra Sømosen (kort 9). Hvis hele lokalplanområdet bebygges, forventes potentielle terrestriske levesteder for spidssnudet frø at blive reduceret med ca. 5 hektar. Skønsmæssigt udgør dette mellem en fjerdedel og en tredjedel af de vigtigste potentielle levesteder for frøer tæt på Sømosen (kort 9). Denne vurdering bygger på, at spidssnudet frø fortrinsvis opholder sig i lavtliggende områder med eng- og moseagtig vegetation, mens de parkagtige arealer med græsplæner og de sydvendte skråninger nord for Sømosen har mindre betydning for bestanden. Det skal tilføjes, at ca. 2 hektar af de resterende arealer er lavtliggende områder nord for Sømosen. Disse områder er i lighed med det aktuelle lokalplanområde omfattet af kommuneplanrammer, som sandsynliggør fremtidig bebyggelse. Bevoksningerne inden for lokalplanområdet vest for Sømosen (delområde 2, Somo_02) indgår desuden i den eksisterende spredningskorridor mod vest og nord fra Sømosen til Hjortespringkilen. Efter bebyggelse af lokalplanområdet vil spredningskorridoren kun omfatte de mere tørre arealer nord for lokalplanområdet. Den østlige separate del af lokalplanområdet ligger som en naturlig forlængelse af øvrige egnede levesteder for frøer i den sydlige udkant af Sømosen. Dette område kan samtidigt indgå i en spredningskorridor mellem Sømosen og grønne arealer ved Lautrupgård mod sydvest. Denne korridor vil blive kraftigt indskrænket ved bebyggelse i planområdet. Arealerne mod syd omkring Lautrupgård er imidlertid små og delvist isolerede pga. veje og byggeri. Der synes kun at være sporadisk forekomst af spidssnudet frø i dette område. På dette grundlag konkluderes det, at planområdet i et vist omfang berører potentielle levesteder for internationalt beskyttede arter (spidssnudet frø). For at undgå konflikt med habitatdirektivets artsbeskyttelse så skal afværgeforanstaltninger implementeres i planen. Afværgeforanstaltninger skal sikre, at områdets samlede økologiske funktion for spidssnudet frø opretholdes. 15

16 Kort 9. Vigtigste potentielle levesteder på land for spidssnudet frø (skraveret område), samt potentielle spredningskorridorer til omkringliggende naturarealer. Baggrundskort er fra Geodatastyrelsen: ortofoto_foraar. 4.3 Nationalt naturbeskyttede områder Områder omfattet af generel naturbeskyttelse Inden for lokalplanområde D1 er der ingen forekomst af natur, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Selve Sømosen og tilgrænsende arealer er omfattet af Naturbeskyttelsesloven 3. Disse beskyttede områder påvirkes ikke af planen. Det er afgørende for denne vurdering, at byggeri inden for planområdet, ikke medfører indirekte påvirkninger, som kan ændre tilstanden af de 3 beskyttede naboarealer. Sømosen afkaster en søbeskyttelseslinje i henhold til Naturbeskyttelseslovens 16. Dele af planområdet ligger inden for denne beskyttelseslinje. Det er en forudsætning for byggeri inden for gældende søbeskyttelseslinje, at kommunen dispenserer fra beskyttelsen. De områder som ligger inden for søbeskyttelseslinjen er samtidig de dele af planområde, som potentielt har størst betydning for den internationalt beskyttede art spidssnudet frø (se afsnit 4.2). Hvis der dispenseres til byggeri inden for søbeskyttelseslinjen, så forøges behovet for afværgeforanstaltninger for spidssnudet frø. Der er ikke kendskab til andre former for generel naturbeskyttelse i eller omkring planområdet. 16

17 Fredede områder Selv Sømosen med tilgrænsende områder er omfattet af en fredning. Det fredede område påvirkes ikke af planen. Det er afgørende for denne vurdering, at byggeri inden for planområdet ikke medfører indirekte påvirkninger, som kan ændre tilstanden af det fredede område. 4.4 Nationalt fredede arter Der er ikke inden for planområdet registreret faste forekomster af sjældne, rødlistede eller fredede planter eller svampe. Langt fra alle rødlistede arter er omfattet af fredning. Alle fuglearter der ikke må jages er fredet. Fredning af fuglearter medfører ikke generel fredning af fuglenes levesteder. I et svar til forhøringen oplyses om forekomst af havørn i området. Havørn er rødlistet i kategorien sårbar (VU). Der fremgår ikke detaljer om denne forekomst. Havørnen er knyttet store kystnaturområder og kræver begrænset forstyrrelse og meget plads for at etablere ynglesteder. Arten trækker fra ynglepladser i Skandinavien og strejfer overalt i Danmark. Uanset om havørn er set overflyvende (mest sandsynligt) eller i et kort øjeblik er landet i området, så vurderes det, at planområdet ikke har specifik betydning for denne art. Alle danske paddearter er fredede. Ved tidligere undersøgelser i perioden er følgende paddearter fundet ynglende i og omkring Sømosen: Spidssnudet frø, butsnudet frø, grøn frø, skrubtudse og lille vandsalamander. Nord for Klausdalsbrovej er der tillige i 2005 fundet stor vandsalamander. Forholdene for spidssnudet frø er omtalt under gennemgangen af internationalt beskyttede arter (afsnit 4.2). På grund af arternes lange vandringsafstande (ofte over 500 m) forventes rasteforekomst af skrubtudse og butsnudet frø fra såvel ynglesteder i Sømosen og som fra vandhuller nord for denne. Lille vandsalamander yngler i beskyttede dele af Sømosen, og denne art kan også forventes at forekomme i lokalplanområdet. Påvirkningen af de øvrige paddearter vurderes at svare til påvirkningen af spidssnudet frø. Levestederne for de paddearter som alene er omfattet af fredning (skrubtude, butsnudet frø og lille vandsalamander) er ikke beskyttet af lovgivningen, med mindre arealerne fx er omfattet af 3 beskyttelse. 4.5 Ikke-beskyttede naturværdier Lokalplanområdet indeholder brede anlagte levende hegn, der ved sin højde og beliggenhed giver en fornemmelse af skov i området (foto 5). Her imellem er der lysåbne arealer med pyramideformede jordhøje og fugtige lavninger, anlagt i bakket terræn og med en beliggenhed op til Sømosen. Afhængig af hvorledes arealet bebygges, vil dette udtryk gå tabt. Grundet de levende hegns mange forskellige frugt- og bærbærende træsorter, er der mange fugle i området og på de lysåbne arealer mellem de levende hegn, er der læ og her trives forskellige andre dyr med tilknytning til mosen. Fx græsser grågæs med deres gæslinger i området. Inddrages de levende hegn og arealer tæt på Sømosen, vurderes at antallet af dyr og fugle i området vil falde. 17

18 De nyetablerede shelters, madpakkehus, motionsplads samt leg & motorik-arealer er anlagt, så brugerne har en fornemmelse af at være midt i naturen. Afhængig af hvorledes de indtænkes i de fremtidige byggeplaner, vil denne fornemmelse gå tabt. Lokalplanområdet indeholder mange forskellige småbiotoper og ligger naturnært op til Sømosen. Området betragtes derfor af mange borgere som natur, også pga. et rigt og varieret plante og dyreliv. Et byggeri i dette område vil reducere naturarealerne i området. Foto 5. De brede anlagte levende hegn giver en fornemmelse af skov. 18

19 5. Afværgeforanstaltninger for spidssnudet frø 5.1 Generelt om habitatdirektivets artsbeskyttelse Yngle- og rasteområder for dyrearter opført på Habitatdirektivets bilag IV, er beskyttet og må ikke forringes. Spidssnudet frø er omfattet af disse bestemmelser. Beskyttelsen er ikke præcist defineret i lovgivningen. Naturstyrelsens vejledning til habitatbekendtgørelsen understreger, at beskyttelsen af yngle- og rasteområder skal sikre et områdes vedvarende økologiske funktion for de beskyttede arter. Definitionen af yngleog rasteområder vil derfor afhænge af de beskyttede arters biologi. For padder (som spidssnudet frø) kan yngleområderne typisk defineres præcist, og er oftest sammenfaldende med 3-vandhuller og/eller moser. I forhold til rasteområder kan arealerne ikke defineres præcist for padder. Bestemmelserne tolkes derfor i praksis således, at rasteområderne er det naturareal, udover ynglestederne, som skal bevares/skabes, for at ynglestederne fortsat kan fungere uændret for de beskyttede arter. Omfanget af disse arealer må baseres på en konkret faglig vurdering 5.2 Fleksibilitet i beskyttelsen For padder omfatter yngle- og rasteområder bl.a. vådområder hvor de yngler og områder på land, hvor de kan skjule sig og søge føde. Forhold som vegetation, soleksponering, hydrologi og kvaliteten af insektlivet har betydning for yngle- og rasteområdernes funktion. Det samme har mulighederne for, at padderne kan vandre imellem dele af yngle- og rasteområderne, dvs. spredningsbarrierer og spredningskorridorer. Beskyttelsen skal forvaltes fleksibelt. Målet er at områdets økologiske funktion for de beskyttede arter skal bevares. Det vil derfor være muligt at foretage indgreb i områder hvor de beskyttede arter kan forekomme, hvis man forhindrer at områdets samlede økologiske funktion forringes. Det konkrete planforslag medfører indgreb i områder, der potentiel kan fungere som levesteder på land (rasteområder) for spidssnudet frø. Indgrebet omfatter op til ca. 5 hektar med potentielle levesteder. For at undgå at planforslaget er i konflikt med habitatbekendtgørelsen 7 1, så skal der implementeres afværgeforanstaltninger i et omfang, som kan sikre områdets vedvarende økologiske funktion for spidssnudet frø. 5.3 Anbefalinger Bestanden af spidssnudet frø i Sømosen forventes at være lille og sårbar pga. mangel på fiskefrie ynglesteder og bebyggelse i store dele af områderne mellem Sømosen og Hjortespringkilen. Bevarelse af den vedvarende økologiske funktion forudsætter opretholdelse af såvel ynglemuligheder som landlevesteder og spredningsmuligheder. De følgende afværgeforanstaltninger vil mindske påvirkningen af spidssnudet frø. 1 BEK /11/2016 (Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelsen af visse arter) 19

20 Afværgeforanstaltningerne beskrives meget overordnet. Omfanget af afværgeforanstaltninger skal opdateres når det endelige planforslag er kendt og den aktuelle bestand af spidssnudet frø i området er kendt. Det vil derfor senere være nødvendigt at konkretisere de foreslåede tiltag. Afværgeforanstaltningerne er også skitseret i kort 10. I anlægsperioden opsættes midlertidige paddehegn mellem anlægsområde og Sømosen. Hegn skal opsættes på den korrekte måde og årstid, så dyrenes mulighed for at vandre ind i anlægsområdet begrænses mest muligt. Grønne fællesarealer inden for lokalplanområdet udformes og plejes med henblik på at kunne fungere som levesteder og spredningskorridor for padder. Uden for lokalplanområdet tilrettelægges driften af lysåbne områder i Sømosens randzone med henblik på at bevare og forbedre levevilkår for spidssnudet frø. Nord for delområde 2 plejes de lavest liggende områder tæt på lokalplanområdet ekstensivt med henblik på at forbedre levevilkårene for spidssnudet frø. I forbindelse med fremtidig lokalplanlægning nord for Sømosen sikres spredningskorridorer igennem en eventuel ny bebyggelse. Spidssnudet frøs ynglesucces i området forbedres gennem pleje og nyetablering af vandhuller for at gøre bestanden mere robust, bl.a. overfor de reducerede spredningsmuligheder omkring Sømosen. Et ynglested for spidssnudet frø 300 m nord for Sømosen er i dag meget tilgroet og bør derfor plejes. Derudover anbefales etablering af mindst et nyt vandhul nær ved Sømosen. Det skal sikres, at fisk ikke kan indvandre til det nye vandhul ved høj vandstand i Sømosen. Kort 10. Overordnede forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med byggeri, for at minimere en eventuel påvirkning på områdets bestand af spidssnudet frø. Baggrundskort er fra Geodatastyrelsen: ortofoto_foraar. 20

21 6. Yderligere undersøgelser Besigtigelsen i 2017 er lavet på en årstid, hvor det ikke er muligt at undersøge den aktuelle forekomst af mange arter. Den aktuelle forekomst af spidssnudet frø bør derfor undersøges om foråret med henblik på endelig vurdering af bestandens aktuelle størrelse og udbredelse. Undersøgelsen skal omfatte såvel Sømosen, som de nærmeste vandhuller af betydning for bestanden i området. Det anses dog ikke for muligt at optælle arten fuldstændigt i Sømosen, da æglægningen forventes at foregå spredt, også i utilgængelige dele af rørsump. Det endelig omfang af afværgeforanstaltninger for spidssnudet frø bør baseres på aktuelle undersøgelser af artens forekomst i området. 21

22 7. Konklusion Amphi Consult har udarbejdet foreløbigt input til miljøscreening vedrørende naturforhold for lokalplanområde D1 i Ballerup Kommune. De udførte vurderinger er baseret på de informationer, som har været tilgængelige i oktober Samlet set vurderes følgende: Planområdet berører ikke nationalt eller internationalt beskyttede naturtyper eller naturområder. Planområdet berører så vidt vides ikke levesteder for rødlistede arter. Levesteder for rødlistede arter er ikke beskyttet. Planområdet berører i et vist omfang levesteder for fredede dyrearter. Levesteder for fredede arter er ikke beskyttet. Planområdet berører i et vist omfang potentielle levesteder for internationalt beskyttede arter (spidssnudet frø). Disse påvirkninger skal begrænses gennem implementering af afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger skal sikre, at områdets vedvarende økologiske funktion for denne særligt beskyttede art opretholdes. Der er givet foreløbige forslag til afværgeforanstaltninger. Disse bør opdateres dels på baggrund af det endelige planforslag og dels på baggrund af aktuel viden om forekomsten af spidssnudet frø i området, som kan indhentes i foråret Planområdet dækkes delvist af en søbeskyttelseslinje omkring Sømosen. Bebyggelse i de berørte dele af planområdet forudsætter dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Der er i vidt omfang sammenfald mellem arealer omfattet af søbeskyttelseslinjen og områder af potentiel betydning for spidssnudet frø. Planområdet berører arealer med natur, som ikke er omfattet af hverken national eller international beskyttelse. Bebyggelse af disse arealer vil reducere mængden af natur og rekreative arealer omkring Sømosen. Det konkluderes at lokalplanforslag D1 kan gennemføres uden konflikter med lovgivningen. Dette forudsætter dog, at der implementeres afværgeforanstaltninger for spidssnudet frø, så områdets vedvarende økologiske funktion for arten kan opretholdes. Det forudsættes yderligere, at bebyggelse inden for søbeskyttelseslinjen undgås, eller at myndigheden (Ballerup Kommune) dispenserer til byggeri inden for søbeskyttelseslinjen. Omfanget af afværgeforanstaltninger for spidssnudet frø vil forøges, hvis planforslaget medfører byggeri inden for søbeskyttelseslinjen. 22

23 8. Henvisninger Arealinfo. Danmarks Arealinformation på Danmarks Miljøportal. ( og ) Ballerup Kommune (2017). Lokalplan D1. Området omkring DTU Diplom. ( ) Danmarks Svampeatlas. ( ) DOFbasen, Dansk Ornitologisk Forening. ( ) DTU Diplom (2017). Om DTU Diplom. Bygningen og faciliteter. ( ) Frisenvænge, J. (2013). Undersøgelse af søer i Hjortespringkilen i Rapport fra Amphi Consult til Ballerup Kommune. 1. udgave, 20. december Frisenvænge J. og M. Hesselsøe (2005a). Vurdering af matrikel 21 K, ved Sømosen, Ballerup kommune, i forhold til Habitatdirektivets artikel 12. Notat fra Amphi Consult til Københavns Amt, 10. maj Frisenvænge J. og M. Hesselsøe (2005b). Undersøgelse af mulig forekomst af markfirben (Lacerta agilis) på byggeparcel ved nordkanten af Sømosen i Ballerup Kommune (Matrikel 21 K). Notat fra Amphi Consult, 13. juni Frisenvænge J. og M. Hesselsøe (2008). Registreringer af 3-beskyttede søer og vandhuller i Ballerup kommune Rapport fra Amphi Consult til Ballerup Kommune februar Frisenvænge J. og M. Hesselsøe (2015). Biologisk vurdering af temporært vandhul ved Lautrupgård. Notat fra Amphi Consult til Ballerup Kommune. 1. udgave 17/ Hansen, P.E., J. Frisenvænge og M. Hesselsøe (2005). Naturovervågning af padder i Københavns Amt 2005 Rapport fra Amphi Consult til Københavns Amt, Teknisk forvaltning. 1. udgave, december Naturdatabasen, Danmarks Miljøportal. ( ) 23

24 Bilag 1. Data fra Danmarks Svampeatlas Søgning i Danmarks Svampeatlas, svampeatlas.dk, d Område: Sømosen (Ballerup Kommune) Periode: Resultat: 99 indmeldinger 3 arter indenfor undersøgelsesområdet Ingen rødlistede De tre arter er: Bævrende Åresvamp (Phlebia tremellosa), d Vårmusseron (Calocybe gambosa), d Almindelig Agerhat (Agrocybe pediades), d Screendumps fra søgningen: Bilag 1: Data fra Danmarks Svampeatlas

25 Bilag 1: Data fra Danmarks Svampeatlas

26 Bilag 2. Udvalgte kommentarer til forhøring af lokalplan D1 Uddrag fra Ballerup Kommune (2017): Sømosen Der er et unikt dyre og planteliv ved Sømosen som er bevaringsværdigt og det vil blive påvirket af byggeri. Der er tale om helt særlige forhold for fugle ikke kun på træk men i det hele taget. Jeg har set havørne (såvel i 2016 som 2017 netop på det areal hvor man planlægger at bygge. Derudover er der observeret ugler ved arealet hvor fårene plejer at gå. Ydermere er der utallige ænder, fiskehejrer, fredede frøer, fredede mus og helt unikke blomster. Ved at bebygge et areal op ad sømosen hindres en beskyttelse af dette helt unikke område fremover. På det areal hvor der skal bygges er der endvidere samling af hundredevis af gæs om foråret med deres gæslinger. Det er en fejl at antage at den helt unikke natur som mange mennesker i området værdsætter vil forblive et stykke unikt natur. Der er mennesker fra mange dele af verden som har hørt om sømosen der er så speciel, de spørger hvordan kan det dog lade sig gøre at have sådan en fantastisk og unik natur så tæt på københavn? Før byggeri, jo det er helt utroligt og noget at være stolt af. Efter byggeri er fortællingen en anden. Der er nu opsat en ny naturlegeplads samt shelters. Det kan undre men måske prøver man at vise at man respekterer naturen, i så fald er der kun en løsning på at leve op til dette for vores børn og generationer fremover og det er at vise det i handling. Undlad byggeri. Sømosen er et helt unikt sted ( ) Det var rigtig fint tænkt at plante de store grønne fuglebælter ned mod Sømosen for mange år siden, da erhvervsområdet begyndte at tage form. Det har sikret Sømosen et rigt dyreliv indtil nu. Med tiden er træerne vokset flot op og mange fugle bruger træbælterne som springbræt til mosen. På de frie arealer mellem bælterne af træer er der læ og her trives forskellige andre dyr med tilknytning til mosen. Den fredede mose og de øvrige landskabsområder udgør et hele, der udnyttes og bruges fuldt ud af de mange dyr i området. Det er et samspil, der meget let kan ødelægges for altid ved at bebygge mosens omkringliggende arealer ( ) Marianne Kongsted Cordes Formand for Grundejerforeningen Skovlunde Haveforstad ( ) Sømosen indgår i dag i Ballerup og Herlev kommuners spildevandsplaner som regnvandsbassin. Mosen er vokset mere end forventet og oversvømmer i lange perioder store dele af den eksisterende sti bla i det område, hvor der er tænkt bygget boliger. Det er derfor nødvendigt at lægge stien om og fredningen bør derfor udvides. Der er derfor rent praktisk ikke de arealer til rådighed som forslaget angiver ( ) Grundejerforeningen Sømosen Bilag 2: Udvalgte kommentarer til forhøring af lokalplan D1

27 Bilag 3. Planteliste fra lokalplanområde D1 d Planteliste for to delområder (kort 5) mellem DTU og Sømosen. Registreret ved besigtigelse d. 11. oktober 2017 af Anne-Marie C. Bürger, Amphi Consult. Arter med fremhævet skrift er de mest bemærkelsesværdige. Art Dansk Art Latin Somo_01 Somo_02 Invasiv art Almindelig Røllike Achillea millefolium X X Skvalderkål Aegopodium podagraria X Hestekastanie Aesculus hippocastanum X Almindelig Hvene Agrostis capillaris X Stortoppet Hvene Agrostis gigantea X X Kryb-Hvene Agrostis stolonifera X Vild Kørvel Anthriscus sylvestris X X Burreslægten Arctium X Draphavre Arrhenatherum elatius X X Grå-Bynke Artemisia vulgaris X X Vorte-Birk Betula pendula X Bjerg-Rørhvene Calamagrostis epigejos X Almindelig Hønsetarm Cerastium fontanum ssp. vulgare var. vulgare X Ager-Tidsel Cirsium arvense X X Horse-Tidsel Cirsium vulgare X X Hassel Corylus avellana X Éngriflet Hvidtjørn Crataegus monogyna X X Hundegræs Dactylis glomerata X X Almindelig Kvik Elytrigia repens X X Lådden Dueurt Epilobium hirsutum X X Glat Dueurt Epilobium montanum X Rød Svingel Festuca rubra X X Skov-Jordbær Fragaria vesca X Ask Fraxinus excelsior X X Burre-Snerre Galium aparine X X Hvid Snerre Galium mollugo X X Storkenæbslægten Geranium X Nellikerodslægten Geum X Feber-Nellikerod Geum urbanum X Kæmpe-Bjørneklo Heracleum mantegazzianum X Ja Fløjlsgræs Holcus lanatus X Prikbladet Perikon Hypericum perforatum X X Eng-Brandbæger Jacobaea vulgaris X X Almindelig Kællingetand Lotus corniculatus X X Skov-Æble Malus sylvestris X Bilag 3: Planteliste fra lokalplanområde D1 d

28 Art Dansk Art Latin Somo_01 Somo_02 Invasiv art Humle-Sneglebælg Medicago lupulina X X Hvid Stenkløver Melilotus albus X X Mark-Forglemmigej Myosotis arvensis X Mark-Rødtop Odontites vernus X Pastinak Pastinaca sativa X X Eng-Rottehale Phleum pratense ssp. pratense X Knold-Rottehale Phleum pratense ssp. nodosum X Lancet-Vejbred Plantago lanceolata X X Eng-Rapgræs, coll. Poa pratensis, s.l. X X Almindelig Rapgræs Poa trivialis X X Krybende Potentil Potentilla reptans X X Mirabel Prunus cerasifera X Kirsebær sp Prunus sp. X Slåen Prunus spinosa X X Pære Pyrus communis X Almindelig Eg Quercus robur X X Lav Ranunkel Ranunculus repens X Roseslægten Rosa X X Hindbær Rubus idaeus X Almindelig Syre Rumex acetosa X Kruset Skræppe Rumex crispus X X Butbladet Skræppe Rumex obtusifolius X Øret Pil Salix aurita X Almindelig Hyld Sambucus nigra X Sildig Gyldenris Solidago gigantea X X Ja Ager-Svinemælk Sonchus arvensis X Spiræaslægten Spiraea X Ja Græsbladet Fladstjerne Stellaria graminea X Foder-Kulsukker Symphytum x uplandicum X Syrenslægten Syringa X Rejnfan Tanacetum vulgare X X Mælkebøtteslægten Taraxacum X X Gedeskæg coll. Tragopogon pratensis X Fin Kløver Trifolium dubium X Alsike-Kløver Trifolium hybridum ssp. hybridum X X Bugtet Kløver Trifolium medium X Rød-Kløver Trifolium pratense X X Hvid-Kløver Trifolium repens X X Følfod Tussilago farfara X X Stor Nælde Urtica dioica X X Hyldebladet Baldrian Valeriana sambucifolia X Bilag 3: Planteliste fra lokalplanområde D1 d

29 Art Dansk Art Latin Somo_01 Somo_02 Invasiv art Muse-Vikke Vicia cracca X Tofrøet Vikke Vicia hirsuta X X Foder-Vikke Vicia sativa ssp. sativa X I alt Bilag 3: Planteliste fra lokalplanområde D1 d