DET UDVIDEDE LANDSBYSAMFUND. undervejs. Forsøgsprojekt Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 DET UDVIDEDE LANDSBYSAMFUND undervejs Forsøgsprojekt Ringkøbing-Skjern Kommune

2 Titel: Det udvidede landsbysamfund..undervejs! Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af: Ringkøbing Skjern Kommune i samarbejde med BNBYFORNYELSE, projektleder Christel Ebsen. Forfatterteam fra kommune: Jakob Lorenzen Peter Donslund Hans Holt Poulsen Christel Ebsen Fotos og layout: BNBYFORNYELSE Projektstyregruppe: Ejner Tylvad Finn Tarpgård Jakob Lorenzen Peter Donslund Hans Holt Poulsen Christel Ebsen Projektet er et forsøgsprojekt gennemført med støtte fra Indenrigsog socialministeriet Projektdeltagere: Borgerforeninger og sogneforeninger i: Projekt 1: Samarbejde Astrup, Borris, Bølling, Faster, Finderup, Rækker Mølle, Projekt 2: Nye bomuligheder Hover, Stadil, Torsted, Vedersø, Ølstrup, Projekt 3: Oprydning.. Egeris, Fiskbæk og Troldhede Indholdsfortegnelse Forord og læsevejledning 2 Forsøg projektbeskrivelse af mål og resultater 3 Erfaringer og begrebsudvikling 4 Kort om Eksempelprojekterne 5 Sammenhæng, ideudvikling og proces 7 Evaluering 8 Så langt kom vi Efterskrift med andre ord 11 BILAG (særskilt rapport) kan rekvireres fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Ekstern Udvikling og Erhverv eller ses på hjemmesiden med eksempelprojekterne: 1. Samarbejde mellem de 6 sogne 2. Nye bomuligheder i landsbyer i Ringkøbing-Skjern 3. Oprydning i den gamle boligmasse på landet Forsøgsprojekt side 1

3 Samtidig med den offentlige debat om planstrategien havde kommunen søsat en konkurrence om gode ideer til udviklingen af de selv samme sogne og/eller landdistrikter. Der indkom ca. 50 projektforslag, der blev drøftet og prioriteret under stor bevågenhed og promoveret af kendte folk. Forord og læsevejledning Begrebet Det udvidede landsbysamfund blev introduceret med Planstrategien for Ringkøbing- Skjern Kommune i Med kommunesammenlægningen er Ringkøbing-Skjern blevet landets største kommune i m2. Her som i mange andre nye storkommuner oplever politikere såvel som planlæggere et behov for bedre overblik fx i form af nye og større lokalområder i landdistrikterne, der kan opsættes mål for og som kan tjene som bedre grundlag til prioritering og styring af fx serviceudbud, skoler og ældre. For at kunne håndtere disse nye udfordringer indeholdt Planstrategien bl.a. et kortbilag med cirkler, der samlede kommunens 40 sogne i større enheder, dvs. en cirkel omfattede sogne= det udvidede landsbysamfund Grundtanken om Det udvidede landsbysamfund var og er i princippet god, fordi den imødekommer kommunens styringsbehov, men netop derfor var borgerne oprørte. De mente, tilgangen eller metoden var forkert og opfattede det som tvangssamarbejde mellem sognene i frivillighedens navn? Dette projekt er opstået i denne virkelighed som et forsøg på at finde en alternativ vej frem mod Det udvidede landsbysamfund og med beboerne i landdistrikterne som drivkraft i forsøget. I en såkaldt bottom-up proces (frem for en topdown proces som i planstrategien) har borgergrupper og foreninger på tværs af 2-3 sogne og op til 6 sogne i løbet af 2008 samarbejdet om projekter og emner, de selv har valgt. Denne rapport beskriver projekterne som et første bud på, hvad sammenhængskraften og attraktiviteten for det konkrete samfund kan eller skal bygge på i fremtiden. Men det har været og vil være en proces at udvide samarbejdet og skabe sammenhængskraft mellem sogne og landsbyer på tværs på vejen mod realiseringen af begrebet det udvidede landsbysamfund! Rapporten vægter derfor især at beskrive den proces til inspiration for især borgere, politikere og planlæggere i andre kommuner med store afstande. Tak til alle for indsatsen Styregruppen i marts 2009 Forsøgsprojekt side 2

4 Baggrund Uddrag fra projektbeskrivelse - formål og resultat formål Det er projektets formål at udvikle en ny metode til samarbejde mellem mindre byer og landsbyer i landdistrikterne med fokus på et konkret planlægnings- og projektsamarbejde efter et bottom-up princip, som skaber en dialogramme for udvikling og lokale styrker samt et tættere samarbejde mellem mennesker, sogne og landsbyer. Tilgangen er bl.a. inspireret af funktionalistisk integrationsteori om mellemstatsligt samarbejde: Her udvælger og igangsætter stater konkrete samarbejdstemaer efter behov og interesse, og med tiden opstår stadig nye samarbejdstemaer (spill-over), for til slut at ende med etablering af en formel struktur. (Modsat føderalistisk integrationsteori, hvor man starter med at skabe strukturen). På den måde dannes som eksempel nye større og naturligt sammenhængende lokalområder, hvor der i samarbejde med borgerne kan skabes/planlægges fysisk og økonomisk bæredygtighed i den offentlige service (efter udvikling af kriterier for serviceniveau, skoler, sociale institutioner) samt formuleres udviklings- og byfornyelsesstrategier og samspil med det åbne land. De nye sammenhængende lokalområder kan være båret af forskellige former for sammenhængskraft, som: - Fælles visioner og fremtidsplaner, eks. landsbyfornyelses- og naturadgangsplaner - Fælles historisk kulturarv - Fælles naturrigdom (sø, fjord, å, skov etc.) - Fælles værdier - Fælles offentlige / private servicetilbud - Fælles samlingssted(er) - Fælles tilbud på kultur-, fritids- og foreningsområdet. resultater Målet er at udvikle og formidle eksempelprojekter, der illustrerer en ny bottom-up planlægningsmetode, hvor mindre byer og landsbyer tilskyndes til at supplere og understøtte hinanden i større enheder og dermed øge bæredygtigheden og konkurrencedygtigheden, og samtidig bevare og udvikle sammenhængskraften i de pågældende enheder. Byfornyelsesindsatsen og investeringen vil kunne prioriteres som del af en samlet strategi for et større landområde med mindre byer og landsbyer. Inspirerende beboelse i det forfaldne tidligere Ølstrup Mejeri Forsøgsprojekt side 3

5 Sammenfatning Det udvidede landsbysamfund - erfaringer og begrebsudvikling BEGREBSAFKLARING Hvad er Det udvidede landsbysamfund? De/t udvidede landsbysamfund er ikke et fast defineret begreb, men bruges som udtryk for en fortsat udvikling af samarbejder på tværs af sogne og en fortsat søgen efter den naturlige sammenhængskraft mellem sogne (landsbyer og det mellemliggende åbne land) en fortsat udvikling af fælles temaer for samarbejde Sådan definerer Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med beboerne begrebet på baggrund af forsøgsprojektet. Det danner samtidig grundlaget for, hvordan alle gerne vil fortsætte udviklingen af de/t udvidede landsbysamfund. ERFARINGER Hvorfor er det vigtigt at fortsætte udviklingen af begrebet? Fælles status og sammenfatning af de gode erfaringer set med kommunale deltageres øjne: Nyt tingsted i Egeris Fælles status og sammenfatning af de gode erfaringer set med lokale deltageres øjne: Begrebet udvikles fordi Verden bliver lidt større, når ideer bliver sat ind i et lidt større sammenhæng Ildsjæle i et sogn kan bruge modspil fra ligesindede - i nabosognene eller andre Samarbejde og netværk på tværs giver inspiration og erfaringer. Sådan ville vi ikke gøre, fordi... en måde at lære af hinandens fejl henover bordet det er en god idé at afvente med nøglefærdige projekter, til man har spurgt sig for?! Samarbejde giver mulighed for at spejle sig i de andre og tilføre en realisme i de planer, man har gang i Begrebet udvikles fordi Det er blevet erkendt, at der skal være noget at samarbejde om på tværs af sogne. Større lokalområder opstår kun, hvis beboerne ser en grund til at engagere sig. Kommunen skal tilskynde og facilitere samarbejdet, minimum i opstartsfasen Kommunen kan/skal kunne fungere som et iværksætter- og ressourcekontor, hvor lokalsamfundene kan få faglig sparring indenfor udvikling i landdistrikterne Landsbyer/sogne i selvbestaltede netværk indenfor forskellige områder giver mulighed for dynamik og udvikling. Samarbejdspartnere/sogne kan vælges efter interesse/r - og ikke kun for samarbejdets skyld og ikke altid efter naboskab Samarbejde giver et fælles grundlag for at 1) idéudvikle 2) udbygge kendskabet 3) udbygge projekter 4) udveksle erfaringer samt fx 5) markedsføring af ligheder og forskelle. De gode sognesamarbejder om fx idrætslivet kan fortsætte. Ressourcestærke og aktive tilflyttere efterlyses og ikke nødvendigvis højtuddannede. Forsøgsprojekt side 4

6 FORMÅL ELLER MÅL Målet med det udvidede landsbysamfund eller landsbysamarbejde er stadig at få nye større og naturligt sammenhængende lokalområder, hvor der sammen med borgerne kan skabes/planlægges fysisk og økonomisk bæredygtighed i den offentlige service (efter udvikling af kriterier for serviceniveau, skoler, sociale institutioner) samt formuleres udviklings- og byfornyelsesstrategier i samspil med det åbne land. FRA NABOSKAB TIL NETVÆRK - forskelle i strukturer Forsøget handler grundlæggende OGSÅ om 2 forskellige former for organisationsstrukturer eller måder at se og opfatte verden på. Planstrategiens forslag om ny organisation af større lokalområder, der førte til forsøgsprojektet, bygger på en kendt geografisk, fysisk struktur: naboskabet (jf. vedstående planoplæg)! Forsøget bekræfter, at det gode naboskab eksisterer og udnyttes traditionelt til samarbejde om haller, idrætsklubber og skoler m.v. ud fra det naturlige tilhørsforhold og kortest mulige transportafstande Forsøget bekræfter også, at lokalsamfunds forskellige interesser som fx boliger og bosætning, byfornyelse, landskab, sociale eller kulturelle eller øvrige udviklingsinitiativer ikke nødvendigvis falder sammen med nabosamfundene/-sognenes interesser. Og interessen mere end naboskabet, bliver drivkraften hos den enkelte borger, der frivilligt stiller op i sin fritid m.m. Så fælles interesser fører til netværk og en tematisk organisationsstruktur i lige linjer mellem mennesker på kryds og tværs af hele kommunen. Det skal ikke være samarbejde for samarbejdets skyld; måske har man i en sag mere til fælles med et lokalsamfund/by i den anden ende af kommunen og/eller de har erfaringer, man kan lære af. Indhold og engagement er ofte vigtigere end placeringen af en byggegrund. Citat fra lokal beboer og projektdeltager Planoplæg til det udvidede landbysamfund med netværksstruktur i lige linjer tegnet ind over. Den ene struktur udelukker ikke den anden, men konklusionen er, at det/de udvidede landsbysamfund må bygge på begge. Alternativet kan nemt blive en kunstig sammenlægning af sogne eller lokalområder, hvor drivkraften vil mangle og man derfor ikke vil kunne udnytte de udviklingsmuligheder, der ligger i samspillet mellem de lokale sociale ressourcer og viden om social kultur kommunens faglige viden, planlæggere, jurister, økonomer m.fl. og ressourcer og den politiske beslutningsproces. Forsøgsprojekt side 5

7 NY METODE?? - eller fra praksis til teori - eller fra styring til læring? Reaktionen i befolkningen ude i landdistrikterne på planstrategien og resultatet af det efterfølgende forsøgsprojekt modsvarer direkte tankerne i lærende strategisk planlægning, dvs. troen på at udvikling skabes ved at samle folk. Hovedtanken er her, at planlæggere og afdelinger ikke skal forsøge at styre udviklingen gennem én strategi, men spotte strategiske potentialer i organisationen og facilitere uformelle læreprocesser, der skaber synergi imellem strategierne, frem for at forsøge at styre dem.. SAMARBEJDE NEDBRYDER FORDOMME Det er den klare konklusion fra kommune og engagerede beboere, at organisationen således skal modsvare metoden, både hvad angår valg af ressourcer såvel som type af opgaver. Et konkret forslag til den videre udvikling af begrebet De/t udvidede landsbysamfund kan sammenfattes til: nye kontaktflader fx 1. et kommunalt eller uafhængigt drevet udviklings-, iværksætter- og ressourcelanddistriktskontor, der består af A. bredtfavnende generalister som fx en LAG koordinator, bosætningskonsulenter samt B. specifikke faglige folk C. repræsentanter fra fritids- og kultur, børn- og unge forvaltningerne. Alle bidrager til at matche og kvalificere borgernes idéer og forslag. 2. landsbyer eller sogne i netværk, herunder også de mere projektorienterede løsgængere, dvs. alle der er særligt interesserede i et bestemt tema eller fx givne nye kommunale opgaver, der skal løses, og som gerne vil bidrage som generatorer for udvikling og nytænkning. Initiativet kan ligge lokalt eller hos forvaltninger, der har brug for sparring og inspiration undervejs i implementeringen af en ny kommunal opgave eller bare høringen af en ny idé! Forslagene til nye kontaktflader underbygges: Ad 1) illustrerer Eksempelprojekterne fra Stadil Vedersø, Borris, Egeris m.fl., hvor langt borgergrupper oplever at kunne komme med kvalificeret bistand til udvikling af egne ideer, professionel hjælp til selvhjælp. Se projekterne på de næste sider og/eller hent dem i fuld udstrækning på kommunens eller Socialministeriets hjemmesider. Ad 2) inddrages viljen og den meget store arbejdsindsats, der lægges i (eksempel-) projekter fra lokalsamfundene, konstruktivt - og vil måske være ressourcebesparende for kommunen i sidste ende. HOVEDOPGAVERNE De nye kontaktflader har til fælles formål at understøtte og kvalificere (udviklings-) projekter, der samarbejder på tværs af sogne eller mindre lokalområder og foreninger frem for enkeltmands.. projekter prioritere de gode eksempler fastholde fokus og øge opmærksomheden på landdistrikterne koordinere indsatser på tværs få landdistriktsstrategier i bevægelse og dialog danne tematiske netværk i f t fx landbruget, det åbne land, bosætning, storparceller, serviceniveauer eller?? danne fælles platform?? VISION for NY ROLLE I ORGANISATIONEN Ny organisationsstruktur som landdistriktsudviklings (udviklings-, iværksætter- og ressource-) kontor kan antage mange former fysisk som geografisk: Landsbyrejseholdet mobilt, ikke stationært.. Landsbyborgerservice for alle tænketank - synergieffekt?? Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder på at få en ny struktur og/eller organisation op at stå, der modsvarer erfaringerne i forsøget og behovet hos beboerne i landdistrikterne og deltager gerne i en erfaringsudveksling med andre kommuner. Forsøgsprojekt side 6

8 Så langt kom vi - om vejen dertil. Forsøgsprojektet er gennemført i 2008 over en kort periode fra marts frem til og med evaluering sidst i november. Sammenfatningen er udarbejdet januar Med inspiration fra Ringkøbing-Skjern Kommunes Idekonkurrence efteråret 2007 og de ca. 50 indkomne ideer efterlyste kommunen i foråret 2008 sogne, der havde lyst til at arbejde sammen minimum om en fælles idé, et såkaldt eksempelprojekt. Det kunne være en allerede formuleret ide fra kataloget eller noget helt nyt. Den nedsatte styregruppe for forsøgsprojektet formulerede en klar strategi for samarbejdet om eksempelprojekterne: forsøgsprojektet skulle præsenteres på lokale offentlige møder med invitationer i dagspressen hjemmesider og lokal presse skulle orienteres sideløbende om det nye initiativ udvælgelsen af eksempelprojekter skulle foregå hurtigt og synligt med klare kriterier der skulle være tale om en win-win situation for kommune såvel som for de deltagende borgere/foreninger, der skulle lægge kræfter i deltagelsen To informationsmøder i marts tiltrak personer. Den forholdsvis lave, men repræsentative deltagelse forklarede flere med, at mange af de lokale foreninger og organisationer føler sig under et vældigt pres med de mange tilbud fra bl.a. LAG, fra andre projekter, fra offentlige høringer m.fl. På møderne blev lokalområderne opfordret til at komme med forslag til samarbejdsprojekter. Vi er Tordenskjolds soldater, der arbejder frivilligt.. og der stilles med tiden større og større krav til at lave projektbeskrivelser, møder m.m., så vi er nødt til at prioritere og gå efter, hvor vi får noget konkret ud af det.. lokalt citat Projektets styregruppe modtog efterfølgende 5 projektansøgninger fra sognesamarbejder, der bestod af fra 2-3 til 6 sogne. Alle ansøgninger blev accepteret. En enkelt dog med en mindre bearbejdning, så ansøgningerne samlet set fik en god bredde i emnerne: fra den overordnede planlægning til den enkelte ejendoms tilstand. Ingen af ansøgninger omfattede de nye mere planrelaterede temaer som landsbynærhedszone, serviceniveau m.m., som nævnt i ansøgningen.. og som måske oprindeligt var tænkt som relevant tema for det udvidede samarbejde?! I stedet udtrykker bottom-up metoden og eksempelprojekternes temaer i udstrakt grad: hvor og hvilke problemer man oplever i hverdagen i landsbyer og landdistrikter, hvilke man prioriterer at slås for hvilke man har lyst til at tage fat på i sin fritid! Og især hvilke man oplever frustration over, fordi man ikke har kendskab til eller specifik viden om fx Planloven eller andre gældende forudsætninger, der skal til fremme idéen og/eller fordi man ikke anerkender det kommunale, politiske udgangspunkt eller fortolkning heraf! Det må aldrig blive til samarbejde for samarbejdets skyld.. lokalt citat Forsøgsprojekt side 7

9 KORT PRÆSENTATION AF EKSEMPELPROJEKTERNE De gennemførte projekter - indhold og omfang - gennemgås kort over de næste 2 sider. Herefter uddybes der i korte afsnit om processen undervejs med projekterne og afsluttende en evaluering af borgerne. 1. PROJEKTTITEL: Samarbejde mellem 6 sogne DELTAGERE: Borgerforeningerne i Borris, Faster/Astrup, Rækker Mølle, Bølling, Finnerup og Hanning FORMÅL/MÅL: fælles indsats for at gøre borgerforeningernes lokalområde, by- såvel som landområderne, mere attraktivt for nuværende borgere og synligt for tilflyttere og turister. Ønske: bæredygtige lokalsamfund, der kan opretholde tilbud. Første mål er at sikre et varieret boligudbud. Hvordan? RESULTAT: Et eksempel på en metode, der kan bruges som grundlag til at fastlægge type, størrelse, placering og kvalitet af boligudbud: BEHOV afdækkes ved data for bolig- og beboersammensætning EFTERSPØRGSEL afdækkes af mæglersamarbejde og analyse af behov MULIGHEDER afdækkes af fremtidsforsker til inspiration for fx en differentiering mellem byerne. Indeks 1993 = ,0 106,0 105,0 104,0 103,0 102,0 101,0 100,0 99,0 98,0 97,0 96, Befolkningsudvikling År 2008 De 6 sogne Landstal Statistik over befolkningsudvikling 2. PROJEKTTITEL: Nye bomuligheder i landsbyer i Ringkøbing Skjern Kommune med eksempler fra Stadil Vedersø m.fl. DELTAGERE: Sogne- og borgerforeningerne i 5 sogne: Stadil, Vedersø, Ølstrup, Torsted, Hover FORMÅL/MÅL: Samarbejde om udvikling af nye bomuligheder (samt markedsføring) RESULTAT: Samlet overblik over mulighederne i de 5 sogne i form af en masterplan, der samtidig kan være et eksempel på, hvordan udbygning af landsbyerne kan ske og på hvilket grundlag. STADIL VEDERSØ omfatter bl.a. forslag til bosætning i det åbne land mellem byerne, nye spilleregler herfor som forsøg samt udbygning af de eksisterende landsbyer med jordbrugsparceller samt fleksible bygrunde (se illustration). ØLSTRUP omfatter en ny dispositionsplan med bl.a. storparceller samt forslag til fx områdefornyelse. TORSTED omfatter 2. etape af udbygning med storparceller mellem kirke- og mejeribyen og købmandsbyen. HOVER omfatter bl.a. udbygning med storparceller samt ideer til feriecenter eller lignende. Samlet udbygning: 291 grunde i alt med 786 tilflyttere, Befolkningsvækst anslået pr. 2008: fra 2107 til 2893 indbyggere i de 5 sogne. Forsøgsprojekt side 8

10 3. PROJEKTTITEL: Oprydning i den gamle boligmasse på landet DELTAGERE: Borgerforeningerne i Egeris, Fiskbæk og Troldhede FORMÅL/MÅL: en fælles indsats for at gøre landsbyerne smukkere og måske højne standarden for de måske færre beboere, der virkeligt ønsker at bo i RKSK kommune. Hvad kan der gøres for ejendomme i forfald, der skæmmer og skræmmer?! Målet er et forebyggende beredskab i forhold til et muligt forfald og fx indsigt i modeller for, hvordan man lokalt kan bidrage til at løse denne situation? RESULTAT: Oversigt over de juridiske og økonomiske muligheder og begrænsninger, som alle med problemet tæt på kan tage afsæt i lokalt og som kan fungere som eksempel på et fælles dialogredskab for både kommune og borgere. Eksempel på anvendelse af byfornyelsesmidler i mindre byer med lignende ejendomme. i gang.. PROJEKTTITEL: Markedsføring af nye bomuligheder på landet DELTAGERE/INITIATIVTAGERE: Sogneforeningerne i Stadil, Vedersø, Ølstrup og Torsted med åben invitation til alle sogne.. FORMÅL/MÅL: Synliggøre de mangfoldige og attraktive muligheder med den gode plads med højt til loftet RESULTAT: - et netværk for lokale bolig-initiativer i RKSK landsogne - en fælles hjemmeside for netværket - og ikke mindst for de konkrete initiativer - anden fælles markedsføring - andre konkrete samarbejdsprojekter i forbindelse med bosætning og markedsføring af landdistrikterne - eks? PROJEKTTITEL: Naturisme DELTAGERE: Sogneforeningerne Egeris, Fiskbæk, Troldhede Der skal opstilles et boligudbyningsprogram for de enkelte udvidede landsbysamfund, herunder en fordeling på boligtyper. I den sammenhæng skal der lægges vægt på muligheden for alternative bosætningsformer der ikke er mulige i de store byer. (fra Ringkøbing-Skjern Kommunes strategiplan) i gang FORMÅL/MÅL: at fortælle og synliggøre den fælles historie omkring brunkulsudvinding og de varige spor i kulturlandskabet samt tunneldale, Vorgod Å m.m. Konsulent bistand til idé udvikling og formidling samt overblik over de mange initiativer, herunder fra den kommende Nationalpark. Hvordan bruger vi de lokale kræfter og vilje bedst?! RESULTAT: - forslag fra studerende til indsatsområder/oplevelsesturisme - overblik over forventede samarbejdspartnere som lodsejere Skov- og Naturstyrelsen, Nr. Vium GF og Troldhede GI, RKSK Museum, Kommunerne - overblik over muligheder og indsatsområder for lokale kræfter Forsøgsprojekt side 9

11 Sammenhæng i projekterne - fra Vedersø til Borris Eksempelprojekterne bevæger sig fra den overordnede vision for et udvidet landsbysamfund ved de 6 sogne (1) over konkrete forslag til fremtidig udbygning og placering af boligområder ved Stadil- Vedersø m.fl. (2) til den enkelte ejendom og den generelle tilstand af den gamle boligmasse på landet (3) Desuden er der undervejs markedsføring som fortsættelse af projekt (2) i samarbejde med (1) naturisme som fortsættelse af projekt (3). Projekttemaerne er generelle og repræsentative for mange andre sogne, så projekterne er reelle eksempler inden for kommunegrænsen såvel som uden for. Kortbilag, der sammenholder det første forslag til de udvidede landsbysamfund med de sogne, der indgår i forsøgsprojektet. Mørke felter med grønne nr. viser eksempelprojekternes sogne. Forsøgsprojekt side 10

12 Win-win eller noget for noget.. Alle eksempelprojekterne bygger på en ansøgning og et idégrundlag, som er formuleret af sognene. Tilbuddet fra forsøgsprojektet til sognegrupperne var konsulentbistand til en kvalificeret udvikling af selve idéen og hvordan den kan realiseres set fra sognenes synspunkt. Dvs. støtte til at besvare spørgsmålet: Fra 1. møde til præsentationen af forslag er der forløbet ca. 5 måneder og med en sommerferie ind i mellem er det så kort en periode, at momentum eller fremdriften kunne opretholdes og interessen ikke tabes undervejs! Hvordan kommer vi i disse sogne/landsbyer videre med denne idé til at løse en fælles udfordring i fællesskab og på tværs? Indholdet i eksempelprojekterne er derfor i væsentligt grad kvalificeret af konsulent bidrag fra såvel den interne LAG-konsulent som eksterne fagkonsulenter indenfor byudvikling, landskabspleje, fremtidsforskning m.fl. Projekt- og proces ledelse har været overdraget ekstern konsulent for at sikre et tæt samarbejde mellem alle parter og med uvildigt fokus på, at det er sognene, der er opdragsholdere i eksempelprojekterne og det er deres projekter, der skal kvalificeres. Ønsket fra forsøgsprojektet var til gengæld, at alle lokale deltagere undervejs og efterfølgende ville overveje samarbejdets værdi og muligheder samt deltage i en evaluering og stå til rådighed til en videreudvikling af begrebet det udvidede landsbysamfund. Idé udviklingen og proces Der har i alle projekterne været 2-3 individuelle møder mellem sognene, projektholdere og konsulenter interne såvel som eksterne. På det 1. lokale møde i foråret 2008 diskuteredes selve ansøgningens idé, formål og mål - hvorfor og hvorhen. Det fulgtes alle steder op med 2. lokale møde: rundture mellem landsbyer, besigtigelser af bygninger, landskaber m.m. arrangeret af de lokale kræfter. Det kan bedst betegnes som planning by walking. Ønsker og lokale behov var herefter rimeligt afklarede og næste møde aftalt til over sommeren med en præsentation af forslag. Forslagene blev sendt ud før det 3. lokale møde. Her blev de grundigt både gennemgået og drøftet. Efter en indarbejdning af rettelser og kommentarer blev projekterne endeligt overdraget til sognene og deres videre initiativ. Planning by walking på jordene omkring Stadil-Vedersø Evalueringen Verden bliver lidt større Alle projekter er samlet i en delrapport, der blev sendt ud sammen med invitationen til en midtvejsevaluering i november Jf. også indholdsfortegnelsen. OPSAMLING I DIREKTE REFERAT FRA MIDTVEJSMØDE I HANNING DEN I hvor høj grad har projektet bidraget til nye former for samarbejde på tværs af sogne? Hvilke? Der er i høj grad dannet netværk og de vil også kunne fungere til fx erfaringsudveksling, når nogle sogne er længere fremme end andre med at forsøge noget. Nogle BYER/SOGNE har ikke arbejdet sammen tidligere. Det kan være grundet fordomme. Projektet har bidraget i en vis grad til et samarbejde, som dog også ville være fremtvunget af fx en skolelukning, som vi oplever den lige nu. Forsøgsprojekt side 11

13 Man får åbnet øjnene for hinanden. Det har givet større bevidsthed om egen identitet. Projektet har øget bevidstheden allerede nu om nødvendigheden af at søge fonde, der både i sig selv er og/eller kan føre til en anden type af samarbejde. Tidligere var det kun idrætssamarbejde, men nu også samarbejde om udvikling og forskellige projekter og ansøgninger. 2. I hvor høj grad har projektet bidraget til en anden måde at tænke udvikling på i landsognene? I høj grad. Verden bliver lidt større. Man får sat sine egne ideer m.m. ind i en større sammenhæng, og man får præsenteret og lærer andre ideer og måder at se på. Der er flere ved bordet end de samme 6-7 ildsjæle i et sogn, der går op i det samme. Det har været en god oplevelse også at få modspil fra ligesindede. Og så har det givet inspiration og erfaringer. Sådan ville vi ikke gøre, fordi... en måde at lære af hinandens fejl henover bordet. Det betyder, at vi har lært fx ikke at lave et nøglefærdigt projekt FØR man har fået spurgt sig frem fx hvor vidt planloven eller andre forhold man er uvidende om, kan påvirke det endelige resultat. Samarbejdet åbner derfor også øjnene op for, om man er realistisk i de planer, man har gang i. Man kan spejle sig i de andre. Dog må man huske på, at der er travlt i sognene og man derfor har nok i sig selv. Det må aldrig blive til samarbejde for samarbejdets skyld. 3. I hvor høj grad har projektet flyttet fokus og opmærksomhed mere i retning af nabosogne end tidligere? I høj grad, idet vi bevidst har valgt nogle, der er samme interesser, visioner m.m. Dog har det givet et blik for, hvad man kan være fælles om: Markedsføringen kan ske for alle sogne samlet i fx den nordlige del af kommunen, ligesom samarbejder ikke nødvendigvis skal ske med nabosognet/-ne. Opmærksomheden er i høj grad flyttet, man er blevet bevidst om de andre; det giver en bredere opmærksomhed. 4. I hvor høj grad opleves det eller tror du/i, at højtuddannede tilflyttere motiveres MERE af samarbejde om større enkelt projekter med nabosognene, END af lokalt samarbejde i sognet om små projekter og foreningsarbejde? De gør ingen forskel, så ingen grad.. Motivering i forhold til hvad - tilflytning? Er den højtuddannede særlig interessant for lokalområderne? Det handler grundlæggende IKKE om højtuddannede, men mere om tilflyttere og deres tilgang til at være tilflytter, dvs. hvem man er og hvor stor en indsats man vil/kan bidrage med? Man må se bredere og ikke for snævert på begrebet tilflytter. I dag tjener håndværkere ofte mere end højtuddannede, så det kan ikke bare være skatteøkonomisk tænkning. Måske har håndværkerne som eksempel også et større ønske, baggrund og evne til at indgå og bidrage i fællesskabet. Den gamle traver med, at de højtuddannede skulle være de mest attraktive, betvivler flere sogne derfor. De højtuddannede har ofte specielle krav til at bo, hvorfor man må gå målrettet efter disse (hvis man kan opfylde kravene). Større enkeltprojekter, der kan være tematiserede som flytte på landet med nogle andre og deles om grøn energi, vindmøller, heste, udsigt.., vil få større betydning og skabe mere omtale og motivering end størrelsen af projekterne. 5. I hvor høj grad forventer du/i, at samarbejdet generelt med naboområderne fortsætter? Ja, det forventes, at samarbejdet fortsætter både generelt og konkret. Vi har nu et fælles grundlag for at 1) idéudvikle 2) udbygge kendskabet 3) udbygge projekter 4) udveksle erfaringer samt fx 5) markedsføring af ligheder og forskelle. Der er flere steder et godt sognesamarbejde om idrætslivet; det vil fortsætte. En forlængelse heraf kræver nye forslag, ny dagsorden, ny platform, hvor man kan mødes fx 1-2 gange om året. 6. I hvor høj grad forventer du/i samarbejde med naboområder om fx Nedenstående er de prioriterede forslag i samarbejdet fra grupperne: værdier og identitet, image, naturen og omgivelser, fx stisystemer og naturadgang, oplevelsesøkonomi, bymiljøet, områdefornyelse (landsby(er) og naturen udenom)den offentlige service som fx børneservice, beredskabsplan for opkøb af dårlige huse og ejendomme - og storparceller. Forsøgsprojekt side 12