EU-finansieret risikostyring af løbsk vandløb. Tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning og vandmiljø for Usserød Å
|
|
- Robert Nissen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EU-finansieret risikostyring af løbsk vandløb Tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning og vandmiljø for Usserød Å
2 The Usserød Å Project Vandet kender ikke nogen kommunegrænser. Oversvømmelsestrusler nedstrøms kræver løsninger og handlinger opstrøms Som joint ventures hen over grænserne! Usserød Å projektet er igangsat netop med det formål 2
3 Climate change adaptation across municipal boundaries 3
4 The Usserød Å Project Tre kommuner - én å Overalt i Danmark arbejder kommunerne på at integrere klimatilpasningen i kommunens øvrige aktiviteter til gavn for borgere og miljø. Det unikke ved LIFE-projekt Usserød Å er, at tre kommuner her har sat sig sammen og udarbejdet én fælles miljø og klimatilpasnings-strategi for deres fælles vandløb. Erfaringerne er universelle. Usserød Å-projektet har skabt en organisationsmodel, der kan eksporteres! Projektmodellen Projektets overordnede formål er at skabe rammerne for et tværkommunalt samarbejde, der kan realisere visionen for Usserød Å: At minimere risikoen for oversvømmelser, og samtidig bevare og udvikle vandløbet som en rekreativ naturressource. For at opnå dette hovedmål har udviklingsprojektet arbejdet efter en projektmodel med 3 underliggende delmål (objectives) Se figur 01. Projektet er gennemført i en klassisk projektorganisering, hvor en projektgruppe bestående af medarbejdere fra projektpartnerne har forestået den praktiske gennemførelse, under ledelse af en udpeget fuldtids projektleder. En styregruppe bestående af direktører og chefer fra de 6 partnere i Usserød Å Samarbejdet har været ansvarlige for projektets gennemførelse, med reference til de politiske bestyrelser. Projektgennemførelsen har været understøttet af fælles administrative processer og systemer, som er opbygget under LIFE projektet og som ligesom styregruppen videreføres i det permanente Usserød Å Samarbejde. Delmål: Projekt aktivitet ( spor ) At udvikle en organisationsmodel for Usserød Å samarbejdet der kan indstilles til politisk vedtagelse Den fælles organisering Kortlægge udfordringer og beskrive konkrete løsningsmodeller og arbejdsgange At tilvejebringe tekniske værktøjer og måleudstyr til brug for fælles styring og regulering af vandsystemet Værktøjskassen: Udvikling af fælles computer model for vandsystemet Installering af on-line målestationer langs hele åsystemet Udvikling af varslingssystem for høj vandstand At gennemføre fælles anlægsprojekter som kan modvirke oversvømmelser Konkrete fysiske anlæg og styringsmetoder: Ny regulerende sluse ved Mortenstrupvej i Hørsholm Ny styringsstrategi for slusen ved Sjælsø Figur 01 4
5 Climate change adaptation across municipal boundaries Noget måtte gøres Et voldsomt skybrud og deraf følgende oversvømmelser omkring Usserød Å blev i 2010 et wake-up call for de tre kommuner Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg, som Usserød Å løber igennem. Det var ikke første gang, åen løb over sine bredder og gjorde skader på miljø og ejendom. Men denne gang beløb skaderne på bl.a. oversvømmede huse og kældre sig til omkring 250 mio. kr. Usserød Å løber gennem tæt befolket/bebygget område, og nye oversvømmelser kunne få uoverskuelige følger for beboerne. Både i form af vandskader og i form af forurening fra spildevand. Nivå Øresund Kokkedal Usserød Usserød Å Isterød Hørsholm Sjælsø 5
6 The Usserød Å Project Dige 2 m bræmme i landzone Kronekant Vandløb Dobbeltprofilskråning Vandløbsskråning / brink Dobbeltprofilbredde Bundbredde Projektet er i dag gjort permanent De tre kommuner valgte at gå utraditionelt til værks. Som en konsekvens af at vandet løber, som det vil og ikke stopper ved kommunegrænsen, måtte også de kommunale embedsmænd/politikere træde over kommunegrænserne og arbejde på tværs. I erkendelse af naturlovene vedtog borgmestrene i de tre kommuner derfor tilbage i marts 2011 en fælles miljø- og klimatilpasningsstrategi for deres fælles vandløb Usserød Å. Projektet gik i korthed ud på at begrænse risikoen for oversvømmelse uden at ødelægge åens rekreative og naturmæssige værdier/ressourcer. Usserød Å skulle både være et rekreativt og attraktivt naturfænomen og et eksempel på moderne klimatilpasning. Projektet blev i opbygningsfasen støttet af EU`s LIFE-program i en fireårsperiode, og er fra januar 2016 gjort permanent. Som følge af projektet er der i dag et tæt og projekt-integreret samarbejde mellem de tre kommuner Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg samt de respektive forsyningsselskaber Rudersdal Forsyning, Hørsholm Vand og Fredensborg Forsyning. Indsatsen mod de miljømæssige følger af klimaforandringer foregår i Danmark både på statsligt og kommunalt niveau i 6 landets 98 kommuner. Det unikke ved Usserød Å-projektet var, at indsatsen blev så integreret mellem de tre kommuner, som tilfældet var. I erkendelse af det fælles problem blev det helt fra start besluttet, at klimatilpasningen omkring åen skulle planlægges og gennemføres ud fra åen som helhed. Nedstrøms oversvømmelser kræver ofte opstrøms løsninger og handlinger. Forebyggelse af oversvømmelse i én kommune foregår måske bedst via tiltag i en af de andre kommuner. I samarbejde hen over kommunegrænserne. Usserød Å-projektet blev til for at etablere netop dette samarbejde helt konkret.
7 Climate change adaptation across municipal boundaries Usserød Å Usserød Å er ca. 8 km lang og har et samlet opland på ca. 75 km 2. Den har sit udspring i Sjælsø, løber herfra mod nord i det kuperede morænelandskab gennem Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg og munder ud i Øresund. Undervejs løber den dels gennem fredede områder dels gennem områder med bebyggelse og boliger tæt på åbredden. Et afgørende succesparameter har været, at Usserød Å kan rumme og bortlede både de nuværende og fremtidens forøgede regnmængder, således at ejendomme og huse ikke oversvømmes. At åen samtidig er en værdifuld naturressource, der skaber et attraktivt og rekreativt miljø. En stor del af LIFE-projektet handler om at samarbejde på tværs af kommunerne og om at indrette kloakker og tekniske anlæg, så regnvandet i oplandet forsinkes på sin vej til åen. På længere sigt skulle projektet også gerne resultere i bedre levesteder for fisk, planter og smådyr. I et længere perspektiv skal vi mennesker blive bedre til at leve med de klimaændringer, vi sandsynligvis kan forvente i fremtiden. Vi skal blive langt bedre til at leve med og tolke naturens luner/uforudsigelighed. Mennesket har til alle tider været draget af naturen og har bosat sig tæt på floder og andre vandløb. Det gælder også de nordsjællændere, der har bosat sig tæt på Usserød Å. Men naturen har det med at bide fra sig. Der er ikke noget naturstridigt ved, at en å går over sine bredder, det vil den gøre med mellemrum i et historisk perspektiv. Men den risiko er måske gået lidt i glemmebogen i en moderne tid, hvor vi mennesker er vant til at have styr på alt. Når oversvømmelsen først er sket, har det hidtil været svært at placere ansvaret. Nogle vil mene, at oversvømmelse er en kalkuleret risiko, når man vælger at bo så tæt på vandet. Omvendt vil andre måske mene, at konsekvenserne af voldsomme naturfænomener er et samfundsanliggende, så borgerne må forvente hjælp fra det offentlige, den dag katastrofen sker, og åen går over sine bredder. Det er det dilemma, de tre nordsjællandske kommuner nu søger at tackle med deres intense overvågning af vandstanden i Usserød Å. Problematikken er dog ikke unik for åen her. Det er derimod en universel udfordring, der ikke kun gælder Danmark, men også i resten af Europa, hvor mennesker har bosat sig i nærheden af vandløb og floder, som med fremtidens klimaforandringer oftere og oftere må frygtes at ville gå over deres bredder. Det er begrundelsen for, at EU har valgt at støtte Usserød Å-projektet med midler fra LIFE-programmet. 7
8 The Usserød Å Project Varsling og beredskab Det fælleskommunale LIFE-projekt blev afsluttet med udgangen af september Det er tid til at gøre status. Når projektleder, miljøbiolog Klaus Pallesen ser tilbage, har skabelsen af en handlekraftig organisation været den største hurdle. Den organisatoriske udfordring i projekt Usserød Å har været at få forskellige kulturer i de kommunale teknik- og miljøforvaltninger og i de private/selvstændige vandforsyningsselskaber til at samarbejde. Der er tale om tre kommuner, som er organiseret vidt forskelligt både på forvaltningssiden og på tekniksiden. En yderligere udfordring for samarbejdet var, at den offentlige vandforsyning og kloakering i Danmark i 2010 var blevet udskilt i selvstændige virksomheder og ikke længere lå under kommunernes administration. Historisk set havde de tre kommuner heller ikke haft tradition for at samarbejde. Langs Usserød Å eksisterer i dag en del kloakudløb, hvor regnvand og spildevand løber sammen. I tilfælde af pludselige, store regnskyl, risikerer man, at kloakkerne løber over og ud i åen. Når en kommune længere oppe ad åløbet på den måde udleder sit regnvandsoverskud i Usserød Å, oversvømmer og forurener den således ikke alene sin egen strækning af vandløbet, men eksporterer også problemet til sine naboer. Alligevel var de tre kommuner, Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg, hver for sig ikke før projektets start for alvor gået ind i fælles analyser og problemløsning for deres fælles å på dens vej gennem de to andre kommuner. Man har hel8 ler ikke haft nogen stor indsigt i vandkvalitet, vandmængde/ flow eller vandstand på den anden side kommunegrænsen. Det lyder som en nær sagt umulig opgave. Hvordan blev den udfordring tacklet af de tre nordsjællandske kommuner? Usserød Å-modellen er kun en minimodel af de problemer, kommunerne omkring de store floder i Sydeuropa slås med. Når det lykkedes omkring Usserød Å, skyldes det, at man havde en fælles mission og tog action på den. Alle var med på, at de havde en egen interesse i at få det her projekt til at lykkes.
9 Donse å Climate change adaptation across municipal boundaries Organisation Kick-off møde 2013 med alle 6 partnere, direktører og ledere fra Usserød-projektet. Nivå Fredensborg Kokkedal Usserød Hørsholm Isterød Sjælsø Rudersdal Ordet ORGANISATION viste sig hurtigt at være opskriften på succes: Erfaringerne fra Usserød-projektet viser, at de involverede først og fremmest skal bruge tid på den proces, det er at få afdækket, hvad der er de øvrige involveredes interesser i projektet. Samtidig skal man have viljen til at bruge penge og den nødvendige tid på organisationsudvikling og på at få politikerne med på idéen. En del kviede sig f.eks. i begyndelsen ved tanken om gruppearbejde og workshops. Det kan måske lyde banalt, men alle led i kæden fra bund til top skal involveres fra start og være indstillet på at samarbejde. De skal have ejerskab til projektet, lyder erfaringerne. Den tekniske del af projektet har ikke mindst været drevet af fagmedarbejdernes engagement. Man har fra forvaltningsside også været nødt til at tænke utraditionelt for at komme udenom evt. juridiske og administrative barrierer. Rent formelt må man ikke bruge skattepenge fra kommune X til noget, der foregår i kommune Y. I det aktuelle projekt blev problemet løst ved at lade vandforsyningsselskabet, Hørsholm Vand, stå som den officielle bygherre. Der var nemlig intet til hinder for, at de tre kommuner kunne deltage i et fælles projekt med en fælles bygherre. En vigtig parameter var, at alle formalia skulle overholdes, så lovgrundlaget var i orden. Projektledelsen kan i dag meget minutiøst vise, hvordan man ud af ingenting har designet en organisationsmodel og samarbejdsorganisation, som man også vil kunne drage nytte af andre steder. Med kommissorium, samarbejdsprocesser og mødekompetencer. Samabejdsmodellen er gennemtænkt og grundigt beskrevet ned til mindste detalje og allerede testet i praksis. 9
10 The Usserød Å Project Online overvågning Information til borger Overvågning med hydrauliske målesystemer SMS Fælles vidensdatabase. I dag er Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuner gået sammen om et fælles beredskab imod oversvømmelse og en fælles vidensdatabase. Et fælles system af hydrauliske målestationer er blot ét af elementerne i den fælles værktøjskasse, der gør det muligt for de tre kommuner at indsamle løbende data og på den måde overvåge vandstand, vandgennemstrømning og iltindhold i Usserød Å. Hele den 8 km lange Usserød Å er kortlagt meter for meter. Det er dels sket gennem fælles åvandringer, hvor åløbet er blevet studeret i haletudseperspektiv. Dels gennem en omfattende kortlægning af åens løb ved hjælp af droneteknologi. Opgaven har ikke blot bestået i at samle fælles viden, men også i at skabe en samlet computermodel af vandsystemet, som kan simulere tænkte klimascenarier. Hvad sker der f.eks. i tilfælde af skybrud? Hvad er effekten af 10 millimeter regn? Hvor meget påvirker det vandstanden? Hvis Danmarks Meteorologiske Institut, DMI f.eks. varsler et skybrud med 100 millimeter regn på to timer, kan man lynhurtigt forudsige, hvornår det vil blive kritisk. Man kender den aktuelle vandstand og kan ved hjælp af en nyudviklet computermodel beregne, at vandstanden i Usserød Å vil stige med et vist antal centimeter indenfor en given tidsramme. I dag ved man på milimeter, hvornår åens vandstand rammer det kritiske niveau, der vil kræve evakuering af beboerne i bestemte områder tæt på åen. Den viden har man bl.a. fået gennem simuleringer og øvelser, hvor der har været fokus på tidligere oversvømmelsesscenarier og på forebyggelse af fremtidige oversvømmelsesscenarier. Borgerne har også mulighed for at følge med i udviklingen i åen på egen hånd. En tur langs Usserød Å behøver ikke kun have et rekreativt formål. Ved nogle af målestationerne er der opsat en pæl med en qr-kode, som kan scannes med smartphone eller tablet. Det betyder, at borgeren på sin tur langs åen, kan komme direkte til Usserød Å s hjemmeside og blive opdateret på åens aktuelle vandstand. Ved varsel om forhøjet vandstand vil de tre kommuner i Usserød Å Samarbejdet aktivere det fælles beredskab og advisere boligejere i de områder, der tidligere har oplevet oversvømmelser. Der er opsat ialt ni målestationer i åen og yderligere tre i Donse Å, der er det største tilløb til Usserød Å. 10
11 Climate change adaptation across municipal boundaries 11
12 The Usserød Å Project Værktøjskassen Foruden de omtalte målestationer indeholder den fælles værktøjskasse også etablering af såkaldte vådenge og slusesystemer. Vådenge er betegnelsen for en slags bufferzoner omkring dele af åen, som i tilfælde af høj vandstand og oversvømmelse kan fungere som oversvømmelsesbassiner. I perioder med ekstremregn kan vådengen tilbageholde større mængder regn i en kort periode. Samtidig er der etableret særlige overgange og stisystemer, som tager højde for en evt. højere vandstand. I tilfælde af høj vandstand vil åen blot fremstå bredere end normalt og stadig være smukt integreret i naturen. Ved ekstremt høj vandstand og reelle oversvømmelser, vil også de omliggende vådenge blive oversvømmet. Samtidig gør et udbygget, forfinet slusesystem, det muligt at regulere vandmængderne i Usserød Å ikke bare til hverdag, men også i tilfælde af ekstremregn. Her er slusen i områdets store sø, det tidligere drikkevandsreservoir, Sjælsø, en vigtig krumtap i de tre kommuners fælles regulering af vandmængderne. Det handler således om at holde vandet tilbage i Sjælsø, så man undgår overløb i Usserød Å, men alligevel sikrer, at vandet kan holdes tilbage uden at skabe problemer for Sjælsøs bredejere. Ved varsel om skybrud lukkes for slusen, og vandet holdes tilbage i Sjælsø. Udover at sikre mod oversvømmelser skal strategien også bruges til at formindske risikoen for, at algerigt vand fra Sjælsø i sommerperioden løber ud i Usserød Å, da det kan betyde iltsvind i åen. Som sidegevinst er det lykkedes at forbedre vandmiljøet i selve Sjælsø. Det skyldes bl.a., at man her har skabt en styringsstrategi, hvor man via computerstyring kan regulere vandstanden i søen op og ned i de perioder, hvor rovfiskene gyder. Jo flere rovfisk, der er i søen, jo færre skidtfisk og jo færre alger. Det vurderes, at man langs Usserød Å har skabt et overvågningssystem, der vil kunne klare morgendagens klimaforandringer og udfordringer. Dige 2 m bræmme i landzone Kronekant Vandløb Dobbeltprofilskråning Vandløbsskråning / brink Dobbeltprofilbredde 12 Bundbredde T=0,5 vsp=15.24 m; vol= 21 m3 T=1 vsp=15.29 m; vol= 47 m3 T=5 vsp=15.39 m; vol= 350 m3 T=10 vsp=15.89 m; vol= 6900 m3 T=20 vsp=15.98 m; vol= 8650 m3 T=50 vsp=16.05 m; vol= m3 T=100 vsp=16.09 m; vol= m3 T=200 vsp=16.14 m; vol= m3 Den aktive vådengs udbredelse ved ekstrem regn. (T=0,5 betyder to gange hvert år, medens T=5 betyder én gang hvert 5 år. VSP betyder vandspejlskote, den højde over havoverfladen vådengen vil stige til).
13 Climate change adaptation across municipal boundaries 13
14 The Usserød Å Project Værktøjskassen - skabt af LIFE projektet LIFE projektet har nået alle sine delmål, og som konkrete resultater har Usserød Å Samarbejdet fået mange nye værktøjer til sit videre arbejde med klimatilpasning og miljøbeskyttelse langs åen: Værktøj: Anvendelse og resultat: Ny fælles hydrodynamisk MIKE URBAN computermodel af hele Usserød Å vandsystemet Den fælles computermodel gør det muligt for os at: Identificere de mest effektive tiltag imod oversvømmelser og miljøbelastning Designe fysiske indgreb for klimatilpasning Forudsige kritiske vandstande ved en given vejrudsigt Nyt fælles system af faste on-line målestationer Det nye fælles målersystem gør det muligt for os at: Få konstant opdaterede data om vandstand, flow (vandmængder pr. sekund) og iltindhold Løbende at justere computermodellen så den bliver stadig mere korrekt Løbende at kunne følge udviklingen i vandstand, til brug for information og varsling Nyt fælles system for information og varsling Det nye fælles varslings- og informationssystem gør det muligt for os at: Via internettet at informere borgere i oversvømmelsesrisiko om den øjeblikkelige vandstand og oversvømmelsesrisiko Iværksætte beredskabsindsats Indsamle og bearbejde data til brug for fælles vandløbsfagligt myndighedsarbejde Nyt regulerende slusebygværk i Hørsholm Det nye regulerende slusebygværk i Hørsholm gør det muligt for os at: Holde meget store vandmængder tilbage ved skybrud således, at villakvarterer nedstrøms ikke oversvømmes, som det tidligere er sket I stedet at dirigere vandmængderne hen i naturområder, der er robuste over for periodiske oversvømmelser Ny fælles styringsstrategi for Sjælsø slusen Den nye fælles styringsstrategi for Sjælsø slusen gør det muligt for os at: Regulere vandstanden i søen efter økologisk optimalt princip Afbryde tilløbet til åen ved skybrudsvarsel 14
15 Climate change adaptation across municipal boundaries Fem gode råd Om tværkommunalt samarbejde vedrørende klimatilpasning I Usserød Å LIFE projektet har vi igennem en periode på 3 år arbejdet intensivt med at afdække, diskutere og udfordre de rammebetingelser, som gælder for alle de offentlige parter, der er involveret i tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning.fra disse erfaringer har vi udvalgt 5 gode råd til andre kommuner, som overvejer at etablere et lignende organisatorisk samarbejde. Samarbejdet SKAL kunne hvile på solide PRINCIPPER som alle parter tilslutter sig - Afse den fornødne tid til at gennemarbejde disse principper i en tæt proces med de relevante chefer, og gå ikke ud fra at alle parter på forhånd kender hinandens rammebetingelser og succeskriterier Når først principperne ligger fast skal de underliggende spilleregler være fleksible og tillade individuelt politisk spillerum for alle parter - Undgå organisering, der anfægter etablerede kompetenceforhold og parternes autonomi Det er en stor fordel, hvis der kan tilvejebringes en politisk rammesætning top-down i startfasen af samarbejdet Betydningen af, at forsyningsselskaberne er selvstændige virksomheder skal forstås og respekteres Råderum for samarbejdet må skabes af parterne selv. Rammebetingelserne i den kommunale verden understøtter ikke tværkommunalt samarbejde 15
16 LIFE11 ENV/DK/889 Tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning og vandmiljø for Usserød Å Projekt deltager (Støttemodtager) Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Medfinansierende Fredensborg Forsyning AS partnere Hørsholm Vand aps Rudersdal Forsyningen AS Koordinerende støttemodtager Budget Kontakt Tekst Foto Fredensborg Kommune Total projekt omkostning: EURO Medfinansierende partneres bidrag EURO LIFE+ programmet har støttet med EURO Fredensborg Kommune Rådhuset, Egevangen 3B 2980 Kokkedal Annette Hagerup Klaus Pallesen Thomas Arnbo Design/illustration M2AD.DK / H. A. Meulengrath
Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser
Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi
Læs mereVELKOMMEN
VELKOMMEN Intro & vision Vandet kender ingen kommunegrænser Det unikke ved Usserød Å projektet er, at indsatsen er et fællesskab mellem tre kommuner Klimatilpasningen omkring åen planlægges og gennemføres
Læs mereUsserød Å Samarbejdet Inspirationsmøde 25. november 2015 DI, KL og Region H
Usserød Å Samarbejdet Inspirationsmøde 25. november 2015 DI, KL og Region H Lidt baggrund Hvorfor samarbejdet? Hvad samarbejder vi om? Hvordan gribes det an? Læring og perspektiver Usserød Å: Urbaniseret
Læs mereUsserød A Samarbejdet Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016
Usserød A Samarbejdet Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016 Motivationen for projektet Skybrud august 2010 Fredensborg Oversvømmede villakvarterer! Regnvandsudløb fra Kokkedal Udløb fra Hørsholm
Læs mereKatalog over miljømålsaktiviteter
30. januar 2015 Bilag til miljømålsaftale for forsyningerne i Usserød Å Samarbejdet 1 Indledning og baggrund... 2 2 Katalog over aktiviteter... 3 Kortlægning af kapaciteten i det samlede regnvandssystem...
Læs mereAFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET
Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166070 AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING
Læs mereUsserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm
Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL
Læs mereFælles beredskabsplan for oversvømmelse langs Usserød Å
Juni 2016 Fælles beredskabsplan for oversvømmelse langs Usserød Å Procedure og handlinger i Usserød Å Samarbejdet før, under og efter en oversvømmelse 1 Indledning og baggrund... 2 1.1 Formålet med en
Læs mereFælles beredskabsplan for oversvømmelser Usserød Å
Fælles beredskabsplan for oversvømmelser Usserød Å Version 0 22. marts 2011 Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...3 2 Normalt beredskab før regnen /oversvømmelsen...5
Læs mereNy UÅ-samarbejdsorganisation: Spørgsmål og svar
28. januar 2015 USSERØD Å SAMARBEJDET Ny UÅ-samarbejdsorganisation: Spørgsmål og svar Organisering er på vej i pilotfase - få svar på de vigtigste spørgsmål i den forbindelse 1 Intro... 2 2 Sp.1: Hvad
Læs mereUDVIDELSE AF VÅDENG Ekstremregn - Mortenstrupvej November 2014
UDVIDELSE AF VÅDENG Ekstremregn - Mortenstrupvej November 14 Hørsholm 11-11-14 Indholdsfortegnelse 1 PROJEKTETS FORMÅL... 2 2 PROJEKTETS TEKNISKE UDFORMNING.... 2 2.1 DET NATURLIGE OPSTUVNINGS POTENTIALE...
Læs mereNatur Søer - Vandløb Gennemførte og fremadrettede projekter i Hørsholm Kommune
Natur Søer - Vandløb Gennemførte og fremadrettede projekter i Hørsholm Kommune 29.03.2015 1 Effekten af anstrengelserne Reduktion af udledt spildevand Bedre recipientkvalitet Bedre badevand Reduktion af
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen
Læs mereNOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer
NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser
Læs mereKan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør
Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet
Læs mereHarrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2
21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader
Læs mereFAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.
FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder
Læs mereOrganisering internt og tværkommunalt. Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune
Organisering internt og tværkommunalt Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune Den 14. august 2010 1979 2007 2008 2009 2010 2011 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:
Læs mereUsserød Å Samarbejdet
22. marts 2016 Usserød Å Samarbejdet Rammer, organisering og processer 1 Indledning og sammenfatning... 2 2 Samarbejdets politiske grundlag... 3 2.1 Den fælleskommunale, politiske vision... 3 3 Samarbejdets
Læs mereHvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker?
Hvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker? EVA-temadag, torsdag d. 31. maj 2012 på Hotel Nyborg Natur- og Miljøchef Lis Thodberg, Rudersdal Kommune Hvad har solsikker med Usserød Å at gøre? Vi
Læs mereKlage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød
Statsforvaltningen Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Øverødvej 2 2840 Holte Redegørelsen er sendt digitalt til Tilsynet Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej
Læs mereRegnvand skaber udvikling og værdi i Vejle
Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Søren Ahle Hansen, direktør, ØsterBO Michael Sloth, direktør, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kokkedal 26. september 2017 Vejle med Vilje Vejle og Vækst Klimatilpasning
Læs mereForslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å
Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser
Læs mereVand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer
Vand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kortlægning Løsninger Udfordringer VAND I BYER - Aarhus 19. september 2017 Vejle med vilje Vejle og vækst
Læs mereGreve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mereVandet er Kokkedals fremtid
Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset
Læs mereOm Usserød Å Beskrivelse åens natur, miljø og rekreative udnyttelse
Om Usserød Å Beskrivelse åens natur, miljø og rekreative udnyttelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Naturbeskyttelse og kultur 3. Regulativet 4. Åens miljø- og vandkvalitet 5. Spildevandsplanlægning
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereHar du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde
Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde 1 Færre oversvømmelser og bedre vandkvalitet Der sker i dag oversvømmelser visse steder langs Kagså
Læs mereHARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET V/ELSE MARIE JAKOBSEN, HOFOR, KTC NATUR & MILJØ DEN 28. MAJ 2019
HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET V/ELSE MARIE JAKOBSEN, HOFOR, KTC NATUR & MILJØ DEN 28. MAJ 2019 STATUS Enighed blandt parterne kommuner og forsyninger om en Kapacitetsplan for Harrestrup Å-systemet Kapacitetsplan
Læs mereErfaringer fra LIFE projektet Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde 25. juni 2014 Klaus Pallesen, klpa@fredensborg.dk
Erfaringer fra LIFE projektet Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde 25. juni 2014 Klaus Pallesen, klpa@fredensborg.dk Lidt om baggrunden for Usserød Å projektet Ansøgningen som ramme for gennemførelsen
Læs mereOversvømmelser og klimatilpasning i Danmark
Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,
Læs mereTillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning
Læs merePlanlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Læs mereLovens rammer - klimatilpasning og skybrud
Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen
Læs mereHvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?
Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereNotat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune
Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab
Læs mereHøringssvar til forslag til vandplan
Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015
Læs mereFoto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,
Læs mereUdfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og
Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA
Læs mereDIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.
Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereØget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold
Øget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold Nikolaj Kruse Christensen Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 29-05-2018 ATV Jord og Grundvand Dagsorden 1. Lidt om Aarhus og vandet 2.
Læs mereTillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020
Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet
Læs mereNotat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER
Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 19. august 2016 Projekt nr. 224960 Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI/HPE Godkendt af HPE 1 INDLEDNING Der er projekteret et omløb
Læs mereSpørgsmål om klimatilpasningstiltag i et naturområde Udarbejdet af MOLT WENGEL Advok atpartnerselskab, oktober 2015
Spørgsmål om klimatilpasningstiltag i et naturområde Udarbejdet af MOLT WENGEL Advok atpartnerselskab, oktober 2015 Klikovand har bedt MOLT WENGEL Advokatpartnerselskab om at udarbejde nærværende case-story
Læs mereKlimatilpasning. En befolkningsundersøgelse
Klimatilpasning En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Klimatilpasning Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter
Læs mereHVIDBOG den 23. april 2013
HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger
Læs mereVision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision
Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af
Læs mereFormand for Miljø og Planlægningsudvalget Jan H. Klit. Mødeleder Rune Munch Christensen, Hørsholm Kommune
Side 1 august 2019 Formand for Miljø og Planlægningsudvalget Jan H. Klit Mødeleder Rune Munch Christensen, Hørsholm Kommune Side 2 august 2019 Fremtidens kloaksystem Klimatilpasning og forbedring af vandmiljøet
Læs mereFælles beredskabsplan for oversvømmelser, Usserød Å
Fælles beredskabsplan for oversvømmelser, Usserød Å Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune Version 3 oktober 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 FØR: Forebyggende beredskab...
Læs mereUsserød Å projektet 1995-2002
Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet
Læs mereRegnvandsledning gennem Stenløse by
Regnvandsledning gennem Stenløse by Vi flytter Stenløse Å. Under jorden i det gamle åtracé lægger vi en regnvandsledning, som kan transportere regnvandet væk fra byen. Hegn Skel Hæk I dag Stenløse Å ligger
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereHvorfor er skybrud blevet interessant?
Hvorfor er skybrud blevet interessant? mm Derfor! Årsregn over Danmark 1870 til 2010 Regn 2011-9 % mere regn end på et normalt år - Ca. 14 % mindre nedbør end det vådeste år (1999) - Den næst vådeste sommer
Læs mereNotat om afvanding i Boelsvang. Notat om afvanding i Boelsvang
Notat om afvanding i Boelsvang Notat til medlemmerne i Grundejerforeningen Boelsvang Boelsvang den 8. oktober 2012 I forlængelse af et enkelt medlems fremsendte skrivelser, skal bestyrelsen hermed i hovedtræk
Læs mereKøbenhavn og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse
København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder
Læs mere2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S
2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN
2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring
Læs mereKlimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Læs meresom en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.
Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.
Læs mere24. marts Helhedsplan
Trafik og Teknikudvalget 24. marts 2014 Kagsåen Helhedsplan Agenda Status Krav Mulighederg Helhedsplanen Finansiering i i og projektmodeller Aftaleforhold og VVM Samarbejdsaftale Kagsåens tracé Klausdalsbrovej
Læs mereKlimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Læs mereEkstremnedbør og risiko for oversvømmelser - hvad stiller vi op? 12. september 2012
Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser - hvad stiller vi op? 12. september 2012 2012 Indholdsfortegnelse Side ORGANISERING INTERNT OG TVÆRKOMMUNALT 1 Teamleder Vand og Natur, Tina Krüger, Fredensborg
Læs mereKlimatilpasning - Et klimarobust Hvidovre. Risbjerggård Villabyer - Generalforsamling 16. april 2018
Klimatilpasning - Et klimarobust Hvidovre Risbjerggård Villabyer - Generalforsamling 16. april 2018 Hvad kommer vi ind på Janne Sommer Nielsen - qjn@hvidovre.dk Morten Beha Pedersen - mop@hvidovre.dk Center
Læs mereRegnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.
Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereSommerhusområderne Marielyst og Gedesby. Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser GULDBORGSUND FORSYNING
Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser GULDBORGSUND FORSYNING En række områder i Danmark har i sommeren 2011 været ramt af monsterregnvejr,
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereHøringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017.
Høringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017. Vi har med interesse læst forslag til Kommuneplan 2017, og vi er glade for, at Rudersdal kommune lægger vægt på, at ændringen af området
Læs mereNy spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018
Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune Hillerød d. 7. juni 2018 Velkomst Spildevandsplan 2018-2021 Velkomst Borgerinddragelse En spildevandsplan Hvorfor? Ny Spildevandsplan Baggrund Principper for separatkloakering
Læs mereRisikohåndtering af regn- og havvand i Vejle
Samfund/Løsninger Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Vejle med Vilje - udvikling - vandudfordringer Løsninger
Læs mereBrand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..
I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereEr borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon
Er borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon Udgangspunkt i de forskelle, jeg ser mellem Australien og USA på den ene side og Danmark på den anden side Borgernes rolle i regnvandshåndtering
Læs mereHARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET V/FRANK BRODERSEN, HOFOR, DEN 31. JANUAR 2019
HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET V/FRANK BRODERSEN, HOFOR, DEN 31. JANUAR 2019 EMNER Indflyvning hvad handler det om? Hvorfor er det lykkedes? Lidt konkret om Kapacitetsplanen Samarbejde og helhedsplanlægning
Læs mereIshøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR
Læs mereKøbenhavn den 2. juli 2011
København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli
Læs mereSeparatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.
NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen
Læs mereTissø Forum. Program for opstartsmøde 8. november 2018
Program for opstartsmøde 8. november 2018 Kl. 16.00 Velkomst ved Jakob Bech Jensen Kl. 16.40 Fælles drøftelse af interesser og forventninger Kl. 17.45 Opsamling og næste skridt Kl. 18.00 Tak for i dag
Læs mereSTORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereKLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereDEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase
Læs mereHåndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010
Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo
Læs mereProblemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?
Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere
Læs mereRetningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereKlimatilpasning udfordringer for virksomhederne
Klimatilpasning udfordringer for ne Tour de klimatilpasning 23. maj 2011 Konsulent DI Klimaændringer - forventninger Danmark hører ikke til de lande, der forventes hårdest ramt af forandringer. Klimaforandringerne
Læs mereFORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Læs mere