Usserød Å Samarbejdet
|
|
- Robert Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 22. marts 2016 Usserød Å Samarbejdet Rammer, organisering og processer
2 1 Indledning og sammenfatning Samarbejdets politiske grundlag Den fælleskommunale, politiske vision Samarbejdets formål og virkefelt Usserød Å Samarbejdets MISSION Samarbejdets virkefelt Samarbejdets niveauer Parterne og deres indbyrdes aftaler Parterne i Usserød Å Samarbejdet Aftalegrundlag parterne imellem Fordelingsprincip Kommunerne indbyrdes Forsyningernes medvirken Organisering, roller og ansvar Organisationsplan Roller og ansvar Økonomi Budgettering Disponering og godkendelse af udgifter Økonomistyring Udligning og betaling af fælles omkostninger Ledelse og beslutningsprocesser Kompetence og ledelsesrum Styregruppen Politisk niveau Sekretariatets arbejde og arbejdsform Sekretariatets opgaver Sekretariatslederens opgaver og beføjelser Allokering af ressourcepersoner Igangsætning af udviklings- og planlægningsopgaver Drift og anvendelse af samarbejdets værktøjer og tekniske anlæg Organisering og styring Årscyklus for samarbejdets aktiviteter Planlægning og godkendelse af økonomisk ramme Eksekvering af planlagte opgaver Rapportering UÅS Rammer organisering og processer Side 1 af 16
3 1 Indledning og sammenfatning Nærværende dokument beskriver rammer og principper for det tværkommunale samarbejde om Usserød Å I det efterfølgende kaldet Usserød Å Samarbejdet, eller forkortet som UÅ Samarbejdet. Usserød Å Samarbejdet er et middel til at realisere de politiske visioner om Usserød Å som en tryg, bynær naturressource og fælles rekreativ værdi for de 3 kommuner langs åen Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg Kommuner. I kraft af vandsektorlovens udskillelse af kloakforsyningerne som selvstændige selskaber omfatter samarbejdet naturligt også disse 3 selskaber, hhv. Rudersdal Forsyning A/S, Hørsholm Vand ApS og Fredensborg Forsyning A/S. UÅ Samarbejdets organisering er de 6 parters bud på en samarbejdsform, der kan løse opgaverne helhedsorienteret på tværs af kommune- og selskabsgrænser uden at kompromittere de enkelte parters selvstændighed og myndighedskompetencer. Organiseringen som beskrevet i dokumentet er samtidig ét af 3 hovedresultater af det udviklingsprojekt som de 6 parter har gennemført i perioden under EU s LIFE program. Igennem dette arbejdet har principperne UÅ Samarbejdet været grundigt gennemdrøftet og efterfølgende testet i praksis igennem en forsøgsperiode på ét år. Dokumentet vil dels udgøre grundlaget for de 6 parters indstilling til politisk beslutning om at etablere et permanent samarbejde, og dels fungere som kommissorium for samarbejdsorganisationen. I dokumentet beskrives: Den politiske baggrund og forankring for samarbejdet Formål og afgrænsning Overordnede principper for samarbejdet Organisation, roller og kompetence Forretningsgange og beslutningsprocesser på ledelsesniveau Principper for sekretariatets arbejde og faglige opgaveløsning UÅS Rammer organisering og processer Side 2 af 16
4 2 Samarbejdets politiske grundlag 2.1 Den fælleskommunale, politiske vision Den politiske målsætning for samarbejdet bygger på en 7-punkts vision for Usserød Å, vedtaget af de 3 byråd i De centrale udsagn i visionsteksten er gengivet nedenfor: 1. En ny vision for Usserød Å 2. Initiativer på kort sigt 3. Initiativer på længere sigt 4. Tæt koordinering baseret på fælles beredskabsplan 5. Samarbejde på en ny måde 6. Ekstern finansiering via EU og fonde 7. Arbejdet skal på skinner I forhold til punktet En ny vision for Usserød Å er visionsteksten formuleret således: Usserød Å skal være et samlende element for borgerne i sit forløb gennem Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuner. Den skal opleves som et værdifuldt by-og landskabselement, der optimerer og forener hensynet til både miljø og klimatilpasning. De rekreative, landskabelige og kulturhistoriske værdier langs Usserød Å bør samtidig styrkes. Målet er, at borgerne langs åen skal se Usserød Å som et attraktivt samlingspunkt og en styrke for bymiljø og rekreativ udfoldelse. Visionen går på tværs af kommuneskel og betragter Usserød Å som et fælleskommunalt element. 7-punkts visionen har været rammesættende for igangsætningen af UÅ LIFE projektet i hele projektperioden, frem til indstilling om blivende organisering af samarbejdet, jf. visionens punkt 5. Den fælleskommunale vision er desuden også rammesættende for den politiske godkendelse af den blivende organisation og dens specifikke virkemåde, der skal ske i hver af partnernes respektive bestyrelser. UÅS Rammer organisering og processer Side 3 af 16
5 3 Samarbejdets formål og virkefelt 3.1 Usserød Å Samarbejdets MISSION Usserød Å Samarbejdet er et middel til at realisere den fælles vision for åen. Igennem den fælles organisationsudvikling er der formuleret en mission for samarbejdsorganisationen, som gengivet nedenfor: Vores MISSION Usserød Å Samarbejdet er en organisation med en drivende, planlæggende og ra dgivende funktion pa tværs af 3 kommuner og 3 forsyninger. Samarbejdet skal medvirke til, at borgerne oplever: At Usserød A kan rumme og bortlede de nuværende og fremtidens forøgede regnmængder, sa ledes at ejendomme og huse ikke oversvømmes At a en samtidig er en værdifuld naturressource, der skaber et attraktivt og rekreativt miljø Missionen er rammesættende for, hvilke opgavetyper samarbejdet skal påtage sig, og på hvilket niveau de løses samarbejdsmæssigt. 3.2 Samarbejdets virkefelt Som det fremgår af missions teksten ovenfor omfatter Usserød Å Samarbejdet hovedsagelig to faglige virkefelter: Klimatilpasning, indsatser til håndtering af de forøgede regnmængder Vandmiljø, indsatser til beskyttelse af åen imod forurening Begge virkefelter involverer både kommunernes og forsyningsvirksomhedernes faglige ressourcer og kompetencer. Samarbejdet kan desuden gå ind i fælles opgaver, der retter sig imod naturbenyttelse og rekreativ brug af ådalen. For begge indsatstyper gælder, at samarbejdet om opgaveløsningen kan have forskellig karakter og niveau: Drivende samarbejde: Opgaver som løses i et egentligt driftssamarbejde inden for organisationens rammer Planlæggende samarbejde: Opgaver, hvor udvikling, forundersøgelse og planlægning løses i samarbejde frem til fælles anbefaling og indstilling, men endelig godkendelse og beslutning om iværksættelse sker inden for parternes respektive politiske systemer Rådgivende samarbejde: Opgaver, hvor samarbejdet tjener som forum for faglige, afklarende drøftelser uden formel kompetence i forhold til det lokale myndighedsarbejde eller forsyningsdrift hos den enkelte partner i samarbejdet UÅS Rammer organisering og processer Side 4 af 16
6 3.3 Samarbejdets niveauer I nedenstående oversigt uddybes karakter og kompetenceforhold for de 3 samarbejdstyper. Type: Beskrivelse: Eksempler: Drivende samarbejde Planlæggende samarbejde Rådgivende samarbejde Driftsopgaver, som løses i fællesskab inden for nærmere fælles aftale om opgavespecifikation, roller og opgaver samt økonomi. Typisk løbende, tilbagevendende teknisk/faglige opgaver. Opgaveløsning finansieres inden for parternes godkendte budgetrammer og løses administrativt af sekretariatet inden for mandat fra Styregruppen Faglige udviklingsopgaver, som kan løses fælles for parterne, som derfor deles om udviklingsomkostningerne. Udrednings- og strategiopgaver, som tilvejebringer fælles plangrundlag og retningslinjer, hvor enighed om rammer og normer er nødvendig for opgaveløsningen Anvendes ved opgaver og problemstillinger af fælles interesse, hvor Usserød Å Samarbejdet er et velegnet forum for drøftelser eller faglig overvejelser om opgaveløsning eller myndighedsafgørelser. Fælles drøftelser vil have sonderende karakter uden formel status. Fælles faglige overvejelser om eksempelvis myndighedsopgaver vil alene have rådgivende karakter. Drift af fælles måler- og varslingssystem Fælles vandløbsvedligehold Drift af fælles fagligt sekretariat (om dette se afsnit 5 og 8), Tekniske forundersøgelser for fysiske indgreb til klimatilpasning og miljøbeskyttelse f.eks. sluse og stemmeværk Afklaring af fælles standarder og dimensioneringskriterier Udarbejdelse af fælles beredskabsplan for oversvømmelser og miljøuheld Fælles vandløbsregulativ (igangværende) Forberedende sagsbehandling af udledningstilladelser o.l., som støtte for den lokale myndigheds færdigbehandling. Faglig koordinering af spildevands- og klimatilpasningsplaner UÅS Rammer organisering og processer Side 5 af 16
7 4 Parterne og deres indbyrdes aftaler 4.1 Parterne i Usserød Å Samarbejdet Usserød Å Samarbejdet består af følgende parter: Kommunale parter: Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Forsyningsvirksomheder: Fredensborg Forsyning A/S Hørsholm Vand Aps Rudersdal Forsyning A/S De to grupper af partnere har hver deres lovbundne rammebetingelser, hvilket afspejles i de indbyrdes forpligtelser der aftales.om medvirken med ressourcer og finansiering. 4.2 Aftalegrundlag parterne imellem Nærværende beskrivelse, der fungerer som kommissorium for samarbejdet Miljømålsaftale dateret 9. og 10. april 2015 Vedtagne principper for den praktiske udmøntning af samarbejdet, dokumenteret i referater fra Styregruppemøder 4.3 Fordelingsprincip Kommunerne indbyrdes Omkostninger til Usserød Å Samarbejdet fordeles blandt de 3 kommuner som følger: Fredensborg Kommune: 40 % Hørsholm Kommune 40 % Rudersdal Kommune 20 % Arbejdstimer for fagmedarbejdere allokeret til opgaver i Usserød Å samarbejdet tilstræbes, over tid og på tværs af opgaver at blive fordelt bland de 3 kommuner efter samme 40/40/20 fordeling som omkostninger i Usserød Å Samarbejdet. 4.4 Forsyningernes medvirken Forsyningernes medvirken i Usserød Å samarbejdet er som udgangspunkt takstfinansieret. Forsyningerne medvirker i Usserød Å Samarbejdets opgaveløsning på de indsatsområder, der er anført i Miljømålsaftalen af 9. og 10. april 2015 om Usserød Å Samarbejdet. Derudover medvirker forsyningerne i Styregruppens arbejde samt ad hoc med faglige vurderinger af løsningsmuligheder inden for deres område. UÅS Rammer organisering og processer Side 6 af 16
8 5 Organisering, roller og ansvar Usserød Å Samarbejdet er en permanent, objekt orienteret samarbejdsorganisation til opfyldelse af samarbejdets politiske vision og konkrete mission. Usserød Å Samarbejdet er ikke en selvstændig organisatorisk eller juridisk enhed, men fungerer som tværgående organisering inden for rammerne af de 6 parters egne organisationer 5.1 Organisationsplan UÅ Samarbejdet er organiseret som vist på nedenstående diagram. Politisk niveau Styregruppe Sekretariatet Faglig koordineringudviklings -opgave Driftsopgaver Organisationsdiagram for Usserød Å Samarbejdet. Det politiske niveau udgøres af de 6 parters fagudvalg i de 3 kommuner og bestyrelserne i de 3 vandselskaber. Styregruppen udgøres af de administrative chefer på området i de 3 kommuner samt af direktørerne i de 3 vandselskaber. Sekretariatet udgøres af: Sekretariatsleder, fælles udpeget og særligt allokeret til denne opgave. Fagmedarbejdere fra de 3 kommuner, allokeret ad hoc til at løse opgaver i henhold til årsplaner Fagmedarbejdere fra de 3 vandselskaber, allokeret ad hoc til at løse specifikke opgaver inden for deres fagområde Sekretariatets arbejde og opgaveløsning organiseres som beskrevet i afsnit 8. UÅS Rammer organisering og processer Side 7 af 16
9 5.2 Roller og ansvar Det politiske niveau har følgende ansvarsområder i UÅ Samarbejdet: Overordnet ansvar for det tværgående samarbejde Politisk opbakning til fælles indstillinger herunder fastlæggelse af evt. fælles service- /miljømål Tilvejebringelse af budget i henhold til politiske beslutninger Principperne for Usserød Å Samarbejdet godkendes på politisk niveau hos hver af de 6 parter. Styregruppen har følgende ansvarsområde i UÅ Samarbejdet: Løbende ansvar for drift og udvikling i det tværgående samarbejde Godkendelse af fælles udviklings- og driftsaktiviteter Sikring af mandat fra egen kommune/ bestyrelse Målansvarlig - opnåelse af fælles service- eller miljømål for Usserød Å, i det omfang sådanne er fælles besluttede Sekretariatet har følgende ansvarsområde i UÅ Samarbejdet: Opgaveløsning for fælles udviklingsaktiviteter på fagligt, operativt niveau i henhold til årsplan godkendt i Styregruppen Udføre fælles driftsopgaver i henhold til årsplan godkendt i Styregruppen Sikre fælles drøftelse af aktuelle emner og problemstillinger inden for UÅ Samarbejdets virkefelt Sikre koordineret håndtering af interne/eksterne interessenter i relation til UÅ Samarbejdets virkefelt Sekretariatslederen har følgende ansvar og beføjelser Ansvar over for Styregruppen for gennemførelsen af sekretariatets aktiviteter Tilrettelæggelse og ledelse af Styregruppemøder Ledelse og koordinering af sekretariatets opgaver på operativt niveau Faglig ledelse i relation til sekretariatets specifikke opgaver Udarbejder forslag til årsbudget for sekretariatets opgaver Varetager økonomistyring i forhold til godkendt budget Personaleledelse i forhold til sekretariatets medarbejdere (inkl. Sekretariatslederen) varetages af den normale linjeledelse hos de 6 parter i samarbejdet. Det er denne linjeledelses ansvar, at der indgås klare aftaler med hver enkelt af sekretariatets medarbejdere om omfang, afgrænsning og prioritering af arbejdet i Usserød Å sekretariatet. UÅS Rammer organisering og processer Side 8 af 16
10 6 Økonomi 6.1 Budgettering Der udarbejdes årligt budget for UÅ Samarbejdets aktiviteter efter årscyklus som beskrevet i afsnit 9. Budgettet indeholder følgende hovedposter: Lønudgift til sekretariatsleder Omkostninger til driftsaktiviteter Omkostninger til udviklingsaktiviteter For drifts- og udviklingsaktiviteter budgetteres hhv. eksterne kontante omkostninger og en ressourceopgørelse for medgåede arbejdstimer for fagmedarbejdere. Budgettet vil afspejle det aktuelle aktivitetsniveau, og kan derfor bortset fra faste driftsomkostninger - variere fra år til år. Der udarbejdes et budgetoplæg som behandles i styregruppen, således at styregruppens medlemmer kan medtage dette i egne organisationer til de politikske budgetforhandlingen for det kommende år. Ud fra de politisk vedtagne budgetter og tilbagemeldingerne fra styregruppemedlemmerne udarbejder Sekretariatslederen et endeligt budget, som godkendes i Styregruppen. 6.2 Disponering og godkendelse af udgifter Styregruppen fastlægger ramme for sekretariatslederens disponeringsret for udgifter til godkendte aktiviteter. Beslutning om rammens størrelse dokumenteres i styregruppemøde referater. Omkostninger ud over denne ramme skal godkendes på styregruppemøder 6.3 Økonomistyring Den part, der varetager sekretariatsledelsen er samtidig ansvarlig for daglig økonomistyring og betaling af fælles omkostninger. Bogføring og regnskab foretages i den økonomiansvarlige parts regnskabssystem. Styregruppen kan vælge at etablere timeregistrering for medarbejdere til opgaveløsning i UÅ Samarbejdet hvis dette findes påkrævet. 6.4 Udligning og betaling af fælles omkostninger Kontante omkostninger fordeles ved udgangen af hvert regnskabsår. Parterne kan aftale at der indbetales a conto til den økonomiansvarlige med henblik på at udligne likviditetstræk. UÅS Rammer organisering og processer Side 9 af 16
11 7 Ledelse og beslutningsprocesser 7.1 Kompetence og ledelsesrum UÅ Samarbejdet har kompetence til at løse følgende opgaver: Fælles driftsopgaver (inden for godkendt ramme) Fælles udviklingsopgaver (inden for godkendt ramme) Koordinere planarbejde For efterfølgende politiske godkendelser Forberede rammer for fremtidig fælles strategi - For efterfølgende politiske godkendelser UÅ Samarbejdet planlægger og tilrettelægger sit arbejde ud fra et langsigtet indsatskatalog, som løbende revideres og prioriteres. Konkrete fysiske tiltag forberedes inden for samarbejdet frem til og med en fælles indstilling om gennemførelse. Endelig beslutning om iværksættelse af konkrete indsatser træffes altid alene af den part, som de fysiske tiltag berører, efter fornøden politisk behandling og godkendelse hos den/de pågældende part(er). UÅ Samarbejdet foretager ingen myndighedsbehandling. 7.2 Styregruppen Styregruppen er program ejer for alt hvad der planlægges og gennemføres i UÅ Samarbejdet. Beslutninger i Styregruppen træffes i konsensus blandt Styregruppens 6 parter, forud for ratificering/godkendelse på politisk niveau. På styregruppemøder drøftes substantielle forhold og sager på baggrund af forberedte oplæg. Derudover drøftes løbende aktuelle forhold af fælles interesse på indledende, sonderende og forberedende niveau. Evaluering af samarbejdsorganisationen er et fast tilbagevendende emne på styregruppemøderne. 7.3 Politisk niveau Det politiske niveau udvalg og bestyrelser hos de respektive parter orienteres om UÅ Samarbejdets planer og indsatser igennem parternes eget system. Det anbefales, at orientering sker med følgende hovedpunkter: Resultater af årets arbejde og indsatser Orientering om planer og budgetoplæg for kommende år Redegørelser til brug for orientering om ovenstående forhold udarbejdes i fællesskab igennem UÅ Sekretariatet og godkendes i styregruppen. Det politiske niveau godkender konkrete indsatser og/eller fysiske indgreb og tiltag inden for UÅ Samarbejdets virkefelt efter normal praksis. Politisk behandling og godkendelse af sådanne tiltag sker på baggrund af fælles indstilling fra UÅ Samarbejdets styregruppe. UÅS Rammer organisering og processer Side 10 af 16
12 8 Sekretariatets arbejde og arbejdsform Usserød Å Sekretariatet er en permanent, stående projektorganisation på tværs af de 6 parter, som har til formål at løse konkrete opgaver inden for UÅ Samarbejdets virkefelt på fagligt operationelt niveau. 8.1 Sekretariatets opgaver Forberedelse, gennemførelse og rapportering af udviklings- og planlægningsopgaver Udviklings- og planlægningsopgaver er f.eks. fælles beredskabsplan, udvikling af fælles standarder eller kortlægning af forureningsbelastning i Usserød Å systemet. Alle sådanne opgaver prioriteres og godkendes i styregruppen. Udførelse, administration og rapportering af fælles driftsopgaver Driftsopgaver omfatter f.eks. drift af fælles målersystem, hydraulisk model og hjemmeside for vandstand og oversvømmelsesprognoser. Driftsopgaver kan endvidere omfatte tilrettelæggelse, kontrahering og udførelse af fælles vandløbsvedligehold Fungere som fagligt sekretariat for styregruppen 8.2 Sekretariatslederens opgaver og beføjelser Sekretariatslederen udpeges af styregruppen. Personaleansvar for sekretariatslederen ligger hos den pågældende parts aktuelle linjeleder, hvor vedkommende er ansat, imens de opgavemæssige rammer, instruktioner og beføjelser udstikkes af styregruppen. Sekretariatslederens opgaver og beføjelser omfatter: Forestår planlægning, styring og gennemførelse af fælles udviklings- og planlægningsopgaver med projektleder beføjelser og reference til styregruppen Forestår styring og administration af fælles driftsopgaver med reference til styregruppen Ansvarlig for leverandør- og rådgiveraftaler vedrørende sekretariatets opgaveløsning, med reference til styregruppen Uddelegerer opgaver inden for fælles drift Ansvarlig for behandling af faglige ad hoc opgaver og spørgsmål rejst i styregruppen Mødeledelse for styregruppemøder Udarbejder årsplaner og budgetter for UÅ Samarbejdet til behandling og godkendelse i styregruppen Ansvarlig for vedligeholdelse af fælles kommunikations platform Uddelegerer opgaver i forbindelse med fælles kommunikations platform Kontaktperson for ekstern kommunikation om UÅ Samarbejdets arbejde Den økonomiansvarlige part er kontraktholder for eksterne leverandøraftaler. UÅS Rammer organisering og processer Side 11 af 16
13 8.3 Allokering af ressourcepersoner Fagmedarbejdere til løsning af sekretariatets opgaver allokeres fra de 6 parters egen medarbejderkreds. Allokering sker principielt ad hoc i forhold til de aktuelle opgavers faglige indhold og omfang. Overvejelser og oplæg til bemanding af opgaverne foretages i sekretariatet i forbindelse med opgavedefinitionen (se 8.4) Der tilstræbes en allokering inden for en fast mindre medarbejderkreds for at opnå de bedst mulige samarbejdsrelationer og effektive arbejdsprocesser. Der tilstræbes endvidere en ligelig opgavefordeling imellem parterne efter vedtagne fordelingsprincipper for samarbejdet. De forskellige rammebetingelser for kommuner og forsyningsselskaber kan medføre forskellige principper for tilknytning af medarbejdere til sekretariatets opgaver. Det generelle forløb for allokering af medarbejdere er: 1) Hensigtsmæssig bemanding af opgaven drøftes og udpeges i sekretariatet 2) Sekretariatsleder drøfter bemandingsforslaget med de relevante linjeledere for accept 3) De relevante linjeledere bekræfter allokeringen over for de pågældende medarbejdere 8.4 Igangsætning af udviklings- og planlægningsopgaver Udviklings- og planlægningsopgaver i UÅ Samarbejdet initieres typisk ud fra: Overordnet indsatskatalog udarbejdet og godkendt i styregruppen, eller: Aktuelle problemstillinger eller spørgsmål af fælles interesse, der tages op ad hoc i styregruppen I alle tilfælde udarbejder sekretariatet en opgavedefinition til godkendelse i styregruppen forud for arbejdets påbegyndelse. Opgavedefinitionen udarbejdes i en fast dokumentskabelon udarbejdet af sekretariatet til formålet. Formålet med denne er: Dokumenteret fælles uddybning, specifikation og forventningsafstemning for opgaveløsningen, som basis for styring og opfølgning Dokumenteret beslutningsgrundlag for styregruppens godkendelse af opgaven og det tilknyttede ressourceforbrug 8.5 Drift og anvendelse af samarbejdets værktøjer og tekniske anlæg UÅ Samarbejdet ejer i fællesskab en værktøjskasse til styring og overvågning af vandmængder, vandmiljø og oversvømmelsesrisiko i Usserød Å vandsystemet. Værktøjerne er anskaffet og udviklet igennem LIFE udviklingsprojektet og består af: Et system af 12 elektroniske målestationer for kontinuerlig måling af vandstand, vandmængder (flow) samt iltindhold Et web baseret system for dataopsamling og præsentation af ovenstående måleresultater UÅS Rammer organisering og processer Side 12 af 16
14 En hydrodynamisk MIKE URBAN model for Usserød Å systemet, til beregning af prognoser for vandstand samt konsekvensberegninger af klimatilpasningstiltag En fælles hjemmeside for ekstern formidling om UÅ Samarbejdets aktiviteter og resultater, herunder online visning af vandstandsmålinger. Sekretariatet anvender disse værktøjer til: a) Udviklings- og planlægningsopgaver b) Daglig overvågning af vandsystemet, som en afgørende del af beredskabet for oversvømmelse c) Borgerinformation og formidling Aktiviteterne b) og c) er faste driftsopgaver for sekretariatet. Den konkrete opgaveløsning udvikles i sekretariatet og koordineres af sekretariatslederen. Endvidere er det sekretariatets opgave at sikre teknisk vedligehold og opretholdelse af funktionaliteten af værktøjerne. Dette sker i praksis overvejende igennem eksterne tekniske serviceaftaler. 8.6 Organisering og styring Usserød Å sekretariatet anvender en fælles, tværkommunal IT platform til dokumentstyring- og udveksling på tværs af parterne. Platformen er webbaseret og tilgodeser kommunernes krav til sikker IT. Licenser og vedligehold for platformen er en fælles omkostning. Fagmedarbejdernes arbejde i sekretariatet skal indpasse i deres øvrige normale arbejde og mødeaktivitet i miljøforvaltningerne og forsyningerne. For at tilgodese dette tilrettelægger sekretariatslederen arbejdet så vidt muligt i faste, fagopdelte møderækker.. UÅS Rammer organisering og processer Side 13 af 16
15 9 Årscyklus for samarbejdets aktiviteter Som beskrevet i afsnit 4 er UÅ Samarbejdet en permanent, objekt orienteret samarbejdsorganisation, der fungerer inden for rammerne af de 6 parters egne organisationer og ledelsesprocesser. Dette indebærer, at aktiviteterne skal koordineres med den politiske og administrative årscyklus for hver af de 6 parter. Den resulterende årscyklus for UÅ Samarbejdet vil følge nedenstående princip: Årscyklus for UÅ Samarbejdet, koordineret med årscyklus for kommunerne og forsyningerne 9.1 Planlægning og godkendelse af økonomisk ramme UÅ Samarbejdets aktiviteter indebærer faste og variable omkostninger der bæres af den enkelte part i henhold til aftalte fordelingsprincipper. Disse omkostninger skal derfor godkendes administrativt og politisk og indarbejdes i hver parts eget budget. For at sikre denne koordinering planlægges og budgetteres UÅ Samarbejdets aktiviteter to år frem som vist på ovenstående figur. Tilsvarende gælder, at de af UÅ Samarbejdets aktiviteter, der helt eller delvis skal bæres af forsyningerne under prisloftet, ligeledes planlægges to år frem for at sikre overensstemmelse med godkendelsesprocessen i Forsyningssekretariatet. 9.2 Eksekvering af planlagte opgaver Planlagte opgaver iht. godkendt årsplan og budget udføres af sekretariatet som beskrevet i afsnit Rapportering Der rapporteres én gang årligt om resultater og økonomi for UÅ Samarbejdets opgaveløsning. UÅS Rammer organisering og processer Side 14 af 16
16
VELKOMMEN
VELKOMMEN Intro & vision Vandet kender ingen kommunegrænser Det unikke ved Usserød Å projektet er, at indsatsen er et fællesskab mellem tre kommuner Klimatilpasningen omkring åen planlægges og gennemføres
Læs mereKatalog over miljømålsaktiviteter
30. januar 2015 Bilag til miljømålsaftale for forsyningerne i Usserød Å Samarbejdet 1 Indledning og baggrund... 2 2 Katalog over aktiviteter... 3 Kortlægning af kapaciteten i det samlede regnvandssystem...
Læs mereNy UÅ-samarbejdsorganisation: Spørgsmål og svar
28. januar 2015 USSERØD Å SAMARBEJDET Ny UÅ-samarbejdsorganisation: Spørgsmål og svar Organisering er på vej i pilotfase - få svar på de vigtigste spørgsmål i den forbindelse 1 Intro... 2 2 Sp.1: Hvad
Læs mereUsserød A Samarbejdet Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016
Usserød A Samarbejdet Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016 Motivationen for projektet Skybrud august 2010 Fredensborg Oversvømmede villakvarterer! Regnvandsudløb fra Kokkedal Udløb fra Hørsholm
Læs mereUsserød Å Samarbejdet Inspirationsmøde 25. november 2015 DI, KL og Region H
Usserød Å Samarbejdet Inspirationsmøde 25. november 2015 DI, KL og Region H Lidt baggrund Hvorfor samarbejdet? Hvad samarbejder vi om? Hvordan gribes det an? Læring og perspektiver Usserød Å: Urbaniseret
Læs mereAFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET
Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166070 AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING
Læs mereUsserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser
Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen
Læs mereEtablering af Kongeå-komiteen
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 28. februar 2019 Sagsbehandler Henrik Kikkenborg Etablering af Kongeå-komiteen Udpegning af medlemmer Kommuner med opland inden for Kongeå-systemets afstrømningsområde er
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. mellem KØBEMHAVNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S (HOFOR)
SAMARBEJDSAFTALE mellem KØBEMHAVNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN og HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S (HOFOR) i forbindelse med implementering af klima- og skybrudsprojekter i København Maj 2015 BAGGRUND
Læs mere2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S
2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereSamarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Læs mereGudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur
Punkt 6 fra Gudenåkomitéens møde 6. marts 2015: GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur Baggrund Det blev på sidste mødet i Gudenå komiteen den 5. december 2014 konstateret, at der var opbakning
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereKommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal
Revideret og endelig udgave april 2014 Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe INDHOLD 1. Formål med 4K-samarbejdet
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereRuben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur
NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereNOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer
NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser
Læs mereUdkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018
Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018 Indledning og baggrund Der er politisk truffet beslutning om et nyt fælles ejendomscenter i Syddjurs Kommune
Læs mere23. februar Kommissorium for projekt Nyt forsyningsselskab
Kommissorium for projekt Nyt forsyningsselskab 1. Mål og idégrundlag På baggrund af en række gennemførte analyser i 2015 af potentialerne ved øget samarbejde på forsyningsområdet (primært vand- og spildevandsområdet)
Læs mereMål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014
Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Indledning og baggrund Juli 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten dateret 25. april 2012 mellem Region Hovedstaden
Læs mereRoskilde Festival-gruppen. Organisationen. Ansvar og kompetencer
Roskilde Festival-gruppen Organisationen Ansvar og kompetencer 1. Indledning 1.1 Roskilde Festival-gruppen er i sit udspring og i sin virkelighed én fælles og samlet organisation. Opsplitning i 3 juridiske
Læs mereOrganisation og kommissorier for Kulturmetropolen
Organisation og kommissorier for Kulturmetropolen 2016-2019 1 Indholdsfortegnelse Organisationsdiagram... 3 Kulturmetropolens politikere KMP (politisk styregruppe)... 4 Kulturmetropolens kulturchefer KMK
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereForretningsorden for samarbejde
Aarhus Februar 2016 Sagsnr. 020789-0092 tb/tb/kkp Forretningsorden for samarbejde Aalborg Kommune og Budolfi Plads, Aalborg 2/10 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Samarbejdets organisering... 3
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereNotat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005.
Notat Til: Magistraten Den 7. oktober 2005 Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Århus Kommune IT- og Organisationsafdelinge Borgmesterens Afdeling Resume
Læs mereKoncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.
Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereFølgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM PÅ NØRREBRO. Boligforeningen AAB fsb Vibo Lejerbo Boligselskabet AKB, København Hovedstadens Almennyttige
SAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM PÅ NØRREBRO Boligforeningen AAB fsb Vibo Lejerbo Boligselskabet AKB, København Hovedstadens Almennyttige 20-03-2012 Sagsnr. 2011-42253 Dokumentnr. 2011-714505 Indhold
Læs mereDet optimale samspil til gavn for klimaet, naturen og borgerne Teknisk Direktør Søren S. Kjær, Dragør Kommune Spor 5, KTC årsmøde, Musikhuset Esbjerg
Det optimale samspil til gavn for klimaet, naturen og borgerne Teknisk Direktør Søren S. Kjær, Dragør Kommune Spor 5, KTC årsmøde, Musikhuset Esbjerg 19-20- september 2013. Regeringsgrundlaget, et Danmark
Læs mereOrganisering i Vordingborg Kommune
Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereAt Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.
Kommissorium for It-porteføljestyregruppe. Baggrund Digitalisering og Sundheds-it går i højere grad på tværs af sektorer og stiller i højere grad krav til samarbejdet på tværs. I sundhedsaftalen er det
Læs merePolitisk styringsmodel - Broer til fremtiden
Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:
Læs mereIndstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 12. juni 2007 Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse Århus Kommune Personaleafdelingen 1. Resume Direktørgruppen har
Læs mereRisikostyringspolitik. for. Århus Kommune
Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem
Læs mereStyring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs merePrincipper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM I TINGBJERG BRØNSHØJ HUSUM. Boligforeningen AAB fsb SAB - Samvirkende Boligselskaber
SAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM I TINGBJERG BRØNSHØJ HUSUM Boligforeningen AAB fsb SAB - Samvirkende Boligselskaber 20-03-2012 Sagsnr. 2011-42253 Dokumentnr. 2011-714505 Indhold Parterne... 3 Formål...
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereSamarbejdsorganisation. Bilag 9
Samarbejdsorganisation Bilag 9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Formål... 4 1.2. Målsætninger omkring samarbejdsorganisationen... 4 1.3. Overordnede krav til samarbejdsorganisationen... 4 1.3.1.
Læs mereOverordnet Informationssikkerhedspolitik
Overordnet Informationssikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. 4. juni 2018 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sagsnr.
Læs mereSamarbejdsorganisation
Bilag 3 Dato November 2015 Bilag 3 er i sin helhed et mindstekrav. Samarbejdsorganisation Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i spildevand Til Side 1/6 Indhold 1.
Læs merePrincipper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs mereKommissorium for projekt Ny rensestruktur i området omkring Usserød Å
Kommissorium for projekt Ny rensestruktur i området omkring Usserød Å Baggrund Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner har gennemført en indledende undersøgelse i 2015, der
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereKommissorium ABC helhedsplan
Kommissorium ABC helhedsplan 2017-2020 Organisationsdiagram for den boligsociale helhedsplan, ABC 2017-2020 Bestyrelsen Bestyrelsen er ABC projektets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for,
Læs mereNærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd
Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale
Læs mereKommissorium for udvikling af pakkeforløb
NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereOverblik over opgaver - organisation og styring
Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe
Læs mereKlyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper
Kommissorium for Klyngestyregruppe for Midtklyngen 2016 [AS 2. UDKAST] Baggrund Med Sundhedsaftalen 2015-2018 er der sat en fælles politisk retning for udviklingen af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen
Læs mereKommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereFritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune
Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune FORMÅL At udarbejde forslag til revision af Kolding
Læs mereSAMARBEJDS- ORGANISATION BILAG 3
Til Sygehuspartnerskabet (1) Dokumenttype Bilag 3 Dato Juni 2014 Bilag 3 er i sin helhed et mindstekrav. SAMARBEJDS- ORGANISATION BILAG 3 SAMARBEJDSORGANISATION BILAG 3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Samarbejdsmodel
Læs mereStillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)
Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillingsbetegnelse Erhvervschef Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat Afdelingen Erhverv med reference til direktøren Arbejdssted Danske
Læs mereAFTALE. vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden
PLO Hovedstaden 26. okt. 2012 AFTALE vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden 1 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden. Aftalen vedrører
Læs mereTemaer for HSU. Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017
Temaer for HSU Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017 Temaer for HSU Indhold 1. Indledning... 3 2. Temaer... 3 2.1 Mål, strategi og økonomi... 3 2.2 Arbejds- og personaleforhold... 4 2.3
Læs mereRåderum for tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning
Råderum for tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning Analyse og overvejelser om spillerum og barrierer på tværs af grænser Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Kortlægning af råderummet 3. Det politiske
Læs mereFaglig intro til ØKudvalgets
Faglig intro til ØKudvalgets område 1 Administrativ organisation Faxe Kommunes administrative organisationsmodel er en koncernmodel med centerstruktur, som indeholder en direktion, syv centre og et sekretariat.
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mere4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR. Genanvendelse Syd I/S
4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR Genanvendelse Syd I/S Vedtaget på stiftelsesmøde den xx.xx.2010 1 1. Navn, hjemsted og deltagere 1.2 Selskabets navn er Genanvendelse
Læs mereArbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi
Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser
Læs mereStevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S
Stevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S Stevns Kommune, januar 2011 Indledning Ejerstrategien skal forholde sig til
Læs mereForretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...
Læs mereKRAVSPECIFIKATION VANDKVALITET I SKYBRUDSVAND
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 13.08.2013 Sagsnr. 2013-0165378 Dokumentnr. 2013-0165378-2 KRAVSPECIFIKATION Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Beskrivelse af de enkelte ydelser 5
Læs mereBæredygtighedsudvalgets kommissorium
Bæredygtighedsudvalgets kommissorium Side 1 af 6 Indledning Bæredygtighedsudvalget er nedsat af Aarhus Byråd den 24. januar 2018. Byrådet har fastlagt følgende overordnede rammer for udvalgets arbejde:
Læs mereOrganisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland
Bilag 6 til Rammeaftale 2019-20 Gældende pr. 1.1. 2019 Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland Det midtjyske samarbejde på socialområdet
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereVAND & KLIMATILPASNING
SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-
Læs mereJomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171
Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt
Læs mereOrganisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland
Bilag 6 til Rammeaftale 2018 Gældende pr. 1.1. 2018 Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland Det midtjyske samarbejde på socialområdet
Læs mereKOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017
KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 18. DECEMBER 2014 FORMÅL MED IT-KLUBBEN IT-klubben er et netværk for it-tillidsvalgte & it-professionelle medlemmer i Finansforbundet IT-klubben skal sikre en kontinuerlig
Læs mereAftale mellem Østerbro Lokaludvalg og Fonden Miljøpunkt Østerbro, Agenda 21 for et bæredygtigt UDKAST
Aftale mellem Østerbro Lokaludvalg og Fonden Miljøpunkt Østerbro, Agenda 21 for et bæredygtigt København UDKAST 1 1 Parter, baggrund og formål Denne aftale er indgået mellem Østerbro Lokaludvalg Vennemindevej
Læs mereSamarbejdsorganisation
Bilag 4 Opdateret januar 2017 Samarbejdsorganisation i Innovationspartnerskabet vedrørende forebyggelse eller afhjælpning af dehydrering og eventuelt tillige følger af dehydrering hos ældre over 65 år
Læs mereDirektionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08
Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Læs mereIndkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010
Indkaldelse til HB møde den 9. marts 2010 Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010 Dagsorden: 1. Referater til underskrift Der foreligger referat fra HBM 18/02/10 til underskrift 2. Mødeaktivitet og rulledagsorden
Læs mereHvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker?
Hvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker? EVA-temadag, torsdag d. 31. maj 2012 på Hotel Nyborg Natur- og Miljøchef Lis Thodberg, Rudersdal Kommune Hvad har solsikker med Usserød Å at gøre? Vi
Læs mereKommissorium for den fælles projektorganisation
Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere
Læs mereDjøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.
Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer
Læs mereVi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.
BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereOverordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune
Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune Denne politik er godkendt af kommunalbestyrelsen januar 2016. Og træder i kraft januar 2016. Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på,
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereAssens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information
Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,
Læs mereMålbillede for kontraktstyring. Juni 2018
Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,
Læs mereStrategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder
Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten
Læs mereOverordnet It-sikkerhedspolitik
Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285
Læs mereTværkommunalt samarbejde i daglig drift. Indholdsfortegnelse. Erfaringer fra Usserød Å Samarbejdets testfase
Tværkommunalt samarbejde i daglig drift Erfaringer fra Usserød Å Samarbejdets testfase Indholdsfortegnelse 1. Et arbejdsdygtigt praksisfællesskab 2. Beslutninger og årscyklus 3. Praktik: Metoder fra projekt-verdenen
Læs mereBilag 1 - Beskrivelse af den indstillede Model 1og den alternative Model 2
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Bilag 1 - Beskrivelse af den indstillede Model 1og den alternative Model 2 Notatet beskriver den nu indstillede model (Model 1) samt den
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mere