Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG

Transkript

1 Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG Social- og sundhedsassistenter Det grundlæggende niveau

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Begrebsafklaring... 6 Baggrund... 7 Rettigheder og pligter i forhold til Autorisationsloven.. 7 Dette omfatter at lederen for de forskellige faggrupper skal: Det faglige ansvar og medansvar skal: Kodeord for en SSH: Social- og sundhedsassistenter (SSA) Hvad gør og kan en SSA Kodeord for en SSA Sygeplejersker Sygeplejerskens fire funktionsområder: Faglig kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter Udredning og opfølgning Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på plejecentrene Overordnet tilgang og generel forventning til social- og sundhedsassistenter i Tønder Kommune Tønder Kommunes overordnede politiske strategi i Pleje og Omsorg De 4 veje: Ledelsestrekanten Indsatskatalog for social- og sundhedsassistenter Indsats - Funktionsniveau Indsats - Ernæring Indsats - Diabetes Indsats - Sår

3 Indsats - Personlig pleje Indsats - Kommunikation Indsats - Psyko-sociale forhold Indsats - Respiration og cirkulation Indsats - Seksualitet Indsats - Smerteudredning og lindring Indsats - Sanser Indsats - Søvn og hvile Indsats - Palliation (pleje af døende) Indsats - Til hukommelsessvækkede Indsats - Kognitiv kompensation Indsats - Sundhedspædagogik Indsats - Sundhedsfremme og forebyggelse Indsats - Udskillelse af affaldsstoffer Indsats - Medicin Metoder som er valgt i Tønder Kommune Delegeringsskema

4 Forord Kommunerne oplever, og vil også i de kommende år opleve, et betydeligt pres på hjemmesygeplejen. Der vil komme flere, nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver ud i kommunerne, hvilket vil medføre et øget behov for at arbejde strategisk og målrettet med prioritering af indsatserne. Den nuværende dokumentationspraksis danner ikke i tilstrækkelig grad baggrund for den nødvendige prioritering. Desuden er der brug for at udvikle en ny dokumentationspraksis, som sikrer, at den sundhedsfaglige dokumentation lever op til dokumentationsreglerne på sundhedsområdet. I praksis oplever mange kommuner, at det er en udfordring at adskille sundheds- og sygeplejeopgaver fra Servicelovens opgaver i organisatoriske enheder, som primært leverer opgaver efter Serviceloven. Det gælder fx i hjemmeplejen, på plejecentre og på sociale botilbud. Det er vigtigt at have overblik over, hvornår medarbejderne handler efter henholdsvis Sundhedslov og Servicelov, da der er forskel på patienternes retsstilling. Når der leveres indsatser efter Sundhedsloven, skal det være klart for både patienter og medarbejdere, at det fortsat er reglerne om delegation, sundhedsfagligt ansvar og patientsikkerhed, der er gældende. Det bemærkes, at autoriserede sundhedspersoner iflg. 17 i Autorisationsloven er forpligtede til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det gælder også, når de udfører opgaver efter anden lovgivning end Sundhedsloven, fx i forbindelse med varetagelse af opgaver efter Serviceloven. 4

5 På baggrund af disse oplevede udfordringer er notatet Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler udarbejdet som et produkt af KL s Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje. I notatet bliver delegationsreglerne beskrevet, herunder autoriserede sundhedspersoners ansvar, når de varetager opgaver efter Sundhedsloven. Desuden er der udarbejdet overordnede kompetenceprofiler, som kan understøtte en systematisk delegationspraksis. De overordnede kompetenceprofiler danner grundlag for disse mere opgaverelaterede kompetenceprofiler i Tønder Kommune. Begge kompetenceprofiler er afstemt med det nye fælles indsatskatalog og KL partnerskabsprojektets godkendte notat om delegation, som udkom første gang den 30. januar 2014 ifm. KL Partnerskab 1 og som er revideret af Sundhedsstyrelsen den 11. maj 2014 ifm. KL Partnerskab 2. Notatet skal ikke betragtes som et regelsæt, der afklarer alt. Der vil være situationer og tilfælde, hvor dialog og samarbejde er metoden til at afklare, hvordan borgeren/patienten får det bedste og mest ansvarlige forløb. På sundheds- og ældreområdet stilles der krav fra politisk og ledelsesmæssig side om at målrette, prioritere og styre indsats, kvalitet, læring og udvikling. 5

6 Medarbejderne arbejder ud fra Tønder Kommunes værdier herunder arbejde tværfagligt have et grundigt kendskab til både egne og de øvrige samarbejdsparters opgaver og kompetenceområder udvikle sig fagligt i samspil med alle faggrupper på området, så det bliver muligt at opfylde krav, formål og mål for fagområdet samt den enkelte organisation og ikke mindst i forhold til den enkelte patient/borger sikre patienten/borgeren den samme kvalitet i ydelserne, uanset hvor denne opholder sig. Begrebsafklaring (Hjemme)sygepleje/(hjemme)sygeplejeindsatser henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper og leveres i mange forskellige enheder: sygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser m.v. Hjemmepleje: personlig og praktisk hjælp, samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. Sygeplejen: den organisatoriske enhed, der udfører (hjemme)sygepleje som udekørende funktion i patientens eget hjem eller i en plejebolig/botilbud. 6

7 Baggrund Erfaringerne fra partnerskabsprojektet om dokumentation og udvikling af hjemmesygeplejen peger på, at der er ganske betydelige udfordringer i praksis med at håndtere delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Rettigheder og pligter i forhold til Autorisationsloven Reglerne om delegation udspringer af Autorisationsloven. Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter bliver som følge af deres uddannelser autoriserede sundhedspersoner. De er således omfattet af Autorisationsloven med tilhørende rettigheder og pligter. De har med autorisationen ret til at kalde sig henholdsvis sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. For sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter betyder autorisationen derfor, at de ved at bruge deres titel kan synliggøre, at de har en særlig uddannelsesmæssig baggrund, som giver dem kompetence til at udøve sundhedsfaglig virksomhed. Autoriserede sundhedspersoner med en forbeholdt virksomhed kan delegere til andre at udføre opgaver inden for den forbeholdte virksomhed. Alle former for sundhedsfaglig virksomhed kan som udgangspunkt delegeres. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp (delegation, videredelegation og rammedelegation), økonomisk ordination af lægemidler m.v. 7

8 Dermed følger også en forpligtigelse til at udføre den nødvendige indsats og efterfølgende dokumentation, uanset om indsatsen varetages efter fx Sundhedslov, Servicelov eller efter anden lovgivning. Regler om delegation Indledningsvist er det væsentligt at fastslå, at alle opgaver, der er omfattet af reglerne om delegation, i deres udspring skal være delegeret af en læge eller en anden autoriseret sundhedsperson, som har forbeholdt virksomhed. En autoriseret sundhedsperson, der delegerer en opgave inden for sit forbeholdte virksomhedsområde, har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udvælgelse og instruktion samt tilsyn med den person (medhjælp), den autoriserede sundhedsperson delegerer opgaven til. Når en læge overdrager en opgave til udførelse i kommunen, er der tale om delegation, hvis det drejer sig om opgaver, der udføres med udgangspunkt i lægeforbeholdt virksomhed. En læge kan også overdrage en opgave, der ikke ligger under dette område, fx pleje og tilsyn hos en patient med influenza. I dette tilfælde er der ikke tale om delegation. En læge kan beslutte, at kun en bestemt faggruppe må udføre en opgave. Når en opgave overdrages til kommunen fra lægen, overtager ledelsen i kommunen ansvaret for denne (se afsnittet om ledelsesansvar). Der er således ikke tale om, at lægen er ansvarlig for hvilke medarbejdere, der løser opgaven. Konkret delegation Når fx en læge i et helt konkret tilfælde ordinerer fx IVmedicin til en bestemt patient. 8

9 Rammedelegation Når en autoriseret sundhedsperson delegerer til en medhjælp inden for en forud fastsat ramme til selv at vurdere behovet for behandling og gennemførelse heraf. Rammedelegationsbegrebet anvendes ofte fx i lægepraksis og på hospitaler, hvor der er en tæt arbejdsmæssig relation mellem læger/tandlæger og fx sygeplejersker i samme praksis. I forhold til kommunal praksis anvendes rammedelegationsbegrebet udelukkende i forhold til undersøgelsesopgaver knyttet til en specifik patientgruppe, fx blodsukkermåling hos diabetespatienter uden forudgående lægelig ordination. På den måde kan mere smidige arbejdsgange gennemføres. Videredelegation Alle delegerede opgaver kan som udgangspunkt videredelegeres, men en autoriseret sundhedsperson kan ved overdragelse tilkendegive, at videredelegation ikke må finde sted. I kommunal praksis har ledelsen ansvaret for, at det tydeligt fremgår, hvilket personale, der kan udføre hvilke arbejdsopgaver, herunder delegerede opgaver. Det vil sige, at det er ledelsen, som fastlægger om hele personalet kan udføre alle de samme delegerede opgaver, eller at nogle delegerede opgaver alene må udføres af bestemte faggrupper eller bestemte personer, som har særlige kompetencer. Har ledelsen besluttet at hele personalet kan varetage de samme opgaver, er der ikke tale om videredelegation mellem personalet. 9

10 Dette omfatter at lederen for de forskellige faggrupper skal: Instruks for overdragelse af de læge delegerede opgaver i Tønder Kommune jf. de 4 veje og ledelsestrekanten: Det er besluttet at kompetenceprofilerne tager udgangspunkt i de overordnede Kompetenceprofiler fra KL partnerskab 1 for de 3 faggrupper: Sygeplejersken, Social og Sundhedsassistenten og Social og Sundhedshjælperen i Tønder Kommune: 1. Det er besluttet at hver kompetenceprofil overdrages til den faggruppe af medarbejder materialet omhandler 2. Det er besluttet at man i Tønder Kommune benytter fremadrettet mindst muligt af personlig videredelegation og mest mulig af konkret overdragelse af den læge delegerede opgave til den konkrete faggruppe 3. Ledelsesansvaret for at kunne varetage de beskrevne opgaver ligger hos den leder, der er leder for de forskellige konkrete faggrupper, ikke hos sygeplejerskerne 10

11 Sikre de rette kompetencer til sygeplejeindsatser være opmærksomme på at kompleksiteten udvikler sig med det nære Sundhedsvæsen. Sikre oplæring og løbende uddannelse uddannelsesforløb eller konkret kompetenceudvikling Sikre den faglige kvalitet gennem fortløbende ledelsesmæssig opfølgning Sikre, at sygeplejeindsatser varetages på lavest effektive omkostningsniveau, men forsat fagligt forsvarligt Sikre, at gældende love bliver overholdt. Det faglige ansvar og medansvar skal: Sikre, at en sygeplejeindsats bliver løst på baggrund af faglig viden, faglig erfaring og færdigheder i praksis svarede til kompetenceniveau Sikre sig at sige fra over for sygeplejeindsatser, som man ikke har kompetence til eller som om nødvendigt skal genopfriskes. 11

12 For at sikre implementeringen af disse ny kompetenceprofiler i Tønder Kommune arbejdes der på: At den ansvarlige leder får den nødvendige viden om ledelsesansvar og lovgivning bagved gennem viden om lovgivning bag overdragelse. At den ansvarlige leder sørger for at have rette kompetencer til rådighed i alle vagter og sikre mest mulig kontinuitet ifm. oplæring. At den ansvarlige leder får lavet status på de kompetencer der er hos de medarbejder lederen har ledelsesansvaret for, minimum 1 x årligt eller ifm. nye ansættelser eller ophør af medarbejdere. At den ansvarlige leder får lavet kompetence udviklingsplan ud fra bl.a. MUS- og GRUS-samtaler At den ansvarlige leder ud fra behovet for kompetenceudvikling får meldt ind på efteruddannelse og kompetenceudviklingsbehov. 12

13 Videredelegerer en medarbejder en opgave til en anden og tilsidesætter den af ledelsen fastlagte instruks, hvor ledelsen har taget stilling til, hvilket personale, der må varetage opgaven (se afsnit om ledelsesansvar), har medarbejderen ansvaret for opgavens udførelse i forbindelse med videredelegationen. Det er sundhedsretsligt uproblematisk at videredelegere, men en konkret vurdering i den pågældende situation er altid nødvendig. Ansættelsesretsligt kan en kommune imidlertid vælge at tage skridt til påtale eller lignende i situationen, hvis en medarbejder har valgt at tilsidesætte ledelsens instruks. Instruks for faggrupper, der kan varetage sygeplejeindsatser samt indhold og kodeord for de tre faglige kompetencer: Social- og sundhedshjælpere (SSH) En SSH er defineret som en plejeperson, men kan for nuværende varetage delegerede sygeplejeindsatser, som er opgaver, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte opgaver kan være præget af en vis uforudsigelighed. Sygeplejeindsatserne kræver bred viden om sygeplejeindsatser og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser. 13

14 Hvad gør og kan en SSH: Understøtter borgernes hverdagsliv Arbejder med omsorgsopgaver, yder pleje og praktisk bistand som for eksempel sengeredning, personlig pleje/hygiejne, rengøring, indkøb og lignende Observerer og genkender symptomer på ændrede trivsels -og sundhedstilstande og kan redegøre for samt dokumentere disse iagttagelser Motiverer og aktiverer borgeren med henblik på at udvikle, vedligeholde og bevare dennes ressourcer Arbejder ud fra en omsorgs- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at borgeren oplever sammenhæng og kontinuitet Varetager foruden omsorgsopgaver, pleje og praktisk bistand, og kan efter behov oplæres til grundlæggende såvel som specifikke sygeplejeindsatser hos den enkelte borger. Dette vurderes i de konkrete forløb individuelt og fra forløb til forløb 14

15 Kodeord for en SSH: Elementær social- og sundhedsfaglig viden og metoder i forhold til social- og sundhedshjælperens kompetenceområde Tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering Kommunikation, samarbejde og videndeling Koordinering, planlægning og dokumentation. Social- og sundhedsassistenter (SSA) En SSA er defineret som en sundhedsperson og er autoriseret. En SSA kan varetage sygeplejeindsatser, der er karakteriset ved sammensatte, stabile forløb, hvor sundhedsproblemerne er afgrænsede og umiddelbart forudsigelige. Forløbene udvikler sig langsomt og forventeligt. 15

16 Hvad gør og kan en SSA Har en omsorgs- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at borgeren/patienten oplever sammenhæng og kontinuitet Arbejder indenfor såvel somatik som psykiatri, og har kompetencer til at varetage helhedsplejen for de psykiatriske grupper Vurderer behovet for, udfører og tilrettelægger sammensatte omsorgs- og aktiverende opgaver, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til enkeltpersoner og grupper af borgere/patienter Varetager helhedsplejen, grundlæggende sygeplejeindsatser og eventuelt specifikke sygeplejeindsatser Leder og fordeler arbejdet for SSH ere og arbejder ofte sammen med og med faglig sparring fra sygeplejersker. 16

17 Kodeord for en SSA Grundlæggende sundhedsfaglig viden og metoder i forhold til SSA ens kompetenceområde Tidlig opsporing, forebyggelse, rehabilitering og egenomsorg Velfærdsteknologier og hjælpemidler Kommunikation, samarbejde, videndeling og implementering Koordinering, planlægning og dokumentation. 17

18 Sygeplejersker En sygeplejerske defineres som en sundhedsperson og er autoriseret. Sygeplejersker kan varetage sygeplejeforløb, der er karakteriseret ved ustabile, uafklarede og/eller uforudsigelige forløb, hvor sygeplejen kan ændres hurtigt. Sygeplejerskens fire funktionsområder: 1. Udføre sygepleje 2. Lede og koordinere sygepleje 3. Udvikle sygepleje 4. Formidle sygepleje 18

19 Sygeplejeindsatserne er karakteriseret ved, at de: relaterer til problemområder, som griber ind i hinanden, eller er mangfoldige stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation i relation til forebyggelse, pleje og behandling kræver evne til at identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere sygeplejefaglige problemer samt begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden finder sted i situationer, hvor borgere eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til tidlig opsporing, sundhedsfremme og forebyggelse, samt sundhedssvigt og sygdom. 19

20 Sygeplejestuderende, der arbejder som vikarer: En sygeplejestuderende: er ikke autoriseret der har gennemført 3. modul betragtes som uuddannet der har gennemført 4. modul kan betragtes som plejeperson der har gennemført 11. modul kan betragtes som en sundhedsperson og kan således varetage sygeplejeindsatser som vikar skal have såvel viden om, færdigheder i og kompetence til at udføre en given sygeplejeindsats har ret og pligt til at frasige sig en sygeplejeindsats, hvis pågældende ikke skønner sig kompetent til at udføre denne må ikke videredelegere sygeplejeindsatser 20

21 Lederen, der benytter sygeplejestuderende som vikarer: er ansvarlig for, at den sygeplejestuderende bliver introduceret til gældende instrukser og retningslinjer skal sikre, at den sygeplejestuderende har de nødvendige kompetencer for at varetage de sygeplejeindsatser, som pågældende skal varetage som vikar Der henvises i øvrigt til vejledende retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering. Uuddannede vikarer En vikar uden sundhedsfaglig uddannelse må ikke varetage opgaver efter Sundhedsloven 138. Samarbejdet mellem faggrupperne er præget af tillid og professionalitet, så patienterne oplever kvalitet, helhed, kontinuitet og sikkerhed i overensstemmelse med værdierne i Tønder Kommune. 21

22 Formålet med beskrivelser af kompetencer og overdragelse af delegation fra lægen i Tønder Kommune: 22 Konkretisere ledelsesansvaret for de opgaver der er overdraget efter delegering fra lægen til lederen for den konkrete faggruppe og definere ledelsesansvaret herunder opfølgningsforpligtigelsen Skabe overblik over faggruppernes kompetencer Skabe overblik over de samlede kompetencer, som området i Tønder Kommune råder over Synliggøre faglige ressourcer og videredelegeringsmuligheder Konkretisere at ansvaret for de opgaver der videredelegeres ligger hos sygeplejerskerne/social og sundhedsassistenterne og deres ledere og herunder opfølgningsforpligtigelsen Give indblik i, hvordan der mest hensigtsmæssigt skabes synergi mellem de forskellige kompetencer. De faglige kompetenceprofiler beskriver således ikke kompetencer svarende til en nyuddannet medarbejder. De beskriver derimod de kompetencer, der samlet set er til stede i en faggruppe med fordelingen af nyuddannede og erfarne medarbejdere. De faglige kompetenceprofiler beskriver også de kompetencer, som Tønder Kommune har besluttet skal være til stede. Endelig beskriver de hvilke opgaver, der overdrages efter lægen har delegeret og hvilke opgaver der kan varetages af den enkelte faggruppe. Kompetencebeskrivelserne tager udgangspunkt i opgaver efter Sundhedsloven, og de rettigheder og forpligtelser, der beskrives i Autorisationsloven og i bekendtgørelserne for de tre faggrupper.

23 Instruks for videredelegation i Tønder Kommune: Videredelegation i - kan kun ske, når følgende er opfyldt: 1. Sygeplejersken/assistenten har overvejet, om opgaven kan delegeres 2. Den pågældende, der skal påtage sig den delegerede opgave, vurderes at være i stand til at udføre den. 3. Der undervises i: Hvorfor opgaven skal udføres Hvordan opgaven skal udføres Hvad der skal observeres, rapporteres og dokumenteres Hvornår man snakker sammen om, hvordan det går opfølgningspligt ved videredelegation 23

24 Videredelegation tager udgangspunkt i: En faglig vurdering af opgaven En vurdering af kompetencer, herunder teoretisk viden, instrumentel færdighed og erhvervet erfaring De generelle procedurer, instrukser, vejledninger og trivselsplaner De specifikke borgerrelaterede problemstillinger, hvor der skal foreligge en handleplan En uddannet social- og sundhedshjælper kan minimum modtage oplæring i relation til en specifik borger og i relation til en opgave, der varetages ofte Om den foregår individuelt eller i grupper Sygeplejersken der videredelegerer en opgave er fortløbende forpligtiget til at følge op på den delegerede indsats. Hyppigheden afhænger af kompleksiteten og en konkret individuel vurdering. Indsatsen 0.4 opfølgning på en delegeret indsats anvendes til at registrere dette Videredelegeringen skal dokumenteres i delegeringsskema for Tønder Kommune (vedhæftet sidst i dette notat). 24

25 Medhjælp Jævnfør ovenstående afsnit er det alene lægen eller en anden sundhedsperson med forbeholdt virksomhed, der delegerer, og lægen kan i princippet vælge at delegere til alle både autoriserede sundhedspersoner, plejepersonale og lægfolk. En person (medhjælp), der har fået delegeret en forbeholdt opgave, er ansvarlig for at udføre denne opgave efter den givne instruktion/instruks. Medarbejderansvar Medarbejderen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt. Medarbejderen er ansvarlig for at udføre opgaven efter de af ledelsen fastlagte retningslinjer. Vælger medarbejderen at tilsidesætte retningslinjen ved fx at videredelegere en op-gave, påtager medarbejderen sig ansvaret for at opgaven kan udføres fagligt korrekt samt at føre tilsyn. Ledelsesansvar Den enkelte kommunes organisering har ikke betydning i forhold til anvendelse af reglerne om delegation og brug af medhjælp. Kommunalbestyrelsen har således et klart og entydigt ansvar, så snart en opgave efter Sundhedsloven er delegeret ind i kommunen uanset hvordan indsatsen er organiseret. Ansvaret er gældende, uanset om det drejer sig om plejecenter, hjemmepleje, hjemmesygepleje, sociale botilbud mv. Der kan dog gælde særlige regler for administration af IV-medicin jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger som skal sikre kvalitet i akutfunktioner. 25

26 Når lægen delegerer en sundhedsfaglig opgave til en ansat i kommunen/kommunens medarbejdere, ophører lægens ansvar i forhold til udførelsen af opgaven, og det påhviler efterfølgende den kommunale ledelse at overtage ansvaret. Ledelsen skal sikre, at personalet er kvalificeret til at udføre opgaven, at der foreligger klare og entydige instrukser i opgavens udførelse samt at føre relevant tilsyn hermed. Det er således ledelsen, der har ansvaret for, hvorledes opgaven udføres i kommunen, herunder hvilket personale, der må udføre den delegerede opgave, såfremt lægen ikke har ordineret særlige hensyn. Ledelsen kan ikke sikre sig alene ved at videregive ansvaret for opgaven til fx en enkelt sygeplejeske på et plejecenter eller i et hjemmeplejedistrikt. Ledelsesansvar Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at der er en ledelse, der kan sikre en arbejdstilrettelæggelse, der tilgodeser patientsikkerheden. Desuden har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der foreligger instrukser for en fagligt forsvarlig arbejdstilrettelæggelse af delegeret virksomhed, herunder at medarbejderne er instrueret og oplært heri. Det er ledelsens ansvar at sikre at medarbejdere, der udfører delegerede opgaver, har de relevante kvalifikationer, at der foreligger klare og entydige instrukser i opgavens udførelse samt føre tilsyn afhængig af opgavens karakter og den bemyndigede medarbejders erfaring og kompetencer. 26

27 Der er ikke ét entydigt svar på, hvordan ansvarsopgaven løses i praksis. I henhold til regler og vejledninger på området er det kommunalbestyrelsens ansvar, at der skabes rammer for en effektiv og sikker planlægning med fokus på kvalitet, patientsikkerhed, koordinering og kommunikation, herunder at der er udarbejdet instrukser, der beskriver ansvar og opgaver. Såfremt der ikke i ledelsen er ansat sundhedsfagligt uddannet personale, er det kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for bistand fra relevant sundhedsfagligt personale, således at personalet kan udføre de delegerede opgaver forsvarligt. Instrukser Det fremgår af Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), at kommunalbestyrelsen har et overordnet ansvar for, at der på kommunens institutioner er en ledelse, der kan sikre en arbejdstilrettelæggelse, der tilgodeser patientsikkerheden. Eksempelvis har ledelsen af hjemmesygeplejen ansvar for, at der foreligger instruks for en forsvarlig arbejdstilrettelæggelse. Ledelsen har ansvaret for, at personalet er instrueret og oplært i de relevante arbejdsopgaver og har ansvar for at føre tilsyn. Ud over krav om skriftlige instrukser ved rammedelegation i undersøgelsesøjemed stilles der ikke krav om, at der er skriftlige instrukser for alle opgaver, der udføres i hjemmesygeplejen. Hvorvidt der skal foreligge skriftlige instrukser, kommer an på de lokale forhold, og der er ikke en udtømmende liste over hvilke instrukser, der skal foreligge. Det er op til ledelsen i hjemmesygeplejen at vurdere på hvilke områder, det er nødvendigt med skrift lige instrukser og på hvilke områder, det er forsvarligt ikke at have skriftlige instrukser. 27

28 Hensigten med instrukser er at tilgodese patientsikkerheden. Sundhedsstyrelsen anbefaler således brugen af instrukser, da disse kan være med til at tilgodese patientsikkerheden samtidig med at de kan fungere som arbejdsredskab for de medarbejdere, som skal udføre opgaverne. Endelig sikres der ved instrukser klar ansvarsfordeling med opgavernes varetagelse. Instruks på rammedelegation ifm. undersøgelsesopgaver Instrukser En instruks skal indeholde retningslinjer for ansvar og kompetencer, herunder hvilke faggrupper eller medarbejderkompetencer, der må varetage hjemmesygeplejeopgaver. Herudover skal det af en instruks klart fremgå hvilken procedure, der skal følges, eksempelvis i hvilke situationer medarbejderen skal søge råd og vejledning eller frasige sig opgaven. Ledelsen skal desuden sikre sig, at medarbejderne er orienteret i de foreliggende instrukser, den skal følge op samt sikre at instrukserne vedligeholdes. Instrukser skal ikke nødvendigvis være skriftlige, men reglerne knyttet til Autorisationsloven omkring omhu og samvittighedsfuldhed i opgavevaretagelsen er altid gældende. Rammedelegation i forbindelse med undersøgelsesopgaver skal forefindes skriftligt. 28

29 Instruks på rammedelegation ifm. undersøgelsesopgaver I Tønder Kommune har vi besluttet, at undersøgelsesopgaver er defineret under hver kompetenceprofil. Så det er tydeligt hvem der kan foretage hvilke undersøgelser som fx: blodtryk, puls og temperatur er rammedelegeret til alle tre kompetenceprofiler. Ligesom afføringsprøver og urinprøver også er. Hvorimod BLS ikke ligger som er rammedelegering til social- og sundhedshjælperne, men i de to andre kompetenceprofiler. 29

30 Sygeplejeopgaver, der ikke er lægeordinerede Såvel sygeplejersker som social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og plejere udfører en række forebyggelses- og plejeopgaver, som ikke er lægeordinerede. Det kan fx være opgaver i relation til personlig pleje, ernæring, ADL og anden form for aktivitet og træning. Fælles for denne type af opgaver gælder, at den enkelte sundhedsperson agerer og er ansvarlig inden for rammerne af egne faglige kompetencer. Hvis fx en sygeplejerske leder et forløb, og vurderer, at der hos en patient er behov for ernæringsudredning og efterfølgende udarbejdelse af ernæringsplan og kontinuerlig opfølgning, så er der tale om en opgave, der ligger inden for hjemmesygeplejens arbejdsfelt. I praksis vil denne opgave ofte blive varetaget i samarbejde mellem flere faggrupper, og selvom det er sygeplejersken, der har ansvaret for at lede selve forløbet, så er det ikke i juridisk forstand tale om en delegation. Der er i stedet tale om en samarbejdsrelation, hvor det er op til ledelsen i den enkelte kommune at fastlægge lokal praksis for, hvor ansvaret for de konkrete opgaver i forløbet er placeret. Juridisk er ansvaret for det samlede forløb placeret hos hjemmesygeplejen og konkret hos den sygeplejerske, der leder forløbet, herunder også ansvaret for at inddrage lægen, hvis der er indikation for, at fx ernæringstilstanden kræver lægelig behandling. 30

31 Journalføringsforpligtelse Alle autoriserede sundhedspersoner, fx sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, skal føre patientjournaler over deres virksomhed, jf. journalføringsbekendtgørelsen8. For andet personale, som ikke er autoriseret (fx social- og sundhedshjælpere), er der i lovgivningen ikke fastsat regler, der pålægger en pligt til at føre journal, medmindre en sådan pligt overtages ved udførelse af delegerede forbeholdte sundhedsfaglige opgaver, fx medicin-givning. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser uddyber journalføringspligten for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og opstiller mindstekrav til ikke-autoriserede personers journalføring af sygefaglig pleje og behandling. Patientjournalen skal føres, når der som et led i sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgelse, pleje og behandling m.v. af patienter. Der skal føres en journal for hver patient. Patientjournalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journalføres så snart som muligt efter patientkontakten. Det skal fremgå, hvem der har indført oplysningerne i patientjournalen og tidspunktet herfor. Autoriserede sundhedspersoner er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen. I den forbindelse er autoriserede sundhedspersoner og eventuelle arbejdsgivere for sådanne forpligtede til, på begæring af tilsynsmyndigheden, at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af tilsynet, herunder oplysninger til brug for vurdering af fratagelse af autorisation. 31

32 32

33 Faglig kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter Kilde: KL partnerskab Social- og sundhedsassistenterne er først uddannet social- og sundhedshjælpere, og har efterfølgende taget assistentuddannelsen som en overbygning. Social- og sundhedsassistenter arbejder også ud fra en omsorgs- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at patienten oplever sammenhæng og kontinuitet. Social- og sundhedsassistenter tager udgangspunkt i en individuel og helhedsorienteret omsorg og pleje på baggrund af patientens værdier og behov. De arbejder med såvel somatik som psykiatri, men i forhold til de to andre faggrupper har de særlige kompetencer til at varetage helhedsplejen for de psykiatriske grupper. Social- og sundhedsassistentens arbejde består i at vurdere behovet for, udføre selvstændigt og tilrettelægge sammensatte omsorgs- og aktiverende opgaver, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til enkeltpersoner og grupper af patienter. Derudover leder og fordeler social- og sundhedsassistenter i nogle tilfælde arbejdet for social- og sundhedshjælpere og arbejder ofte selv i samråd, og med faglig sparring fra sygeplejersker. 33

34 Kompetence og ansvarsområder I dette afsnit opstilles nogle konkrete kompetencer og ansvarsområder, som en social- og sundhedsassistent kan forventes at have efter endt uddannelse. Det er kommunes ansvar at medarbejdernes kompetencer løbende bliver øget eller vedligeholdt i forhold til kommunens kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenterne varetager foruden helhedsplejen grundlæggende sygeplejeopgaver og kan oplæres til specifikke sygeplejeopgaver. Faglige kompetencer Forstår kroppens anatomi og fysiologi og kan forklare sammenhænge mellem de enkelte organsystemer og de enkelte organers betydning for kroppens funktioner. Kan ud fra viden om den ældre medicinske borger/patient forklare, hvordan man som social- og sundhedsassistent observerer ændringer i sundhedstilstanden, herunder ændringer der skyldes dehydrering, under- og fejlernæring, anæmi, obstipation, diarré, fald, feber, konfusion, fejlmedicinering og immobilitet. Er bekendt med, hvordan viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder kan anvendes til at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. 34

35 Er bekendt med præ-, per- og postoperativ fase og kan forklare, hvordan en patient forberedes til operation, og hvad der skal observeres i den postoperative fase. Er bekendt med, hvordan viden om fysiske, psykiske og sociale handicap kan anvendes i forhold til at planlægge sygepleje og omsorg, herunder kan reflektere over et handicaps betydning for hverdagslivet. Er bekendt med hvordan gældende regler og retningslinjer for medicindispensering og medicinadministration er, når de udfører en medicinordination. Kan på baggrund af viden om almen og speciel farmakologi forklare virkninger, bivirkninger, kontraindikationer og interaktioner inden for de mest almindelige hovedgrupper, og kan forklare, hvilken betydning det har for observationen af borgere og patienter. Kan på baggrund af viden om de hyppigst anvendte psykofarmaka forklare virkninger, bivirkninger, kontraindikationer og interaktioner, og hvilken betydning det har for observationen af borgere og patienter. Er bekendt med social- og sundhedsassistentens rolle i den palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase og kan forklare, hvordan der drages professionel omsorg for borgere/patienter og pårørende i normale sorg- og kriseforløb. Er bekendt med mulige årsager til psykisk sygdoms opståen og symptomer og pleje- og behandlingsformer ved de hyppigst forekommende psykiske sygdomme, 35

36 herunder demenssygdomme, skizofreni, affektive lidelser, angsttilstande, personlighedsforstyrrelser og dobbeltdiagnoser. Er bekendt med hvordan de almindeligt anvendte terapeutiske principper, fx jeg-støttende sygepleje, kognitive tilgange, miljøterapi og recovery kan anvendes i arbejdet som kontaktperson for at understøtte borgeres/patienters psykosociale rehabilitering. Er bekendt med principperne for hygiejne ved særlige regimer i forbindelse med infektionssygdomme og institutionsinfektioner og vejlede patienter, pårørende og kolleger i disse og i de generelle principper for hygiejne. Er bekendt med årsager, symptomer, pleje- og behandlingsformer ved de hyppigst forekommende sygdomme, herunder kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme, diabetes mellitus, cancer, gigtsygdomme, apopleksi, frakturer, pneumoni, kronisk bronkitis, allergi, lidelser i mave-tarmsystemet samt nyre- og urinvejslidelser. Er bekendt med hvordan sterile teknikker anvendes i forbindelse med sår-, drop- og kateterpleje. Kender de hyppigst forekommende symptomer og former for symptomlindring i den basale palliative indsats og kan med udgangspunkt i menneskers behov de sidste levedøgn forklare, hvordan plejen af døende borgere/patienter tilrettelægges, udføres og evalueres. 36

37 Forebyggelse, rehabilitering og egenomsorg Er bekendt med, hvordan man vurderer borgeres/patienters fysiske, psykiske og sociale funktionsevne i forhold til daglig livsførelse, herunder faldtendens og ernæringstilstand. Er bekendt med, hvordan man analyserer aktiviteter ud fra hvilke fysiske, psykiske og sociale krav aktiviteterne stiller til den person, der skal udføre dem. Kan vejlede patienten om sygdomsforebyggende tiltag, som forebygger følger af immobilitet. Er bekendt med, hvordan borgere/patienter og pårørende inddrages i egen sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende forløb ved hjælp af rådgivning, vejledning og instruktion, der bygger på viden om motivationsfaktorer, mestringsstrategier og den enkeltes psykosociale forudsætninger og udviklingsmuligheder. Er bekendt med, hvordan forskellige pædagogiske tilgange kan anvendes til at øge borgeres/patienters handlekompetence, så risiko for ulykker, sygdom og forværring af sygdom mindskes. Kan ud fra viden om sundhedspædagogiske tilgange forklare, hvordan borgere/patienter kan støttes i læreprocesser, der fremmer egenomsorg og motiverer til at leve sundt. Er bekendt med træningsplaner samt hvordan patienten kan støttes i at træne efter dem. 37

38 Velfærdsteknologier og hjælpemidler Kan reflektere over anvendelsen af velfærdsteknologi og innovation i forhold til social- og sundhedsassistentens arbejdsområde. Er bekendt med, hvordan hjælpemidler og velfærdteknologi kan anvendes og implementeres i samarbejde med borgere/patienter og kolleger. Kommunikation, samarbejde, vidensdeling og implementering Er bekendt med social- og sundhedsassistentens opgaver ud fra serviceloven, sundhedsloven og lovgivning inden for psykiatrien, og kan anvende viden om lovgivningen i sin udøvelse af faget. Er bekendt med, hvad embedslægens funktion er. Er bekendt med, hvad autorisation og delegation indebærer. Er bekendt med dokumentationens betydning i en tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng som basis for sikring af kontinuitet i sygeplejeindsatserne, i rehabiliteringsindsatserne, samt for at sikre patientrettigheder og udvikling af kvaliteten af service- og sundhedsydelser. 38

39 Kan med viden om mellemmenneskelige relationer og interaktioner forklare, hvordan professionelle relationer med borgere/patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere etableres, fastholdes og afsluttes. Er bekendt med hvordan sygepleje- og handleplaner anvendes som målrettet redskab i samarbejde med borgere/ patienter og tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere. Koordinering, planlægning og dokumentation Er bekendt med, hvordan der ud fra en analyse af borgeres/patienters forudsætninger og behov kan planlægges, udføres og evalueres målrettede aktiviteter, herunder sansestimulering, med henblik på at borgerne/patienterne bevarer eller styrker deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Kan dokumentere i overensstemmelse med sygeplejefaglige optegnelser. Er bekendt med, hvordan man inden for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde kan evaluere og dokumentere målrettet kommunikation og sundhedspædagogiske tiltag. Er bekendt med sygeplejeprocessen, herunder hvordan grundlæggende sygepleje prioriteres, tilrettelægges, udføres og evalueres med udgangspunkt i borgeres/patienters ressourcer og behov. 39

40 Er bekendt med hvordan sammenhængende borger-/patientforløb kan tilrettelægges og evalueres ud fra viden om opgavefordelingen inden for sundhedssektoren. Er bekendt med, hvordan eget og andres arbejde tilrettelægges under hensyntagen til borgeres/patienters ressourcer, ergonomiske principper og gældende arbejdsmiljøregler. Kompetencer i sygeplejeindsatser for social- og sundhedsassistenter på plejecentrene i Tønder Kommune Der er besluttet i Tønder Kommune at assistenterne udfører 0-indsatser på plejecentre. KL partnerskabsprojektet anbefaler, at 0-indsatserne varetages generelt af sygeplejersker jf. den faglige kompetenceprofil. Det er et ledelsesmæssigt ansvar på de pågældende plejecentre, at følge op på om dokumentationen på udredning, koordinering og opfølgning bliver udført. Samtidigt er det et ledelsesmæssigt ansvar at sygeplejerskerne bliver inddraget der, hvor der er særlige komplekse problemstillinger. Vejledning til hvordan der udredes sker ud fra anbefalingen og med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 13 målepunkter. 40

41 Udredning og opfølgning Indsatser i relation til sygeplejefaglig udredning, opfølgning og koordinering Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på plejecentrene Før der iværksættes en ny indsats, bør der foretages en sygeplejefaglig udredning Beskrive patientens situation med henblik på de problemer og behov som i den aktuelle situation skal behandles med en sygeplejeindsats, ud fra en rehabiliterende tankegang Inddrage både patientens og de pårørendes beskrivelse sammen med medarbejdernes vurdering i den samlede vurdering for at få dannet et så fuldstændigt billede som muligt. Skabe grundlag for at vurdere patientens behov og problemstillinger i forhold til: --funktionsniveau -- bevægeapparat -- ernæring -- hud og slimhinder --kommunikation -- psykosociale forhold -- respiration og cirkulation --seksualitet -- smerter og sanseindtryk -- søvn og hvile -- viden og udvikling --udskillelse af affaldsstoffer --medicinhåndtering 41

42 Overordnet tilgang og generel forventning til social- og sundhedsassistenter i Tønder Kommune Social- og sundhedsassistenter varetager indsatser efter Sundhedsloven og Lov om Social Service og den politisk vedtagne kvalitetsstandard. Desuden har de viden om lovgivning inden for psykiatriloven og kan anvende denne viden i udøvelsen af faget. Nedenfor fremgår generelle krav og forventninger til den viden og den kompetence en social- og sundhedsassistent i Tønder Kommune har på det sundhedsfaglige område. På de efterfølgende sider beskrives forventninger i forhold til den politiske strategi med de 4 veje og de enkelte patientrettede sundhedsfaglige indsatser defineret ud fra Sundhedsstyrelsens 13 målepunkter. Generelle krav og forventninger til social og sundhedsassistenter i Tønder Kommune: Grundlæggende sygeplejeopgaver: Kan deltage i og udføre den grundlæggende sygepleje, den fysiske, psykiske sociale og åndelige pleje og omsorg i individuelle borgerforløb Fremtoning: Optræder professionelt i forhold til uniformsetikette, og har pligt til at kommunikere både skriftlig og mundtlig på en måde, der udtrykker ordentlighed, respekt og etik. 42

43 Tavshedspligt og samtykke: Er bekendt med regler om tavshedspligt og samtykke, samt agerer herefter. Kan vejlede kolleger omkring disse regler. Videndeling og læring: Er bekendt med sundhedsstyrelsens krav i forbindelse med embedslægetilsyn og medvirker til læring, som følge af tilsyn. Fungerer som rollemodel i forhold til registrering af utilsigtede hændelser og læring af disse hændelser. Hygiejne: Arbejder ud fra gældende krav, vejledninger og instrukser ift. hygiejne i alle plejesituationer og er dermed medvirkende til at bryde smittekæden og vejleder patient, pårørende og kolleger om dette. Kan anvende sterile teknikker. Arbejdsmiljø: Arbejder sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt ift. eget og andres arbejdsmiljø. Indsigt i eget kompetenceområde: Er bekendt med eget kompetenceområde og Tønder Kommunes faglige profiler, herunder regler for videredelegation og rammedelegation. Reagerer hensigtsmæssigt, hvis de nødvendige kompetencer ikke er tilstede jf. social- og sundhedsassistenternes autorisation. Her gøres opmærksom på at gruppen af plejehjemsassistenter ikke er autoriserede. Dokumentation: Har indsigt i dokumentationens betydning i en tværfaglig og tværsektoriel sammenhæng som basis for sikring af kontinuitet i indsatserne for. Dokumenterer jf. krav til sundhedsfaglig dokumentation. Kan formidle kravene til faglig dokumentation, og hvordan relevante dokumentationssystemer anvendes i Tønder Kommune. 43

44 Modtager og videregiver relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger, sygeplejerske eller andre relevante samarbejdspartnere. Observerer virkning og bivirkning af den behandling borgeren får, samt iværksætter og dokumenterer nødvendige handlinger ud fra disse observationer efter samråd med sygeplejersken/lægen. Rehabiliterende tilgang: Arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og kan anvende pædagogiske redskaber til at understøtte og motivere borgeren i at bibeholde og genvinde funktionsniveau og øge egenomsorgen i enhver opgaveløsning. Videreformidler mulige rehabilteringspotentiale og inddrager relevante fagpersoner og netværk. Velfærdsteknologi: har viden om og anvender velfærdsteknologi - både i relation til opgaven hos borgeren, i kompetenceudvikling og som dokumentation. 44

45 Tønder Kommunes overordnede politiske strategi i Pleje og Omsorg De 4 veje: Målet Kommunalbestyrelsen har besluttet, at vi i Tønder Kommune skal imødekomme kravene om at udvikle det nære sundhedsvæsen, ved at følge 4 veje: Rehabilitering, velfærdsteknologi, akut indsats og specialisering. 45

46 Ledelsestrekanten Vores mål er som sagt at implementere de 4 veje i vores daglige arbejde. Turen ad de 4 veje skal ske med effektivitet, kvalitet og trivsel som omdrejningspunkt (se modellen nedenfor). Vi har brugt trekanten som symbol for at vise, at tre omdrejningspunkter (effektivitet, kvalitet og trivsel) er gensidigt afhængige. Slækker man på det ene omdrejningspunkt, fx trivsel, får det negativ indvirkning på de andre omdrejningspunkter kvalitet, effektivitet osv. I trekanten har vi skrevet nogle stikord til, hvad vi mener, er henholdsvis effektivitet, kvalitet og trivsel, men disse er selvfølgelig ikke udtømmende. 46

47 Indsatskatalog for social- og sundhedsassistenter Indsats - Funktionsniveau Motivere borgerne til at bibeholde, øge eller genvinde funktionsniveau gennem daglige ADL-funktioner Inddrage borgeren i det omfang det er muligt i forflytningsteknikker, ifm. lejring ved brug af de nødvendige hjælpemidler Forebygge faldtendens Samarbejde med fysio- og ergoterapeuter 47

48 Indsats - Ernæring Ernæring i nasalsonde er ikke en kompetence hos social- og sundhedsassistenter i Tønder Kommune Føre væskeskema og vandladningsskema, herunder følge op og lave udregning af indgift og udgift Observere borgeren, der har en sygdom, der påvirker ernæringstilstanden og væskebalancen Formidle lægeordinerede diæter, herunder at vejlede og undervise Observere borgerens vandladningsmønster, ift. hyppighed, farve og lugt Medvirke til at væske indtages hensigtsmæssigt i løbet af døgnet og reagere, hvis der er behov for andre tiltag Veje og måle højde hos borgeren efter behov Observere indhold og mængde af mad samt spisemønster Har grundlæggende viden om ernæring til småtspisende og andre diæter Servere/give mad og væske til borgeren der ikke selv kan varetage denne opgave grundet sygdom og svækkelse Sondeernæring i PEG G-Tube: Observere sondens udseende Foretage hudpleje omkring gastrostomi-sonden Give mad i sonden - skylle efter med vand Give medicin i sonden jf. medicininstruks Tjekke ballon Bestille mad efter gældende instrukser vedr. bestilling og anvendelse af recept til tilskudsberettigede ernæringspræparater (grøn recept) 48

49 Indsats - Diabetes Observere borgeren med diabetes Dosere og give medicin i stabile ukomplicerede forløb hvor der foreligger en klar og enstrenget handleplan Injicere insulin subcutant, herunder behandle akut allergisk shock med inj. Adrenalin Injicere Glucagon subcutant Grundlæggende viden om diabetes kost ift. servering/ ernæring Observation af hud og fødder i forbindelse med personlig pleje Bekendt med symptomer på højt og lav blodsukker jf. instruks: Type2Dialog Viden om: Måling, Mad, Motivation, Motion og Medicins indflydelse på diabetes Måle blodsukker efter lægeordination. Kan delegeres fra social- og sundhedsassistenten efter aftale med sygeplejersken/nærmeste leder (plejecenter/hjemmeplejen) til social- og sundhedshjælperen, hvis social- og sundhedsassistenten sikrer at social- og sundhedshjælperen har bibeholdt løbende færdigheder i at udføre denne opgave jf. Instruks/Indsats med Type2Dialog i Tønder Kommune Handle på blodsukkermåling efter ordination fra egen læge 49

50 Indsats - Sår Opmåling til kompressionsstrømper og anlæggelse af komprimerende forbindinger er ikke en generel kompetence social- og sundhedsassistenter har i Tønder Kommune Den der identificerer/opdager et sår eller observerer tegn på trykspor såsom rødme - marmorering - revne - varme, skal rette henvendelse til en sygeplejerske/ terapeuten Er der tegn på tryk - observer, beskriv og kontakt sygeplejersken/terapeuten Forebygge trykspor - iværksætte relevant handling og forebyggelse ved lejring, aflastning, anvendelse af hjælpemidler, hudpleje, opmærksomhed på væske og ernæring Give eller guide borgeren til at tage kompressionsstrømper eller behandlerstrømpe på og af vha. hjælpemidler Skifte og pleje af såromgivelser ved stabile, ukomplekse og overfladiske sår efter oplæring og grundlæggende viden om produktvalg. I tæt samarbejde og dialog med sygeplejerske som lægger handleplan for skifte interval og behandling. Inddrage sygeplejerske ved komplekse sår eller manglende opheling af sår for i samråd med sygeplejerske at revurdere behandlingsplan og heri produktvalg jf. instruks med Sår i Syd 50

51 Indsats - Personlig pleje Udføre og guide med øvre og nedre toilette, bad, fodbad og hudpleje Kan varetage og planlægge pleje og omsorg ift. præog postoperative plejeforløb Forstår kroppens anatomi og kan forklare sammenhænge mellem de enkelte organsystemer og de enkelte organers betydning for kroppens funktioner og i konkrete patientforløb gøre brug af denne viden i udredningen og planlægningen af patientforløbet i samarbejde med sygeplejerske/læge. Anvende viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder til, at observere, gå i dialog og justere plejen i samråd med lægen/sygeplejersken ved ændringer i sundhedstilstanden Kan varetage og justere plejeopgaver og ændringer ift. de hyppigste former for lidelser såsom almindelige kroniske sygdomme, herunder den ældre medicinske patient, fx ændringer som skyldes: dehydrering, UVI, anæmi, obstipation, diarre, fald, feber, konfusion, ernæring, medicinering og immobilitet Observere huden og kunne forebygge tryksår Påføre cremer og salver efter ordination fra læge i tæt dialog med sygeplejersken jf. instruks fra Sår i Syd Udføre mundpleje: -- Børste tænder/proteser -- Observere mundhulen -- Inddrage og samarbejde tværfagligt med omsorgstandplejen 51

52 Negle klippes. I forhold til diabetikere differentieres der med om der er tale om fingre eller tånegle. Fingernegle klippes ikke i det tilfælde der er tale om særligt udbredt neuropati 1. Tånegle hos diabetikere klippes altid af autoriseret fodterapeut. Dette afklares i dialog og samråd med sygeplejerske Rense og vedligeholde høreapparat 1 Nedsat følesans 52

53 Indsats - Kommunikation Medvirke til at inddrage borgerens netværk og frivillige i det omfang der er brug for dette i daglige gøremål (fx købe ind, bestille varer, ekstra rengøring, ordne blomster og post, eller komme til/fra sociale aktiviteter Kunne anvende og afprøve anvendt nødkaldssystem og andre kommunikationshjælpemidler jf. instruks Samarbejde med tolk og integrationskontoret etableres i samråd med sygeplejerske/leder ifm. særlige sproglige udfordringer ift. opgaveløsningen Kan reflektere over hvordan forskellige fysiske, psykiske og sociale handicaps kan have betydning for hverdagslivet Kan anvende viden om mellemmenneskelige relationer, herunder hvorledes disse relationer etableres, fastholdes og afsluttes Kan vejlede, rådgive og instruere patienter og pårørende ud fra viden om motivationsfaktorer, mestringstrategier med udgangspunkt i patientens individuelle ressourcer og udviklingsmulighed Kan anvende sundhedspædagogiske tilgange til at øge patientens handlekompetence, så risiko for ulykker, sygdom og forværring af sygdom mindskes Kan anvende sundhedspædagogiske tilgange og forklare og dokumentere, hvordan patienter kan støttes i læreprocesser der fremmer egenomsorg og motivere til at leve sundt Ud fra viden om patientens ressourcer og behov kan planlægge udføre og evaluere målrettede aktiviteter 53

54 Indsats - Psyko-sociale forhold Assistenten har nogle særlige kompetencer ift. de faglige kompetenceprofiler set ift. social og sundhedshjælpere i, at kunne varetage helhedsplejen for psykiatriske borgere eller borgere med misbrug Har forståelse for menneskelige relationer i hverdagen ud fra grundlæggende og psykologiske teorier Medvirke til at strukturere hverdagslivet for borgere med misbrug, psykiske lidelser ifm. med personlig pleje eller andre visiterede målrettede opgaver med særligt fokus på kontinuitenen i forløbet Kan koble viden til mulige årsager til psykisk sygdoms opståen, symptomer, pleje- og behandlingsformer ved de hyppigst forekommende psykiatriske lidelser Medvirke til at få inddraget aktuelle, etablerede og frivillige tilbud der kan øge livskvaliteten Er bekendt med almindeligt anvendte terapeutiske principper og kan anvende disse i arbejdet som kontaktperson for at understøtte patientens psykosociale rehabilitering fx jeg-støttende sygepleje Fase 2: Snitflader med Psykiatri/Handicap ift. samarbejdsaftalen i psykiatri. 54

55 Indsats - Respiration og cirkulation Observere borgeren med hjerte- og kredsløbsbesvær: -- Måle temperatur, puls og blodtryk - triagemålinger -- Observere farve og vejrtrækning -- Observere borgeren med nedsat og forhøjet temperatur. -- Observere borgeren for væske i benene Lejre hensigtsmæssigt, vejlede i åndedrætsøvelser, mobilisere/stillingsændring Etablere ilt efter lægeordination, rengøre iltapparatur samt skifte tilbehør efter oplæring fra iltfirma/iltsygeplejersker Kunne udføre den nødvendige pleje af slimhinder ifm. iltbehandling Hjælp til PEP maske og inhalationer efter ordination Yde livredende førstehjælp - kontakte 112 og sygeplejen Forebygge komplikationer og observere og vejlede borgeren med nedsat eller forhøjet temperatur samt vejlede i hensigtsmæssig beklædning. Vejlede borgeren i hensigtsmæssig væskeindtagelse ifm. temperaturforhøjelse Hjælpe med af- og påtagning af støttestrømper og behandlerstrømper med fokus på rehabilitering -- Hudpleje efter kompressionsbehandling 55

56 Indsats - Seksualitet Melde tilbage til sygeplejersken/lægen hvis der observeres særlige problematikker ift. seksualitet, der kan begrundes i sygdom eller medicinsk behandling 56

57 Indsats - Smerteudredning og lindring Observere smerter og uro - VAS skala Dosere og give PN-medicin ifm. smerter efter ordination fra lægen jf. Medicininstruks Yde psykisk pleje og omsorg Inddrage og samarbejde med borgerens netværk Tæt samarbejde med sygeplejerske om inddragelse af relevante støtteforanstaltninger og frivillige tilbud fx vågetjenesten Kunne påtage sig rollen i den palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase og kunne forklare hvordan der drages professionel omsorg for patienter og pårørende i det normale sorg- og kriseforløb Kunne varetage de hyppigst forekommende symptomer og former for symptomlindring i den basale palliative indsats og inddrage og gå i dialog med sygeplejersken, hvis der opstår komplekse problemstillinger Har forståelse for og kan videreformidle til basispersonalet hvordan plejen af døende patienter tilrettelægges, udføres og evalueres 57

58 Indsats - Sanser Observere om hjælpemidler som fx høreapparater og briller fungerer og inddrage pårørende eller frivillige i at få bestilt tid til kontrol, tage med til kontrol, forsendelse af høreapparat, bestilling af batterier eller hvis der i øvrigt opleves problemer ift. dette Observere om der er problemer med balance eller øvrige sanser og gå i dialog med sygeplejerske/læge Kunne formidle kontakt til tværfaglige samarbejdspartnere ifm. problemer med eller behov for hjælpemidler, fx synshjælpemidler, høreapparat og særlige hjælpemidler som er/kan bevilges pga handicaps såsom: Pegebøger ifm. talepædagogiske tiltag eller andre hjælpemidler som er/kan bevilges fra Center for hjælpemidler og Kommunikation 58

59 Indsats - Søvn og hvile Observere døgnrytme Give råd og vejledning Gå i dialog med sygeplejersken/lægen hvis der observeres særlige problematikker ift. søvnmønstre 59

60 Indsats - Palliation (pleje af døende) Assistenten har nogle særlige kompetencer jf. de faglige kompetenceprofiler set ift. social og sundhedshjælpere i at kunne varetage helhedsplejen for borgere som er døende Inddrage og samarbejde med borgerens netværk i samarbejde med sygeplejerske Samarbejde med den sygeplejerske, der er kontaktperson om inddragelse af relevante støtteforanstaltninger, fx fysioterapeuten, vågetjenesten, præsten m.fl. Kunne påtage sig rollen i den palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase og kunne forklare hvordan der drages professionel omsorg for patienter og pårørende i det normale sorg- og kriseforløb Kunne varetage de hyppigst forekommende symptomer og former for symptomlindring i den basale palliative indsats Har forståelse for og kan videreformidle til basispersonalet hvordan plejen af døende borgere tilrettelægges, udføres og evalueres Inddrage og være i fortløbende dialog med sygeplejersken i komplekse problemstillinger i det palliative forløb Bidrage med viden og dokumentation til sygeplejersken ift. kontakten med lægen og palliativteam i det palliative forløb Etablering og ordination af tryghedspakke gøres altid i dialog og samråd med sygeplejersken 60

61 Indsats - Til hukommelsessvækkede Assistenten har nogle særlige kompetencer jf. de faglige kompetenceprofiler set ift. social- og sundhedshjælpere i at kunne varetage helhedsplejen for borgere med hukommelsessvækkelse Kunne anvende viden om de mest almindelige demenssygdomme og ændrede tilstande i adfærden der øger opmærksomheden i en mistanke om en tidlig opsporing af demenssygdom Kunne iværksætte udredning og behandling af demente borgere i tæt samarbejde med lægen, sygplejersken, demenskoordinator og gerontopsykiatrien Kunne genansøge om medicintilskud hos borgere der er afsluttede i gerontopsykiatri Kunne anvende viden om magtanvendelse og dokumentere ift. dette jf. instruks Kunne være medansvarlig i dokumentationen ifm. værgemålsansøgninger jf. instruks Medvirke til at strukturere hverdagslivet for borgere med demens ifm. personlig pleje eller andre visiterede målrettede opgaver, med særligt fokus på kontinuitet i forløbet Observere og dokumentere ændringer hos borgeren/ pårørendes adfærd i forhold til mistanke om hukommelsessvækkelse eller demens 61

62 Medvirke til i samråd med sygeplejersken/ergoterapeuten/demenskoordinatoren og gerontopsykiatrien at få inddraget aktuelle kommunale og frivillige tilbud der kan øge livskvaliteten for demente Medvirke til i samråd med sygeplejersken/demenskoordinatoren og gerontopsykiatrien at få anvendt relevante hjælpemidler fx kugledyne/sælen, der kan der kan øge livskvaliteten for demente 62

63 Indsats - Kognitiv kompensation Assistenten har nogle særlige kompetencer jf. de faglige kompetenceprofiler set ift. social- og sundhedshjælpere i at kunne varetage helhedsplejen for borgere med kognitive nedsatte funktioner Medvirke til at strukturere hverdagslivet for borgere med kognitive nedsatte funktioner 1 ifm personlig pleje eller andre visiterede målrettede opgaver med særligt fokus på kontinutenen i forløbet Medvirke til at observere og dokumentere ændringer hos borgeren/pårørendes adfærd i forhold til kognitive nedsatte funktioner Kunne iværksætte udredning og behandling af kognitive nedsatte funktioner Medvirke til sammen med sygeplejersken at få inddraget aktuelle tilbud i kommunene fx neurorehabteam og herunder talepædagog og andre tværfaglige samarbejdspartnere Medvirke til sammen med sygeplejersken/ergoterapeuten at få inddraget aktuelle frivillige tilbud eller hjælpemidler der kan øge livskvaliteten for den borger med kognitive nedsatte funktioner, fx pegebog med billeder eller andre velfærdsteknologiske hjælpemidler såsom ipads med apps m.m. 1 kognitive funktioner kan være pårvirkede på grund af hjerneskade, psykisk lidelse eller degenerative hjernesygdomme fx sclerose. Der kan forekomme nedsatte funktioner på hukommelse, sproglige færdigheder og udtrykform, ændret personlighed mønster og påvirket følsomhed 63

64 Indsats - Sundhedspædagogik At være opmærksomme på egne og andres kompetencer. Genanvende relevant viden fra andre borgersituationer, egen praksis og andres praksis som bidrager til viden og udvikling Medansvarlige i at borgeren får viden om og kan handle ud fra de informationer, pågældende har fået i tæt samarbejde med sygeplejerske/læge -- Støtte ifm. vejledninger om kost/væske -- Støtte ifm. forberedelser til undersøgelser Være borgeren behjælpelig, eller søge hjælp hos andre, til at udfylde evt. skemaer til brug for undersøgelser og behandlinger, såfremt borgeren ikke har et netværk, der kan varetage dette, fx -- samtykke der skal underskrives af borgeren -- plejehjemsansøgninger der skal underskrives af borgeren -- bevillinger der skal underskrives af borgeren -- bestilling af transport -- bestilling af tid hos læge/øjenlæge -- bestilling/afbestilling af bevilget mad -- bestilling/afbestilling af dagcenter -- bestilling af kropsbårne hjælpemidler fx bleer, stomimateriale, kateter mv. 64

65 Indsats - Sundhedsfremme og forebyggelse At være opmærksomme på de sundhedsfremmende og forebyggende tiltag og tilbud som er i Tønder Kommune eller i de små lokalområder Observere og forebygge symptomer hos borgeren, der kan være udtryk for en ændret trivsels- og sundhedstilstand At være med til at observere, rådgive og vejlede borgeren ift: -- forebyggelse af brug af skadelige stoffer, fx tobak, alkohol og medicin -- vejlede i sund kost -- forebyggelse af isolation og inaktivitet -- motivere til at dyrke motion, bevæge sig og vigtigheden i at bibeholde færdigheder. -- anvendelse af skridsikkert fodtøj til forebyggelse af fald m.m. 65

66 Indsats - Udskillelse af affaldsstoffer Kateterpleje: Observere borgeren med kateter udgift, farve og lugt Udføre hygiejne omkring kateter og topkateter Skifte, tømme kateterpose og koble til og fra natkateterpose Skifte kateter hos kvinder Tjekke/skifte væske i ballon jf. instruks Skylle kateter efter lægordination i tæt samarbejde med sygeplejersken Stomipleje i ukomplicerede borgerforløb: -- Skifte og tømme stomipose -- Skifte stomiplade -- Observere borgeren med stomi Observere urin og afføring såsom farve/lugt/mønster/interval Stixe urin og tage urin fra til undersøgelser - opmærksomhed på at der ved kliniske symptomer såsom hyppig vandladning, konfus tilstand, faldtendens og/ eller smerter ved vandladning ikke skal stixes urin, men at urinen tages fra og sendes til mikroskopi eller D+R hos egen læge jf. instruks Tage afføringsprøve fra til undersøgelser Iværksætte væske- og vandladningsskema, herunder udregning af ind- og udgift Give vagitorier, suppositorier og klysma (Mikrolax) efter ordination Forebygge gener ifm. udskillelse af affaldsstoffer såsom urinvejsinfektion og obstipation/diarre. Give råd og vejledning i hensigtsmæssig hygiejne, toiletvaner, kost/væske og motion. 66

67 Dialyse: Delegering ifm. opgaver ift. dialyse kan kun ske hvis assistenten løbende og kontinuerligt holdes ajour med færdigheder i at løse enkelte elementer af denne opgave og i tæt samråd med sygeplejersken. Regionen er ansvarlig for instruktion ifølge i samarbejdsaftalen/dialysekontrakten. 67

68 Indsats - Medicin Jf. Medicininstruks revideret 2013 Social- og sundhedsassistenter i Tønder Kommune kan anvende viden om gældende regler og retningslinjer for medicindosering og medicinadministration jf. Medicininstruks. Være opmærksom på anskaffelse og oplæring i brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler, såsom autodrops, pille-prikkere og tabletknusere. IV-medicin og medicin i nasalsonde er ikke en kompetence social- og sundhedsassistenterne har i Tønder Kommune. Indberette UTH ift. fejl, jv. Journalpligt for assistenter ift. autorisation, der vedrører særligt medicin. Medvirkende til observation af virkning og bivirkning af givet behandling. Observere virkning og bivirkning ifm. den medicinske behandling, borgeren får og handle ud fra dette ved kontakt til sygeplejersken/lægen Iværksætte og dokumentere nødvendige handlinger ud fra observationer, der foretages hos borgeren efter samråd med sygeplejersken Kontakte sygeplejen/lægen hvis der sker ændringer i borgerens tilstand, iværksætte og dokumentere nødvendige handlinger ud fra observationer, der foretages hos borgeren i samråd med sygeplejen i komplekse forløb Være opmærksomme på og stemme antallet af tabletter overens med det aktuelle medicinskema ifm. den daglige medicingivning jf. medicininstruks Sikre at ikke anvendt medicin bortskaffes og destrueres jf. instruks 68

69 Sikre at ikke anvendt medicin adskilles og markeres som ikke anvendt, hvis det handler om medicin der kun gives i perioder jf. instruks Varetage medicindoseringen af fast og PN medicin ud fra ordinationen og ændre medicinen ved behov for justeringer på fast medicin og PN medicin efter aftale med sygeplejersken/lægen Medicingivning: Give medicin per os Give medicin i PEG sonde/g-tube i dialog med sygeplejersker/læge om hvilken medicin der må knuses eller hvilke kapsler der må åbnes Etablere dosisdispensering med egen læge/sygeplejerske -- give dosispakket medicin Give PN medicin efter ordination fra læge. Ved undren eller tvivl i tæt dialog med sygeplejersken, jf. instruks Injektion: Give IM injektioner fx Vebicombin Give subcutane injektioner fx insulin Give IM/SC injektioner hos stabile borgere ifm. smertebehandling, hvor sygeplejersken har lavet en konkret og enstrenget handleplan og følger kontinuerligt op sammen med assistenten Anlæggelse af subcutan kanyle udføres altid af sygeplejersken, når det startes op, samtidig med at der lægges en konkret handleplan. Skift af subcutan kanyle kan individuelt delegeres jf. regler om delegation Medicingivning i subcutan kanyle i særlige stabile og enstrengede forløb* kan delegeres individuelt jf. regler om delegation 69

70 70 Etablering og ordination af tryghedspakke gøres altid i tæt dialog og samråd med sygeplejersken/lægen Øjendrypning: Dryppe øjne med viskøse øjendråber efter ordination Dryppe øjne og påføre øjensalve efter ordination jf. instruks ved nyoperede Være opmærksom på anskaffelse og oplæring i brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler såsom autodrops Øredrypning: Dryppe ører efter ordination Creme: Smøre med creme efter lægeordination og/eller efter vejledning af sygeplejersker jf. instruks/pjecer fra Sår i Syd Vaginalt: Give vagitorier efter ordination, oplæring og vejledning i tæt dialog med sygeplejersken Inhalation: Give inhalationer efter ordination og vejledning i tæt dialog med Sygeplejersken Medicinsk plaster: Opstarte medicinsk plaster efter ordination Skift af medicinsk plaster * Enstregede forløb = at der kun gives et præparat, så der ikke samtidigt ligger en vurdering af, hvad der skal gives. Der er klar doseringsanvisning, hvor man ikke skal udregne dosis individuelt og medicinen gives med fast interval.

71 Metoder, som er valgt i Tønder Kommune Generelle redskaber i den tværfaglige dialog og samarbejdet i Tønder Kommune: I Tønder Kommune arbejdes der ud fra SMARTE mål som løbende justeres og følges op: S: Specifikke, således at alle er klar over, hvad der refereres til, og hvad målet vedrører M: Målbare. Målet skal formuleres i målbare termer, så der let kan følges op på, om målet er nået Man kan ligeledes løbende måle indsatsens resultater og holde det op imod målsætningen A: Attraktive. Målet skal være vigtigt, interessant og relevant for alle R: Realistiske. Målet skal være realistisk, dvs. målet skal være inden for rækkevidde T: Tidsbestemte. Det skal være klart, hvor lang tid man ønsker at arbejde på at nå dette mål E: Evaluerbare. Det skal være klart, hvornår og hvordan man ønsker at følge op på sine mål. Kommunikative- og koordineringsredskaber der arbejdes ud fra i Tønder Kommune: ISBAR: I: Identificer dig selv og patienten S: Beskriv situationen B: Beskriv baggrunden kort A: Giv din analyse af situationen R: Giv eller få et råd om problemet 71

72 Brug af ISBAR kan forbedre patientsikkerheden bl.a. fordi: metoden øger kompletheden af oplysningerne og skaber en fælles og genkendelig struktur for kommunikation sikrer, at det er indholdet, og ikke de personer, der kommunikerer, der kommer i fokus sikrer klare og professionelle anbefalinger i overleverings- og rådgivningssituationer er nem at huske Brug af numerisk VAS-skalaen ifm. smerteudredning: VAS skalaen er mest anvendt som en vandret linje på 10 cm, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerte. Skalaen benyttes hyppigst før og efter en given smertebehandling. Det er vigtigt at vejlede i brugen, da det kan forekomme patienten abstrakt at skulle udtrykke sin smerte i centimeter. 72

73 Triage Triageredskaber tillæres og anvendes i Accessprojektet, men trænes også med henblik på at udbrede en varig kompetence hos plejepersonalet i Pleje og Omsorg efter projektophør. Triageredskaber omfatter: ABCDE-systematik/tankegang En systematisk tilgang, der er hentet fra traumatologien og som effektivt kan trænes individuelt og i teamrelationer medvirkende til et fælles sprog og effektive arbejdsgange. Vitalparameterskema Der anvendes det nationale vitalparameterskema, der anvender 6 måleværdier: Respirationsfrekvens, Iltmætningsværdi, Blodtryk, Puls, Bevidsthedsniveau og Temperaturmåling inddelt i farvekategorierne: Rød- Orange-Gul-Grøn, der angiver hvor patienten har problemer og i hvilken sværhedsgrad. Rød = akut. 73