Punkt 3 behandles kl. 17 med deltagelse af borgmester Morten Slotved.

Transkript

1 Referat Sted: Mødelokale D2 Dato: Kl Deltagere: Flemming Sundt (FSU) formand Jerry Ritz (JRI) Christian Skytt CSK) Gerhard Krohn GKR) Charlotte Kirkegaard (CKI) Thorkild Gruelund (THG) Næstformand Annette Wiencken (ANW) Arne-Georg Stangeby (AGS) Klaus Poulsen(KPO) Anja Theresa Sahan (ASA) sekretær Dato: Kontakt Anja Sahan Sekretær Direkte tlf Center for Politik og Borgerservice horsholm.dk Fraværende: Arne-Georg Stangeby (AGS) Gæster: Emne: Borgmester Morten Slotved (MSL) Møde i Hørsholm Handicapråd Referat fra møde i Hørsholm Handicapråd den 3. marts Godkendelse af dagsorden FSU oplyste, at punkt 4 og 5 udgår idet relevante medarbejdere fra Center for Politik, Udvikling og Borgerservice samt Center for Arbejdsmarked ikke havde mulighed for at deltage i mødet. Punkterne sættes på dagsordenen til næste møde. Punkt 3 behandles kl. 17 med deltagelse af borgmester Morten Slotved. 2. Bemærkninger til referat Ingen bemærkninger 3. Hørsholm Kommunes Handicappolitik FSU bød velkommen til Morten Slotved og brugersiden præsenterede sig selv. FSU pointerede vigtigheden i at kommunerne er opmærksomme på at tage sig af deres svagteste borgere. Kvaliteten af en kommune måles ved hvordan man behandler de svageste borgere. Selvom Serviceloven 1/6

2 Møde i Hørsholm Handicapråd fungerer, bliver mange sager afgjort på et skøn. I nogle kommuner er der endda begået så mange fejl, at man har måtte indkalde Task Force for at få rettet op på tingene. Hørsholm Kommune har en Handicappolitik, der er relativt kortfattet og efterhånden også gammel. I Hørsholm kommune vil vi gerne have lokalpolitikere, der er villige til at gå imod strømmen og være med til at danne de gode eksempler. Dagsorden Dato: THG tilføjede, at Handicaprådet gerne ser, at der tilføres kr. mere i budgettet øremærket til 18 midler. Vi oplever, at flere og flere har interesse i, at udføre frivilligt socialt arbejde og engagere sig i deres lokalsamfund. Når de så søger om midler til disse projekter, er det vigtigt at vi har nogle penge at dele ud af. MSL oplyste, at på KL borgmestermøderne diskuterer man i øjeblikket dette område. Det er aftalt imellem KL og regeringen, at dette er et område der skal være styrbart. Det er et område der er i vækst og mange kommuner er pressede. Det er også her de svageste borgere i samfundet er repræsenteret. Der skal foretages en prioritering og den er svær. Ønsket om flere 18 midler er noget politikkerne må kigge på til august. JRI oplyste, at midlerne er et bloktilskud, og at kun 2 kommuner bruger hele tilskuddet til 18 midler. De fleste kommuner bruger imellem 50-60% af puljen. Derudover er puljen under Sundhedsudvalget også blevet mindre. MSL oplyste, at politikkerne er opmærksomme på, at der på dette område findes de svageste borgere. Der dukker meget frivillighed og frivillige initiativer op rundt omkring i kommunen, og det er 18 midlerne der gør det muligt for de frivillige at gøre det de gør. FSU tilføjede, at det er vigtigt at huske, at handicappolitik også er familiepolitik. Disse familier oplever en høj skilsmisseprocent, og det er familier, der i dagligdagen generelt er under et enormt pres. Der er brug for en væsentlig kvalitetsforbedring og udvikling på området. CSK opfordrede til mere dialog imellem brugere og administration, og at man i højere grad tænker på tværs af paragraffer. 2/6

3 Møde i Hørsholm Handicapråd FSU sagde, at der i forlængelse af forslaget om tidlig indsats, også er et tilbud fra DH Hørsholm om at medvirke til, at finde de bedste og billigste løsninger. Dagsorden Dato: MSL takkede for invitationen og for en god dialog. 4. Udviklingen i tildeling af førtidspension (3 år før og efter lovændringen) v. Center for Arbejdsmarked Udsat til næste møde. 5. Praksis og kriterierier i tildeling af førtidspension v. Center for Arbejdsmarked Udsat til næste møde 6. Høring af Tillæg 1 til Lokalplan 143 Hospitalsgrunden i Hørsholm (Bilag 1) FSU oplyste, at han i det fremsendte materiale har set på, hvor det er muligt, at placere et kommende bofællesskab. FSU foreslog område markeret til offentligt formål (Ved det gamle Bolero og ned langs Sophielund). Matriklen, hvor Bolero tidligere var placeret ligger tilpas neutralt, og er en fornuftig byggegrund på 3000 kvm. THG tilføjede, at der er forskellige holdninger. Mange forældre mener, at deres børn skal i et bofællesskab. Det faglige personale mener ofte, at det er noget mindre institutionsagtigt der er det rigtige. Forældre og fagfolk er derfor ikke altid enige. Er det en bolig med støtte, eller er det et egentligt bofællesskab, der er den rigtige løsning for den unge? CKI oplyste, at hendes oplevelse er det modsatte. Forældrene ønsker ofte, at deres barn skal bo i et opgangsbofællesskab og ikke et egentligt bofællesskab(med døgndækning). Det kan være farligt når forældrene er for optimistiske ift. deres børns evner og formåen. KPO oplyste, at de tilbud man har er: 107 Midlertidigt botilbud 108 Længevarende botilbud 85 Lignede tilbud Følger almenboligloven. Der bostøtte tilknyttet dette tilbud. Det skal bemærkes at Hørsholm Kommune har fået frist til 1. juni 2016 til at få bragt Solskin i overensstemmelse med gældende lovgivning. 3/6

4 Møde i Hørsholm Handicapråd FSU tilføjede, at Hørsholm Kommune ikke har institutioner med døgndækning. Om vi skal have det eller ej afhænger af om der er et reelt behov. Det er ikke presset fra de pårørende der er afgørende. Det afgørende er, at vi kan se at der er eller snart vil komme et reelt behov. Eksempelvis en stigning i for tidligt fødte børn med de handicaps det kan medføre. Dagsorden Dato: FSU oplyste, at han har afholdt møde med kommunaldirektør Hugo Pedersen og gjort opmærksom på behovet og ønsket. THG, oplyste at der ved Sophielund skal bygges 2 punkthuse. En løsning kunne være, at man bygger 3 punkthuse, og at det ene bliver til bofællesskab. Det kan være praktisk hvis bofællesskabet ligger tæt på noget eksisterende, men stadig afsondret. Hvis behovet først opstår langt efter at byggeriet er færdigt kan man i den mellemliggende periode bruge bygningen til noget andet. CSK påpegede, at det er vigtigt, at det ikke bliver en del af et ældreboligområde. De unge vil stadig gerne opfattes og leve som unge mennesker. KPO oplyste, at det mest fleksible er at få det opført efter almenboliglovens 105, stk 2 med støtte efter Servicelovens 85, fordi man hele tiden kan ændre det i forhold til, hvilke behov der er. ANW spurgte til, om det er vigtigt, at det netop er dén grund? Eller om det er mere optimalt, at placere det i forhold til, hvad der ellers måtte komme til at ligge i de forskellige områder. FSU tilføjede, at økonomi, holdninger og fagkundskab alle er faktorer, der skal tage hensyn til. Vi har foretaget undersøgelser og fået afdækket behovet. Vi har mange borgere, der er sendt ud af kommunen, og vi har et behov for egne pladser i fremtiden. Vi er svagt funderet og vi har været tilbøjelige til, at sende dem ud af kommunen. Til stor sorg for både den enkelte borger og også for forældrene. Hørsholm Kommune skal have faciliteter til at imødekomme behovene hos denne type borgere. THG mente, at hvis det rigtige tilbud lå i en anden kommune, vil dette være at foretrække. Det vigtigste er at 4/6

5 Møde i Hørsholm Handicapråd tilbuddet er det rigtige - ikke beliggenheden. Almindelige tilbud for borgere med særlige behov, skal etableres i Hørsholm kommune. Dagsorden Dato: Handicaprådet indstiller at lokalplanen godkendes 7. Forslag til kommissorium for pårørendegruppe vedrørende bofællesskaber (Bilag 2 + 3) FSU henviste til bilagene og bad rådet godkende bilagene. Bilagene blev godkendt. 8. Eventuelt Hørsholm Hallen CSK henviste til tilgængelighed, som tidligere har har været drøftet. Blandt andet ift. Hørsholm Hallen. CKS har for nylig været til basket kamp i hallen, og på trods af hvad der ved tidligere indlæg er blevet lovet, er hovedindgangen ikke tilgængelig for kørestolsbrugere Indkøbsaftale JRI oplyste, at 11 kommuner indgået indkøbsaftale vedr. diabeteshjælpemidler. Der er brugt den samme leverandør som tidligere. JRI spurgte til, om det er muligt at få en liste over godkendte produkter fra Medical. ASA har efterfølgende været i kontakt med Center for Sundhed og Omsorg samt kommunens Indkøbsafdeling. Listen burde være tilgængelig i uge 11 og sendes herefter til Handicaprådet AV udstyr på Louiselund JRI oplyste, at der ifm. arrangementer på Louiselund er problemer med AV udstyret. Tv-skærmene kan ikke bruges ved arrangementer med mange deltagere, og man er derfor nødt til at benytte projektoren, men der er intet lærred i lokalet. Lokalet fungerer fint til små interne møder men ikke til oplæg med et større publikum og eksterne foredragsholdere. THG oplyste, at Birgit Juul Jensen har overtaget driften af lokalerne, og derfor skal komme med et budget ønske ift. AV udstyr. Ansøgning om Invalidebil - sagsbehandlingstid KPO oplyste, at der på et tidligere møde i Handicaprådet er blevet udtalt at sagsbehandlingstiden i Hørsholm Kommune er på over 9 måneder. KPO oplyste, at den gennemsnitlige 5/6

6 Møde i Hørsholm Handicapråd sagsbehandlingstid på de 11 sager der har været i 2015 er på 5½ måned. Dagsorden Dato: Handicapparkeringspladser ved rådhuset GKR oplyste, at handicap p-pladsen ved rådhusets østside er blevet nedlagt og henstiller til at den oprettes igen. Derudover er der ingen handicaptoiletter ved det mødelokale Handicaprådet benytter. THG tilføjede, at vi i så fald måske holder mødet et forkert sted. Ved Borgerservice er der både handicap p-pladser, store døre og handicaptoiletter. ASA undersøger muligheden for at benytte andre lokaler på rådhuset. 6/6

7 Forslag til Tillæg 1 til lokalplan 143 for Hospitalsgrunden i Hørsholm

8 Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 143 Oversigtskort over hospitalsgrunden Bygning 1 Bygning 2 Bygning 3 Lokalplantillægget omhandler de bevaringsværdige bygninger på matr.nr. 7a angivet med rød farve.

9 Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 143 Hvad er en lokalplan Ifølge Lov om planlægning kan kommunalbestyrelsen beslutte at udarbejde en lokalplan, når en bestemt udvikling ønskes fremmet. Kommunalbestyrelsen har endvidere pligt til at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Lokalplanen fastlægger bindende bestemmelser for ejere, lejere og brugere af de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, herunder blandt andet bestemmelser om områdets fremtidige anvendelse samt bebyggelsesregulerende bestemmelser. Kommunens lokalplaner kan ses på og En lokalplan skal overholde kommuneplanen, men kan indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommuneplanen giver. Hvad er et tillæg til lokalplan Hvis der ønskes foretaget mindre ændringer i en lokalplan, kan det gøres gennem et tillæg til en gældende lokalplan. Reglerne for offentlig fremlæggelse og vedtagelse af tillæg er de samme som ved en ny lokalplan. Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 143 Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 143 er udarbejdet af Hørsholm Kommune. Museum Nordsjælland har bistået med udarbejdelse af områdets historie i redegørelsen. Forslaget er i offentlig høring i perioden fra den 22. februar 2016 til den 18. april Indsigelser og bemærkninger til forslaget skal være Kommunalbestyrelsen i hænde senest mandag den 18. april 2016 og sendes til adressen: tek-post@horsholm.dk eller pr. brev til: Hørsholm Kommune Center for Teknik Ådalsparkvej Hørsholm Redegørelse Områdets beliggenhed Lokalplantillæggets formål Lokalplantillæggets baggrund Lokalplantillæggets indhold Om SAVE-vurderingen Forhold til anden planlægning og lovgivning Lov om miljøvurdering af planer og programmer Fingerplan 2013 og kystnærhedszone SAVE-vurdering Bestemmelser 1 Formål 2 Afgrænsning 3 Bevaringsværdi 4 Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Kortbilag Bilag 1: Kort over bevaringsværdige bygninger

10 Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 143 Områdets beliggenhed Hospitalsgrunden er beliggende i den nordlige del af kommunen. Området afgrænses mod øst af Sophielund pleje-og ældreboliger, mod syd af Bolbrovej, mod vest af Usserød Kongevejen, og mod nord af Højmosen. Lokalplantillæggets formål Formålet med lokalplantillægget er at udtage bygningerne 1, 2 og 3 af lokalplan 143 med henblik på at muliggøre en nedrivning af disse bygninger. Lokalplantillæggets baggrund Hørsholm Kommune har overtaget hospitalsgrunden. Som et led i Region Hovedstadens hospitalsplanlægning, skal hospitalsgrunden ikke længere anvendes til hospital, men er erhvervet af Hørsholm Kommune med henblik på byudvilking af området. Som et led i denne proces skal der afholdes et parallelopdrag, der skal udarbejdes et nyt plangrundlag og opgavens realisering skal i udbud. Baggrunden for dette lokalplantillæg er, at der ved registrering af kommunens bevaringsværdige bygninger i henholdsvis 2000 og 2008 blev udpeget 3 bygningsanlæg på hospitalsgrunden som bevaringsværdige gennem den såkaldte SAVE vurdering. Lokalplantillæggets indhold, ny SAVE-vurdering Bygningerne er registreret efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment), som er en metode til at kortlægge og registrere bevaringsværdier i byer og bygninger. SAVE-metoden bygger på fem forskellige parametre: bygningsarkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet samt tilstand. Ud fra en samlet vurdering gives en karakter mellem 1 og 9, hvor de bevaringsværdige bygninger har fået karakteren 1 til 3. Baggrunden for dette tillæg til lokalplan 143 er dels at muliggøre nedrivning af 2 bygninger på hospitalsgrunden gennem en lavere SAVE-vurdering for bygning 2 og 3, dels at muliggøre nedrivning af bygning 1, hvis det gennem det kommende parallelopdrag for hospitalsgrunden viser sig, at bygning 1 vanskeligt kan genanvendes i forbindelse med byomdannelsesprocessen. OM SAVE-vurderingen af Hørsholm Hospital Hørsholm Hospital er medtaget i lokalplan 143 på baggrund af den SAVE-vurdering, der blev foretaget i forbindelse med udgivelsen af kommuneatlasset i Arkitektur, kulturhistorie og miljømæssig værdi (gademiljøet) vejer tungest. Der er ikke foretaget ændringer i forbindelse med nyregistrering i Det er samlet set vurderingen, at såvel bygning 2 som bygning 3 har fået en urimelig høj SAVEvurdering hvad angår arkitektur. Særlig bygning 2 bærer præg af at være opført i to tempi. Begge bygninger er præget af en forsigtig og for sin tid konservativ byggeskik. Det er endvidere vurderingen, at bevaring af bygning 1 ville kunne tilføre en ny bydel historisk identitet, men at bevaring af bygning 1 også giver mindre dispositionsfrihed i den kommende idekonkurrence. Hørsholm Kommune har på den baggrund besluttet, at også bygning 1 udtages som bevaringsværdig med henblik på at give forslagsstillerne i det kommende parallelopdrag størst mulig frihed til at disponere hospitalsgrunden. Forholdet til anden lovgivning og planlægning. De tre bevaringsværdige bygninger/bygningskomplekser på hospitalsgrunden er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplan Vedtagelsen af tillæg 1 til lokalplan 143 kræver et

11 Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 143 kommuneplantillæg, da de 3 bygninger skal udtages af kommuneplanen. Det vurderes, at der er tale om en mindre ændring af kommuneplanen, som ikke kræver forudgående offentlighed jf planlovens 23c stk 1. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplantillægget kræver ikke udarbejdelse af miljøvurdering. Fingerplan 2013 og kystnærhedszone Tillægget giver ikke mulighed for byggeri eller anlæg, som er reguleret af fingerplan 2013 eller har indvirkning på kystlandskabet.

12 Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 143 SAVE-vurdering Områdets historie I 1819 skænkede Frederik VI et sygehus til Hirschholm distriktet, bestående af 2 bygninger der havde tilhørt Usserød Værk. Sygehuset skulle være et amtssygehus. Da forholdene efterhånden blev for ringe, blev det besluttet at flytte sygehuset. Bygning 1 Den ældste del af det nuværende Usserød Sygehus blev opført i 1897 efter tegning af arkitekt Vilhelm Holck fra Hillerød. Det indeholdt to omtrent lige store bygninger, hvor den forreste nærmest Usserød Kongevej blev brugt til medicinsk-kirurgiske patienter, den bagerste til epidemiafdeling. Desuden fandtes en vaskeribygning, der også indeholdt en celle - formentlig til sindssyge. I vaskeriet var der installeret moderne maskiner med damp og elektrisk drift samt tørrerum. Den medicinsk-kirurgiske afdelingen blev indrettet med 2 operationsstuer i midterpartiet, et lægeværelse og badeværelse. I sidefløjene rummede sengestuerne mod øst og en bred gang mod vest med skyllerum, wc og depoter. I kælderen var køkkenet og på 1. sal en 4-sengs stue samt værelser for sygeplejersker og husbestyrerinde, og på lofterne over sygegangene var karle- og pigeværelser. Sengeantallet på medicin-kirurgisk afdeling var på 22 og på epidemiafdelingen 27. Bygning 2 På grund af overbelægning vedtog Frederiksborg Amtsråd i 1923 at udvide sygehuset. Bygningen er formodentlig opført efter tegninger af Carl Lundquist, Hillerød. Som en følge heraf blev de gamle operationsstuer i den medicinske afdeling omdannet til børnestue, og den nordlige halvdel blev i 1930 indrettet til bolig til sygehusforvalteren. I en tilbygning til den sydlige ende af bygningen indrettedes patientværelser. Endnu i 1936 boede den ledende sygeplejerske og operationssygeplejerske i et værelse i stuen og på 1. sal i den gamle kirurgiske afdeling omgivet af patientværelserne. Assistenter og elever boede på kvistværelserne. Der blev i 1923 bygget syd for de to ensartede bygninger, overfor vaskeribygningen som den fjerde side i en karré, en toetages-bygning med høj kælder og kvistetage. Kælderen indeholdt et røntgenrum, spisestuer samt enkelte funktionærværelser og et centralvarmeanlæg. I stueetagen var der opholdsstue for patienterne, og i stueetagen og på 1.sal indrettedes sygestuer til i alt 30 senge samt 2 værelser til hhv. afdelingssygeplejerske og operationssygeplejerske. På 1. sal indrettedes 2 operationsstuer og et rum til autoklavering (sterilisering) og præparering. I begge etager var der skyllerum, wc er og baderum. Kvistetagen indrettedes til elevværelser. Bygningen blev taget i brug 1. marts Bygningen blev væsentligt tilbygget i 1958 med 2 sengeafsnit mod øst og vest samt en helt ny fløj mod nord med behandlingsafsnit. Tilbygningerne er opført efter tegninger af arkitekter John Thomsen og Erik Jensen. Bygning 3 I 1935 vedtog amtsrådet at opføre en funktionærbolig, som blev taget i brug i Bygningen er opført efter tegning af arkitekt Carl Lundquist Bygningen blev opført øst for Kirurgisk Afdeling og blev forbundet med denne ved en kældergang. Den består af en høj kælder, stue og 1. sal samt loftsetage. I kælderen indrettedes spisestue til sygeplejerskerne, værelser og en spisestue til portørerne. Fra spisestuen førte en trappe op til dagligstuen i stueetagen, hvor der var elevværelser og assistentværelser med et fælles tekøkken og badeværelser. På 1. salen var der indrettet lejligheder for 1. reservelæge og kandidat samt tre små lejligheder til afdelingssygeplejerskerne med et fælles bad og tekøkken på gangen. I den sydlige ende af huset ovenover dagligstuen blev en stor åben veranda bygget. I 1943 blev der i loftetagen indrettet lejligheder til hhv. 2. reservelæge og oversygeplejersken.

13 Forslag til T illæg 1 til Lokalplan 143 Bygning 1 SAVE 2000/2010, bygning 1 (3 bygninger fra 1896) ARKITEKTUR KULTURHISTORIE MILJØMÆSSIG VÆRDI ORIGINALITET TILSTAND BEVARINGSVÆRDI Bemærkninger i 2015 ARKITEKTUR KULTURHISTORIE MILJØMÆSSIG VÆRDI ORIGINALITET TILSTAND BEVARINGSVÆRDI Samme vurdering i dag Højere vurdering i dag, vidner om Hørsholms dannelse som bysamfund Samme vurdering i dag, det trefløjede anlæg udgør et attraktivt miljø inklusive mur og skur Højere vurdering i dag, anlægget er meget intakt Tilstanden er dårlig, bygningerne har været ude af brug i adskillige år Samme vurdering i dag SAVE 2015, bygning 1 (3 bygninger fra 1896) ARKITEKTUR KULTURHISTORIE MILJØMÆSSIG VÆRDI ORIGINALITET TILSTAND BEVARINGSVÆRDI

14 Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 143 Bygning 2 SAVE 2000/2010, bygning 2 (T-bygning 1923/1958) ARKITEKTUR KULTURHISTORIE MILJØMÆSSIG VÆRDI ORIGINALITET TILSTAND BEVARINGSVÆRDI Bemærkninger i 2015 ARKITEKTUR KULTURHISTORIE MILJØMÆSSIG VÆRDI ORIGINALITET TILSTAND BEVARINGSVÆRDI Lavere vurdering i dag, hybridarkitektur hverken klar 1923 eller klar 1958 Samme vurdering i dag, signalerer hospital, men der er langt bedre eksempler på landsplan Lavere vurdering i dag, dominerende volumen i forhold til det ældre trefløjede anlæg Lavere vurdeing i dag, 1923 bygningen er opslugt af den yngre tilbygning Tilstanden er dårlig, bygningerne har været ude af brug i adskillige år Lavere vurdering i dag SAVE 2015, bygning 2 (T-bygning 1923/1958) ARKITEKTUR KULTURHISTORIE MILJØMÆSSIG VÆRDI ORIGINALITET TILSTAND BEVARINGSVÆRDI

15 Forslag til T illæg 1 til Lokalplan 143 Bygning 3 SAVE 2000/2010, bygning 3 (vingebygning 1936) ARKITEKTUR KULTURHISTORIE MILJØMÆSSIG VÆRDI ORIGINALITET TILSTAND BEVARINGSVÆRDI Bemærkninger i 2015 ARKITEKTUR KULTURHISTORIE MILJØMÆSSIG VÆRDI ORIGINALITET TILSTAND BEVARINGSVÆRDI Lavere vurdering i dag, arkitekturen er helt gennemsnitlig og tilbageskuende for sin tid Samme vurdering i dag, opført som funktionærbolig Lavere vurdering i dag, akavet beliggenhed i forhold til både ældre og nyere dele af hospitalet Samme vurdering i dag, flere bygningsdele er originale Tilstanden er dårlig, bygningerne har været ude af brug i adskillige år Lavere vurdering i dag SAVE 2015, bygning 3 (vingebygning 1936) ARKITEKTUR KULTURHISTORIE MILJØMÆSSIG VÆRDI ORIGINALITET TILSTAND BEVARINGSVÆRDI

16 Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 143 Bestemmelser Tillæg til Lokalplan 143, bevaring i Hørsholm Kommune I henhold til Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af ) med senere ændringer fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Hørsholm Kommune: 1 Formål Tillægget til lokalplan 143 har til formål: - at udtage bygningerne 1, 2 og 3 af Lokalplan 143 (de på kortbilag 1 skraverede bygninger). 2 Afgrænsning 2.1 Tillæg til lokalplan 143 omfatter matrikelnummer: 7 a Usserød by, Hørsholm (bygning 1, 2 og 3) 3 Bevaringsværdi 3.1 Bevaringsværdien for bygning 2 og 3 jf. kortbilag 1, fastsættes til SAVE-værdi 5 og udgår som bevaringsværdige i Lokalplan Bevaringsværdien for bygning 1 fastholdes som SAVE-værdi 3, men bygningerne 1 udtages også af lokalplan 143 med henblik på et give størst dispositionsfrihed ved parallelopdraget. 4 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger 4.1 Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Hørsholm Kommune, må området ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter planlovens 17, stk. 1 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. 4.2 Når fristen for fremlæggelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan kommunalbestyrelsen jf. planlovens 17, stk. 2 give tilladelse til, at ejendommen ændres eller bebygges i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen. Vedtagelsespåtegning Forslaget er vedtaget til offentlig fremlæggelse af Hørsholm Kommunalbestyrelse den 25. januar Morten Slotved / Hugo Pedersen Borgmester Kommunaldirektør

17 18bz 18dd 7000bk 18ad 18ak 18bh 18a 18bq 18bi 18ba 18as 18ar 18ap 18ao 18aq 18at 18bk 18bb 7hd 18bl 18bc 7hy 18bm 18bd 18an 18be 18aø 18aæ 18az 7000aa 18bg H ØJ I EL R 5cz 5cy 6bk LVEJ 6i BO L B 6bf 5cæ 7000i 6bl O V EJ 6bn 6bm 5as 6br 5al 6cq 6aq 6cm 6m 6bt 6a 6d 6al 6dk 6r 7000y 6cn 6co 5an 6cs 6ck 6di 6ci B ROMBÆRDALEN 6ch 6ce Signaturer HØRSHOLM KOMMUNE 5ap Målforhold 1: m KORTBILAG 1 5ao 6ct 5at 5au 6cl 6dl 6as 5am 6cr k cp 7000cc 5ar 5ak 6bo 6l 6ag HASSE 6h 6bg 5cp 6g 6bc 6e I aæ TS T 7000 A RD H H C REI cf 7000 B BYGNING 2 5cn 7gz BYGNING 37a 7gv 6f D KO USS NG ER EV Ø EJ PH UN GL. NGE YVÆ SO 7hh 7hz BYGNING 1 18b 7gæ 18c D SERØ US GEVEJ N KO 30b 10s 30c 7000cr D 18f 18g 18e 7hg 7dæ N SE O JM Ø H 7ip D N V E SE MO 18dc 18ay 18au 18av 18ax 18bf 5aæ 18ai 18ah 18ag 18af 18ae 18bo 18bp 18al Lokalplanområde Bevaringsværdige bygninger der udtages af Lokalplan 143 Matrikelgrænser Udtages af Lokalplan 143 Tillæg 1 til Lokalplan

18 Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 143

19 Hørsholm, den Til Handikaprådet. På mødet den i Handikaprådet blev besluttet at etablere en pårørendegruppe til forberedelsen af kommende bofællesskaber i Hørsholm Kommune. Rådet har pålagt gruppen, som dens første opgave, at udarbejde sit Kommissorium. Dette vedlægges. Gruppen vil værdsætte at Kommissoriet endosseres af Handikaprådet. Kommissoriet beskriver de grundlæggende betragtninger og hensyn, som skal være styrende for gruppens arbejde. Det forventes at udmøntningen af Kommissoriet udvikler sig over tid i takt med de konkrete behov. Hørsholm Kommune har forberedt det grundlæggende arbejde ved at udarbejde en grundig oversigt over det forventede behov for botilbud i perioden 2015 til Oversigten fremgår i øvrigt også af LEV s boligrapport (som kan findes på LEV.dk) om boligsituationen i Kommunerne Fredensborg, Rudersdal samt Hørsholm. Oversigt og rapport bekræfter samstemmende et meget stort behov for supplerende botilbud i Hørsholm, hvis eksisterende kapacitet på 29 boliger er klart utilstrækkelig. Medlemmerne af gruppen er Gunnar Teis Hansen, Jeannette Birkelund, Charlotte Kirkegaard, Mette Schwartzlose, Vinnie Brodersen, Eva Bryld og Ole Samsing. Gruppen har endvidere knyttet Flemming Sundt til gruppen som konsulent. Gruppen ser frem til en dialog med Handikaprådet og Kommunen med det formål at sikre et relevant antal hensigtsmæssige boliger til personer med udviklingshæmning.. Med venlig hilsen Gunnar Teis Hansen, Jeanette Birkelund Charlotte Kirkegaard Vinnie Brodersen Eva Bryld Ole Samsing Mette Schwartzlose,

20 Hørsholm, den Kommissorium. Det er pårørendegruppens opgave, i nært samarbejde med og som rådgiver overfor Handikaprådet, Kommunen og de virksomheder, som vil stå for opførelsen af nye boliger til personer med udviklingshæmning, at bidrage til at sikre tilfredsstillende boligforhold for disse borgere. Gruppens opgave er derfor, med respekt for nedennævnte målsætninger, at rådgive i den konkrete udformning af boligprojekter samt at bidrage til at sikre en tilfredsstillende kapacitet på boligområdet. Målsætningerne er: - Gruppen skal medvirke til Kommunens bestræbelser på at sikre et struktureret fællesskab for personer med udviklingshæmning, således at disse trives og sikres en positiv social identitet samtidig med at de oplever af at være en naturlig del af det omgivende samfund. De fremtidige bofællesskaber skal være basis for et trygt liv samt sikre en god livskvalitet samt sikre selvstændighed og integration i det omliggende samfund. - Da Hørsholm Kommune aktuelt er meget underforsynet med egnede boliger til denne gruppe af borgere skal pårørendegruppen bidrage til at sikre at Kommunen etablerer et passende antal bofællesskaber. Disse bør primært være i storfamiliestørrelsen og beboerne bør fortrinsvis være borgere fra Hørsholm enten unge mennesker, der flytter hjemmefra eller borgere tidligere placeret udenfor Hørsholm, som ønsker at vende hjem. Dette vil også sikre en bedre overholdelse af FN s Handikapkonvention samt sikre en ønskværdig nærhed til familie og venner. - De kommende bofællesskaber bør ligge rimeligt tæt på hinanden, således at der dels sikres samværsmuligheder mellem beboerne, dels sikres mulighed for et samarbejde mellem det til bofællesskaberne knyttede personale. - Sygehusgrunden synes at være et oplagt placering til nye bofællesskaber samt sikre en naturlig sammenhæng og integration med samfundet i øvrigt. Pårørendegruppen er klar over, at en forbedring af boligsituationen for personer med udviklingshæmning i Hørsholm er en stor og formentlig længerevarende opgave da det også er vigtigt at sikre fleksibilitet i de kommende bo- og støtteformer. Gruppen ønsker derfor i hver at projektets kommende faser og til brug for Kommunen og de virksomheder, der vil forestå den konkrete udbygning af boligkapaciteten, at bidrage

21 med konkrete behovsanalyser f.s.v.a. de særlige hensyn, der bør tages til personer med udviklingshæmning.