Sæt Kulturen i Spil Status 2014
|
|
|
- Michael Kristoffersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sæt Kulturen i Spil Status 2014
2 KMØ Sæt kulturen i spil er et ud af 10 projekter under kulturaftalen KulturMetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen løber fra Af de 26 kommuner deltager 6 kommuner i Sæt kulturen i spil: Frederiksberg, København, Ishøj, Furesø, Ballerup og Herlev.
3 Indsatsområde og målsætning Sæt kulturen i spil er en del af indsatsområdet Institutioner på tværs. Projektets opstillede mål at udvikle vedkommende og udfordrende kunst- og kulturtilbud til brugere og borgere, der i dag ikke selv opsøger kulturinstitutionerne. Projektets delmål at kunst- og kulturinstitutionerne drager fordel af hinandens viden, faglige kompetencer, faciliteter og tilgang til borgere og brugere, så der kan skabes kulturmøder for og mellem borgere fra alle dele af samfundet. Samtidig er det målet at den regionale sammenhængskraft styrkes og der skabes større mangfoldighed i kulturinstitutionernes tilbud og måde at arbejde på.
4 Forandringsmodel Ressourcer Aktiviteter Resultater Brugerrette de effekter Samfundsmæssige effekter Kulturministeriet Region Hovedstaden 6 deltagende kommuner Lokale puljer 22 kulturinstitutioner 6 boligsociale områder Frivillige beboere Eksisterende netværk Ekstern videnspartner - Center for Kunst og Interkultur Udvikling og facilitering af vidensdeling Idéudvikling og lokale aktiviteter Lokale og kulturelle handleplaner Viden og erfaringsopsamling på tværs Deltagelse på tværfaglige konferencer og seminarer m.m. Idégenerering og sparring på handleplaner Ny dialog/interaktion mellem beboere og kulturinstitutioner Opbakning/synliggørel se på politisk plan Opbygning af regionalt og internationalt vidensnetværk Synliggørelse af arbejdet på tværs af faggrænser Dialog og interaktion mellem institutioner og beboere Meningsgivende samarbejder på tværs af kommuner Beboere i boligområder får ny selvforståelse og lokal stolthed Kulturinstitutioner begynder at arbejde med nye formater og udfordrer eget kulturbegreb Et relevant kulturliv, der også henvender sig til de ca. 30% af befolkningen der ikke benytter sig af tilbuddene i dag. Sammenhængskraft: større gensidig åbenhed og forståelse samt dialog med forskellige samfundsgrupper. Mangfoldighed i tilbud og brugere.
5 Årets aktiviteter 2014 Under den fælles overskrift i 2014 Kreative Processer, har SKIS arbejdet taget afsæt i projektets 3 sideløbende spor. 1. Udvikling af metoder 2. Opbygning af relationer 3. Samskabelse omkring nye aktiviteter Heraf er aktiviteter - 3. spor - beskrevet i aftalen. Årets mere end 25 brugerrettede aktiviteter er listet på følgende side. I et udviklingsprojekt, der handler om samskabelse mellem nye parter og såkaldt ikke-brugere og opbygning af vedvarende relationer, har der været lige så stort behov for andre typer aktiviteter/indsatser der ikke er listet her. Indsatser typisk i form af møder, workshops, fælles dage, sociale arrangementer (nogle gange helt ned til organiserede personmøder 1 til 1).
6 Brugerrettede aktiviteter s. 1/2 Januar December København. Projektudvikling, produktion & optageprocesser i Folehaven. Løbende cocreation mellem ungdomsklub, beboere, kulturinstitutioner & video- og fotokunstner Tina Enghoff. Nye film om rollemodeller lanceres start 2015 på international filmfestival FOKUS i Nikolaj Kunsthal. Februar Marts Frederiksberg. Teatret Riddersalen, praktikforløb over 2 måneder. Idéudvikling og indblik i teaterproduktioner for 18-årig Stjerne beboer. Samarbejde mellem boligsocial medarbejder og kulturinstitutioner. Marts Frederiksberg. Den Bedste af Alle Verdener, Riddersalen. Urpremiere på ny dansk dramatik skabt på baggrund af interview med beboere fra Stjernen. Frederiksberg. Den Bedste af Alle Verdener, Riddersalen. Teater. Oplevelsesstafet på tværs af kommunegrænser og beboergrupper i de udvalgte boligområder. Marts Juni Ishøj. Steder i mig, steder i dig forløb med børn fra Strandgårdsskolen. Frederiksberg. Flere interviews med børn fra den lokale SFO, Jokeren vedr. spiloplevelser. Ballerup. 4 lørdage med rytmik til små børn i Hedemagleparkens børneinstitutioner. April Frederiksberg. Kom hjem til os. Bydelsmødre og deres familier på tur til de 3 deltagende SKIS kulturinstitutioner.
7 Brugerrettede aktiviteter s.2/2 Maj Herlev. Familiedag i Hjortespring. Musik og billedkunst. Oplevelsesstafet på tværs af kommunegrænser og beboergrupper i de udvalgte boligområder. Ishøj. Steder i mig, steder i dig. Afsluttende fernisering på ARKEN med indbudte på tværs af kommuner. Ballerup. Informationsstand om Sæt kulturen i spil på den lokale Torvedag. Juni Frederiksberg. Fødselsdag på Stjernen. Spilaktiviteter og konkurrencer for børn. August Herlev. Markedsfest i Hjortegården. Co-creation mlm. beboere, foreninger og kulturinstitutioner. Ballerup. Kæmpe musikevent Haraldsmindekoncerten i Hedegårdshallen. Ballerup. Miss Dolly Nycirkus, to forestillinger på plænen foran Hedegårdsskolen, arr.af Baltoppen & kulturinstitutioner. September Frederiksberg. Spilworkshop 2. Unge gamere undervises i at fortolke spillene. Ditto. Frederiksberg. ITU studerende laver workshop 1 om formidling til Bydelsmødre. IT universitetet, kulturinstitutioner, boligsociale indsatser & bydelsmødre. Frederiksberg. ITU studerende laver workshop 2 ditto.
8 Brugerrettede aktiviteter s.3/2 November Frederiksberg. Spilworkshop 3. Unge gamere og skuespiller. Furesø. Fodboldturnering til indvielse af ny multi-bane i Farum Midtpunkt. Samarbejde Furesø Boligselskab, Regnbuen og SKIS. Furesø. Elevkoncert i Stien kulturhus i Farum Midtpunkt med Vokalensemblet. Furesø. Meningen med Livet. Teaterforestilling på kulturhuset Galaksen Fed og af Furesø borgere over 65 år, hvor unge fra Farum Midtpunkt bl.a. blev inviteret til særforestillinger. Furesø. Stor åbent hus dag med deltagelse fra SKIS insitutioner, foreninger, lokale byrådsmedlemmer, folkedans, rap og selvforsvar m.m.m. Furesø. Immigrantmuseet rykker ud til børneinstitution Kærnehuset med forløb om Migration invandring og udvandring?. December Frederiksberg. ITU studerende viser de produkter, der er udviklet på baggrund af workshops med Bydelsmødre Frederiksberg. De Underjordiske, Riddersalen. Særforestilling for bydelsmødre og deres familier. Furesø. Immigrantmuseet researcher på tværs af SKIS kommuner ang. udstilling om de 6 boligområder i projektet.
9 Årets resultater Hvilke resultater har vi nået i år? I 2014 er der kommet endelig form og fokus på de lokale projekter mange tilgange til en fælles overordnet målsætning, resulterer i stor erfaringsudveksling til brugerinddragende aktiviteter på tværs af kommuneog faggrupper. Nye og vedvarende relationer til beboergrupper er etableret. Nye samarbejdspartnere er kommet til projektet grundet større synlighed og begyndende effekter. Fortsættelse af videnspartner Center for Kunst og Interkultur sikrer videndeling og kritisk sparring både nationalt og internationalt via konference i november Tilknytning af ph.d er fra Syddansk Universitet på flere af de lokale projekter i forbindelse med større forskningsprojekt.
10 Årets resultater Hvilke kvantitative resultater kan dokumenteres? Fra at være 50 aktive deltagere i Sæt kulturen i spil, har projektet i løbet af 2014 knopskudt i forhold til: Nye projekter, direkte affødt af samarbejder etableret via SKIS. Nye relationer til beboere Nye samarbejdspartnere. Vedhæftet et eksempel på nye relationer affødt af lokale SKIS projekt i 2014.
11 Nye lokale samarbejdsrelationer for SKIS Frederiksberg 2014 Bydelsmødre for alle tre områder Stjernebeboere deltager ved arrangementer Stjerne børn TreFalkeskolens ledelse + undervisere Copenhagen Game Colletive Trefalkeskolens elever klasse Skis Frb. Gamere fra Stjernen W00t festival. Copenhagen play festival ITU s 1. års studerende SFO Jokeren s børn og personale Stjerneråd. Samling af formænd for Stjernens forskellige klubber
12 Effekter Brugerrettede effekter Kulturinstitutionerne har udviklet sig mod nye målgrupper. Beboere har i flere projekter opnået ny selvforståelse og lokal stolthed via SKIS arbejdet. Nye dialoger er etableret mellem beboere og kulturinstitutioner. Nye måder at arbejde med sociale indsatser på Kimen er lagt til anderledes kulturtilbud i det etablerede miljø Utilsigtede effekter Såvel sociale indsatser samt kulturinstitutioner har ændret syn på beboere i boligsociale områder. og ser dem tydeligere som en ressource. SKIS adskiller sig fra lign. projekter i boligsociale områder, ved at stille ambitiøse kvalitetskrav til slutprodukt. Det afspejler sig positivt i et større engagement i en del af projekterne fra beboernes side. Arbejdet og de lokale resultater af SKIS samarbejder har resulteret i et væld af knopskydninger til parallelle projekter, vidensdeling ind i helhedsplaner, udvikling af nye tiltag. Samfundsmæssige effekter Større gensidig åbenhed og forståelse på tværs af borgere, fagligheder og lokale virkeligheder. Utilsigtede effekter Fornyede samarbejdsformer er lykkedes i en grad, så SKIS knopskyder med stor hast ind i mange andre kommunale tiltag. Her kan nævnes arbejdsgrupper i lokale helhedsplaner, oprettelse af nye kulturskoler, fornyelse og samarbejde ind i den nye skolereform, opgradering af lokal identitet via store, brugerdrevne markedsevents og musikevents.
13 Endnu ikke realiserede effekter Blandt ikke realiserede effekter Metodelæring og udvikling, samt formidling af samme. Inreach processer kræver stadigt fokus. Afspejling af co-creation med nye brugere ind i kulturinstitutionerne. Udfordringer i forhold til at opfylde målsætninger på området er; Svært realiserbart mål om at rejse aktivitetsmidler til det samlede projekt via private fonde. Mangel på aktivitetsmidler har gjort det svært løfte idéer til store indsatser med mange deltagere. Projektet er ikke tydeligt prioriteret i de deltagende institutionernes egne mål og strategier, det har medført manglende hjemlig opbakning til den enkelte medarbejder.
14 Forankring af projektet efter 2015 Forudsætter vilje og opbakning til: Tydelig anerkendelse af den enkelte deltagers arbejde, som nødvendig for en udvikling af kulturinstitutionerne. At anerkende at arbejdet kræver om- og opprioritering af ressourcer (i form af tid.) At implementere nye erfaringer bedre i de deltagende institutioner (inreach) At videreføre udviklingsarbejde med nye SKIS relationer mellem beboere, sociale indsatser og kulturinstitutioner. At prioritere udviklingsarbejde og forankringen i klare strategiske mål og indsatser i de enkelte kommuner.
15 Konklusion Indsatsområdets målsætning er delvist nået Effekterne beskrevet ovenfor modsvarer i høj grad indsatsområdets målsætning om: Samarbejde på tværs af kulturinstitutioner Kulturmøde for og med borgerne. Intern regional sammenhængskraft med de deltagende 6 kommuner, de deltagende kulturinstitutioner. Der er skabt en bevidsthed om hinandens eksistens, fælles mål og en kanal for at udveksle erfaringer, m.m. som ikke havde fået plads uden et 4-årigt aftale forløb. Derimod er det for tidligt at italesætte den regionale sammenhængskraft endnu i projektet og i Kulturaftalen. Fokus og aktiviteter i 2015 bliver på aftalens 2. og 3. milepæl: Tydeligere aftryk fra ikke-brugere i lokale aktiviteter Metodeudvikling Og dokumentation af erfaringer, bl.a. på konference i november 2015, med international deltagelse.
16 Konklusion på den samlede indsats /2 Hvilke nedslag, uventede udfordringer/muligheder har været med at løfte indsatsområdet eller ændret på de aktiviteter, der skulle til for at løfte indsatsområdet? Sæt kulturen i spil er et hardcore og ambitiøst udviklingsprojekt. Der arbejdes i et tålmodighedsfelt, hvor der skal være plads til at lære af såvel fiaskoer som små landvindinger. Det er et projekt med mange udfordringer, ikke mindst pga. projektets ambition om både at rumme et socialt & kulturelt udviklingsperspektiv. Samtidig er der sat fælles mål i et projekt præget af stor forskellighed i beboersammensætning, dels i de mere end 25 deltagende kulturinstitutioners DNA og i kommunernes lokale virkeligheder. Blandt udfordringerne for projektets fremdrift : Udfordringer omkring projektledelse og ekstern forankring af projekt i 2012, forsinkede egentlig projektstart til Krævende relationsskabende projekt, der har krævet meget personlig investering og mange mandetimer af den enkelte deltager. Det har givet projektet stor sårbarhed i forhold til naturlige udskiftninger i deltagerskare. Medarbejdere på særligt nogle kulturinstitutioner er blevet mødt med stor uforståenhed i forhold til arbejdet i SKIS, hvor nye arbejdsmetoder har været i direkte modstrid med almindelig praksis i institutionen. Kobling til bestemt boligområde har i flere tilfælde været benspænd for at opnå co-creation med allerede defineret målgruppe: børn, unge og børnefamilier. Kobling mellem boligsocialt arbejde og kultur har mudret debatten om projektets endelige mål. Skærpede krav fra nogle kommuner om konkret effektmåling i projekterne har været problematiske i forhold til SKIS opdrag som kulturudviklingsprojekt.
17 Konklusion på den samlede indsats /2 Økonomi 50/50 princippet i forhold til søgning af midler har været problematisk. Fundraising har krævet mange ressourcer af deltagere i projektet samt af projektleder, hvor sparsom tid var blevet brugt bedre på aktiviteter, relationsskabende arbejde, metode research og kvalificering. Muligheder Rammerne for Sæt kulturen i spil arbejde har været bredt formuleret i aftalen. Det har givet plads til udvikling og arbejdet med outreach, inreach og ændrede arbejdsmetoder. En 4-årig aftale har resulteret i mange nye typer tværgående samarbejdre og et større netværk i lokalt som regionalt, som formentlig vil fortsætte meget længere end projektperiodens rækkevidde. Nedslag En stærk udefrakommende videnspartner har været en nødvendighed for fremdrift og faglig sparring i forhold til projektledelsen. Ved tilknytning af Center for Kunst og Interkultur i foråret 2013, har SKIS oplevet en værdifuld tilførsel af faglig sparring og perspektivering af aktiviteter. Via kontakter i CKI har arbejde og resultater i SKIS givet international bevågenhed på konferencer. Der arbejdes derfor pt. med en afsluttende vidensdeling og konference med internationalt deltagelse bl.a. i samarbejde med Arts & Audiences og Nordisk Råd.
18 Konklusion på den samlede indsats /2 Samarbejde og dialog: En vurdering af, om/hvordan samarbejdet og dialogen er udviklet mellem projektets parter, institutionerne, Kulturstyrelsen og øvrige samarbejdspartnere. Et af projektets største succéser. Projektet har øget dialog, netværk og videndeling på tværs af koordinatorgruppen, lokalt og på tværs af sektorer og kommuner både blandt projektdeltagere og beboere. Dermed er der sket en øget videndeling på regionalt niveau. Dermed er der grundlagt relationer, hvis effekt rækker langt udover SKIS. På den baggrund vil praksis for projektplanlægning være ændret fundamentalt på baggrund af Sæt kulturen i spil. En anbefaling til samarbejdet i en kommende kulturaftale er, at der sikres bedre vidensdeling på tværs af projekter i samme aftale, men at der også faciliteres vidensdeling på tværs af landets andre kulturaftaler. Der er et stort ønske om, at Kulturaftalernes relevans tydeliggøres og at ministeriet bakker op om at italesætte dette. Projektet har understøttet at Kunst og kultur har en egenværdi og kan som et nyttigt dialogredskab i det boligsociale arbejde. Beboere har fået en stemme som tidligere har været forstummet. Borgere: En vurdering af, om/hvordan projektet er kommet de involverede kommuners borgere til gode. Ja. Men der foreligger stadig et stort arbejde med at forankre nye relationer så målgruppen udviddes. På sigt vil resten af kommunens/regionens borgere få gavn af den praksis-ændring SKIS medfører for kulturinstitutionerne. SKIS har skabt nye aktiviteter i boligområder med afsæt i beboernes ønsker og gjort vejen fra borger i et udsat område til kulturinstitutionen mindre. Beboerne inviterer nu kulturinstitutioner til aktiviteter i lokalområdet og nye brugere dukker op på de deltagende kulturinstitutioner.
19 Konklusion på den samlede indsats /2 Ressourceudnyttelse: En vurdering af, om/hvordan der er sket en bedre udnyttelse af ressourcerne gennem projektets koordinering og arbejdsdeling på kulturområdet i kulturregionen. Det har ikke været et mål i projektet at tale om mere effektiv udnyttelse af ressourcer. I kraft af at SKIS er et udviklingsprojekt, har der været behov for flere ressourcer til videndeling m.m. Der er genereret samarbejder som ikke var sket uden SKIS. Projektets mange deltagere har til tider været en barriere for udnyttelsen af ressourcer: ikke alle deltager med samme energi og engagement, der kan dale over en relativt lang periode. Der har været store fordele ved at lade de lokale projekter udveksle erfaringer. Kvalitet: En vurdering af, om/hvordan kvaliteten af de professionelle kulturelle institutioner, produktionsmiljøer og aktiviteter er øget. De deltagende institutioner er valgt netop pga. et højt kvalitet og professionalisme. Det har været med til at kvalificere samarbejdet i forhold til de boligsociale indsatser. Her har man oplevet større engagement fra beboernes side end tidligere set, netop grundet høj kvalitet i slutprodukterne. Ved at deltage i projektet har institutionerne udviklet sig i en positiv og progressiv retning, inspireret af både nye arbejdsmetoder. Fokus har desuden ligget på at kulturinstitutionerne har været synlig i nærområdet/boligområderne, det har givet aktiviteterne et kvalitetsløft. Der er skabt større opmærksomhed omkring at kulturinstitutionernes arrangementer og aktiviteter skal have relevans for alle borgere. Der er skabt en stærk bevidsthed om nye målgrupper og værdien af co-creation i alle deltagende institutioner.
20 Konklusion på den samlede indsats /2 Engagement: En vurdering af projektets involvering i kulturlivet, herunder især spørgsmålet om øget synliggørelse og opprioritering, øget politisk fokus, øget aktivitet, øgede bevillinger m.v. Øget politisk fokus på kulturens værdi i forhold til at skabe innovation og skabe social værdi. De lokale aktiviteter har skabt opmærksomhed ved at blive præsenteret på politisk niveau. Øget aktivitet i forhold til nye samarbejder på tværs af sociale og kulturelle sektorer (tidligere omtalte knopskydninger ind i helhedsplaner, politiker, kulturskoler m.m.) Øgede bevillinger lokalt fra både sociale som kultur & fritids puljer. Private fonde har i mindre grad støttet lokale projekter. Det samlede projekt har ikke kunnet opnå ekstern finansiering pg.a. Kulturaftalens politiske og kommunale forankring. Øget fokus på ikke-brugeren som en ressource for fornyelse af eksisterende kulturtilbud. Dispositionsfrihed: En vurdering af, om/hvordan projektet har sat fokus på særlige lokale og/eller regionale målsætninger og resultater. Det har været en naturlig konsekvens af det gode samarbejde at aktiviteterne har taget farve af lokalområdets behov og ressourcer samt deltagelse af kulturinstitutioner. Fx. film om identitetsskabelse blandt unge i Valby, samt mentorfilmprojekt i bydelen eller store musikevents i Ballerup, baseret på et solidt boligsocialt projekt, et velfungerende ungeråd og Baltoppen som frontløber institution i kommunen.
21 Konklusion på den samlede indsats /2 Armslængdehåndtering: En vurdering af, om/hvordan projektet har sikret en balance mellem det politiske ansvar og den kulturfaglige og kunstneriske sagkundskab og frihed. Den kulturfaglige, kunstneriske og sociale indsats know-how har haft god grobund og stor frihed for at udvikle samarbejde og samtidig lægge en ambitiøs strategi for de lokale projekter. Mange SKIS aktiviteter er derfor præget af stor kulturfaglig kvalitet og det er netop erfaringerne i de boligsociale områder, at det er derfor det lykkes så godt. Men den proces har taget tid, før der har været resultater at forelægge det politiske niveau, hvorfor man nu kan tale om en spirende bevidsthed om effekten af igangværende arbejde. Opsamling og videregivelse af erfaringer: En vurdering af, om/hvordan der er sket en styrket erfaringsudveksling med det øvrige kulturliv i hele landet. SKIS har åbnet døre til mange nye samarbejdspartnere i projektet og flere banker på. På den måde sker en erfaringsudveksling via knopskydning til andre projekter og nye samarbejder på baggrund af SKIS erfaringer. Via deltagelse på konferencer, artikler på KulturMetropolØresunds hjemmeside og ikke mindst artikel i Berlingske tidende er erfaringsudveksling godt i gang. SKIS er pg.a. stor diversitet i faglighed nået bredt ud via faglige seminarer, konferencer og ved at indgå med erfaringer i nye projekter. Den afsluttende konference i København i november 2015 afholdes i tæt internationalt samarbejde med Center for Kunst og Interkultur og Arts & Audiences. Delegaterne bliver både nationale, men dækker også her aktører fra en bred palet af det europæiske kulturliv.
Sæt kulturen i spil Status 2013
Sæt kulturen i spil Status 2013 KMØ Sæt kulturen i spil er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen
Det aktive byrum Status 2014
Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen
Det aktive byrum Status 2013
Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
USKIK - Ungekultur i samskabelse med kulturlivet
USKIK - Ungekultur i samskabelse med kulturlivet Udgangspunktet for ungeindsatsen er Kulturmetropolens fokus på at udvikle innovative, demokratiske og aktive medborgere til fremtidens samfund. Med afsæt
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund
Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund Resume XX skal tage stilling til, om XX Kommune skal indgå i en 4-årig regional kulturaftale (KulturMetropolØresund) for 2012-2015,
Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev
Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Temadrøftelse 11.04.12...2 3. KF- Ansøgning
KULTUR I KØGE KOMMUNE
KI K K KULTUR I KØGE KOMMUNE KIKK er Køge Kommunes nye kulturstrategi. KIKK skal skabe puls, impuls og udvikling af et allerede mangfoldigt kulturliv i Køge Kommune. Kulturstrategien tilvejebringes gennem
EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017
EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturel projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-medlemsstater hvert år - i 2017 Pafos (Cypern) og Aarhus
Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010
Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle
ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Center for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre
Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS 2017 2018 Vi er noget for dem der er noget for andre D Dokumentation, evaluering og kvalitetssikring...9 F FRISE...10 Frivilligcenteret som arbejdsplads...4 Fundraising
Kultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: [email protected] Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Synlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Nyborg Kulturhåndfæstning En kulturel handleplan
Nyborg Kulturhåndfæstning En kulturel handleplan Baggrund I Nyborg Kommunes Kultur -, Fritids - og Idrætspolitik er visionen: Netop i Nyborg! Midt i Danmark og med udkig til hele verden: Sprudlende kultur,
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Sociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN
DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det
Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2019 Frem mod 2020 Udkast til godkendelse i Udvalget for plan, udvikling og kultur 6. februar 2018 1 Kulturpolitisk handleplan 2019 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny
BO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Indhold. Kontekst i KMØ Delelementer. Resultater & effekter Konklusion Budget 2014
Årsrapport 2014 Indhold Kontekst i KMØ Delelementer Fagligt netværk Fælles Regional Event Digital platform Projektværksteder Projektpionererne Resultater & effekter Konklusion Budget 2014 KMØ Projektspace
Er du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007.
VEJLEDNING KU LTU RSTYRELSEN Vejledning om ansøgninger til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 [email protected]
