Børn som pårørende erfaringer fra 3 projekter
|
|
- Thomas Mølgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børn som pårørende erfaringer fra 3 projekter Kompetencecenter for patientoplevelser v/kristine Halling Kehlet, cand.scient.san.publ og Ditte Bruun Eriksen, cand.psych.aut.
2 Børn som pårørende Hvem er vi? Baggrund Hvordan og hvorfor rammes vi som mennesker og professionelle? Krisereaktioner hos børn og unge Præsentation af projekter og redskaber Evalueringer: Hvad ved vi nu og hvad siger familierne?
3 Region Hovedstaden Hvordan er vi organiseret? Region Hovedstaden Center for sundhed Enhed for evaluering og Brugerinddragelse Videnscenter for Patientstøtte nu: Kompetencecenter for patientoplevelser 3
4 Region Hovedstaden Hvad laver vi? Evalueringer og brugerundersøgelser der forbedrer kvaliteten i sundhedssektoren Forbedre patientinddragelse og patientsøtte i hospitalssektoren Undervisning, metodeudvikling og inspiration 4
5 Region Hovedstaden Film 5
6 Region Hovedstaden Baggrund Ca børn og unge mellem 0 og 18 år oplever hvert år deres forælder bliver indlagt med alvorlig sygdom og ca børn og unge mister en forælder Baggrund Forældres sygdom eller død udgør en risiko for barnets udvikling og trivsel på både kort og lang sigt Egmont omsorgsmåling viser at et større antal børn ikke oplever at der tages hånd om deres behov for støtte på hospitalet Forældrene ønsker hjælp fra sundhedspersonalet 6
7 Region Hovedstaden Sundhedsstyrelsens anbefalinger b Få børn Mange børn Alle børn Få børn/unge Vurdér forældrenes/nærmeste omsorgsgivers ressourcer/hvorvidt der er tale om skærpede tiltag Sikr tidlig koordinering med relevante aktører / myndigheder Mange børn/unge Informér familien om, hvor barnet kan møde ligestillede Giv barnet/den unge mulighed for et sygdomsfrit rum, og støt den unge i at opretholde et normalt ungdomsliv ved siden af sygdommen Inddrag efter behov barnets/den unges nærmiljø, fx skole Henvis efter behov familien til støttetilbud og professionel hjælp Alle børn/unge Afklar, om der er børn/unge som pårørende, Afhold en samtale med forældrene/nærmeste omsorgsgiver og evt. barnet/den unge selv (reaktioner og behov for støtte afklares) Giv forældrene/nærmeste omsorgsgiver råd og vejledning Sikre alderssvarende støtte og inddragelse af børn og unge 7
8 Alvorlig krise når alting forandres Når illusionen om, at verden er tryg, brister At opleve stærk trussel mod ens fysiske eller psykiske integritet Når vanlig mestring ikke slår til Kontroltab, tab af mening Jo mere uventet, des vanskeligere Modstandskraft: Tidligere erfaringer, socialt netværk, nære omsorgspersoner. 8
9 Tilknytning og stresshåndtering 9
10 Tilknytning og selvregulering Gennem den tidlige tilknytning til omsorgspersonen grundlægges barnets evne til at regulere følelser Den tidligt lærte strategi former stressrespons Ofte overføres tilknytningsstile fra en generation til den næste, med mindre der sker ny læring Hvorvidt et barn er trygt eller utrygt tilknyttet påvirker, hvor nemt det er at hjælpe/støtte og skabe kontakt og tillid 10
11 Krise-og traumereaktioner 11
12 Typiske belastningsreaktioner Fysiske Adfærdsmæssige Emotionelle Kognitive Svimmelhed Ondt i maven Følelsesløshed Hjertebanken Kvalme Søvnproblemer Appetitløshed Hovedpine Diffuse smerter Aggression Uro Hyperaktivitet Afvisende adfærd Overansvarlighed Social tilbagetrækning Separationsangst Regression Mareridt Undgåelsesadfærd Angst Forvirring Vrede Grådlabilitet Skyld Skam Sorg Koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer Tankemylder Indlæringsvanskeligheder Flashback Invaderende tanker Selvbebrejdelse Eksistentiel fortvivlelse 12
13 Risikofaktorer for børn og unge Adskillelse fra forældre Pludseligt tab af forælder, søskende eller andre nærtstående Stærke krisereaktioner hos forældre Udsættelse for skræmmende syn, lyde og stærk smerte Manglende social støtte fra familie og venner, dårligt samspil i familie Svagt socialt netværk i f.eks. skolen Tidligere psykiatriske diagnoser, adfærdsmæssige eller emotionelle problemer, tabsoplevelser og svigt 13
14 Når børn rammes af alvorlig sygdom og ulykke, rammes vi selv følelsesmæssigt, også professionelle 14
15 Hvorfor rammes vi? Følelser smitter via spejlneuroner Projektiv identifikation Følelserne som fortælling om den anden Vi mærker den andens afmagt 15
16 Medfølelse kræver indlevelse For at være en god støtte, er vi nødt til at anerkende vores egen reaktion, give plads til følelser At føle med, ikke føle som Trække vejret og lære teknikker til selvberoligelse/afstresning Dele dilemmaer og svære oplevelser med kollegaer Vide at vi ikke kan fjerne smerten, men hjælpe med at bære den 16
17 Reaktioner vi ikke forstår Altid nemmest at hjælpe dem, der ligner én selv Kulturelle barrierer: Spørg frem for at fortolke Reaktioner som unikke forsøg på at tilpasse sig/beskytte sig, uanset hvor dysfunktionelle de kan virke Vigtigt at spørge: Hvad kalder denne reaktion på? Hvad er den et udtryk for? 17
18 Krise-og traumeinformeret støtte til børn og unge på hospitalet ( ) -Resultater og anbefalinger 18
19 Projektets formål At klæde sundhedsprofessionelle på til at støtte børn, unge og forældre, der kommer på hospitalet efter en traumatisk hændelse At understøtte relevant mestring på et tidligt tidspunkt At modvirke langtidsfølgevirkninger hos børn og voksne (PTDS, angst, depression I akutfasen ikke nødvendigvis brug for psykologer men for kvalificeret medmenneskelighed 19
20 Omfang 21 afdelinger deltog (Region H, herunder alle akutmodtagelser og Intensivafdelinger på Herlev, Hvidovre og RH) 61 sundhedsprofessionelle deltog i 3-dages kursus og modtog opfølgende supervision Kompetencer Viden om krise- og traumereaktioner, håndtering af egne reaktioner Hvad kan man gøre i den akutte fase (kropssprog, kommunikation, stabilisering) Hvad kan man gøre på lidt længere sigt (rådgivende samtale, vejledning og normalisering af krisereaktioner, inddragelse af børn) 20
21 Akutte fase: Handleplan og booklets Booklets findes på 6 sprog (dansk, engelsk, arabisk, farsi, somali, kurdisk) 21
22 Hvad er krise- og traumeinformeret praksis på hospitalet? Det er sundhedsprofessionelle, der arbejder ud fra: 1) Viden om krise- og traumereaktioner 2) Faste, fælles procedurer for håndteringen af akutte krisesituationer, der involverer børn og unge 3) Kompetencer til at stabilisere i akutte krisesituationer (SOF) 4) Viden om, hvordan man støtter og vejleder en familie, som har været udsat for en alvorlig hændelse (PRO) 22
23 23
24 Hvad viser projektet? 83 familier sagde ja til at deltage i projektet, 46 forældre udfyldte spørgeskema, 10 kvalitative interview blev gennemført Før/eftermåling af 61 sundhedsprofessionelle, 42 gennemførte besvarelser. Sundhedsprofessionelle kan gøre en vigtig forskel og har brug for at blive klædt på For familierne gør det en positiv forskel at modtage støtten 24
25 Fokus og opmærksomhed på familier i alvorlig krise på deltagende afdelinger? Jeg møder ofte familier I alvorlig krise I mit daglige virke Slet ikke T1 (n= 58) T2 (n= 43) T3 (n=41) 0 % (0) 5 % (2) 0 % (0) I mindre grad 21 % (12) 14 % (6) 32 % (13) I nogen grad 36 % (21) 53 % (23) 34 % (14) I høj grad 43 % (25) 28 % (12) 34 % (14) T1 (n= 58) T2 (n= 43) T3 (n= 42) På min afdeling har vi skærpet opmærksomhed på børn I krise Slet ikke 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) På min afdeling deler vi professionelle dilemmaer vedrørende familier I alvorlig krise I mindre grad 31 % (18) 7 % (3) 7 % (3) I nogen grad 40 % (23) 40 % (17) 26 % (11) I høj grad 29 % (17) 53 % (23) 67 % (28) T1 (n= 58) T2 (n= 43) T3 (n= 42) Slet ikke 21 % (12) 5 % (2) 2 % (1) Flere familier modtager psykosocial støtte på vores afdeling nu end før projektet I mindre grad 36 % (21) 19 % (8) 12 % (5) I nogen grad 24 % (14) 51 % (22) 43 % (18) I høj grad 19 % (11) 26 % (11) 43 % (18) T2 (n= 42) T3 (n=40) Slet ikke 12 % (5) 8 % (3) I mindre grad 26 % (11) 30 % (12) I nogen grad 36 % (15) 50 % (20) I høj grad 26 % (11) 13 % (5) 25
26 Den sundhedsprofessionelles oplevede færdigheder, hvad angår krisestøtte Jeg ved, hvordan jeg skal handle, når børn, unge og forældre udviser stærke krisereaktioner Slet ikke T1 (n= 58) T2 (n= 43) T3 (n=41) 2 % (1) 2 % (1) 0 % (0) I mindre grad 33 % (19) 0 % (0) 0 % (0) I nogen grad 60 % (35) 60 % (26) 40 % (16) I høj grad 5 % (3) 37 % (16) 60 % (25) T1 (n= 57) T2 (n= 43) T3 (n= 42) Jeg har viden om krise- og traumereaktioner hos børn, unge og forældre Slet ikke 2 % (1) 0 % (0) 0 % (0) I lav grad 26 % (15) 0 % (0) 0 % (0) I mindre grad 67 % (38) 40 % (17) 31 % (13) I høj grad 5 % (3) 60 % (26) 69 % (29) Jeg har viden om, hvordan alvorlige kriser og traumer påvirker en familie T1 (n= 57) T2 (n= 43) T3 (n= 42) Slet ikke 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) Jeg føler mig klædt på til at tale med familier I alvorlig krise I mindre grad 32 % (18) 0 % (0) 0 % (0) I nogen grad 60 % (34) 42 % (18) 38 % (16) I høj grad 9 % (5) 58 % (25) 62 % (26) T2 (n=57) T2 (n= 43) T3 (n=42) Slet ikke 7 % (4) 2 % (1) 2 % (1) I mindre grad 40 % (23) 0 % (0) 0 % (0) I nogen grad 42 % (24) 49 % (21) 48 % (20) I høj grad 11 % (6) 49 % (21) 50 % (21) 26
27 Hvad var familierne udsat for, og modtog de anden støtte? Type traumatisk hændelse Barnet var udsat for alvorlig ulykke 10 Barnet blev pludselig alvorligt syg 10 Barnet oplevede pludselig forværring af alvorlig sygdom 3 Barnet var pårørende til alvorlig ulykke I nærmeste familie 12 Barnet var pårørende til alvorlig sygdom (mor, far eller søskende) 37 Barnet var pårørende til forværring af alvorlig sygdom (mor, far eller søskende) 6 n Modtog familien yderligere støtte på tidspunktet, hvor de blev registreret til deltagelse I projektet? Familien modtog yderligere støtte (fra psykolog, præst eller socialrådgiver) 14 (20%) Familien modtog anden type støtte 13 (19%) Familien modtog ingen yderligere støtte 43 (61%) 27
28 Generel oplevelse af støtte på hospitalet Slet ikke/helt uenig I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad /helt enig Vi modtog støtte fra en sundhedsprofessionel på hospitalet der gjorde det lettere for os som familie at tackle tiden efter det, der er sket Vi modtog støtte fra en sundhedsprofessionel på hospitalet, der gjorde det nemmere for os at tale sammen om det, vi har oplevet De sundhedsprofessionelle talte med os om, hvordan vi havde det 0 De sundhedsprofessionelle mødte os med forståelse for, hvordan vi havde det N:38 28
29 Procent 45 Familiens oplevelse af interventionen Slet ikke/helt uenig I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad/helt enig Den vejledning vi modtog fra den De små bøger, vi modtog, har været en hjælp til at tale sundhedsprofessionelle har gjort det nemmere at forstå sammen i vores familie om det, der er sket, n = 35 vores egne reaktioner efter det, vi har oplevet, n = 26 29
30 Forskel på tilfredshed med støtten når familien modtog vejledning (psykoedukation) og når de ikke gjorde: Har I modtaget vejledning fra en sundhedsprofessionel om typiske reaktioner efter alvorlige hændelser? 1.Den hjælp, jeg har fået fra de sundhedsprofessionelle, har givet mig redskaber til at støtte mit barn/mine børn 2.Den samlede støtte, vi har modtaget af de sundhedsprofessionelle på hospitalet, har været tilstrækkelig 3.Jeg vil anbefale den støtte, vi har fået af de sundhedsprofessionelle til andre familier I lignende situation Ja N Mean Mode SD Nej N Mean Mode SD
31 Forskel på tilfredshed med støtten når familien modtog vejledning (psykoedukation) og når de ikke gjorde: Har I modtaget vejledning fra en sundhedsprofessionel om typiske reaktioner efter alvorlige hændelser? 1.Den hjælp, jeg har fået fra de sundhedsprofessionelle, har givet mig redskaber til at støtte mit barn/mine børn 2.Den samlede støtte, vi har modtaget af de sundhedsprofessionelle på hospitalet, har været tilstrækkelig 3.Jeg vil anbefale den støtte, vi har fået af de sundhedsprofessionelle til andre familier I lignende situation Ja N Mean Mode SD Nej N Mean Mode SD
32 Region Hovedstaden Du skal ikke være psykolog for at kunne støtte et menneske i alvorlig krise - men du skal føle dig klædt på Hvad efterspørger familierne? Medmenneskelighed, at blive set i øjnene, spurgt om, hvordan de har det, blive set som medmenneske, blive informeret Blive rummet i sine følelser, ikke føle sig forkert Hjælp til, hvordan man taler med og inddrager sine børn, kunne dele bekymringer og overvejelser Praksis hjælp, vejledning, og nogle gange psykologhjælp 32
33 Region Hovedstaden Når andres følelser overskygger omsorgen Ja en tredje ting, jeg synes, har været svær det har været at skulle deale med andre folks sorg. De kom ind og fortalte mig, hvor kede af det de var på mine vegne og, og de var.. Åh det var så skrækkeligt og sådan noget, hvor jeg sagde nej, det er ikke skrækkeligt, det er ikke, I skal ikke være kede af det på mine vegne, fordi jeg har fået noget, der er fuldstændigt unikt, mine børn har fået noget, der er fuldstændigt unikt (..) Hustru til mand, der døde af hjernetumor, mor til lille dreng 33
34 Børn som pårørende til alvorligt syge forældre resultater og erfaringer 34
35 Selve projektet Formål: Få øje på det pårørende barn: I hospitalsregi at skabe øget fokus på og hjælp til pårørende børn, så de bedre kan tackle de følelsesmæssige dilemmaer og udfordringer, der opstår når en forælder bliver alvorligt syg. Sundhedsprofessionelles: Primær opgave: Rådgive, informere og støtte forældrene i hvordan de bedst støtter deres børn. Ved at : Afdække børnenes og de unges behov og på baggrund heraf give behovsafstemt information og rådgivning Sekundær opgave: Tale med og støtte børnene og de unge
36 Interventionsprojekt Tilknytning af pædagogisk konsulent situeret læring: Introduktionsbesøg med oplæring Tilkaldefunktion Støtte og hjælpe personalet så de kan støtte familien bedst muligt. Støtte familien direkte ved behov. Kontakte og inddrage andre aktører herunder skole, daginstitutioner, kommunen mv. Faste intervalbesøg Diskussion af konkrete cases, der har været i den forgangne periode. Supervision, faglig sparring eller undervisning og diskussion af generelle problemstillinger og emner.
37 Undervisningsprojekt April 2014 Tilknytning af pædagogisk konsulent særligt sårbare familier okt Undervisning Undervisning Undervisning Børn som pårørende til alvorligt syge forældre et undervisningsprojekt Kristine Halling Hansen
38 Manual, pixi-manual og pjecer til forældrene 38
39 39
40 Evaluering Kvalitative data, interviews med: Forældrene: Patient eller pårørende (n:12) Sundhedspersonalet (fokusgrupper 3 stk.) Den pædagogiske konsulent Kvantitativ data: log-bogsdata Spørgeskemaundersøgelse bland de sundhedsprofessionelle
41 De sundhedsprofessionelles oplevelse Fokus Viden og læring Viden og Tryghed Present viden ikke indlejret viden (tacit knowlegde) Tilført ressource
42 Fokus Et nyt sæt briller: Hendes fag er jo børnene, så på den måde har hun kunnet tilføre noget, eller måske fået én til at kigge på tingene på en anden måde. Fokus skærpes under interventionen Vi var også mere opmærksomme i hverdagen, når vi kiggede ned over patienterne, hvem har børn, og er der nogen steder, vi ligesom skal spørge ind til noget. Så man var mere opmærksom på det. Fokus aftager efterfølgende Der er i hvert fald sådan, at der er en anden opmærksomhed på det i en periode, ikke, altså det er jo sådan, som det er med så mange andre ting, at så fader det lidt ud igen. Lige umiddelbart efter hun var stoppet, der spurgte jeg da mere ind til børnene, end jeg gør nu.
43 Viden og læring Teoretisk viden Min oplevelse er at der er kommet noget evidens bag. At der er kommet nogle generelle termer bag, hvad ved man egentligt om børn der bliver udsat for det her, hvad ved man om voksnes tilgang til det og hvordan kan vi støtte Fra teoretisk viden til praktiske færdigheder For den måde, hun går ind og møder en mor på med sin sikre narrative tilgang, altså det her med, hvordan har du mestret det her tidligere og sådan, der jeg tænker at det er med til vi bliver inspireret til, hvordan vi kan gribe de samtaler an.
44 Viden og læring Sundhedsprofessionelles vurdering af projektets betydning for deres viden om Rådgivning af forældre Behov for inddragelse I meget høj grad I høj grad I nogen grad Behov for støtte I mindre grad Slet ikke Reaktioner og trivsel % 20% 40% 60% 80% 100% Rådgivning af forældre n=31, behov for inddragelse n=31, Behov for støtte n=30, Reaktioner og trivsel n=31.
45 Tryghed Viden som drivkraft for mod og tryghed vi skal jo også lige have noget viden før vi kan turde at tage de snakke. For det er da ikke altid lige fedt at turde snakke om det, det kræver også at man selv har noget ballast og noget faglig viden. Sundhedsprofessionelles vurdering af projektets betydning for deres tryghed i (n:29): Rådgivning af forældre I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Støtte til børn og unge Slet ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100%
46 Present viden ikke indlejret viden (tacit knowlegde) Det tager flere år at oparbejde en eller anden form for kompetence, hvor du undervejs skal have den der mulighed for at konsultere én, der er ekspert, og så efterhånden, så får du det ind under huden, når du har prøvet det nogle gange. Sundhedsprofessionelles vurdering af et fortsat behov for de enkelte tilbud under projektet (n:30) Materialet Henvisning af familier I meget høj grad I høj grad I nogen grad Undervisning og oplæg I mindre grad Slet ikke Sparring og supervision % 20% 40% 60% 80% 100%
47 De sundhedsprofessionelles oplevelse Tilført ressource Ressource for fagpersoner Jeg synes også, det er godt, at man vidste, at når man spurgte ind, og der så var nogle problemer, så vidste man, at man havde en ressourceperson, man kunne henvende sig til og få hjælp hos til at hjælpe de her patienter igennem, de problemer, der evt. kunne være med de her børn, ikke, for mange gange kunne man jo godt være bange for at åbne op for ting, som man ikke lige umiddelbart synes, man har ressourcer i baglandet til at få hjælp til. Ressource for familierne det er ikke fordi vi ikke spørger ind til det, men vi har bare ikke de samme muligheder. Altså vores, den måde vi skal passe ind i det her, der har vi ikke den samme tid til at tage os af den enkelte patient, tage ud og besøge dem. Jeg mangler rigtigt meget den der livline og henvise dem til.
48 Patient/pårørende oplevelse Behovet for struktur i en situation af kaos Selve tilbuddet Oplevelsen af snakken med den pædagogiske konsulent
49 Behov for struktur i en situation af kaos Det er lidt som at være nødstedt på havet, altså man svinger bare rundt eller bliver kastet rundt Fordi du er kastet ud i sådan et kaos, så du kan ikke mærke dig selv hele tiden, eller hvad du synes eller vil. Altså det er jo lige netop det, der er i kaos, det er at det indre kompas af hvad man bør gøre er sat ud af spil Det har simpelthen været det værste i det her forløb, at det er så hårdt for dem, at se dem være rigtigt kede af det og specielt se min ældste i krise.
50 Selve tilbuddet Tilgængeligt hvor familien er Så synes jeg også, at det var en fordel, det var, at det var en del af hospitalet. Det var ikke sådan, at jeg skulle ud og lede efter en eller anden privat organisation eller et eller andet sted. På den måde var det meget sådan, dejlig let, at det var ligesom en del af pakken. Proaktivt og hurtigt Men jeg vil sige, at tilbuddet er uundværligt, fordi det sker så hurtigt, når man står i situationen. Det tog bare et eller halvandet døgn. ( ) Fordi dem, der står i en kritisk situation og det virkelig brænder sammen, så nytter det ikke noget, at der skal gå en uge, før de kan få en tid hos en psykolog. Og det var rigtigt fint, at det var noget, der blev tilbudt, for jeg havde ikke mulighed for selv på det tidspunkt at gå ud og være opsøgende
51 fleksibilitet og kontaktflader Selve tilbuddet Det har været fleksibelt, og det har været helt, helt nede på jorden og på et lavpraktisk plan, ( ) Og det her med at i bund og grund kan man jo ringe og så sige, jeg har lige brug for 5 minutter har du det, der er jo ingen, der siger, at man skal snakke 1 ½ time, det synes jeg har været fantastisk. Det er også en kæmpe fordel, det oplevede jeg i hvert fald, at man ikke skal ud af huset, jeg skal ikke hen et sted, jeg ved bare, at der er én, der ringer. Kontinuitet som en art terapi Min erfaring nu fra at have været i krise det er, at det er en af de bedste ting man kan gøre for mennesker i krise, det er at sørge for, at de hele tiden har næste punkt, ( ) så det er struktur og det er altid at vide, hvornår næste gang er, i den første fase, og så kommer man jo ud af det langsomt. Det er en garant for en kontinuitet og en garant for, at man er på rette spor (..) et andet sted, hvor man ikke skal begynde forfra hver gang.
52 Oplevelsen af snakken med den pædagogiske konsulent En udenfor en professionel Man får vendt det med nogle mennesker som på ingen måde har noget i klemme i forhold til en selv, man får muligheden for at komme af med sine følelser og man får en professionel hjælp som man jo ikke kan få ved egen familie, selvfølgelig kan de være uddannet inden for faget også. Jeg tror, at en med noget faglig viden indenfor emnet må alt andet lige kunne give en hel masse andre informationer, end en kvinde i samme situation som mig. (..) Hvor [den pædagogiske konsulent] eller en anden, meget bedre kan sige, at det her ved vi at andre i samme situation som dig gør, det her ved vi fungerer rigtig godt.
53 Oplevelsen af snakken med den pædagogiske konsulent Normalisering få en feedback på, hvad var normalt, hvad kunne man forvente, altså fakta, få det at vide ( ) så er det rart at have nogle professionelle, der kan fortælle om, at det her, det er helt normalt ( ) den usikkerhed kan du ligesom parkere. Vende sin tvivl, bekræftelse og nye ideer Sometimes I am in doubt how I am going to explain this to my son. (.). I need to ask her (den pædagogiske konsulent), what way is the best way to explain to Lucas. How do you think he will understand me, and how will he adjust. Så det synes jeg det var rigtigt godt at få nogle ideer til, hvordan jeg kunne tackle forskellige situationer, hvad jeg kunne sige, hvordan jeg kunne agere. Jeg synes her der drejer det sig om viden (...), hvordan omsætter vi den []red. viden] og hvordan omsætter vi det i min konkrete praktiske hverdag
54 Oplevelsen af snakken med den pædagogiske konsulent Tryghed og sikkerhed Jeg har været mere sikker i forhold til dem (red: børnene), hvordan jeg påvirker dem, med det jeg udstråler Jeg følte mig hvert fald sikker i nogle ting, når jeg havde snakket med hende, så jeg kendte en retning. Mange gange når man er i et kaos, så bare det der med, man kan ikke gøre noget ved kaos, men hvis man har en retning, så ved man, nå okay, så skal vi det.
55 Oplevelsen af snakken med den pædagogiske konsulent Forældrenes egen omsorg Det var forløsende, for man fik fornyet energi og motivation til at arbejde videre med de ting man synes man gjorde rigtigt og som man blev bekræftet i at man gjorde rigtigt. Og det var jo det der var super fantastisk It helps me, it helps me to How can I explain this to feel relieve. I just want to express and then afterwards then ok, then I can continue.
56 Tak for opmærksomheden Spørgsmål? 56
Videnscenter for Patientstøtte - Oplæg ved årsmøde, Dansk center for Organdonation
Videnscenter for Patientstøtte - Oplæg ved årsmøde, Dansk center for Organdonation v/ Kristine Halling Kehlet Cand. Scient. San. Publ. Faglig koordinator Projektleder, Børn som pårørende Ditte Bruun Eriksen
Læs mereHvordan kan man som sundhedsprofessionel støtte barnet og familien ved alvorlig sygdom?
Hvordan kan man som sundhedsprofessionel støtte barnet og familien ved alvorlig sygdom? V/ Kristine Halling Kehlet, Specialkonsulent, projektleder. Cand. Scient. San. Publ. Videnscenter for Patientinddragelse
Læs mereKRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET
KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDet manglende møde. Børn og unge som pårørende
Det manglende møde Børn og unge som pårørende Børn, Unge & Sorgs tilbud Rådgivninger i København, Aarhus og Odense tlf. 70 266 766, info@bornungesorg.dk Tilbud v/ psykologer Telefonrådgivning Grupper opdelt
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereBØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE
BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT Tværfagligt
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereNår far eller mor får kræft
Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereSORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN
SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN Opdateret april 2018 Indholdsfortegnelse Forord: 3 1. I tilfælde af død i en elevs nærmeste familie 3 2. I tilfælde af alvorlig sygdom i en elevs nærmeste familie 4 3.
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereMOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie
MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereMOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie
MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereEn handleplan til sundhedsprofessionelle
En handleplan til sundhedsprofessionelle Handleplanen indeholder tre booklets Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Til dig, som har prøvet at blive rigtig forskrækket, ked af det og bange
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs merePårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter
Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereNetværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge
Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereSORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER
SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereOmsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.
Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereSTOFMISBRUG Mandag den 12. marts
STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -
Læs mereEvaluering Børn som pårørende - et interventionsprojekt VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE REGION HOVEDSTADEN
VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE REGION HOVEDSTADEN Skrevet af Kristine Halling Kehlet Grafik og Layout - Christina Palm Rasmussen Evaluering Børn som pårørende - et interventionsprojekt Videnscenter for
Læs mereDen pårørende i fokus
Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed
Læs mereBryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat
Bryd tavsheden Sådan tager du en samtale med en voldsudsat Vold i familien foregår i det skjulte. Det er ikke noget, vi taler om, og det kan være meget svært for både børn og forældre i en voldsudsat familie
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereEvaluering af Lukashuset efter det første år
Evaluering af Lukashuset efter det første år Temadag den 25. oktober 2017 Mette Raunkiær, seniorforsker, REPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Klinisk Institut, SDU E-mail: mette.raunkiaer@rsyd.dk
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereSorg og Krise. Amager Fælled Skole
Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe
Læs mereNår din nærmeste har whiplash
Når din nærmeste har whiplash 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR WHIPLASH Til DIG SOM PÅRØRENDE En whiplashskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig,
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs merePlan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge
Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge Velkommen introduktion af oplægsholder og deltagere hvor kommer I fra, hvad håber I at få med? Overvej om I har særlige børn/unge/problemstillinger
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereVelkommen til workshop
Velkommen til workshop Stabiliseringsprocesser i traumebehandling Lars Junker Louise Bjørnkjær Olsen Mette Munksgaard Elsebet Madsen Odgaard Inge Bach Laursen Hvad forstår vi ved et traume Tolerancevinduet
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereMød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge
Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs merePolitisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient.
Lederens Rolle: Politisk Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten Mod Anerkende At turde Nærhed Omsorg Politisk Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient Tema 9 Patientinddragelse som metode
Læs mereKollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives
Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance
Læs mereKrise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereBillund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011
Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert
Læs mereNår din nærmeste har en ulykkesskade
Når din nærmeste har en ulykkesskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade Til DIG SOM PÅRØRENDE En ulykkesskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereSORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.
SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereREGEL. REgulering GEnnem Leg. Du kan lære en person bedre at kende ved en times leg end ved et års samtale. Platon.
REGEL REgulering GEnnem Leg Du kan lære en person bedre at kende ved en times leg end ved et års samtale. Platon. Ro i mit nervesystem, skaber mere ro i dit nervesystem og omvendt vi smitter hinanden Du
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereOm skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst
Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs mereEffekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012
Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereHandleplan i forbindelse med skilsmisse.
Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)
Læs mere