F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte:

Transkript

1 14. august 2015, uge 33 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-0,0% Nikkei -0,7% C20cap -2,2% S30-1,7% FTSE -2,6% DAX -4,9% Euro 50-4,2% BRIC -2,4% 247 VIX -2,0% 13 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +2,0% 1,1147 EUR/DKK +0,0% 7,4633 USD/DKK - 2,0% 6,6953 SEK/DKK +1,1% 0,7896 NOK/DKK - 1,2% 0,8151 GBP/DKK - 1,5% 10,4470 CHF/DKK - 1,5% 6,8627 JPY/DKK - 1,8% 5,3836 Kina tog finansmarkedet med paraderne nede Finansmarkedet reagerer normalt kraftigt på uventede begivenheder. En sådan kom i denne uge i form af de kinesiske devalueringer, som skabte usikkerhed på verdens finansmarkeder (se side 2). Konsekvensen blev rentefald og lavere aktiekurser. Sidst på ugen stabiliserede tingene sig dog. F I N A N S U G E N Næste uge: Stemningsbarometre for august Nøgletalskalenderen domineres af stemningsbarometre for august. Fra USA kommer de to første regionale industribarometre. De ventes begge at ligge marginalt højere end i juli og dermed signalere fremgang i aktiviteten. Samme signal ventes at komme ud af NAHB-indekset, der er et barometer for aktiviteten indenfor byggefirmaerne. Desuden udsendes juli-tal for boligmarkedet i form af påbegyndt byggeri og antal bolighandler. Tallene ventes at ligge lidt lavere end de usædvanligt stærke tal fra juni måned. Det burde dog ikke rykke ved det overordnede billede af, at boligmarkedet i USA er i fortsat fremgang med stigende tendens i byggeri, ejendomshandel og huspriser. Sluttelig vil finansmarkedets opmærksomhed også rette sig mod Fed s udsendelse af referat fra det pengepolitiske møde i juli. Referatet udsendes onsdag, og teksten vil blive finkæmmet for antydninger om, hvorvidt den pengepolitiske rente kan forventes hævet i september eller senere. Nøgletalskalenderen fra eurozonen er usædvanlig mager i næste uge. Vi skal helt frem til fredag eftermiddag, før der kommer noget af betydning. Det bliver i form af forbrugertillidsindikatoren for august. Forbrugertilliden har været sivende de seneste fire måneder, men skønnes at have stabiliseret sig i august set i lyset af en foreløbig løsning på Grækenland. Hertil kommer, at lavere råoliepriser har ført til lavere benzinpriser, hvilket også kan have øget optimismen. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,00 0,70% US 10Y -0,05 2,17% Tysk 10Y -0,09 0,62% Dansk 10Y -0,08 0,78% Råvarer 7 dage Niveau Guld +2,4% Olie (WTI) - 6,5% 42 Metaller - 0,6% Opdateret per: 14. august Side 1 af 6

2 Indhold Fører Kinas devaluering til valutakrig?... 2 Fortsat robust arbejdsmarked i USA... 3 Størst fald på forbrugsaktierne... 5 Tre devalueringer på tre dage Kinas valutakurspolitik er styret flydning Fremover styres efter CNY/USD-krydset Fører Kinas devaluering til valutakrig? Meget overraskende meddelte den kinesiske centralbank natten til tirsdag, at de devaluerer renminbi (CNY) med 1,9% mod USD. Ikke nok med det: De følgende dage devaluerede de CNY med yderligere 1,6% hhv. 1,1%. Devalueringen af CNY kan potentielt få meget stor betydning for verdensøkonomien og de finansielle markeder. Fakta om devalueringen Den kinesiske valutapolitik er styret flydning, hvor centralbanken lader valutaen svinge omkring en af centralbanken fastsat centralkurs. Før denne uges ændring har de tilladte daglige udsving været +/-2% omkring centralkursen, der er defineret som CNY mod USD, men hvor centralkursen også har været fastsat ud fra en kurv af de valutaer, der betyder mest for Kinas udenrigshandel. Det nye er, at den kinesiske centralbank nu har devalueret CNY mod USD tre gange på tre dage, hvortil kom en ændring i styringen. Fremover vil CNY stadig kunne svinge med +/-2%, men nu i forhold til foregående dags CNY/USD kurs og ikke den af centralbanken fastsatte centralkurs. Det betyder i praksis, at kursen på CNY i højere grad end før bliver markedsbestemt. Dertil betyder devalueringerne, at Kinas konkurrencevene bliver forbedret på andre landes bekostning. Kinas eksport er stagneret Økonomisk svaghed er en sandsynlig baggrund for beslutningen Baggrunden for den kinesiske devaluering er sandsynligvis et forsøg på at stimulere økonomien, der viser flere tegn på afmatning måske også større afmatning end de officielle tal siger. Eksporten er stagneret samtidig med, at den effektive (handelsvægtede) CNY-kurs er steget. Den stigende USD-kurs har så at sige trukket CNY med op. Olieprisen er faldet Side 2 af 6

3 Tæt på deflation i Kina Hertil kommer, at den stærke CNY har bidraget til en uønsket lav inflation på aktuelt 1,6%, hvor regeringens målsætning er en inflation på omkring 3%. Endnu værre står det til med priserne i producentleddet, der aktuelt ligger 5% under sidste års niveau. Truslen om deflation i Kina er absolut til stede, hvilket sandsynligvis også har medvirket til devalueringen. Startskuddet til en ny valutakrig? Den kinesiske devaluering rejser flere spørgsmål: Stor usikkerhed i kølvandet på overraskelsen Valutakrig? - vil Kina fortsætte med at devaluere renminbi en? - vil andre asiatiske industrinationer følge efter? - hvad betyder det for pengepolitikken i USA? - bliver det sværere for USA og eurozonen at løfte deres inflation? De to første spørgsmål kan kun fremtiden give svar på, men risikoen for en valutakrig kan ikke afvises. Ved valutakrig forstås, at lande devaluerer deres valuta for at opnå handelsfordele på andre landes bekostning. Derimod kan det vanskeliggøre Feds beslutning om en renteforhøjelse senere i år. USA kan risikere at blive den eneste store økonomi i verden, der strammer pengepolitikken og dermed sandsynligvis styrker deres valutakurs, mens de andre store økonomier Kina, eurozonen og Japan går den modsatte vej. Det kan potentielt ramme amerikansk økonomi hårdt. Giver lavere inflation i USA og Europa Dertil kommer, at inflationspresset aftager yderligere i USA og eurozonen som følge af den lavere CNY-kurs. 20% af USA s import kommer fra Kina, mens det er 18% af EU s import. Den importerede inflation bliver med andre ord mindre. På finansmarkedet har den umiddelbare konsekvens været rentefald i USA og Europa. Dels på grund af den generelle usikkerhed omkring konsekvenserne af Kinas devaluering, og dels på grund af udsigten til lavere inflation end ellers. Hertil kommer frygt for kapitaludstrømning fra Asien: Investorer sælger ud af asiatiske obligationer for at undgå et muligt tab på valutakursen og køber i stedet obligationer i USA og Tyskland (eurozonen), hvor der vil være en gevinst at hente, hvis de asiatiske valutaer falder i værdi. Fortsat robust arbejdsmarked i USA De månedlige arbejdsmarkedstal fra USA er en af de vigtigste pejlemærker for, hvornår den amerikanske centralbank (Fed) kan tænkes at ville hæve den pengepolitiske rente for første gang siden Stærkt arbejdsmarked tyder på renteforhøjelse, men Kina gør billedet lidt mere mudret Der var ingen større overraskelser i den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for juli, som grundlæggende fortalte om et fortsat robust arbejdsmarked. Derfor er en renteforhøjelse i september fortsat en mulighed, om end de kinesiske devalueringer har gjort billedet mere mudret. Hovedtallene var: Ændring i beskæftigelsen: personer Side 3 af 6

4 Arbejdsløshedsprocent: 5,3% Timelønninger: 0,2% m/m og 2,1% år/år Deltagelsesgrad (participation rate): uændret 62,6%. Jobvæksten blev personer lavere end forventet, men det kompenseres af opjustering af de foregående to måneders jobtal med i alt personer. Arbejdsløsheden er tæt på det normale Arbejdsløshedsprocenten ændrede sig ikke og ligger dermed fortsat kun et mulehår fra, hvad Fed anser for det naturlige niveau på 5,0-5,2%. Timelønningerne steg 0,2% m/m og ligger 2,1% højere end i fjor. Lønstigningstakten holder sig dermed indenfor det interval på 2-2¼ %, som den har bevæget sig indenfor de seneste tre år. Isoleret set taler det for fortsat moderat inflation. Deltagelsesgraden er fortsat på et næsten 40-årigt lavpunkt, og det kan dermed konstateres, at et stadig stærkere arbejdsmarked ikke har kunnet lokke flere amerikanere ind i arbejdsstyrken. Grønt lys fra arbejdsmarkedet til en renteforhøjelse Nyt territorium efter mange års 0- rentepolitik Isoleret set signalerer arbejdsmarkedstallene, at banen er kridtet for en renteforhøjelse i september. Fed sagde efter deres juli-rentemøde, at forholdene på arbejdsmarkedet skulle bedres noget endnu, inden de hæver renten første gang. Mange iagttagere tolker dette noget som, at jobvæksten blot skal holde sig over personer de kommende måneder, og det blev i hvert fald opfyldt med denne rapport. Hvorfor er USA s pengepolitik vigtig? Man kan spørge, hvorfor det er vigtigt at prøve at forudsige, hvornår renten bliver sat op i USA? Selve timingen er måske heller ikke så vigtig, men renteforhøjelsen i sig selv er. Den vil nemlig være udtryk for det første skridt på vejen mod normalisering af pengepolitikken i USA, der har været historisk lempelig, siden finanskrisen brød løs i Finansmarkedet og borgerne har vænnet sig til lave renter og rigelig likviditet, og det bliver derfor på mange måder ukendt territorium, der skal betrædes, når normaliseringen begynder. Side 4 af 6

5 Ingen ved præcist, hvordan det dyrt prissatte amerikanske aktiemarked vil reagere på renteforhøjelser, eller hvordan eksempelvis boligmarkedet reagerer. Givet er det, at højere pengepolitisk rente i USA gradvis vil presse de lange renter opad. Europa er fortsat meget langt fra, at det er aktuelt med begyndende normalisering af pengepolitikken med Storbritannien som undtagelsen. Men udviklingen på det amerikanske finansmarked smitter normalt kraftigt af på de europæiske finansmarkeder, så der er det vigtigt, at holde øje med pengepolitikken i USA. Kursfald på op til 5 % målt på regioner Størst fald på forbrugsaktierne Devalueringen i Kina førte til kursfald på verdens aktiebørser på op til 5%, jævnfør tabellen på forsiden. Altså umiddelbart ikke noget dramatisk. På landeniveau har kursfaldene været størst i BRIK-landene og i eurozonen. Ser man i stedet på kursreaktionen på de vigtigste sektorer indenfor aktiemarkedet, har nedgangen været størst indenfor varige forbrugsgoder, hvilket eksempelvis er selskaber, der producerer biler og elektronik. Bilaktierne er formentlig ramt af, at devalueringerne nu gør det dyrere for kineserne at købe importerede vestlige luksusbiler. Mindst ramt af kursfald har været aktier i selskaber, der producerer maskiner og andre investeringsgoder. Målt på sektorer er forbrugsaktier hårdest ramt Aktiemarkederne i USA og Europa støttes dog af boost et til økonomien Set ud fra et makroøkonomisk synspunkt burde den kinesiske devaluering være positivt for aktiemarkederne i USA og Europa. Ganske vist øger Kina sin konkurrenceevne relativt til vestlige firmaer. Men følgevirkningerne af devalueringerne har været prisfald på olie og andre råvarer, og det kombineret med billigere import fra Kina - betyder, at inflationen bliver lidt lavere end ellers de kommende måneder. Det er et boost til væksten i USA og Europa, og dermed til aktiemarkederne. Selvfølgelig forudsat, at Kinas devaluering ikke breder sig og bliver til en egentlig valutakrig. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag JPY BNP-tal (foreløbige, 01.50) 2.kvt.2015 % kvt/kvt og år/år -0,5 / 1,0 / EUR handelsbalance (11.00) juni mia. EUR 21,2 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) august indeks 5 3,86 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) august indeks USD udlandets køb af US-værdipapirer (15.00) juni mia. USD 93,0 Tirsdag SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) UK inflation (i alt / kerne, 10.30) juli % år/år 0,0 / 0,8 0,0 / 0,8 USD byggetilladelser (14.30) juli k 1.337k USD påbegyndt byggeri (14.30) juli k 1.174k Onsdag JPY handelsbalance (01.50) juli mia.jpy JPY eksport (01.50) juli % år/år 6,6 9,5 JPY import (01.50) juli % år/år -6,5-2,9 EUR betalingsbalance (10.00) juni / sen 12 mdr.mia. EUR 18,0 EUR byggeri og anlæg (11.00) juni % m/m og år/år 0,3 / 0,3 ITA betalingsbalance (11.00) juni / sen 12 mdr.mia. EUR 2,6 USD inflation (i alt/kerne, 14.30) juli % m/m 0,2 / 0,2 0,3 / 0,2 USD referat fra seneste pengepolitiske møde (20.00) juli Torsdag CHF handelsbalance (08.00) juli mia.chf 3, CHF eksport (08.00) juli % m/m -0,9 CHF import (08.00) juli % m/m 2,2 DEU producentpriser (08.00) juli % m/m og år/år 0,0 / -1,3-0,1/ -0,4 DKK detailomsætning (09.00) juli % m/m og år/år 0,6 / 1,5 NOK BNP-tal (i alt / fastlandsøkonomien 10.00) 2. kvt % kvt/kvt 0,2 / 0,5 UK detailomsætning (10.30) juli % m/m og år/år 0,4 / 4,4-0,2 / 4,0 SPA sælger statsobligationer (10.30) GRE betalingsbalance (11.00) juni mia.eur 1,38 0,407 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 270k 274k USD Existing home sales (16.00) juli mill. annualiseret 5,42 5,49 USD gennemsnitlig huspris (16:00) juli % år/år USD Philadelphia Fed-indekset (16.00) august indeks 7 5,7 USD leading indicators (Conf. Board, 16.00) juli % m/m 0,2 0,6 Fredag DEU GfK forbrugertillidsindeks (08.00) september indeks 10,1 10, DKK forbrugertillid (09.00) august indeks 9,5 UK månedstal for statsfinanserne (10.30) juli mia.gbp EUR forbrugertillid (16.00) august indeks -6,9-7,1 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6