DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET. Bente Jensen

Transkript

1 Konferencen Må jeg være med? 6. november Københavns Rådhus Familie- og Basispladsprojektet i Københavns kommune Resultater af effektmålingen

2 Indhold Formål ORGANISATORISK LÆRING Resultater Effekter Organisatorisk læring Samlende temaer Implementering og effekt Konklusion og perspektiver 2

3 Formålet: Et kompetenceløft for medarbejderne i Familieplads- og basispladsinstitutionerne i forhold til målgrupper af udsatte børn ved hjælp af projektets redskaber (pædagogisk intervention) med henblik på at fremme : Børns trivsel Børns læring Forældresamarbejdet 3

4 Pædagogisk intervention Innovation: Fornyelse gennem: Fase 1: Analyse og refleksion af gældende praksis Fase 2: Udvælgelse af et opmærksomhedsfelt. Selvvalgte temaer inden for et af de tre fokuspunkter 4

5 Organisatorisk Læring - I Fokus for et organisatorisk læringsperspektiv er på de læreprocesser i organisationer, som ligger til grund for udvikling af nye praksisser og nye forståelser Forskningen skelner helt overordnet mellem: 1. En kognitiv forståelse af organisatoriske læreprocesser med fokus på erhvervelse af viden 2 En praksisbaseret forståelse af organisatoriske læreprocesser med fokus på at blive dygtigere praktikere Det antages, at aktørerne og afdelingernes handlemåder og forståelser har stor betydning for det konkrete arbejde med socialt udsatte børn og dermed effekterne af interventionen

6 Organisatorisk Læring - II Forskningsprojektet tager afsæt i en mellemform kaldet det pragmatiske perspektiv kendetegnet ved følgende: 1 Organisatoriske læreprocesser igangsættes når vaner og hverdagspraksisser forstyrres og udfordres 2 Læreprocessen er kendetegnet ved udvikling og afprøvning af ny viden som løsning på forstyrrelserne 3 Det organisatoriske læringsresultat er udviklingen af nye handlemåder og forståelser, som skaber bedre hverdagspraksisser 4 Den organisatoriske læring sker ud fra interaktioner mellem organisationens ansatte og de institutionelle betingelser

7 Effekter - metode Analysen bygger på screening (spørgeskemaer) af børn der deltager en før- og eftermåling ( ) Brug af et HPA-screeningsinstrument (anvendt på ca børn) samt TRAS-observationer Effekter vurderes på de tre mål: 1) børns trivsel, 2) børns læring og 3) forældresamarbejdet 7

8 Resultater - baseline Bekymringsbørn: er børn, der hører til inden for almenområdet, men som af forskellige årsager har behov for særlig opmærksomhed og støtte De mest socialt udsatte børn: De socialt set mest udsatte børn har store og vedvarende problemer med adfærd, læring og trivsel og har brug for omfattende hjælp. Børn med diagnose: Det er børn med diagnose, ressourcekrævende. Eksempelvis udviklingshæmmede børn i lettere grad, døve- hørehæmmede og CI- opererede børn eller normaltbegavede børn med autisme. Screeningsresultater (baseline understøtter store forskelle) 8

9 Resultater TRIVSEL I - Familieplads Generelle vanskeligheder positiv effekt (forældre) 27 % af børnene (1. runde) har tydelige/alvorlige vanskeligheder 8% af børnene (2. runde) har tydelige/alvorlige vanskeligheder Generelle vanskeligheder positiv effekt (pædagoger) 17% af børnene (1. runde) har tydelige/alvorlige vanskeligheder 6% af børnene (2. runde) har tydelige/alvorlige vanskeligheder Aldersforskelle (pædagoger) dette taler for tidlig indsats og opsporing Kønsforskelle (forældre) dette taler for opmærksomhed på køn 9

10 Resultater TRIVSEL I - Basisplads Generelle vanskeligheder ikke/negativ? effekt (forældre) 37 % af børnene (1. runde) har tydelige/alvorlige vanskeligheder 51% af børnene (2. runde) har tydelige/alvorlige vanskeligheder Generelle vanskeligheder ikke effekt (pædagoger) 69% af børnene (1. runde) har tydelige/alvorlige vanskeligheder 68% af børnene (2. runde) har tydelige/alvorlige vanskeligheder Aldersforskelle igen taler dette for tidlig indsats og opsporing Kønsforskelle igen taler dette for opmærksomhed på køn 10

11 Resultater TRIVSEL II - Familieplads Socio-emotionelle kompetencer positiv effekt: hensynsfuldhed (mere effekt end HPA), hjælpsomhed (ingen effekt i HPA) solidaritet (markant stigning 20%, mere end HPA) udadvendthed og åbenhed (som HPA) tryghed (som HPA) usikkerhed mindsket (som HPA) Modsatrettede socio-emotionelle kompetencer ikke effekt Antisocial adfærd og urolighed ikke ændret 11

12 Resultater TRIVSEL II - Basisplads Socio-emotionelle kompetencer ikke effekt at spore på indikatorer som hensynsfuldhed hjælpsomhed solidaritet udadvendthed og åbenhed tryghed usikkerhed mindsket antisocial adfærd og urolighed Basisbørnene kan være sværere at nå se målgruppeindikatorer (side 8) 12

13 Resultater LÆRING I - Familieplads Læringsklar og moden positiv effekt. Talkendskab, Sproglig formåen Skriftligt TRAS positiv effekt. Opmærksomhed Koncentrere sig Udtale af sproget Alder ikke entydige resultater. Køn går mere tydeligt igennem piger opnår størst effekt 13

14 Resultater LÆRING I - Basisplads Læringsklar og moden positiv effekt. Matematisk logisk formåen TRAS positiv effekt. Opmærksomhed markant effekt Koncentrere sig - bedre til at holde fokus og koncentrere sig Ikke beherske at holde opmærksomhed falder Ordudvikling Alder - ikke entydige resultater. Køn går mere tydeligt igennem piger opnår størst effekt 14

15 Resultater FORÆLDRESAMARBEJDE Familieplads og Basisplads Forældres opfattelse af: personalets forhold til børnene, vurderes generelt godt af forældre, personalets evne til at betragte børnene som individer, og tiltro til pædagogernes evner. Der er en svag positiv udvikling for de yngste børn og piger. personalets tid til forældrene. Eksempelvist svarer 20 % færre forældre altid til spørgsmålet om I hvor høj grad er personalet generelt venligt og imødekommende overfor dig som forælder? Effekt er uafhængig af alder og køn. Høj grad af tilfredshed i udgangspunket (baseline) 15

16 Resultater ORGANISATORISK LÆRING I Tre institutionelle faktorer har generel betydning: 1 Ledelse spiller en vital rolle. Kommunikations- og forandringskompetencer er vigtige, idet ledere skal oversætte budskaber mellem forvaltning og medarbejdere og skabe en følelse af ejerskab over interventionen 2 Strukturelle rammer skal modsvare de nye opgaver. Eks. skal der være tid og ressourcer til at læreprocessen kan bundfælde sig hos aktører og i afdelinger 3 Tydelige hensigter med forandringerne er helt afgørende for dannelsen af motivation for, at aktører og institutioner vil lære det nye. Aktørerne skal kunne se en mening med interventionens bidrag for at ville lære 16

17 Resultater ORGANISATORISK LÆRING II Specifikke faktorer med betydning for organisatorisk læring: 1 Netværk hvor institutionsledere delte viden, erfaringer og reflekterede sammen havde stor betydning for den organisatoriske læring 2 Langtidssygemeldinger og høj personaleomsætning hæmmer den organisatoriske læring 3 Tværfagligt samarbejde med forvaltningen 4 Efter- og videreuddannelsesfrekevns antages at påvirke de organisatoriske læreprocesser i forhold til interventionen 17

18 Resultater SAMLENDE TEMAER Forstyrrelsen af rutiner og eksisterende tænkemåder er afsættet for organisatorisk læring. I Familie- og basispladsprojektet er forstyrrelsen interventionen. Hvad var så resultatet af den organisatoriske læreproces? 1 Hovedparten af institutionerne udviklede en mere tydelig kontekstuel og innovativ forståelse af socialt udsatte børn. Analysen viser flere eksempler på, hvordan læringen ændrede konkrete praksisser/rutiner 2 Institutionerne ændrede helt grundlæggende praksis ved at anvende et nyt redskab: praksisfortællinger. Organisatoriske læringsresultater tager dog tid, før de giver sig udslag i direkte effekter 18

19 Den integrerede implementeringsmodel Jensen, B et al. (2009). Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner. HPA-projektet. København: Danmarks Pædaogiske Universitetsforlag (side 44)

20 Konklusion I Familieplads-interventionen i daginstitutioner viser sig at have succes med: at igangsætte processer, som skaber betydelig effekt mest på børns trivsel (udvikling socialt), i mindre grad læringsmæssigt i institutionen og det faglige niveau højnes via et fælles sprog omkring opmærksomhedsbevidsthed og ændret problembevidsthed med dertil hørende anderledes praksis i forhold til fokuspunkterne: inklusion, trivsel, læring under forudsætning af en motiveret holdning til interventionen og dens redskaber 20

21 Konklusion I Basisplads-interventionen i daginstitutioner viser sig at have succes med: at igangsætte processer, som skaber betydelig effekt mindst på børns trivsel (udvikling socialt), i højere grad læringsmæssigt i institutionen og det faglige niveau højnes via et fælles sprog omkring opmærksomhedsbevidsthed og ændret problembevidsthed med dertil hørende anderledes praksis i forhold til fokuspunkterne: inklusion, trivsel, læring under forudsætning af en motiveret holdning til interventionen og dens redskaber 21

22 Konklusion II dette stiller på sin side store krav til videnspersoner, ledere og konsulenter, som skal forestå den praktiske implementering. den intervenerende fase, dvs Familie-og basispladsinterventionen konkretiseret - rummer et omfattende læringspotentiale, præget af vægt på abstrakt begrebsliggørelse og refleksion med afsæt i aktiv eksperimenten og konkret oplevelse. At medarbejderne føler sig inddraget, at projektet giver mening At der skabes en mellemvej mellem Top-down- og bottomup perspektiver 22

23 Konklusion III Med andre ord er projektet lykkedes gennem implementering af Familie- og basisplads-konceptet ud fra de lokale muligheder forøgelse af læringspotentialer i det pædagogiske arbejde (praksis sættes på begrebslig form) netværk, der gør det muligt at dele viden, oplevelser, erfaringer markant positivt fokus på børn trivsel (målt på socio-emotionelle kompetencer), læring (målt på en række læringsindikatorer, inklusion ( overskygges læring? ) 23

24 Konklusion IV Projektets interventionsdel kan godt lykkes selv om det måske ikke ses direkte gennem effektmåling (et-årig) Screening kan bidrage med mere præcis viden om udsatte børn - fra følelser, fornemmelser til indikatorer Målgruppeforskelle kan identificeres og følges yderligere Merviden om institutionernes målrettede arbejde tilvejebringes gennem Erkendelse af rutiner, pædagogik Forståelser af fremherskende børne- og problemopfattelser/kultur 24

25 Tolkninger af konklusion i implementeringsperspektiv Effekter skal ses i lyset af en implementeringsproces, indlejret i en kompleksitet Faktorer (indirekte) der påvirker: Politikker, politik design Målgruppeadfærd, børnesammensætning Konkrete socioøkonomiske betingelser Foruden (direkte) faktorer såsom motivation, ledelse, organisatorisk læring og samspillet imellem (jf. fig, side 19)

26 Perspektiver Longitudinelt arbejde: Screening/videreudvikle screeningsinstrumenter (fintmaskede) Målrettet arbejde med pædagogik rettet imod børnesammensætning, målgruppeidentifikation Videreudvikling af perspektiver om organisatorisk læring, organisationsformer 26

27 Forfatter og kontaktoplysninger Undersøgelsens kvantitative del og analyser er gennemført i samarbejde med Anna Kragh, Capacent, konsulent. Undersøgelsens kvalitative del og analyser er gennemført i samarbejde med Ulrik Brandi, DPU, adjunkt: For kontakt henvises til:, DPU, projektleder, Se også link og