Kognitiv sagsformulering

Transkript

1 116

2 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan afdække, hvad der ligger til grund, for at et barn handler på bestemte måder. Metoden tegner et billede af barnet og de positive og negative påvirkninger, som han eller hun udsættes for. Personalet får ved kognitiv sagsformulering overblik over de faktorer, der har størst betydning for barnets hverdag. Metoden tilgodeser barnets egne tanker og måder at tackle hverdagen på, når noget bliver svært. Kognitiv sagsformulering er et udgangspunkt for mål og indsats i forhold til barnet. Metoden er for 0-6-årige børn. Systematik og overblik Kognitiv sagsformulering Pædagogiske overvejelser I det pædagogiske arbejde er det vigtigt, at de voksne altid er nysgerrige på et barns trivsel og ikke overser relevant information eller tegn fra barnet og dets omgivelser. I arbejdet med at skabe et solidt overblik over barnets egen verden i form af det, det tænker om sig selv og de ting, det gør, når noget bliver for svært, er den kognitive sagsformulering en anvendelig metode. Kognitiv sagsformulering er en metode fra KRAP en forkortelse af Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Formål Formålet med kognitiv sagsformulering er at: give overblik over vigtige perspektiver i et barns liv få et udgangspunkt for de indsatser, der skal igangsættes omkring et barn fastholde barnets perspektiv. METODEBESKRIVELSE Hvad er konteksten? Kognitiv sagsformulering kan anvendes, når man modtager et nyt barn eller ved udvalgte børn, som man gerne vil have større fokus på. Det vil være en stor fordel, hvis hele dagtilbuddet er fortrolig med metoden, så den kan udgøre det fundament, man taler om børnene ud fra. Modellen kan også bruges i forbindelse med forældresamtaler. 117

3 Konkrete elementer i metoden Skemaet til kognitiv sagsformulering består af fem bokse, som hver især bidrager til det nuancerede overblik, der er påkrævet for at forstå barnet tilstrækkeligt. Skemaet er et internt arbejdspapir, personalet udfylder, efterhånden som de får afdækket de enkelte perspektiver, eller det kan udfyldes sammen med forældre. I begge tilfælde vil udgangspunktet være barnets perspektiv. De fem bokse, skemaet består af, er: 1 Prædisponerede faktorer baggrunden 2 Vedligeholdende faktorer 3 Beskyttende faktorer 4 Mestringsstrategier 5 Grundtanker. Fremgangsmåden trin for trin Skemaet udfyldes efterhånden som personalet får afdækket de respektive forhold Prædisponerende faktorer baggrunden I denne boks beskriver personalet, hvad barnet har med sig af konkrete oplevelser eller forhold, som er betydningsfulde for at forstå det pågældende barn. Det er alle de forhold, som er konstante i barnets liv, og der ikke kan ændres ved en pædagogisk indsats. Det drejer sig om: Personlige faktorer (alder, køn, osv.) Medfødte styrker og sårbarheder (ting, som ikke ændres, særlige styrker, intellektuelt niveau, allergisk lidelse osv.) Tidlige erfaringer (daginstitutionsskift, skilsmisse i familien, anbringelser osv.) Levevilkår (fx: Bor sammen med mor og halvbror, bor med både mor og far osv.) Centrale livsbegivenheder som: Oplevelser af savn (mistet sin mor som 3-årig), svigt (biologisk mor kommer kun til samvær hver anden gang) osv. Oplevelse af at lykkes, få succes, få hjælp osv. De vedligeholdende faktorer Også de faktorer, som fastholder barnet i negative mønstre, skal beskrives. Det vil sige faktorer, som virker vedligeholdende med hensyn til de vanskeligheder, han eller hun står med: I virkeligheden På handleplanet På tankeplanet. Her beskriver personalet både personlige og sociale faktorer, der er medvirkende til, at den eller de tilstande, som ønskes ændret, alligevel bliver fastholdt. En vedligeholdende faktor kan fx være en far, som ofte fortæller sin søn om alt det, faderen synes, sønnen gør forkert, og som er rigtig god til at sætte fokus på sønnens fejl og mangler. Den samme fader kan dog sagtens være en beskyttende faktor på en række andre områder. 118

4 En vedligeholdende faktor kan også være en pædagog i daginstitutionen, som kun magter at se det, barnet gør forkert, og som bruger megen energi på at fremhæve dette. En vedligeholdende faktor kan være manglende færdigheder til at begå sig socialt. Alt i alt faktorer, der trækker i den forkerte retning. Man kan arbejde på at reducere og mindske de vedligeholdende faktorer. Beskyttende faktorer De beskyttende faktorer er de personlige og sociale faktorer, som udgør en form for beskyttelse i forhold til barnet. Det er forhold, der kan udnyttes til at understøtte, at en positiv udvikling fortsætter eller bliver igangsat. Beskyttende faktorer er: Faktorer, som hjælper personen trækker den rigtige vej Færdigheder, egenskaber, sammenhænge mv. Systematik og overblik Kognitiv sagsformulering Det kan være forhold som: At være velbegavet At have en god og støttende familie At have gode relationer At have et charmerende udseende En forstående pædagog Positiv tilgang til at være i daginstitutionen osv. Mestringsstrategier Mestringsstrategier er det, et barn gør, når noget bliver for svært. Det kan være barnet løber sin vej eller smider sig og græder overdrevent. Det kan være, barnet bider de andre børn. Her beskriver man også: Hvor hensigtsmæssige mestringsstrategierne er for barnet selv og for omgivelserne? Hvor hensigtsmæssige strategierne er på kort og på langt sigt? Grundtanker I denne boks beskriver personalet barnets tanker og antagelser om sig selv, om andre mennesker, om sin omverden m.m. Grundtankerne er af stor betydning for, hvordan man fortolker og forstår sine oplevelser. Det kan være vanskeligt for barnet selv at formulere sine grundtanker, så i stedet kan personalet forme hypoteser, som de afdækker ved hjælp af barnets adfærd og udtalelser. AFSLUTTENDE VURDERING Fordele ved metoden Metoden er let tilgængelig, og alle ansatte kan løbende medvirke til at udfylde skemaerne. 119

5 Man kan arbejde med et punkt ad gangen og skrive ændringer ind i skemaet, efterhånden som indsatserne giver resultater. Er en overskuelig model til at forstå vigtige perspektiver i et barns liv og som grundlag for at lave særlige indsatser.» Skemaerne er helt klart et godt redskab til at blive klogere, for de giver et godt overblik og samtidig fastholder de os voksne til at se tingene fra barnets perspektiv. Nina Sørensen, pædagog Forhold, man skal være opmærksom på Der kan ske ændringer undervejs, og det er derfor en god idé at bruge sagsformuleringen som et dynamisk redskab og tilføje ændringer, efterhånden som de sker. KOGNITIV SAGSFORMULERING Positive påvirkninger Fakta om barnet Negative påvirkninger Barnets grundlæggende tanker om sig selv og andre. Når barnet udfordres 120

6 Systematik og overblik Kognitiv sagsformulering K 121