Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker

Transkript

1 Tag vare på... Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker - Branchevejledning for arbejdsgivere/sikkerhedsorganisation

2 Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder BAR Handel. BAR Handel har til formål at medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål og derved understøtte arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne inden for detailhandelen. BAR Handel giver konkret vejledning om aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger inden for branchen i form af f.eks. branchevejledninger, kampagnemateriale og afholdelse af temadage. BAR Handel er sammensat af repræsentanter for arbejdsgiver-, leder- og arbejdstagerorganisationer inden for detailhandelsområdet. Holdningerne, der udtrykkes i BAR Handels forskellige former for vejledning, viser disse parters fælles opfattelse af, hvad der er god arbejdsmiljøstandard inden for branchen. Arbejdstilsynet har haft denne branchevejledning til gennemsyn og finder, at den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Indledning...3 Instruktion i sikker adfærd...4 Sikker adfærd...5 Røveri...5 Butikstyveri...5 Ran...6 Vold eller trusler om vold...7 Hjælp og støtte efter voldsomme hændelser...8 Fysiske og tekniske tiltag...9 Røveri...9 Butikstyveri...14 Ran...15 Vold eller trusler om vold...15 Piktogrammer...16 Signalementsblanket...18 Anden relevant litteratur

3 Indledning Som arbejdsgiver føler man et naturligt ansvar for varerne i butikken, salgsresultaterne og medarbejdernes sikkerhed og ønsker derfor at sikre butikken og medarbejderne mod røveri, butikstyveri, ran og andre situationer med risiko for vold eller trusler om vold. BAR Handel har udarbejdet tre branchevejledninger, som giver gode råd om, hvordan alle i butikken kan være med til at forebygge sådanne situationer - og mindske omfanget af eventuelle skader, hvis situationerne opstår. Hvordan kan vejledningerne bruges i butikkens arbejdsmiljøarbejde? Som det fremgår af nedenstående, supplerer de tre vejledninger hinanden, men kan også bruges enkeltvis. Denne branchevejledning beskriver, hvad arbejdsgiveren, sikkerhedsorganisationen eller personer, der varetager butikkens arbejdsmiljøopgaver, bør være opmærksomme på, så situationerne forebygges, og omfanget af eventuelle skader reduceres. Der gives derfor gode råd om blandt andet instruktion i sikker adfærd, og hvilke fysiske og tekniske tiltag der kan virke forebyggende på de forskellige situationer. Den tredje, er en kort branchevejledning, der hurtigt giver et overblik over, hvordan alle i butikken kan være med til at forebygge røveri, butikstyveri, ran og andre situationer med risiko for vold eller trusler herom - og mindske omfanget af eventuelle skader, hvis situationerne opstår. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdsmiljølovens regler overholdes, og at medarbejderne bliver instrueret i, hvordan de sikkert og forsvarligt skal udføre deres arbejde. Arbejdslederne skal medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, vedkommende leder. Medarbejdernes opgave er at tage vare på sig selv ved blandt andet at følge denne instruktion. Den anden branchevejledning giver mere uddybende råd om, hvordan butikkens medarbejdere kan udvise sikker adfærd i det daglige arbejde for at forebygge situationerne og reducere omfanget af eventuelle skader. Denne branchevejledning kan derfor bruges i forbindelse med instruktionen af medarbejderne i sikker adfærd. 3

4 Instruktion i sikker adfærd Sikker adfærd er den vigtigste forudsætning for at kunne forebygge røveri, butikstyveri, ran eller andre situationer med vold eller trussel om vold, og reducere eventuelle skader, hvis situationerne alligevel opstår. Alle i butikken bør vide, hvordan de udviser sikker adfærd. Det er arbejdsgiverens ansvar at give denne viden til medarbejderne. I praksis er det ofte arbejdslederen, eventuelt i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten eller andre personer, der varetager butikkens arbejdsmiljøopgaver, som giver medarbejderne denne viden. På et personalemøde eller lignende kan der gives instruktion i, hvordan situationerne kan opstå og undgås, og hvordan situationerne bør tackles, hvis de opstår. På denne måde ved alle, hvordan de kan være med til at forebygge situationerne, og hvad de bør gøre, hvis situationerne opstår. Det, man ikke kender til - men kan forestille sig - kan skabe utryghed I denne branchevejledning og branchevejledningen til medarbejdere kan der hentes inspiration til instruktion i sikker adfærd. 4

5 Sikker adfærd I det følgende gives gode råd om, hvordan der kan sikres en sikker adfærd blandt butikkens medarbejdere. Arbejdsgiveren, sikkerhedsorganisationen eller andre personer, der varetager butikkens arbejdsmiljøopgaver, kan ud fra de gode råd overveje, hvordan der opnås en mere sikker adfærd i butikken. Røveri Der er tale om et røveri, når en person anvender vold eller truer med vold for at få udleveret penge eller andre værdier fra butikken. Røverier kan opstå impulsivt eller være planlagte. Ofte har røveren iagttaget butikken og omgivelserne i kortere eller længere perioder før røveriet. Røveren har f.eks. studeret medarbejdernes daglige adfærd og rutiner. Sikker adfærd før et røveri Røverier kan forebygges ved, at butikken har nogle gode og sikre vaner for: Betjening af kassen Intern transport af kassebeholdningen Optælling af kassebeholdningen Opbevaring af penge og værdier indtil afhentning eller transport til bank Ekstern transport af penge til bank - specielt hvis det ikke er professionelle værditransportører, der varetager denne opgave Sikker adfærd under og efter et røveri Opstår røveriet alligevel, kan omfanget af eventuelle skader mindskes, hvis alle i butikken ved, hvordan de skal forholde sig under og efter et røveri. De skal blandt andet vide noget om: Opførsel under selve konfrontationen med røveren Aktivering af alarm/opkald til politiet Beskyttelse af spor Afgivelse af signalement Brug af kollegastøtte og eventuel professionel hjælp Butikstyveri Der er tale om butikstyveri, når en kunde stjæler varer eller andre værdier fra butikken uden at bruge vold eller trusler om vold. Ved tilbageholdelse af en butikstyv, kan situationen dog nemt udvikle sig til en voldelig situation. Det er alle former for varer, der bliver stjålet. Varer, der er lette at sælge videre, og mindre varer med høj værdi er dog de mest eftertragtede. Butikstyverier foregår på mange måder. Tyvene stjæler f.eks. direkte fra butikkens hylder eller fra lageret. Tricktyverier, hvor tyven afleder ekspedientens eller kasseassistentens opmærksomhed for at stjæle en vare, forekommer også. 5

6 Opfindsomheden er stor, når tyvene skal smugle varer eller andre værdier ud af butikken! Butikstyverier opstår impulsivt eller er planlagte. Mange tyve har i mere eller mindre grad planlagt deres gerning. De har, som røverne, ofte observeret butikken i kortere eller længere perioder for at få en viden om f.eks. medarbejdernes adfærd og rutiner. Sikker adfærd før et butikstyveri Butikstyverier forebygges ved at gøre det svært for tyven at stjæle. Det gælder derfor om at have nogle gode og sikre vaner for: Kundeobservation/-kontakt Brug af varesikringssystemer Placering af varer Fremvisning af varer Aflåsning af døre m.m. Sikker adfærd under og efter et butikstyveri Opstår butikstyveriet alligevel, kan viden om hvordan en butikstyv tilbageholdes sikre, at situationen ikke udvikler sig til en voldssituation. Derfor skal alle i butikken vide: Hvor, hvornår og af hvem en formodet butikstyv må tilbageholdes Hvordan en butikstyv diskret tilbageholdes Hvad der gøres, hvis butikstyven gør modstand eller nægter at følge med Hvordan butikstyven udspørges Hvad der gøres, hvis der alligevel ikke er tale om butikstyveri Hvordan butikstyveriet anmeldes, herunder hvornår politiet skal tilkaldes Hvordan der gives kollegastøtte, og hvor der eventuelt kan hentes professionel hjælp Ran Ran er, når en tyv, for øjnene af én, stjæler varer eller værdier, som man har på sig eller som er lige ved siden af én. Ofte sker ran ved kassedyk, hvor tyven hurtigt stikker hånden ned i kassen, tager kontanterne og løber uden at være truende og uden at anvende vold. Sikker adfærd før et ran Risikoen for ran kan mindskes betydeligt ved hjælp af nogle gode og sikre vaner for håndtering af penge under: Betjening af kassen Intern transport af kassebeholdningen Sikker adfærd under og efter et ran Opstår der et ran, kan eventuelle skader mindskes ved, at alle i butikken ved, hvordan de skal forholde sig under og efter et ran. Se afsnittet om Sikker adfærd under og efter røveri. 6

7 Vold eller trusler om vold Vold kan forekomme under et røveri, men forsøg på at tilbageholde en butikstyv kan, som sagt, også udvikle sig til en voldssituation. Derudover kan der forekomme situationer, hvor det er kunden, der har en voldelig eller truende adfærd. Sikker adfærd ved vold eller trussel om vold ved røveri og butikstyveri Situationer med vold eller trusler om vold i forbindelse med røveri, butikstyveri og ran kan forebygges ved at have gode og sikre vaner svarende til dem, der er beskrevet i de forrige afsnit om sikker adfærd før, under og efter et røveri og butikstyveri. Sikker adfærd ved voldelige eller truende kunder Under situationer med trusler om vold fra kunder er det vigtigt, at alle i butikken ved, hvordan de skal forholde sig, så der ikke sker en optrapning af situationen. Det drejer sig blandt andet om: Kendskab til butikkens politik for returnering eller ombytning af varer Hvad man som ansat skal lade sig byde fra kundens side Opbakning af kollega under situationen Tilkaldelse af politi Brug af kollegastøtte og eventuelt professionel hjælp efter situationen 7

8 Hjælp og støtte efter voldsomme hændelser At blive udsat for røveri, butikstyveri, ran eller voldsomme og truende kunder kan nogle gange være en voldsom hændelse. Personer, der har været udsat for en voldsom hændelse, kan reagere meget forskelligt - nogle personer får hurtigt bearbejdet oplevelsen og er i stand til at fungere hensigtsmæssigt - andre kan eventuelt få virkninger på længere sigt. Hurtig bearbejdelse af hændelsen via psykisk førstehjælp er den bedste måde til at minimere eventuelle gener. Ved hurtig anvendelse af psykisk førstehjælp kan eventuelle langtidsvirkninger oftest undgås. Den psykiske førstehjælp drejer sig i første omgang om, at kolleger, familie eller andre tæt på den udsatte, yder den nødvendige hjælp og støtte. Psykisk førstehjælp Umiddelbart efter hændelsen og i perioden derefter er hjælp og støtte fra disse personer oftest den vigtigste hjælp til at kunne komme over voldsomme hændelser. Derfor bør I støtte hinanden ved hurtigst muligt at gøre følgende: Acceptér den ramtes reaktioner Lyt og lad den udsatte fortælle om hændelsen uden at afbryde - acceptér gentagelser Ros personen for den måde vedkommende handlede på under hændelsen og vær på ingen måde bedrevidende Bagatellisér ikke hændelsen Lav ikke sjov med hændelsen Vis omsorg Kontakt eventuelt pårørende, og lad ikke personen være alene umiddelbart efter hændelsen Denne støtte er god at give i en periode efter hændelsen - så længe den udsatte har behov for det. Professionel bistand Kan den udsatte ikke komme sig over oplevelsen ved, at der opstår angstanfald, svedeture, søvnproblemer o.lign. over en periode, kan der være behov for, at den udsatte får professionel hjælp til at bearbejde oplevelsen. Professionel bistand kan fås fra f.eks. læge eller psykolog. Visse forsikringsaftaler og medlemskab af nogle organisationer giver mulighed for dækning af udgifter til professionel bistand, hvis der er tale om en pludselig opstået hændelse, som udløser en krisereaktion. Se litteraturliste. 8

9 Fysiske og tekniske tiltag Sikker adfærd er den vigtigste forudsætning for forebyggelse af røveri, butikstyveri, ran eller andre situationer med vold eller trusler om vold, men også fysiske og tekniske tiltag kan være forebyggende. Sikker adfærd er den vigtigste forudsætning for forebyggelse af røveri, butikstyveri, ran eller andre situationer med vold eller trusler om vold, men også fysiske og tekniske tiltag kan være forebyggende. om et eventuelt fysisk eller teknisk tiltag vil passe ind i butikkens daglige arbejdsgange. Det kan f.eks. være svært at holde en dør låst, hvis den bruges mange gange i løbet af arbejdsdagen. Behovet for fysiske og tekniske tiltag skal vurderes ud fra problemets omfang og den forebyggende virkning, som de fysiske og tekniske tiltag vil have i praksis. Samtidig er det vigtigt at kende forsikringsbetingelserne for, hvornår og i hvilke situationer der ydes erstatning, og hvilke krav der stilles til fysisk og teknisk sikring. Er der behov for fysiske eller tekniske tiltag, er det vigtigt, at medarbejderne informeres om tiltagene og instrueres i brugen af f.eks. teknisk udstyr, så de har mulighed for at udvise sikker adfærd. Benyt erfarne fagfolk, hvis der er brug for tekniske tiltag. Spørg andre i branchen, politiet eller Det Kriminalpræventive Råds konsulenttjeneste, om deres erfaringer med hensigtsmæssig sikring. Arbejdsgiveren, sikkerhedsorganisationen eller andre personer, der varetager butikkens arbejdsmiljøopgaver, kan ud fra følgende afsnit vurdere behovet for fysisk og teknisk forebyggende tiltag mod røveri, butikstyveri, ran og andre situationer med vold eller trusler herom. Ved vurderingen skal der selvfølgelig også tages hensyn til, Røveri Røverier forekommer typisk: ved kassen, i selve butikken eller i forbindelse med intern transport af penge i butikkens baglokaler eller ved bagdøren under ekstern transport af penge og værdier til bank eller døgnboks I det følgende gives gode råd om, hvordan man i butikken kan gøre det svært for røveren at udføre et røveri på de ovennævnte steder. Røveri ved kassen, i butikken og ved intern pengetransport Fysisk eller teknisk forebyggelse af røveri ved kasse-/ekspeditionsområderne og under intern pengetransport kan blandt andet ske på følgende måder: Oprydning Forretningens facade bør fremstå pæn og ryddelig. Oprydning foran butikken bør f.eks. ske jævnligt - lad ikke skrald, pap og kasser ligge og flyde. Rod kan signalere, at butikken ikke har kontrol over tingene. 9

10 Ind- og udsigtsforhold Sørg for gode ind- og udsigtsforhold ved f.eks. at holde vinduerne fri for diverse reklame- og prisskilte. På den måde kan forbipasserende se, hvad der foregår i butikken, og butikkens personale kan se, om der foregår noget mistænkeligt udenfor. Tanken om at blive stillet til skue kan være med til at afholde røveren fra at begå røveri. Overblik over butikken Indretning af butikken bør være overskuelig, så en eventuel røver føler sig overvåget og ikke har mulighed for at gemme sig. Tænk derfor over, hvordan hylder, montrer, diske og prøverum placeres - og om der er mulige gemmesteder. Nabohjælp Det er en god idé at lave aftaler med de nærmeste butikker om at være opmærksomme på mistænkelige episoder i og omkring hinandens butikker og en eventuel røvers signalement, flugtvej og flugtmiddel. Låse på døre og vinduer Ind- og udgangsdøre og vinduer bør være intakte og installeret med hensigtsmæssige låse, så røveren ikke har mange muligheder for at komme ind disse veje. Desuden er det en god idé at lade så få medarbejdere som muligt have en nøgle eller en eventuel kode til ind- og udgangsdørene, så risikoen for at miste nøglerne er mindst mulig. Nøgler og eventuelle koder bør selvfølgelig ikke opbevares i butikken om natten, eller når butikken forlades af personalet. 10

11 Døre til tilstødende lokaler bør kunne låses, så røveren ikke har mulighed for at gemme sig i disse lokaler. Højdemarkeringer ved døre Ved ind- og udgangsdøre bør der være højdemarkeringer, som ved passage kan give et fingerpeg om røverens højde. Forslag til højdemarkeringer er vist bagerst i vejledningen. Udendørsbelysning Hensigtsmæssig belysning ved ind- og udgangsdørene mindsker røverens muligheder for at gemme sig, og forbipasserende kan bedre se, hvis der foregår noget mistænkeligt omkring butikken. Skiltning af sikkerhedsniveauet På facaden bør der skiltes tydeligt med, hvilket teknisk sikkerhedsudstyr og andre forholdsregler, butikken har, f.eks. Lav kassebeholdning, Tv-overvågning og Pengeskab kan ikke åbnes af personalet. Det kan i sig selv være med til at holde røveren væk. Dansk Standard har piktogrammer for forskelligt sikkerhedsudstyr, som kan bruges og burde kendes af røvere. Piktogrammerne er vist bagerst i vejledningen. Kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet Pengeskuffen bør kunne lukkes, når der ikke foregår ind- og udbetalinger, og aflåses, hvis den forlades. Ved kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet bør der også skiltes tydeligt med, hvilket teknisk sikkerhedsudstyr og andre forholdsregler butikken har, f.eks. Lav kassebeholdning. Deponeringsmuligheder Kassebeholdningen skal holdes så lav som mulig. Derfor bør større pengebeløb løbende kunne lægges til side et sikkert sted, f.eks. i et pengeskab eller anden form for deponeringsenhed. Intern transport af penge Når kassebeholdningen skal transporteres fra kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet til optællings- eller deponeringsstedet, er det vigtigt, at det foregår diskret og så sikkert som muligt. Ofte er den korteste vej gennem butikken den mest sikre. Der findes forskellige former for sikkerhedsudstyr, der også kan være med til at højne sikkerheden under den interne pengetransport. Alarmer I nærheden af kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet bør der være en telefon, så der hurtigt kan kaldes efter hjælp. Det er også en god idé at have telefoner i tilstødende lokaler til selve butikslokalet, så der også kan slås alarm herfra. Med en overfaldsalarm i nærheden af kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet, kan der endnu hurtigere tilkaldes hjælp. En overfaldsalarm er en alarm, som typisk er direkte forbundet med en alarmcentral eller en politistation, så der hurtigt kan tilkaldes hjælp, hvis der opstår et røveri. Overfaldsalarmen kan også gå til et af de tilstødende lokaler eller nabobutikken, hvorfra politiet kan tilkaldes. Overfaldsalarmer fås uden lyd- og lyssignal, så det kan undgås, at røveren går i panik over signalerne. 11

12 Tv-/videoovervågning Hvis tv-/videoovervågningsudstyret er af en god kvalitet, og kameraerne er placeret, så der kan opnås gode og klare billeder, er det et effektivt middel til at afsløre røvere. Frygten for at blive afsløret kan være med til at holde en eventuel røver på afstand. Kameraerne kan f.eks. placeres ved ind- og udgangsdøre og områder, hvor en formodet røver forventes at opholde sig, f.eks. området, hvor der håndteres penge. Der bør være tilsluttet en videomaskine til kameraerne, så et eventuelt røveri bliver optaget på bånd og senere hen kan bruges under opklaringen af røveriet. Videomaskinen bør stå et sikkert sted, hvor røveren ikke kan få adgang til maskinen eller videobåndet, f.eks. i et aflåst sikkerhedskabinet. Der er særlige regler om brugen og placering af tv-/videoovervågning, se litteraturlisten. Røveri i butikkens baglokaler eller ved bagdøren Fysisk eller teknisk forebyggelse af røveri i butikkens baglokaler eller ved bagdøren kan blandt andet ske på følgende måder: Oprydning Oprydning omkring butikkens bagindgang bør ske jævnligt, så en eventuel røver har færre steder at gemme sig. Låse på døre og vinduer Baglokalernes yderdøre bør være forsynet med hensigtsmæssige låse og bør være låst, når de ikke er i brug, så en eventuel røver har sværere ved at skaffe sig adgang til baglokalerne. Vinduerne i butikkens baglokale bør også være lukkede og sikrede. Udendørsbelysning Bagindgangen og området omkring bør være hensigtsmæssigt oplyst, f.eks. ved spots - især, hvis butikkens bagindgang ligger i en baggård eller et andet mørkt og øde sted. Alarmer Installering af overfaldsalarmer i butikkens baglokaler kan være en fordel, hvis der sker røveri i selve butikslokalet, eller hvis det sker i butikkens baglokaler. Optællingsstedet Tømning af kassen og optælling af kassebeholdningen skal foregå et sted, hvor der ikke færdes andre end butikkens personale, f.eks. på et kontor. Lokalet, der bliver brugt under optællingen, skal kunne aflåses og være låst under optællingen. Vinduer og lignende i lokalet bør være blændet af, f.eks. med persienner, så optællingen ikke kan ses udefra. Døren til lokalet kan eventuelt være forsynet med en dørspion, så personer indefra 12

13 kan se, hvem der ønsker adgang til rummet. Endvidere er det en god idé at påsætte højdemarkeringer på dørkarmen. I lokalet bør der være en telefon og eventuelt en overfaldsalarm. Som i selve butikken kan tv-/videoovervågning også have en forebyggende effekt. Pengeskabe Dagens omsætning bør opbevares et sikkert sted, f.eks. i et pengeskab eller anden form for deponeringsenhed. Den kan f.eks. opbevares i det lokale, hvor optælling af kassebeholdningen foregår, så man undgår yderligere transport, inden pengene transporteres til banken. Der findes forskellige sikrings- og låsesystemer til pengeskabe og andre former for deponeringsenheder. Det bør ud fra butikkens behov vurderes, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Skiltning af sikkerhedsniveauet Der bør ved indgangene til baglokalerne skiltes tydeligt med, hvilket teknisk sikkerhedsudstyr der eventuelt er at finde i baglokalerne. Røveri ved ekstern pengetransport Forebyggelse af røveri ved ekstern pengetransport kan via fysiske og tekniske tiltag ske på følgende måder: Skiftende ruter og rutiner Skift jævnligt ruter og rutiner og undgå at transportere penge efter lukketid. Vær opmærksom på, at personerne, der foretager transporten, er neutralt påklædt. Hvis der bruges bil til transporten, bør denne også være neutral. Butiksreklamer og andre af butikkens kendetegn signalerer, at det er penge, der transporteres. Emballagen, hvori pengene transporteres, bør også være neutral og jævnligt udskiftes. Det er en god idé at lade transportørerne medbringe mobiltelefon, så der hurtigt kan slås alarm. Foretager butikkens personale selv den eksterne pengetransport til banken, bør disse personer vælges med omhu. Unge under 18 år må ikke deltage i egentlige pengetransporter. Transport af store beløb Ved transport af store pengebeløb bør der være to personer om transporten, og det er en god idé at transportere penge ad flere omgange til banken. Jo mindre beløb, der transporteres, desto mindre interessant er det for røveren at røve. Ved transport af store pengebeløb, bør det overvejes at lade et autoriseret værditransportfirma foretage den eksterne transport af pengene. 13

14 Butikstyveri I det følgende gives gode råd om, hvordan man i butikken ved hjælp af fysisk og teknisk forebyggende tiltag kan undgå butikstyveri. Placering af varer Placering af varerne har stor betydning for antallet og omfanget af butikstyverier. Værdifulde varer bør f.eks. placeres nær kasseområdet og væk fra ind- og udgangsdøre. Særligt værdifulde varer bør placeres i aflåste montrer eller andre opbevaringsenheder, som kan låses. Har butikken varegrupper, som er særligt eftertragtede, bør det overvejes at flytte disse varer til et mere trafikeret område i butikken, hvor der ofte er personale i nærheden. Overblik over butikken Butikken bør være overskuelig indrettet, så medarbejderne har mulighed for naturligt at overvåge butikken. I nogle tilfælde fortrækker tyven, hvis han/hun føler sig iagttaget. Inventar og varer bør derfor ikke hindre et frit udsyn fra kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet, ligesom orden i både butikslokalet, baglokaler og lagre sikrer yderligere overskuelighed. Spejle Spejle i butikken og i baglokalerne kan bidrage til en bedre overvågning, men husk, at tyvene også kan bruge spejlene. Varesikring Varesikring kan også have en forebyggende effekt. Hvis butikken har behov for varesikring, er det dog vigtigt at vurdere, om den skal være synlig for kunderne, svær at fjerne, enkel at aktivere/deaktivere, have høj afsløringsgrad og/eller lav frekvens for fejlalarmer. Tv-/videoovervågning Hvis tv-/videoovervågningsudstyret er af en god kvalitet, og kameraerne er placeret, så der kan opnås gode og klare billeder, er det et effektivt middel til at afsløre tyve. Kameraerne kan f.eks. placeres ved ind- og udgangsdøre og områder, hvor en formodet tyv forventes at opholde sig. Der bør være tilsluttet en videomaskine til kameraerne, så et eventuelt tyveri bliver optaget på bånd og senere hen kan bruges under opklaringen. Der er særlige regler om brugen og placering af tv-/videoovervågning, se litteraturlisten. Vagter og butikskontrollanter I visse tilfælde kan det være nødvendigt at udvide medarbejdernes naturlige overvågning. Der kan f.eks. ansættes særlige vagter ved ind- og udgangsdøre. I større butikker, varehuse og stormagasiner kan der ansættes særlige butikskontrollanter/detektiver, der ubemærket færdes i butikken og holder opsyn med kunderne. Disse kontrollanter har samtidig ansvaret for at tilbageholde og anmelde butikstyve. Men vagter og butikskontrollanter fritager ikke medarbejderne fra at være opmærksomme på mistænksomme forhold. Medarbejderne skal derimod vide, hvordan de samarbejder med kontrollanterne. 14

15 Skiltning Skilt tydeligt med hvilket teknisk sikkerhedsudstyr og andre forholdsregler butikken har, f.eks. Tyverisikring af varer, at kunderne bør tage en vogn eller kurv med ind i butikken og at butikstyveri anmeldes. Ran Fysiske og tekniske forebyggende tiltag mod ran er de samme tiltag, der er beskrevet under afsnittet om røveri. Yderligere kan en afskærmning af pengeskuffen fra kunden gøre det fysisk sværere at lave f.eks. kassedyk. Vold eller trusler om vold Følgende fysiske og tekniske forebyggende tiltag kan være med til at sikre, at en situation med trussel om vold ikke udvikler sig til en voldelig situation, hvor medarbejderne bringes i fare. Nedenstående råd gælder ikke for situationer med vold og trusler om vold i forbindelse med røveri, butikstyveri og ran. Se i stedet forrige afsnit om fysiske og tekniske forebyggende tiltag i forbindelse med røveri, butikstyveri og ran. Tilkaldemulighed En tilkaldemulighed til kollegerne i baglokalet, kontoret, frokoststuen eller lignende er en god idé. Tilkaldemuligheden kan være et aftalt kodeord, som signalerer til kollegerne, at der er noget galt, og man har behov for hjælp. 15

16 Piktogrammer 701 ITV overvågning (CCTV) 702 Lav kassebeholdning Pictogrammerne er uddrag fra Dansk Standards piktogrammer (DS Piktogrammer til information af offentligheden, DEL 2: Sikringsforanstaltninger mod røveri, indbrud, tyveri og hærværk). 705 Penge deponeret i pengeskab 16

17 707 Tidslås/Tidsforsinkelseslås 710 Værditransportkøretøj 708 Pengeskab kan ikke åbnes af personalet 713 Overfaldsalarm 709 Værditransportkuffert med farve- eller røgpatron 717 Tyverisikring af varer 17

18 Signalementsblanket Signalementsblanketten er fra Det Kriminalpræventive Råd s materiale. 18

19 Højdemarkeringer Det anbefales at bruge klare og genkendelige farver og placering i følgende højder: 190 cm 180 cm 170 cm Anden relevant litteratur Litteratur Arbejdsmiljøloven Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 236 om anmeldelse af arbejdsulykker mv. til Arbejdstilsynet Justitsministeriets bekendtgørelse om Lov om forbud mod privates Tv-overvågning mv. Det Kriminalpræventive Råd s materialer, Udgifter til professionel bistand Som anført i vejledningen giver visse forsikringsaftaler og medlemsskab af nogle organisationer mulighed for dækning af udgifter til professionel bistand. Medlemsskab af bl.a. HK/HANDEL giver denne mulighed. 19

20 Som arbejdsgiver føler man et naturligt ansvar for varerne i butikken, salgsresultaterne og medarbejdernes sikkerhed og ønsker derfor at sikre butikken og medarbejderne mod røveri, butikstyveri, ran og andre situationer med risiko for vold eller trusler om vold. Branchevejledningen til arbejdsgivere/sikkerhedsorganisationer henvender sig primært til arbejdsgiveren, sikkerhedsorganisationen eller andre, som varetager butikkens arbejdsmiljøopgaver. Branchevejledningen til arbejdsgivere giver gode råd om, hvordan butikken ved hjælp af en god overordnet planlægning kan forebygge og tackle røverier, butikstyverier, ran og andre situationer med risiko for vold eller trusler om vold. BAR Handel Fællessekretariatet Dansk Handel & Service Vester Farimagsgade København V Tlf.: Fax: info@barhandel.dk Faglige spørgsmål kan rettes til partssekretariaterne: Arbejdstagersekretariatet Ny Vestergade 17, København K Tlf.: Fax: arbejdstager@barhandel.dk HK-varenummer Arbejdsgiversekretariatet Dansk Handel & Service Vester Farimagsgade København V Tlf.: Fax: arbejdsgiver@barhandel.dk Sekretariatet for ledere Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade København S Tlf.: Fax: lederne@barhandel.dk Branchevejledningen kan købes hos Arbejdsmiljørådets Service Center Tlf.: ASC-varenummer Layout: Gorm Larsen & Partners Tryk: Athene 1. udgave, 1. oplag 2001 ISBN