F I N A N S U G E N. Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut maj 2017, uge 19

Transkript

1 F I N A N S U G E N 11. maj 2017, uge 19 Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,5% Nikkei + 2,7% C20cap + 1,8% S30 + 0,5% FTSE + 2,1% DAX + 1,8% Euro ,5% BRIC + 0,8% 279 VIX -3,3% 10 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,3% 1,0886 EUR/DKK +0,0% 7,4396 USD/DKK +0,3% 6,8341 SEK/DKK - 0,0% 0,7721 NOK/DKK +0,6% 0,7950 GBP/DKK +0,5% 8,8432 CHF/DKK - 1,3% 6,7795 JPY/DKK - 1,3% 5,9839 Macron vandt men finansmarkedet har allerede fokus rettet mod nye problemer Macron vandt præsidentvalget i Frankrig, uden at det udløste nogen særlig reaktion på finansmarkedet. Det kan skyldes, at udfaldet var forventet, men det kan også skyldes, at finansmarkedet allerede nu ser frem mod de udfordringer som eksempelvis de kommende parlamentsvalg i Frankrig og Italien. Ellers er de faldende råvarepriser blevet et tema på finansmarkedet. Vi ser ingen tegn på, at det skulle være et varsel om, at der er trangere tider for verdensøkonomien på vej (se side 2). Næste uge: Barometre for maj Der kommer ingen af de helt tunge nøgletal i næste uge, hvilket giver mulighed for, at markedsstemningen i stedet bliver styret af andre begivenheder, så som udtalelser fra centralbankchefer og politikere. Fra USA kommer de første aktivitetsbarometre for maj, som forventes at vise fortsat fremgang. Desuden kommer tal for industriproduktionen i april, der står til et fald at dømme efter industribarometrene for april. Fra eurozonen kommer reviderede BNP-tal for første kvartal, hvor det foreløbige tal lød på en vækst på 0,5 pct. Ud over hovedtallet (som forventes at blive bekræftet) udsendes også BNP-tal på landeniveau. Desuden udsender eurostat endelige tal for inflationen i april. Fra dansk økonomi er de væsentligste nøgletal i næste uge BNP-indikatoren for 1. kvartal, som vi forventer viser fortsat fremgang i dansk økonomi, samt forbrugertilliden, der er steget pænt siden november sidste år. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,06 1,35% US 10Y +0,08 2,40% Tysk 10Y +0,12 0,45% Dansk 10Y +0,10 0,70% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 1,3% Olie (WTI) - 0,7% 47 Metaller - 1,7% Opdateret per: 11. maj Side 1 af 7

2 Indhold Aftagende prispres fra råvarer... 2 Solide tal fra Tysklands udenrigshandel... 3 Gode udsigter for dansk økonomi... 4 Er prisfald et varsel om nedgang i verdensøkonomien? Aftagende prispres fra råvarer Råvarepriserne er kommet i fokus på finansmarkedet, idet priserne har haft faldende tendens på det seneste. Er det udtryk for, at en økonomisk nedtur står for døren? Det hurtige svar er Nej, dels fordi råvarepriser tidligere har været dårlige pejlemærker for den generelle udvikling i økonomien, og dels fordi alle aktuelle indikatorer for økonomien peger i den anden retning, dvs. for en fortsat robust fremgang i aktiviteten. Grafen nedenfor viser udviklingen siden nytår, målt i euro, og billedet er, at priserne på alle tre grupper af råvarer ligger lavere end ved årets begyndelse. Alle hovedgrupper ligger i minus år-til-dato Prisfaldet på råolie kan delvis forklares med målbare størrelser som olieproduktion og olielagre, hvorimod der ikke er nogen oplagte forklaringer til de vigende priser på landbrugsvarer og råvarer til industrien. Trækker i retning af fortsat lav inflation Det er forbundet med stor usikkerhed at spå om udviklingen i råvarepriserne de kommende måneder, hvilket vi derfor afholder os fra. Men hvad er betydningen af de faldende råvarepriser? Sidelæns bevægelse i inflationen de kommende måneder Den vigtigste betydning er, at flere måneders stigning i inflationen sandsynligvis bliver afløst af en mere sidelæns bevægelse, hvor inflationen de kommende måneder vil svinge omkring, eller lidt under, de nuværende niveauer. Udsigten til fortsat lav inflation vil fastholde obligationsrenterne på et lavt niveau, om end scenariet hurtigt kan ændre sig, hvis råvarepriserne tager en anden retning end lige nu. Som tidligere nævnt er råvarepriserne et dårligt pejlemærke for udviklingen i samfundsøkonomien. Umiddelbart skulle man tro, at råvarepriserne stiger i tider med Side 2 af 7

3 fremgang i økonomien og falder, når konjunkturerne peger nedad. Men de seneste mere end 50 år har det faktisk været sådan, at råvarepriserne ikke nødvendigvis er steget i en højkonjunktur og ikke nødvendigvis er faldet før et godt stykke inde i recessionen. Grafen nedenfor viser udviklingen i verdensbankens non-energy råvarepristal, som er valgt, fordi det giver data tilbage til De grå områder er perioder med recession i den amerikanske økonomi. Råvarepriserne er en dårlig indikator for verdensøkonomien Upålideligheden i signalerne fra råvarepriserne gør, at vi ikke tolker den seneste tids prisfald som varsel om en forestående økonomisk nedtur. 20 mia. euro i overskud pr. måned. Solide tal fra Tysklands udenrigshandel Tysklands eksportsektor blomstrer og sikrer fortsat store månedlige overskud på handelsbalancen. De nyeste tal vedrører marts og viser et handelsoverskud på knap 20 mia. euro. Grafen nedenfor viser handelsbalancen, målt som et glidende gennemsnit over 6 måneder, hvilket har den fordel, at den overordnede retning i tallene ikke drukner i de tilfældige månedlige udsving. Overskuddet er dog holdt op med at vokse Handelsoverskuddet har haft stigende tendens siden finanskrisens dage, men de seneste år er der sket det nye, at overskuddet ikke længere vokser, men har stabiliseret sig omkring de 20 mia. euro pr. måned. Side 3 af 7

4 Når overskuddet ikke længere vokser, skyldes det, at Tysklands import er vokset hurtigere end eksporten de seneste år. Det er blandt andet importen af forbrugsvarer, der er steget i takt med, at privatforbruget har overtaget rollen som lokomotiv for den tyske økonomi de seneste år. Tysklands import er stigende Hvem eksporterer Tyskland til? Eksporten er dog fortsat langt større end importen, målt i euro. Som alle andre lande i verden handler Tyskland mest med sine naboer. Knap 60 pct. af Tysklands eksport går til EU og knap 70 pct. til Europa samlet set. 9 pct. af eksporten går til USA (Tysklands største enkelte eksportmarked), mens 6 pct. går til Kina (femte største eksportmarked). Tysklands største eksportmarkeder 2016 % af total EU-28 58,8% - heraf eurozonen 36,8% - heraf UK 7,2% Øvrig Europa 9,4% Asien 16,6% - heraf Kina 6,3% - heraf Japan 1,5% USA 8,9% Resten af verden 6,3% Kilde: Macrobond. Den solide udvikling i Tysklands udenrigshandel forventes at fortsætte, så længe der er fremgang i verdensøkonomien, og så længe Tysklands konkurrenceevne er stærk. Begge forudsætninger er til stede i øjeblikket. Gode udsigter for dansk økonomi Det går godt for den danske udenrigshandel I denne uge kom der nye tal for udenrigshandlen, betalingsbalancen og forbrugerpriserne. Alle tre vidner om fortsat gode tider for dansk økonomi. Både eksporten og importen eksklusive fly, skibe og brændsel mv. steg i marts, med henholdsvis 1,2 pct. og 0,9 pct. i forhold til februar, når der tages højde for sæsonud- Side 4 af 7

5 Ikke mindst for eksporten Figur 1 Udenrigshandlen, sæsonkorrigeret sving. Det betyder at i 1. kvartal 2017 er eksporten steget med 5,8 pct. og importen med 3,3 pct. forhold til 1. kvartal Den øgede eksport er godt nyt, da det bekræfter, at de positive væksttal for Eurozonen smitter af på Danmark. Den øgede import vidner om fremgang i det danske forbrug. Ser man på niveauet for både eksport og import, er vi igen tilbage til et før kriseniveau. Figur 2 Betalingsbalancen, sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik. Solidt overskud på den danske betalingsbalance Betalingsbalancen udviklede sig også positivt. I marts var der samlet set et overskud på 17,6 mia. kr. på den danske betalingsbalance, når man tager højde for sæsonudsving. Det er en stigning på 3,4 mia. i forhold til februar. Stigningen er primært drevet af vareeksporten, der voksede med 2,3 mia. kr. Sammenlignet med samme kvartal sidste år er der tale om en stigning på 9,3 mia. kr. Dette overskud er imidlertid primært drevet af en fremgang i tjenesteeksporten, der i forhold til 1. kvartal 2016 voksede med 4,9 mia. kr. Også nyt fra inflationen I denne uge kom der også nye tal for forbrugerpriserne. Forbrugerpriserne voksede i april med 1,1 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er primært en stigning i prisen på benzin og diesel, tøj, charterrejser samt en stor stigning i lejen på sommerhuse, der trækker inflationen op i april. Inflationen er tiltaget markant i årets første måneder, og vi skal fire år tilbage for at finde inflationsrater på tilsvarende niveauer. Det skyldes til dels basiseffekter fra oliepriserne, der ligger højere i starten af i år end på samme tidspunkt sidste år. Inflationen eksklusiv energi er dog også steget på det seneste, og årsstigningstakten ligger nu på 1 pct. Det tyder på, at det underliggende inflationspres er tiltaget, selvom det fortsat må siges at være lavt. Forårets overenskomstforhandlinger viste dog, at lønpresset herhjemme fortsat er ret begrænset på trods af en markant fremgang i beskæftigelsen de seneste tre år og en ledighed på kun 4,3 pct. Side 5 af 7

6 Figur 3 Forbrugerpriserne Kilde: Danmarks Statistik. Pilen peger moderat opad for inflationen Ser vi lidt længere ud i fremtiden, så forventer vi, at presset opad på inflationen tiltager i løbet af året i takt med, at mængden af ledige ressourcer både herhjemme og globalt bliver mindre. For 2017 som helhed forventer vi, at inflationen lander på 1,3 pct. Det er en del højere end de 0,3 pct. i 2016, men i et historisk perspektiv, er der fortsat tale om et meget lavt niveau. Det betyder, at danskerne også i år kan se frem til en pæn reallønsvækst, men dog ikke så stor som sidste år. Når priserne på varer og tjenester stiger langsommere end lønningerne, som det er tilfældet herhjemme, kan danskerne glæde sig over, at lønnen rækker længere. Det er med til at understøtte privatforbruget og væksten herhjemme. Næste uges vigtigste nøgletal for dansk økonomi: Dato Fra Titel Periode DST BNP-indikator 1. kvt DST Arbejdsproduktivitet 2016 marts-versionen DST Forbrugerforventninger Maj Nationalbanken Direkte investeringer ind og ud af Danmark kvartalvise 1. kvt Side 6 af 7

7 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag UK Rightmove huspristal (01.01) maj % m/m og år/år 1,1 / 2, Kina industriproduktion (04.00) april % år/år 7,0 7,6 Kina detailomsætning (04.00) april % år/år 10,9 10,9 Kina faste investeringer udenfor landbruget (03.00) april % år/år 9,1 9,2 ITA inflation (endelige tal, 11.00) april % år/år 2,0 Portuga BNP-tal (11.00) 1.kvt.2017 % år/år 0,6 / 2,0 GRE BNP-tal (11.00) 1.kvt.2017 % år/år -1,2 / -1,4 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) maj indeks 6,0 5,2 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) maj indeks USD udlandets køb af US-værdipapirer (22.00) marts mia. USD Tirsdag NOK BNP-tal (i alt / fastlandsøkonomien 10.00) 1.kvt.2017 % kvt/kvt 1,1 / 0, EUR nyregistrerede biler (08.00) april % år/år 11,2 FRA inflation (endelige tal, 08.45) april % m/m og år/år prelim:0,1 / 1,4 ITA BNP-tal (foreløbige, 10.00) 1.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,2 / 1,0 SPA salg af skatkammerbeviser (10.30) UK inflation (i alt/kerne, 10.30) april % år/år 2,6 / 2,2 2,3 / 1,8 UK House price Index (10.30) marts % år/år 5,8 EUR handelsbalance (11.00) marts mia. EUR 19,2 EUR BNP-tal (revideret, 11.00) 1.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år prælim: 0,5 / 1,7 DEU ZEW-indekset (11.00) maj indeks 19,5 USD påbegyndt byggeri (14.30) april k 1.215k USD byggetilladelser (14.30) april k 1.267k USD industriproduktion (15.15) april % m/m og år/år -0,4 Onsdag JPY Industriproduktion (endelige tal, 06:30) marts % m/m og år/år prelim:-2,1 / 3, UK arbejdsløshed (10.30) marts % / 4,7 25,5k / 4,7 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) april % år/år prælim: 1,5 / 1,2 EUR byggeri og anlæg (11.00) marts % m/m og år/år 6,9 / 7,1 Portuga sælger skatkammerbeviser (11.30) Torsdag JPY BNP-tal (foreløbige, 00.50) 1.kvt.2017 % kv/kv 0,4 0, UK detailomsætning (10.30) april % m/m og år/år -1,8 / 1,7 SPA sælger statsobligationer (10.30) USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD Philadelphia Fed-indekset (16.00) maj indeks 19,4 22,0 USD leading indicators (Conf. Board, 16.00) april % m/m 0,3 0,4 Fredag DEU PPI (08.00) april % m/m og år/år 0,0 / 3, EUR betalingsbalance (10.00) marts mia.eur 37,9 ITA betalingsbalance (11.00) marts mia. EUR 1,193 EUR forbrugertillid (16.00) maj indeks -3,6 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 7 af 7