Statens OPP-projekter. Projektleder Njal Olsen

Transkript

1 Statens OPP-projekter Projektleder Njal Olsen 1

2 Bygningsstyrelsens OPP-projekter Otte bygninger taget i brug siden To bygninger under opførelse og forventes taget i brug Ét projekt afventer kontraktindgåelse og forventes taget i brug To projekter i udbud og forventes taget i brug i

3 Offentligt Privat Partnerskab (OPP) Alternativ til statsbyggeri og private lejemål. Indkøb af en samlet ydelse kan give: bedre totaløkonomi bedre risikofordeling færre transaktionsomkostninger en umiddelbar konkurrencedygtig pris budgetsikkerhed værdibevarelse gennem kontraktperioden Ikke for at skaffe finansiering eller fordi staten ikke kan styre store projekter. 3

4 Tilvalg af OPP hvis Byggeriet kan funktionsbeskrives og afgrænses. Centrale risici håndteres bedst hos leverandøren. Ikke behov for tæt projekterings- og anlægskontrol. Ikke et forventet behov for større ændringer eller tilpasninger. Ønske om energioptimering og sikkerhed for energiforbrug. 4

5 Fravalg af OPP hvis Mange/komplekse grænseflader mellem eksisterende og nyt. Væsentlige usikkerheder eller risici som håndteres bedst af ordregiver. Behov for løbende at kunne ændre projektet. Behov for budgetfleksibilitet. 5

6 Baggrund for de nye retsbygninger Retskredsreformen medførte færre og større retskredse. Flere ansatte i de enkelte retter og øget behov for nævningeretssale og lokaler til retsmægling. Disse behov kunne ikke opfyldes i eksisterende byggeri i bl.a. Herning, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde og Svendborg. 6

7 De fire byretter Egnethedsvurdering. Konkurrencepræget dialog grundet kompleksiteten. Kontrakt indgået i 2010 og ibrugtagning i Ca etagemeter. 7

8 Overordnede overvejelser ved de fire retsbygninger Første statslige klumpning af ensartede ydelser på fire forskellige lokaliteter i landet. Ensartet og standardiseret funktionsbeskrivelse. Et udbud af fire enslydende kontrakter med én vindende OPP-leverandør. Synergi - mindre ressourceforbrug hos bestiller, kunde og leverandør. Løbende forenkling og udvikling af kontrakt og betalingsmekanisme. 8

9 Vurdering af et projekts OPP-egnethed Ikke en objektiv test men en subjektiv vurdering på baggrund af de tidligere nævnte parametre. Alternativ formodningsregel - hvis intet taler imod gennemføres projektet som OPP. Evt. formodningsregel indenfor bestemte områder. Nøgletal fra gennemførte udbud, erfaringspriser, lignende projekter etc. 9

10 OPP og FM-ydelser I Når FM-ekspertise inkluderes allerede i tilbudsfasen, opnås bedre løsninger. Drift og vedligehold bør udgøre en væsentlig del af den samlede projektsum. Facility manageren skal tage ansvar for driften. Inkludering af accessoriske ydelser overvejes grundigt. Skal ydelserne genudbydes? 10

11 OPP og FM-ydelser II Begrænset erfaring med accessoriske ydelser. Al indvendigt og udvendigt vedligehold bør som klart udgangspunkt indgå i OPP-ydelsen. Skal være gode argumenter for ikke at inkludere rengøring. Kan/bør kerneydelser inkluderes? 11

12 Konkrete erfaringer Overholdelse af pris, tid, kvalitet og funktionalitet i alle projekter. Endnu ingen stop eller afbrydelser i processerne og ingen større tvister. Incitament til helhedstænkning, totaløkonomi, energioptimering og innovation. Synergieffekter ved sammentænkning og samlet udbud af ensartede funktioner på forskellige lokaliteter. Et meget begrænset ressourceforbrug hos bestiller. Kræver bestillerkompetence på kvalificeret niveau. 12

13 Perspektiver Udbredelse af OPP handler bl.a. om kendskab til OPP-model fx standardmodellen. Standardisering og en pipeline af projekter. Forventer større opmærksom på FM i alle typer projekter og dermed større efterspørgsel. Facility manageren bliver den centrale organisationsfunktion i OPP-selskabet. 13

14 Tak for ordet 14