OPP/OPS. status og perspektiver. Ved Torben Brøgger

Transkript

1 OPP/OPS status og perspektiver Ved Torben Brøgger

2 2 Status Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber: Udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Transportministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samt Erhvervs- og Vækstministeriet. April 2015 Positiv udvikling, men fortsat begrænset anvendelse i Danmark. Fortsætter udviklingen?

3 3 Oversigt over OPP- og OPS-projekter Kommunale projekter Regionale projekter Statslige projekter OPP-projekter - Vildbjerg Skole Herning Kommune (2005) - Ørstedskolen Langeland Kommune (2008) - Arkivfunktioner i Aalborg Aalborg Kommune (2010) - Daginstitution i Hørning Skanderborg Kommune (2011) - Skole i Helsinge Gribskov Kommune (2010) - Gilleleje Læringsområde Gribskov Kommune (igangværende) OPS-projekter - Skole i Frederikshavn Frederikshavn Kommune (2011) - Plejecenter i Vonsild Kolding Kommune (2013) - Skole i Aabybro Jammerbugt Kommune (2013) - Plejecenter i Tølløse Holbæk Kommune (2014) - Skole i Odder - Odder Kommune (2015) - P-anlæg på Frederiksberg Frederiksberg Kommune (igangværende) - Kommunale arbejdspladser og udadvendte funktioner i Gellerup Nord Aarhus Kommune (2015) OPP-projekter - P-anlæg ved Regionshospitalet Randers Region Midtjylland (2011) - Bygninger til stråleterapien ved Næstved Sygehus Region Sjælland (2013) - Psykiatrisk hospital i Vejle Region Syddanmark (2014) - Psykiatrisk Center i DNU Region Midtjylland (2014) - Udvidelse af Slagelse Sygehus, Fase 2-huset Region Sjælland (2015) Kommercielle OPP-projekter - P-hus ved Aarhus Universitetssygehus Region Midtjylland (2010) - P-anlæg ved Regionshospitalet Horsens Region Midtjylland (2013) - P-anlæg ved Regionshospitalet Silkeborg Region Midtjylland (2014) - P-anlæg ved DNU, Skejby Region Midtjylland (2015) OPP-projekter - Nyt Rigsarkiv (2006) - Tinglysningsretten i Hobro (2007) - Domstolsprojekt, Byretter i Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding (2010) - Vestre Landsret i Viborg (2012) - Retten i Roskilde (2012) - Lokalpolitistationen i Hobro (2013) - Landsarkivet i Viborg, (2013) - Retten i Svendborg (2014) - Hovedpolitistationen i Holstebro (2014) - Kontorknudepunkt på Kalvebod Brygge (2015) - Forsvarsministeriets udbud af opgave om havmiljøbekæmpelse (2015) OPS-projekter - Motorvejen Kliplev, Sønderborg Vejdirektoratet ( ) Kommercielle OPP-projekter - Svømmebad Randers Kommune (2012) - Holbæk Arena Holbæk Kommune (igangværende) - Vandkulturhus i Næstved - Næstved Kommune (igangværende) - Sports- og kulturcampus i Gellerup Aarhus Kommune (igangværende)

4 4 Status Trods begrænset anvendelse i Danmark - efterhånden forholdsvis mange gennemførte OPPprojekter Solidt erfaringsgrundlag. Flere og flere OPP-projekter. Forskellige modeller OPP med privat finansiering ("traditionelle" OPP-model). OPS-model/OPP med offentligt ejerskab/finansiering. Kommercielle OPP'er (koncession). OPP med offentlig kerneydelse.

5 5 OPP skal ses som en tilgang til og organisering af offentlige (anlægs)opgaver, der blandt andet skal sikre og understøtte: En totaløkonomisk tilgang til, hvordan en opgave løses mest hensigtsmæssigt gennem sammentænkning af udvikling, etablering, drift, vedligehold og energi i et langsigtet perspektiv. Optimal udnyttelse af det offentliges og privates forskellige kernekompetencer gennem en oplyst, systematisk og hensigtsmæssig fordeling af ansvar og risici. Overholdelse af tids- og budgetrammer ved at give den private part de rette økonomiske incitamenter til at kontrollere opgaveløsningen (brud med traditionel bygherre- og entreprenøradfærd). Mere innovation i organisering og håndtering af opgaven end ved traditionelt byggeri og udlicitering, særligt gennem benyttelsen af åbne funktionskrav. OPP bør ikke vælges for at skaffe finansiering.

6 6 Totaløkonomisk tilgang Tre væsentlige parametre: 1. Den private part bærer som bygherre og ejer af anlægsaktivet de væsentligste risici både ved opførelse og i driftsfasen. 2. Den offentlige parts krav og ønsker formuleres så vidt muligt gennem åbne funktionsbaserede krav, hvor der er mulighed for (innovation og) flere alternative løsninger. 3. Tilbudsevalueringen baseres i vid udstrækning på projektets totaløkonomi over en længere årrække (nutidsværdiberegning af de samlede omkostninger/betalinger).

7 7 Oversigt - Aftalebaserede samarbejdsformer Projektering Opførelse Vedligehold Drift Finansiering Koncession / kommerciel risici Totalentreprise / Partnering Driftspartnerskab Projektkonk. Fagentreprise Alm. udbud Alm. udbud OPP med privat finansiering OPS / OPP med offentlig finansiering Samlet udbud Kommercielt OPP Skræddersyet lejemål

8 8 Kontrol ctr. overdragelse af ansvar Kravspecifikation Kontrol / tilsyn Indflydelse Når den private part selv har ansvaret i den efterfølgende driftsperiode leveres ikke "mindsteydelse". Overdragelse af ansvar/risici giver mulighed for "åbne funktionskrav", og der er mindre behov for kontrol. Mulighed for at tilpasse modellen mellem yderpunkterne. Overdragelse af ansvar / risici "åbne" krav Snitfladen skal fastlægges med udgangspunkt i det konkrete projekt og den enkelte ordregivers situation (fx Gellerup Nord).

9 9 OPP-kontrakten udvalgte punkter Kort om OPP-kontraktens parter. Ændringsønsker fleksibilitet. Hæveopgøret byggefasen og driftsfasen. Exit-model. Væsentlige bilag: Funktionsbaserede krav. Betalingsmekanisme. Trepartsaftale. Samarbejdsorganisation.

10 OPP-kontraktens parter 10

11 11 Ændringsønsker fleksibilitet Udgangspunkt: Ændringer både i byggefasen og driftsfasen - udføres af OPP-leverandøren. Betaling: Kontant og/eller via regulering af enhedsbetalingen. Den offentlige part: Behov for fleksibilitet der er tale om en lang aftaleperiode, hvor behov og ønsker (og budgetter) kan ændre sig. Behov for et klart og gennemsigtigt grundlag for de økonomiske konsekvenser af ændringsønsker "åbent kalkulationsgrundlag" med sammenhæng til den tilbudte økonomi. Ønske om ikke at betale en for høj pris - mulighed for genudbud af serviceydelser. Den private part: Behov for en sammenhængende økonomi - sikkerhed for "omsætningen". Risiko for "Cherry-picking" særligt ved mulighed for genudbud af serviceydelser. Mulighed for optimering.

12 12 Hæveopgøret Udgangspunkt: Aktivet overdrages til den offentlige bestiller, og der foretages et endeligt økonomisk opgør. Byggefasen: Aktivets værdi opgøres på grundlag af det udførte arbejde / omkostninger til færdiggørelse. Fikseret "bod"/fradrag. Kompensation for manglende udførelse af driften. Driftsfasen: Aktivets værdi fastlægges på grundlag af annuitetsbetragtninger (tilbagediskontering af de fremtidige betalinger, der relaterer sig til anlægsinvesteringen) sammenhæng til lånefinansieringen. Fikseret "bod"/fradrag. Kompensation for manglende udførelse af den resterende driftsfase.

13 13 Exit-model Regulerer ejerskabet til aktivet ved OPP-kontraktens udløb. Forskellige modeller: Den offentlige bestiller har ret og pligt til at købe aktivet til en på forhånd fastlagt købesum. Den offentlige bestiller har ret, men ikke pligt til købe aktivet. Ejerskabet forbliver hos den private part evt. kombineret med en mulighed for forlængelse af "lejemålet". Væsentlig interesse i, at de økonomiske vilkår er kendte og gennemsigtige ved afgivelse af tilbud og indgåelse af OPP-kontrakten: Ved tvivl om værdiansættelsen fjernes fokus fra totaløkonomiske betragtninger til (i hvert fald i et vist omfang) spekulation i OPP-aktivets værdi ved kontraktperiodens udløb. Skattemæssige forhold illikvide ctr. likvide aktiver.

14 14 De funktionsbaserede krav Grundlag for OPP-kontrakten: Fejl og mangler i de funktionsbaserede krav vil slå igennem i den leverede ydelse. Indeholder den offentlige bestillers krav og ønsker både til aktivet og driften af dette. Formuleres så vidt muligt som åbne funktionskrav : Fokuser på funktionaliteten ikke på detaljer. De funktionsbaserede krav er ikke et byggeprogram! Minimer mindstekrav væsentlige risici ligger hos den private part. Krav til aktivet ved aftaleperiodens udløb.

15 15 Betalingsmekanisme Regulerer de løbende betalinger, som den offentlige bestiller skal betale til OPP-leverandøren i driftsfasen. Kan indeholde: Nedslag for mangler. Indeksering. Betaling for forsyning mv. Incitamenter.

16 Samarbejdsorganisation eksempel 16

17 17 Trepartsaftale Direkte aftale mellem finansieren, OPP-leverandøren og den offentlige bestiller. Regulerer finansierens afværgeret og parternes samarbejde i tilfælde af misligholdelse af OPPkontrakten. Finansieren har en væsentlig interesse i at afværge en ophævelse som følge af misligholdelse. Den offentlige bestiller har interesse i, at en misligholdelsessituation afværges.

18 18 De særlige udfordringer ved kommercielle OPP er Markedets sammensætning er der tilstrækkelige aktører, der kan og vil påtage sig den kommercielle risiko - begrænset konkurrence. Den offentlige opgavevaretagelse skal sammentænkes med kommercielle interesser. Den kommunale og saglige interesse skal kunne varetages samtidig med eller uafhængig af de kommercielle interesser. Overvejelser om kommunalfuldmagten (eksempelvis ved ophævelse af OPP-kontrakten). Enhedsbetaling eller betaling for brugsret udgør en mindre del af det samlede indtægtsgrundlag (en anden debitorrisiko end i traditionelle OPP-projekter). Behov for at kvalitetssikre forretningsmodellen (risikovurdering). Exit-scenariet er anderledes end i traditionelle OPP-projekter - den offentlige part kan og vil ikke overtage den kommercielle forretning. Hæveopgøret er anderledes har betydning for den direkte aftale.

19 19 Muligheder ved kommercielle OPP'er En privat samarbejdspartner har videre rammer for at kunne udnytte den uudnyttede kapacitet, der måtte være ved siden af den offentlige udnyttelse, ligesom den private part har mulighed for at kunne tilknytte nært sammenhængende kommercielle aktiviteter eller faciliteter til projektet. Mulighed for synergier og en mere intensiv og bedre udnyttelse af de samlede faciliteter til gavn for både den private part, brugerne af aktivet og den offentlige part den såkaldte "tredobbelte bundlinje". Deponering mulighed for en begrænset deponering i forhold til det samlede aktiv som følge af delt brugsret. Koncessionskontrakt - betydelig frihedsgrad til tilrettelæggelse af udbudsprocessen, herunder mulighed for dialog og forhandling med tilbudsgiverne.

20 20 Lånebekendtgørelsen deponeringsforpligtelse Et OPP-projekt betragtes efter lånebekendtgørelsen ( 3, stk. 1, nr. 6) som en aftale om leje eller leasing. Kommuner og regioner kan derfor kun indgå i OPP-aftaler mod at deponere et beløb svarende til anlægsprojektets værdi. Kommuner og regioner kan dog også indgå i OPP-projekter, hvis de har automatisk låneadgang, har ledig låneramme eller har modtaget dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Deponering skal ske løbende i takt med anlægsarbejdets udførelse. De deponerede midler er bundet i 1 år, hvorefter der frigives 1/25 del årligt. En af begrundelserne for deponeringen er, at OPP ikke anvendes som en finansieringsmodel.

21 21 Låne- og deponeringsfritagelsespuljer Fra politisk side tages der stilling til eventuel afsættelse af OPP-puljer samt øvrige låne- eller deponeringsfritagelsespuljer ved de årlige økonomiforhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi. For regionerne er der for 2016 etableret en deponeringsfritagelsespulje på kr. 400 mio. med henblik på at fremme OPP. For kommunerne er der i modsætning til tidligere år ikke etableret en OPP-pulje for For 2016 er der følgende puljer for kommunerne: Kr. 600 mio. målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer (eksempelvis på borgernære områder). Kr. 200 mio. til investeringer med et effektiviseringspotentiale (kan omfatte OPP). Kr. 500 mio. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Kr. 200 mio. på det ordinære anlægsområde til øvrige anlægsaktiviteter.

22 22 Kontakt Torben Brøgger Partner Aarhus Fast ejendom T M E tb@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T