Vilsbæk Møllelaug I/S

Transkript

1 Beretning til Generalforsamling i Vilsbæk Møllelaug I/S den 23. april 2008 på Holbøl Landbohjem kl Møllelaugets 3 møller har i 2007 produceret kwh. Det er dermed produktionsmæssig det bedste år vindmøllelauget har haft. Med møllernes placering var vi ved købet blevet lovet en gennemsnitlig årsproduktion på kwh. Produktionen blev dermed i ,35 % over det lovede gennemsnit. Den høje produktion ser desværre ikke ud til fortsætte i 2008, hvor januar var tilbage i en mere normal produktion som tidligere år. I budgettet for 2008 har vi derfor ikke været så optimistiske. Endvidere har vi i 2008 allerede haft 2 store skader på møllerne med længerevarende produktionstab til følge, hvilket jeg vil komme tilbage til senere i beretningen. Som følge af disse produktionstab er den forventede årsproduktion i budgettet sat helt ned til en årsproduktion på kwh. Budgettet er fremsendt sammen med indkaldelsen til denne generalforsamling og vil senere blive fremlagt af kassereren. I budgettet for 2007 blev der kalkuleret med en forventet udlodning på 320 kr. pr. andel. Skønt produktionen blev bedre end forventet, blev det ved sidste udlodning nødvendigt at hensætte et større beløb til betaling af skaderne på møllerne, hvorfor den samlede udlodning for 2007 kun blev på 310 kr. pr. andel, hvilket dog næsten er på højde med det budgetterede, men som ikke svarer til vore egne forventninger med den høje årsproduktion. Møllelauget har igennem hele året 2007 fået afregnet 43 øre pr. kwh. Denne pris afregnes månedsvis og fremkommer som summen af en spotpris for den pågældende måned samt et pristillæg for samlet at opnå afregningsprisen på 43 øre. Spotprisen har i 2007 været noget lavere, end de tidligere år, hvilket har medført et større pristillæg. Dette pristillæg til vindmøller og anden prioriteret produktion så som kraftvarmeværker, betales af alle elforbrugere over regningen under betegnelsen PSO-tarif eller Offentlige forpligtelser. Som I måske har bemærket, har PSO-tariffen i 2007 været betydelig højere i 2007 end tidligere år. Hovedårsagen til både den lavere spotpris og den højere PSO-tarif er først og fremmest den højere vindproduktion i 2007 fra alle landets vindmøller, men skyldes dog også, at de nordiske vandkraftværker har haft større fyldningsgrader i vandmagasinerne og derfor også har produceret mere og billigere strøm. Møllelauget er kun sikret denne prisgaranti indtil møllerne bliver 10 år altså frem til Spotprisen i 2007 har ligget langt under denne afregningspris, men sidst på året har spotprisen dog været stigende og vi forventer derfor, at bortfald af prisgaranti ikke vil få den store betydning. Som medlem af Vindenergi Danmark vil vi fremover skulle indgå salgsaftaler med dette selskab. 1

2 Jeg forventer, at vi på baggrund af de stadig stigende energipriser vil kunne opnå en aftale omkring 40 øre pr. kwh. Den 21. februar 2008 blev der indgået en ny energiaftale. Fremover skal en langt større andel af vort samlede energiforbrug være VE-produceret energi. For at opnå dette er der truffet beslutning om, at der skal gives større tilskud til nye vindmøller. Energiaftalen har desværre ikke medført bedre forhold for alle eksisterende vindmøller. Regering og folketing har ikke villet fjerne loftet på 36 øre som grænse for udbetaling af pristillæg. Pristillægget burde følge med hele vejen, da vindmøllestrømmen har en miljømæssig merværdi uanset markedsprisens størrelse. Politikerne cementerer hermed, at de 10 øre kun betragtes som et pristillæg til lave priser. Også 20 års-fødselsdagen med ophør af udbetaling af pristillæg eksisterer stadig. Det er vindmøllebranchens opfattelse, at vindmøllestrøm har samme merværdi uanset produktionsanlæggets alder, hvorfor pristillægget på 10 øre burde gælde for alle vindmøller. Fremtidens øgede andel af vindmøllestrøm stiller større krav til systemansvaret, for når det blæser kraftigt vil der opstå overproduktion af el, som vil presse prisen og som kan få hele systemet til at kollapse. Det er derfor i 2007 godkendt, at kraftvarmeværker skal kunne aftage el til dypkogere uden elafgift når elprisen er lav. Denne styringsmodel er bedre end at betale udlandet for at modtage overskudsstrøm. Endvidere skal de store mølleparker kunne afbrydes centralt af systemansvaret ved overproduktion. Det danske systemansvar på energiområdet er for et par år siden overgået til det statsejede Energinet DK, der i løbet af 2007 også har overtaget afregning af vindmøllestrøm. Vi får nu ikke længere tilsendt en afregning hver måned, men skal i stedet selv gå ind på Energinet DK s hjemmeside og der finde vores afregning. Vi er blevet tildelt et kundenummer og en kode, hvorved vi kun kan se vores egen afregning. Desværre er afregningstidspunktet nu udskudt yderligere dage i forhold til tidligere, hvor vi modtog afregningen fra Syd Energi. Denne udskydelse smitter også af på tidspunktet for udbetaling af udlodninger. Møllerne har ligesom i 2006 været utrolig driftsikre i Der har kun været få driftsstop, men allerede 2. januar 2008 gik det galt. På Mølle 4 sprang en styrewire i den ene møllevinge. Denne skade beløber sig til kr. plus produktionstab fra 2. til 17. januar Skaden er anmeldt til vort forsikringsselskab, men vi har endnu ikke modtaget erstatning, som under alle omstændigheder vil blive reduceret med en selvrisiko og karensdage på produktionstabet. Vi troede dermed, at vore genvordigheder var ovre, men allerede dagen efter at Mølle 4 var kommet i produktion igen, gik det galt med Mølle 3. 2

3 I forbindelse med et driftsstop blev det konstateret, at møllens hovedleje var brudt sammen. For at skifte hovedleje og hovedaksel i en vindmølle skal møllevingerne tages ned, hvorfor denne reparation krævede kranhjælp. Bestyrelsen frygtede, at hovedlejets sammenbrud tillige kunne have medført skader i gearkassen, men en henvendelse til en af de tekniske konsulenter hos Danmarks Vindmølleforening kunne dog afkræfte dette. Konsulenten havde undersøgt mange vindmøller efter defekte hovedlejer. Han havde aldrig efterfølgende konstateret defekter på gearkasserne. Efter disse undersøgelse bestilte vi en udskiftning af hovedleje og hovedaksel på Mølle 3. Disse er dog for ældre møller ikke lagervarer hos Vestas, hvorfor leje og hovedaksel først skulle skaffes hjem. Først den 20. februar 2008 blev den nye hovedaksel og hovedleje monteret. Møllen havde således stået stille i over en måned, hvorfor dette produktionstab vil smitte meget af på årets samlede produktion. Den samlede reparation løber op i kr. plus produktionstab. Skaden er anmeldt til vort forsikringsselskab, men vi ved endnu ikke om denne skade er omfattet forsikringen. Dette afhænger af, om skaden i hovedlejet er opstået pludselig som følge af en knusning af en rulle i lejet, eller om lejet er nedslidt over en længere periode, hvorved reparationen skal betragtes som almindelig vedligehold. På den miljømæssige side kan vi som altid glæde os over, at møllelaugets 3 møller også i 2007 har sparet det danske samfund for indkøb af store kulmængder og for udledning af en mængde affald. På et kulfyret kraftværk skal der for produktion af kwh anvendes tons kul, og på affaldssiden har dette sparet miljøet for 209 tons slagger/flyveaske, tons kuldioxid (CO 2 ), 1,05 tons svovldioxid og 4,03 tons kvælstofilter. Det er især udledningen af CO 2 der har været meget i fokus i de seneste år. Den store udledning af CO 2 får nu skylden for klodens opvarmning. DONG Energi og Vattenfall, der ejer de store danske kraftværker er nu begyndt at indlede forsøg med at lede den producerede CO 2 ned i undergrunden og opbevare den der til tid og evighed. En sådan løsning bliver dyr, men set fra vores synspunkt må det betyde, at vindmøllerne, der producerer uden at frembringe CO 2, må blive mere konkurrencedygtige. For at være rustet til en større reparation, har møllelauget igennem årene med forudbetalt forsikring og de højere afregninger for de første fuldlasttimer henlagt et årligt beløb som sikkerhed. Denne sikkerhedskapital rundede i 2004 de nødvendige 1,5 millioner kroner og dermed mente bestyrelsen, at den nu var stor nok. Hele møllelaugets indtægter minus de ordinære udgifter til drift og vedligehold skal derfor fremover udloddes til mølleejerne. Således havde bestyrelsen også forventet for 2007, men på grund af de store skader i januar 2008, blev det nødvendigt at nedsætte udlodningen for sidste halvår af 2007, således at sikkerhedskapitalen 3

4 4 Vilsbæk Møllelaug I/S bevares i den besluttede størrelse samt for ikke at skulle sælge af værdipapirerne på et ugunstigt tidspunkt. Såfremt den store reparation skulle blive dækket af forsikringen, vil dette medføre en større udlodning i indeværende år. For at opnå en bedre forrentning af sikkerhedskapitalen er hovedparten deraf investeret i korte obligationer samt i Danske Invest Mix og Danske Invest Mix med sikring. Bestyrelsen er meget vel vidende, at investering i aktier igennem de seneste år har givet det bedste afkast, men investering i aktier giver også den største risiko. En sådan risiko må Møllelauget ikke deltage i, da vi bestyrer andres penge, og da disse interessenter ikke har givet tilsagn om risikovillig investering. Siden august 2007 er aktiekurserne faldet stødt helt frem til nu, og bestyrelsen har derfor med tilfredshed kunnet konstatere, at vi har haft den rette investeringspolitik. Skattemæssigt har mindre end 10 interessenter ønsket at anvende de almindelige regler for virksomhedsbeskatning. Anpartsreglerne kan derfor ikke benyttes, hvilket indebærer at de forenklede regler er bedste beskatningsmodel. Vindmøllelauget har de andele fordelt på 263 interessenter. Med så mange ejere kan det desværre ikke undgås, at der næsten hvert år sker dødsfald blandt ejerkredsen. For at vi i disse situationer kan overføre dødsboets andele til én eller flere af arvingerne skal vi have tilsendt kopi af skifterettens godkendelse af, hvem der er blevet bemyndiget til at tage sig af arvesagen samt skriftlig meddelelse fra den bemyndigede om, hvem der har overtaget mølleandelene med angivelse af vedkommendes navn og adresse samt cpr. nr. og kontonummer i bank eller sparekasse. Flere af interessenterne skifter hvert år bank uden at oplyse Møllelauget om deres nye bankkonto. Vi har i flere tilfælde derfor ikke haft mulighed for at udbetale udlodning til disse interessenter, hvorfor der i regnskabet er oprettet en konto til skyldige udlodninger. Husk at meddele os om eventuel adresseændring. Både meddelelse om kontoændring og adresseændring skal være skriftlige eller sendes pr. . Bestyrelsen har også i 2007 kun afholdt 3 bestyrelsesmøder. Det lave antal møder skyldtes møllernes stabile drift. I forbindelse med de store reparationer i 2008 har bestyrelsen derimod allerede afholdt 1 ekstraordinært bestyrelsesmøde. Vi har ved gensidig information og deltagelse i orienteringsmøder fulgt møllernes tilstand og ydelse samt holdt os orienteret om de nuværende og kommende betingelser for vindmølledrift i Danmark.

5 For at holde udgifterne til administration nede på et acceptabelt niveau bliver der i forbindelse med de to årlige udbetalinger af udlodning ikke fremsendt særskilt meddelelse derom til andelshaverne. På vores hjemmeside har vi udlagt møllernes produktionstal måned for måned. Disse produktionstal er baseret på møllernes egne målere, der ikke er særlig præcise, hvorfor I ikke kan beregne en samlet afregnet årsproduktion ud fra disse tal. Endvidere vil der være noget ledningstab og tranformertab frem til afregningsmålerne, der er placeret på højspændingssiden som fællesmåler for alle tre møller. Jeg vil ligesom tidligere år afslutte min beretning med at takke samtlige bestyrelseskolleger, suppleanter og revisor for et godt samarbejde i det forløbne år. Bov, den 23. april 2008 Børge V. Nielsen Formand 5