Vilsbæk Møllelaug I/S

Transkript

1 Beretning til Generalforsamling i Vilsbæk Møllelaug I/S den 22. april 2009 på Holbøl Landbohjem kl Møllelaugets 3 møller har i 2008 produceret kwh. Vindmæssigt er vi dermed tilbage på en produktion, som ligger betydeligt under det gennemsnitlige vindår. Med møllernes placering var vi ved købet blevet lovet en gennemsnitlig årsproduktion på kwh. De første måneder af 2009 ser desværre endnu dårligere ud, hvorfor vi heller ikke i år venter at opnå en højere produktion. Der har i 2008 været 3 store skader på møllerne med store reparationsudgifter og længerevarende produktionstab til følge, hvilket jeg vil komme tilbage til senere i beretningen. I budgettet for 2008 blev der kalkuleret med en forventet udlodning på 300 kr. pr. andel. Produktionen blev lidt bedre end forventet, men på grund af de store reparationer, blev møllernes reparationsomkostninger også større end forventet. Sidste år hensatte vi imidlertid et beløb til udskiftning af hovedlejet på Mølle 3, og denne hensættelse har muliggjort, at der i 2008 er udbetalt i alt 340 kr. pr. andel altså 40 kr. mere pr. andel end budgetteret.. Møllelauget har igennem hele året 2008 været garanteret en strømpris på 43 øre pr. kwh. Spotpriserne var igennem mange måneder af året støt stigende, og på et tidspunkt kunne vi af afregningen fra Energinet.DK se, at spotprisen havde rundet de 43 øre pr. kwh, hvorfor der var foretaget en reduktion af spotprisen i stedet for som tidligere givet et tillæg som prisgaranti. Bestyrelsen kontaktede derfor Vindenergi Danmark, som møllelauget selv er medejer af. Efter en besværlig tilmeldelsesprocedure til selskabet var vi august klar til at indgå fastprisaftaler med Vindenergi Danmark. Der blev i august 2008 indgået en fastprisaftale for perioden 1. oktober 2008 til 31. marts 2009 med en pris på 49,25 øre pr. kwh. Vi havde forventet, at prisen ville blive ved med at stige i 2009, men som det er de fleste bekendt, er spotprisen nu faldet til ca. 25 øre pr. kwh. Møllerne har nu passeret en alder på 10 år, hvorfor vi ikke længere er garanteret en pris på 43 øre pr. kwh. Der er nu ikke længere nogen prisgaranti, men når spotprisen er under 36 øre, giver Energinet.DK et pristillæg på indtil 10 øre pr. kwh dog således at den samlede pris aldrig kommer over 36 øre pr. kwh. 1

2 Dansk energipolitik går nu ud på, at vedvarende energi i 2025 skal udgøre 30 % af hele Danmarks energiforbrug og at der skal ske næsten en fordobling af kapaciteten fra vindmøller. Hovedparten af den øgede kapacitet skal kommen fra havvindmøller. Der vil fremover blive givet et tilskud på 25 øre pr. kwh, men dette øgede tilskud kommer desværre kun til at gælde for nye vindmøller, som opstilles fra nu af. Igennem de senere år er opstillingen af nye vindmøller på land gået næsten i stå, hvilket er medvirkende til at tilskudsordningerne igen forbedres. Der er en kedelig tendens i energipolitikken. Når tilskudsordningerne forbedres kommer det hver gang kun til at gælde for nye og fremtidige vindmøller, men når der træffes beslutning om nedskæringer i tilskudsordninger, så gælder det også for alle eksisterende vindmøller som vi tidligere har oplevet kort tid efter, at vore møller var sat i drift. Regering og folketing har ikke villet fjerne loftet på 36 øre som grænse for udbetaling af pristillæg. Pristillægget burde følge med hele vejen, da vindmøllestrømmen har en miljømæssig merværdi uanset markedsprisens størrelse. Politikerne cementerer hermed, at de 10 øre kun betragtes som et pristillæg til lave priser. Også 20 års-fødselsdagen med ophør af udbetaling af pristillæg eksisterer stadig. Det er vindmøllebranchens opfattelse, at vindmøllestrøm har samme merværdi uanset produktionsanlæggets alder, hvorfor pristillægget på 10 øre burde gælde for alle vindmøller. Fremtidens øgede andel af vindmøllestrøm stiller større krav til systemansvaret, for når det blæser kraftigt vil der opstå overproduktion af el, som vil presse prisen og som kan få hele systemet til at kollapse. Det er derfor i 2007 godkendt, at kraftvarmeværker skal kunne aftage el til dypkogere uden elafgift når elprisen er lav. Denne styringsmodel er bedre end at betale udlandet for at modtage overskudsstrøm. Endvidere skal de store mølleparker kunne afbrydes centralt af systemansvaret ved overproduktion. Det danske systemansvar på energiområdet er for et par år siden overgået til det statsejede Energinet DK, der i løbet af 2007 også har overtaget afregning af vindmøllestrøm. Som nævnt i indledningen har vi haft 3 større reparationer på møllerne i På Mølle 4 sprang en styrewire i den ene møllevinge. Denne skade beløber sig til kr. plus produktionstab fra 2. til 17. januar Skaden blev anmeldt til vort forsikringsselskab og efter meget lang ventetid modtog vi besked om, at skaden var accepteret som erstatningsberettiget. Allerede dagen efter at Mølle 4 var kommet i produktion igen, gik det galt med Mølle 3. 2

3 I forbindelse med et driftsstop blev det konstateret, at møllens hovedleje var brudt sammen. For at skifte hovedleje og hovedaksel i en vindmølle skal møllevingerne tages ned, hvorfor denne reparation krævede kranhjælp. Bestyrelsen frygtede, at hovedlejets sammenbrud tillige kunne have medført skader i gearkassen, men en henvendelse til en af de tekniske konsulenter hos Danmarks Vindmølleforening kunne dog afkræfte dette. Konsulenten havde undersøgt mange vindmøller efter defekte hovedlejer. Han havde aldrig efterfølgende konstateret defekter på gearkasserne. Efter disse undersøgelse bestilte vi en udskiftning af hovedleje og hovedaksel på Mølle 3. Disse er dog for ældre møller ikke lagervarer hos Vestas, hvorfor leje og hovedaksel først skulle skaffes hjem. Først efter lang ventetid blev den nye hovedaksel og hovedleje monteret. Møllen havde da stået stille i over en måned, hvorfor dette produktionstab har smittet meget af på årets samlede produktion. Den samlede reparation af hovedaksel og hovedleje løb op i kr. plus produktionstab. Skaden blev anmeldt til vort forsikringsselskab, men som frygtet blev denne skade ikke anerkendt som forsikringsdækket. Forsikringsselskabet henholder sig til, at lejer er sliddele, og skaden betragtes dermed som almindelig slidtage, der skal betales over vindmøllelavets egen vedligeholdelseskonto. Som oplyst på sidste års generalforsamling, havde bestyrelsen frygtet denne beslutning, hvorfor vi ved sidste udbetaling af udlodning for 2007 havde sat et beløb til side til denne raparation. Dermed var vore genvordigheder ikke slut. Kort tid efter, at Mølle 3 igen var sat i drift, kunne vi konstatere, at møllens ene vingetip ikke drejede helt på plads. Dette forårsagede noget luftmodstand som gav vingestøj og som nedsatte møllens produktion. Det kneb for Vestas at finde den rette årsag til problemet, hvorfor de først skiftede en konus i møllevingerne. Da dette ikke hvalp blev det atter nødvendigt at nedtage møllevingerne. Det blev nu konstateret, at der var sprunget en svejsning i styret til vingetippen. Denne blev skiftet, hvorefter møllen atter kom til at køre normalt. Heldigvis blev denne skade accepteret som forsikringsdækket, men da møllen ikke havde stået stille, men alene haft nedsat produktion, blev der ikke ydet erstatning for produktionstab. 3

4 På den miljømæssige side kan vi som altid glæde os over, at møllelaugets 3 møller også i 2008 har sparet det danske samfund for indkøb af store kulmængder og for udledning af en mængde affald. På et kulfyret kraftværk skal der for produktion af kwh anvendes tons kul, og på affaldssiden har dette sparet miljøet for 185 tons slagger/flyveaske, tons kuldioxid (CO 2 ), 0,92 tons svovldioxid og 3,57 tons kvælstofilter. Med afholdelse af klimatopmødet i København i år er det især udledningen af CO 2 der har været meget i fokus i de seneste år. Den store udledning af CO 2 får nu skylden for klodens opvarmning. DONG Energi og Vattenfall, der ejer de store danske kraftværker er nu begyndt at indlede forsøg med at lede den producerede CO 2 ned i undergrunden og opbevare den der til tid og evighed. Endvidere tales der nu om i en fjern fremtid at fremstille hele vores energi CO2-fri på basis af flis, affald og afgrøder, hvoraf der kan fremstilles bioeternol. Alle disse løsninger bliver dyrere end de nuværende på basis af kul, olie og gas, men set fra vores synspunkt må det betyde, at vindmøllerne, der producerer uden at frembringe CO 2, må blive mere konkurrencedygtige. Der er med finanskrisen efterfulgt af den nuværende økonomiske krise sket et pludseligt fald i elpriserne, der betyder, at vi ikke for nuværende kan indgå nye gunstige elprisaftaler, men når der begynder at komme gang i produktionen igen, vil elprisen uvægerligt også begynde at stige igen. Vi skal derfor i år påregne lave elpriser, men fra 2010 vil det atter blive godt at drive vindmølledrift. Skattemæssigt har mindre end 10 interessenter ønsket at anvende de almindelige regler for virksomhedsbeskatning. Anpartsreglerne kan derfor ikke benyttes, hvilket indebærer at de forenklede regler er bedste beskatningsmodel. Vindmøllelauget har de andele fordelt på 263 interessenter. Flere af interessenterne skifter hvert år bank uden at oplyse Møllelauget om deres nye bankkonto. Vi har i flere tilfælde derfor ikke haft mulighed for at udbetale udlodning til disse interessenter, hvorfor der i regnskabet er oprettet en konto til skyldige udlodninger. Husk at meddele os om eventuel adresseændring. Både meddelelse om kontoændring og adresseændring skal være skriftlige eller sendes pr. . Bestyrelsen har i 2008 afholdt 4 bestyrelsesmøder. Det er et mere end vi plejer, hvilket skyldes afholdelse af et ekstraordinært møde på grund af problemet med hovedlejet i Mølle 3. 4

5 Vi har ved gensidig information og deltagelse i orienteringsmøder fulgt møllernes tilstand og ydelse samt holdt os orienteret om de nuværende og kommende betingelser for vindmølledrift i Danmark. For at holde udgifterne til administration nede på et acceptabelt niveau bliver der i forbindelse med de to årlige udbetalinger af udlodning ikke fremsendt særskilt meddelelse derom til andelshaverne. På vores hjemmeside har vi udlagt møllernes produktionstal måned for måned. Disse produktionstal er baseret på møllernes egne målere, der ikke er særlig præcise, hvorfor I ikke kan beregne en samlet afregnet årsproduktion ud fra disse tal. Endvidere vil der være noget ledningstab og tranformertab frem til afregningsmålerne, der er placeret på højspændingssiden som fællesmåler for alle tre møller. Jeg vil ligesom tidligere år afslutte min beretning med at takke samtlige bestyrelseskolleger, suppleanter og revisor for et godt samarbejde i det forløbne år. Bov, den 22. april 2009 Børge V. Nielsen Formand 5