DANSK SYGEPLEJERÅD EN SAMLET INDSATS MOD PSYKISKE BELASTNINGER I ARBEJDSLIVET. et oplæg til debat

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD EN SAMLET INDSATS MOD PSYKISKE BELASTNINGER I ARBEJDSLIVET et oplæg til debat 1

2 En samlet indsats mod psykiske belastninger i arbejdslivet et oplæg til debat Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Tryk: Dansk Sygeplejeråad ISBN Copyright Dansk Sygeplejeråd 2010 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 EN SAMLET INDSATS MOD PSYKISKE BELASTNINGER I ARBEJDSLIVET et oplæg til debat

4 4

5 FORORD For langt de fleste mennesker er arbejdet en af de væsentligste aktiviteter i livet. Arbejdet bidrager til vores selvværd og identitetsfølelse. Arbejdet giver os udfoldelsesmuligheder, struktur på hverdagen og mulighed for social kontakt. Men frem for alt giver arbejdet os mulighed for at bidrage til løsning af meningsfyldte samfundsopgaver. Så meget desto vigtigere er det, at arbejdslivet bidrager til at berige den enkeltes liv og til en bæredygtig samfundsudvikling. Det er desværre langt fra tilfældet i dag. Alt for mange mennesker udvikler psykiske reaktioner som følge af belastninger i arbejdslivet. Det gælder ikke mindst på sundhedsvæsenets arbejdspladser, hvor den enkelte medarbejder oplever et konstant pres i forhold til at udvise fleksibilitet og omstillingsparathed samtidig med, at der er et stigende tids- og ressourcemæssigt pres på de enkelte arbejdspladser. Tallene fra det samlede danske arbejdsmarked taler deres tydelige sprog. Hver tredje langtidssygemelding i Danmark skyldes forhold i det psy kiske arbejdsmiljø1. 10 % af alle ansatte har udviklet stress i en sådan grad, at de har brug for professionel hjælp. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø og stressbelastning er hvert år direkte år sag til, at en million arbejdsdage går tabt2. Mennesker med psykiske lidelser udgør den største gruppe af alle dem, der får bevilliget førtidspension. I 2007 udgjorde de 36 %. De menneskelige konsekvenser af psykisk arbejdsbelastning og dårligt psykisk arbejdsmiljø er alvorlige. Belastningsreaktioner kan være varigt invaliderende og have stor negativ betydning for den udsatte, familierne og det øvrige sociale netværk omkring den stressramte person. NFA undersøgelse 2005 der viser, at % af sygefraværet på det danske arbejdsmarked skyldes stress, herunder arbejdsbetinget stress. 2 NFA refereret i Politiken den 25. januar

6 Psykiske arbejdsbelastninger har samtidig alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Stress og psykiske arbejdsbelastninger er årligt direkte årsag til et tab i danskernes middellevetid på 6-7 måneder, og medfører en ekstraudgift til sundhedsvæsenet på ca. 855 millioner kr. om året. Ikke nok med det. I sundhedsvæsnet har et dårligt psykisk arbejdsmiljø også direkte betydning for patienterne. International forskning dokumenterer en sammenhæng mellem arbejdsmiljøet og kvaliteten af sygeplejen. Et godt psykisk arbejdsmiljø vil derfor alt andet lige betyder færre komplikationer for patienterne og færre dødsfald. Derfor har det psykiske arbejdsmiljø i sundhedsvæsnet konsekvenser, der rækker langt ud over den enkelte og arbejdspladsen. Det er på alle måder paradoksalt, at der ikke allerede i dag sker en systematisk indsats for at bekæmpe psykisk arbejdsbelastning og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Særligt fordi vi efterhånden har en betragtelig viden om, hvad der forårsager psykisk belastning / stress, og hvad der skal til, for at afhjælpe det. Vi kan som samfund ikke tillade os at sidde denne viden overhørig. Det har vi heller ikke råd til. Både menneskeligt og samfundsøkonomisk er det alt for dyrt. Det er nødvendigt, at vi sætter ind med løsninger og initiativer. Der findes ikke lette løsninger i forhold til at nedbringe belastningerne i det psykiske arbejdsmiljø. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi får skabt en debat omkring, hvordan arbejdsmiljøbelastningerne kan nedbringes. Det er formålet med denne pjece. Venlig hilsen Dorte Steenberg Næstformand i Dansk Sygeplejeråd 6

7 BEHOV FOR NYTÆNKENDE FORSKNING Det er Dansk Sygeplejeråds ønske, at der iværksættes en sammenhængende og systematisk indsats for et sundhedsbevarende og -fremmende arbejdsliv. Traditionelt har forskning, der omhandler arbejdsmiljø, beskæftiget sig relativt isoleret med de kendte faktorer, der indgår i arbejdsmiljøet. De senere år er der imidlertid udarbejdet mere arbejdsmiljøforskning, hvor relationerne mellem kvalitet, effektivitet og arbejdsmiljø belyses. Den forskning har vist, at der er tydelig sammenhæng mellem et godt arbejdsmiljø på den ene side og effektivitet og produktivitet på den anden side. Det er helt afgørende, at forskningen om arbejdsmiljø inddrager flere forskningsaspekter som eksempelvis: arbejdslivsforskning, forskning om sundhedsfremme- og forebyggelse, uddannelse og arbejdsmarkedets funktionsmåder. Kombineres den viden, vi har i dag, på en ny og resultatorienteret måde, kan der skabes en samlet indsats, der er baseret på forståelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. FORSLAG TIL KONKRETE INITIATIVER Et sundt arbejdsliv involverer forhold, som påvirker det enkelte individ, arbejdspladserne og samfundet. Derfor skal der en indsats til på alle niveauer: Det samfundsmæssige, det arbejdspladsnære og det individorienterede. 7

8 HVAD SKAL DER TIL PÅ SAMFUNDSNIVEAU? 1. BETYDELIGT STØRRE POLITISKE AMBITIONER OG VISIONER SAMT EN MINISTER FOR ET SUNDT ARBEJDSLIV De politiske beslutninger skal i højere grad end i dag basere sig på forskningsmæssig viden. Viden som sammentænker arbejdsmiljø- og arbejdslivsforskning, forskning om sundhedsfremme og forebyggelse, arbejdsmarkedets funktionsmåder, uddannelsespolitik m.v. Et godt arbejdsmiljø drejer sig også om sundhed, om et rummeligt arbejdsmarked og om effektiviteten på arbejdspladsen. DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT: Der bør tænkes bredere på arbejdsmiljøområdet end i dag. Fx bør der være en minister for et sundt arbejdsliv. Det ville sende et kraftigt signal om, at området har politisk bevågenhed og prioritet. 8

9 2. FOREBYGGELSESKOMMISSION FOR PSYKISK ARBEJDSMILJØ Vi har som samfund efterhånden opbygget en betragtelig viden om, hvad der forårsager psykisk belastning/stress, og hvad der skal til for at afhjælpe det. Men der er brug for at systematisere den viden, vi har, og få sat nye perspektiver på, så vi kan få den gjort anvendelsesorienteret og bredt ud til arbejdspladserne. Erfaringerne fra Forebyggelseskommissionen viser, at det er muligt at systematisere viden og samtidig skabe debat om vigtigheden af forebyggelse og sundhedsfremme. Forebyggelseskommissionen har bl.a. analyseret, hvilke sundhedsmæssige udfordringer, samfundet står overfor i dag og vurderet, hvilke indsatsområder, der fremover bør prioriteres. Forebyggelseskommissionen er derudover kommet med konkrete forslag, som kan styrke den fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende indsats. DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT: Der bør nedsættes en Forebyggelseskommission for psykisk arbejdsmiljø, der har til formål at vurdere, hvilke indsatsområder som fremover bør prioriteres. Forebyggelseskommissionen skal udarbejde konkrete forslag, der kan sikre en systematisk og sammenhængende indsats for at nedbringe den arbejdsrelaterede psykiske belastning. 9

10 3. ARBEJDSMILJØLOVEN Arbejdsmiljøloven er et centralt bolværk mod et nedbrydende arbejdsliv. Ifølge Arbejdsmiljøloven skal arbejdet tilrettelægges sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Når så mange mennesker på det danske arbejdsmarked alligevel oplever psykiske arbejdsbelastninger, må det konkluderes, at Arbejdsmiljølovens bestemmelse ikke i tilstrækkelig grad bliver overholdt. Samtidig er det vigtigt, at påbud fra Arbejdstilsynet bliver rettet hurtigst muligt. I dag kan der gå op til 1½ år, før et påbud bliver rettet. Incitamentsstrukturen bør derfor forbedres, eksempelvis gennem strengere økonomiske straffe, når Arbejdstilsynets påbud ikke bliver rettet inden for en rimelig og kort tidsfrist. Sådanne opstramninger af Arbejdsmiljøloven vil sende et stærkt signal til arbejdspladserne om, at det psykiske arbejdsmiljø prioriteres lige så højt som det fysiske. Samtidig er det vigtigt, at der også løbende bliver fulgt op på arbejdsmiljøreglerne, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø. Derfor bør der ske en styrkelse af Arbejdstilsynet således, at der kommer mere fokus på at omsætte viden i praksis og til gavn for et bedre arbejdsmiljø. DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT: - Arbejdsmiljøloven skal strammes op, fx skal der være kortere tids frister for at rette op på mangler, hvor Arbejdstilsynet har givet et påbud. - Der skal indføres strengere økonomiske straffe, når det ikke sker. - Arbejdstilsynet skal styrkes, således at der også kan sættes yderlig ere fokus på de psykiske arbejdsmiljøbelastninger. 10

11 4. DEN LEDELSESMÆSSIGE INDSATS SKAL STYRKES Lovændringer kan ikke stå alene. Det er lige så vigtigt, at man ude på arbejdspladserne hele tiden har fokus på, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres. Her spiller lederne en helt central rolle. Lederne skal være opmærksomme på de faktorer, der kan medføre, at medarbejderne bliver udsat for psykiske belastninger. Lederne i det danske sundhedsvæsen gør i dag en kæmpe indsats for at få hverdagen til at hænge sammen. Men lederne har gennem deres uddannelse ofte fokus på en række andre faktorer end arbejdsmiljøet som fx faglige kvalitet, rekruttering og fastholdelse, økonomi m.v. Derfor er det vigtigt, at lederne får bedre uddannelsesmuligheder, således at de bliver rustet til at styrke arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Der skal afsættes midler til forskning og udvikling af evaluerings- og måleinstrumenter, som gør det muligt at resultatevaluere ledere og især topledere på deres evne til at skabe positive arbejdsmiljøresultater. DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT: Der skal investeres i uddannelse i arbejdsmiljø til lederne, således at de er rustet til at sikre en sundt arbejdsmiljø. Der skal bl.a. fastsættes lovkrav om, at lederuddannelser skal indeholde undervisning i, hvordan der helt bredt ledes og arbejdes med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen med henblik på at sikre et sundt, sikkert og udfordrende arbejdsmiljø. 11

12 5. OVERENSKOMSTER OG AFTALER Overenskomster spiller en væsentlig rolle for at sikre et sundt arbejdsmiljø, særligt fordi der igennem overenskomsterne er mulighed for at sætte fokus på branchespecifikke problemstillinger. Det er i den forbindelse vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanterne også i realiteten har den fornødne tid til - og mulighed for - at sætte arbejdsmiljøproblemer på dagsordnen i MED-udvalg og overfor ledelserne på arbejdspladserne. Samtidig er det oplagt, at lederne og arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i uddannelser om arbejdsmiljø sammen. Der skal skabes en fælles forståelse for vigtigheden af et sundt arbejdsmiljø. DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT: Forholdene for arbejdsmiljørepræsentanterne skal forbedres, således at arbejdsmiljørepræsentanterne får den fornødne tid til og mulighed for at sætte arbejdsmiljøproblemer på dagsordnen i MEDudvalg og overfor ledelserne på arbejdspladserne. 12

13 6. DEN OFFENTLIGE SEKTOR SKAL VÆRE ET FORBILLEDE I Danmark udgør de politiske beslutningstagere den øverste politiske ledelse af den offentlige sektor. Det gælder både for staten, regionerne og kommunerne. Derfor er det logisk, at den offentlige sektor trækker i førertrøjen, når det handler om en politisk indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse af stress. Mange offentligt ansatte har valgt deres erhverv, fordi de gennem deres arbejde kan være med til at gøre en positiv forskel direkte overfor borgerne. Det gælder blandt andre de ansatte i sundhedsvæsenet, i undervisningssektoren og i daginstitutionerne. Når de offentligt ansatte oplever et massivt pres på deres profession og faglighed kombineret med, at de ikke har reel mulighed for at udføre deres arbejde til den kvalitet, de og omgivelserne forventer, opleves det som en stor belastningsfaktor og en væsentlig årsag til et dårligt arbejdsmiljø. Ofte er de forringelser, medarbejderne oplever i form af arbejdspres og forringede kvalitetsmål, direkte følger af politiske beslutninger. Men det er frontpersonalet på sygehusene eller i kommunerne, der oftest kommer til at stå direkte til ansvar for den forringede service over for patienterne og borgerne. DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT: Det er væsentligt, at der er sammenhæng mellem de politiske udmeldinger og den virkelighed, medarbejderne befinder sig i. Derfor kommer vi ikke uden om, at der er samfundsmæssige ansvarsområder, som skal tilføres flere ressourcer. Ellers må politikerne i højere grad påtage sig ansvaret for forringelserne. 13

14 HVAD SKAL DER TIL PÅ ARBEJDSPLADSNIVEAU? 1. ET SUNDT ARBEJDSLIV HELE LIVET Arbejdsmiljøet på arbejdspladsen bliver til i et samspil mellem mennesker, teknik, organisation, kultur, samfundsmæssige påvirkninger m.v. Disse faktorer ændrer sig over tid, og derfor er der hele tiden behov for et stærkt fokus på arbejdsmiljøet. Det moderne arbejdsliv er kendetegnet ved hastige forandringer, virksomhedslukninger, udliciteringer, fusioner mv. Samtidig er arbejdslivet præget af stadigt større krav og større tidspres end tidligere, bl.a. som følge af ændringer i arbejdet, teknologier og organiseringer. Disse tendenser gælder både i den offentlige og i den private sektor. Tendenserne gør det tvingende nødvendigt, at vi bliver bedre til at styrke de faktorer i arbejdsmiljøet, der bidrager til at bevare og udvikle sundheden. I den forbindelse spiller MED-udvalgene en væsentlig rolle i forhold til at få aftaler og spilleregler på plads på den enkelte arbejdsplads. Det er oplagt at rejse spørgsmål om fælles politikker for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. For eksempel vil implementering af hensigtsmæssige livsfasepolitikker kunne bidrage til et bedre arbejdsmiljø - og til at skabe større sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv, så det belastende krydspres reduceres. DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT: Arbejdsmiljøet løbende skal evalueres på arbejdspladserne. Evalueringerne skal gøres til genstand for drøftelser i MED-udvalgene, som på den måde skal spille en langt mere aktiv rolle i forhold til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. 14

15 2. NØDVENDIG NORMERING OG UDDANNELSESMULIGHEDER Mange sygeplejersker oplever, at presset i sundhedsvæsenet er så stort, at de ofte må arbejde over og ikke har tid til at holde frokostpause3. Især på de kirurgiske, de medicinske og på intensivafdelinger er mængden af overarbejde tyngende. Det pressede arbejdsmiljø kan være en direkte årsag til psykiske arbejdsbelastninger. Fravær af pauser kan foruden manglende restitution i løbet af arbejdsdagen også bevirke, dels at der ikke i løbet af arbejdsdagen er mulighed for et fælles fagligt forum, og dels at kvaliteten forringes til skade for patientsikkerhed, økonomi mv. En del af problemstillingen kan løses, hvis sundhedsvæsenet systematisk følger anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed i forhold til at etablere plejenormeringsmanualer på alle afdelinger. Udover den arbejdsmiljøbelastning, det er altid at være underbemandet på en afdeling, viser adskillige studier også, at der er en overbevisende sammenhæng mellem antallet af patienter per sygeplejerske og antallet af utilsigtede hændelser. Plejenormeringsmanualerne kan bl.a. bruges til at beregne, hvilken normering, der bør være på en given afdeling afhængigt af speciale, opgaver, patientsammensætning, erfaringen hos plejestaben samt afdelingens undervisningsprogram. Sundhedsstyrelsen foreslår, at plejenormeringsmanualerne bl.a. omfatter: Retningslinjer for normering opdelt på dag- og vagtarbejde. Manual for normeringens størrelse på forskellige områder og funktioner. Retningslinjer for omfang og tilrettelæggelse af efter- og videreuddannelse. Retningslinjer for hvordan misforhold mellem normering og besættelse af stillingerne, herunder også i akutte situationer, skal håndteres. DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT: Der bør indføres plejenormeringsmanualer i sundhedsvæsenet, der sikrer den rette normering på arbejdspladserne, således at arbejdsmiljøbelastningen kan minimeres og utilsigtede hændelser kan undgås. Dansk Sygeplejeråds landsdækkende undersøgelse af Sygeplejerskernes arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH), viser at 7 ud 10 sygeplejersker i basisstillinger arbejder mere end deres planlagte arbejdstid, og i gennemsnit løber det op i 3 timer og 19 min. om ugen. 3 15

16 3. JOBUSIKKERHED HANDLER OM MERE END RISIKO FOR ARBEJDSLØSHED At leve med udvikling og forandringer er en del af det moderne arbejdsliv. Det, som nogle opfatter som en udfordring, opfatter andre som en belastning. Det gælder både i større forhold som en kommunalreform, virksomhedsfusion eller sygehuslukning og med mindre ting som fx ændringer i arbejdstiden. En konsekvens af de mange forandringer og omstillinger er, at mange mennesker føler en usikkerhed på jobbet. En usikkerhed, som ikke nødvendigvis handler om risikoen for arbejdsløshed, men som i højere grad handler om en usikkerhed i forhold til at kunne forvente en vis stabilitet i forhold til fremtidig arbejdsplads og det fremtidige jobindhold. Det er en ledelsesmæssig opgave at melde klart og tydeligt ud omkring disse processer og intentionerne bag dem og naturligvis at indgå i den nødvendige dialog undervejs. Det gælder både den politiske og den administrative ledelse. Der er med andre ord behov for at styrke og forbedre den ledelsesmæssige indsats omkring forudsigelighed, information og kommunikation med medarbejderne om de forandringer, som udviklingen vil byde på. Ligeledes er der behov for en større ledelsesmæssig bevågenhed på virksomhedernes sociale kapital. DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT: Langt de fleste medarbejdere ønsker at indgå i dialog omkring forbedringer af arbejdspladsen. Både ledere og medarbejdere kan bidrage til at forebygge belastninger og stress ved i højere grad at have fokus på indflydelse og involvering på arbejdspladsen. 16

17 17

18 HVAD SKAL DER TIL PÅ INDIVIDNIVEAU? De menneskelige konsekvenser af psykisk arbejdsbelastning og dårligt arbejdsmiljø er meget alvorlige. Mange oplever desværre, at det er varigt invaliderende, fordi de ikke får den rette hjælp i tide. Derfor har arbejdspladsen et stort medansvar for at etablere de nødvendige tilbud til medarbejderne og sikre, at der er lettere adgangsveje til både rådgivning og behandling af stress. Ligeledes er det også et ledelsesansvar at sikre, at der i organisationen er afsat den nødvendige økonomi og organisation til at hjælpe de(n) ansatte, der er blevet syg(e) som følge af psykisk arbejdsbelastning. Desto hurtigere og jo mere professionelt der ageres, desto større sandsynlighed er der for, at medarbejderen kan fastholdes på arbejdspladsen/ arbejdsmarkedet. 18

19

20 DANSK SYGEPLEJERÅ D Sankt Annæ Plads 30 Postbox 1084 Tlf Fax dsr@dsr.dk Grafisk Enhed 1008 København K