16%FOREKOMST. Alkoholindsatsen Kortlægning og anbefalinger NEDSÆTTE FORBRUG DØDSFALD TEGN PÅ AFHÆNGIGHED 3.

Transkript

1 NOTAT Alkoholindsatsen 2017 Kortlægning og anbefalinger november %FOREKOMST DØDSFALD AF BORGERNE I FREDERIKSSUND KOMMUNE OVER 16 ÅR VISER TEGN PÅ AFHÆNGIGHED NEDSÆTTE FORBRUG OVER 2000 BORGERE I FREDERIKSSUND KOMMUNE VIL GERNE NEDSÆTTE SIT ALKOHOLFORBRUG TEGN PÅ AFHÆNGIGHED SÅ MANGE DØR ÅRLIGT SÅ MANGE HAR TEGN PÅ AFHÆNGIGHED FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU % 18 % 17 % % AF ALKOHOL I TRAFIKKEN LANG VIDEREG. UDDANNELSE KORT VIDEREG. UDDANNELSE INGEN ERHVERVS - UDDANNELSE HVEM DRIKKER MEGET ALKOHOL SOCIAL ARV UNGE, DER DRIKKER ALKOHOL CA. HVER WEEKEND HØJT- UDDANNEDE 1 BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER MÆND UNGE 19 % 34 % ERHVERVSKOLER GYMNASIER

2 INDLEDNING... 3 Baggrund for kortlægning af alkoholindsatser...3 Hvorfor er alkohol et prioriteret indsatsområde i sundhedspolitikken?...3 Psykiske, sociale og økonomiske omkostninger...4 Andel af borgere, der har et skadeligt forbrug af alkohol i Frederikssund Kommune...5 VIDEN OM, HVAD DER VIRKER...5 Begrænsning af tilgængelighed og håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning...6 Kort forbyggende intervention...6 Alkoholbehandling...6 Øvrige evidensbaserede tiltag...6 SAMMENFATNING - KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER...7 Implementering af anbefalingerne...8 KORTLÆGNING OG ANALYSE...9 Hvad viser kortlægningen?...9 Alkoholbehandling varetages af ekstern leverandør...10 Kommunens alkoholindsats i forhold til nationale anbefalinger...11 Fokuspunkter i kortlægningen...11 Sammenhæng og tværgående koordinering i den nuværende alkoholindsats...11 Koordinering af indsatser...12 Kendskab og samarbejde med Novaví...12 Udsatte borgere med særlige behov...12 Fælles fokus og ansvar for dialog om alkohol med borgerne...12 Viden om betydningen af et overforbrug af alkohol...13 Fælles retning og tydelig placering af ansvar...13 Koordinering og samarbejde på ungeområdet...13 Tidlig opsporing...14 Systematik i forhold til tidlig opsporing...14 Øvrige opmærksomhedspunkter i kortlægningen...15 Alkoholpolitikker...15 Arbejdsmiljø...15 RESUME Fem anbefalinger for alkoholindsatsen...16 Syv anbefalinger for tobaksindsatsen...17 BILAG 1. INFORMANTER I KORTLÆGNINGEN...18 BILAG 2. BAGGRUND OG METODISK TILGANG

3 Indledning Dette papir er en kortlægning og analyse af de alkoholindsatser i Frederikssund Kommune pr. juni 2017, som er målrettet borgere og medarbejdere i Frederikssund Kommune. På baggrund af kortlægningen er udarbejdet en række anbefalinger til indsatser, der fremadrettet bør arbejdes med for at styrke en effektiv og evidensbaseret alkoholindsats og samtidig sikre sammenhæng mellem forebyggelse, tidlig indsats og behandling. Papiret er målrettet chefgruppen og Sundhedsudvalget og skal danne grundlag for drøftelse og prioritering af de anbefalinger, som vurderes at understøtte de næste gode skridt, der skal tages hen mod at Frederikssund Kommune styrker kvaliteten og det tværgående samarbejde om alkoholområdet. Baggrund for kortlægning af alkoholindsatser Sundhedsudvalget besluttede i januar 2017, at alkohol skulle være et særligt prioriteret indsatsområde i Sundhedspolitikkens årsplan for Sundhedspolitikken indeholder to målsætninger for alkohol: - andelen af voksne, som drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkohol, reduceres - alkoholkulturen blandt unge skal ændres, så rusdrikkeri reduceres og alkoholdebuten udskydes. Samtidig besluttede udvalget at udmønte to af sundhedspolitikkens bærende principper: - vi målretter indsatser til borgere, der har størst behov og - vi bygger vores indsatser på den nyeste dokumenterede viden om metode og effekter. Frederikssund Kommune har i dag en vifte af tilbud på alkoholområdet, der går på tværs af en række fagområder og spænder fra alkoholforebyggelse ved udskolingssamtaler til rusmiddelgrupper for borgere i socialpsykiatrien. Dog er sammenhængen, kvaliteten og effekten af disse indsatser ikke afdækket. Fokuspunkter for kortlægning og anbefalinger Sundhedsudvalget har igangsat nærværende tværgående kortlægning og analyse af alkoholindsatser med følgende fokuspunkter: - Sammenhæng og tværgående koordinering i den nuværende alkoholindsats - Fælles fokus og ansvar for dialog om alkohol med borgerne - Tidlig opsporing Kortlægningsresultatet vil blive gennemgået under disse overskrifter. Som et led i kortlægningen har Sundhedsudvalget bedt om anbefalinger til, hvordan det tværgående samarbejde på alkoholområdet bør organiseres fremadrettet med henblik på at arbejde hen imod en yderligere professionalisering, fokusering og tværgående koordinering af kommunens arbejde på alkoholområdet. Kortlægningens konklusioner og anbefalinger præsenteres efter de indledende afsnit. Hvorfor er alkohol et prioriteret indsatsområde i sundhedspolitikken? Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden. Alkoholforbruget i Danmark har gennem de seneste 30 år konstant været et af de højeste i Europa; i gennemsnit drikker danskere omkring 12 genstande i ugen. 20 % af befolkningen drikker 80 % af den alkohol, der konsumeres i Danmark. 3

4 Alkoholforbruget medfører årligt mere end dødsfald pga. skrumpelever, alkoholforgiftning, alkoholisme og betændelse i bugspytkirtlen. Det svarer til 5 % af alle dødsfald. Psykiske, sociale og økonomiske omkostninger De skadelige virkninger af alkohol i et samfund som det danske er et af de største folkesundhedsmæssige problemer. Hvis man inddrager de psykiske, sociale og økonomiske skader af et alkoholmisbrug, er alkohol på niveau med rygning, hvad angår skadevirkninger. På grund af de store psykiske, sociale og økonomiske konsekvenser, et alkoholproblem kan medfører, vedrører en alkoholproblematik en lang række af kommunens fagområder, og mange af kommunens ansatte har kontakt med borgere med alkoholproblemer og deres pårørende. Det skønnes, at danske børn og unge (0-19 årige) har en mor eller far, der har været indlagt på somatisk eller psykiatrisk afdeling med alkoholrelaterede diagnoser. Diagnoser, som oftest først optræder efter et langvarigt og stort alkoholforbrug. Mindst børn vokser op i en familie med et alkoholproblem. 10 % af børnene vurderes at være behandlingskrævende i børnepsykiatrisk regi, 40 % har symptomer på forskellige former for psykiske belastninger. Derudover vil en tredjedel af voksne børn fra familier med alkoholproblemer selv udvikle et alkoholproblem. En ny undersøgelse viser, at danske mænd, der drikker mere end 21 genstande pr. uge, har større risiko for at blive arbejdsløse eller ende på sygepengedage end mænd, der drikker moderat, det vil sige op til 13 genstande om ugen. Konsekvenserne af et alkoholoverforbrug er således store for den enkelte - men også for omgivelserne. Der er ligeledes store kommunale merudgifter forbundet med at hjælpe borgere med alkoholproblemer. Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol De kommunale omkostninger på alkoholområdet går til medfinansiering i sundhedsvæsenet, alkoholbehandling, genoptræning i kommunen og til forskellige støttende tilbud i forbindelse med sociale følger af et stort alkoholforbrug. Det kan f.eks. være overførselsindkomst, hjælp til børn og unge i familien, pleje og omsorg samt plejebolig. For en borger i alkoholbehandling er den årlige kommunale meromkostning på kr., når der sammenlignes med en tilsvarende borger uden et overforbrug af alkohol. Meromkostningerne i en gennemsnitskommune med borgere er på 31 mio. kr. årligt Meromkostningerne er fordelt på - 20,2 mio. kr. til overførselsindkomster - 4,4 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsydelser mio. kr. til anbringelser og andre hjælpeforanstaltninger til børn og unge - 2,7 mio. kr. til personlig og praktisk hjælp. Kilde: Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, nr. 3 en registerbaseret analyse af kommunernes meromkostninger til overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp og andre støttende foranstaltninger Af KORA og Sundhedsstyrelsen. 4

5 Andel af borgere, der har et skadeligt forbrug af alkohol i Frederikssund Kommune Sundhedsprofilen 2013 skelner mellem fem former for alkoholadfærd. Frederikssund Kommune fra 2013 viser specifikt at - 10 % (3.500 personer) over 16 år har et storforbrug af alkohol (10 % i Region H) - 16 % (5.600 personer) udviser tegn på alkoholafhængighed (17 % i Region H) I Region Hovedstaden har ca. hver femte borger på 16 år eller derover risikabel alkoholadfærd, dvs. har et storforbrug af alkohol eller udviser tegn på alkoholafhængighed. Dette vurderes også at være gældende for Frederikssund Kommune. Derudover ved vi fra Sundhedsprofilen 2013, at 8 % af borgere med børn i hjemmet har en risikabel alkoholadfærd. I gennemsnit går der år, før en person med alkoholproblemer kommer i behandling. Hver tredje (29 %) af de borgere, der har en risikabel alkoholadfærd i Frederikssund Kommune, vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug. Danske unge drikker generelt mere alkohol end unge fra lande, vi normalt sammenligner os med. Unges alkoholkultur karakteriseres ved, at en høj andel drikker over fem genstande ved samme lejlighed, sammenlignet med den voksne del af befolkningen (rusdrikkeri). Rusdrikkeri er forbundet med en betydelig øget risiko for at dø tidligere. Tal fra Region Hovedstaden viser, at 20 % af gymnasieeleverne overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholforbrug (14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd). I den lokale Ungeprofil-undersøgelse 2016/17 fra Frederikssund Gymnasium angiver de unge, at - 62 % har haft deres alkoholdebut, da de var 14 eller 15 år - 70 % drikker alkohol 2-4 gange om måneden eller oftere - 70 % har inden for den sidste måned drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed mellem 1-5 gange. Viden om, hvad der virker På alkoholområdet foreligger god dokumentation for effekten af forskellige metoder til forebyggelse, tidlig indsats og behandling. De metoder, hvor evidensen for effekt er højest, og som er relevante i en kommunal sammenhæng, er samlet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for alkohol. I forebyggelsespakken beskrives fire centrale elementer i alkoholindsatsen: - Begrænsning af tilgængeligheden af alkohol - Håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning - Kort forbyggende intervention - Alkoholbehandling En kvalificeret forebyggelses- og behandlingsindsats på alkoholområdet kan opnås gennem samarbejde på tværs i kommunen og på tværs af sektorer. 5

6 Begrænsning af tilgængelighed og håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning Der er dokumentation for, at borgernes forbrug af alkohol nedsættes, når der iværksættes udbudsregulerende indsatser såsom håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning af alkohol. Det har effekt på alkoholforbruget, når man begrænser adgangen til alkohol, og når man øger prisen. Staten spiller en vigtig rolle i forhold til at regulere priserne på alkohol. Kommunens handlerum omfatter muligheden for at regulere tilgængeligheden af alkohol. Flere studier peger på, at begrænsninger på antal steder og antallet af dage og timer, hvor der sælges alkohol, har god effekt. Kort forbyggende intervention Kort forebyggende intervention er inddelt i to typer af interventioner: Den ene er en tidlig opsporende samtale, der kan anvendes af kommunens frontpersonale til tidlig opsporing af alkoholproblemer hos kommunens borgere. Jo tidligere der sættes ind, jo mindre indgribende en indsats er der brug for, idet det er lettere at ændre vaner, inden der er tale om decideret afhængighed. Kommunens frontpersonale er i kontakt med et bredt udsnit af borgere, og mange af kommunens ansatte har kontakt med borgere med alkoholproblemer og deres pårørende eksempelvis på ældre- og socialområdet, Job- og Borgercentret samt børne- og skoleområdet. Den anden intervention er en kort rådgivende samtale af 5-20 minutters varighed. Der er evidens for, at hvis denne samtale gentages op til fem gange i løbet af en kortere periode, har det effekt i forhold til at nedsætte alkoholforbruget hos borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug af alkohol. Den korte rådgivende samtale bør varetages af en uddannet rådgiver og/eller en sundhedsprofessionel. Alkoholbehandling Der er evidens for, at alkoholbehandling målrettet personer med et skadeligt eller et afhængigt forbrug virker. Elementerne i en kvalificeret behandling består af afrusning, udredning, farmakologisk behandling, motiverende samtale, psykosocial behandling, familiebehandling og dobbeltfokuseret behandling af personer med såvel afhængighed som en psykisk problematik. De fleste undersøgelser peger på, at alkoholtilbud i kommuner skal være synlige og let tilgængelige for alle målgrupper. Det er væsentligt, at ændringer i borgeres misbrugsmønster følges af aktiviteter, der sikrer en så tidlig og relevant indsats som mulig. På nuværende tidspunkt går der i gennemsnit år, inden en borger kommer i behandling for et misbrug. Flere faktorer kan være i spil; manglende problemerkendelse hos borgeren, manglende tidlig opsporing i kommunalt og/eller regionalt regi eller manglende synlighed omkring rådgivnings- og behandlingstilbuddene i kommunen. Øvrige evidensbaserede tiltag Der findes en række andre indsatser, der er dokumenteret positiv effekt af, men hvor der ikke i samme omfang er evidens for effekten. Det drejer sig om alkoholretningslinjer på arbejdspladser, på uddannelsesinstitutioner og i sportsklubber med henblik på at begrænse tilgængeligheden af alkohol og 6

7 sikre kvalificering af nøglepersoner med henblik på tidlig indsats og eventuel henvisning til rådgivning eller behandling. Sammenfatning - konklusioner og anbefalinger Dette afsnit præsenterer kortlægningens konklusioner og fem overordnede anbefalinger. Anbefalingerne er baseret på kortlægningens resultater og potentialer, Sundhedspolitikkens målsætninger samt den viden og evidens, som blandt andet er beskrevet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om alkohol og Sundhedsprofilen fra Styrke det interne samspil omkring unge og alkohol Kortlægningen viser, at Frederikssund Kommune har flere forebyggende indsatser målrettet unge og at et fælles fokus mellem de sundhedsfaglige og de faggrupper, der beskæftiger sig med de unge, fortsat kan udvikles. Det anbefales at styrke interne samspil mellem de aktører, som er på ungeområdet SSP, Sundhedsplejen, skolerne, klubber og sundhedssekretariatet. Dette skal gøres med henblik på at opnå Sundhedspolitikkens målsætning. 2. Styrke intern vidensformidling om alkohol og behandlingstilbud i kommunen Mange ledere blev overrasket over, at ca. hver femte borger i Frederikssund Kommune på 16 år eller derover har et storforbrug af alkohol eller viser tegn på alkoholafhængighed. Der ses et uudnyttet potentiale i at udbrede faktuel viden om omfanget af borgere med alkoholudfordringer samt viden om alkoholforbrug og overforbrug på tværs i organisationen. At kende til kommunens eget alkoholbehandlingstilbud er en forudsætning for at kunne henvise borgere hertil. Kendskabet til kommunens alkoholbehandlingstilbud er på et varieret niveau. Der ses et uudnyttet potentiale i at øge især frontpersonalets viden om kommunens alkoholbehandlingstilbud hos Novaví og skabe tydeligere henvisningsprocedurer til alkoholbehandling. Det anbefales, at der systematisk formidles faktuel viden om alkohol, viden om kommunens alkoholbehandlingstilbud og henvisningsprocedurer til frontpersonale. 3. Styrke tidlig opsporing gennem frontpersonale Jo tidligere der sættes ind over for et alkoholoverforbrug, jo mindre indgribende en indsats er der brug for. Omkring hver tredje af de borgere, der har en risikabel alkoholadfærd i Frederikssund Kommune, vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsen peger på, at frontpersonalet fra Sundhed, Ældre og Social Service, Børn og Skole, Familieafdelingen samt Job- og Borgercenteret spiller en vigtig rolle for opsporing af overforbrug og alkoholproblemer. Kortlægningen viser, at kommunen kun i mindre omfang udfører tidlig opsporing af alkoholproblemer. Flere ledere kan se et potentiale i at styrke personalets kompetencer til at italesætte alkoholproblemer. Der ses et uudnyttet potentiale i at styrke personalets forudsætninger for at spotte symptomer på alkoholafhængighed og styrke kompetencerne til at italesætte alkohol med henblik på at flere får rettidig 7

8 hjælp. Samtidig ses også et potentiale i, at frontpersonale får et tydeligere ansvar i forhold til, hvem der skal agere på en bekymring eller mistanke om et alkoholmisbrug. Det anbefales, at kommunen gradvist implementerer tidlig opsporing af alkohol på tværs af kommunens fagområder ved at styrke frontpersonalets kompetencer til at italesætte alkohol og få indgået konkrete aftaler om hvem der har ansvaret for at agere ved mistanke om alkoholmisbrug. Tidlig opsporing bør ske gradvist i organisationen, så der er mulighed for at opbygge erfaringer. Det prioriteres, at Træningsenheden starter med tidlig opsporing af alkohol. Træningsenheden er udvalgt, fordi andre kommuner har positive erfaringer med tidlig opsporing af alkohol i dette regi, og fordi der her er mulighed for at komme i kontakt med borgere, som kommunen ellers ikke er i kontakt med. På baggrund af erfaringerne herfra anbefales det at implementere tidlig opsporing af alkohol i Job- og Borgercenteret. Her vurderes ligeledes at være et stort potentiale, idet der ses en sammenhæng mellem manglende beskæftigelse og et højt alkoholforbrug. 4. Målrettede indsatser for sårbare borgere I Sundhedspolitikken er et af de bærende principper, at vi målretter indsatser til de borgere, der har størst behov. Kortlægningen viser, at der mangler behandlingstilbud i eget hjem til sårbare borgere med fysiske, psykiske og kognitive begrænsninger. Novaví genkender denne efterspørgsel. Endvidere ses blandt arbejdsløse, førtidspensionister og personer på efterløn en højere andel, som overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag. Det anbefales at udvide samarbejdet med Novaví, så alkoholbehandlingen også bliver tilgængelig for borgere, der ikke har ressourcer til behandling uden for eget hjem. Dertil anbefales, at Novaví får træffetid i Jobcenteret med henblik på at kunne opspore og skabe en tidlig kontakt til en sårbar målgruppe med en høj andel af borgere, der har et stort forbrug af alkohol. 5. Lokale alkoholretningslinjer og tværgående retningslinjer Alkoholretningslinjer kan bidrage til at begrænse omfanget og tilgængeligheden af alkohol, sætte fokus på tidlig opsporing af alkohol samt sætte fokus på henvisning til behandling. Der ses et potentiale i, at alle kommunens arbejdspladser og institutioner udarbejder nedskrevne alkoholretningslinjer med fokus på indtagelse af alkohol blandt medarbejdere og de borgere, der benytter institutionen. Endvidere efterspørger flere medarbejdere retningslinjer for, hvordan man kan og må agere i et misbrugshjem. Det anbefales at indskrive et krav om, at der vedtages lokale alkoholretningslinjer, når de personalepolitiske retningslinjer for alkohol og misbrug skal revideres. Det anbefales også på tværs af orgnaisationen at udarbejde ensartede retningslinjer for håndtering af alkoholpåvirkede borgere. Implementering af anbefalingerne I en implementeringsplan for anbefalingerne vil det blive beskrevet, hvordan Sundhedssekretariatet kan bidrage til at planlægge samt understøtte implementering og evaluering af indsatserne. 8

9 Kortlægning og analyse Kortlægningen er gennemført i to faser: I første fase blev alle fagområder bedt om skriftlig tilbagemelding på igangværende alkoholindsatser, og i anden fase blev der gennemført 28 interviews fortrinsvis af ledere på tværs af kommunens fagområder. For oversigt over informanter, se bilag 1. For baggrund og metode, se bilag 2. Interviewene har bidraget til et samlet overblik over indsatserne, og hvordan de forskellige indsatser omkring forebyggelse og behandling af alkoholafhængighed fungerer på tværs af organisationen. Kortlægningen fortæller ikke noget om effekten af de enkelte indsatser og bidrager heller ikke til benchmarking af Frederikssund Kommune i forhold til andre kommuner. Det skal bemærkes, at kortlægningen har fundet sted i samme periode som organisationen har etableret samarbejde med en ny privat leverandør af alkoholbehandlingen, Novaví. Dele af kortlægningen bærer præg heraf; blandt andet i form af manglende viden om Novaví. I forbindelse med kortlægningen har sundhedsområdet i dialogen med de øvrige fagområder oplevet interesse og velvilje til at undersøge, hvordan alkoholindsatsen kan styrkes i kommunen og også oplevet, at flere ledere er motiveret for at arbejde yderligere med alkoholområdet. Hvad viser kortlægningen? Frederikssund Kommune har en række indsatser på alkoholområdet, se figur 1. Figur 1. Indsatser på alkoholområdet i Frederikssund Kommune, august 2017 Indsatser Målgruppe Politik og rammer for alkohol Personalepolitisk retningslinje for alkohol (under revision) Rammer for alkoholudskænkning Kommunens medarbejdere Alle Tidlig opsporing og forebyggelse af afhængighed Tilbud om SSP deltagelse på forældremøder Sundhedseksperimentarium Udskolingssamtaler Gadeteam Tværfaglige møder i Tværsteam (Skole, klub, SSP, PPR m.fl.) SSP Lokalgrupper Tidlig indsats til sårbare gravide BTI - bedre tværfaglig indsats Trivselsprojekt på Campus 7. klassetrin 7. klassetrin klassetrin Unge Børn og unge Børn og unge Gravide Familier Unge Information og undersøgelser Systematisk undervisning om alkohol Information på kommunens hjemmeside Lokal understøttelse af national kampagne Ungeprofil-undersøgelser hvert 2. år klassetrin Alle Kampagnens målgruppe Udskolingsklasser og gymnasieelever 9

10 Forebyggende hjemmebesøg Seniorer og ældre Tilbud om alkoholbehandling og lindring af symptomer Åben anonym rådgivning Popcorngrupper Har du lyst til at ændre en vane? Nada øreakupunktur Alkoholbehandling - Novaví Pårørendesamtaler - Novaví Alkoholbehandling - Russtop (privat tilbud) Døgnbehandling anden leverandør Ambulant døgnbehandling Børn og unge under 18 samt deres familier Børn og voksne Børn af forældre med misbrug Borgere i Socialpsykiatrien Borgere i Socialpsykiatrien Voksne 18+ Voksne 18+ Voksne 18+ Voksne 18+ (kræver visitation) Alkoholbehandling varetages af ekstern leverandør Frederikssund Kommune har et solidt fundament for en effektiv og fokuseret alkoholbehandling. Den har kommunen indgået aftale med Novaví, som varetager differentierede alkoholbehandlingstilbud målrettet borgere med alkoholafhængighed, borgere med dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse og misbrug), gravide og familier med børn samt rådgivning til pårørende 1. I hele 2016 varetog Nordsjællands Misbrugscenter alkoholbehandling for 131 borgere. Pr har 150 borgere modtaget alkoholbehandling hos Novaví i år. Heraf har 15 borgere deltaget i pårørendesamtaler. Figur 2: Borgere i alkoholbehandling 2016 og (pr ) 1 En enkelt borger modtager behandling hos anden udbyder (Russtop). 10

11 I rammeaftalen blev der oprindeligt estimeret med 60 borgere i behandling i hele Årsagen til den øgede rekruttering til alkoholbehandling i 2017 er ikke afdækket. Novaví har ikke konsekvent registreret, hvor borgeren er informeret om tilbuddet. Borgere med svær afhængighed, hvor et ambulant forløb ikke skønnes egnet, visiteres af Voksenafdelingen til døgnbehandling hos ekstern leverandør. Behandlingen kan strække sig fra 6 uger til 3-4 måneder. 4-6 borgere i Frederikssund modtager årligt døgnbehandling. Sundhedsstyrelsen har endnu ikke anbefaling for dimensionering af alkoholbehandling i kommunerne. Kommunens alkoholindsats i forhold til nationale anbefalinger Frederikssund Kommunes alkoholindsats er fordelt på de centrale elementer i det alkoholforebyggende arbejde, som anbefales i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om alkohol: - Rammer (kommunale planer, retningslinjer og politikker) - Tilbud (rådgivning, behandling af borgerne) - Informationsindsatser og undervisning (oplysning, udbredelse af kommunale tilbud) - Tidlig opsporing (screening og opsporing af risikofaktorer) Som udgangspunkt opnås den bedste effekt, når anbefalingerne inden for alle fire områder iværksættes, men er man af ressourcemæssige hensyn nødt til at prioritere, anbefales det på baggrund af den foreliggende evidens at prioritere indsatser, der omfatter rammer, tidlig opsporing og kort rådgivende samtale. På baggrund af kortlægningen vurderes det, at Frederikssund Kommune allerede i dag har en række indsatser på alkoholområdet som i nogen grad lever op til anbefalingerne, som er beskrevet i forebyggelsespakken. Det drejer sig blandt andet om personalepolitisk retningslinje for alkohol og misbrug, tidlig indsats til f.eks. gravide og alkoholbehandling. For at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal kommunen have fokus på at fremme alkoholbehandling, som går på tværs af kommunens fagområder herunder: - tidlig opsporing af alkoholproblemer - kort rådgivende samtale til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug - grundlæggende tiltag som f.eks. alkoholretningslinjer på kommunens institutioner. Fokuspunkter i kortlægningen Sundhedsudvalget har specifikt bedt om en analyse af tre fokuspunkter: Sammenhæng og tværgående koordinering i den nuværende alkoholindsats, fælles fokus og ansvar for dialog om alkohol med borgerne samt tidlig opsporing. Denne analyse fremgår af de følgende afsnit. Sammenhæng og tværgående koordinering i den nuværende alkoholindsats I forhold til sammenhæng og koordinering af alkoholindsatser viser kortlægningen et potentiale i forhold til - at øge personalets viden om kommunens alkoholbehandlingstilbud hos Novaví - at skabe tydeligere henvisningsprocedurer til alkoholbehandling - at udvide samarbejdet med Novavi, så alkoholbehandlingen også målrettes borgere, der ikke kan deltage i behandling uden for eget hjem 11

12 - at afprøve, at en alkoholbehandler placeres i Job- og Borgercentret på forsøgsbasis. Koordinering af indsatser Koordinering af forløb for borgere med alkoholudfordringer er et tema, som flere ledere har peget på i kortlægningen. Der fortælles om gode erfaringer, men der er også flere steder, hvor det er sværere at skabe kontinuitet i indsatsen. Udfordringerne opstår f.eks., når en borger er blevet afruset og skal i jobprøvning eller anden indsats, som ikke igangsættes i umiddelbar forlængelse af hinanden. Koordinationsforum, som er nedsat på delområdet Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed, drøfter denne type sager og principper for, hvordan disse sager fremadrettet kan håndteres. Kendskab og samarbejde med Novaví Et andet tema handler om kendskab og samarbejde med den eksterne leverandør af alkoholbehandling, Novaví. Der er stor forskel på, i hvilket omfang lederne fra kommunen vurderer, at deres personale kender til kommunens alkoholbehandlingstilbud. Nogle ledere kendetegner kendskabet til Novaví som mangelfuldt, andre har et godt samarbejde med Novaví, og andre igen er i tvivl om henvisningsproceduren til alkoholbehandling. Det manglende kendskab til, at kommunen har et alkoholbehandlingstilbud, har i nogle tilfælde betydet, at kommunens personale har haft kontakt til en borger med tydelige tegn på alkoholudfordringer, uden at følge op med information til borgeren om, at kommunen har et behandlingstilbud. Et andet eksempel fra kortlægningen er en leder i Døgnplejen, som fortæller, at nogle borgere gennem flere år får hjælp af Døgnplejen til at administrere deres antabusbehandling. Her vurderer lederen, at den iværksatte behandling imidlertid ikke er tilstrækkelig, idet antabus er en midlertidig behandlingsform. Lederen ser et potentiale i at øge samarbejdet med Novaví med henblik på at støtte borgeren i at komme videre i sit behandlingsforløb. Træningsenheden, Rehabiliteringsafdelingen, Sundhedstilbud og Uddannelse, Døgnplejen, Job og Uddannelse og Dagtilbud udtrykte et potentiale i at øge medarbejdernes kendskab til kommunens alkoholbehandlingstilbud. Lederen i Novaví foreslår, at man på forsøgsbasis placerer en sagsbehandler i Novaví, og en alkoholbehandler fra Novaví i Job- og Borgercenteret. Novaví har sideløbende med denne undersøgelse afholdt flere møder med enkelte afdelinger i kommunen, hvor de har præsenteret sig selv og de tilbud, de har. Rekrutteringen til alkoholbehandling er steget i 2017, hvilket kan tyde på et øget fokus og kendskab til tilbuddene. Udsatte borgere med særlige behov Flere ledere på ældre- og socialområdet peger på, at det er uklart, hvorvidt udsatte borgere med kognitiv og fysisk funktionsnedsættelse har mulighed for at deltage i et alkoholbehandlingstilbud, da de ikke har mulighed for at deltage i forløb uden for hjemmet. Novaví har et tilbud, hvor en behandler kan komme hjem til en borger. Der ses et potentiale i at skabe mulighed for, at denne særlige målgruppe kan modtage alkoholbehandling i hjemmet. Fælles fokus og ansvar for dialog om alkohol med borgerne I henhold til fælles fokus og ansvar viser kortlægningen et potentiale i forhold til 12

13 - at udbrede faktuel viden om omfanget af borgere med alkoholudfordringer - at sikre en tydelig ansvarsplacering i forhold til, hvem der skal agere på en bekymring eller mistanke om et alkoholmisbrug i dialogen med borgere og medarbejdere - at iværksætte en stærkere intern koordinering med henblik på at opnå Sundhedspolitikkens målsætninger for unge og alkohol. Viden om betydningen af et overforbrug af alkohol I kortlægningen er det tydeligt, at lederne generelt blev overraskede over, hvor mange af de borgere, de er i kontakt med, ifølge statistikken har et storforbrug af alkohol eller viser tegn på afhængighed. Flere fortæller, at alkohol generelt ikke opleves som en udfordring for borgeren, hvilket ikke stemmer overens med det billede, som statistikken omkring borgere med alkoholudfordringer giver. Det kan tyde på, at der mangler faktuel viden om borgernes alkoholforbrug og betydningen af et for stort alkoholforbrug/misbrug i forhold til borgernes arbejdsevne, forældreevne mv. Fælles retning og tydelig placering af ansvar Et andet tema handler om, at der mangler fælles retning og placering af ansvar i forhold til at tage den systematiske dialog med borgerne om alkoholforbrug, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Dette uddybes i nedenstående afsnit om tidlig opsporing. Ingen ledere nævner, at det er et prioriteret område på tværs af kommunen. Generelt italesættes alkohol kun ved tydelige tegn på afhængighed i det omfang personalet oplever, at det har betydning for den indsats, der ydes for borgeren. Eksempelvis fortæller lederen fra Træningsenheden, at terapeuterne primært interesserer sig for borgerens alkoholforbrug, såfremt personalet oplever, det har en betydning for borgerens deltagelse i træning. Kortlægningen viser, at flere ledere oplever en uklar ansvarsplacering i forhold til, hvem der skal tage dialogen med borgerne. Nogle ledere nævner, at usikkerhed om egen rolle/ansvar er årsag til, at man i mødet med borgeren ikke går i dialog om borgerens alkoholvaner. Flere ledere giver udtryk for, at hvis man kun møder borgeren nogle få gange, kan personalet ikke nå at opbygge den nødvendige tillid, der gør det muligt at spørge ind til alkoholvaner. Usikkerheden om egen rolle understøtter tilsyneladende en antagelse om, at andre aktører sørger for at spørge til borgerens alkoholvaner - f.eks. en anden afdeling eller almen praksis - og derfor oplever man ikke, det er ens egen opgave. Koordinering og samarbejde på ungeområdet Et tredje tema handler om at øge koordineringen af alkoholindsatser, der er målrettet de unge med henblik på, at alkoholkulturen blandt unge skal ændres, så rusdrikkeri reduceres og alkoholdebuten udskydes. Kortlægningen afdækker, at kommunen har flere indsatser med unge som målgruppe. Men der tegner sig ikke et tydeligt billede af, at de sundhedsfaglige og de faggrupper, der beskæftiger sig med unge, har en koordineret indsats. Flere vigtige indsatser er frivillige. Eksempelvis tilbyder SSP at deltage ved forældremøder i 7. klasse, hvor forældre inddrages i det forebyggende arbejde for at udskyde alkoholdebuten. Imidlertid er det op til skolen, om man vil have deltagelse fra SSP på forældremøderne. Der ses et potentiale i, at SSP deltager systematisk i forældremøde på 7. klassetrin og dermed sikrer, at alle forældre inddrages med henblik på at udskyde de unges alkoholdebut. 13

14 Tidlig opsporing Tidlig opsporing sker, når kommunens frontpersonale møder borgere i socialforvaltningen, jobcentre, familieafdelingen, tandplejen, daginstitutioner, skoler, fritidshjem, hjemmeplejen m.v. og ved hjælp af en kort opsporende samtale opsporer overforbrug og alkoholproblemer hos borgere og familier med alkoholproblemer. I forhold til tidlig opsporing viser kortlægningen, at der er et potentiale i - at styrke personalets viden om alkoholforbrug og overforbrug - at styrke personalets forudsætninger for at spotte symptomer på alkohol hos borgere - at styrke personalets kompetencer til at italesætte alkohol og informere om kommunens behandlingstilbud med henblik på at flere får rettidig hjælp. Systematik i forhold til tidlig opsporing Som en central del af kommuners alkoholindsats anbefaler Sundhedsstyrelsen, at frontpersonalet fra sundhedsområdet, ældre- og socialservice, børne- og skoleområdet, Familieafdelingen samt Job og Borgercenteret klædes på til at sikre en systematisk tidlig opsporing af overforbrug og alkoholproblemer. Sundhedsplejen og Klintegården forholder sig systematisk til borgerens alkoholforbrug. Derudover ses en generel tendens til, at der ikke foregår systematisk tidlig opsporing af alkoholafhængighed eller overforbrug. De fleste ledere tilkendegiver, at personalet hovedsagligt spørger ind til alkohol ved tydelige tegn på overforbrug. På sundheds-, ældre- og socialområdet og i Job- og Borgercentret giver flere ledere udtryk for, at der sjældent spørges til alkohol. I daginstitutioner, på skoler og i Sundhedsplejen udarbejdes en underretning, ifald en forælder tydelig er påvirket, hvis børnene fortæller om forældres alkoholproblemer eller lignende. Lederne oplever en række barrierer, som kan være årsag til, at personalet ikke italesætter alkohol i en borgersamtale. I samme forbindelse nævner lederne nogle potentielle udviklingspunkter, som kan bidrage til at styrke tidlig opsporing, se figur 3. Figur 3. Barrierer og potentielle udviklingspunkter i forhold til tidlig indsats Barrierer for tidlig indsats - Manglende viden om omfang og symptomer - Manglende retningslinjer på området - En holdning om at han har altid drukket - Manglende fokus på alkohol som udfordring - At medarbejderen ikke føler sig rustet til samtalen - At borgeren ikke opleves som motiveret - At personalet kun har kortvarig kontakt med borgeren - At personalet oplever at blive inddraget for sent i forløbet - En frygt for at samtalen kan give en dårlig relation til borgeren hvis det f.eks. er forælder til et barn Potentielle udviklingspunkter - Spotte usynlige symptomer - Kende forskel på forbrug og overforbrug - Kendskab til henvisningsprocedure - Kendskab til kommunens eget behandlingstilbud - Viden om, hvordan man gebærder sig i et hjem med misbrug - Viden om omfanget af problemet 14

15 Øvrige opmærksomhedspunkter i kortlægningen I dialogen med nogle af lederne bliver peget på temaer, som vurderes at være relevante på tværs af organisationen, men som det kun er ganske få ledere der adresserer. De er kort beskrevet nedenfor. I relation hertil viser kortlægningen et potentiale i forhold til - at kommunens institutioner vedtager lokale alkoholretningslinjer med fokus på indtagelse af alkohol blandt medarbejdere og borgere, og hvordan medarbejdere reagerer ved formodning om et alkoholproblem - at der udarbejdes arbejdsmiljøretningslinjer med henblik på at præcisere, hvordan medarbejdere bør forholde sig i forhold til borgere med risikabel alkoholadfærd Alkoholpolitikker En alkoholpolitik er en ramme for den samlede alkoholindsats, som en kommune vil arbejde med tilgængelighed, tidlig opsporing og behandling. I Frederikssund Kommune har Byrådet peget på alkohol som et indsatsområde i Sundhedspolitikken gældende for Og Kommunen har en personalepolitisk retningslinje for alkohol og misbrug. Enkelte afdelinger og institutioner har nedskrevne alkoholretningslinjer, mens en stor andel har mundtlige aftaler vedr. alkohol. Enkelte har hverken mundtlige eller skriftelige aftaler. Lederen af daghjemmet fortæller, at salg af alkoholiske drikke i kommunens cafeer er en udfordring. Der pågår en revision af Frederikssund Kommunes personalepolitisk retningslinje for alkohol og misbrug. Arbejdsmiljø Nogle medarbejdere, som har dagligt kontakt til borgere, udtrykker, at de oplever det som en udfordring at håndtere berusede borgere, f.eks. i Døgnplejen. Borgerne kan eksempelvis være svære at samarbejde med ved forflytninger. Der efterspørges retningslinjer for, hvordan man som medarbejder agerer i et hjem med misbrug, og hvilke forholdsregler det kan være nødvendigt at tage ud fra et arbejdsmiljømæssigt hensyn. Kortlægningen viser et potentiale i forhold til at udvikle og præcisere arbejdsmiljøretningslinjer, så medarbejderne er klædt på til at håndtere alkoholpåvirkede borgere. 15

16 Resume Dette resume omhandler kortlægningen og anbefalinger for både alkohol og tobaksområdet. Sundhedsudvalget besluttede i januar 2017, alkohol og tobak er særligt prioriterede indsatsområder i Sundhedspolitikkens årsplan for Udvalget besluttede, at der skulle igangsættes kortlægning og evaluering af indsatserne på hhv. alkohol- og tobaksområdet. Formålet var at skabe et grundlag for i endnu højere grad at tilrettelægge indsatserne, så de bygger på evidens og den bedst tilgængelige viden om hvad der virker i forhold til at forebygge alkohol- og rygedebut og understøtte, at borgerne drikker og ryger mindre. Sundhedssekretariatet har i foråret 2017 gennemført en kortlægning og analyse af alkohol- og tobaksindsatser i Frederikssund Kommune, som er målrettet borgere og medarbejdere i Frederikssund Kommune. Kortlægningen indeholder konkrete anbefalinger, der fremadrettet bør arbejdes med for at styrke en effektiv og evidensbaseret alkohol- og tobaksindsats, der både rummer forebyggelse og behandling. Anbefalingerne er baseret på kortlægningens resultater og potentialer, Sundhedspolitikkens målsætninger, Sundhedsprofilen fra 2013 samt den viden og evidens, som blandt andet er beskrevet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om tobak og alkohol. Anbefalingerne præsenteres her i et koncentrat. Mere uddybende information hentes i de to rapporter, som er udarbejdet for kortlægning af hhv. alkohol- og tobaksindsatsen. Fem anbefalinger for alkoholindsatsen 1. Styrke det interne samspil omkring unge og alkohol Det anbefales at styrke interne samspil mellem de aktører, som er på ungeområdet SSP, Sundhedsplejen, skolerne, klubber og sundhedssekretariatet. Dette skal gøres med henblik på at opnå Sundhedspolitikkens målsætning 2. Styrke intern vidensformidling om alkohol og behandlingstilbud i kommunen Det anbefales, at der systematisk formidles faktuel viden om alkohol, viden om kommunens alkoholbehandlingstilbud og henvisningsprocedurer til frontpersonale. 3. Styrke tidlig opsporing gennem frontpersonale Det anbefales, at kommunen gradvist implementerer tidlig opsporing af alkohol på tværs af kommunens fagområder ved at styrke frontpersonalets kompetencer til at italesætte alkohol og få indgået konkrete aftaler om hvem der har ansvaret for at agere ved mistanke om alkoholmisbrug. Tidlig opsporing bør ske gradvist i organisationen, så der er mulighed for at opbygge erfaringer. 4. Målrettede indsatser for sårbare borgere Det anbefales at udvide samarbejdet med Novaví, så alkoholbehandlingen også bliver tilgængelig for borgere, der ikke har ressourcer til behandling uden for eget hjem. Dertil anbefales, at Novaví får træffetid i Jobcenteret med henblik på at kunne opspore og skabe en tidlig kontakt til en sårbar målgruppe med en høj andel af borgere, der har et stort forbrug af alkohol. 16

17 5. Lokale alkoholretningslinjer og tværgående retningslinjer Det anbefales at indskrive et krav om, at der vedtages lokale alkoholretningslinjer, når de personalepolitiske retningslinjer for alkohol og misbrug skal revideres. Det anbefales også på tværs af organisationen at udarbejde ensartede retningslinjer for håndtering af alkoholpåvirkede borgere. Syv anbefalinger for tobaksindsatsen 1. Styrke proaktiv rekruttering til rygestoptilbud Det anbefales at styrke den opsøgende indsats med det mål, at 5 % af kommunens rygere i 2018 tager imod enten et af kommunens egne kurser, kommunens individuelle rådgivningtilbud eller et af de evidensbaserede nationale rygestoptilbud - Xhale eller Ekvit. 2. Røgfri skoletid Det anbefales, at der etableres røgfri skoletid. Det vil sige, at al rygning i skoletiden er forbudt både på og uden for matriklen både for lærere og elever. 3. Dialog med Campus om fokus på røgfri miljøer og rygestop Det anbefales, at kommunen undersøger muligheden for dialog med Campusrådet omkring at etablere røgfri rammer og målrettede rygestoptilbud til unge på Campus, evt. i relation til det igangværende trivselsprojekt. 4. Rygestoptilbud målrettet sårbare borgere Det anbefales, at der uddannes lokale rygestoprådgivere blandt medarbejdere, der har kontakt med sårbare målgrupper, og udvikles rygestoptilbuddet, der tager mest mulig hensyn til disse målgruppers ressourcer og behov. 5. Styrke kendskab til kommunens rygestoptilbud Det anbefales, at der systematisk formidles faktuel viden om rygning samt viden om kommunens rygestoptilbud til frontpersonale. 6. Fælles retningslinjer for håndtering af rygning i borgers eget hjem Det anbefales, at udarbejde enslydende retningslinjer for håndtering af rygning i borgers eget hjem på tværs af kommunens fagområder. 7. Røgfri arbejdstid Det anbefales, at direktionen træffer beslutning om røgfri arbejdstid for alle ansatte i Frederikssund Kommune. En arbejdsplads med røgfri arbejdstid betyder, at medarbejderne ikke må ryge i arbejdstiden - dvs. i det tidsrum fra medarbejderne møder på arbejde til de går hjem. 17

18 Bilag 1. Informanter i kortlægningen Familieafdelingen Job- og Borgercenter Sundhed Ældre og Social Service Børn og Skole Marianne Pettersson, sektionsleder Bente Ørgård Reisz, leder Heidi Irene Nymand Christensen, faglig konsulent Mette Holmeskov, sagsbehandler, aktiv Indsats og Integration Jens Leerbech, leder af Job og Uddannelse Pia Jeppesen, leder af Sygedagpenge og arbejdsfastholdelse Keziban Bilal Aydin, leder af Ungekontakten Pia Winther, leder af Sundhedstilbud og Uddannelse, Sundhedssekretariatet Rikke Rossen Hansen, sundhedskonsulent Linda August, leder af Sundhedsplejen Niels Lund Jans, leder af Træningsenheden Karina Buhl, leder af Rehabilitering Rikke Østergaard Reich, leder af Tandplejen Lisbeth Winther Jørgensen, chefkonsulent i Staben Mette Marie Juul Kristiansen, leder af voksenafdelingen Rikke Barnholdt Hansen, leder af Visitationen Ole Olesen, leder af Handicap 108 Pia Enemark, leder af Klintegården Trine Anker Larsen, leder af Skibbyhøj Annette Tram, leder af Socialpsykiatrien Henning Otterstrøm, pædagogisk konsulent, Handicap og Botilbud Judith Schulmann, leder af Højagergård Annette Mårtensson, leder af Daghjem Susanne Jørgensen, leder af Døgnplejen Jeanne Eng, sygeplejerske i Døgnplejen Marianne Broby Andersen, centerleder Tolleruphøj og Solgården Natasja Bundgaard Thomsen, SSP konsulent Jens Fenger Nielsen, leder af Slangerup Skole Kultur og Idræt Personaleafdelingen Nina Gregers Faxe, pædagogisk leder, Jægerspris Skole Kirsten Weiland, leder af Kærholm Skole Allan Bo Carlsen, leder 10. kl./ Ungdomsskole (Campus) Carsten Lunn, leder af klubtilbud i Frederikssund Områdeledere: Majbritt Hansen, Lene Helth Larsen, Birgitte Nielsen, Ulla Larsen, Laila Thorsen Kaare Jakobsen, idrætsfaglig leder Per Repstock, organisationskonsulent 18

19 Bilag 2. Baggrund og metodisk tilgang Som led i udmøntningen af Frederikssund Kommunes Sundhedspolitik bliver der i handleplanen for 2017 stillet skarpt på rygning og alkohol. På Sundhedsudvalgsmøde den 3. januar 2017 bliver det besluttet, at Sundhedssekretariatet igangsætter en tværgående kortlægning og analyse af de nuværende alkohol -og tobaksindsatser i kommunen. Kortlægningen og analysen skal munde ud i anbefalinger til hvilke indsatser, der fremadrettet bør indgå i en fælles strategi på området. Kommissoriet for kortlægningen er godkendt i chefgruppen 20. februar Kortlægningen bliver gennemført i to faser i foråret I første fase af kortlægningen bliver alle fagchefer bedt om at melde igangværende tobaks- og alkoholindsatser ind. Ud fra disse tilbagemeldinger bliver skabt et samlet overblik på tværs af kommunes fagområder. I anden fase af kortlægningen bliver afdelingsledere og ressourcepersoner interviewet mere dybdegående for bl.a. at kunne afdække, hvordan de forskellige indsatser fungerer i et tværgående samspil. Den semistrukturerede interviewguide udvikles med inspiration fra Forebyggelsespakkernes anbefalinger for alkohol og tobak. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er retningsgivende redskab for, hvordan kommunerne arbejder på forebyggelsesområdet. Interviews I perioden fra april til juni 2017 afholdes 28 interviews med ledere/ressourcepersoner på tværs af kommunens fagområder, se evt. oversigt over informanter i bilag 1. Ud over at bidrage til kortlægningen har lederne haft mulighed for at tilkendegive, hvor de på eget område ser udviklingsmuligheder. På størstedelen af fagområderne er samtlige relevante afdelinger interviewet. På nogle områder er enkelte afdelings-/institutionsledere interviewet og repræsenterer således flere afdelinger (det gælder f.eks. på plejeboligområdet og klubområdet). I enkelte tilfælde er interviews erstattet af mailkorrespondancer (skoleområdet og tandplejen). Alle interviews er nedskrevet, kondenseret og analyseret. Kortlægningen og anbefalingerne hviler på en række sundhedsfaglige redskaber. Ud over Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for tobak og alkohol indgår Sundhedsprofilen for Frederikssund Kommune, Frederikssund Kommunes sundhedspolitik samt nyeste viden og evidens på området. 19