Birgitte Thomassen. 1. Verdenskrig. Frydenlund

Transkript

1

2 1. Verdenskrig

3

4 Birgitte Thomassen 1. Verdenskrig Frydenlund

5 1. Verdenskrig 1. udgave, 1. oplag, 2013 Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund isbn: Forlagsredaktion: Vibe skytte korrektur: Peder norup grafisk tilrettelæggelse: dittemunk.dk grafisk produktion: graphy Cems, spanien Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: post@frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på

6 Om serien his2rie his2rie er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet, hf og hhx. Alt materiale i serien kan dog bruges tværfagligt og til AT. His2rie-bøgerne Bøgerne er korte og billige temabøger. Bøgernes tema går fra lande- og regionshistorie over begivenheder til organisationer og begreber. His2rie.dk Som supplement til seriens bøger findes hjemmesiden Her har hver bog i serien sin egen del med kildetekster, arbejdsspørgsmål, litteraturlister og links. På findes også sider om historisk metode og kildekritik, studieteknik, formidling, historie som fiktion med meget mere. I serien er udkommet Chile kampen for demokrati (Kai Rasmussen, 2010) Cuba en ø i Caribien (Brian Rasmussen, 2006, 2. udgave 2011) Danmark under den kolde krig småstat mellem supermagter (Michael Boas Pedersen, 2007) DDR den virkeliggjorte socialisme? (Michael Klos, 2006, 2. oplag 2011) De baltiske lande (Peter Kyhn, 2001) De muslimske broderskaber brandstiftere eller brandslukkere? (Svend Lindhardt, 2012) De røde khmerer folkemord og forsoning i Cambodja (Annette Marcher & Peter Frederiksen, 2002) Den skrøbelige fred det internationale samfund og retsstaten fra 1900 til i dag (Henrik Døcker, 2012) Den spanske borgerkrig mellem stormagtspolitik og idealisme (Stig Pedersen, 2005, 2. oplag 2010) Det brogede Spanien (Jakob Buhl Jensen, 2007, 2. udgave 2013) Det moderne Grønland fra koloni til selvstyre (Rasmus Augustesen & Krister Hansen, 2011) Fascismens Italien (Flemming Larsen, 2010, 2. oplag 2012) Forår i Prag (Jens-Peter Fage Madsen, 2004) Hellig krig i Mellemøsten (Svend Lindhardt, 2008, 2. oplag 2011) Holocaust (Jacob Halvas Bjerre, 2010, 2. oplag 2011) Irland fra påskeoprør til påskeaftale (Kai Rasmussen, 2001)

7 Jugoslaviens sammenbrud Balkan-krigene (Anders Bjørn, 2010, 2. oplag 2012) Kina fra kejserdømme til kapitalisme (Mette Holm, 2001, 2. oplag 2007) Kristen zionisme mellem religion og politik (Svend Lindhardt, 2007) Nynazismen magt eller afmagt? (Ole Lindboe, 2002) Ret og vrang om menneskerettighederne (Jeppe Villadsen, 2007) Storbritannien mellem imperialisme og multikultur (Benjamin Holst, 2005) Terrorisme på tværs (Birthe Hansen, 2003, 2. udgave 2006) Thailand mellem templer og skyskrabere (Suzette Frovin & Laura Fugmann, 2003)

8 Indhold Forord 11 Kapitel 1: Samfund, levevis og levevilkår, ca Kapitel 2: Stormagtspolitik, : oprør, kriser og krige 28 Kapitel 3: Stormagterne, : Bismarcks system 39 Kapitel 4: Stormagterne, : nye aftalepartnere og traktater 46 Kapitel 5: Kriser, krige og diplomatiske løsninger, Kapitel 6: Sommeren Kapitel 7: Det tyske felttog i vest, august-november

9 Kapitel 8: Østfronten og de tyrkiske fronter, dilemmaet i øst 87 Kapitel 9: Gentagne offensiver ved Vestfronten, Kapitel 10: Forblødningsteori og opslidningsslag, Kapitel 11: Fredsfølere og hærenes sammenbrud, Kapitel 12: Amerikanerne kommer de sidste store slag, Kapitel 13: Livet ved fronten 150 Kapitel 14: Krigens tab: de døde, de sårede og de savnede 164 Kapitel 15: Forbehold, kritik og modstand mod krigen 177 Kapitel 16: Hjemmefronten og det civile samfund 187 Kapitel 17: Krigens afslutning, 1918: politikernes krig 197 Kapitel 18: Krigen erindret kirkegårde og mindesmærker 206 Kapitel 19: Krigens skygger og spor 218 Kapitel 20: Krigens skygger og spor: menneskelige og arkæologiske 227

10 Kapitel 21: Danmark og 1. Verdenskrig 233 Kapitel 22: Hvorfor brød krigen ud? 241 Hvis du vil læse mere 245 Kildetekster 247 Stikord 252

11

12 Forord 1. Verdenskrig»Alle, der begiver sig dybere ind i emnet, vil opdage, at der bag ved stort set hver eneste sætning i bogen ligger en videnskabelig kontrovers, der stadig ikke er bilagt, og at det, der ser ud som en enkel og ukontroversiel beretning, for nogle vil fremstå som værende voldsomt partisk og selektivt. [ ] Men en redegørelse for krigen, der tilfredsstiller alle, ville, om den så skulle være mulig, så ganske afgjort ikke kunne holdes på den til rådighed stående plads og i givet fald også blive stort set ulæselig«. Sådan skriver den britiske historiker Michael Howard i forordet til sin bog Den Første Verdenskrig (2002; dansk udgave 2004), og det kan jeg kun tilslutte mig. Fordi emnet 1. Verdenskrig er så overvældende og dækker så mange emner ikke blot de rent militære, men også samfundsmæssige, politiske, sociale, økonomiske og psykologiske vil der helt sikkert være læsere, der enten mener, at der er emner, der mangler, eller at vinklerne i fremstillingen er urigtige. Undervejs i denne fremstilling er der utallige gange blevet valgt til og fra i de emner, der skulle med i bogen, og lige så mange gange er der blevet skåret og klippet fra de emner, der kom med i bogen. Og allerede her vil jeg takke Bogforlaget Frydenlund for den store og langvarige tålmodighed undervejs. I fremstillinger af historiske begivenheder kan det være svært ikke at gå et skridt tilbage for at forstå årsager til den pågældende begivenhed. Derfor indeholder bogen tre kapitler, der omhandler den stormagtspolitiske udvikling i perioden efter den foregående store europæiske krig, Napoleonskrigene, der vel egentlig kunne kaldes den allerførste verdenskrig. Efter en grundig fremstilling af begivenhederne og forhold i sommeren 1914 kommer seks kapitler om krigens forløb. I disse kapitler har det været nødvendigt at udvælge blandt krigens mange aktioner. Når krigskapitlerne er blevet så relativt detaljerede i en bog af denne størrelse, er det i et forsøg på at skildre den udvikling eller mangel på samme, der skete i krigsførelsen i løbet af de fire et halvt år, krigen varede. Bogen skildrer desuden i flere kapitler forholdene for soldaterne ved fron- Forord 11

13 ten, modstanden mod krigen og civilbefolkningernes forhold i de krigsførende lande. Jeg har lagt vægt på at beskrive eftervirkningerne af krigen, som de kunne tage sig ud lige efter krigsslutningen, og som de stadig kan opleves snart 100 år efter. En fremstilling af den videre politiske, økonomiske og sociale udvikling, der hang sammen med bankkrak, kriser og fremkomsten af forskellige totalitære styrer, har ikke været et mål for denne bog. Til sidst indeholder bogen et kapitel om Danmark og 1. Verdenskrig. Herunder skildres de næsten uundgåelige forhold om sønderjyderne eller mere præcist: dansksindede i Nordslesvig, men også vedrørende Danmarks forhold til de krigsførende lande. Endelig omhandler et kapitel den diskussion om årsagerne til verdenskrigens udbrud, der er et af de mange eksempler på»en videnskabelig kontrovers, der stadig ikke er bilagt«. Ud over kilder til de enkelte kapitler vil bogens hjemmeside på his2rie.dk indeholde forslag til brug af bogen såvel i undervisningen som ved gruppe- eller projektarbejde. Jeg takker mine børn for at have udholdt mig de mange år, bogen har været undervejs. Desuden er jeg min mand Per Bech og fagkollega Kenn Schoop taknemmelig for mange sproglige og indholdsmæssige kommentarer. To Dominiek Dendooven, in Flanders Fields Museum, Ieper, Belgium: Thank you for great inspiration and discussions on subjects concerning the war. Og endelig tak til familie og venner for kommentarer og forslag på diverse sociale medier. Birgitte Thomassen Verdenskrig

14 kapitel 1 Samfund, levevis og levevilkår, ca Perioden fra ca og indtil 1914 har mange forskellige betegnelser. I England kalder man den dels for Victorian Age efter dronning Victoria, der var dronning fra 1846 til 1901, dels The Edwardian Summer efter Edward 7., der var konge Det første bliver oftest forbundet med streng moral, indelukkethed og store krinoliner, men også med imperier, storhed og fantastiske opfindelser; det andet antyder en varm og afslappet feriestemning stilhed før storm. I Danmark kalder vi perioden for klunketiden, fordi boligen, møbler, gardiner og tøj var overfyldt med stuk, klunker og anden pynt. Det franske La belle Epoque henviser til det skønne i kunst og nye retninger inden for kultur og filosofi i det hele taget en smuk og fredelig periode. Mens Tyskland angiver store industrielle fremskridt med betegnelsen Gründerjahre. Og alt sammen beskriver det perioden ca Det var en periode med meget stor økonomisk og social fremgang og industriel udvikling, hvor mange fik bedre levevilkår enten økonomisk eller helbredsmæssigt, og især mange flere spædbørn overlevede i forhold til tidligere. Men der var stadig ufattelig langt mellem samfundets top og bund. De meget rige og de meget fattige levede på hver deres måde under ekstreme forhold. Frem for noget var tiden præget af industrialiseringen, udviklingen af arbejderbevægelsen og af borgerskabets normer. Man havde en bevidsthed om at tilhøre en afgrænset gruppe, hvad enten det var knyttet til f.eks. arbejde, bolig eller den region, man boede i. Gruppens medlemmer havde kendskab til fælles normer og regler, kendetegn, omgangsformer og ofte fælles mål; man holdt sig til dem og ønskede at bruge dem, bl.a. som en synlig måde at vise, hvilken klasse man tilhørte. Sådanne normer kunne genkendes hos andre og var så en måde at holde andre ude på, når de ikke havde råd til at følge normerne i f.eks. bolig, påklædning, fritidsbeskæftigelse, uddannelse og lignende, eller styrke sammenholdet på, så man kunne arbejde for at opnå rettigheder. Samfundets grupperinger Europas befolkning kunne i perioden stort set inddeles i tre samfundsgrupper: overklasse, middelklasse og underklasse eller borgerskab, småborgerskab og arbejderklasse. Under alle omstændigheder Samfund, levevis og levevilkår, ca