OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

Transkript

1

2

3 OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

4 NYNAZISMEN magt eller afmagt Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN Grafisk tilrettelæggelse: Klaus Frederiksen Grafisk produktion: AKA-print, Århus Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: post@frydenlund.dk

5 Indhold Forord 7 1. Støvlen sparker: Nynazistisk terror 9 2. Nazismens storhed og fald Nynazismen efter Hvorfor bliver man nazist? Den Store Løgn Hvordan bekæmpes nynazisme? 72 Oversigt over kilder Dendanske og nordiske nynazisme 43 indhold 5

6 6 nynazisme magt eller afmagt

7 Forord Brune Spøgelse er en af flere betegnelser for den højrebølge, der Det i de senere år med voldsom kraft er skyllet henover både Øst- og Vesteuropa. Den har bl.a. taget form af en nynazisme, som i sit indhold er identisk med den nazisme, som tabte Anden Verdenskrig. Nynazisterne er blevet en moderne terrorbevægelse værst i Tyskland men også andre lande har oplevet den nynazistiske vold i blodige udgaver. Nynazismen i Danmark har hidtil ikke fået demokratiets advarselslamper til at blinke man har henholdt sig til, at de var for få og dårligt organiserede til, at de udgjorde en fare. Men det må noteres, at de danske nynazister indgår i et internationalt netværk og dermed er farligere end deres antal lader ane. Måske er nynazisterne ikke bare en flok kuriøse nørder? Denne bog går tæt på nynazisterne, deres raceteorier og drømme om et arisk overherredømme. Det er således bogens mål at nå ind bag ved en forståelse af hvorfor man bliver nazist og hvordan demokratiet må forholde sig til de nynazistiske grupper og deres netværk. Ole Lindboe forord 7

8 Nynazismen indgår i Det 20. århundredes historie, der er en serie af netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt for historieundervisningen i ungdomsuddannelserne. Bogen indledes med et kapitel, der belyser den nynazistiske terror, som vi idag er vidne til. I dette kapitel beskrives hvilke virkemidler de nynazitiske grupper tager i anvendelse. Serien har sin egen hjemmeside, hvor der findes arbejdsspørgsmål, op- - gaver og henvisninger til links og relevant litteratur. Dette gælder selvfølgelig også for denne bog om nynazismen. Der findes på hjemmesiden desuden et omfattende kildemateriale, der uddyber og perspektiverer grundteksten (se oversigt over kilderne side 83). Det er tanken, at bogen bruges i forbindelse med hjemmesiden og kilderne, der kan printes ud og anvendes direkte i undervisningen. For at fremme arbejdet med billeder og tekster er der på hjemmesiden bl.a. afsnit om historisk metode og om billedanalyse. Hjemmesiden findes på internetadressen: Peter Frederiksen Redaktør for serien 8 nynazisme magt eller afmagt

9 1 Støvlen sparker: Nynazistisk terror D en 12. oktober 1998 ringede det på dø ren hos den svenske fagforeningsformand Björn Söderberg, der boede i et hus i forstaden Sätra uden for Stockholm. Han havde netop sat sig i sin stue med en stak papirer, som han skulle gennemlæse før et møde næste dag. Han havde taget sig et krus kaffe med ind i stuen, da ringeklokken lød. Han rejste sig lidt forbavset over det sene tidspunkt og gik ud og åbnede for de uventede gæster. Uden for på trappen stod tre hætteklædte mænd. Ingen af dem sagde noget. Inden Söderberg kunne nå at reagere, trak de deres pistoler og skød ham. Da politiet lidt senere på aftenen alarmeret af naboerne - fandt ham liggende i en blodpøl i sin entré, kunne de konstatere, at han var død øjeblikkeligt. Retsmedicinerne fandt bagefter seks kugler i hans krop. Et par uger før mordet havde en ukendt person ringet til myndighederne og bestilt personoplysninger på Björn Söderberg, herunder også kopi af hans pasfoto fra politiets register (det kan man langt lettere få gjort i Sverige end i Danmark). Det hele skulle sendes til en anonym postboksadresse. Da politiet efterforskede postboksens indehaver endte sporet blindt. Der var et falsk navn på den adresse, hvorfra bestillingen var foretaget. Mistanken om, at det var nynazister der kunne stå bag ved den koldblodige henrettelse, opstod hurtigt under politiets efterforskning. Nogen tid før havde Bjørn Söderberg nemlig afsløret en nynazist på sin arbejdsplads. Han var kendt for at komme med stærkt racistiske udtalelser og lagde ikke skjul på sine stærkt højreradikale synspunkter. Vedkommende stillede imidlertid op til posten som tillidsmand. Det kunne Söderberg ikke acceptere så han afslørede nynazistens politiske tilhørsforhold, med det resultat at denne ikke blev valgt. Men den definitive dokumentation for, at det var tale om en bevidst nynazistisk hævnforbrydelse kom først, da politiet to år efter i år 2000 kunne arrestere de tre nynazister, mistænkt for en serie andre forbrydelser. Under afhøringerne gik de tre til bekendelse om mordet på fagforeningsformanden. De indrømmede, at det var dem, der havde henrettet Söderberg. Nyt mordforsøg Samme sommer forekom et andet alvorligt eksempel på den nynazistiske terror, som i særlig grad har ramt Sverige. En kendt journalist og hans otteårige søn havde netop sat ind i deres bil, da en skjult bilbombe fik den til at eksplodere i et flammehav. Ved et mirakel slap de to med mindre skrammer. kap 1 støvlen sparker: nynazistisk terror 9

10 De involverede i mordet på Benjamin Hermansen i Oslo var alle medlemmer af nynazistiske bander, som i et par år har hærget bestemte forstadskvarterer i byen med racistisk graffiti, hærværk og vold mod indvandrere. Den ene af de sigtede var Ole Nico-lai Kvisler, der ligesom to øvrige nynazister i januar 2002 fik livsvarige fængselsstraffe. Forhistorien var, at journalisten sammen med en kollega havde skrevet en lang artikel-serie om nynazisternes færden, bl.a. om, hvordan de i en række tilfælde var gået ind i militæret for at få en militæruddannelse. Journalisten havde også været med til at afdække, hvordan de svenske nazister tjente millioner på Hvid Magt-musikken. Artiklerne havde i første omgang resulteret i adskillige trusler i form af anonym telefonterror og anonyme trusselsbreve. Da truslerne fortsatte, havde politiet tvunget familien til at gå under jorden og journalisten og hans kone og barn var, på det tidspunkt bombeattentatet fandt sted, flyttet til en hemmelig adresse. Ikke desto mindre fik nynazisterne opsporet den nye adresse. Hvordan ved man ikke endnu. Det har i øvrigt siden vist sig, at flere andre personer, som er gået under jorden i Sverige, trods deres hemmelige skjulested alligevel er blevet opsporet af nynazister. Politiets efterforskning retter sig fortsat mod en eller flere sympatisører, som nødvendigvis uden man helt ved hvordan må have adgang til hemmelige politioplysninger. Pressen har flere gange peget på, at det mest sandsynlige er, at visse politifolk står i ledtog med nynazistiske kredse. Nynazismen i Sverige har altid stået stærkest i Norden. Det forklarer historikere bl.a. med, at Sverige aldrig fik et retsopgør eller moralsk opgør efter krigen (fordi de ikke var besat), hvad der har gjort, at den nynazistiske ideologi ikke føltes helt så belastet blandt en del unge. I 1990 erne fik nynazismen et hidtil uhørt antal tilhængere i Sverige. I år 2000 vurderede eksperter, at der i Sverige var omkring 10 nynazisme magt eller afmagt