Ellen Lindhardt in memoriam

Transkript

1

2 Ellen Lindhardt in memoriam I serien er tidligere udkommet: Mette Holm: KINA fra kejserdømme til kapitalisme Kai Rasmussen: IRLAND fra påskeoprør til påskeaftale Peter Kyhn: DE BALTISKE LANDE Annette Marcher & Peter Frederiksen: DE RØDE KHMERER folkemord og forsoning i Cambodia Ole Lindboe: NYNAZISMEN magt eller afmagt? Suzette Frovin & Laura Fugmann: THAILAND mellem templer og skyskrabere Jens-Peter Fage Madsen: FORÅR I PRAG Stig Pedersen: DEN SPANSKE BORGERKRIG mellem stormagtspolitik og idealisme Benjamin Holst: STORBRITANNIEN mellem imperialisme og multikultur Michael Klos: DDR den virkeliggjorte socialisme? Michael Boas Pedersen: DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG småstat mellem supermagter Brian Rasmussen: CUBA en ø i Caribien Birthe Hansen: TERRORISME PÅ TVÆRS, 2. udg. Svend Lindhardt: KRISTEN ZIONIZME mellem religion og politik Jeppe Villadsen: RET OG VRANG om menneskerettighederne Jakob Buhl Jensen: DET BROGEDE SPANIEN

3 SVEND LINDHARDT Hellig krig i Mellemøsten DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE FRYDENLUND

4 HELLIG KRIG I MELLEMØSTEN Frydenlund og forfatteren, udgave, 2. oplag, 2011 ISBN Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf fax [email protected]

5 Indholdsfortegnelse Kong Abdullah II af Jordan om Mellemøstkonflikten... 9 Indledning Egypten islams ind flydelse fra 1850 til i dag Egypten ca til 1928: Vi er egyptere Egypten : Det muslimske Broderskab Broderskabets organisation og arbejdsmåde Broderskabets holdninger MB efter 2. Verdenskrig MB og Israel Broderskabet og Nasser krigen Baath-socialisme og MB MB s afvisning af nasserismen Seksdageskrigen: Nassers og baath-socialismens kollaps Den økonomiske situation efter Nasser Panarabismens endeligt Anwar Sadat og MB Hosni Mubarak og MB Egypten og krigene i Irak Den egyptiske isolationsfløj Saayid Qutb og kampen mod jahiliya: den radikale islamisme Stigende radikalisering Islamisk Jihad og Muslimernes Samfund MB over for isolationsfløjen Profeten og islams grundmyte MB og euroislam Islam i Egypten efter år Iran Modsætningsforholdet mellem sunni- og shiamuslimer Shahen over for Khomeini Ayatollah Ruhollah Khomeini Khomeini og Rushdie Imam Khomeini og Vilayat-e Faqih Den iranske økonomi Irans væbnede styrker Iran i dag

6 Libanon De kristne maronitter Shiamuslimerne Forholdet mellem shia og sunni: Yusuf al-qaradawi Det numeriske styrkeforhold mellem sunniog shiaislam i Mellemøsten Sunnimuslimerne Druserne Sammenfattende om religionens rolle i Libanon Libanon i dag Jødedommen i Israel De sekulære jøder og Yishuv, Ashkenaziske og sefardiske jøder Den sekulære, jødiske nationalstats helligsted De religiøse jøder og staten Israel De sekulære jøder og Seksdageskrigen krigen (Yom Kippur-krigen) Israel efter Israel efter Fra 1982 til i dag: Forhandlinger om en palæstinensisk stat De religiøse jøder og Seksdageskrigen Religiøs vækkelse Zeev Jabotinsky og den revisionistiske zionisme Fundamentalistiske jødiske grupperinger i Israel Kravet om det jødiske tempels genopbygning Religionens stigende betydning for zionismen Zionismen er blevet religiøs Grupper uden for Israel, der støtter den jødiske fundamentalisme. 108 PLO og Hamas i Israel PLO s historie Hamas Hamas kontra PLO Terminologi antisemitisme og antizionisme Intifadaen i Hamas og Haram al-sharif-begivenheden på Tempelbjerget Forræderen Arafat Hamas er langt farligere end PLO Eksempler på Hamas stigende indflydelse Konklusion om PLO og Hamas Fundamentalisme Islamisk Jihad en islamistisk konkurrent til Hamas Hellig krig i Mellemøsten

7 Mellemøstkonfliktens løsning er henlagt til Himlen Udblik: Israels 60-årsdag i maj På den anden side set Bilag Bilag 1: Begivenheder i årstal Bilag 2: Israels præsidenter og premierministre Bilag 3: Kort over Mellemøsten Bilag 4: Ordforklaringer Bilag 5: Organisationer Bilag 6: Personer Kildetekster Egypten Iran Libanon Jødedommen i Israel PLO og Hamas i Israel Litteratur indholdsfortegnelse 7

8 8 Hellig krig i Mellemøsten

9 Kong Abdullah II af Jordan om Mellemøstkonflikten Når der i Hellig krig i Mellemøsten henvises til Mellemøstkonflikten, menes der primært konflikten mellem Israel, de arabiske stater og den palæstinensiske befolkning. Denne konflikt består i sin grundsubstans i, at jøder siden ca har bosat sig i Palæstina i konflikt med den eksisterende befolkning: palæstinenserne. Det er en konflikt, der er blevet tilspidset siden staten Israels oprettelse i Der er naturligvis mange andre konflikter i Mellemøsten, men der er en udbredt enighed om, at konflikten mellem Israel, palæstinenserne og den arabiske verden øver en afgørende indflydelse på alle regionens stater. Kong Abdullah af Jordan talte 1. december 2006 på den indiske Verdenskongres For Verdens Problemer i New Delhi om grunden til den stadig tiltagende krise i Mellemøsten:»Kernekonflikten i vores region fortsætter med at blive optrappet pga. afvisningen af Palæstinas rettigheder og suverænitet. Denne fortsat accelererende krise giver anledning til umådelige lidelser og vold. Og i dag giver den oven i købet anledning til en stadig stigende regional ustabilitet. Vold og konflikt er blevet normen i vores region, og volden og konflikten rammer stadig hyppigere og stadig mere ødelæggende. Vi må vende denne farlige udvikling. Vi må genskabe tilliden til freden. Det er målet for Den Arabiske Ligas fredsforslag [fra 2002]. Det sigter mod dannelsen af en levedygtig, suveræn palæstinensisk stat, der vil bidrage til en omfattende regional fred, der inkluderer oprettelsen af normale forbindelser og gensidige sikkerhedsgarantier mellem alle arabiske stater og Israel. For at vi kan nå dertil, må den gensidige tillid først genskabes. Det betyder, at der skal opnås grundlæggende resultater, der bringer mærkbar lindring til voldens og besættelsens ofre. Det inkluderer også, at der for palæstinensiske og israelske politikere opstilles en politisk horisont, der giver dem håbet om, at de kan overvinde deres indbyrdes mistro og frygt«. Fra (oversat af forfatteren). Kong Abdullah II 9

10

11 Indledning Hellig krig i Mellemøsten beskæftiger sig med religionens betydning i Mellemøstkonflikten. Den er bygget op i tre dele: Første del handler om sunniislams betydning for den politiske udvikling i Mellemøsten. Dette gøres der rede for ud fra eksemplet Egypten. Denne del har karakter af en lidt længere historisk gennemgang, hvoraf det fremgår, at islams rolle i Egypten blev alvorligt udfordret af 1900-tallets kolonialisering og begyndende sekularisering. Men islam er»a comeback kid«, idet islam i Egypten i dag spiller en stor og stadig stigende samfundsmæssig rolle. Anden del er om shiaislams betydning for udviklingen i Mellemøstkonflikten. Det gøres der rede for ud fra et kort introducerende kapitel til eksemplet Iran. Derefter ses der på situationen i eksemplet Libanon, hvor Israel står konfronteret med Hizbollah, der støttes af Iran og Syrien. Tredje del er om jødedommens og islams stigende indflydelse i Israel. Det gøres der for jødedommens vedkommende rede for ud fra en skildring af jødedommens stigende radikalisering og indflydelse i Israel siden Parallelt hermed er islam imidlertid også blevet af langt større betydning for palæstinensere bosat i Israel og de besatte områder. Udviklingen har på den ene side accentueret modsætningerne mellem israelere og palæstinensere, men den har på den anden side også ført til en sprængning af den palæstinensiske enhed, idet det sekulære PLO siden 1987 i stigende grad er blevet udkonkurreret af det islamistiske Hamas. Afsnittet om Israel bringes sidst, fordi læseren så lettere kan danne sig et samlet indtryk af, hvordan religionen i stigende grad øver indflydelse på konflikten, og hvordan Israel primært er truet af islamismen både indefra (Hamas) og udefra (Hizbollah). Det kan dermed vurderes, hvorfor truslen fra det sekulære PLO må vurderes som værende beskeden i forhold til truslen fra islamisterne. Hvad angår regionens islamiske stater, så udgør de måske med undtagelse af Iran ingen alvorlig militær trussel mod Israel. De 11

12 arabiske frontlinjestaters interesse i konflikten mellem israelere og palæstinensere begrænser sig til to forhold: 1 De vil have de områder igen, som Israel erobrede fra dem i Seksdageskrigen. 2 De ønsker at komme af med de mange palæstinensiske flygtninge, som de har måttet huse siden 1948-krigen. Den virkelige trussel mod Israel består ifølge mange israelere i spørgsmålet om, hvorvidt den jødiske stat kan opretholde sin jødiske identitet. Israels palæstinensiske indbyggere har et højere fødselstal end israelernes, og udefra presser de mange palæstinensiske flygtninge på med kravet om, at de vil forlade flygningelejrene og bosætte sig på den jødiske nationalstats grund. Hvad angår religionernes betydning i Mellemøstkonflikten, så er det bogens opfattelse, at dens voksende indflydelse har vanskeliggjort fredsprocessen. Det er lettere at indgå smarte og pragmatisk bestemte politiske kompromiser, hvis konfliktens hovedanliggende kan begrænses til noget så verdsligt som ejendomsretten til et territorium. Men når opfyldelsen af religionens guddommeligt bestemte krav kommer i centrum, bliver konflikten henlagt til Himlen, og så bliver den for alvor uløselig. I kampen for Gud mod det onde går man ikke på kompromis, man nedkæmper det onde, for Gud indgår ikke kompromiser. 12 Hellig krig i Mellemøsten

13 1Egypten islams ind flydelse fra 1850 til i dag Egypten er regionens førende sunnimuslimske stat, og islams stigende politiske indflydelse i Egypten afspejler sig i udviklingen i regionens øvrige sunnimuslimske stater som Syrien, Jordan, Irak, Saudi-Arabien og blandt palæstinenserne i flygtningelejrene og i Israel. Egypten har en lang tradition for at være en sunnimuslimsk trendsætter. Her ligger det verdensberømte Al-Azhar-universitet, der er islams ældste og mest anerkendte universitet. Gennem Al- Azhar-teologerne har Egyptens tolkning af sunniislam gennem århundreder influeret på regionens øvrige sunnimuslimske stater; så Egyptens indflydelse på sunniislams tolkninger er ikke af nyere dato. Når det kommer til en redegørelse for islams stigende politiske indflydelse i Egypten, må Det muslimske Broderskab (MB) komme i fokus. Broderskabet blev oprettet i Egypten i 1928, og dets tolkning af, hvad islam er, og hvilken rolle islam skal spille politisk, har dannet norm for store grupper af sunnimuslimer i Mellemøsten. MB er ikke kun aktivt i regionens sunnimuslimske lande. Det er også stærkt repræsenteret i lande som Tyskland, USA, England og Danmark. Også her stiller Broderskabet krav om, at islam i sidste instans skal danne norm for staten og dens styrelse og ethvert mellemmenneskeligt aspekt i øvrigt. Broderskabet arbejder i Egypten principielt inden for de af lovgivningen udstukne rammer. Der findes imidlertid i Egypten også islamistiske grupper, der isolerer sig for at føre jihad mod den egyptiske stat, hvis islamiske identitet de afviser. Disse grupper er ikke nær så betydningsfulde som Broderskabet, men de eksisterer, og de gennemfører med jævne mellemrum spektakulære terrorangreb m.m. Også i denne sammenhæng danner Egypten norm, idet man i regionens øvrige sunnimuslimske stater ligeledes har disse terroristiske islamister. 13

14 Men først en kortfattet historisk redegørelse for islams skiftende rolle i Egypten fra midten af det 19. århundrede til i dag. Egypten ca til 1928: Vi er alle egyptere Egypten var omkring 1800 en del af Det osmanniske Rige, der siden 1500-tallet havde været den islamiske verdens kalifat. Kalifatets hovedstad var Istanbul, hvorfra kaliffen eller sultanen, som han også kaldtes, regerede det mægtige rige. Egypten var således formelt underordnet Istanbul, men reelt var der tradition for, at de egyptiske ledere var ret selvstændige. I lange perioder var Det osmanniske Rige ikke alene ude af stand til at sætte sin vilje igennem over for Kairo, men det måtte også finde sig i, at Egypten dominerede naboområder som Palæstina, Jordan og Syrien, skønt også disse formelt var underlagt Det osmanniske Rige. Forholdene i Mellemøsten forandredes imidlertid for altid, da Napoleon 1. i juni 1798 gjorde landgang i Egypten og drog mod Kairo, som han uden besvær indtog. Han blev dog snart slået af en koalition af engelske og osmanniske tropper. Da koalitionens tropper forlod Kairo i 1803, tilfaldt magten en officer ved navn Muhammad Ali ( ), der blev støttet af Kairos ulama. Men verden var blevet en anden. Med den franske og engelske erobring af Kairo var det blevet klart, at Det osmanniske Rige og herunder Egypten som traditionelle islamiske stater var tilbagestående og ressourceløse sammenlignet med de europæiske erobrere. Det var Muhammad Ali og hans sønner opmærksomme på, og de gik i gang med en modernisering af Egyptens militær, økonomi og undervisningsvæsen m.v. Egypten skulle være en moderne og stærk stat, og Muhammad Alis efterfølgere markerede deres uafhængighed af Istanbul ved at antage titel af khedive, dvs. konge. Egyptens ubetinget mest ambitiøse moderniseringsprojekt var bygningen af Suez-kanalen mellem Middelhavet og Det røde Hav. Kanalen blev opført i perioden under ledelse af den franske diplomat Ferdinand de Lesseps ( ). Den var 170 km lang, 13 meter dyb og ca. 100 meter bred, så modgående skibe kunne passere hinanden. Kanalen betød, at skibstrafik fra Østen til Europa sparede omkring kilometers sejlads. Projektet var i sin oprindelse et egyptisk-fransk anliggende, der finansieredes af dem i fællesskab. Men da prisen på bomuld, der var Egyptens primære eksportvare, faldt, fik Egypten problemer med finansieringen. Det måtte sælge sine aktier i Suez-kanal Kompagniet til England, og det måtte derudover optage højtforrentede lån. England blev nu hovedaktionær sammen med Frankrig, der sad på en noget mindre aktiepost. For Egypten havde deltagelsen i byggeriet af Suez-kanalen udviklet sig til en katastrofe. I 1878 gik landet bankerot og i 1882 besatte England Egypten for at sikre sig kontrol med kanalen og Egyptens finanspolitik. Egyptens forsøg på en tilpasning til modernite- 14 Hellig krig i Mellemøsten