Deniz Berxwedan Serinci & Serdal Benli. Tyrkiet fra Atatürk til Erdoğan. Frydenlund

Transkript

1 Tyrkiet

2

3 Deniz Berxwedan Serinci & Serdal Benli Tyrkiet fra Atatürk til Erdoğan Frydenlund

4 Tyrkiet fra Atatürk til Erdoğan 1. udgave, 1. oplag, 2014 Forfatterne og Bogforlaget Frydenlund ISBN Forlagsredaktion: Vibe Skytte Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: Debora á Reynatrøð Grafisk produktion: GraphyCemS, Spanien Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Kapitel 1, 3, 5, 6 og 8 er skrevet af Deniz B. Serinci. Kapitel 7 er skrevet af Serdal Benli. Kapitel 2 og 4 er skrevet af Deniz B. Serinci og Serdal Benli. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: post@frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på

5 Serien His2rie his2rie er et netbaseret undervisningsmateriale, specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet, hf og hhx. Alt materiale i serien kan dog bruges tværfagligt, f.eks. til AT. His2rie-bøgerne Bøgerne er korte og billige temabøger. Bøgernes temaer går fra lande- og regionshistorie over begivenheder til organisationer og begreber. his2rie.dk Som supplement til seriens bøger findes hjemmesiden Her har hver bog i serien sin egen del med kildetekster, arbejdsspørgsmål, litteraturlister og link. På findes også sider om historisk metode og kildekritik, studieteknik, formidling, historie som fiktion med meget mere. Bøger i serien 1. Verdenskrig (Birgitte Thomassen, 2013) Chile kampen for demokrati (Kai Rasmussen, 2010) Cuba en ø i Caribien (Brian Rasmussen, 2006, 2. udgave 2011) Danmark under den kolde krig småstat mellem supermagter (Michael Boas Pedersen, 2007) DDR den virkeliggjorte socialisme? (Michael Klos, 2006, 2. oplag 2011) De baltiske lande (Peter Kyhn, 2001) De muslimske broderskaber brandslukkere eller brandstiftere? (Svend Lindhardt, 2012) De røde khmerer folkemord og forsoning i Cambodia (Annette Marcher & Peter Frederiksen, 2002) Den skrøbelige fred det internationale samfund og retsstaten fra 1900 til i dag (Henrik Døcker, 2012) Den spanske borgerkrig mellem stormagtspolitik og idealisme (Stig Pedersen, 2005, 2. oplag 2010) Det brogede Spanien (Jakob Buhl Jensen, 2007) Det moderne Grønland fra koloni til selvstyre (Rasmus Augustesen & Krister Bo Hansen, 2011) Fascismens Italien (Flemming Larsen, 2010, 2. oplag 2012) Forår i Prag (Jens-Peter Fage Madsen, 2004) Hellig krig i Mellemøsten (Svend Lindhardt, 2008, 2. oplag 2011) Holocaust (Jacob Halvas Bjerre, 2010) Irland fra påskeoprør til påskeaftale (Kai Rasmussen, 2001) Jugoslaviens sammenbrud Balkan-krigene (Anders Bjørn, 2010) Kina fra kejserdømme til kapitalisme (Mette Holm, 2001, 2. udgave 2014) Kristen zionisme mellem religion og politik (Svend Lindhardt, 2007) Nynazismen magt eller afmagt? (Ole Lindboe, 2002) 5

6 Polen et land i forandring (Jens Jørgen Nielsen, 2010) Ret og vrang om menneskerettighederne (Jeppe Villadsen, 2007) Storbritannien mellem imperialisme og multikultur (Benjamin Holst, 2005) Terrorisme på tværs (Birthe Hansen, 2003, 2. udgave 2006) Thailand mellem templer og skyskrabere (Suzette Frovin & Laura Fugmann, 2003) Istanbul Bursa TYRKIET Ankara İzmir Konya Antalya Adana Gaziantep 6 Tyrkiet

7 INDHOLD Forord... 9 Kapitel 1: Fra imperium til republik Osmannerrigets fald Det armenske folkemord...14 Anerkendelse af det armenske folkemord...14 Tek dil, tek devlet enhedsstaten grundlægges Sharia og kalifatet ophæves, kvinderettigheder tildeles...19 Kemalismens principper de seks pile...21 Kapitel 2: Demokratiets udvikling i skyggen af militærkup Flerpartisystem indføres Magtskifte Demokrat Partiets årti, Militærets rolle i det tyrkiske samfund...27 Tre årtier i skyggen af militærkup Cypern-invasion i Deniz Gezmiş Tyrkiets Che Guevara ASALA armensk organisation angriber tyrkiske diplomater Militærkuppet i Özal-epoken : opgør med tabuerne Det postmoderne kup i Græsk-tyrkisk opblødning erne militæret mister grebet Taksim-urolighederne i sommeren Kapitel 3: Et samfund i forandring mellem landsbykultur og vestlig storbykultur Populærmusik Livet afspejler sig på det hvide lærred Indvandring og flugt til Europa Kapitel 4: Islam og sekularisering...53 Fra Erbakan til AK Sekulære grupper: Religion fylder for meget...55 Fethullah Gülens voksende indflydelse Kapitel 5: Alevierne Tyrkiets største religiøse minoritet Alevierne støtter traditionelt CHP Kritik af CHP blandt alevier Tog imod Atatürk på grund af Osmannerrigets forfølgelse Stigende islamisme skaber mere alevi-aktivisme

8 Kapitel 6: Kurderne Tyrkiets største problem Kurderne efter republikken Tyrkiets stiftelse i Kurderne gør oprør Dêrsim-oprøret Kurdistans Arbejderparti PKK Landsbyafbrændinger...73 Bortførelser, drab og tortur...73 I fængsel for kritiske ytringer...75 Tyrkiske reformer 1991, 2002, Det forliste kurdiske initiativ...77 Öcalan tilfangetages Den væbnede konflikt Roj TV en kurdisk tv-kanal i København Roboskî-massakren...80 KCK-sagen og fængslede journalister...81 Fred i Kapitel 7: Tyrkiet og EU...84 På vejen mod et EU-medlemskab EU-reformprocessen tager fart efter Tyrkisk økonomi i fremgang Kapitel 8: Tyrkiets rolle i Mellemøsten Tyrkisk-iransk rivalisering Erbakan: muslimsk alliance i stedet for EU og NATO : Tyrkiets rolle som regional stormagt Krig i Irak Tyrkiets chokerende nej Forsoning med Armenien? : Arabisk forår Syrisk udfordring: PKK-frygten spøger igen Hvem er hvem? Kronologisk overblik Hvis du vil læse mere Bøger og rapporter Artikler i aviser og tidsskrifter Tv Kildetekster Tyrkiet

9 Forord Dette er en bog om Tyrkiets historie fra republikkens fødsel i 1923 til i dag. Bogen handler bl.a. om landsfaderen Mustafa Kemal Atatürks omfattende reformer, opgøret med religion og den muslimske verden samt forsøg på at blive en del af den eneste civilisation, nemlig den vestlige. Bogen beskriver, hvordan Atatürk i begyndelsen af 1920 erne med henvisning til muslimsk fællesskabsfølelse gav løfter til forskellige grupper, heriblandt kurderne, om at ville give dem selvstyre i et nyt Tyrkiet, mod at de til gengæld støttede hans kamp mod de vestlige besættelsesmagter og grækerne. Da Tyrkiet formåede at besejre imperialisterne, holdt Atatürk ikke sine løfter. Han grundlagde et stærkt centraliseret land med plads til ét sprog, ét flag og ét folk, nemlig tyrkerne og med udgangspunkt i statsideologien kemalismen og dens grundpille om republikkens udelelighed. Kemalismen har siden den tyrkiske republiks dannelse været en central del af selvforståelsen i det tyrkiske samfund og er gang på gang blevet beskyttet af republikkens vogter (militæret). De tyrkiske generaler har indtil videre i alt fem gange på knap halvtreds år grebet til handling til forsvar for fædrelandet og Atatürks strengt sekulære principper. I bogen ses derfor også på, hvordan i alt fem folkevalgte regeringer siden 1960 enten er blevet direkte kuppet af militæret, blevet presset til at gå af eller er blevet truet til straks at indrette sig efter militærets dagsorden. Det er republikkens udelelighed og forbud mod minoriteters sprog og kultur, som den dag i dag danner grundlag for landets ifølge den nuværende præsident Abdullah Gül største problem, nemlig kurderproblematikken, som på under 30 år har kostet over mennesker livet. Vi ser i bogen på skiftende tyrkiske regeringers håndtering af det kurdiske spørgsmål, fra Atatürks militære operationer i DiyarbakIr og Dêrsim i 1920 erne og 1930 erne over Tansu Çillers nedbrænding af tusinder af landsbyer i 1990 erne til Recep Tayyip Erdoğans kurdiske initiativ i 2009, hvor han bebudede, at han ville løse kurderproblematikken. Kurderkonflikten er også relevant i en dansk sammenhæng, da striden har fået indflydelse på forholdet mellem Tyrkiet og Danmark. Siden 2005 har der kørt en omfattende kontrovers 9

10 om den kurdiske satellit-tv-kanal Roj TV, der sendte fra København, og som tyrkerne krævede lukket, hvilket skete i Problemer med menneskerettigheder, navnlig i forhold til kurderne, synes også at være en af de store barrierer for Tyrkiets medlemskab af EU. I den hjemlige værdidebat har EU s eventuelle udvidelse med det muslimske ansøgerland Tyrkiet længe givet anledning til megen debat. Det har især drejet sig om, hvorvidt islam og europæiske værdier kan forenes. Debatten om islam og EU handler også om tilhørsforhold: Ønsker tyrkerne at blive en del af Europa eller opnå tættere relationer til de muslimske brødre i Mellemøsten? Siden landets brud med dens tidligere politiske og militære allierede Israel og fremkomsten af Det Arabiske Forår er flere iagttagere begyndt at kalde Tyrkiet for»en regional stormagt«. Forfatterne kommer ind på den historiske baggrund for tyrkernes rolle i Mellemøsten. Religion og dens plads i den offentlige sfære er også emner, som vi kommer ind på i denne bog. Atatürks gamle forbud mod tørklæder på offentlige steder er et spørgsmål, som danner udgangspunkt for hede diskussioner om sekularismens rolle. Samtidig med at troende muslimer foretrækker, at islam får en mere offentlig rolle, og ønsker yderligere religiøs frihed, betragter sekularister og landets største religiøse mindretal, alevierne, religion som en privatsag. Som ekstra materiale er der bagest i bogen en udførlig kronologisk oversigt over nøgleårstal i Tyrkiets historie samt en hvem er hvem -oversigt over de vigtigste personer i landets 90 år lange historie. Bogen henvender sig primært til gymnasiet og særligt inden for fagene historie og samfundsfag. Den kan dog også læses af andre interesserede, idet spørgsmålet om Tyrkiet er yderst vedkommende i en dansk kontekst, da nydanskere fra Tyrkiet udgør den største indvandrergruppe herhjemme. Alle oversættelser af citater et foretaget af forfatterne selv, medmindre andet er nævnt. 10 Tyrkiet

11 Kapitel 1 Fra imperium til republik Tyrkernes oprindelige hjemland er de enorme sletter i det nuværende Rusland og Centralasien nordøst for det nuværende Tyrkiet. Området er nærmere bestemt i og rundt om Altajbjergene mellem Gobi-ørkenen og den vestsibiriske steppe. Tyrkerne optræder for første gang i verdenshistorien i det 6. århundrede e.kr., hvor de kan identificeres blandt nomadestammerne i de nordøstlige egne af Kina. Der bor stadig tyrkisktalende folk i Centralasien og omegn som uighurer, turkmenere, kasakhere, usbekere, kirgisere m.fl. De tyrkiske stammer spredte sig og blev påvirket af bl.a. den islamiske verden. Grundet kontakt med persiske og arabiske købmænd og muslimske prædikanter konverterede de tyrkiske stammer til islam i det 10. århundrede. I begyndelsen ankom tyrkerne til den muslimske verden nærmere det nuværende Iran og Irak som lejesoldater og slaver i tjeneste hos de abbasidiske kaliffer i Baghdad, men i begyndelsen af det 11. århundrede var de gået fra at være undersåtter til herrer. Denne nye rolle blev styrket i takt med tyrkiske stammers masseindvandring til den gamle islamiske verden. Den tyrkiske ekspansion mod nord og vest, hvor Det Byzantinske Rige befandt sig, begyndte for alvor ved slaget i 1071 i fæstningsbyen Malazgirt nord for Vansøen i det nuværende Østtyrkiet. Her besejrede SelÇuk-dynastiets (udtales Seldsjuk) hersker Alparslan den byzantinske konge Romanos 4. Diogenes. SelÇuk-dynastiet opstod blandt nogle af de ni tyrkiske oghuz-stammer, som boede tættest på den muslimske verden. Deres sejr over Det Byzantiske Rige i 1071 gav tyrkerne adgang til Anatolien (Lilleasien), som på det tidspunkt var under byzantinsk herredømme. Året 1071 markerer for mange begyndelsen på tyrkernes historie. SelÇuk-dynastiet brød gradvist sammen i slutningen af 1100-tallet, og der fremkom et endnu større tyrkisk imperium, nemlig Det Osmanniske Rige, der blev grundlagt i 1299 og officielt varede til Osmannerrigets fald Det Osmanniske Rige var kendt for at være multietnisk og multikulturelt. Der herskede det såkaldte millet-system, hvor kristne og jøder fik lov til at regere sig selv under egne religiøse love og med egne domstole. Dog gjaldt islamisk lov, sharia, i tilfælde af konflikter mellem religionerne. Kristne og jøder skulle betale skatten jizya. Til gengæld 11

12 nordvestlige sprog (kiptjakisk) 1 kumykisk tatarisk nordvestlige sprog 2 krimtatarisk (kiptjakisk) basjkirisk 3 karatjajisk-balkarisk 41 karaimsk kumykisk tatarisk kasakhisk 52 nogajisk krimtatarisk basjkirisk kirgisisk 3 karatjajisk-balkarisk 4 karaimsk kasakhisk 5 nogajisk De tyrkiske sprogs udbredelse. kirgisisk sydvestlige sprog (oghuzisk) 6 gagausisk sydvestlige sprog 7 kashgai (oghuzisk) tyrkisk 6 gagausisk aserbadjansk 7 kashgai turkmensk tyrkisk aserbadjansk turkmensk sydøstlige sprog (uyguriske sprog) 8 usbekisk sydøstlige sprog 9 uygurisk (uyguriske sprog) 8 usbekisk 9 uygurisk nordøstlige sprog sibiriske sprog) 10 tuvinsk nordøstlige sprog sibiriske 11 sjorisk sprog) 12 khakassisk 10 tuvinsk 11 sjorisk 12 khakassisk 13 tofalarisk tjuvasjisk 14 tjuvasjisk 13 tofalarisk khalajisk tjuvasjisk 14 tjuvasjisk khalajisk garanterede osmannerne deres liv og ejendomme. Rigets areal ved dets storhedstid strakte sig fra Balkan til Mellemøsten. I 1453 erobrede osmannerne den byzantinske hovedstad Konstantinopel (Istanbul). I 1526 tilføjede sultan Süleyman ungarerne et nederlag ved Mohács, og i 1529 belejredes habsburgernes hovedstad Wien. Men en endelig erobring forhindredes af den osmanniske hærs ønske om at vende tilbage til Istanbul inden vinter, og dermed udeblev den totale osmanniske kontrol af Europa. Den osmanniske succes skyldtes disciplin, evne til at koordinere kavaleri, infanteri og logistik på det punkt var de europæerne overlegne. Men det skyldtes også fjendens svagheder, såsom mangel på enighed blandt de europæisk-kristne stormagter. Efterhånden begyndte det at gå tilbage for osmannerne, dels pga. et inkompetent styre og tab af områder, f.eks. da den anden 12 Tyrkiet