FarmTest - Svin nr Hjemmeblanding af foder til svin

Transkript

1 FarmTest - Svin nr Hjemmeblanding af foder til svin

2 Hjemmeblanding af foder til svin Af Holger Broegaard Nielsen, Landbrugets ByggeRådgivning, Vejle og Niels H. Lundgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik

3 Titel: Hjemmeblanding af foder til svin Forfatter: Bygningskonsulent Holger Brogaard Nielsen, Landbrugets ByggeRådgivning, Vejle og landskonsulent Niels H. Lundgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Review: Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning Udgave: 1. udgave 2004 Oplag: 50 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax farmtest@landscentret.dk ISSN: Hjemmeblanding af foder til svin 3

4 Forord Denne rapport er udarbejdet til svineproducenter, der går i overvejelser om investering i anlæg til fremstilling af foder samt konsulenter og andre, der beskæftiger sig med rådgivning inden for svinefodring og tekniske anlæg til fremstilling og opbevaring af foder. Formålet med den gennemførte undersøgelse var at indsamle brugernes erfaringer med hjemmeblandingsanlæg til fremstilling af foder til svin. Erfaringerne kan bruges til at belyse fordele og ulemper ved forskellige tekniske løsninger samt udpege de nøglepunkter, der bør ofres særlig opmærksomhed på ved planlægning og projektering af nye anlæg. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik vil gerne takke leverandører af udstyr til foderfremstilling samt de landmænd, der har deltaget i undersøgelsen. Uden deres hjælp og positive indstilling kunne undersøgelsen ikke have været gennemført. Tormod Overby Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Byggeri og Teknik Skejby, januar 2004 Hjemmeblanding af foder til svin 4

5 Indhold Forord Sammendrag og konklusion Indledning og baggrund FarmTestens gennemførelse Metode Leverandører af male- og blandeanlæg Resultater og diskussion Planlægning, projektering og udførelse Bygninger Korngrav Transportanlæg Siloer Påslag til mineraler og fiskemel Forhindring af brodannelse i påslag og siloer Rensning af korn Formaling af råvarer Blanding af foder Vejesystemer og styringer Fedt- og olieanlæg Transport af foder til andre ejendomme Arbejdsmiljø, ergonomi og sikkerhed Leverandører Hjemmeblanding af foder til svin 5

6 1. Sammendrag og konklusion Denne rapport er resultatet af en undersøgelse af male- og blandeanlæg hos 18 brugere. Brugerne gav udtryk for en meget stor tilfredshed med deres anlæg. På samtlige anlæg var det den teknisk interesserede driftsleder eller ejer, der passede anlæggene. De havde alle stor interesse og indsigt i anlæggets funktion og de driftsstop, der kunne forekomme. Planlægningen af etablering af et nyt male- og blandeanlæg tager tid. Som tommelfingerregel må det påregnes, at det tager ca. et år fra de første idéer diskuteres, indtil anlægget kan tages i brug. Indkøringen af anlæggene har taget fra nogle få uger op til seks måneder i det mest grelle tilfælde. Generelt anbefales det, at der afsættes god tid til indkøring af anlægget og til at blive fortrolig med anlæggets forskellige funktioner. Der bør træffes en præcis aftale med leverandøren om, at anlægget ikke er afleveret, inden indkøringen er gennemført. Flere steder var der ikke tilstrækkelig silokapacitet, ligesom linieføringen på transportanlægget ikke var optimal, da en del af foderladerne var etableret i eksisterende bygninger. Male- og blandeanlæg i nye bygninger er generelt meget veldisponerede med god linieføring af transportanlæg. Dog er der generelt ikke afsat plads til ekstra siloer. Korngraven må betragtes som det svageste led i hele anlægget. Generelt er der tilstrækkelig kapacitet i korngraven, men en stor del af de besøgte anlæg havde problemer med indtrængende vand i korngraven, ligesom en del af dem ikke var selvtømmende. En del af transportanlæggene var underdimensionerede fra korngrav til lager. Mange bedrifter anvender en kædeelevator til transport af råvarer fra silo til formaling og blanding. For at forhindre efterløb af små foderkomponenter skal sidste komponent i en blanding helst være korn. Ofte er der ikke tilstrækkelig opbevaringskapacitet til korn og sojaskrå, hvorved anlæggenes fleksibilitet begrænses. Teknisk fungerer siloerne udmærket. Dog bør der ofres særlig opmærksomhed på størrelsen, placeringen og udformningen af mandehuller samt afstivningsbarduner. Håndteringen af mineraler og fiskemel er et af de områder, der giver anledning til flest problemer i de besøgte anlæg. Dels er håndteringen ofte forbundet med en del manuelt arbejde, dels er mineraler og fiskemel råvarer, der er vanskelige at håndtere i anlægget. Rensning af korn inden formaling er nødvendigt. På de anlæg, der havde soldrenser og magnetfælde, blev der opsamlet store mængder sand, jord, sten og metaldele. Slidtagen på anlægget forventes at kunne reduceres væsentligt med en effektiv rensning. Hjemmeblanding af foder til svin 6

7 Formalingen af korn og andre råvarer foretages næsten udelukkende med slaglemøller eller en skivemølle. For at kunne regulere formalingsgraden, kan slaglemøllen udstyres med hastighedsregulering, eller der kan installeres to møller med forskellig soldstørrelse. Brugerne gav udtryk for, at der generelt er problemer med tilfredsstillende formaling af seksradet vinterbyg og havre. Foderblanderne fungerer generelt tilfredsstillende. Dog kan der være problemer med kondensdannelse. Problemet kan afhjælpes ved montering af en blæser eller ved lang transportvej mellem formaling og foderblander. Vejesystemerne i forbindelse med foderblanderne fungerer meget tilfredsstillende. Meget små komponenter i foderblandingerne bør dog afvejes på en mere præcis vægt +/- xx kg. Styringerne af anlæggene er meget forskellige. Fra mere enkle styringer til meget avancerede styringer, som er integreret med ejendommens foderanlæg. Generelt blev der udtrykt tilfredshed med styringerne. Væsentligste anke er brugerfladen, som ønskes forbedret. Væsentligste fejl er defekte følere, eller følere der tilsmudses. På tre af anlæggene var fedttanken isoleret med mineraluld. På et af disse anlæg havde der været en mindre brand på grund af selvantændt fedt. Der advares kraftigt mod at isolere fedttanke med mineraluld. I stedet anbefales at isolere tanken med skum for at nedsætte risikoen for brand. De fleste fedttanke opvarmes med el. Med et vandbåret anlæg kan der spares 70 % af omkostningerne til opvarmning. På flere af de besøgte anlæg blev der fremstillet foder til flere ejendomme. Løsningerne til transport og håndtering af dette foder var meget forskellige på de besøgte ejendomme. Flere af løsningerne var meget tidskrævende. Der blev iagttaget meget forskellige prioriteringer af arbejdsmiljø og sikkerhed. Adgangsveje, der skulle anvendes til reparation og justering, var nogle steder temmelig mangelfuldt afsikret. Andre steder var indretningen gennemtænkt med gelænder på trapper og afsatser. Generelt var der gjort mere ud af sikkerheden, jo større anlæg, produktion og flere ansatte, der var på den besøgte ejendom. Støv er et generelt problem i alle foderlader, men kan begrænses, hvis siloer og transportanlæg fuges ved montage, hvis korngraven afskærmes fra den øvrige del af foderladen, og hvis der etableres støvsuger på soldrenser. Hjemmeblanding af foder til svin 7

8 2. Indledning og baggrund Foder er den væsentligste omkostning i svineproduktionen og er derfor genstand for stor opmærksomhed. Mange svineproducenter har et betydeligt markbrug ved siden af den animalske produktion. Ved at fodre kornet op i stedet for at sælge er der mulighed for at øge indtjeningen og opnå gevinst. Dog skal mange forudsætninger være opfyldt for, at der kan tjenes penge på selv at blande foder. Først og fremmest skal lysten og interessen være tilstede. Den fornødne tid skal også være tilstede. Hvis anlægget ikke løbende tilses og serviceres, kan der hurtigt sættes mange penge til. Moderne male- og blandeanlæg er i princippet en lille foderfabrik med en lang række tekniske installationer og styringer, som hver især øver indflydelse på det samlede anlægs funktion. Derfor er der behov for at samle de erfaringer, som en række brugere af male- og blandeanlæg har gjort sig. Erfaringerne kan anvendes af landmænd, som går i overvejelser om at investere i et male- og blandeanlæg. Anbefalingerne i afsnit 4 omhandlende undersøgelsens resultater og diskussion heraf er givet på grundlag interview med brugerne og generelle erfaringer på området. Hjemmeblanding af foder til svin 8

9 3. FarmTestens gennemførelse 3.1 Metode Undersøgelsen blev gennemført ved observationer på og interviews med brugerne af 18 hjemmeblandingsanlæg. Anlæggene, der indgik i undersøgelsen, var primært nyere anlæg med en driftstid på 0-2 år. For at få et indtryk af, hvor der typisk er slidtage og behov for vedligeholdelse på anlæggene, indgik der også to ældre anlæg i undersøgelsen, hvoraf det ældste anlæg var 17 år gammelt. Anlæggene i undersøgelsen havde forskellig størrelse. Det mindste anlæg havde en årlig produktion på 500 tons foder, mens der på det største anlæg blev produceret tons foder. På en del af anlæggene blev der produceret foder til flere ejendomme. Ved besøgene blev der foretaget en systematisk gennemgang af anlæggene, og gode og mindre gode løsninger og detaljer blev registreret. Figur 1. Flowdiagram for et male- og blandeanlæg. 3.2 Leverandører af male- og blandeanlæg I FarmTesten er der undersøgt anlæg fra følgende firmaer: Skiold Sæby A/S Assentoft Silo A/S Big Dutchman A/S Funki Tech A/S Øgendahls Maskinfabrik ApS L.O. Industrimontage Moderne Kornbehandling Hjemmeblanding af foder til svin 9

10 4. Resultater og diskussion I det følgende er observationerne fra de 18 male- og blandeanlæg samt brugernes erfaringer beskrevet. Beskrivelserne følger anlæggenes opbygning, det vil sige fra korngrav til færdigvare silo. For hvert delelement er der listet en række anbefalinger, ligesom observationer og brugererfaringer er beskrevet. Anbefalingerne er givet på baggrund af interview med de 18 brugere og generelle erfaringer på området. I de følgende afsnit behandles: 4.1 Planlægning, projektering og udførelse 4.2 Bygninger 4.3 Korngrav 4.4 Transportanlæg 4.5 Siloer 4.6 Påslag til mineraler og fiskemel 4.7 Forhindring af brodannelse i påslag og siloer 4.8 Rensning af korn 4.9 Formaling af råvarer 4.10 Blanding af foder 4.11 Vejesystemer og styringer 4.12 Fedt- og olieanlæg 4.13 Transport af foder til andre ejendomme 4.14 Arbejdsmiljø, ergonomi og sikkerhed 4.1 Planlægning, projektering og udførelse Anbefalinger Afsæt minimum et år til planlægning og etablering. Beregn forbrug af foder og kapaciteter på siloer. Tag højde for mulige udvidelser. Tag højde for, om der nu eller senere skal kunne produceres foder til andre ejendomme. Få afklaret om teknikken skal tilpasses en bestående bygning, eller om en ny bygning skal tilpasses efter teknikken. Anlægget bør dimensioneres, så driftstiden ikke overstiger 10 til 12 timer. Lad kun seriøse leverandører med en god serviceorganisation byde på projektet. Lad leverandøren udarbejde udbudsmaterialet til elinstallatøren. Indhent tilbud fra mindst to elinstallatører. Der er penge at spare. For større anlæg bør der afsættes god tid til indkøring Observationer og brugererfaringer Flere af de anlæg, der indgik i FarmTesten, havde været igennem et langt planlægningsforløb. Dels for at få afklaret forbrug og nødvendige kapaciteter samt økonomien i investeringen, men også for at få afklaret den tekniske opbygning af anlægget. Hjemmeblanding af foder til svin 10

11 Brugerne gav udtryk for generelt tilfredshed med de anlæg, der var blevet leveret. Enkelte leverandører havde dog væsentlige problemer med at koordinere montagen af anlægget, ligesom der var problemer med at overholde tidsfrister. Ved flere af anlæggene blev der indhentet to eller flere tilbud på elinstallationen. Det viste sig i de fleste tilfælde, at der var betydelige forskelle på tilbudene. For at sikre den rigtige pris på elinstallationen, bør leverandøren af male- og blandeanlægget udarbejde udbudsmaterialet til elentreprisen. Indkøringen af anlæggene varierede fra nogle få uger til seks måneder i det mest grelle tilfælde. Jo mere kompliceret anlæg, jo længere tid bør der afsættes til indkøringen. 4.2 Bygninger Anbefalinger Genbrug kun en bestående bygning, hvis der er tilstrækkeligt areal og frihøjde til siloer. Ved nybyggeri bør bygningen ikke være under 15 meter i bredden og ikke under 5 meter i væghøjde. Porten ind til korngraven skal have en højde, der ikke generer aflæsning med sættevogne. Der anbefales en porthøjde på mindst 5 meter. Placeres korngraven i siden af bygningen, anbefales en skydeport. Porten er billigere end en hejseport og tilsmudses ikke af støv. Alternativt kan en foldeport også anvendes. Det bør overvejes at isolere bygningen. Problemer med brodannelse i mineralpåslag og færdigvaresiloer samt kondensdannelse i foderblandere kan forhindres eller begrænses, ligesom arbejdsmiljøet forbedres, når bygningen er isoleret. Samtidig kan der etableres vådfodringsanlæg uden yderligere foranstaltninger Observationer og brugererfaringer En del af anlæggene var indrettet i eksisterende bygninger. Ofte er konsekvensen utilstrækkelig plads til pallevarer og råvaresiloer. Bygningerne har ofte begrænset højde, hvilket betyder, at der må flere siloer til for at sikre tilstrækkelig kapacitet. Opbygningen af transportanlæg bliver også mere kompliceret. Alt i alt er det vurderingen, at der må indgås for mange kompromiser i opbygningen af anlæggene, når de etableres i eksisterende bygninger. Ved nybyggeri etableres der ofte en silograv, hvor råvaresiloer, i nogle tilfælde mineralpåslag og foderblander placeres. Dermed kan væghøjden på bygningen begrænses, og håndteringen af mineraler mv. lettes. En silograv er med forsænket gulv i forhold til øvrig foderlader. Arealet ved siden af siloerne anvendes til lager for mineraler på paller og til påslag for mineraler og fiskemel. Desuden er arealet ved siden af brugt til parkering af vogn og traktor, når der skal køres foder til gård nr. 2. Generelt er det et problem, at hejseporte ved korngraven meget hurtigt bliver tilsmudset af støv. Føres hejseporten ind i foderladen, kan problemet begrænses. Hjemmeblanding af foder til svin 11

12 4.3 Korngrav Anbefalinger Placér korngraven i siden af bygningen af hensyn til senere udvidelsesmuligheder. Kapaciteten i korngraven skal mindst svare til et lastvognstræk, det vil sige ca. 30 tons eller 50 m 3. Lastvogne og traktorer bør holde udenfor bygningen, når der læsses af. Trafik ovenpå graven medfører risiko for, at korn og andre råvarer forurenes med sten, jord og andre urenheder. Hvis der ikke er kørefast rist over korngraven, skal der etableres et dørtrin, som forhindrer lastbiler og vogne i at køre ned i korngraven. Dørtrinet forhindrer samtidig slagregn fra at løbe ned i korngraven. Af hensyn til begrænsning af støvgener bør korngraven afskærmes fra den øvrige del af fodercentralen. Korngraven skal udføres, så den er selvtømmende. Hældning på siderne i en betongrav skal være 55 til 60 grader. Med stålplader kan hældningen reduceres til 50 til 55 grader. Af hensyn til rengøring skal der være adgang til korngraven gennem en låge i risten over graven. Korngraven skal være vandtæt. Dette kræver, at entreprenøren er ekstra opmærksom ved støbningen af en betongrav Observationer og brugererfaringer Det har vist sig som et generelt problem, at korngravene ikke er vandtætte. Problemet består i, at omfangsdrænene ikke fungerer efter hensigten. Betonen kan ikke vibreres tilstrækkeligt i keglen, samt at der ikke anvendes støbeskelbånd i samlingerne. I stedet for at forsøge at støbe en kegle, var der først støbt en kælder med lodrette vægge. Herefter var de skrå sider blevet støbt op, eller der var monteret stålplader. På flere af de besøgte anlæg var korngraven ikke selvtømmende. Problemet skyldes primært, at der ikke var tilstrækkeligt fald på de skrå vægge, og at der kan ligge foder og korn på bæringerne for den kørefaste rist over graven samt på transportanlægget. Brugerne gav udtryk for, at de betragtede korngraven som et af de største problemer i deres anlæg. Indtrængende vand og restmængder i graven efter tømning gør anlægget besværligt i daglig brug. Hjemmeblanding af foder til svin 12

13 Figur 2. Korngrav uden kørefast rist og dørtrin. Der har været en lastbil i graven, dog uden de helt store menneskelige og tekniske skader. 4.4 Transportanlæg Anbefalinger En redler er den bedste løsning til tømning af korngrave. Vælg et fabrikat, hvor strammesektionen sidder i maskingraven. Sidder strammesektionen i selve korngraven, skal den skærmes af med en plade, og korngravens kapacitet reduceres. Til lodret transport af råvarer anbefales en kopelevator. Er indbygningshøjden begrænset, anbefales en kædeelevator. Til større anlæg anbefales det, at der anvendes en redler til transport af råvarer til formaling og blanding. Foderkomponenter, der indgår med små mængder i blandingerne (eksempelvis mineraler, fiskemel), bør have særskilt transportsystem. Anvendes en kædeelevator til transport af alle råvarer til formaling og blanding, skal korn tilføres som sidste komponent for at rense transportsystemet. Ved korte afstande kan det færdigblandede foder transporteres i sneglerender, u- render, kædeelevator eller redler. Ved større afstande og kompliceret linieføring kan flexsnegle anvendes, dog maksimalt 30 til 50 meter afhængig af antal bøjninger og stigninger. Hvor foderet skal transporteres over store afstande (op til 300 meter), kan der anvendes enten en foderstreng eller en foderpumpe. Dog skal man være opmærksom på risikoen for afblanding af foderet Observationer og brugererfaringer Transportanlægget fra korngrav til råvaresiloer havde ved flere af anlæggene for lille kapacitet. I et par tilfælde var anlæggene projekterede, så det ikke var muligt at fylde råvaresiloerne helt. Hjemmeblanding af foder til svin 13

14 Figur 3. Eksempel på transportanlæg, hvor siloernes kapacitet ikke kan udnyttes. Ved flere af anlæggene var der anvendt en kædeelevator med sidesnegl til transport af råvarer fra korngrav til siloer. Da der var tale om relativt nye anlæg, havde der ikke været problemer med holdbarheden. Erfaringer fra andre anlæg viser dog, at der generelt er problemer med holdbarheden af samlingen mellem sidesnegle og kædeelevator. Samtidig er der kun begrænsede muligheder for regulering af kapaciteten. Transport af råvarer fra silo til formaling og blanding var udført på flere forskellige måder. I en del tilfælde var der anvendt en kædeelevator eller redler til at samle alle råvarer. Denne løsning giver et meget overskueligt anlæg med en enkel linieføring. Dog skal man være opmærksom på, at foderkomponenter, der indgår med små mængder, ikke tilsættes sidst i blandingen. Særligt for kædeelevatorer kan der være problemer med restmængder. En del af anlæggene var indrettet i eksisterende bygninger, hvilket ofte betyder, at der er begrænsninger i forhold til optimering af linieføringer. Til transport af det færdigblandede foder til foderanlæg og silo, sås der flere forskellige løsninger. Flexsnegle har den fordel, at de kan indbygges meget fleksibelt. Dog skal man være opmærksom på, at sneglens holdbarhed er meget afhængig af, hvor mange bøjninger og stigninger der er. L.O. Industrimontage anvender en foderpumpe. Løsningen giver mulighed for transport over meget store afstande (op til 300 meter). Dog skal man være opmærksom på, at visse fodermidler såsom uharpet sojaskrå og fremmedlegemer i øvrigt kan give anledning til driftsstop. Hjemmeblanding af foder til svin 14

15 Figur 4. Højtrykspumpe til pneumatisk fodertransport. Figur 5. Cellesluse til pneumatisk fodertransport 4.5 Siloer Anbefalinger Der bør altid etableres rigelig silokapacitet til råvarer. Det giver større fleksibilitet i anlægget. For større anlæg bør råvaresiloerne have en kapacitet på 30 tons/50 m 3. Råvaresiloer til sojaskrå skal have en hældning på silobunden på minimum 60 grader. Hvis der skal anvendes uharpet sojaskrå, anbefales en silo med sneglebund. For at begrænse afblanding mest muligt bør færdigvaresiloer have så lille et tværsnitsareal som muligt, gerne cm. Færdigvaresiloer skal have en hældning på silobunden på minimum 60 grader. For at forhindre brodannelse bør der monteres en vibrator eller luftinjektionsdyse på siloerne. Mandehuller skal udformes og placeres, så der sikres uhindret adgang til siloerne for inspektion og rengøring Observationer og brugererfaringer For de anlæg, der indgik i FarmTesten, var der i alle tilfælde anvendt indendørs siloer af spånplade eller stål. Dermed indgår der ingen erfaringer med udendørs siloer i denne undersøgelse. Flere af anlæggene havde for lille silokapacitet til råvarer, og der var ikke umiddelbart mulighed for at udvide kapaciteten. Der er problemer med, at foderet på nogle siloer hænger på indvendige afstivningsbarduner og dermed klemmer silosiderne indad. Det var ikke muligt at konstatere, om problemet skyldes bardunernes udformning, eller hvordan siloerne fyldes og tømmes. I en del tilfælde var mandehullerne i siloerne placeret uhensigtsmæssige steder, så det er meget vanskeligt at komme ind i siloerne for at rense dem. Mandehullerne har desuden en størrelse, som gør, at velvoksne mennesker har meget svært ved at komme ind i dem. Mandehullerne i siloer, som er produceret af galvaniseret stålplade, har så mange skarpe kanter, at det må betragtes som uacceptabelt. Hjemmeblanding af foder til svin 15

16 På et af anlæggene havde landmanden bestilt siloerne med melaninbelagt spånplade i stedet for almindelig spånplade. De meget glatte overflader gjorde rengøringen af siloerne meget nem. Generelt er der store problemer med brodannelse i siloer, der bruges til færdige foderblandinger, særligt smågriseblandinger, der har et stort indhold af mælkepulver og fedt. Selv om der monteres vibratorer eller luftinjektionsdyser, kan der være problemer. Hvis der skal anvendes automatisk udfodring af startblandinger til smågrisene, må det konkluderes, at det er det tekniske anlæg, der ofte sætter begrænsningerne for, hvilke komponenter der kan anvendes i foderblandingen. 4.6 Påslag til mineraler og fiskemel Anbefalinger For mindre anlæg bør mineraler og fiskemel leveres i 40 kg s sække. For store anlæg bør der vælges storsække med 500 eller kg. Håndtering af storsække bør foretages med palleløfter og taljer. Påslag skal være med bevægelig væg, vibrator, luftinjektionsdyse eller omrører, der forhindrer brodannelse Observationer og brugererfaringer Håndteringen af mineraler og fiskemel er et af de områder, der giver anledning til flest problemer i de besøgte anlæg. Dels er håndteringen ofte forbundet med en del manuelt arbejde, dels er mineraler og fiskemel råvarer, som er vanskelige at håndtere i anlægget. Mineraler og fiskemel leveres ofte på paller. Transporten til foderladen foretages enten med palleløfter, der kræver et helt jævnt og glittet gulv eller med gaffeltruck eller frontlæsser. Håndteringen af storsække foretages flere steder ved hjælp af taljer. Taljen kan dels anvendes til at løfte sækken op på påslaget, dels til at løfte i den i takt med, at den tømmes. En gennemgående erfaring med håndtering af både mineraler og fiskemel er problemer med brodannelse. Det er særligt i perioder med høj luftfugtighed, at der er problemer med, at mineralerne klumper og sætter sig i påslaget. Problemet kunne muligvis løses eller begrænses, hvis der kunne leveres en tæt hætte til at trække over storsæk og påslag. For at forhindre brodannelse var stort set alle påslag forsynet med en bevægelig væg, omrører, vibrator eller lignende. Det var brugernes erfaringer, at disse kun måtte køre ganske få sekunder af gangen. Længere driftstid medfører, at især fiskemel pakker sammen. Fiskemel kan leveres som pillevare. I disse tilfælde kan fiskemel også håndteres som løsvare. Det kræver dog en silo med sneglebund. Eneste problem er, at kvaliteten af fiskemel varierer, hvilket har indflydelse på pillekvaliteten. Hjemmeblanding af foder til svin 16

17 Figur 6. Storsække ophængt i taljer over påslag. Figur 7. Mineralpåslag med storsække. Bemærk, transporten foregår med eltalje ophængt i spærene. Figur 8. og 9. Skiold s mineralpåslag med bevægelig væg. 4.7 Forhindring af brodannelse i påslag og siloer Anbefalinger Alle påslag til mineraler og fiskemel skal være forsynet med anordning, der forhindrer brodannelse. Færdigvaresiloer bør forsynes med vibrator eller luftinjektionsdyse, specielt siloer til foderblandinger med højt indhold af mælkepulver og fedt. Anordninger til forhindring af brodannelse skal kun køre få sekunder af gangen. Længere driftstid medfører, at foderet pakker sammen Observationer og brugererfaringer Brodannelse er et gennemgående problem, som ikke er løst helt i nogen af de anlæg, der indgik i FarmTesten. Selv til meget store og avancerede anlæg hører der en gummihammer til at sikre, at siloer og påslag tømmes. En meget anvendt løsning til at forhindre brodannelse er en vibrator, der monteres på påslaget eller silobunden. På et par af anlæggene havde vibratoren allerede efter et års drift forårsaget, at svejsningerne ved beslaget til vibratoren i silobunden var gået i stykker. Der bør anvendes en kraftigere stålplade, for at silobunden kan holde til påvirkningen fra vibratoren. Hjemmeblanding af foder til svin 17

18 En luftinjektionsdyse er en meget effektiv løsning til siloer. Den kræver dog, at siloen fuges i alle samlinger, da foderladen ellers meget hurtigt svines til med støv. Figur 10. Luftinjektionsdyse med indbygget trykbeholder. Siloen skal være fuget sammen, ellers støver det over hele rummet. Figur 11. Vibrator påbygget færdigvaresilo. Figur 12. Selv på meget store, dyre og færdige løsninger hører der ofte en gummihammer til. Hjemmeblanding af foder til svin 18

19 4.8 Rensning af korn Anbefalinger Korn og uharpet sojaskrå bør altid renses inden formaling. En rysterenser med to solde er den ideelle løsning, men en fast snegl med perforeret rør kan også anvendes. I tilfælde, hvor der indkøbes større partier korn, bør der monteres en magnetfælde til opsamling af metaldele Observationer og brugererfaringer Ikke alle anlæg var forsynet med udstyr til rensning af kornet inden formaling. På de anlæg, hvor kornet blev renset, var der generelt stor tilfredshed med det anvendte renseudstyr. I et par tilfælde blev der anvendt faste snegle med en rensesektion. Et meget enkelt system, som kan fjerne sand fra kornet. Hvis siloerne er placeret i en silograv, er det dog besværligt at fjerne det frarensede sand og jord. Den ideelle løsning er en rysterenser med to solde. Et sandsold og et sold til fjernelse af større emner, kombineret med et støvsugeranlæg er med til at gøre laden arbejdsvenlig. Figur 13. En rysterenser med to solde. Rysterenseren blev også brugt til at frarense store emner fra uharpet sojaskrå og dermed undgå ituslåede solde på slaglemøllen. I nogle sojapartier kan afrensningstønden eller -sækken meget hurtigt blive fyldt med sojaskråklumper. På et par anlæg var der monteret en magnet til opfangning af metaldele. Disse havde stor effekt. Et af anlæggene anvendte udelukkende indkøbt korn. Her var gevinsten ca. en kop metaldele og møtrikker hver anden måned. Slagle- og skivemøller er meget følsomme overfor metaldele, så det kan anbefales, at der monteres magneter. Der kan ligeledes forventes mindre slidtage på vådfodringsanlæggene samt på gyllepumperne ved frarensning af sand. Da rysterensere og magneter kræver en vis indbygningshøjde, er det nødvendigt at tage hensyn til dette på et tidligt tidspunkt i projekteringsfasen. Hjemmeblanding af foder til svin 19

20 Figur 14. En soldrenser (sneglerenser) placeret et meget uhensigtsmæssigt sted. 4.9 Formaling af råvarer Anbefalinger Der kan anvendes en skivemølle, en slaglemølle med hastighedsregulering eller to slaglemøller, hvor der er behov for blandinger med forskellig finhed. Formalingsgraden bør jævnligt kontrolleres med et sigteapparat Observationer og brugererfaringer I dag er der kun to til tre fabrikater af skive- og slaglemøller på markedet, og derfor er valget overskueligt. Formalingsgraden af det fremstillede foder kunne ikke varieres på alle anlæg. Det er ikke noget problem, hvor anlægget kun anvendes til at fremstille foder til slagtesvin, men til en blandet produktion er det nødvendigt at kunne variere formalingsgraden. Ved at justere afstanden mellem skiverne på skivemøllen kan formalingsgraden reguleres automatisk. Slaglemøller kan udstyres med en hastighedsregulering på motoren eller ved at montere to slaglemøller med hver sin soldstørrelse. Løsningen med to slaglemøller giver anlægget en højere driftssikkerhed, idet anlægget kan køre videre, selv hvis en af møllerne går i stykker. Hjemmeblanding af foder til svin 20

21 Kun ganske få af brugerne kontrollerede formalingsgraden på foderet med et sigteapparat. Det er meget vanskeligt at formale seksradet vinterbyg og havre tilfredsstillende, uanset om der blev anvendt skivemølle eller slaglemølle til formalingen. På grund af de relativt nye anlæg, der indgik i FarmTesten, var der kun meget få erfaringer med omkostninger til sliddele og vedligehold af skivemøller og slaglemøller. Det generelle indtryk er dog, at omkostningerne kan holdes på et meget rimeligt niveau, hvis der er monteret soldrenser og magnetfælde på anlægget. Knolde i uharpet sojaskrå kan slå soldene i stykker på en slaglemølle Blanding af foder Anbefalinger Både diagonal- og horisontalblandere er velegnede. Valget afhænger af, hvilken blandekapacitet der er behov for. For at forhindre kondensproblemer bør foderblanderen forsynes med et mekanisk aftræk. Alternativt kan problemet løses med en længere transportvej fra formaling til blander. Foderblanderen bør jævnligt rengøres for belægninger. Figur 15. Diagonalblander. Figur 16. Horisontalblander Observationer og brugererfaringer To typer blandere indgik i undersøgelsen: Diagonalblanderen og horisontalblanderen. Generelt udtrykte brugerne tilfredshed med begge typer blandere. Dog var der ved flere anlæg betydelige problemer med kondensdannelse i foderblanderen. Kondensen medfører, at der dannes belægninger på siderne og låget af blanderen. Hvis der ikke foretages en hyppig rengøring, kan disse kager forurene foderet. L.O. Industrimontage leverer en horisontalblander med et cylindrisk blandekar. I modsætning til det u-formede blandekar forhindrer den cylindriske form, at der dannes større belægninger, som kan forurene foderet. Hjemmeblanding af foder til svin 21

22 Figur 17. Kondensproblemet er her løst med en blæser, der presser den varme og fugtige luft ud af blanderen igennem et filterposearrangement Vejesystemer og styringer Anbefalinger Vejeceller bør kontrolleres jævnligt. Foderblanderen bør ikke være i drift, når der afvejes mindre foderkomponenter. Styringen bør fremtidssikres, så det er muligt at udbygge anlægget med flere foderblandinger og råvarer Observationer og brugererfaringer Ved afvejning af meget små mængder foder eller medicin bør der anvendes en separat vægt. Anlæggenes vejesystem er for unøjagtige. I langt de fleste anlæg består vejesystemet af vejeceller, som foderblanderen er placeret på. Anlæggene, der indgik i FarmTesten, var relativt nye, og der var ingen erfaringer med svigt i vejesystemet. Dog var det den almindelig opfattelse, at vejesystemernes nøjagtighed ikke må overvurderes. Ved tilsætning af små mængder mineraler, for eksempel 2-5 kg zinkforbindelser, er vægtsystemet uegnet. Her skal anvendes en manuel og mere nøjagtig vægt. Som eneste firma tilbyder L.O. Industrimontage en mindre portionsvægt, der anvendes kontinuerligt i stedet for vejecellerne under blanderen. Portionsvægten, der produceres af Skov A/S, er oprindeligt udviklet til kyllingeproduktion. Efter en indkøringsperiode, der varierede fra en uge op til adskillige måneder, vurderes styringerne til anlæggene generelt at være velfungerende. De fejl, der forekommer, er ofte følere, der bliver slidte eller dækkes med fastkilet foder. Det er forskelligt, hvad styringerne kan. Alle kan automatisk blande foder og fylde siloer. Desuden er der anlæg, hvor fodringsanlægget med for eksempel fasefodring er kørt sammen med blandecomputeren. Hjemmeblanding af foder til svin 22

23 Eneste generelle anke fra brugerne var, at brugerfladen på computerne var uoverskuelig. Der er et generelt ønske om større tekst og bedre beskrivelse på de fleste blandecomputeres skærme. Figur 18. Skovs portionsvægt leveret af L.O. Industrimontage Fedt- og olieanlæg Anbefalinger Fedttanke bør kun sælges som færdige enheder isoleret med skum. Overløbsrør skal føres udenfor bygningen. Til opvarmning bør anvendes et vandbåret system. Elvarmelegemer må ikke monteres direkte i fedttanken Observationer og brugererfaringer På tre af de besøgte anlæg var fedttanken isoleret med mineraluld. På et af anlæggene var der ved opfyldning af fedttanken sivet fedt ud ved toplugen og ned mellem tank og isolering. Dette havde forårsaget en selvantændelse. Der advares på det kraftigste imod at isolere fedttanke med mineraluld. Hovedparten af fedttankene og rørføringerne blev opvarmet ved hjælp af el. I mange af tankene var varmelegemet monteret direkte i fedttanken, hvilket indebærer en risiko for brand, hvis termostaten er defekt. Anvendes et vandbåret system med oliefyring, fjernes brandrisikoen, og omkostningerne til opvarmning reduceres med 70 procent. Hjemmeblanding af foder til svin 23

24 Figur 19. Sammen med pumpeledningen under isoleringskappen ligger to stk. frem og tilbageløb af pexrør til opvarmning af pumpeledningen Transport af foder til andre ejendomme Anbefalinger Omkostningerne ved at flytte foder bør nøje beregnes, inden denne løsning vælges. Hvor der er behov for at flytte store mængder foder, kan et simplere anlæg på ejendom nr. 2 være et alternativ. Kapaciteten på snegle og andet transportudstyr skal være stor, så aflæsning kan foretages hurtigt Observationer og brugererfaringer Flere af anlæggene, der indgik i FarmTesten, producerede foder til ejendom nr. 2. Det generelle indtryk er, at der ikke findes nogen standardløsning på, hvordan selve maleog blandeanlægget udformes for at kunne producere foder til ejendom nr. 2. Tilsvarende var der også stor forskel på, hvordan foderet blev transporteret og afleveret. De to mest fremherskende systemer i forbindelse med selve male- og blandeanlægget er dels en vognmandssilo, som fyldes med foder, når der er ledig kapacitet på maleog blandeanlægget. Når foderet skal flyttes, bakkes en vogn ind under siloen, og siloen tømmes. Vognmandssiloen er særligt velegnet, hvor der skal flyttes foderblanding med et højt indhold af fedt og mælkepulver, da der er skod i hele siloens længde. Det andet system er en hjemmebygget transportvogn, hvor der placeres en fyldesnegl i toppen. Fyldesneglen fungerer på samme måde som fyldesneglen i korntanken på en mejetærsker. Den hjemmebyggede transportvogn er en relativ billig løsning, men kræver nøje daglig planlægning. Ved et enkelt anlæg blev der anvendt en sneglevogn med stor bundsnegl i vognen og svingbar snegl til aflæsning. Der er endnu kun meget begrænsede erfaringer med brugen af vognen, men umiddelbart vurderet er det væsentligste problem, at der er store restmængder i bunden af vognen efter tømning. Til gengæld er der en meget stor kapacitet på tømmesneglen. Hjemmeblanding af foder til svin 24

25 Figur 20. Vognmandssilo med skod i hele siloens længde. Den rigtige løsning til fedt- og mælkepulverrige blandinger. Figur 21. Hjemmebygget transportvogn med fyldesnegl i top til færdigfoder. Vognen er med svingbart skillerum, så der kan være to forskellige blandinger i vognen. Hjemmeblanding af foder til svin 25

26 Amerikanske (og danske) sneglevogne er en solid og robust løsning. Der er dog ret store restfodermængder i bunden af vognen og i sidesneglen. Hvis dette bliver udbedret, kan det blive et udmærket system. På gård nr. 2 er der to fremherskende systemer: Foderet læsses af i en korngrav og føres med snegl eller kædeelevator til fodersilo. Så længe læsset er nyaflæsset, er der ikke de store problemer med brodannelse i korngraven. Tipvogn med påmonteret gødningssnegl (i stort format) og læsser af i stationær snegl eller kædeelevator. Der har været store problemer med brodannelse i vognen med dette system. Dette er blevet afhjulpet med en hydraulisk drevet snegl foran bagsmækken. Konstruktøren har dog stærkt undervurderet de nødvendige kræfter, der skal til at drive denne snegl og den nødvendige styrke af denne snegl. Nogle af disse systemer er alt for arbejdskrævende, da aflæsningskapaciteten nogle steder er for ringe. Hvis der er alternativ beskæftigelse til traktorføreren under aflæsningen, betyder den lange aflæsningstid ikke så meget, men kræver god planlægning. Nogle steder blev der brugt amerikanersnegle med flad plasttragt, hvor der var ret store restfodermængder i påfyldningstragten. Figur 22. Meget store restfodermængder i en påfyldningstragt. Endvidere blev der besigtiget en traktor monteret med en hjemmeproduceret, liftophængt silo til smågrisefoder. En udmærket løsning til mindre fodermængder og til manuel udfodring. Hjemmeblanding af foder til svin 26

27 4.14 Arbejdsmiljø, ergonomi og sikkerhed Anbefalinger Sørg for adgangsveje til transportudstyr, der er sikkerhedsmæssigt forsvarlige. I korngrave betyder det, at der skal være en låge i den køresikre rist. For højtliggende redlere og sneglerender bør der være en gangbro med sikkerhedsgelænder. Alle elmotorer bør forsynes med CE-stik, som trækkes ud, inden der udføres nogen form for service eller reparationer på anlægget. Hvor sækkevarer skal håndteres manuelt, bør påslag placeres, så løft kan foretages uden unødig belastning af ryg og bevægeapparat. For at begrænse støvgener mest muligt skal korngrav være adskilt fra den øvrige del af foderladen, samlinger på siloer og transportudstyr skal fuges, og soldrenser bør udstyres med en støvsuger Observationer og brugererfaringer Der blev iagttaget meget store forskellige prioriteringer af sikkerhed. Adgangsveje, der skulle anvendes til reparation og justering, var nogle steder temmelig mangelfuldt afsikrede. Andre steder var de meget gennemtænkt indrettede med gelænder på trapper og afsatser. Generelt kan vurderes, at jo større anlæg, produktion og flere ansatte, jo mere var der gjort ud af sikkerheden. Mineralpåslag er monteret med en rist, så det ikke er muligt, at få fingrene ned i sneglen eller flexsnegle. Denne rist bliver oftest fjernet, da den danner bro i mineralblandingen. Hvis påslaget forhøjes, kan risten fjernes på lovlig vis. På flere anlæg var samtlige elmotorer monteret med et CE-stik. Forud for vedligeholdelse og reparationer kan alle stik fjernes, hvilket giver optimal sikkerhed for, at maskinen ikke går i gang, mens man skruer på den. Det var kun ved de mindre anlæg, at der blev håndteret sækkevarer i større stil. Selv om løftehøjden til påslag for mineraler og fiskemel er begrænset, er det alligevel en belastning af ryg og bevægeapparat. Støv er et generelt problem i alle foderlader. Det er nødvendigt, at alle samlinger i siloer og transportudstyr fuges i forbindelse montagen, hvis det skal være nogenlunde støvtæt. Ved de fleste anlæg var korngraven placeret i et særskilt rum. Det begrænsede støvgenerne meget. Enkelte havde investeret i en støvsuger til soldrenseren for at fjerne støvet herfra. Hjemmeblanding af foder til svin 27

28 Figur 23. Top af sojaskrå- og kornsiloer. Bemærk gelænder rundt om siloen og ned af trappen. Figur 24. Trappe med gelænder. Hjemmeblanding af foder til svin 28

29 5. Leverandører Skiold Sæby A/S Kjeldgaardsvej 3 Postboks Sæby Tlf skiold@skiold.dk Assentoft Silo A/S Silovej 1 Assentoft 8900 Randers Tlf info@assentoftsilo.dk Big Dutchman A/S Park Allé Vejen Tlf post@bigdutchman.dk Øgendahls Maskinfabrik ApS Lemvigvej Lemvig Tlf info@oegenhahl L.O. Industrimontage Flakkebjergvej Dalmose Tlf Moderne Kornbehandling Kollemortenvej 43 Kollemorten 7323 Give Tlf Funki Tech A/S Kirkevænget Herning Tlf funki@funki.dk Hjemmeblanding af foder til svin 29