Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt

Transkript

1 Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt Formål Formålet med dette notat er at beskrive forskellige løsninger for kommunikationssikkerhed til brugerne af bibliotek.dk, med henblik på en anbefaling i forhold til implementering af digital signatur (projekt 24) og/eller e-boks (projekt 25). Kort beskrivelse Brug af digital signatur, e-boks og/eller andre løsninger som basis for sikker forberedes og implementeres hvis der skønnes en passende stor skare brugere, som efterspørger (i forhold til omkostningerne). Dette notat beskriver fordele og ulemper ved de forskellige løsninger samt omkostninger ved implementering. Indhold 1. Indledning$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ 2. Kryptering$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ 2.1 Kort om kryptering$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ 2.2 Digital signatur$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$ Pris for implementering$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$% 3. Netbaserede mailbokse$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$% 3.1 e-boks$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$% Pris for implementering$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$& 4. Single-Sign-On til Mit bibliotek.dk$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$# 4.1 Net-ID$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$# 4.2 Den fælles pinkode$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$# 4.3 Digital signatur til selvbetjening$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$# 4.4 Standarder for SSO$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$' 5. DBCs anbefaling$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$' $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$" 1

2 1. Indledning Dette notat beskæftiger sig med tre overordnede modeller for sikker kommunikation mellem bibliotek.dk og slutbrugerne, og der præsenteres forskellige konkrete løsninger i forhold til disse modeller. De tre overordnede modeller er: Kryptering Netbaseret mailboks Single-Sign-On til Mit bibliotek.dk Kryptering uddybes i afsnit 2. og netbaseret mailboks uddybes i afsnit 3. I afsnit 2 gennemgås den konkrete løsning digital signatur, da det er denne løsning der overvejes i forbindelse med projekt 24, og i afsnit 3. gennemgås e-boks, da denne løsning er under overvejelse i forbindelse med projekt 25. Single-Sign-On til Mit bibliotek.dk beskrives ganske kort i afsnit Kryptering Formålet med bibliotek.dk projekt 24 er at digital signatur kan vælges til kryptering af kvitteringsmails m.v. fra bibliotek.dk. Dette afsnit skal danne baggrund for,hvorvidt projekt 24 skal igangsættes. 2.1 Kort om kryptering 1 Krypteringen sikrer, at en meddelelse kun kan læses af netop den modtager, den er tiltænkt, i denne sammenhæng altså bibliotek.dk brugeren der fx har bestilt et materiale og ønsker at modtage en kvitteringsmail. At kryptere vil sige at kode en meddelelse, så den fremstår som ulæselig, hvis man ikke har nøglen til koden. Krypteringen sker på en måde, så man senere kan dekryptere, dvs. genskabe indholdet. En vigtig forudsætning for kryptering er såkaldte nøgler. Nøgler er den information, computeren bruger til at kryptere og dekryptere meddelelser. Kryptering kan være meget simpel. Den kan også være meget avanceret, i form af en asymmetrisk kryptering. Systemet bag digital signatur bygger på asymmetrisk kryptering. Asymmetrisk kryptering Systemet bag den digitale signatur bygger på asymmetrisk kryptering. Det indebærer, at der indgår et nøglepar med to forskellige nøgler: En offentlig nøgle, som er tilgængelig for alle En privat nøgle, som brugeren holder hemmelig De to nøgler i et sådant nøglepar kan kun fungere i sammenhæng. En meddelelse, som krypteres med den ene nøgle, kan derfor kun dekrypteres med den anden nøgle og omvendt. ()*)+),,---$ $ 2

3 Samtidig er det i praksis umuligt ud fra kendskab til den offentlige nøgle at gætte eller beregne sig til den private nøgle. 2.2 Digital signatur En digital signatur kan anvendes med to forskellige formål: Sikker e-post Selvbetjening Med sikker e-post menes, at en institution kan sende eller modtage post, der er sendt med digital signatur og evt. er krypteret. Med selvbetjening menes, at brugeren kan se eller indtaste sine data direkte på netstedet efter at have logget ind med sin digitale signatur. I forhold til bibliotek.dk er det umiddelbart det første formål der er interessant, og kun i forbindelse med at bibliotek.dk skal kunne sende krypterede mails til slutbrugerne fx med oplysninger om deres bestillinger. bibliotek.dk skal bruge slutbrugerens offentlige nøgle (fra brugerens digitale signatur) til at kryptere mails til slutbrugeren. Slutbrugerne kan bruge deres digitale signatur til at dekryptere disse mails. På sigt kunne digital signatur muligvis også være interessant i forbindelse med selvbetjening via Mit bibliotek.dk, som en metode for Single-Sign-On (se afsnit 4). Fordele ved digital signatur Det er muligt at kommunikere ved hjælp af krypterede mails uden at bruge digital signatur. Ved at anvende en digital signatur opnår man imidlertid den fordel at slutbrugeren kun skal have én privat nøgle, som kan bruges i forhold til mange forskellige offentlige myndigheder og institutioner og altså også bibliotek.dk. Hvis brugeren i forvejen har en digital signatur, kræver det kun, at han - enten i Mit bibliotek.dk eller når han beder om at få en mailkvittering angiver, at han eller hun ønsker at modtage krypterede mails (via digital signatur). Kryptering og dekryptering ved hjælp af digital signatur foregår med en asymmetrisk krypteringsmetode, som pt. er den sikreste metode, da bibliotek.dk ikke skal kende brugerens private nøgle. Ulemper ved digital signatur Denne løsning kræver at slutbrugeren har en digital signatur og har den installeret i sit mail-program for at kunne dekryptere krypterede mails fra bibliotek.dk. Ifølge digitalsignatur.dk har omkring danskere digital signatur. Det er altså langt fra alle danskere der har en digital signatur i forvejen, og det vides ikke hvor mange bibliotek.dk brugere der er heriblandt. Man kan ikke anvende alle typer af mailadresser til digital signatur, bl.a. vil der være problemer i forhold til slutbrugere der anvender webmail. 3

4 Der har været nogle sikkerhedsproblemer med digital signatur, som dog skulle være rettet. 2 Løsningen kan ikke umiddelbart anvendes af personer eller institutioner 3, der ikke har eller har haft bopæl i Danmark, da den er baseret på det danske CPR-register. Estimat på implementering bibliotek.dk arbejde Hvis digital signatur udelukkende skal anvendes i forbindelse med kryptering af mails, skal der laves følgende arbejde: Bibliotek.dk skal udvikles til at kunne slå op (via den mail-adresse som brugeren har angivet) i et centralt repository over danskernes digitale signatur, når en bruger har bedt om at få krypteret sin mail via digital signatur. Her skal brugerens offentlige nøgle hentes og på baggrund af denne skal bibliotek.dk kunne kryptere mailen til slutbrugeren. Hvis brugeren skal kunne angive at han ønsker mails krypteret med digital signatur via Mit bibliotek.dk, skal bibliotek.dk udvikles til dette formål. Hvis brugeren skal kunne angive fra gang til gang, at han ønsker mails krypteret med digital signatur, skal bibliotek.dk udvikles til at kunne håndtere dette. Pris for implementering Der findes en hel række forskellige løsninger for digital signatur fra forskellige leverandører 4. De fleste af disse løsninger indeholder langt flere former for funktionalitet (fx postkasser, spamfiltre, domæner, servere og software) som slet ikke vil være nødvendig i forhold til bibliotek.dk. Det vil derfor sandsynligvis være nødvendigt med en skræddersyet løsning i forhold til bibliotek.dk. For at kunne angive en pris for implementering af digital signatur i bibliotek.dk, vil det derfor være nødvendigt med en forhandling med disse forskellige leverandører omkring en skræddersyet løsning, baseret på behov i forhold til biblitek.dk. Inden dette overhovedet kan gøres skal der tages beslutninger om hvorvidt digital signatur skal anvendes til andet en kryptering, fx som Single-Sign-On metode (se afsnit 4). 3. Netbaserede mailbokse 3.1 e-boks Formålet med projekt 25 er at bibliotek.dk brugeren kan vælge e-boks og/eller andre sikre mellemoperatører til modtagelse af kvitteringsmails m.v. fra bibliotek.dk. Dette afsnit skal danne baggrund for, hvorvidt projekt 25 skal igangsættes. (.),,)$,/0$)1234%&&% ),,---$$,,4'& '#, (+56(5 % ),,---$ $,50$)134"7% 4

5 Beskrivelse e-boks er en sikker, gratis elektronisk postboks, hvor brugerne modtager og opbevarer indholdet fra rudekuverter i elektronisk form. Via Internettet har man altid adgang til sin personlige postboks. Fordele ved e-boks e-boks er ofte knyttet til netbanker, som mange danskere efterhånden har taget til sig. Ulemper ved e-boks Ligesom med digital signatur er det endnu langt fra alle danskere der har og bruger en e- Boks. e-boks er i høj grad tænkt som en afløser for rudekuverter, og som en metode for især offentlige myndigheder og institutioner for at kunne spare på portoen. Men som en erstatning for mails betyder det, at det kommer til at koste en del mere pr. mail til slutbruger (se nedenfor). Som bruger vil man skulle ind i sin e-boks for at opdage, at man har fået mail fra bibliotek.dk. Estimat på implementering bibliotek.dk arbejde Tekniske krav fra e-boks Alle mails skal konverteres til PDF Der skal etableres en forsendelseslinie til KMD. e-boks skal have tilsendt bibliotek.dk logo og informationstekst. Derudover skal der udvikles følgende på bibliotek.dk: Hvis brugeren skal kunne angive at han ønsker at modtage mails fra bibliotek.dk i e-boks via Mit bibliotek.dk, skal bibliotek.dk udvikles til dette formål. Hvis brugeren skal kunne angive fra gang til gang, at han ønsker at modtage mails fra bibliotek.dk i e-boks, skal bibliotek.dk udvikles til at kunne håndtere dette. Pris for implementering Priser fra e-boks 5 Oprettelse: kr (ekskl. moms) Man betaler derudover pr forsendelse sendt til e-boks. Dvs. at der skal betales for hver mail slutbrugerne modtager fra bibliotek.dk i e-boks. Prisen på forsendelsen afhænger af størrelsen (i Kb, se bilag 1). De mails der sendes pt. fra bibliotek.dk fylder mindre end 60 Kb og der sendes omkring mails om året. Hvis der sendes under 0,5 og 1,5 millioner mails på denne måde, vil prisen pr mail således være 1,10 kr. Det vil altså komme til at koste op til ca kr + moms. & ))$) 5(!$85 5

6 Hvis der derimod sendes mellem 0,5 og 1,5 millioner mails på denne måde, vil prisen pr mail således være 1,00 kr. Det vil altså komme til at koste mellem og kr + moms. 4. Single-Sign-On til Mit bibliotek.dk Der findes en række løsninger der baserer sig på Single-Sign-On (SSO), og der er en del overvejelser omkring SSO i biblioteksvæsnet i forskellige andre sammenhænge end bare bibliotek.dk. Derfor er denne model medtaget ganske kort i dette notat. På sigt kunne man forestille sig, at bibliotek.dk brugeren ved at logge sig ind fx i Mit bibliotek.dk (som man pt. kun gør i forbindelse med Nyhedslister fra bibliotek.dk), og her se hvilke bestillinger han eller hun har foretaget gennem bibliotek.dk 6. Fælles for alle SSO-løsninger er, at man som bruger kun skal huske én kode. Problemet er bare, at der ikke er konsensus omkring hvilken metode man skal bruge som det også fremgår af de næste afsnit. 4.1 Net-ID Net-ID 7 fra PBS er udviklet af en række banker og kan anvendes af alle netbankbrugere i disse. Med samme kode som den, man allerede bruger til sin netbank, kan man med net- ID logge sig på en række virksomheders hjemmesider og fx se egne personlige oplysninger og underskrive aftaler. I modsætning til digital signatur, er denne løsning ikke baseret på certifikater, dvs. at den ikke vil kunne bruges i forbindelse med kryptering og dekryptering af mails. Net-ID ville evt. kunne anvendes i bibliotek.dk, som en løsning til Single-Sign-On til Mit bibliotek.dk, hvor brugeren altså vil kunne bruge det samme login til Mit bibliotek.dk, som de bruger i deres netbank, og altså med det samme sikkerhedsniveau, som det der er i forbindelse med brugerens netbankstransaktioner. 4.2 Den fælles pinkode Den fælles pinkode er en samlet pinkode udstedt af KMD til en række forskellige netbaserede tjenester fra offentlige myndigheder (herunder e-boks). Alle oplysninger sendes krypteret. Den fælles pinkode er i mange tilfælde et alternativ til digital signatur, og er ikke knyttet til en bestemt pc, hvor man har installeret sin signatur. 4.3 Digital signatur til selvbetjening Som det fremgår af afsnit 2 kan den digitale dignatur anvendes til meget andet end lige kryptering. Som selvbetjeningsløsning kan digital signatur anvendes som en form for SSO-løsning, hvor man bruger sin digitale signatur til at logge ind på forskellige nettjenester, og via sin signatur beviser, at man er den man siger man er. # 95$($ ' ),,---$)$,),,):,, :),!56,!$ 6

7 4.4 Standarder for SSO Det diskuteres i øjeblikket både på biblioteksområdet og i andre sammenhænge, hvilken standard og løsninger der bedst understøtter Single-Sign-On. Det er lige nu ikke helt tydeligt i hvilken retning man bevæger sig i forbindelse med SSO, og hvad der vil den være den rigtige løsning for SSO til Mit bibliotek.dk vil kræve en langt mere dybdegående analyse end det er muligt at udføre i denne sammenhæng. 5. DBCs anbefaling DBC anbefaler, at projekt 24 (digital signatur) udskydes til minimum 2007, da det endnu er usikkert om det vil være fremtidens løsning for sikker kommunikation, især i forbindelse logon til nettjenester. Der er endnu heller ikke noget brugerkrav om at implementere en krypteringsløsning. Hvis der skal udvikles en løsning baseret på kryptering, ser digital signatur imidlertid ud til at være den mest brugbare på nuværende tidspunkt. Det er den både fordi den er baseret på den pt. mest sikre krypteringsmetode (asymmetrisk kryptering), og fordi brugerne kan genbruge deres digitale signatur til flere forskellige og dermed ikke skal have en særlig nøgle til at dekryptere mails fra bibliotek.dk. Projekt 25 e-boks vil sandsynligvis være en alt for dyr løsning i forhold til bibliotek.dk, da der ikke er tale om erstatning for porto men for i forvejen gratis mails. Det anbefales derfor at dette projekt ikke igangsættes med mindre der kan forhandles nogle helt andre betingelser på plads med e-boks. Hvis der skal implementeres en løsning, hvor slutbrugerne skal kunne logge ind et sted for at se deres samlede bestillinger i bibliotek.dk (fx via Mit bibliotek.dk), anbefales en løsning baseret på Single-Sign-On. Men det er stadig meget uklart, hvad der vil være den mest fremtidssikrede SSO løsning, så det anbefales, at et sådan projekt kun igangsættes efter en langt grundigere analyse af forskellige løsninger, end den der er udført i denne sammenhæng. 7

8 ))((! Forsendelsesvolumen pr. kalenderår 0-60 Kb Kb Kb Kb Kb Bilag <480 Kb Bilag Kb 0-0,5 mio. kr 1,10 kr 1,40 kr 2,00 kr 2,80 kr 4,00 kr 0,30 kr 0,50 0,5-1,5 mio. kr 1,00 kr 1,30 kr 1,90 kr 2,70 kr 4,00 kr 0,30 kr 0,50 1,5-3 mio. kr 0,90 kr 1,20 kr 1,80 kr 2,60 kr 4,00 kr 0,30 kr 0, mio. kr 0,80 kr 1,10 kr 1,70 kr 2,40 kr 4,00 kr 0,25 kr 0, mio. kr 0,70 kr 1,00 kr 1,60 kr 2,30 kr 4,00 kr 0,20 kr 0, mio. kr 0,60 kr 0,90 kr 1,50 kr 2,20 kr 4,00 kr 0,20 kr 0, mio. kr 0,50 kr 0,80 kr 1,40 kr 2,10 kr 4,00 kr 0,20 kr 0,30 Oprettelse kr 400,00 kr 400,00 Priserne er ekskl. Moms. 8