ARKITEKTURPOLITIK FOR ROSKILDE KOMMUNE

Transkript

1 ARKITEKTURPOLITIK FOR ROSKILDE KOMMUNE Indhold: Arkitekturpolitisk vision Baggrund for arkitekturpolitikken Hvad er god arkitektur? Historien sætter sit præg Tværgående mål for roskilde Bymidtens bygninger Tilbygninger og ombygninger Nybyggeri Erhvervsområderne De grønne områder og parkerne Pladser, gader og veje Landskabet, fjorden, kilderne og søerne Kunsten i byen Miljøhensyn i arkitekturen Sådan gennemføres arkitekturpolitikken.

2 Arkitekturpolitisk vision Roskilde er en by med mange kvaliteter, både nutidige og historiske. Byen har en lang tradition for at gribe chancen og skabe forandring, når muligheden viser sig, men også for at værne om sine historiske spor. Roskilde skal ikke være et museum, hvor arkitekturen fastfryses i en bestemt tidsalder. Roskilde skal heller ikke være et kaos af eksperimenter, hvor byens egenart forsvinder. Visionen for Roskilde er, at der skal være balance mellem nyt og gammelt, udvikling og bevaring. Det kræver mod og vilje hos byens forskellige aktører, når beslutningerne skal træffes. I den situation er der brug for mål og spilleregler, der kan sikre, at det samlede resultat lever op til de særlige kvalitetskrav, vi har i Roskilde. Arkitekturpolitikken henvender sig til alle: Borgere i kommunen, erhvervslivet, rådgivere samt kommunens forvaltning. Alle har en opgave med at arbejde for et Roskilde med bygninger, byrum og landskaber af høj arkitektonisk kvalitet. For at omsætte visionen til handling vil den i det følgende blive udfoldet i en række forslag til konkrete mål. Kommunen har, i rollen som bygnings- og planmyndighed, støttegiver, bygherre, driftsherre, grundsælger og anlægsentreprenør et særligt ansvar for arkitekturpolitikken. Men skal målene nås, kræves en engageret indsats af alle byens forskellige aktører.

3 Baggrund for arkitekturpolitikken Kommunen har de sidste år i mange sammenhænge interesseret sig for arkitekturpolitiske spørgsmål. Dette er udmøntet i den hidtidige planlægning for bymidten og førte til, at byrådet vedtog en handlingsplan med aktiviteter, der skulle udvide kendskabet til arkitektur og kvalificere debatten herom. En del af denne handlingsplan er, at byrådet formulerer en arkitekturpolitik. Byrådet har gennemført cafémøder med politikere og medarbejdere og kommunen har arrangeret debatmøder og åbent hus med relevante interessegrupper. Med baggrund i denne proces blev begrebet god arkitektur indkredset, og byrådets bud på en arkitekturpolitik formuleret i nærværende pjece. Beskrivelsen i pjecen er delt i temaer, der indledes med status og baggrund for de valgte mål, hvorefter målene er fremhævet i punktform. Målene har ikke juridisk status, men udtrykker alene byrådets intentioner i arbejdet for at fremme god arkitektur i Roskilde.

4 Hvad er god arkitektur? Vi oplever arkitektur alle vegne. God arkitektur er til stede, når de bygninger og rum, der omgiver os, danner gode rammer for vores liv. Den gode arkitektur er ikke alene vigtig i vores bolig, men også i andre bygninger, hvor vi tilbringer vores tid, fx der hvor vi køber ind eller der hvor børnene leger. Vi opfatter med vores sanser, om bygningerne er smukke at se på, om de hænger godt sammen med omgivelserne, om de er rare at opholde sig i og røre ved. Det er også vigtigt at tænke på bygningernes omgivelser og deres indpasning i helheden: Bebyggelsen, kvarteret, byen, landskabet og naturen kort sagt hele det fysiske miljø, som omgiver os hver dag, alle steder i kommunen Arkitektur udgør en del af den kulturarv, vi giver videre til de kommende generationer. Som et udtryk for skiftende tiders kultur, stil og byggeskik, er den med til at skabe identitet. Arkitektur sætter præg på det liv, der kan udfolde sig, åbner muligheder eller lukker af for dem. Den arkitektur, vi vokser op med, præger vores liv og udfoldelsesmuligheder og er bestemmende for, hvilke kvaliteter vi senere opfatter og bliver tiltalt af. Der er ingen facitliste for god arkitektur, men der kan opstilles målsætninger og peges på spilleregler, som gør, at de overvejelser, der kan give os den gode arkitektur, hele tiden indgår i arbejdet med vores by og dens bygninger. God arkitektur er mere end smukt eller grimt. God arkitektur er, når både funktion, teknik, miljø, historie, sammenhæng og æstetik går op i en højere enhed.

5 Historien sætter sit præg Roskilde er stærkt præget af byens historie, der rækker mere end 1000 år tilbage. Den oprindelige bystruktur kan stadig opleves i Algade og Skomagergades forløb, afbrudt af de to torve, Stændertorvet og Hestetorvet. De smalle sidegader rækker vinkelret ud fra hovedgaden og er omgivet af mindre byhuse. I byens centrum knejser Domkirken, et vartegn for byen og omegnen, og fra domkirkepladsen falder terrænet drastisk mod nord og giver en fantastisk udsigt over fjorden. De to parker, Byparken og Folkeparken, som begge er historiske træk fra byens lange udvikling, strækker sig ligeledes mod fjorden og byen opleves derfor i stor nærhed til både grønt og blåt. Mindre bydannelser, som fx Sankt Jørgensbjerg, er i tidens løb opslugt af Roskildes byvækst, men har alligevel bevaret sin egenart. På grund af byens historie, som blandt andet er præget af store brande i og 1700-tallet, er der ikke bevaret ret mange bygninger fra før midten af 1800-tallet. Men på det tidspunkt blomstrede byen igen op som handelsby og mange købmandsgårde og borgerhuse blev opført. En del af dem er stadig bevaret. Roskilde er dog også meget præget af yngre arkitektur. Fra starten af 1900 tallet begyndte udbygningen af villakvarterer omkring bymidten og senere kom også etagehusbyggeriet til. Disse nyere boligområder består af blandede kvarterer med byggeri af meget forskellig arkitektonisk kvalitet. Roskilde by er omkranset af syv større eller mindre landsbyer. Et grønt bælte, bestående af agerland, adskiller byen fra landsbyerne. Næsten alle landsbyer har en oprindelig kulturhistorisk kerne, som er delvis intakt.

6 Tværgående mål for roskilde I Roskilde kommune skal bydelenes og landsbyernes værdifulde, arkitektoniske træk bevares og styrkes. Dette skal blandt andet ske med afsæt i kommunens byatlas. De historiske bygninger og byrum skal beskyttes mod forfald og ødelæggende indgreb. Nye bygninger og byrum skal repræsentere høj arkitektonisk kvalitet både i brugsværdi, æstetik, valg af materialer og farver samt i tilpasning til omgivelserne. Der skal være mulighed for at foretage arkitektoniske valg, som indebærer frihed til at udtrykke sig moderne eller traditionsbundet, skabe harmoni eller spænding, dog underlagt kravet om funktionalitet og brugervenlighed, kvalitet og en bæredygtig idé. Nybyggeri, bevaring og byfornyelse skal gennemføres ud fra hensyn til beskyttelse af miljøet. Der skal stilles krav til antal, størrelse og farveholdning af skilte og facadeudsmykning, således at disse underordnes de enkelte områders helhed. Bevaringsindsatsen, spilleregler for nybyggeriet og udvikling af bæredygtigt byggeri skal gennemføres i dialog mellem kommunen, erhvervslivet, lokale foreninger, institutioner, borgere og rådgivere. I dialogen skal det lokale engagement styrkes.

7 Bymidtens bygninger Byrådets hidtidige arkitekturpolitiske arbejde har især fokuseret på bymidtens bygningsmæssige kvaliteter. Der er gjort en stor indsats for at styre ombygninger og skiltning på byens butikker langs hovedstrøget. En anden gennemgående arkitekturpolitisk indsats har været at sikre Domkirkens markante fremtoning i byen. Den planlægningsmæssige indsats har været rettet mod at styrke byens præg af købstad uden at blive en museumsby. I Roskilde er der stor efterspørgslen efter arealer i og omkring bymidten, for eksempel til butikker og boliger. Dette resulterer i en ny og ofte mere intensiv udnyttelse af arealerne, og medfører indgreb i de historiske bygninger, der skal tilpasses de nye krav. At styre disse indgreb og samtidig give mulighed for de nødvendige ændringer, er et betydningsfuldt mål for arkitekturpolitikken

8 Mål Nybyggeri og ombygninger skal både respektere byens historie og give plads til nye aktiviteter. Vurderinger af disse spørgsmål tager udgangspunkt i lokalplan 221 for facader og skilte i bymidten. Bymidten skal kunne rumme både boliger, arbejdspladser, forlystelser og handel med dertil hørende liv og de ændringer i gadebilledet, som dette vil medføre. Domkirkens markante fremtoning i byens profil og Domkirkens omgivelser skal fortsat sikres og den middelalderlige gadestruktur i byen opretholdes. Der skal fortsat ydes en målrettet indsats for at fjerne graffiti på alle kommunale bygninger, og samtlige bymidtens bygninger skal søges inddraget i en fælles ordning Der skal etableres et arkitekturpolitisk forum, hvor repræsentanter for kommunen, handelen, beboerne, grundejerne, erhvervslivet m.fl. kan sætte arkitekturen på dagsordenen med det formål, at fastholde den positive udvikling og fortsætte arbejdet for et samlet arkitektonisk løft.

9 Tilbygninger og ombygninger En stor del af det private byggeri består af tilbygninger eller ombygninger i forbindelse med eksisterende byggeri. Tilbygningerne kan have meget stor indflydelse på opfattelsen af helheden og den enkelte bygning, uanset tilbygningens størrelse. En tilbygning skal udtrykke kvalitet i sig selv og samtidig kunne bære at stå ved siden af et ældre, eksisterende byggeri, uden at helhedsindtrykket forringes. Facadematerialer og farver kan bidrage til, at den enkelte bygning opleves i et positivt samspil med omgivelserne. Til et markant byggeri kan vælges samme materiale, som findes i de nære omgivelser. Materialer og farver kan også afvige og gøre det modsatte, virke som en tiltrængt variation. En større bygning kan tilpasse sig en mindre skala ved at bryde bygningskroppen ned i mindre dele. Mål De bevaringsværdige kvaliteter i de enkelte bykvarterer skal sikres, så for eksempel tilbygninger sker med respekt for den oprindelige arkitektur og sammenhæng i kvarteret. I områder med stor byggeaktivitet skal der stilles målbevidst rådgivning til rådighed for borgerne og, om nødvendigt, udarbejdes temalokalplaner. Mange boligområder opført før den kraftige byvækst i 1960 erne indeholder bevaringsværdigt byggeri, men mangler bestemmelser, der kan regulære ændringer af byggeriet. Det er vigtigt af få kortlagt og beskrevet kvaliteterne i disse områder, og evt. få beskrevet i temalokalplaner, hvordan disse kvaliteter skal fastholdes. Det er vigtigt at der kan stilles samme krav til arkitektonisk kvalitet, som blev udvist ved byggeriets opførelse. Ved tilbygninger og nybyggeri i boligområder, hvor kvaliteten er en arkitektonisk sammenhæng, skal materialer og udtryk tilpasse sig det eksisterende, mens byggeri i et arkitektonisk sammenblandet kvarter, skal give plads til at bebyggelsen kan skille sig ud og skabe sin egen identitet.

10 Nybyggeri Nybyggeri er ofte opført som enkelte, større bygninger eller som grupper af mindre bygninger med et fælles præg, for eksempel parcelhuse. Ved større bygninger, der skal passe til det øvrige byggeri i området, stilles særlige krav til bygningens udformning. I kraft af bygningens størrelse vil facadens materialer og bygningens form og udtryk have en tendens til at dominere omgivelserne. Samtidig kan det være vanskeligt at tilpasse bygningerne til terrænet. Adgangs- og parkeringsforholdene optager meget plads og dominerer ofte det arkitektoniske billede i gadeplan Mål Nybyggerier skal være kendetegnet ved god arkitektur, og gerne ved eksperimenter og mangfoldighed inden for boligformer, ved tilpasning til omgivelserne, økologi og miljøhensyn i byggeriet, og i beboernes sociale fællesskab og engagement. I nye bebyggelser skal der vælges farver og materialer, der samler bebyggelsen, giver et helhedspræg og tager hensyn til den sammenhæng, bebyggelsen indgår i. Ved byggerier skal der lægges vægt på friarealernes udformning og belysning af udendørsarealerne, da begge dele ses som en integreret del af den samlede arkitektur, og der skal stilles målbevidst rådgivning til rådighed for borgerne. Når det gælder småhusbyggeriet, som udgør en meget stor andel af nybyggeriet, er problemstillingen ofte anderledes Disse byggerier er kendetegnet ved varierende standard og ved individuelle bygherrer uden større erfaring med byggeri. Når bygherren i forbindelse med byggesagsbehandlingen støder på arkitektoniske problemstillinger, kan det derfor være væsentlig, at sagsbehandleren kan henvise til relevant rådgivning. Der er specielt i Trekroner gjort en betydelig indsats for at fremme byggerier med høj arkitektonisk kvalitet. Ved at satse på dette, har mange byggerier i Trekroner opnået en ekstra værdi, der smitter af på hele området og, på længere sigt, smitter af på både salgspris og mere bløde værdier.

11 Erhvervsområderne Erhvervs- og industriområderne omkring indfaldsvejene fra København og Ringsted er ofte det første, man møder, når man ankommer med bil til Roskilde. Det indtryk, man får af disse områder, betyder derfor meget for det umiddelbare indtryk, man får af byen. I dette perspektiv er den byforbedring, der finder sted i disse og andre ældre industrikvarterer, af betydning for hele byen. Men samtidig stiller denne udvikling store krav til styringen omdannelsen. På samme tid skal områderne kunne rumme det ældre, nedslidte byggeri, der er under afvikling, og det nye erhvervsbyggeri, der skal tegne fremtiden. Udover at forbedre det generelle indtryk, man får af Roskilde, kan kommunen, ved at skabe gode rammer for både byggeriet i de nye og ældre erhvervsområder, medvirke til at tiltrække nye, moderne virksomheder. Mål Den arkitektoniske kvalitet i erhvervsområderne skal styrkes ved at kommunen stiller krav om samordning af bygningshøjder og materialevalg og udformning af friog parkeringsarealernes, og arbejder bevidst med byggelinier, vejprofiler og markant beplantning.

12 De grønne områder og parkerne Det er vigtigt for livet og aktivitetsmulighederne i byen, at de grønne åndehuller i Roskilde ikke forsvinder og at der i takt med byudviklingen udlægges nye grønne områder. Som eksempler på store grønne områder kan nævnes Den Grønne Ring omkring Roskilde, som har dannet grundlag for skovrejsning og en række naturforbedringsprojekter. Mål Grønne områder i byen skal bevares og udvikles. Der skal både tages hensyn til de mindre åndehuller og til de overordnede landskabstræk, som den grønne ring, skovene og byens grænse mod det åbne land. Der skal lægges vægt på arkitektoniske kvalitet i udformningen af idrætsanlæg og bygninger knyttet hertil. De forskellige grønne områders funktion og design skal afhænge af den sammenhæng, områderne indgår i. De grønne områder skal dække en bred vifte af forskellige fysiske udtryk og plejeniveauer. Når der udlægges nye boligområder, skal der samtidig udlægges grønne områder, der giver tilstrækkeligt med plads til det uorganiserede friluftsliv og gode levesteder for dyr og planter. De grønne områder skal etableres og drives ud fra principperne om bæredygtighed og kredsløb. Principperne føres ud i livet ved hjælp af driftsplaner. Tilgængeligheden og kendskabet til de grønne områder skal forbedres, fx ved at byrådet inviterer borgere til dialog om de grønne området ved oprettelse af et grønt brugerråd. Der har i Roskilde været tradition for, at parkerne, både i den gamle og den nye by, fremstår som store, åbne, græsarealer med spredte træer. Med den vægt, det uorganiserede friluftsliv har fået, er der et ønske om, at parkerne skal give mulighed for flere forskellige aktiviteter og rumme større variation i beplantningen. Der er også en tendens til, at grænserne mellem begreberne park, sportsanlæg og fritidsområde opfattes som mere flydende. Dette kan bl.a. ses i Trekroner, hvor tendensen går mod en mere multifunktionel indretning og anvendelse, der rummer elementer af alle tre typer anlæg. Denne tendens kunne også følges op i Roskildes øvrige parker. Roskilde er velforsynet med sports- og fritidsanlæg af høj standard og ligger nær ved det regionale friluftsområde Hedeland med skibakke, go-cartbane, put & take fiskesø og skydebane. Ser man på Roskildes indfaldsveje findes der både regulære træplantninger, enkelte træer, grønne strimler og såkaldte restarealer, der dels binder bydelene sammen, dels danner grønne korridorer gennem byen. Derudover er en del enkeltstående træer i bymidten beskyttet via lokalplan 221 for Facader og skilte i Bymidten.

13 Mål Roskilde skal indeholde en bred vifte af pladser med forskellige dimensioner, aktiviteter og udformninger. Der skal både være mulighed for udendørs ophold i smukke og rolige rammer og for mere actionprægede aktiviteter som skating, isskøjteløb, streetbasket og rulleskøjteløb. Desuden skal gader og pladser kunne rumme torvehandel og andre arrangementer, der giver liv i gaden. Gader og pladser skal fremtræde med udstyr, for eksempel bænke og belysning, der er tilpasset det enkelte sted og som understøtter arkitekturen og funktionen. Enkelte steder kan karakteristiske bygninger og strækninger fremhæves med en særlig belysning. Tilgængeligheden til byens offentlige rum, både udendørs og indendørs, skal indgå i alle overvejelser omkring indretning og ombygning af veje, pladser og bygninger. Pladser, gader og veje Arealerne mellem byens bygninger er meget betydningsfulde for, hvordan byen opfattes. Som gæst eller beboer orienterer man sig i byen ud fra forløbet af gader og pladser og man lægger mærke til disses særpræg. Pladsernes befriende åbenhed opleves som modsætning til de lukkede, mere intime gader. De større fritstående træer i gaderummet, eller træer som vælder ind i gaden fra siderne, har stor betydning for om byen opfattes som menneskelig, varm, hyggelig og tryg. I de nye byområder indretter kommunen gader til leg og ophold som supplement til de grønne områder og bymidtens pladser. I forbindelse med renovering af eksisterende veje og udlæg af nye veje skal der, hvor det er muligt, etableres en karaktergivende træplantning. Sammenhængen mellem vejen og dens omgivelser er et vigtigt arkitektonisk tema, der kan medvirke til trafikanternes fornemmelse af tryghed, understrege områdernes identitet og lette orienteringen i byen. For at sikre oplevelsen af vejens omgivelser skal støjvolde, skæmmende hegn eller tæt beplantning så vidt muligt begrænses.

14 Landskabet, fjorden, kilderne og søerne Fjorden er en attraktion for Roskilde. Ikke blot som det storslåede landskab den danner, men også med den historiske betydning den altid har haft for Roskilde. Den ses eller blot anes, fra det meste af byen. Byen har mange synlige kilder. Der har været langt flere og kraftigere kilder,men de fleste strækninger af kildernes løb er gennem tiden rørlagt. Dog er der også sket en fremhævelse af enkelte kilder fx i Byparken, hvor Maglekilden er ført op til overfladen og via et bassin ud til Roskilde Fjord. Kilderne har givet navn til Roskilde og understreger byens geografiske placering og undergrundens geologi. Mål Byen skal fortsat have en klar arkitektonisk afgrænsning mod landskabet. Byen skal holdes inden for en markeret grænse og landskabet omkring skal opleves som et samspil mellem skovområder og åbent land. Beskyttelse af vådområder og småsøer i de nye boligområder eller i de rekreative områder, som fx i de tidligere grusgrave, indgår som en vigtig parameter i planlægningen. Det samme gælder de endnu eksisterende gadekær i landsbyerne. Der gøres også en indsats for at udforme regnvandsbassiner med et rekreativt sigte til gode levesteder for dyr og planter. Fjordens betydning for byen skal bevares og understreges. Både landskab og by skal kunne opleves i et harmonisk samspil fra søsiden, og badning og fiskeri skal indgå som naturlige fritidsaktiviteter i fjorden. Kilderne skal fremhæves og frilægges, så vidt det er muligt. Nye søer som regnvandsbassiner, søer i grusgravene samt de eksisterende søer i nye boligområder skal sammen med de bynære vådområder og gadekær udvikles som rekreative områder.

15 Kunsten i byen I den gamle del af Roskilde, hvor byens offentlige rum består af handelsgader, pladser og parker, er der mange steder opstillet kunst i form af skulpturer og gavlmalerier. I den nye bydel Trekroner er kunsten tænkt ind i boligområderne, før de endelige planer er udformet. Udvalgte kunstnere er blevet bedt om at forholde sig til landskabet og de kommende beboere og har givet deres bud på, hvordan kunsten kan indgå i et nyt boligområde. Herigennem er der kommet forslag til landskabelige markeringer og bydelskendetegn, fx et klokkespil, en oplevelsesbro, udsmykning af enkelte bebyggelser og andre identitetsskabende hændelser i området. I kommunens mange anlægsprojekter er der i perioder budgetteret med at afsætte en vis procentdel af byggesummen til kunst. I øjeblikket findes en kunstpulje, der administreres af Kulturudvalget. Mål Ved kommunale byggerier afsættes en andel af anlægsbudgettet til kunst. Kunsten kan enten integreres i byggeriet fra starten eller indsættes i byggeriet på et senere tidspunkt. Der udarbejdes en overordnet og fremadrettet plan for, hvordan kunsten skal anvendes i offentlige rum og bygninger.

16 Miljøhensyn i arkitekturen I de nye byområder indarbejder byrådet miljøhensyn i udbudsbetingelserne og i lokalplanerne. I den overordnede planlægning tilsigter byrådet en hensigtsmæssig byudvikling, der respekterer landskabet og de eksisterende vådområder, og planlægger i udstrakt grad for genanvendelse af regnvand. Disse tiltag udvides med, at byrådet fremover vil lægge mere vægt på miljø- og ressourcemæssige forhold, når der bygges i kommunen, og arbejde for en bæredygtig udvikling i dialog med beboerne. Udgangspunktet er, at løsningerne skal findes lokalt, og at der kan opnås store fordele, hvis løsningerne tænkes ind fra starten af byggeriet Mål Ved både nybyggeri og ombygning skal der findes konstruktive og tekniske løsninger, som minimerer energiog råstofforbrug og vedligeholdelsesomkostninger, og samtidig giver den længst mulige levetid. Der skal bruges gode og sunde materialer, der er fornyelige og genanvendelige med lang holdbarhed og som ældes smukt. Solpaneler og andre tiltag i forbindelse med passiv solvarme skal integreres i facader og gavle, så det er foreneligt med bygningens arkitektur og medvirker til at danne en arkitektonisk helhed.

17 Sådan gennemføres arkitekturpolitikken Arkitekturpolitikken bygger på det hidtidige arbejde med at skabe rammer om en god by at bo og leve i. Dette arbejde udfolder kommunen i mange forskellige roller. Målene for kommunens indsats er: Kommunen som bygningsmyndighed Gennem rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere skal bygningsmyndigheden medvirke til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Arkitektoniske vurderinger skal altid indgå i byggesagsbehandlingen af større sager og kan understøttes af visualiseringer i form af tegninger, modeller og computergrafik. Kommunen som planmyndighed Arkitektoniske hensyn og overordnede arkitektoniske retningslinier for kommunens udvikling skal fastlægges i kommune- og lokalplaner. I lokalplaner skal der stilles krav til bygningernes arkitektur, karakteren af et givent område og kvaliteten i byrum og grønne områder. Kommunen som støttegiver Ved tilsagn om støtte til alment boligbyggeri samt til byfornyelse skal bygningernes arkitektoniske udtryk, materialevalg og tilpasning til helheden vurderes, og der skal stilles krav om kvalitetsbevidste rådgivere til varetagelse af opgaverne.

18 Kommunen som bygherre Den arkitektoniske kvalitet skal tilgodeses i bygge- og anlægssager fra programoplæg til udførelse. Gennem dialog og et godt samarbejde med fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere skal kvaliteten i kommunens bygge- og anlægsprojekter fremmes. Ved udbud af projekt- og entreprenørarbejder vil målene for arkitekturpolitikken indgå som en del af udvælgelseskriteriet. Der skal afholdes arkitektkonkurrencer for større byggerier, der kan inspirere byrådet og forvaltningen. Ved offentligt nybyggeri anlægges en total- og miljøkonomisk betragtning i projekteringen med henblik på valg af materialer, konstruktioner og installationer. Kommunen som anlægsentreprenør Ved udformning af veje, stier, pladser og parker skal der lægges vægt på arkitektonisk kvalitet. Det skal ske gennem krav til materialer, design og funktionalitet. Skiltning, belægninger og byinventar skal opfylde samme krav til holdbarhed, patinering og udførelse, som der stilles ved øvrige kommunale byggerier. Ved anlægsopgaver skal der inddrages total- og miljøøkonomiske betragtninger.

19 Kommunen som driftherre Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligehold af kommunens ejendomme og anlæg. Det skal altid vurderes, hvordan den arkitektoniske kvalitet kan øges. Bekæmpelse af graffiti på de kommunale bygninger og det visuelle indtryk af gadebilledet indgår om et vigtigt element for opnåelse af en smuk by. Kommunens bygninger skal altid drives efter total- og miljøøkonomiske betragtninger og alle kommunale bygninger skal være omfattet af et miljøstyringsprogram. Kommunen som grundsælger Ved salg af kommunal ejendom til byggeri skal den kommende bygherre leve op til kommunens krav om bæredygtigt kvalitetsbyggeri. Der skal gøres en særlig indsats for at sikre bygningernes tilpasning til terræn og grund i nye udstykninger. Kravene skal indarbejdes i udbudsmateriale, i lokalplaner og i efterfølgende aftaler med bygherren. Kommunen som formidler Kommunen udformer vejlednings- og debat materiale, der medvirker til at udbrede forståelsen for arkitektur i bred forstand og byrådets arkitekturpolitik i særdeleshed. Der skal udarbejdes en Arkitekturguide for byggerier i Roskilde. Guiden skal medvirke til at øge forståelsen og interessen for den lokale arkitektur. Der skal udarbejdes en guide og eksempelsamling for god arkitektur i bæredygtigt byggeri. Kommunens årlige uddeling af en arkitekturpris indgår i denne formidlingsopgave.