- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

Transkript

1 Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation. - Ligevægtsprincip (Undren) - Evidens - Praksis - Læringsmål - Undervisningsmodel: Undren - Undersøg - Udforsk- Udvid - Flipped direkte undervisning til video - Lave video - Undersøgelse-baseret undervisning - Evaluering - Evidens Hvordan vil jeg gøre det? - Begrænser kognitiv kapacitet (Korte og få informationer) - Bruger blooms taksonomi. (Huske, forstå, anvende, analyser, vurder, skabe) - Skabe undren - Give viden - Stille spørgmål - lave opgaver - Stille spørgsmål ved deres undervisning og analyser. - Inspirere til kreativitet. Stille spørgsmål. - Videoer - Give viden. (How-to) - Fortæl historiere - Vis eksempler - Workshop - E-bog Hvorfor? - Ansvar for egen læring: Samlig læring med at køre efter en GPS. Hvis man ikke selv er i kontrol over sin læring og hvor man er på vej hen, husker man det slet ikke på samme måde. - Motiveret elever. - Hvor kender vi situationer, hvor vi ikke er motiveret til at modtage informationer? - Ægtefællen, familien, vennen kommer og virkelig gerne vil fortælle hvad de har lavet i dag. - Vi er motiveret: Vi har et problem i husholdning, vi googler vores problem. - Mere lærer-elev tid og elev-elev tid. - Differentieret undervisning.

2 - Mestre indholdet

3 Praksis Undren - Undersøg - Udforsk - Udvid Denne fordanske model er oprindelig fra Jeff C. Marshall model. Undren I CANNOT TEACH ANYBODY ANYTHING. I CAN ONLY MAKE THEM THINK - SOCRATES Hvorfor er nysgerrighed så vigtigt? Her er fire grunde : 1. Det gør dit sind aktiv i stedet for passiv Nysgerrige folk altid stille spørgsmål og søge efter svar i deres sind. Deres sind er altid aktiv. Da sind er som en muskel, der bliver stærkere gennem kontinuerlig motion, mental øvelse forårsaget af nysgerrighed gør dit sind stærkere og stærkere. 2. Det gør din hjerne åben for nye idéer Når du er nysgerrig om noget, dit sind forventer og foregriber nye ideer relateret til det. Når ideer kommer de snart blive genkendt. Uden nysgerrighed, kan ideerne passere lige foran dig, og alligevel er du glip af dem, fordi dit sind er ikke parat til at genkende dem. Tænk bare, hvor mange gode ideer kan have mistet på grund af manglende nysgerrighed? 3. Det åbner op for nye erkendelser og muligheder Ved at være nysgerrig, vil du være i stand til at se nye verdener og muligheder, som normalt ikke er synlige. De er skjult bag overfladen af normale liv, og det tager et nysgerrigt sind at kigge under overfladen og opdage disse nye verdener og muligheder. 4. Det gør dit liv spændende og sjovt. Levetiden for nysgerrige mennesker er langt fra kedeligt. Det er hverken kedeligt eller rutine. Der er altid nye ting, der tiltrækker deres opmærksomhed, er der altid nye "legetøj" at lege med. I stedet for at kede sig, nysgerrige mennesker har et eventyrligt liv. Nu kende betydningen af nysgerrighed, her er nogle tips til at udvikle det Hovedpointen Denne fase har til formål at motivere den studerende gennem en krog, eller fange deres opmærksomhed, eller forstyrrelse betyder reelt indlede læringsprocessen. Det kan være en overraskende eller opsigtsvækkende videnskablig demonstration eller på en anden måde der kraftfuldt pirrer den studerende nysgerrighed. Den fase af undren omfatter alle de følgende aspekter:

4 (1) Give et overblik over forudgående viden, (2) at identificere misforståelser (3) at skabe motivation og interesse (4) at udvikle evnen til at stille spørgsmål (videnskablig) Eksempler Historie - Har du prøvet at din ægtefælle eller en ven kommer til dig, og er meget ivrig for at forklare dig noget han har set eller lært? Men hvor du egentlig ikke var klar til at modtagelig den information? - Har du så oplevet en situation, hvor du har været frustreret over en ting. Hvor efter du begyndte at søge informationen og den information kan du huske i dag? Forskellen ligger i at, om du er klar til at modtage den informationen. Efterfølgende prøvet jeg at ændre den måde, hvor på jeg startet min samtale. I stedet startet jeg med at sige: Hvordan mener du den bedste må at løse denne situation på? Og herefter lade dem svare og komme med et bud. Herefter kom jeg med min viden og holdning. Så ændret samtalen sig radikalt Strategier Når du som lærer planlægger et undervisningsforløb, er det vigtig du selv er rollemodel. Det betyder du skal gå forrest og selv være nysgerrig. Hvis du ikke er nysgerrig, kan du ikke forvente dine elever vil være det. Her er 6 forskellige måder du kan få nysgerrighed ind i din egen undervisning. 1. Hold dit sind åbent Dette er afgørende, hvis du skal have en nysgerrig sind. Vær åben for at lære, aflære og genlære. Nogle ting, du kender og tror kan være forkert, og du skal være parat til at acceptere denne mulighed og ændre dit sind. 2. Du må ikke tage tingene for givet Hvis du bare acceptere verden som den er uden at forsøge at grave dybere, vil du helt sikkert miste den " hellig nysgerrighed '. Aldrig tage tingene som givet. Prøv at grave dybere under overfladen af, hvad der er omkring dig. 3. Stil spørgsmål ustandseligt En sikker måde at grave dybere under overfladen er at stille spørgsmål : Hvad er det? Hvorfor er det lavet på den måde? Hvornår blev det lavet? Hvem opfandt det? Hvor kommer den fra?

5 Hvordan fungerer det? Hvad, hvorfor, hvornår, hvem, hvor og hvordan er de bedste venner af nysgerrige mennesker. 4. Må ikke mærke noget så kedeligt Når du mærke noget så kedeligt, du lukker endnu en dør af muligheder. Nysgerrige folk er usandsynligt, at kalde noget så kedeligt. I stedet er de altid ser det som en dør til en spændende ny verden. Selv om de endnu ikke har tid til at udforske det, vil de lade døren stå åben, der skal besøges en anden gang. 5. Se læring som noget sjovt Hvis du ser læring som en byrde, der er ingen måde, du ønsker at grave dybere ind i noget. Det vil bare gøre byrden tungere. Men hvis du tænker på læring som noget sjovt, vil du naturligvis ønsker at grave dybere. Så se på livet gennem brillerne af sjov og spænding og nyde læringsprocessen.. 6. Søg viden fra forskellige former. Må ikke bruge for meget tid på bare én verden, tage et kig på en anden verdener. Det vil introducere dig til de muligheder og spænding i de andre verdener, der kan udløse din interesse for at udforske dem yderligere. En let måde at gøre dette på er ved at læse forskellige former for læsning. Prøv at vælge en bog eller et blad på et nyt emne, og lad det fodre dit sind med spænding af en ny verden. Spørgsmål til den studerende Lærerens situationsfornemmelse er afgørende for at bestemme, hvilken fokus der skal være i disse 4 punkter. For eksempel, hvis lektionen er i sagens natur meget motiverende, så er du måske bedst at bruge din tid på at fokusere på at afsløre elevernes forudgående viden eller misforståelser. Disse effektive spørgsmål vil hjælpe dig som underviser med at, lave en engagerende undervisning: Hvad ved du om? Hvad har du set som dette? Hvad har du hørt om men du ikke er sikker på er sandt? Hvad vil du gerne undersøge om? eller 1. Hvad ved jeg? 2. Hvad ønsker jeg at vide? 3. Hvordan finder jeg ud af det? Det kan være en god ide at lave en formative evaluering/test. Den kan give værdifulde informationer for at kontrollere den studerendes forståelse og hjælpe med at beslutte, hvor din undervisning skal starte. Den kan også vise misforståelser, og danne et overblik over elevernes viden. Planlæg undervisning udfra.

6 Pre-Test. Begrebskort Sprede lektionen over to gange. Slut forrige lektion med undren fasen, og planlæg herud fra. Undersøg Hovedpointen Når du og din klasse har succesfuld været igennem undren-fase, kan du føre eleverne til at undersøge-fasen. Bemærk dog, at nogle gange kan denne fase smeltes sammen med undren-fasen. Hvilket betyder at den kommer i forlængelse. De vigtigste aspekter, der definerer undersøgelse-fasen omfatter aktivt at inddrage de studerende i en eller flere af følgende aktiviteter: Forudsige Designe Teste Indsamling af information Ræsonnere (Opstille argumenter og drage slutninger) Spørgsmål til de studerende: Effektive spørgsmål, som hjælper den studerende gennem undersøgelse-fase omfatter følgende: Hvad nu hvis...? Hvordan kan du bedst undersøge dette spørgsmål eller problem? Hvad sker der når...? Hvilke oplysninger har du brug at kunne for at indsamle information om emnet? Hvorfor valgte du din metode til at undersøge spørgsmålet eller problemet? Dette kan organiseres i forskellige former. Man kan have fokuserer på den enkelte, små grupper eller hele klassen. Denne fase kan også fungere som en formativ evaluering og øvre eleverne i at reflekstere over deres egen tankemønster. Det kan være en god ide at starte i mindre grupper og herefter opsummere til en store gruppediskussion. Et almindeligt eksempel kan være think-pair-share læringsstrategi. 1 Ofte begrænser lærerne sig til en meget passiv observerende rolle, når de skal vurderingen de studerendes fremskridt under undersøgelse-fasen. Selv om det kan være 1

7 en fordel at lade de studerende kæmpe med det selv, kan du ønsker at påtage sig en mere aktiv rolle. Du kan stille spørgsmål og give anvisningerne for at personen eller gruppen til at tænke dybere over undersøgelsen. For eksempel kan du bede de studerende om at beskrive proceduren, at de ønsker at følge, og derefter få dem fortælle dig, hvordan denne tilgang vil hjælpe med at besvare undersøgelsen spørgsmål. På den måde opfordrer du de studerende til at, sætte farten ned og tænke over, hvordan de interagerer med indholdet, og hvad deres tankeprocesser er. Hvis du oplever at eleverne har problemer med, at reflektere over sådan en øvelse eller hvordan man laver dataindsamling, kan det være en gode ide at tage dette op som et emne. For eksempel, hvis dataindsamlingen giver problemer i et videnskabsfag, kan du indlede en kort diskussion i små grupper, der fokuserer på, hvordan man kan indsamle data på en meningsfuld måde. Lad dem herefter undersøge på hvordan forsker gør. Eksempler Historie TAU Forsinkede instruktioner Udforsk Hovedpointen Under undersøgelse-fase, arbejdes med færdigheder i fremgangsmåden. Under udforskelse-fasen bliver indholdet central mens processen i fremgangsmåden anvendes til at understøtte højere tænkning såsom tolkning, begrunde og analysere (Blooms taksonomi). Med denne opbygning, af tænk før du handler, får eleverne lavet en forventningsafstemning og delt deres erfaringer som grundlag for deres påstande og idéer. Kernen i den udforsk fase - og undersøgelse-baseret læring er forholdet mellem beviser og forklaringer. Fremgangsmåden og indhold blive indlejret i arbejdet. Centrale aspekter i udforsk-fasen: at fortolke data og resultater kunne dokumentere for påstande formidle resultater (skriftlig, mundtlig,via teknologi) at give alternative forklaringer på resultater. Spørgsmål til de studerende

8 Effektive spørgsmål, du kan udgøre i denne fase omfatter følgende : Hvad mønster (r) lagde du mærke til? Hvilke beviser har du for dine påstande? Hvordan kan du bedst forklare eller vise dine resultater? Hvad er nogle andre forklaringer på dine resultater? Vurderingerne for at udforskelse-fasen omfatter laboratoriet rapporter, præsentationer og diskussioner. Disse vurderinger kan være formativ eller summativ afhængigt af implementeringen. De tidligere fasers spørgsmål og forklaringer kan nu måske afsluttes (fx " Hvad har du lært? Forklar dine resultater. "). Begrebskort kan bruges på en ny måde i udforskelse-fasen: i undren-fasen fremhæver de manglende viden, mens i udforskelse-fasen illustrerer de forbindelser mellem nye koncepter, forudgående viden og lærte færdigheder. Måder du som lære kan overveje følgende punkter såsom: Hvor stærk er de påstande, de studerende har lavet? Hvor godt er de studerende evne til at formidle viden om centrale begreber? Hvor præcise er deres påstande? Eksempler Historie Flip instruktioner. Videoer Google Form Udvid Hovedpointen Formålet med udvidelse-fasen er at, giver én eller flere muligheder for studerende til at anvende deres viden i meningsfulde og autentiske sammenhænge. Det skal hjælper de studerende med at udvikle fæstne deres forståelse af emnet. Du kan afgøre antallet af aktiviteter eller mængden af tid til denne fase ved at overveje vanskeligheden af begreberne der er blevet undersøgt i de tidligere faser. Hvor vigtig er disse begreber for pensum? Og hvor stor en forståelse skal de studerende have af emnet? Under udvidelse-fasen bliver de studerende bliver bedt om at: anvende udarbejde overføre og generalisere viden til nye situationer. Spørgsmål til de studerende:

9 Hvordan tror du anvendes til? Hvad ville der ske hvis...? Hvor kan vi bruge dette begreb i den virkelige verden? Hvilke konsekvenser, fordele og risikoer vil komme med visse beslutninger? På dette tidspunkt i undersøgelsen proces, typisk vurderinger kun ses som summativ. Men ved at give formativ evaluering i løbet af udvidelses-fasen, kan du opfordre eleverne til at tænke dybere over deres arbejde. For eksempel kan du opdele de studerende i små hold til at udføre en ny undersøgelse eller at løse et nyt problem, der fortsat er fokuseret på de vigtigste begreber blive undersøgt. Eller bede eleverne om at reflektere i deres logbog på et område hvor de har svaghed, som du observeret under en præsentation. I denne fase af undersøgelsen, ønsker du at forstå, i hvilken grad de studerende har succes med at overføre viden til nye ideer og kvaliteten af den forståelse, de studerende har.