Dansk Socialrådgiverforening. Professionsetik. November 2010
|
|
|
- Per Dahl
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Socialrådgiverforening Professionsetik November 2010
2 Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra lektor, mag.art. Jørgen Husted, Institut for Filosofi ved Aarhus Universitet Resolutionsudvalget bestod af: Ulrik Frederiksen, næstformand Henrik Mathiasen, medlem af hovedbestyrelsen Inge Hauch, Dansk Socialrådgiverforenings Etisk Råd Kirsten Neimann, Ledersektionen Helle Korsholm, Faggruppen Børne og Familie Flemming Bo Hansen, Faggruppen Beskæftigelse Joan Olsen, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Projektleder Charlotte Holmershøj, Dansk Socialrådgiverforenings sekretariat Vedtaget på Dansk Socialrådgiverforenings repræsentantskabsmøde november 2010.
3 Professionsetik Introduktion Dansk Socialrådgiverforening vil med Professionsetikken sætte fokus på de centrale værdier i det sociale arbejde og give den enkelte socialrådgiver mulighed for at tage diskussionen på arbejdspladsen om det arbejde, man udfører her. Diskussionen om etik skal tages, fordi vi som profession er med til at træffe beslutninger i andre menneskers liv. Mennesker, der er helt afhængige af, at disse beslutninger er de rigtige for dem. Derfor er det vigtigt, at den enkelte socialrådgiver giver sig selv mulighed for at diskutere og reflektere over etikken i sit daglige arbejde. Etikken bliver først levende, når vi diskuterer vores daglige udfordringer med kolleger og ledere. Diskussionen kan imidlertid være svær at tage fat på, og det kan være svært at definere, hvad et etisk dilemma er. Dansk Socialrådgiverforening mener, at et etisk dilemma er: En situation, hvor man har et problem med flere etiske korrekte løsninger dvs. et dilemma mellem to ligeværdige etiske værdier, hvorfor det er muligt at argumentere ud fra begge værdier i løsningen af problemet. Når man har defineret sit etiske dilemma, kan man arbejde sig baglæns gennem de praksisstandarder og afledte værdier, som beskrives i denne professionsetik, indtil det bliver klart hvilke grundværdier, der skaber konflikten i det etiske problem. Dermed har man grundlaget uanset hvilket valg, man ender med at træffe. Dansk Socialrådgiverforenings Professionsetik bygger på International Federation of Social Workers, IFSWs, vejledning, på FNs konvention om menneskerettigheder og FNs Børnekonvention. Formål Formålet med professionsetikken er, at: fastslå, at en etisk bevidsthed er en grundlæggende del af socialrådgivernes professionelle praksis. præcisere de etiske retningslinjer, som er en forudsætning for god socialrådgivning. styrke socialrådgiverprofessionens identitet og den enkelte socialrådgivers status som professionsudøver. sikre kvaliteten af socialrådgiverens professionelle ydelser. Opbygning Professionsetikken består af tre lag: Grundværdier Afledte principper Praksisstandarder Hvis to standarder for god praksis støder sammen, er det nyttigt at kunne føre dem tilbage til de overordnede principper og i sidste ende til grundværdierne. For eksempel kommer hensynet til borgerens selvbestemmelse ofte i konflikt med hensynet til omsorgspligten. For at kunne træffe et valg i sådan et dilemma, må socialrådgiveren undersøge, hvilke principper og værdier, der ligger bag de enkelte standarder. De fire professionelle grundværdier Socialrådgivernes professionelle praksis bygger på fire værdier: Individets værdighed Social retfærdighed Professionel integritet Medmenneskeligt ansvar Værdi 1: Individets værdighed Hvert enkelt menneske rummer værdi, uafhængigt af individuelle evner, bidrag til samfundslivet og adfærd. Og alle mennesker er lige værdifulde og værdige som individer. 3 8
4 Afledte principper Afledte principper af værdien individets værdighed er, at socialrådgiveren: 1. respekterer borgerens ansvar for eget liv og egne valg. 2. så vidt muligt respekterer borgerens valg og planer, forudsat at de ikke skader andre. 3. arbejder for at fremme social forandring og styrke enkeltpersoners og gruppers selvværd og udvikling, så de bliver i stand til at løse problemer og få magt over deres tilværelse. 4. respekterer det enkelte menneskes og gruppers basale rettigheder, integritet og værdighed, som de er formuleret i FNs Menneskerettighedserklæring og i Konvention om børns rettigheder. 5. hjælper borgeren med at forbedre mulighederne for at leve et værdigt liv. 6. anerkender og respekterer borgerens personlige integritet, forstået som dennes personlighed, værdier, mål, relationer, valg og individualitet. 7. arbejder på at styrke den enkelte borgers mulighed for at indgå i relation og samarbejde med andre mennesker, grupper og fællesskaber. 8. respekterer borgerens ret til privatliv i videst mulig omfang. Praksisstandarder Praksisstandarder afledt af værdien individets værdighed er, at socialrådgiveren: er bevidst om og forholder sig til grænserne for at udøve sin professions magt og myndighed. er bevidst om, at enhver lov kan og skal fortolkes, og socialrådgiveren skal foretage kritiske, etiske overvejelser om brugen af enhver lov i praksis. deler viden med borgeren om, hvordan et problem kan løses, og at socialrådgiveren støtter borgeren i selv at deltage i løsningen. overvejer, om hjælp til grupper er den bedste løsning for at kunne fremme den enkelte borgers mulighed for løse sine problemer. ser kritisk på sin egen rolle i samarbejde med borgeren. er omhyggelig med at sikre sig, at borgeren forstår omfanget af og grænserne for socialrådgiverens tavshedspligt. kun overtræder grænserne for privatlivets fred, når det er absolut nødvendigt for at sikre den, der ikke kan sikre sig selv og sine egne interesser. Værdi 2: Social retfærdighed Socialrådgiveren har i kraft af sin profession et særligt ansvar for at fremme social retfærdighed, både i relation til samfundet som helhed og i forhold til den enkelte borger. Afledte principper Afledte principper af værdien social retfærdighed er, at socialrådgiveren: 1. modvirker forskelsbehandling af mennesker på grund af den enkeltes evner, alder, køn, ægteskabelig, social og økonomisk status, politisk overbevisning, hudfarve, racemæssige eller andre fysiske karakteristika, seksuel orientering eller religiøs overbevisning. 2. ikke forklarer adfærd og hændelser alene ud fra disse faktorer. 3. stiller relevante krav til alle borgere. 4. gør arbejdsgivere, politikere, myndigheder og offentligheden opmærksom på, når ressourcerne er utilstrækkelige, og når ressourcefordeling, lovgivning og social praksis virker undertrykkende, uforsvarlig eller skadelig. 5. arbejder for, at den enkelte borger bevarer, opnår eller genvinder magten over sin egen tilværelse for at kunne
5 ... Professionsetik deltage i samfundet på lige fod med andre borgere. 6. arbejder for ændre sociale forhold, som er med til at udstøde, stemple eller undertrykke borgere. det indebærer, at der gøres forskel på to umiddelbart ligestillede personer. Værdi 3: Professionel integritet Praksisstandarder Praksisstandarder afledt af værdien social retfærdighed er, at: kompenserende ressourcer er en forudsætning for lighed og solidaritet. Positiv forskelsbehandling kan derfor være en retfærdig måde at fordele ressourcer på, så borgere med det største behov får mest hjælp for at fremme deres muligheder for at deltage på lige vilkår med andre i samfundet. socialrådgivere har en særlig pligt til at sikre rettigheder for børn og andre grupper, som ikke selv kan tage vare på deres interesser. socialrådgivere arbejder for, at alle borgere behandles retfærdigt, også når Kvaliteten af socialrådgiverens arbejde afhænger af den enkeltes professionelle integritet, som indebærer evnen til at handle selvstændigt, ærligt og i overensstemmelse med sine etiske principper. Afledte principper Afledte principper af værdien professionel integritet er, at socialrådgiveren: 1. indretter og udfører sit arbejde i overensstemmelse med professionens normer for god etisk og faglig praksis. 2. udvikler og vedligeholder sine faglige kompetencer og sikrer, at praksis udøves på baggrund af viden og kundskaber. 3. fastholder, at arbejdsvilkårene for 5 8
6 socialrådgivere indeholder metodefrihed, professionel autonomi og ret til at udøve et selvstændigt skøn inden for lovgivningens rammer. 4. anerkender forpligtelsen til at stå til ansvar for sine valg over for borgere, kolleger, arbejdsgivere og samarbejdspartnere og indser, at parternes forskellige interesser kan komme i indbyrdes konflikt. 5. fremmer retssikkerheden for borgere og sikrer brugerindflydelse ved dialog med borgerne. 6. deler sin særlige viden om behandling, lovgivning, rådgivning, sagsbehandling og forvaltning med borgeren. 7. er villig til at samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, så de studerende får den nyeste viden om praksis og sikres praktiktræning af høj kvalitet. 8. arbejder for, at der skabes gode betingelser for at diskutere, evaluere og opretholde principperne i professionsetikken. Praksisstandarder Praksisstandarder afledt af værdien professionel integritet er, at socialrådgiveren: løbende tilegner sig ny viden på det sociale område. sætter en etisk debat i gang med kolleger og ledere på arbejdspladsen, engagerer sig i den og påtager sig et ansvar for at træffe beslutninger på et etisk velinformeret grundlag. ikke medvirker ved umenneskelig eller nedværdigende behandling af borgeren. Værdi 4: Medmenneskeligt ansvar Socialrådgiveren har i kraft af sin professionelle kompetence og sin kontakt med udsatte og sårbare grupper et særligt ansvar for at vise omsorg og forebygge, modvirke og afhjælpe, at borgeren lider social nød. Afledte principper Afledte principper af værdien medmenneskeligt ansvar er, at socialrådgiveren: 1. påtager sig et personligt og professionelt ansvar for sit arbejde. 2. har et særligt ansvar for at sikre kontakten mellem borgeren og socialrådgiveren. 3. er opmærksom på det sprog, der anvendes, fordi sproget er med til at skabe den sociale virkelighed. 4. arbejder for, at borgeren inkluderes i samfundslivet. Praksisstandarder: Praksisstandarder afledt af værdien medmenneskeligt ansvar er, at socialrådgiveren: så vidt muligt sikrer en god kontakt med borgeren, som bygger på anerkendelse, respekt, interesse og tillid. lægger alle oplysninger, også de faglige vurderinger, i en sag åbent frem for borgeren. udviser empati, lydhørhed og engagement i sit arbejde. har fokus på borgerens ressourcer Tre gode råd Professionsetikken er ikke en facitliste, man kan slå op i og finde den eneste rigtige løsning. Udfordringen er at nå frem til den beslutning, som - alt taget i betragtning - bedst kan forklares og giver mest mening. Med disse tre gode råd kan man finde frem til den mest meningsfulde beslutning, når man stå i et etisk dilemma:
7 ... Professionsetik 1. Gennemtænk problemet i forhold til Professionsetikkens værdisæt sammenholdt med omstændighederne i den konkrete situation eller sag. 2. Afvej grunde for og imod de forskellige handlemuligheder og løsningsmodeller - efter at have taget alle relevante forhold med i overvejelserne. 3. Vær bevidst om, hvad der er afgørende for beslutningen. Så kan man forklare sine valg og handlinger med afsæt i de etiske værdier, principper og praksisstandarder, denne Professionsetik bygger på. Jørgen Husted Etik og værdier i socialt arbejde, Hans Reitzels forlag 2009 Frederic. G. Reamer Social work values and ethics, Columbia University Press, 1999 Rikke Posborg m.fl. Socialrådgivning og socialt arbejde en grundbog, Hans Reitzels forlag 2009 Inge Schiermacher og Henrik Høgh Moralske begrundelser for forandringer af socialhjælp. Skriftserien: Socialt Arbejde nr Kilder: IFSW etikvejledning FN s Menneskerettighedskonvention PH Metropol Socialrådgiveruddannelserne Dansk Socialrådgiverforening
8 Ti gode grunde til at være medlem af DS Med ca medlemmer er Dansk Socialrådgiverforening en stærk spiller på arbejdsmarkedet. DS blev grundlagt i 1938 og er medlem af hovedorganisationen FTF. Som medlem af Dansk Socialrådgiverforening og DS-klubben på din arbejdsplads får du: Et fagligt og socialt fællesskab på arbejdspladsen Direkte indflydelse på klubbens politik og strategi på bl.a. løn og personalepolitik En tillidsrepræsentant med lokalkendskab, som arbejder for dig og dine kolleger Overblik og inspiration Hvad skriver medierne lige nu om det sociale område? Hvis du vil være opdateret, så tjek ind på og læs de rullende nyheder fra medier i hele landet. Tilmeld dig Dansk Socialrådgiverforenings Nyhedsbrev på www. socialrdg.dk/nyheder. Her kan du også tilmelde dig DAGNY med presseklip fra den sociale verden. Du får resumeer fra dagens aviser direkte i din indbakke alle hverdage. Rådgivning om løn og ansættelse Fokus på sagstal og arbejdsforhold En tillidsrepræsentant, som er DS lokale repræsentant på arbejdspladsen, og du er dermed sikret en tæt tilknytning til din fagforening Fagbladet Socialrådgiveren ca. hver 14. dag Faglig sparring i netværk/faggrupper Temadage og konferencer Rabat i butikker med Forbrugsforeningen samt rabat på forsikring hos Bauta Toldbodgade 19 B DK 1253 København K T [email protected] Tekst Dansk Socialrådgiverforening Foto Nils Lund Layout Dansk Socialrådgiverforening
Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening
Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra
Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening
ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening PB Pro fessi ons etik Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg
Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER
Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.
ETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger
ETISK VÆRDIGRUNDLAG for socialpædagoger 2 Udgivet af Socialpædagogerne December 2017 3 FORord Socialpædagogerne ønsker et samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv, være inkluderet
etik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
K V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Nyvalgt tillidsrepræsentant. April 2013. Velkommen tillidsrepræsentant
Nyvalgt tillidsrepræsentant April 2013 Velkommen tillidsrepræsentant Indhold Velkommen Introduktion 3 Uddannelse for TR 3 Arrangementer for TR 4 TR og klubben 5 Tid til arbejdet 6 Vilkår for TR 6 Samarbejde
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE
Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet
POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul
Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske
Social retfærdighed...113 Lighed... 114 Retfærdighed...121 Socialarbejde og social retfærdighed... 126 Det etiske hjul (III)...131
Indhold Forord... 9 Kapitel 1 Hvad er socialarbejde?...11 Definitionen... 11 Hvad er etik og moral?...15 Socialarbejde, etik og moral... 18 Socialarbejde og professionsetik... 20 Grundværdier, afledte
Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
SCA Forretningsetiske principper
SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. August 2011. Gode råd til bisidderrollen
Tillids- og arbejdsmiljørepræsentant som bisidder August 2011 Gode råd til bisidderrollen Indhold Forord Bisidderrollen 3 Inden samtalen 4 Under samtalen 5 Efter samtalen 6 Få mere at vide 7 Som tillidsrepræsentant
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet
Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,
Etiske principper for nordiske psykologer
Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer
Code of Conduct for leverandører
April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret
Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense
Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte
Værdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Handicappolitik. Et liv som alle andre
Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det
Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.
VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel
De sygeplejeetiske retningslinjer
De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet
Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN
SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN ARBEJDETS ORGANISERING OG INDHOLD* Ved du klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du hvad der forventes af dig i dit arbejde? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
Etiske Principper og Standarder
Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række
https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...
Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune
Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.
Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?
DEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4
Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Hvorfor faget KKD Vi arbejder med KKD fordi: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation
MiljøLogistik A/S CODE OF CONDUCT
MiljøLogistik A/S CODE OF CONDUCT INDHOLD MILJØ LOGISTIK A/S CODE OF CONDUCT 3 OVERHOLDELSE AF LOVGIVNINGEN 4 MENNESKERETTIGHEDER 4 MEDARBEJDERE 5 FORRETNINGSETIK 6 INTERESSEKONFLIKT 7 FORTROLIGHED 7 RELATIONER
Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse
Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til
Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder
Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens
Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Spørgsmål til diskussion
2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede
Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer
Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have
Integration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Psykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Børns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
GEUS PERSONALEPOLITIK
OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring
I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP
SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP SELVBESTEMMELSE Ikast-brandes vision: " Borgere med handicap eller sindslidelse oplever livskvalitet i deres hverdag. Borgere med særlige
Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune
Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde Semester: Socialrådgiveruddannelsen, 3. semester, efterår
når alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Dialog om etiske og moralske værdier i socialpædagogisk indsats
Dialog om etiske og moralske værdier i socialpædagogisk indsats Temakatalog Etisk udvalg 2010 Indhold Forord 3 1. Indledning 4 2. Forholdet mellem værdier, regler og dyder 5 3. Etiske værdier 6 4. Etiske
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator
Kodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
