Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening"

Transkript

1 ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening PB

2 Pro fessi ons etik Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra lektor, mag.art. Jørgen Husted, Institut for Filosofi ved Aarhus Universitet. Professionsetik er vedtaget af Dansk Socialrådgiverforenings repræsentantskab. Resolutionsudvalgets medlemmer Ulrik Frederiksen, næstformand Henrik Mathiasen, medlem af hovedbestyrelsen Inge Hauch, Dansk Socialrådgiverforenings Etisk Råd (nu nedlagt) Kirsten Neimann, Ledersektionen Helle Korsholm, Faggruppen Børn, Unge og Familier Flemming Bo Hansen, Faggruppen Beskæftigelse Joan Olsen, Sammenslutningen af Danske Socialråd - giverstuderende Projektleder Charlotte Holmershøj, Dansk Socialråd - giverforenings sekretariat Kilder IFSW etikvejledning FN s Menneskerettighedskonvention Jørgen Husted: Etik og værdier i socialt arbejde Frederic. G. Reamer: Social work values and ethics, Columbia University Press, 1999 Rikke Posborg m.fl.: Socialrådgivning og socialt arbejde en grundbog, Hans Reitzels Forlag 2009 Inge Schiermacher og Henrik Høgh: Moralske begrundelser for forandringer af socialhjælp, Skriftserien: Socialt Arbejde nr. 7/2006 PH Metropol Socialrådgiveruddannelserne Dansk Socialrådgiverforening Tekst Dansk Socialrådgiverforening 2011 Form Camilla Jørgensen, Trefold.dk Tryk Datagraf 2

3 Tag dig tid til etik Dansk Socialrådgiverforening vil med Professionsetikken sætte fokus på de centrale værdier i det sociale arbejde og give den enkelte socialrådgiver mulighed for at tage diskussionen på arbejdspladsen om det arbejde, man udfører. Diskussionen om etik skal tages, fordi vi som profession er med til at træffe beslutninger i andre menneskers liv. Mennesker, der er helt afhængige af, at disse beslutninger er de rigtige for dem. Derfor er det vigtigt, at den enkelte socialrådgiver giver sig selv mulighed for at diskutere og reflektere over etikken i sit daglige arbejde. Du får kun professionsetikken ind under huden ved at diskutere den med kolleger ud fra den kontekst, du arbejder i til hverdag. Først når der kommer kød og blod på konkrete historier bliver professionsetikken levende og giver mening. Under arbejdet med at formulere socialrådgivernes professionsetik har jeg talt med en række medlemmer og erfaret, at der er stor interesse for at diskutere etik. Og jeg tror, at det er en vigtig diskussion i en tid, hvor socialrådgivernes faglighed er under pres. Når økonomiske hensyn dikterer dagsordenen, er det vigtigt, at vi har en etik at læne os op ad. Etikkens formål er ikke at finde det korrekte svar, men at give plads til refleksionen og til diskussionen om, hvad der er det gode og hvilke handlinger, der fremmer det gode. Etik tager tid. For der findes ingen facitliste, når det handler om værdier. God fornøjelse. Ulrik Frederiksen Næstformand for Dansk Socialrådgiverforening uf@socialrdg.dk 3

4 4 Hvad er et etisk dilemma? Dansk Socialrådgiverforening mener, at et etisk dilemma er en situation, hvor man har et problem med flere etisk korrekte løsninger dvs. et dilemma mellem to ligeværdige etiske værdier, hvorfor det er muligt at argumentere ud fra begge værdier i løsningen af problemet. Et eksempel på et etisk dilemma kunne være følgende: Du er ansat som familiekonsulent. Din opgave er at støtte en mor, så børnene Lucca og Line kommer i børnehave og skole om morgenen. Moderen får kontanthjælp. Lucca fortæller, at mor arbejder på pubben fredag og lørdag. Hvad gør du? Når man har defineret sit etiske dilemma, kan man arbejde sig baglæns gennem de praksisstandarder og afledte værdier, som beskrives i denne professionsetik, indtil det bliver klart hvilke grundværdier, der skaber konflikten i det etiske problem. Dermed når man frem til et grundlag for at argumentere for sin beslutning, uanset hvilket valg, man ender med at træffe. Dansk Socialrådgiverforenings professionsetik bygger på vejledning fra International Federation of Socialworkers (IFSW), FN s konvention om menneskerettigheder og FN s Børnekonvention. Formål Formålet med professionsetikken er, at: R fastslå, at en etisk bevidsthed er en grundlæggende del af socialrådgivernes professionelle praksis. R præcisere de etiske retningslinjer, som er en forudsætning for god socialrådgivning. R styrke socialrådgiverprofessionens identitet og den enkelte socialrådgivers status som professionsudøver. R sikre kvaliteten af socialrådgiverens professionelle ydelser. Opbygning Professionsetikken består af tre lag: Grundlæggende værdier: Det øverste lag er de grundlæggende værdier som for eksempel individets værdighed og social retfærdighed. Afledte principper: Mellemlaget er de afledte principper, som bygger på det øverste lag. Det er for eksempel respekt for det enkelte menneskes rettigheder og integritet. Praksisstandarder: Det nederste lag fører de to mere højtsvævende lag direkte i forbindelse med det konkrete. Det er en længere række praksisstandarder, som pålægger socialrådgiveren at agere på en bestemt måde. For eksempel overholde løfter, aftaler og tavshedspligten.

5 Hvis to standarder for god praksis støder sammen, er det nyttigt at kunne føre dem tilbage til de overordnede principper og i sidste ende til grundværdierne. For eksempel kommer hensynet til borgerens selvbestemmelse ofte i konflikt med hensynet til omsorgspligten. For at kunne træffe et valg i sådan et dilemma, må socialrådgiveren undersøge, hvilke principper og værdier, der ligger bag de enkelte standarder. De fire professionelle grundværdier Socialrådgivernes professionelle praksis bygger på fire værdier: R Individets værdighed R Social retfærdighed R Professionel integritet R Medmenneskeligt ansvar Pro fessi ons etik 5

6 ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar Værdi 1 Individets værdighed 6 Hvert enkelt menneske rummer værdi uafhængigt af individuelle evner, bidrag til samfundslivet og adfærd. Og alle mennesker er lige værdifulde og værdige som individer.

7 Afledte principper Afledte principper af værdien individets værdighed er, at: 1. Socialrådgiveren respekterer borgerens ansvar for eget liv og egne valg. 2. Socialrådgiveren så vidt muligt respekterer borgerens valg og planer, forudsat at de ikke skader andre. 3. Socialrådgiveren arbejder for at fremme social forandring og styrke enkeltpersoners og gruppers selvværd og udvikling, så de bliver i stand til at løse problemer og få magt over deres tilværelse. 4. Socialrådgiveren respekterer det enkelte menneskes og gruppers basale rettigheder, integritet og værdighed, som de er formuleret i FN s Menneskerettighedserklæring og i FN's Børnekonvention. Praksisstandarder Praksisstandarder afledt af værdien individets værdighed er, at socialrådgiveren: R er bevidst om og forholder sig til grænserne for at udøve sin professions magt og myndighed. R er bevidst om, at enhver lov kan og skal fortolkes, og socialrådgiveren skal foretage kritiske, etiske overvejelser om brugen af enhver lov i praksis. R deler viden med borgeren om, hvordan et problem kan løses, og at socialrådgiveren støtter borgeren i selv at deltage i løsningen. 5. Socialrådgiveren hjælper borgeren med at forbedre mulighederne for at leve et værdigt liv. 6. Socialrådgiveren anerkender og respekterer borgerens personlige integritet, forstået som dennes personlighed, værdier, mål, relationer, valg og individualitet. 7. Socialrådgiveren arbejder på at styrke den enkelte borgers mulighed for at indgå i relation og samarbejde med andre mennesker, grupper og fællesskaber. 8. Socialrådgiveren respekterer borgerens ret til privatliv i videst mulig omfang. R overvejer, om hjælp til grupper er den bedste løsning for at kunne fremme den enkelte borgers mulighed for løse sine problemer. R ser kritisk på sin egen rolle i samarbejde med borgeren. R er omhyggelig med at sikre sig, at borgeren forstår omfanget af og grænserne for socialrådgiverens tavshedspligt. R kun overtræder grænserne for privatlivets fred, når det er absolut nødvendigt for at sikre den, der ikke kan sikre sig selv og sine egne interesser. 7

8 ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar 8 Værdi 2 Social retfærdighed Socialrådgiveren har i kraft af sin profession et særligt ansvar for at fremme social retfærdighed, både i relation til samfundet som helhed og i forhold til den enkelte borger. Afledte principper Afledte principper af værdien social retfærdighed er, at: 1. Socialrådgiveren modvirker forskelsbehandling af mennesker på grund af den enkeltes evner, alder, køn, ægteskabelig, social og økonomisk status, politisk overbevisning, hudfarve, racemæssige eller andre fysiske karakteristika, seksuel orientering eller religiøs overbevisning. 2. Socialrådgiveren ikke forklarer adfærd og hændelser alene ud fra disse faktorer. 3. Socialrådgiveren stiller relevante krav til alle borgere. 4. Socialrådgiveren gør arbejdsgivere, politikere, myndigheder og offentligheden opmærksom på, når ressourcerne er utilstrækkelige, og når ressourcefordeling, lovgivning og social praksis virker undertrykkende, uforsvarlig eller skadelig. 5. Socialrådgiveren arbejder for, at den enkelte borger bevarer, opnår eller genvinder magten over sin egen tilværelse for at kunne deltage i samfundet på lige fod med andre borgere. 6. Socialrådgiveren arbejder for at ændre sociale forhold, som er med til at udstøde, stemple eller undertrykke borgere. Praksisstandarder Praksisstandarder afledt af værdien social retfærdighed er, at: R kompenserende ressourcer er en forudsætning for lighed og solidaritet. Positiv forskelsbehandling kan derfor være en retfærdig måde at fordele ressourcer på, så borgere med det største behov får mest hjælp for at fremme deres muligheder for at deltage på lige vilkår med andre i samfundet. R socialrådgivere har en særlig pligt til at sikre rettigheder for børn og andre grupper, som ikke selv kan tage vare på deres interesser. R socialrådgivere arbejder for, at alle borgere behandles retfærdigt, også når det indebærer, at der gøres forskel på to umiddelbart ligestillede personer.

9 Værdi 3 Professionel integritet 5. Socialrådgiveren fremmer retssikkerheden for borgere og sikrer brugerindflydelse ved dialog med borgerne. Kvaliteten af socialrådgiverens arbejde afhænger af den enkeltes professionelle integritet, som indebærer evnen til at handle selvstændigt, ærligt og i overensstemmelse med sine etiske principper. Værdighed Retfærdighed Integritet Ansvar Afledte principper Afledte principper af værdien professionel integritet er, at: 1. Socialrådgiveren indretter og udfører sit arbejde i overensstemmelse med professionens normer for god etisk og faglig praksis. 2. Socialrådgiveren udvikler og vedligeholder sine faglige kompetencer og sikrer, at praksis udøves på baggrund af viden og kundskaber. 3. Socialrådgiveren fastholder, at arbejdsvilkårene for socialrådgivere indeholder metodefrihed, professionel autonomi og ret til at udøve et selvstændigt skøn inden for lovgivningens rammer. 4. Socialrådgiveren anerkender forpligtelsen til at stå til ansvar for sine valg over for borgere, kolleger, arbejdsgivere og samarbejdspartnere og indser, at parternes forskellige interesser kan komme i indbyrdes konflikt. 6. Socialrådgiveren deler sin særlige viden om behandling, lovgivning, rådgivning, sagsbehandling og forvaltning med borgeren. 7. Socialrådgiveren er villig til at samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, så de studerende får den nyeste viden om praksis og sikres praktiktræning af høj kvalitet. 8. Socialrådgiveren arbejder for, at der skabes gode betingelser for at diskutere, evaluere og opretholde principperne i professionsetikken. Praksisstandarder Praksisstandarder afledt af værdien professionel integritet er, at socialrådgiveren: R løbende tilegner sig ny viden på det sociale område. R sætter en etisk debat i gang med kolleger og ledere på arbejdspladsen, engagerer sig i den og påtager sig et ansvar for at træffe beslutninger på et etisk velinformeret grundlag. R ikke medvirker ved umenneskelig eller nedværdigende behandling af borgeren. 9

10 ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar 10 Værdi 4 Medmenneskeligt ansvar Socialrådgiveren har i kraft af sin professionelle kompetence og sin kontakt med udsatte og sårbare grupper et særligt ansvar for at vise omsorg og forebygge, modvirke og afhjælpe, at borgeren lider social nød. Afledte principper Afledte principper af værdien medmenneskeligt ansvar er, at: 1. Socialrådgiveren påtager sig et personligt og professionelt ansvar for sit arbejde. 2. Socialrådgiveren har et særligt ansvar for at sikre kontakten mellem borgeren og socialrådgiveren. 3. Socialrådgiveren er opmærksom på det sprog, der anvendes, fordi sproget er med til at skabe den sociale virkelighed. 4. Socialrådgiveren arbejder for, at borgeren inkluderes i samfundslivet. Praksisstandarder Praksisstandarder afledt af værdien medmenneskeligt ansvar er, at socialrådgiveren: R så vidt muligt sikrer en god kontakt med borgeren, som bygger på anerkendelse, respekt, interesse og tillid. R lægger alle oplysninger, også de faglige vurderinger, i en sag åbent frem for borgeren. R udviser empati, lydhørhed og engagement i sit arbejde. R har fokus på borgerens ressourcer.

11 Tre gode råd Professionsetikken er som nævnt ikke en facitliste, man kan slå op i og finde den eneste rigtige løsning. Udfordringen er at nå frem til den beslutning, som alt taget i betragtning bedst kan forklares og giver mest mening. Med følgende tre gode råd kan man finde frem til den mest meningsfulde beslutning, når man står i et etisk dilemma: 1. Gennemtænk problemet i forhold til Professionsetikkens værdisæt sammenholdt med omstændighederne i den konkrete situation eller sag. 2. Afvej grunde for og imod de forskellige handlemuligheder og løsningsmodeller efter at have taget alle relevante forhold med i overvejelserne. Etisk dilemma 3. Vær bevidst om, hvad der er afgørende for beslutningen. Så kan man forklare sine valg og handlinger med afsæt i de etiske værdier, principper og praksisstandarder, som denne Professionsetik bygger på. Læs mere på socialrdg.dk/professionsetik 11

12 » Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.«k.e. Løgstrup,»Den etiske fordring«12

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening. Professionsetik. November 2010

Dansk Socialrådgiverforening. Professionsetik. November 2010 Dansk Socialrådgiverforening Professionsetik November 2010 Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra lektor, mag.art. Jørgen Husted, Institut

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

ETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger

ETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger ETISK VÆRDIGRUNDLAG for socialpædagoger 2 Udgivet af Socialpædagogerne December 2017 3 FORord Socialpædagogerne ønsker et samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv, være inkluderet

Læs mere

etik i pædagogisk praksis debat

etik i pædagogisk praksis debat etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Værdier, Etik og Moral Gaute Lind Finsterbach : Støtte-/kontaktperson siden Pædagogisk psykologi på DPU

Værdier, Etik og Moral Gaute Lind Finsterbach : Støtte-/kontaktperson siden Pædagogisk psykologi på DPU Værdier, Etik og Moral Gaute Lind Finsterbach gmotfo@live.dk : 61 60 87 85 Støtte-/kontaktperson siden 2013 Pædagogisk psykologi på DPU 2013-2016 Værdier, etik og moral Dagens oplæg Hvorfor etik og moral?

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

Social retfærdighed...113 Lighed... 114 Retfærdighed...121 Socialarbejde og social retfærdighed... 126 Det etiske hjul (III)...131

Social retfærdighed...113 Lighed... 114 Retfærdighed...121 Socialarbejde og social retfærdighed... 126 Det etiske hjul (III)...131 Indhold Forord... 9 Kapitel 1 Hvad er socialarbejde?...11 Definitionen... 11 Hvad er etik og moral?...15 Socialarbejde, etik og moral... 18 Socialarbejde og professionsetik... 20 Grundværdier, afledte

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Tillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed

Tillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed * Tillid - til hinanden * Tryghed - i forbindelse med deling af data * Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt * Troværdighed - at vi kan stole på hinanden * Omhyggelighed fortæl kun

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

HANDICAP- POLITIK 2019

HANDICAP- POLITIK 2019 HANDICAP- POLITIK 2019 FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD 2019 2 GENTOFTE KOMMUNES HANDICAPRÅD 2018-2021 FORORD Handicappolitik 2019 bygger videre på visionen fra kommunens tidligere handicappolitikker 2008-2012 og

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP

SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP SELVBESTEMMELSE Ikast-brandes vision: " Borgere med handicap eller sindslidelse oplever livskvalitet i deres hverdag. Borgere med særlige

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Borgerinddragelse Etiske dilemmaer på grænsen af sociale konventioner.

Borgerinddragelse Etiske dilemmaer på grænsen af sociale konventioner. Velkommen til seminar: Borgerinddragelse Etiske dilemmaer på grænsen af sociale konventioner. DKDK årskursus d.12/9 2019 Charlotte Rugh Demenskoordinator i Gladsaxe kommune Ergoterapeut, Master PO Undersøgelsen,

Læs mere

Grønbech & Sønner - Code of Conduct

Grønbech & Sønner - Code of Conduct Grønbech & Sønner - Code of Conduct Hvorfor har vi en Code of Conduct (CoC)? Vores ry for at være ærlige og fair er fundamental for vores fortsatte succes. For at vi som virksomhed kan agere fair, etisk

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Hvorfor faget KKD Vi arbejder med KKD fordi: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Dialog om etiske og moralske værdier i socialpædagogisk indsats

Dialog om etiske og moralske værdier i socialpædagogisk indsats Dialog om etiske og moralske værdier i socialpædagogisk indsats Temakatalog Etisk udvalg 2010 Indhold Forord 3 1. Indledning 4 2. Forholdet mellem værdier, regler og dyder 5 3. Etiske værdier 6 4. Etiske

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Etiske Principper og Standarder

Etiske Principper og Standarder Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række

Læs mere

- en del af EKKOfonden STØTTE I EGET HJEM STØTTE I EGET HJEM 1

- en del af EKKOfonden STØTTE I EGET HJEM STØTTE I EGET HJEM 1 - en del af EKKOfonden STØTTE I EGET HJEM STØTTE I EGET HJEM 1 2 STØTTE I EGET HJEM VELKOMMEN TIL EKKOFONDENS TILBUD OM Støtte i eget hjem Der er meget at gøre og forholde sig til, når man skal klare sig

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN

SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN ARBEJDETS ORGANISERING OG INDHOLD* Ved du klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du hvad der forventes af dig i dit arbejde? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL #03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip.

Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. ralo@via.dk Program Teori Baggrund for kompetencetilgangen De seks kompetencer Synet på litteratur Didaktik Eksempler

Læs mere

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer

Læs mere

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Januar 2015 Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Indhold Forord... 3 Introduktion... 4 Hvad er Code of Conduct?... 4 Hvorfor har Danske Fodbolddommere brug for et Code of Conduct?... 4 Hvem gælder Code

Læs mere

Lægeforeningens etiske regler

Lægeforeningens etiske regler Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FORORD Fængselsforbundets medlemmer arbejder på en arbejdsplads, hvor de ofte oplever etiske dilemmaer. Det kan ikke være anderledes, når Kriminalforsorgens

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig 1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Et fælles grundlag Frivilligpolitikken beskriver de værdimæssige afsæt og de organisatoriske rammer for Dansk Flygtningehjælps

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design og implementering

Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design og implementering Helle Sofie Wentzer, Senior projektleder, Professor MSO Center for Dansk Sundhedsinformatik, Aalborg Universitet Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design

Læs mere

Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune

Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune Familie Læring & Livsmestring Venner Etik & Værdier Dialektisk Handicapforståelse Samfund Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune veje til Livsmestring PIXI-Version 1. Udgave

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig 1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Det værdimæssige afsæt Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, som arbejder på baggrund af humanitære

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse. Marts Børne- og Ungecentret

Resultater af spørgeskemaundersøgelse. Marts Børne- og Ungecentret Resultater af spørgeskemaundersøgelse Marts 2017 Børne- og Ungecentret Generel tilfredshed Har du uddybende kommentarer omkring generel tilfredshed? Der er ikke arbejdet målrettet på punkterne fra seneste

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 [Forord] Fængselsforbundets medlemmer arbejder på en arbejdsplads, hvor de ofte oplever etiske dilemmaer. Det kan ikke være anderledes, når Kriminalforsorgens

Læs mere

Referat. Danske Fysioterapeuters etiske råd 9. december Gurli Petersen 19. december 2014

Referat. Danske Fysioterapeuters etiske råd 9. december Gurli Petersen 19. december 2014 Referat Referat af møde i: Dato for møde: Danske Fysioterapeuters etiske råd 9. december 2014 For referat: Dato for udarbejdelse: Gurli Petersen 19. december 2014 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, formand

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018 VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet? PROGRAM * 17.00-17.45: Oplæg om etik og inklusion * 17.45-18.10: Pause og mad på bordene * 18.10-18.50: Dilemmaspil * 18.50-19.15: Fælles dialog ud fra dilemmaspillet * 19.15-19.30: Film om inklusion fra

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Adfærdsregler - Code of Conduct Sparekassen Sjælland-Fyn

Adfærdsregler - Code of Conduct Sparekassen Sjælland-Fyn Adfærdsregler - Code of Conduct Sparekassen Sjælland-Fyn Indledning -koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde landets love og regler beskytter vi vores integritet og omdømme.

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Service deklaration Lindegården 2010 1

Service deklaration Lindegården 2010 1 Service deklaration Lindegården 2010 1 Værdigrundlag...3 Målgrupperne...4 Formål og målsætning...4 Visitation...4 Fysiske rammer...5 Personale...5 Pædagogik...6 Bruger og pårørende råd...6 Ledsagerordning...7

Læs mere