Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre. Kulturændringer på ældreområdet. Version
|
|
- Caspar Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, Danmark Tlf. +(45) CVR-nr Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre Kulturændringer på ældreområdet Version Fremfærd er et partssamarbejde om udvikling af de kommunale kerneopgaver. Det fælles mål er at skabe effektive arbejdspladser, hvor opgaverne løses i et tæt samspil med borgerne og hvor medarbejdere trives. Fremfærd er organiseret i fem områder, der iværksætter udviklingsarbejde inden for alle dele af den kommunale velfærd. 1/21
2 Kulturændringer på ældreområdet Fra kompenserende til rehabiliterende ældrepleje i tre spor. Indholdsfortegnelse Kulturændringer på ældreområdet spor Baggrund for projektet... 4 Projektets mål... 5 Projektets målgruppe... 5 Projektets succeskriterier... 5 Projektets organisering og styring... 6 Projektets tidsplan... 6 Evaluering og formidling af projektet... 7 Spor 1. Analyse af, hvad rehabilitering betyder for mødet mellem borger og medarbejder... 8 Baggrund... 8 Metode... 9 Målgruppe... 9 Succeskriterier... 9 Organisering... 9 Tidsplan Spor 2. Udviklingsprojekter hverdagsrehabilitering Titel og baggrund Metode Målgruppe Succeskriterier Organisering Tidsplan /21
3 Spor 3. Tværfaglig indsigt og viden til understøttelse af tværfaglig løsning af kerneopgaven Baggrund Metode Målgruppe Succeskriterier Organisering Tidsplan /21
4 Kulturændringer på ældreområdet spor 1-3 Hjemmehjælpskommissionen fra 2013 lægger stor vægt på rehabilitering, og som opfølgning på kommisionsarbejdet indgik regeringen i juni 2014 en aftale om fremtidens hjemmehjælp, hvor rehabilitering bliver et bærende element. I aftalen fremgår det, at kommunerne er forpligtigede til at tilbyde hjælp til selvhjælp (rehabiliteringsforløb) til borgere, der har brug for hjemmehjælp. Forløbene skal baseres på en individuel, helhedsorienteret og tværfaglig vurdering og indsats. Denne indsats skal typisk være tidsafgrænset og kortvarende, typisk af 8-12 ugers varighed. Projektet er opdelt i tre spor, som baseres på den aktuelt bedste viden om, hvad der skal til for at skabe optimale rehabiliteringsforløb for den enkelte borger. Her er fokus på en helhedsorienteret tilgang til borgerens samlede livssituation og et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om borgerens egne mål og behov. Baggrund for projektet Fremfærd er et partssamarbejde mellem KL og personaleorganisationerne om udvikling af de kommunale kerneopgaver. Det fælles mål er at skabe effektive arbejdspladser, hvor opgaverne løses i et tæt samspil med borgerne, og hvor medarbejdere trives. Det er oplagt for Fremfærd Ældre at lave nedslag på denne nye kommunale udviklingsopgave. Når der arbejdes inden for Fremfærd rammen, er det vigtigt at holde Fremfærds mål og ambitioner for øje: Fremfærd vil medvirke til udviklingen af fremtidens kommuner, hvor borgernes og medarbejdernes ressourcer er drivkraften, og hvor kommunen er en aktiv medspiller i et stærkt og forpligtende lokalsamfund, Fremfærd sætter udvikling af kerneopgaverne i centrum og fremmer, at medarbejderne kan bruge deres faglighed og dømmekraft til gavn for borgerne og deres muligheder for at være i spidsen for eget liv, Fremfærd udvikler konkrete forandringsprojekter og afprøver nye måder at arbejde med de kommunale kerneopgaver. Projekterne har det til fælles, at de har borgeren i fokus sammen med faglighed, trivsel og effektivitet. I dag løses mange kommunale opgaver i et samspil mellem forskellige faggrupper og enheder. I den kommunale ældrepleje er dette ligeledes tilfældet, hvor rehabilitering de seneste år er blevet det nye paradigme. Paradigmeskiftet går fra at give ældre med funktionsnedsættelse kompenserende hjælp til at tilbyde dem rehabiliterende forløb, så borgerne kan opretholde eller genvinde deres funktionsevne og derved fremme deres muligheder for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. En kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering (KORA) viser, at kommunernes indsatser i et rehabiliteringsforløb varierer fra kommune til kommune, fra monofaglig tilgang til rehabilitering, hvor fokus er på borgerens fysiske funktionsevne og dermed primært en opgave for terapeuter, til rehabilitering som et tværfagligt forløb, der tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af borgerens livssituation og behov, og 4/21
5 derfor bliver en opgave, der vedrører mange faggrupper i den kommunale ældrepleje, fra terapeuter til social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker mv. Fremfærd Ældre vil lægge sig i forlængelse af ovenstående betragtninger og bidrage til bedre kvalitet i den rehabiliterende indsats og derved medvirke til bedre liv for borgere. Projektets mål Kerneopgaven i Fremfærd Ældre er at medvirke til at muliggøre det meningsfulde liv med borgeren. Dette søges opnået ved at styrke indsatsen for et bedre kordineret og tværfagligt rehabiliteringsforløb samt styrke brugen af medarbejdernes kompetencer til at handle i lyset af de nye dagsordener på Ældreområdet. Målet om at skabe det meningsfulde liv med borgeren stiller nye krav til arbejdstilrettelæggelse og samarbejdet, og giver nye roller til medarbejdere og ledere. Projektet vil sikre dette mål gennem tre spor. 1. Projektets første spor er at skaffe viden om, hvordan de enkelte medarbejdere i den kommunale ældrepleje arbejder i mødet med borgeren, når de skal arbejde rehabiliterende i stedet for kompenserende. Denne viden skal understøtte den forandringsproces, som kommunerne gennemgår, med de kulturændringer det kræver, herunder ændringer i medarbejdernes indsats i forhold til løsningen af kerneopgaven. 2. Projektets andet spor er gennem processtøtte at understøtte 3-4 kommuners udvikling og implementering af målrettede og tværfaglige rehabiliteringsforløb. Det er målet, at spor 2 dermed skal være med til at konkretisere, hvad tværfagligt rehabilitering indeholder. 3. Projektets tredje spor er at sætte fokus på tværfaglighed i arbejdet med ernæring og de ældre (tandpleje/mundhygiejne) i et rehabiliteringsforløb. Herudover ønsker projektet at sætte fokus på en målrettet indsats ift. mundhygiejne og -ernæring. Projektets målgruppe Projektets målgruppe er politikere, forvaltninger, ældrechefer, ledere og medarbejdere i den kommunale ældrepleje og sundhedsområdet. Desuden er projektets målgruppe borgere, som modtager tilbud i form af rehabiliteringsindsatser og deres pårørende. Projektets succeskriterier Nedenstående succeskriterier skal styrke viden om og arbejdet med, hvordan rehabilitering kan bidrage til at arbejde med kerneopgaven på ældreområdet: At skabe viden om hvilke personlige og faglige kompetencer, de enkelte medarbejdere bruger, når de arbejder rehabiliterende sammen med borgeren. 5/21
6 At skabe viden om, hvordan videndeling sikres, så der er sammenhæng i borgernes forløb. At afdække og belyse kulturer, metoder og arbejdsformer, som er med til at skabe succesfulde rehabiliteringsforløb. Få belyst ledelses-, styrings- og organisationsformer, der er med til at sikre brugen af de mange medarbejderkompetencer. At Fremfærd Ældre bidrager til fremme af implementeringen af tværfaglige rehabiliteringsforløb i samarbejde med borgeren efter den aktuelt bedste viden. At resultaterne formidles til kommunale ledere og medarbejdere til inspiration for deres videre arbejde med rehabiliteringsforløb. Projektets organisering og styring Der er tale om et samlet projekt med 3 spor. Ekspertgruppen er projektejer. Hvert spor har 2 projektledere - en fra hhv. KL og organisationerne. Afhængig af aktiviteterne i de 3 spor kan der nedsættes følgegrupper eller egentlig projektgrupper til at løse opgaver i projektet. De tre spor i projektet er: 1. Analyse af, hvad rehabilitering betyder for mødet mellem borger og medarbejder 2. Udviklingsprojekter hverdagsrehabilitering 3. Tværfaglig indsigt og viden til understøttelse af tværfaglig løsning af kerne opgaven. Projektets tidsplan De tre spor vil tidsmæssigt foregå parallelt med hinanden. Der vil være opstart i efteråret 2014 og projekterne forventes afsluttet før sommeren /21
7 Evaluering og formidling af projektet Projektledere fra Forhandlingsfællesskabet og KL udarbejder en evalueringsrapport. Evalueringen skal følge op de succeskriterier, som er opstillet for hvert spor. Følgende formidlingsaktiviteter er tænkt ind i projektet. Der vil senere blive udarbejdet en mere udførlig formidlingsstrategi, hvor mere målrettede formidlingsaktiviteter til de forskellige målgrupper vil blive beskrevet. Der arbejdes bl.a. med: Produktion af inspirationsmateriale med resultater fra spor 1, Temamøder, Formidling af resultater på KL s Ældrekonference og Det Sociale Temamøde mv., Omtale på organisationers hjemmeside (KL, FOA, SHK mv), lederweb.dk, personaleweb.dk og fremfærd.dk, Formidling via evt. kommende Fremfærd Magasiner. 7/21
8 Spor 1. Analyse af, hvad rehabilitering betyder for mødet mellem borger og medarbejder Formålet med dette spor er at skabe viden om, hvordan arbejdet og arbejdsorganiseringen ændres, når der arbejdes ud fra en rehabiliteringstilgang, og hvordan de enkelte medarbejdere arbejder, når de arbejder rehabiliterende sammen med borgeren og på tværs af faggrupper. Baggrund Der er over de sidste par år lavet en række forskningsprojekter omkring hverdagsrehabilitering. Disse projekter har bidraget med ny viden om bl.a. arbejdsgange, økonomi og samarbejde, men der er stadig et videnshul, når det handler om relationen mellem borger og medarbejder, og hvad der sker i mødet, når der arbejdes rehabiliterende. Formålet med dette spor er at udfylde dette videnshul og få mere viden om, hvordan arbejdspraksis ændrer sig i mødet med borgeren og i samarbejdet mellem faggrupperne, når der arbejdes rehabiliterende. Det er det, som dette spor skal afdække. Denne afdækning kan efterfølgende bl.a. bruges til inspiration i arbejdet med kompetenceudvikling af medarbejderne og sætte fokus på, hvilke nye krav arbejdet med hverdagsrehabilitering stiller til medarbejderne. Forudsætningen for en succesfuld rehabiliteringsindsats er, at de enkelte faggrupper har viden om egen rolle, opgaver, kompetencer samt forståelse for de øvrige faggruppers roller, opgaver og kompetencer. Projektet skal derved tage udgangspunkt i en kvalitativ praksisbeskrivelse og praksisundersøgelse af arbejdet med rehabilitering i 3-5 kommuner, og undersøgelsen skal have fokus på følgende elementer: Hvilke faglige og personlige kompetencer er væsentlige i et tværfagligt rehabiliteringsforløb? Hvordan sikres vidensdeling, sådan at der er tale om sammenhæng i borgerens forløb? Hvilke udfordringer er der for de enkelte medarbejdere i at arbejde rehabiliterende, og hvordan løses de? Hvordan udvikles relationen mellem borger og medarbejder i et rehabiliteringsforløb? Hvordan indtænkes det hele menneske og borgerens sociale relationer, herunder forebyggelse af ensomhed og fastholdelse af aktivitetsniveau under og efter et rehabiliteringsforløb? Hvordan inddrages borgeren og pårørende i forløbet? Hvordan arbejdes der med fælles mål, når tværfaglighed er et bærende element i kerneopgaven? Hvordan bidrager medarbejdernes fagligheder til et succesfuldt tværfagligt rehabiliteringsforløb? Hvordan er den relationelle koordinering mellem faggrupperne? Er der en sammenhæng mellem faglighed og effekt? Er der forskel på at arbejde med hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen og på plejecentre, og hvordan adskiller opgaven sig? 8/21
9 Metode Den helt konkrete metode skal drøftes nærmere med den samarbejdspartner, som får opgaven med analysen. Projektet skal tage udgangspunkt i en kvalitativ praksisbeskrivelse og praksisundersøgelse af rehabiliteringsforløb i 3-5 kommuner i en periode på 6 måneder. Projektledelsen udvælger sammen 3-5 kommuner på baggrund af deres gode erfaringer med tværfaglige rehabiliteringsforløb. Målgruppe Målgruppen er alle der har interesse i, at vide mere om samspillet mellem faggrupperne og deres møde med borgere. Det vil nok primært være ledende sundhedspersonale. Succeskriterier Spor 1 har som succeskriterie, gennem konkrete cases og eksempler at beskrive: Faggruppernes samspil omkring den enkelte borger, Hvilke kompetencer og fagligheder, de enkelte medarbejdere bruger, når de arbejder rehabiliterende, Hvilken rolle de forskellige medarbejdere spiller i et rehabiliteringsforløb, Hvilke faglige greb, de enkelte medarbejdere bruger i samarbejdet med borgeren og i inddragelsen af borgeren og de pårørende i borgerens rehabiliteringsforløb. Anbefalinger: Der kan indarbejdes i et formidlingsprodukt til inspiration for kommunernes videre arbejde med implementeringen af rehabilitering. I forhold til undersøgelsens resultater formidles til alle medarbejdere og ledere i kommunerne Organisering Projektledelsen varetages af Louise Dybdal, KL og Mie Andersen, FOA. Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra analysekommunerne, som følger projektet undervejs i forløbet. Analysen udføres af et konsulenthus/analyseinstitut. F.eks. KORA ved Pia Kürstein Kjellberg, Aalborg Universitet ved Tine Rostgaard, Team Arbejdsliv ved Inger-Marie Wiegman eller Institut for Folkesundhed 9/21
10 Tidsplan Faser Aktiviteter Periode 1. Fase Projektgodkendelse i ekspertgruppen. Oktober 2014 Januar Udarbejdelse af kravsspecifikation og udvælgelse af forskere. Udarbejdelse af kontrakt 2. Fase Analyse og rapport Februar 2015 December Fase Formidlingsaktiviteter Januar 2016 Marts /21
11 Spor 2. Udviklingsprojekter hverdagsrehabilitering Formålet med dette spor er at lave udviklingsprojekter med udgangspunkt i den nye lov om 8-12 ugers rehabiliteringsforløb. Medarbejdere og ledere skal i en fælles proces arbejde på at blive klar på, hvad et tværfagligt rehabiliteringsforløb består i, og sikre at samtlige medarbejdergrupper bliver en integreret del af arbejdet. Titel og baggrund Alle faggrupper skal bidrage til løsningen af kerneopgaven, og borgeren får et godt forløb. Der skal udvikles bedre muligheder for, at alle faggrupper er med til at udvikle og optimere opgaveløsningen omkring rehabilitering af de ældre borgere set i lyset af den nye aftale om hjemmehjælp. Evalueringen fra KORA af arbejdet med hverdagsrehabilitering i Esbjerg kommune giver følgende anbefaling: Evalueringen peger på, at der fremadrettet bør sættes mere fokus på tværfaglighed i hjemmeplejen og sikres bedre kommunikation mellem medarbejderne i det team, som er i kontakt med de borgere, der er i et hverdagsrehabiliterende forløb. (KORAs hjemmeside). Mange kommuner arbejder allerede med hverdagsrehabilitering og har igangsat mange gode initiativer. En kortlægning af kommunernes erfaringer viser, at kommunernes arbejde med og organisering af deres rehabiliteringsindsats varierer meget fra kommune til kommune. Samtidig viser kortlægningen, at ikke alle medarbejdere føler sig klædt godt nok på til de nye opgaver eller føler, at de er inviteret ind på den nye dagsorden. I juni 2014 indgik regeringen en bred aftale om fremtidens hjemmehjælp. En del af aftalen er, at samtlige kommuner skal tilbyde borgerne et 8-12 ugers rehabiliteringsforløb, når de træder ind i hjemmepleje systemet. Denne aftale, der forventes udmøntet som lov gældende fra , udfordrer kommunerne og deres arbejde med rehabilitering. Fremfærd Ældre vil være på forkant med udviklingen i kommunerne og understøtte udviklingen og løsningen af konkrete aktuelle udfordringer i forbindelse med implementeringen af hverdagsrehabilitering. Det vil være centralt at se på kvalitet, nødvendig dokumentation, uddannelsesbehov samt videreudvikling af modeller. De kommunale løsninger af de konkrete udfordringer skal formidles til øvrige kommuner som inspiration. De deltagende kommuner forpligtiges til at bidrage hertil. Metode Der udvælges 3-5 projektkommuner. De udvalgte kommuner tilbydes processtøtte, som skal understøtte udviklingen og implementeringen af de nye 8-12 ugers rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i rammer udstukket i serviceloven og Socialstyrelsens anbefalinger til grundprincipper til et rehabiliteringsforløb. 11/21
12 Forløbet vil afhænge af dialog med kommunerne, og Fremfærd Ældre og vil derfor blive tilrettelagt efter hver kommunes behov. Kommunen kan få processtøtte til udvikling af kommunens igangværende indsats i forhold til hverdagsrehabilitering og give mulighed for at løfte indsatsen og arbejde systematisk med de temaer, Fremfærd Ældre finder væsentlige. Processtøtte og bistand til strategiudvikling vil komme fra et konsulenthus udvalgt af Fremfærd Ældres formandskab. Derudover kan kommunen få støtte til afvikling af div. udviklingsaktiviteter i form af mødeunderstøttelse, materialeudvikling og hjælp til afholdelse af temadage m.m. Det er afgørende, at kommunen og konsulenthuset arbejder inden for de mål, der er opstillet af Fremfærd. Fremfærd vil med kerneopgaven som udgangspunkt skabe resultater på tre niveauer: For borgeren ved at udvikle nye metoder og praksis på en lang række velfærdsområder. Metoder, som har det til fælles, at de sætter borgeren i spidsen for eget liv, og at medarbejderens opgave er at facilitere borgerens egne initiativer og processer For medarbejderne ved at præsentere bud på nye, tværfaglige samarbejdsformer og kompetencer, som kan sætte medarbejderne i stand til at indgå i relationer til borgerne på nye måder samt oplæg til, hvordan disse kompetencer baseres på den faglighed, som medarbejderne og lederne i forvejen har, For kommunen ved at bidrage til udviklingen af en ny kommunal rolle, som på nye måder kombinerer kommunernes tre hovedroller: Som effektiv leverandør af velfærdsydelser, som aktiv medspiller i et levende lokalsamfund og som ramme om et attraktivt arbejdsliv for medarbejderne. Der udvælges 3-5 kommuner, der i dag har organiseret deres ældrepleje i en fagopdelt søjle model, det vil sige, at de har adskilt hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der vælges kommuner, der; Arbejder med styrkelse af samarbejdet på tværs af faggrupper og organiseringer. Arbejde med nye former for videndeling for at sikre koordinerede borgerforløb. Arbejder med etiske dilemmaer for medarbejderne i arbejdet med hverdagsrehabilitering. Arbejder med udviklingen af nye organisatoriske former. Arbejder med at understøtte borgerinddragelse. Arbejder med at udvikle og understøtte de pårørendes rolle. 12/21
13 Målgruppe Målgruppen er ledere og medarbejdere på ældreområdet. Succeskriterier Spor 2 har følgende succeskriterier; At de anbefalede initiativer indarbejdes i kommunens arbejde med at implementere hverdagsrehabilitering, At de øvrige kommuner kan lade sig inspirere af projekterne, At der skabes viden om løsning af konkrete udfordringer, At medarbejderne oplever arbejdet med de konkrete udfordringer succesfuldt, At der kan måles en effekt af de gennemførte rehabiliteringsindsatser. Der udarbejdes en pejling/effektmåling af projektledelsen. Den konkrete udformning fastlægges i dialog mellem Fremfærd Ældre, konsulenthus og kommunerne. Organisering Projektledelsen varetages af Louise Dybdal, KL og Mie Andersen, FOA. Processtøtten vil blive varetaget af et konsulenthus, der udvælges af projektledelsen og Fremfærd Ældres formandsskab. Tidsplan Faser Aktiviteter Periode 1. Fase Projektgodkendelse i ekspertgruppen + udarbejdelse af kravsspecifikation og udvælgelse af forskere + kontrakt 2. Fase Dialog med og udvælgelse af konsulenthus. Udarbejdelse af kontrakt. Oktober 2014 Januar Januar 2015 Februar Fase Udvikling i kommunerne. Februar 2015 Januar Fase Formidlingsaktiviteter. Løbende 5. Fase Evaluering. Februar 2016 Marts /21
14 Spor 3. Tværfaglig indsigt og viden til understøttelse af tværfaglig løsning af kerneopgaven Formålet med spor 3 i Fremfærd Ældre er at udvikle konkrete metoder og værktøjer, der kan sikre nye måder at arbejde med de kommunale kerneopgaver. Projektet har borgerne i fokus sammen med faglighed, trivsel og effektivitet. Baggrund Med ønsket om en bred faglig involvering på tværs af strukturer og fagligheder, der ikke typisk har arbejdet sammen og ikke nødvendigvis kender hinandens fagligheder og muligheder, vil der være et oplysningsbehov på tværs af fagligheder. Med en systematisk og struktureret vidensdeling mellem fagligheder øges sandsynligheden for, at den pleje, behandling og omsorg, der tilbydes i forbindelse med rehabiliteringstilbud til borgeren, er af optimal høj kvalitet. Ligeledes er det ønsket, at der med dette projekt sikres en model, der understøtter, at de enkelte faggruppers indsatser og observationer vil og kan supplere hinanden i en koordineret faglig indsats dels til glæde for borgerne, og dels som bidrag til løsning af kerneopgaven på et højt fagligt niveau. Antallet af faggrupper i kommunerne er meget stort, og de enkelte faggrupper kan ikke nødvendigvis nå ud til alle borgere, der modtager ydelser eller andet fra kommunen. Alle faggrupper ligger inde med en stor specialviden, der kan understøtte andre fagligheder i deres møde med borgeren. Metode Projektet tager i udviklingsfasen afsæt i kost og mund med inddragelse af de fagligheder, der er primære på disse områder. Projektet skal i 1. fase udvikle en pædagogisk formidlingsramme. Der udvælges 2-3 kommuner, der byder ind med konkret viden om indsatser, muligheder og tilbud. I projektets 2. fase afprøves den pædagogiske ramme i 2-3 kommuner, hvor samme målgruppe skal tilrette og udfylde den pædagogiske model og ramme, og efterfølgende gennemføre undervisnings- og formidlingsaktiviteter for de faggrupper, der deltager i den rehabiliterende indsats omkring løsningen af kerneopgaverne og derved styrke det tværfaglige samarbejde. I projektets 3. fase inviteres deltagere fra fase 1+2 og evaluerer den pædagogiske formidlingsramme, hvorefter denne tilrettes og klargøres til formidling med afsæt i de indsamlede erfaringer og eksempler. I projektets fase 4 formidles den pædagogiske formidlingsramme til ansatte i kommunerne. Kommunen skal indvilge i, at der gennemføres eftermiddagsmøde, fyraftensmøder og anden mødeaktivitet efter aftale med kommune, som kan sikre, at der kan gennemføres møde mellem specialister og andre medarbejdere, så grund- og specialviden når bredt ud på arbejdspladserne i kommunen. 14/21
15 Det pædagogiske materiale og undervisningsform udvikles i et samarbejde mellem repræsentanter fra de udvalgte faglige organisationer, kommunerne, de berørte fagligheder og pædagogiske specialister eller kommunikationskonsulenter. Udgangspunktet for de fagligheder, der skal indgå som case, og som skal eksemplificere vidensdelingen, vil i udgangspunktet være medarbejdere fra de berørte kommuner blandt henholdsvis tandplejerne, kost- og ernæringsassistenterne og repræsentanter fra målgrupperne for undervisningen. Skulle det vise sig, at andre fagligheder, som f. eks tandlæger, med fordel kan inddrages i de konkrete eksempler, kan dette besluttes løbende i projektets afvikling i de enkelte kommuner, der deltager. Målgruppe Projektet henvender sig til alle faggrupper, som bidrager til den samlede rehabilitering eller som er med til at tilrettelægge og planlægge rehabiliteringstilbud til borgere. Der udvælges 2-3 kommuner, der ønsker at indgå som pilotkommuner i udviklingsprojektet. Succeskriterier Med projektet er det ønsket, at der udvikles og afprøves en pædagogisk rammemodel for, hvordan de enkelte fagligheder på en struktureret og overskuelig måde kan dele deres viden i forhold til de mest almindelige observationer og faglige greb, samt sikre en viden om, hvornår man som ansat i sit møde med borgeren skal advisere de øvrige faggrupper, og hvornår man som ikke specialist kan handle på egen hånd. Succeskriterierne for projektet er, at: Udvikle og afprøve en metode, der kan sikre tilstrækkelig og nødvendig viden faggrupperne imellem, At der indsamles konkret viden om effekten af modellen, At betydningen af vidensdeling i forhold bidrag fra de enkelte faggrupper til løsningen af kerneopgaven afdækkes, At der i umiddelbart forlængelse af projektet i en række kommuner produceres en grundskitse, der kan benyttes lokalt i forbindelse med formidlingsaktiviteter i landets øvrige kommuner og organisationer, Eksemplerne fra projektet præsenteres på KL s ældretopmøde 2015, og materialet lanceres på fremfærds hjemmeside og andre relevante sider. Det samlede formål med spor 3 er, at alle medarbejdere, der møder de ældre borgere, sikres viden, kundskaber og værktøjer/redskaber, så de kan gribe ind med en tidlig og tværfaglig indsats, hvor de relevante fagligheder kan inddrages og eventuelt tage over, når situationer omkring borgerne udvikler sig i en uønsket retning: 15/21
16 Konkret oplysning og viden om, hvad og hvordan der skal observeres, samt hvornår der skal handles, Viden om, hvem og hvornår andre fagligheder skal inddrages. Projektet er en del af projektfremfærd ældres indsats i den første periode, og erfaringerne skal efterfølgende spredes til alle landets kommuner. Organisering Projektledelsen varetages af Louise Dybdal, KL, og Hans Jessen, Sundhedskartellet. Der nedsættes en central følgegruppe bestående af repræsentanter fra de berørte fagligheder i projektet. Lokalt forankres projektet i en lokal styregruppe bestående af såvel ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter. Tidsplan Faser Aktiviteter Periode 1. Fase Projektgodkendelse i ekspertgruppen + Udarbejdelse af kravsspecifikation og udvælgelse af forskere + Kontrakt 2. Fase Udvælgelse af pædagogiske/kommunikative eksperter. Udvælgelse af 2-3 kommuner. Konceptudvikling og kvalificering ved hjælp fra kommunerne. 3. Fase Forberedelse og gennemførelse af undervisning lokalt. Værktøj afprøves i praksis. 4. Fase Evaluering fra udvikling og praksis. Tilpasning af undervisningsskabeloner og udarbejdelse af kommunikationsmateriale. 5. Fase Formidling. Oktober 2014 Januar Januar Marts 2015 Januar Marts 2015 Maj 2015-Oktober 2015 November 2015 December 2015 Projektprodukt udsendes og formidles til kommunerne. 6. Fase Evaluering i ekspertgruppen Først i /21
Session C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter
Læs mereSession C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs merePræsentation af Fremfærd
Præsentation af blev etableret som en del af overenskomst 2013 og videreføres med overenskomstfornyelsen i 2015. Samarbejdet er aftalt mellem KL og Forhandlingsfællesskabet. : er et samarbejde mellem parterne
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens - fra ambitioner på papir til handling i praksis 31.Oktober 2016 Baggrund Demensområdet er for alvor kommet øverst på den politiske dagsorden. Regeringen fremlagde
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring September 2016 Baggrund for projektet: Med en betydelig stigning i antallet af ældre i de kommende år, vil det være væsentligt at fokusere på kost og
Læs mereKan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?
Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering
Læs mereProjekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereKommentarer til Hjemmehjælpskommissionens rapport og 29 anbefalinger
er til Hjemmehjælpskommissionens rapport og 29 anbefalinger Folketinget besluttede i juni 2012, at nedsætte en Hjemmehjælpskommission, hvis opgave var at beskrive udfordringerne på hjemmehjælpsområdet
Læs mereSygeplejersker i rehabilitering
Sygeplejersker i rehabilitering Oplæg på KORA temadag d. 4.3.2013 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering og Innovation 1 Slagplan Baggrund + udviklingen i Danmark 4 nyere
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereLivet skal leves hele livet
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing
Læs mereIndstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december 2015 Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb Sundheds-
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereBilag 2 Accept af kravspecifikation
Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil
Læs mereBoligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen
Projektaftale Fremtidens medarbejder Fase 2 Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) Version af projektaftalen 00.01.10.10-P20-11-13 Version 1: Indstilling til politisk behandling godkendelse november 2014.
Læs mereHandleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.
Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereSøg støtte til projekter
Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.
Læs mereStyrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019
Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre 2019-2021 Endelig version, september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 DRØMMEN VIL NÅ 4 FREMFÆRD SUNDHED & ÆLDRE
Læs mereSundhedsaftalen :
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereFra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Foreløbige konklusioner fra DSI organisationsevaluering 14. april 2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder, ph.d. Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereProjekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser
Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet
Læs mereREHABILITERING TIL ÆLDRE HVORDAN SKABES DEN RØDE TRÅD GENNEM ORGANISERING OG KOORDINERING? 31. Okt. 2018
REHABILITERING TIL ÆLDRE HVORDAN SKABES DEN RØDE TRÅD GENNEM ORGANISERING OG KOORDINERING? 31. Okt. 2018 Program for workshoppen 01 Velkommen og præsentation 04 De fem faser i rehabiliteringsforløbet 02
Læs mereProjektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid
Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med
Læs mereKommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.
PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen
Læs mereBilag 1. Projektbeskrivelse. Omorganisering af aftaleholderniveauet. under Sundhed og Omsorg. Daniella Andersen Wellejus & Dorthe Brænder Lilliendal
Bilag 1 Projektbeskrivelse Omorganisering af aftaleholderniveauet under Udarbejdet af: Daniella Andersen Wellejus & Dorthe Brænder Lilliendal Sagsnummer.: Dato: 09032016 Projektorganisation Projektejer
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereStatusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereImplementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune
Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereFra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:
Læs mereKvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Læs mereStatusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering
Læs mereDen 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313
Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne
Læs mereKvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet
Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen
Læs mereMÅLAFTALE [institutionens eller afdelingens navn]
MÅLAFTALE 2016-18 INSTITUTION/AFDELING [institutionens eller afdelingens navn] CENTER [centrets navn] ANSVARLIG LEDER [lederens navn] AFTALEPART Centerchef [navn] AFTALE INDGÅET [dato] STRATEGISK AFSÆT
Læs mereLængst Muligt i Eget Liv
Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereSundhed og omsorg 2012
Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte
Læs mereHorsens Kommune status på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger
Velfærd og Sundhed Sagsbeh. TC/IBF/MSJ Dato: 8. oktober 2014 Horsens Kommune status på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger FOREBYGGELSE FREMME AF ET AKTIVT ÆLDRELIV Anbefalinger ANBEFALING #1 At fremtidens
Læs mereStrategisk Følgegruppe for det socialog plejefaglige tilsyn på ældreområdet. 13. juni 2018
Strategisk Følgegruppe for det socialog plejefaglige tilsyn på ældreområdet Dagsorden 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Kommissorium for Strategisk Følgegruppe for det social- og plejefaglige tilsyn
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereFra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereSamskabelse på den gode måde
PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereFavrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse
NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereBrug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse
Resume af projekt Aarhus d. 14.11.2012 Udarbejdet af Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation Formålet med projektet Visionen er at give flere borgere mulighed for
Læs mereForslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af "Ældre milliarden"
Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af "Ældre milliarden" Beslutningstema Der skal tages stilling til hvilke formål Egedal Kommune vil søge de 5,9 millioner kroner, som kommunen tilbydes af
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereEt kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Læs mereVision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune
Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereMedindflydelse på egne arbejdsopgaver
Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereNotat: Hjemmehjælpskommissionens rapport
Sag: 13/11077 Dok: 110767-13 August 2013 / SAMO Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Resume Folketinget nedsatte i juni 2012 en Hjemmehjælpskommission, der har haft til opgave at beskrive udfordringerne
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereTværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereGennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune
Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen 1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det
Læs mereBaggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi
1 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereTilsynspolitik. Side 1 af udgave
Tilsynspolitik 2015 For Leverandører af; personlig og praktisk hjælp samt træning til borgere i eget hjem og på plejecentre Leverandører af pædagogisk støtte i eget hjem Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereHverdagsrehabilitering i Københavns kommune
Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering
Læs merePuljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens.
Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 afsat
Læs mereStatusrapport. Værdighedspolitik Velfærds- og Sundhedsudvalget
Statusrapport Værdighedspolitik 2016-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget Velfærds- og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: IBF/LL Sagsnr. 27.00.00-P22-2-17 Dato:26-04-2018 Indhold Side Indledning
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation
Enhed Dagtilbud Sagsnr. Doknr. 473257 Dato 10-08-2017 Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Baggrund og formål Langt størstedelen af det pædagogiske personale, ledere og
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereOpsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen
Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereSyddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp
Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereBorger med erhvervet hjerneskade
Borger med erhvervet hjerneskade Koordineringsmøde med rehabiliteringsplan 1 hjerneskadekoordinator (tovholder) Relevante fagpersoner der er involveret hos den enkelte borger indkaldes. Feks. Tr. terapeut
Læs mereProjektbeskrivelse Digital understøttelse af hverdagsrehabilitering
Projektbeskrivelse Digital understøttelse af hverdagsrehabilitering Allerød Kommune Ældre og Sundhed Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektfaser... 3 Formål for fase 1... 3 Mål... 3 2 Indledning Dette
Læs mere