Røde Kors Børnecenter

Transkript

1 Omsorgs- og handleplan for: Røde Kors Børnecenter Udarbejdet: Juni 2004 Sorgen er som en trekant i hjertet, der drejer rundt. Det gør forfærdeligt ondt indtil trekantens spidser er slidt af, og der tilbage blot er en kugle, som drejer - nu uden smerte Gl. kinesisk ordsprog Udarbejdet Juni 2004 Side 1 af 33

2 Indholdsfortegnelse DEL NÅR ET BARN DØR LIGE EFTER DØDSFALDET Lederen gør følgende: Barnets pædagog gør følgende: Opfølgning, som gælder hele personalet: NÅR ET BARN MISTER ET NÆRT FAMILIEMEDLEM LIGE EFTER DØDSFALDET Lederen gør følgende: Barnets pædagog gør følgende: Opfølgning, som gælder hele personalet: NÅR ET BARN BLIVER ALVORLIGT SYGT PÆDAGOGEN KONTAKTER HJEMMET FOR AT AFTALE: OPFØLGNING, SOM GÆLDER HELE PERSONALET: VED SKILSMISSE, ALVORLIGE SYGDOMME OG LIGNENDE I BARNETS HJEM PÆDAGOGEN GØR FØLGENDE: NÅR EN MEDARBEJDER DØR LIGE EFTER DØDSFALDET Lederen gør følgende med souschefen som sparringspartner: Opfølgning som gælder hele personalet: NÅR EN MEDARBEJDER MISTER ET NÆRT FAMILIEMEDLEM LIGE EFTER DØDSFALDET Lederen gør følgende med souschefen som sparringspartner: Opfølgning som gælder hele personalet: NÅR EN MEDARBEJDER BLIVER ALVORLIGT SYG LEDEREN KONTAKTER MEDARBEJDEREN FOR AT AFTALE: OPFØLGNING SOM GÆLDER HELE PERSONALET: RETTEN TIL AT SIGE FRA NYTTIGE TELEFONNUMRE TILBUD OM SAMTALEGRUPPER ADRESSER OG TELEFONNUMRE, ANDRE FORENINGER OG KOMITEER LITTERATURLISTE Udarbejdet Juni 2004 Side 2 af 33

3 13.1 BØGER TIL HØJTLÆSNING I INSTITUTIONEN LITTERATUR TIL LÆSNING AF VOKSNE Kræftens Bekæmpelse HUSK!! DEL OM HVORDAN MAN FORTÆLLER ET BARN OM DØDSFALD SORGREAKTIONER HOS BØRN HUSK!! Udarbejdet Juni 2004 Side 3 af 33

4 DEL 1 Omsorgs- og handleplan Udarbejdet Juni 2004 Side 4 af 33

5 1. Når et barn dør Når en medarbejder bliver vidende om dette, orienteres lederen og barnets pædagog. 1.1 Lige efter dødsfaldet Lederen gør følgende: Orienterer samtlige medarbejdere, forvaltningen og bestyrelse. Hvis et barn dør i institutionens varetægt, kontaktes straks Ikast Kommune, daginstitutionsafdelingen ved Ivan Jensen, telefon nr i samarbejde med hvem der herefter handles. Flag på halv dén dag, hvor dødsfaldet meddeles og på halv/hel ved begravelsen. Fællessamling for personalet med fælles nærmere orientering om omstændighederne ved dødsfaldet og det døde barn mindes. Kort skriftlig orientering til øvrige børns forældre. Sørger for dødsannonce. Sørger for deltagelse ved begravelsen og deltager selv. Bestiller krans med bånd til begravelsen. Indkalder ekstra personale. Sørger for, at der er trygge og velkendte personer omkring gruppens øvrige børn hele dagen Barnets pædagog gør følgende: Markerer en mindeplads for barnet i form af at barnets rum ikke bliver overtaget af andre den første tid. Pynter rummet med blomster og billeder. Udarbejdet Juni 2004 Side 5 af 33

6 Efter telefonisk aftale besøger pædagogen hjemmet for at få klarhed over dødsfaldet. Fortæller barnets forældre, hvordan vi orienterer de øvrige børn og deres forældre. Taler med andre børns forældre, hvis det er aktuelt, at de deltager i begravelsen med deres børn. Institutionens personale medtager ikke børn til begravelsen. Deltager i begravelsen. Er opmærksom på de børn, der har været med til begravelsen Opfølgning, som gælder hele personalet: Være opmærksom på sorgreaktioner eller mangel på samme og deres bearbejdning, både hos børn og voksne. Huske at markere barnets fødselsdag næste gang og dødsdag næste år. Skriv datoerne i kalenderen STRAKS. Det kan have stor betydning for andre, at DU husker disse datoer. Besøge kirkegården sammen med børnene. Tale om dødsfaldet med de nærmeste uden opfordring fra dem. Det kan have stor betydning for dem, at de ikke altid skal være initiativtagere. Tal med børn og kollegaer om barnet og dødsfaldet. Benyt eventuelle ressourcepersoner: Præst, psykolog, sundhedsplejerske m.m. Lederen sikrer sig, at der er noget personale, som er opmærksom på dig og dine reaktioner. Udarbejdet Juni 2004 Side 6 af 33

7 2. Når et barn mister et nært familiemedlem - forældre, søskende, stedforældre eller stedsøskende ved dødsfald Når en medarbejder bliver vidende om dette, orienteres lederen og barnets pædagog. 2.1 Lige efter dødsfaldet Lederen gør følgende: Orienterer de øvrige medarbejdere. Sikrer koordinering, hvis der er flere søskende og dermed flere pædagoger/børnegrupper involveret. Eventuelt sørger for skriftlig orientering til øvrige forældre. Indkalder ekstra personale, hvor det er hensigtsmæssigt Barnets pædagog gør følgende: Kontakter hjemmet for: o At få orientering om dødsfaldet. o At tale om, hvornår barnet kommer i institutionen igen. o At aftale/fortælle, hvem af personalet, der særligt tager sig af barnet. o At fortælle, hvad man siger til de øvrige børn og forældre. o At aftale, hvordan dødsfaldet markeres. o At tale om deltagelse i begravelsen. (personale, eventuelt børn med forældre). Efter kontakt med hjemmet sørger pædagogen for: o At orienterer leder og medarbejdere om aftalerne. Udarbejdet Juni 2004 Side 7 af 33

8 o At aftale med lederen om der skal sendes en skriftlig orientering med børnene hjem. (Overvej om det er gruppen eller hele institutionen). o At får overblik over, om der er særligt involverede børn/familier i institutionen, (familie, venner og lignende). Sikrer sig, at man kan være til rådighed for barnet, når det kommer tilbage til institutionen. Sikrer sig, i fællesskab med lederen, at gruppen har personaleressourcer til situationen, når barnet kommer tilbage. Begravelsen: o Sørger for blomster o Deltager selv Opfølgning, som gælder hele personalet: Opmærksomhed overfor barnet. Opmærksomhed på sorgreaktioner eller mangel på samme. Opmærksomhed på sorgreaktioner hos andre børn og voksne. Lederen sikrer sig, at der er noget personale, som er opmærksom på dig og dine reaktioner. Samtale, bøger m.m. i forhold til barnet og de andre børn. (Se litteraturliste og liste over organisationer/foreninger) Opmærksomhed på højtidsdage, fødselsdage, dødsdag m. m. Skriv datoerne i kalenderen STRAKS! Det kan have stor betydning, at DU husker datoerne. Tal om dødsfaldet uden opfordring fra barnet. Det kan have stor betydning, at barnet ikke altid selv skal være initiativtager. Tal med dine kollegaer om dødsfaldet. Udarbejdet Juni 2004 Side 8 af 33

9 3. Når et barn bliver alvorligt sygt Når en medarbejder bliver vidende om dette, orienteres barnets pædagog og lederen om dette straks. VIGTIGT: Ved smitsom sygdom kontaktes lederen først! 3.1 Pædagogen kontakter hjemmet for at aftale: Hvad institutionen skal orienteres om. Hvordan de øvrige børns forældre skal orienteres. Hvordan personalet og de øvrige børn har kontakt med barnet, mens det er væk fra institutionen. Hvordan barnet eventuelt kan være i institutionen under og efter sygdomsforløbet, eventuelt sammen med forældre. Om der eventuelt skal tages specielle hensyn. Pædagogen orienterer lederen og de øvrige medarbejdere om de aftaler som er indgået med forældrene. 3.2 Opfølgning, som gælder hele personalet: Oplysning og åbenhed om sygdommen. Undgå isolation af barnet, (tavshed, manglende samvær m. m.). Gør hverdagen så normal som muligt. Undgå overdreven hensyntagen til barnet. Giv de andre børn (og voksne) viden. Brug for eksempel litteratur og organisationer/foreninger, se litteraturlisten. Brug eventuelt ressourcepersoner: Psykolog, sundhedsplejerske, læge m. m. Udarbejdet Juni 2004 Side 9 af 33

10 4. Ved skilsmisse, alvorlige sygdomme og lignende i barnets hjem Når en medarbejder bliver vidende om dette, orienteres barnets pædagog. 4.1 Pædagogen gør følgende: Taler med forældrene for at blive orienteret. Aftaler, hvad der skal gøres i forhold til barnet, og hvad der i øvrigt kan og skal gøres. Orienterer lederen og det øvrige personale. Sørger for opfølgning på familiesituationen. Eventuel hjælp fra ressourcepersoner, (psykolog, sundhedsplejerske el. lign.). Udarbejdet Juni 2004 Side 10 af 33

11 5. Når en medarbejder dør Når en medarbejder bliver vidende om dette orienteres lederen straks. 5.1 Lige efter dødsfaldet Lederen gør følgende med souschefen som sparringspartner: Orienterer samtlige medarbejdere og bestyrelse. Hvis en medarbejder dør på arbejdspladsen, kontaktes straks Ivan Jensen, telefon nr , i samarbejde med hvem der herefter handles. Flag på halv dén dag, hvor dødsfaldet meddeles og på halv/hel ved begravelsen. Fællessamling for personalet med fælles nærmere orientering om omstændighederne ved dødsfaldet og afdøde mindes. Kort skriftlig orientering til børnenes forældre. Sørger for dødsannonce. Sørger for deltagelse ved begravelsen og deltager selv. Bestiller krans med bånd til begravelsen. Indkalder ekstra personale. Sørger for, at der er trygge og velkendte personer omkring gruppen, hvor medarbejderen var tilknyttet. Markerer en mindeplads for medarbejderen på gruppen. Besøger hjemmet, efter telefonisk aftale, for at få klarhed over dødsfaldet. Fortæller pårørende, hvordan vi orienterer husets børn samt forældre Opfølgning som gælder hele personalet: Taler med børnenes forældre, hvis det er aktuelt, at de deltager i begravelsen med deres børn. Husk også børn, som tidligere har været Udarbejdet Juni 2004 Side 11 af 33

12 tilknyttet den afdøde. Institutionens personale medtager ikke børn til begravelsen. Er opmærksom på de børn, der har været med til begravelsen. Være opmærksom på sorgreaktioner eller mangel på samme og deres bearbejdning, både hos børn og voksne. Huske at markerer medarbejderens fødselsdag næste gang og dødsdag næste år. Skriv datoerne i kalenderen STRAKS. Det kan have stor betydning for andre, at DU husker disse datoer. Besøge kirkegården med børnene. Tale om dødsfaldet med kollegaer, børn og medarbejderens pårørende uden opfordring fra dem. Det kan have stor betydning for dem, at de ikke altid skal være initiativtagere. Tal med børn og kollegaer om medarbejderen og dødsfaldet. Benyt eventuelle ressource personer: Præst, psykolog, sundhedsplejerske m.m. Alle er opmærksom på hinanden og på sorgreaktioner. Udarbejdet Juni 2004 Side 12 af 33

13 6. Når en medarbejder mister et nært familiemedlem - ægtefælle, barn eller en forældre ved dødsfald. Når en medarbejder bliver vidende om dette, orienteres lederen og barnets pædagog. 6.1 Lige efter dødsfaldet Lederen gør følgende med souschefen som sparringspartner: Orienterer de øvrige medarbejdere. Stuens forældre og børn orienteres om dødsfaldet. Indkalder ekstra personale. Kontakter medarbejderen for: o At få orientering om dødsfaldet. o At tale om deltagelse i begravelsen. (personale). Efter kontakt med medarbejderen sørger lederen for: o At orienterer det øvrige personale om dødsfaldet og aftaler angående begravelsen. Sikrer sig, at man kan være til rådighed for medarbejderen, når vedkommende kommer tilbage til institutionen. Sikrer sig, at gruppen har personaleressourcer til situationen, når medarbejderen kommer tilbage. Begravelsen: o Sørger for blomster o Deltager selv Opfølgning som gælder hele personalet: Opmærksomhed overfor medarbejderen. Udarbejdet Juni 2004 Side 13 af 33

14 Opmærksomhed på sorgreaktioner eller mangel på samme. Opmærksomhed på sorgreaktioner hos andre kollegaer. Opmærksomhed på højtidsdage, fødselsdage, dødsdag m. m. Skriv datoerne i kalenderes STRAKS! Det kan have stor betydning, at DU husker datoerne. Tal om dødsfaldet uden opfordring fra medarbejderen. Det kan have stor betydning, at medarbejderen ikke altid selv skal være initiativtager. Tal med dine kollegaer om dødsfaldet. Udarbejdet Juni 2004 Side 14 af 33

15 7. Når en medarbejder bliver alvorligt syg Når en medarbejder bliver vidende om dette, orienteres lederen straks. 7.1 Lederen kontakter medarbejderen for at aftale: Hvordan børn, forældre og personale skal orienteres og hvad der skal orienteres om. Hvordan personalet og børnene har kontakt med medarbejderen, mens vedkommende er væk fra institutionen. Hvordan medarbejderen eventuelt kan være i institutionen under og efter sygdomsforløbet. Om der eventuelt skal tages specielle hensyn. I øvrigt er der regler for opfølgning under sygemelding, spørg på lønkontoret Lederen orienterer de øvrige medarbejdere om de aftaler som er indgået med medarbejderen. 7.2 Opfølgning som gælder hele personalet: Oplysning og åbenhed om sygdommen efter aftale med medarbejderen. Undgå isolation af medarbejderen, (tavshed, manglende samvær m. m.). Gør hverdagen så normal som muligt. Undgå overdreven hensyntagen til medarbejderen. Brug eventuelt ressourcepersoner: Psykolog, læge m. m. Udarbejdet Juni 2004 Side 15 af 33

16 8. Retten til at sige fra Ikke alle medarbejdere føler sig i stand til at håndtere de situationer, som er beskrevet ovenfor. Det er derfor tilladt at kunne sige fra også uden skyldfølelse hvis man ikke føler sig i stand til at klare situationen. Det er derfor meget vigtigt, at man som medarbejder gør ledelsen opmærksom på, hvordan man ønsker at forholde sig i den givne situation. Sorgen er som en trekant i hjertet, der drejer rundt. Det gør forfærdeligt ondt indtil trekantens spidser er slidt af, og der tilbage blot er en kugle, som drejer - nu uden smerte Gl. kinesisk ordsprog Udarbejdet Juni 2004 Side 16 af 33

17 9. Nyttige telefonnumre Sognepræsten, Ikast sogn Kai Bohsen Karin Vestergaard Jens Peter Game Fonnesbæk sogn Torben Pedersen Pæd. Psykologisk kontor Sagsbehandler/Ikast kommune Sundhedsplejen Rex blomster Udarbejdet Juni 2004 Side 17 af 33

18 10. Tilbud om samtalegrupper - i Ikast Kommune og Ringkøbing Amt for børn der har mistet PR-kontoret Ikast Kommune Torvet Ikast Tlf. nr Ringkøbing Amts Børne- og Ungdomsrådgivning Østergade Ringkøbing Tlf. nr Eller tlf. nr Alice Kalsgaard, familierådgiver og terapeut Havbakken 4. Sir Lyngbjerg 7500 Holstebro Tlf. nr Udarbejdet Juni 2004 Side 18 af 33

19 11. Adresser og telefonnumre, - hvor man kan hente information Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscentre og Rådgivninger: Rådgivningscenteret i Århus M. P. Bruunsgade Århus C. Tlf. nr Kræftrådgivningen i Holstebro Netværks Cafeen Sønderlandsgade Holstebro Tlf. nr Udarbejdet Juni 2004 Side 19 af 33

20 12. Andre foreninger og komiteer Børn Vilkår Fridtjof Nansens Plads København Ø Tlf. nr Forældreforeningen Vi har mistet et barn Munkehøjvænge Farum Tlf. nr Landsforeningen Spædbarnsdød Bernstorffsvej 20 st Hellerup Tlf. nr Udarbejdet Juni 2004 Side 20 af 33

21 13. Litteraturliste 13.1 Bøger til højtlæsning i institutionen Danske Bedemænd, Hvor går man hen, når man går bort?, 1. udgave 2001 Nigel Gray Vanessa Cabban, Asbjørn og hans bedstefar, Bogkluppen Rasmus, Litteratur til læsning af voksne John Bowlby: At knytte og bryde nære bånd, Det lille forlag Frederiksberg, 1996 Doris Ottesen: Børn og sorg om forældretab i barndommen, 1998 Lene Poulsen: At miste, Vidnesbyrd fra en sorg, Dansk psykologisk Forlag, udgave, 1. oplag 1995 Lena Sørensen, Hanne Essebo Olsen, Bjarne Thannel: Lenas bog, Dansk psykologisk Forlag, 1. udgave, 1. oplag 2000 Peter Olesen, Min mor døde. Min far døde, Kroghs Forlag A/S, 3. oplag 1999 Peter Olesen, Børn om mors og fars død, Kroghs Forlag A/S, 2. oplag 2000 Udarbejdet Juni 2004 Side 21 af 33

22 Peter Olesen, Min mand døde. Min kone døde, Kroghs Forlag A/S, 1. oplag Kræftens Bekæmpelse OmSorg Når hjertet gør ondt (bh. kl. 2. klasse) Et ide katalog omkring børns følelser, deres tab og følelser i forhold til døden. Materialet er udarbejdet med henblik på, at arbejde med dette emne i indskoling og børnehave. OmSorg Når bånd brister (3.-5. klasse) Fokuserer på begrebet de symbolske tab, der fylder meget i børns begrebsverden. OmSorg Når nogen man elsker dør (6.-8. klasse) Omhandler børns følelser og reaktioner i forbindelse med sygdom og tab blandt nære pårørende. Behandler emner som : Livets cyklus, det at miste, sorg, døden og dødsbegrebet, begravelse og tro samt behovet for at støtte hinanden i en sorg. OmSorg handleplan, Per Bøge, Jes Dige, Christina Grønbeck: Udarbejdet Juni 2004 Side 22 af 33

23 14. HUSK!! Ta altid denne handleplan op til evaluering, hvis det bliver tilfældet, at denne tages i brug. På denne måde gøres handleplanen kun bedre og mere brugbar i eventuelt kommende situation. Udarbejdet Juni 2004 Side 23 af 33

24 DEL 2 Supplerende læsning: Udarbejdet Juni 2004 Side 24 af 33

25 1. Om hvordan man reagerer - som nærtstående person til det barn som oplever eller har oplevet et tab, og om hvordan man som nærtstående person til det barn, som oplever eller har oplevet et tab imødekommer det bedst muligt. Af: Doris Ottesen: Børn og sorg, - om forældretab i barndommen. Side 13: Et forældre tab i barndommen kan aldrig gøres godt igen. Det er uopretteligt. Men meget kan gøres af dem, der er omkring et sådan fortabt og fortvivlet barn. Det skal gøres af dem, der er barnet nærmest.: den efterlevende ægtefælle og familie naturligvis, men også af alle andre, der på nærmere hold har fulgt barnet, før katastrofen indtraf. Side 26 Børn kan give sig hen, de kan let forglemme sig, men det betyder ikke, at de også glemmer let. Børn sørger ikke mindre end voksne men de sørger på en anden måde. Og børn sørger også som voksne meget forskelligt. Men for barnet gælder det dog altid, at sorgen er så ukontrollabel, netop fordi den er så tankeløs, så ubevidst, så ganske uregistreret af barnet selv. Barnet kan ikke som den voksne få styr på sin sorg. Side 31 Døden er et uopretteligt tab, og det skal for barnets egen skyld under alle forhold fastholdes som et sådant. Hvorfor? Fordi barnet ellers kan fristes til at opfatte døden som bedre end livet. Udarbejdet Juni 2004 Side 25 af 33

26 Barnet kan i værste fald, bevidst eller ubevidst, ønske sig selv død for atter at kunne være sammen med sin mor. Den fare lurer bag alle uoprettelige tab. Side 32 Det er uhyre vigtigt at lade barnet, det lille såvel som større og store, have rum og ord for sine forestillinger om døden. Barnet skal have plads og samtaletid. Den døde skal fylde i barnets bevidsthed. Og den døde skal kaldes ved navn, så tit det overhovedet er naturligt at gøre det. Ikke for at holde barnet fast i den dødes verden, men tværtimod for at holde den døde fast i livet. Den døde skal holdes i live i livet, dvs. at minderne om den døde skal holdes levende i det liv, barnet og resten af familien havde sammen med den døde før døden. Side 33 De fleste børn evner bedre end voksne både at være nøgterne realister, der ikke lader sig noget indbilde, og være i stand til at bevare håbet. De fleste børn har en næsten frygtindgydende evne til at gennemskue enhver forstillelse i voksnes adfærd og udtalelser. Men børn har på samme tid en lige så eminent evne til at lade troen og fantasien blomstre til håb og trøst. Man bør derfor også altid være meget nøjeregnende med de omskrivninger, man bruger over for barnet om døden. Omskrivninger som fx han er gået bort eller lignende. For da må barnet undre sig: Hvor er han mon gået hen? Hvorfor har han ikke fortalt, hvor han gik hen, og hvornår kommer han mon tilbage? Side 37 Gråden er sorgens åndedræt. Med gråd ånder vi allerbedst sorgen ud. Side 58 Græd er sorgens åndedrag. Lad derfor barnet græde så meget og så længe det vil. Grad samme med det. Udarbejdet Juni 2004 Side 26 af 33

27 Side 38 Kun den voksnes egen angst sætter grænser for, hvad også barnet uden frygt kan være med i fællesskabet om. Side 40 Det er utrolig afgørende for hele barnets liv, at dets sorg tages alvorligt og behandles med lige så stor omhu og indlevelse som den voksnes. - udgives af Dansk Pædagogisk Forum NUL TIL FJORTEN, PÆDAGOGISK TIDSSKRIFT FOR DAGINSTITUTONER OG KLUBBER Side 15 Åben sandfærdig kommunikation. Vent ikke med at fortælle barnet om dødsfaldet. Sig at den døde aldrig vil komme tilbage. Fortæl om ligsyn og begravelse. Sørg for at barnet får flere faktainformationer, efterhånden som de bliver kendt. Undgå forvirring Brug ordet død. Giv forklaringer tilpasset barnets alder. Giv tid til tankemæssig mestring Lyt til børnenes tanker og opfattelser af det, der skete. Tag dig tid til at samtale med børnene, selv om det er vanskeligt. Svar barnet, selv om det har spurgt om det samme mange gange før. Gennemgå hændelsesforløbet flere gange. Udarbejdet Juni 2004 Side 27 af 33

28 Lad børnene udtrykke det, de føler, på deres eget sprog, for eksempel ved tegning og leg. Større børn har nytte af at skrive om det passerede, men bed dem ikke kun beskrive, hvad der er sket med deres tanker og reaktioner. Gør tabet virkeligt Sorg, savn og længsel er naturlige reaktioner. Lad børnene føle, det er tilladt at vise sådanne følelser. Skjul ikke dine egne tanker og følelser. Lad børnene deltage i ligsyn og begravelse. Tag børnene med på besøg på kirkegården. Hav minder fremme lav albums, se på billeder. Kontinuitet i hjem, skole og institution Forsøg at fastholde sædvanlige rutiner. Accepter at børnene kan opleve øget behov for nærhed og tryghed. Undgå adskillelse. Selv korte adskillelser skaber angst. Børn sørger på forskellig vis. Sorgprocessen tager lang tid for nogle flere år. Børns reaktioner er i høj grad afhængig af den måde, vi voksne kan møde børnene på. Vi ønsker at lægge det bedste grundlag for, at børnene kan få lov at sørge på deres måde. Det kan være et tungt ansvar for forældre, som selv er i sorg. Men det kan også give grundlaget for et fremtidigt nært og godt fællesskab for familien. Udarbejdet Juni 2004 Side 28 af 33

29 2. Om hvordan man fortæller et barn om dødsfald - evt. forældres dødsfald eller andre børn om et andet barns død. Af: Doris Ottesen Børn og sorg, - om forældretab i barndommen. Side 57 Giv klar og tydelig besked. Vær ikke bange for at vise egne eventuelt voldsomme følelser, men efterlad ingen tvivl om, hvad det er, der er sket. Brug ordet død. Og brug det gerne mange gange. Side 63 Men hvis barnet ændrer adfærd i væsentlig grad, er der grund til at gribe ind og foranstalte professionel hjælp. Udarbejdet Juni 2004 Side 29 af 33

30 3. Sorgreaktioner hos børn - udgives af Dansk Pædagogisk Forum NUL TIL FJORTEN, PÆDAGOGISK TIDSSKRIFT FOR DAGINSTITUTONER OG KLUBBER Side 14 På samme måde som voksne kan børn umiddelbart efter, at de har fået besked om, at én, de er knyttet til, er død, opleve uvirkelighed, vantro og fravær af stærke følelser. Måske fortsætter de med at lege, og måske viser de ingen reaktion. Når det første chok har fortaget sig, kommer der gerne gråd, tristhed, protest ( det er ikke sandt ) eller vrede. Børn går imidlertid mere til og fra i deres sorg end voksne. At barnet efter kort tid igen synes uberørt og leger, kan være et udtryk for dette. Selv om ikke alle børn oplever reaktioner som de her nævnte, er der mange børn, som i tiden efter dødsfaldet, reagerer med: Angst Frygt for at være alene Længsel og savn Måske specielt om natten, mareridt og søvnproblemer Tilbagetrækning, isolation og tristhed Skyld, selvbebrejdelser og skam Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd Skolevanskeligheder Fysiske onder: Hovedpine, mavesmerter, sengevædning. Side 15 Skyldfølelse dæmpes ved at : Forsikre om, at intet, som de har tænkt eller gjort, førte til det, der skete. Udarbejdet Juni 2004 Side 30 af 33

31 Samtale seriøst med barnet, hvis det giver udtryk for en sådan skyldfølelse. Af: Hans Martin Svarre, klinisk psykolog Livsmod, Familien Side 40 Typiske reaktioner hos de 2-5 årige Børn i den aldersgruppe forstår ikke det uigenkaldelige i forbindelse med uhelbredelig sygdom og død. De reagerer på de voksnes bekymringer og sorg med uro, klynken, urolig søvn eller ved en påfaldende passivitet. De er præget af den cirkulære tidsopfattelse, som tydeligst kan komme til udtryk, hvor døden har fundet sted. Deres dagligdag er præget af gentagelser: De vågner, står op, er i institution, kommer hjem, spiser og går i seng og sover. Det gentages hver dag. Far og mor går på arbejde, og de kommer hjem igen. Når mor er død og borte vil barnet forvente det, der plejer at gøre sig gældende og stille spørgsmål som: Hvornår kommer mor tilbage? Spørgsmål af den karakter kan være provokerende for den efterlevnede forælder. I den alder begynder man at kunne se børns vidunderlige og til tider inspirerende naive tilgang til tilstanden død. De kan med den største naturlighed og selvfølgelighed tale om himlen, paradiset eller stjernerne og på den måde stimulere håbet hos de, der lytter til dem. Den cirkulære forståelse viser sig endvidere i udtryk som: Når man dør, kommer man ind ti mors mave igen. Eller Hvis man dør i himlen, falder man ned på jorden. Børn i 4-5 års alderen kan bl.a. karakteriseres ved den såkaldte omnipotenstænkning eller magisk tænkning. De kan tænke og opføre sig som om, de har magt til hvad som helst de kan klare alt. F.eks. kan barnet tænke: Hvis jeg spiser pænt, bliver mor sikkert rask. Udarbejdet Juni 2004 Side 31 af 33

32 Oplevelsen af omnipotens betyder endvidere, at de tilsvarende kan have en tendens til at føle sig ansvarlige og skyldige for ting, der sker i deres umiddelbare omverden. Det er således ikke usædvanligt, at de kan føle sig skyldige i fars eller mors sygdom eller måske død. Mor blev syg/døde, fordi jeg har drillet lillebror. Behandleren må forklare patient og ægtefælle om de psykologiske mekanismer og naturligvis opfordre dem til jævnligt at forsikre barnet, at det ikke har skyld i, at nogen nu er syg eller død. Behandleren kan også opfordre forældre til at lade barnet fortæller, hvad det forestiller sig, der sker, når man er død. Ofte vil forældrene ved at gå ind på barnets naive fantasier blive opmuntret og måske oven i købet lade sig inspirere af barnets selvfølgelige forventning om, at døden ikke er den ultimative afslutning, men tværtimod kan være begyndelsen til noget nyt. OG : I forhold til små børn er det vigtigt, at man som voksen skaber et sprog for det det enkelte barn ikke kan sige. Og i alle henseender er det vigtigt at man, også efter dødsfaldet, nævner den afdødes navn og ikke forsøger at glemme og ikke mindst hjælper en pårørende til at glemme den afdøde, da: Vi skal huske at døden er afslutningen på livet, men ikke på relationen, så bliv ved at også fremover at lade mor/far være en del af barnets relation, som vedkommende jo er. Jes Dige Udarbejdet Juni 2004 Side 32 af 33

33 15. HUSK!! Ta altid denne handleplan op til evaluering, hvis det bliver tilfældet, at denne tages i brug. På denne måde gøres handleplanen kun bedre og mere brugbar i eventuelt kommende situation. Udarbejdet Juni 2004 Side 33 af 33